Henrik Kroos - Prosa

merede søminer, som man fortæller: "Lig her i 100 år. Svøm
op til overfladen, og få noget solenergi en gang imellem.
Ellers skal du ikke foretage dig noget. Men hvis du hører
den her specifikke lyd, skal du svømme efter den og detonere
dig selv", siger han.
Generelt er der konsensus - blandt våbenproducenter,
forskere og organisationer over hele verden – om, at fremtidens
krigssystemer vil blive mere og mere autonome. Det
er dog meget uklart, hvornår et stykke software får lov til
at slå et menneske ihjel – og om det overhovedet vil ske.
Men muligheden er der.
Chefen for Israel Aerospace Industries’ droneafdeling,
Tommy Silberring, har for eksempel udtalt til Der Spiegel:
"Fremtidens krig vil komme i to stadier. Først vil krigsførelse
blive automatiseret. Dernæst vil den blive i stand til
at betjene sig selv".
Og det amerikanske luftvåben skrev i en rapport i 2010:
"I 2030 vil maskinernes færdigheder have nået et niveau,
hvor mennesker er blevet det svageste led i en lang kæde
af systemer og processer".
Regler anbefales
Udviklingen går særligt stærkt hos det amerikanske militær.
For eksempel har Defence Advanced Research Projects
Agency – under det amerikanske forsvarsministerium
- bygget en firbenet robot, der kan følge en bestemt person,
vandre gennem uvejsomt terræn og rejse sig, når den fal-
Annonce
Alle jobportaler er ens …
Bortset fra én!
På jobbing.dk ser du ikke kun job, du forventer at se
— vi viser dig også job, du ikke i forvejen vidste var noget for dig.
www.jobbing.dk
der. Og det amerikanske luftvåben
tester i disse år jægerdronen X-47B,
udviklet af producenten Norhtrup
Grumman. Den vil kunne læse
verden omkring sig, lette og lande
autonomt på et hangarskib
og flyve missioner autonomt.
Der er dog ikke forlydender om,
at X-47B får lov til at angribe på
egen hånd. Men aktører som
Human Rights Watch advarer i
stærke vendinger mod udsigten
til mere og mere autonome krigsmaskiner - og anbefaler,
at klodens politikere allerede nu kommer udviklingen i
forkøbet med klare regler.
Det siger også lidt om alvorsgraden, at Cambridge University
har åbnet et såkaldt "Centre for the Study of Existential
Risk". Centret har til opgave at vurdere, om menneskeheden
vil være en truet art på længere sigt, efterhånden
som stadigt mere intelligente maskiner indtager verden
omkring os. Huw Price er professor i filosofi og talsmand
for centret. Til nyhedsbureauet AP sagde han sidste år:
– Hvad angår kunstig intelligens, forekommer det som
en sandsynlig forudsigelse, at intelligens - på et eller andet
tidspunkt i det her århundrede eller det næste - vil løsrive
sig fra biologiens begrænsninger. Når det sker, vil vi (altså
menneskene, red.) ikke længere være de klogeste væsener.
jobbing_187x130.indd 1 3/19/13 11:44 AM