fyns boldspil union · nr. 4 · september 2002 · 9. årgang - DBU Fyn

More documents

Recommendations

Info

Også store oplevelser i små kampe TEKST OG FOTO: ULLA NIELSEN, VESTFYNS POSTEN Ikke kun VM-dommere – men også en ganske almindelig seriedommer kan få store internationale oplevelser og venskaber for livet HAARBY: 30 år som fodbolddommer – ganske vist kun i seriefodbold – har givet Poul Erik Gandrup, Spangevej i Haarby, så mange spændende og gode oplevelser, at han kun på det kraftigste kan opfordre de unge til at gå dommervejen, hvis de interesserer sig lidt mere for fodbold end gennemsnittet. - Det netop overståede VM har selvfølgelig sat en række tanker og minder i sving, og derfor har jeg lyst til at fortælle, at det bestemt ikke kun er de »superdommere«, man ser på fjernsynet, der kommer ud og opleve verden i den sorte bluse. Det har jeg også været, og det har været et meget spændende liv. Men også hvervet som både fodbold- og håndbolddommer herhjemme på serieplan har givet mig så meget positivt og dejligt, at jeg kun på det varmeste kan anbefale unge at tage en dommeruddannelse. Personlig udvikling - Den er ikke alene vejen til store og gode fodboldoplevelser. Den er også personligt udviklende og kan give nogle vigtige point og noget ballast med i bagagen, fortsætter Poul Erik 4 · FYNBOLD · 4/2002 Gandrup. Han blev fodbolddommer i 1972 og håndbolddommer i 1977, fordi der var stor mangel på dommere dengang. - Dommere er stadig en stor mangelvare, og det er forståeligt nok. Det er øretævernes holdeplads, og der skal en vis psyke til. Man skal være velafbalanceret og ikke lade sig provokere. Men det at være dommer og skulle få tingene til at glide, kan også være et led i ens personlige udvikling. - Vores søn gik f. eks. til optagelsespøve ved søværnet – og dumpede. Jeg vidste godt, hvordan det ville gå. Han skred fra skolen og tog ud at fiske som ganske ung men fandt så pludselig på, at han ville være fodbolddommer. Jeg tvivlede, Poul Erik Gandrup. men det blev han, og da han igen gik til optagelsesprøve var han en af de fire ud af 24, der bestod. Og han – og jeg – er sikker på, at det var dommergerningen, der fik ham ind. De spurgte nemlig, hvorfor han var fodbolddomer, og hans svar lød: »De 22 spillere på banen kan ikke li’ mig. Jeg skal lede dem og dele sol og vind lige«. Og jeg tror, det gik rent ind, fortæller Poul Erik Gandrup, der altid har sat ungdommen og deres ve og vel i højsædet, når det gjaldt sport. - De unge er lige mig. Jeg har et godt tag på børnene. De fleste børn vil gerne have lidt disciplin og faste rammer, og det er jo ting, der gør sig gældende på grønsværen. - Fodbold er vore dages »børnepasning«, og forældrene overlader ansvaret til os. Derfor er der også en del opdragelse i at spille fodbold. Sjov og venskaber - Men når alt det er sagt, skal de unge også vide, at der venter en verden af store og små – men altid gode – oplevelser forude i den sorte trøje. Måske er det hverken Seoul eller Japan, men jeg har været til store internatioanle stævner med op til 24 forskellige nationer, først i den svenske Ghotia Cup, der kaldtes det uofficielle VM for ungdom. Det blev senere til Dana Cup i Frederikshavn, hvor jeg også var dommer. Og jeg har sågar dømt ved ungdomsstævner i USA, hvor jeg, en FIFAdommer fra Malta og en Bundesliga-dommer var med til at hjælpe et internationalt ungdomsstævne i gang. - Og netop dommergerningen i USA har givet mig og min familie venskaber for livet. Vi har kendt Maltadommeren og hans familie i over 20 år. Vi skal besøge dem for 20. gang her i sommer, de har været til vores sølvbryllup og vi til deres søns bryllup, fortæller Poul Erik Gandrup, der sidder i sin »hule« mellem de mange fodboldminder fra 30 år som dommer. På væggen hænger bl.a. et billede af Poul Erik Gandrup i dommeruniformen. - Det kom med posten til min 40 års fødselsdag fra en tysk dommer, der havde
fotograferet mig til et stævne. På et andet billede står Poul Erik Gandrup med sin gode ven Pedro fra Brasilien om skulderen. På væggene hænger også vimpler fra massesvis af fodboldklubber, plaketter for finalekampe og ca. 70 forskellige dommerbadges. - Det er ikke kun fodboldspillerne, der bytter trøjer efter en kamp. Dommerne bytter også deres mærker. Der er lige så stort et socialt sammenhold mellem dommerne som på selve fodboldholdet, forsikrer han. Dramatik Der har været ret så dramatiske oplevelser ind imellem – både store og små: - En nigerianer var tæt på at kvæle en engelsk og beskyldte ham for at være racist. Jeg var linjevogter og greb ind, bl.a. ved at slå ham så hårdt oven i hove- det med mit dommerflag, at pinden knækkede. Det blev til meget store overskrifter i »Der Spiegel« og skriverier til FIFA om uhørt overfald på en dommer, fortæller Poul Erik Gandrup, mens vi bladrer i hans tykke scrapbog. Men også de helt små oplevelser tæller og bliver husket. - En episode, der har prentet sig ind på min nethinde var en ganske lille gut, der sad midt på banen og græd. Hans snørebånd var gået op. Jeg standsede kampen, bandt hans snørebånd, og så spillede han glad og fro videre, mindes Poul Erik Gandrup. Da han havde fået Vestjysk Fodbolddommerforenings 25 års nål i 1997, besluttede han at holde som fodbolddommer. De færreste holder ud så længe. De fleste har fået skæld ud nok længe inden da. Da det gik hedest for sig, dømte den sindige vestjyde 152 kampe på et år og kørte 8500 km. I 1997 flyttede Poul Erik Gandrup og hans kone til Haarby for at være tættere på børn og barnebarn, der bor på Fyn. To blodpropper i rap umiddelbart efter satte en naturlig stopper for udfoldelserne, men lægerne gav Poul Erik Gandrups utroligt gode kondition æren for, at han overlevede og klarer sig så godt i dag. - Så jeg har dommergerningen at takke for mit liv. Jeg dømmer stadig håndbold om vinteren, det kan jeg sagtens klare. Jeg dømmer i øvrigt ofte sammen med Venstres byrådsmedlem Jørgen Nyberg Larsen, der har været divisionsdommer tidligere. Onkel Fodbolden har han dog ikke sluppet helt. Han er Her får du klar besked med i den fynske »onkelordning«, hvor ældre ikkeaktive fodbolddommere holder nyuddannede dommere i hånden. - Man kan ha’ en eller to nevøer, som man tager med ud, når de skal dømme. Dels for at give dem lidt råstyrke og mod, dels for at give dem efterkritik. Det kan være hårdt at være ny dommer. Både spillere, trænere og ledere skal altid prøve dem af. Omvendt er jeg heller ikke bleg for at fortælle dem, hvis det er noget lort, de har lavet. - Jeg synes, onkel-ordningen er meget konstruktiv og den kan måske hjælpe flere unge dommere i gang. - Og det er strengt nødvendigt. Der er ikke flere dommere på hele Fyn end i Herning... slutter Poul Erik Gandrup, der kan se tilbage på et langt, godt og meget spændende liv i selskab med fløjten. www.amtssparekassen.dk FYNBOLD 4/2002 · 5
Page 1 and 2: FYNBOLD FYNS BOLDSPIL UNION · NR.
Page 3: Formanden har ordet AF THOMAS BYTOF
Page 7 and 8: Hvad sker der... AF: BENT HANSEN, T
Page 9 and 10: FYNBOLD 4/2002 · 9
Page 11 and 12: FYNBOLD 4/2002 · 11
Page 13 and 14: “SPILLEREN” (NYT) KURSUS NR. 9
Page 15 and 16: “INSPIRATIONSKURSUS” KURSUS NR.
Page 17 and 18: “UNGDOMSDOMMERKURSUS” KURSUS NR
Page 19 and 20: “SKADESPLEJE OG GENOPTRÆNING AF
Page 21 and 22: “DIN KLUB PÅ VEJ” KLUBKURSUS
Page 23 and 24: Kan kopieres FYNBOLD 4/2002 · 23
Page 25 and 26: Indefodbold AF: BENT HANSEN, INDEFO
Page 27 and 28: Den første er - som et andet medle
Page 29 and 30: ved at kunne imødekomme klubbernes
Page 31 and 32: Udtagelsesstævner U/14 drenge AF:

fyns boldspil union · nr. 4 · september 2002 · 9. årgang - DBU Fyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?