den danske ostindie - Handels- og Søfartsmuseet

99
Farvelagt Tegning: Asiatisk Kompagnis Skib „Christianshavn" ankommer
til Kap. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg.
Brændevin. Som Regel havde Folkene ikke noget imod det,
men alle syntes dog ikke ligegodt om det. Paa „Kronprins Christian"s
Udrejse i 1730 blev en Korporal og en Matros straffet,
fordi de Ikke vilde tage deres Brændevin, og Kvartermesteren,
som havde anstiftet Nægtelsen, maatte „3de Gange springe fra
Raaen under Kanonskud."
Trods Ulemperne var det et eftertragtet Job at være Kinafarer.
Der var Penge at tjene. Hyren var ganske vist ikke saa
stor. En Kaptajn fik 24 Rdlr. om Maaneden, Matroserne 5—7
Rdlr. De private Redere betalte dog adskilligt mere. Men der
var ogsaa andre Indkomster forbundet med en Rejse. Alle
havde Ret til den saakaldte „Føringsducør". En Fjerdedel af
denne var fortjent, naar Returladningen var Indtaget, og Skibet
var kommet 20 Mil til Søs, de resterende tre Fjerdedele,
naar Skibet lykkeligt var hjemkommet. Det betød for en Kaptajn
4000 Rdlr. paa en Kinarejse, 3500 Rdlr. paa en Ostindlefærd,
og for de øvrige nedadgaaende Beløb I Forhold hertil,
f. Eks. til Kahytskokken 130 Rdlr. og Korporalen, d. v. s. Skibssmeden,
60 Rdlr. Endelig havde Officerer og Mandskab Ret