Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet.

lægge deres beboelse på dette sted. Følg sporet mod havet (gul rute), fortsæt ligeud af sporet mod havet og
drej til venstre tilbage mod start stedet. Gravendals have (rød rute): ved det sydlige hjørne af Gravendals
have drejes til højre ad den anlagte sti op langs haven. Her er det muligt at nyde den flotte udsigt til både den
fynske og tyske kyst efterhånden som man kommer frem. Sydspidsen af Langeland og Bregninge Kirke på
Tåsinge ses tydeligt i klart vejr.
Den ærøske højderyg: Sporet fortsætter op på toppen af bakken, som også kaldes for den ærøske højde ryg.
Her lå oprindeligt 11 sten- og langdysser, og det er bare i Rise Sogn! Da Frederik den VII i 1848 blev konge, var
de ærøske landmænd bange for at hans store interesse for udgravninger skulle føre ham til Ærø. Derfor
fjernede landmændene en del stendysser, hvor af mange af stenene blev genbrugt til at bygge diger. Blandt
andet muren omkring Rise Kirkegård. Området har været beboet i flere tusind år og har ændret sig i pagt med
de forskellige tidsaldre. Det nuværende landskab er et kulturhistorisk fredet landbrugsområde. Der er stadig
synlige stendysser på højderyggen.
Oltidsminder ved Lindsbjerg: Efter et hvil på bænken følges sporet mod Lindsbjerg, hvor der ligger flere
oldtidsminder. Det er dels en langdysse med to gravkamre og en dobbelt jættestue fra Bondestenalderen.
Højdepunktet på Lindsbjerg blev under 2. Verdenskrig benyttet af tyske besættelsesstyrker som luftmeldepost
mod de allierede fly. Sporet fortsætter ned mod Kalvehave, langs med vejen og til venstre helt ned til
stranden. Ved stranden drejes til højre ad sporet langs kysten. Her er det muligt at opleve, hvordan vinden og
havet nedbryder kysten, når det stormer. En boplads fra Yngre Stenalder er lokaliseret i området. Fra
parkeringspladsen ved Sankt Albert følges stien videre op langs kysten. Sankt Albert er et gammelt forsvars
anlæg fra Vikingetiden. På stedet blev der i begyndelsen af 1300-tallet opført en kirke. Kirken har aldrig tilhørt
noget sogn, men var sandsynligt en kirke for hertugens familie på "Gråsten". Kirken blev indviet til de
søfarendes skytshelgen Sankt Albert. På denne baggrund er navnet "Albert" meget udbredt på Ærø. I 1600tallet
hed op mod halvdelen af befolkningen Albert eller Albertsen. Fra Sankt Albert følges sporet op langs
kysten. Det er muligt at følge sporet enten langs strandkanten eller ad asfaltvejen til højre tilbage til start
stedet.
Koordinater: 54,836735;10,448112
Sporet ved Gråsten Nor
Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er
tilgængelige for offentligheden. Den afmærkede rute er ca. 8 km lang. Turen kan afkortes ved at følge de røde
pile på tværs af Noret umiddelbart nord for flyvepladsen Noret var oprindeligt et stort, fladvandet
havområde. I 1856 blev det inddæmmet og tørlagt, da man anlagde dæmningen fra Grønnæs til Kragnæs.
Noret adskilles fra Østersøen af Drejet, et naturligt marint forland. Gråsten Nor består i dag af dyrkede
marker, mindre moser og græsningsenge, som oversvømmes vinter og forår. Herregården Gråsten, der
tidligere lå ved Noret, er opkaldt efter en stor, grå sten, der blev bortsprængt og formentlig brugt til
bygningen af herresædet. Her var 16 bygninger og fire haver, heriblandt en tornehave. Husmandsstedet
Tornehave er opkaldt efter denne. Gråsten er faktisk det samme som det sønderjyske Gråsten, for indtil 1864
hørte Ærø til Gråsten amt. Herregården Gråsten blev sidenhen flyttet til det sønderjyske, hvor den ligger den
dag i dag.
Sporet starter ved p-pladsen, hvor der er opstillet en informationstavle. Her har du har mulighed for at læse
mere om de rovfugle, sangfugle og planter, der er mulighed for at se i Noret. Du kan også starte ved P-pladsen
til Naturcentret. Gråsten Nor har store bestande af padder, bl.a. springfrø og grøn frø. I de senere år er der
blevet færre af dem, fordi sænkningen af grundvandet udtørrer deres tilholdssteder. Springfrøen ses i engene,
hvor den søger efter insekter. Den kommer kun til vandhullerne i det tidlige forår for at lægge æg. Den grønne
frø kan høres i maj og juni på over én kilometers afstand. Det lyder, som om den "gnaver" sten. De grønne
frøer holder til i Norets vandhuller. Også krybdyrene er godt repræsenteret i Noret. Man kan se både
markfirben og almindelige firben, samt stålorm og snoge. Man behøver ikke at frygte for hugorme - de findes
ikke på Ærø. Fra dæmningen har man en god udsigt over vandet. Her er opstillet en informationstavle med
nogle af de mange havfugle, man kan se herfra. Det fugtige Nor tiltrækker mange fugle i deres yngleperiode,
og det er desuden en vigtig rasteplads om foråret og efteråret for en lang række trækfugle. Ved at foretage en
afstikker fra sporet har du mulighed for at læse mere herom på informationstavlen.
Området ved Gråsten Nor har altid tiltrukket mennesker. Her findes bl.a. bopladser fra ældre stenalder (ca. år
5000 f. Kr.). Ved at gøre en kort afstikker fra sporet, kan man besøge jættestuen i Kragnæs. Jættestuen er fra
yngre stenalder (ca. år 3200 f. Kr.). Højen er 17 m i diameter og 2,5 m høj. I kammeret er der 15 bæresten og 5