Greenland Collector 3/2007 - Post Greenland - Filatelia

More documents

Recommendations

Info

Fedtsten i Grønland Af kenneth liedtke Fedtstenslampen: Kilde til lys og varme. Fedt- stenslampen har i hundredvis af år været af overordentlig stor betydning for Grønlænderne. Således har fedtstenslampen givet lys og varme til inuitterne og samtidigt blev lampen brugt til at lave varmt mad ved at sætte gryderne hen over den. Af nytteværdi kan den sammenlignes med vore dages sprit- eller gasbrændere, der som bekendt er ganske uundværlig at have med på teltture. I gamle dage rådede man over store fedtstenslamper og kogekar, mens de tidligste inuitkulturer sandsynligvis udelukkende har brugt den til at lyse op i tørvehytten, skindteltet eller igloen. I lampen var der to kar, hvoraf den ene fyldes med spæk fra sæl eller hval. Når spækket blev flydende, løb det over forhøjningen til vægen, som dengang oftest var tørrede snehare-ekskrementer. Vægen blev antændt på snedig vis ved at en person – eller to i fællesskab – brugte et par simple redskaber til hurtigt at gnide to stykker træ mod hinanden. Friktionsenergien skabte tilpas med varme til at antænde tørt mos og lyng. De fleste turistkontorer og souvenirbutikker sælger i dag miniaturemodeller af fedtstenslampen, som fyldes med lampeolie. En brændende fedtstenslampe kan blive særdeles varm, og derfor står de som regel på et isolerende træunderlag med tre små ben. De giver en hyggelig belysning i hjemmet og minder én om en fortid, der trods alt ikke ligger så langt tilbage. Fedtstenskunst i Grønland Fedtsten blev i gamle dage mest anvendt til brugsgenstande, f.eks. til fangstredskaber, KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND 0.75 Tobias Ø Post Greenland Y ve s B e a u j a rd s c . / N u k a K G o d t f redsen del. / 2 0 0 7 01100388 Videnskab III/2 Fedtstensbrud KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND 2.00 Narsatsiaq - ukkusissaq ukiuni tuusintilinni / Narsatsiaq - fedtsten gennem årtusinder Y ve s B e a u j a rd s c . / N u k a K G o d t f redsen del. / 2 0 0 7 Valør: DKK 2,00 Udgivelsesdag: 01.10.2007 40 mærker pr. ark Format: G – stående Kunstner: Nuka K Godtfredsen Gravør: Yves Beaujard Ydre mål: 28,84 mm x 33,44 mm Trykmetode: Kombination Papir: TR4 fedtstenslamper og diverse husholdningsgenstande som kogekar og andre former for opbevaringsbeholdere. Grønlandske kunstnere har dog siden fået øjnene op for den medgørlige sten med de smukke og varierede nuancer. I dag har hver fedtstenskunstner sin egen stil og personlige udtryksform og stenen inspirerer stadig flere unge kunstnere til at udvikle deres egen teknik og egen fortolkning af kunst. Fedtsten kan bearbejdes til relieffer, flade og liggende figurer, smykker, brugskunst og tupilakker. Men også som billedkunst, der opstår ved, at kunstneren polerer stenens ene side til en blank sort overflade, og heri skærer lyse motiver. Nogle kunstnere blander forskellige typer pastelfarvede fedtsten og opnår derved helt nye udtryk. Fedtstensfigurer kan frit udføres fra Grønland og kan købes i alle byer på turistkontorer og i souvenirbutikker.
Foto: Minik Rosing KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND 0.75 Tobias Ø Post Greenland Y ve s B e a u j a rd s c . / N u k a K G o d t f redsen del. / 2 0 0 7 Verdens ældste liv Af ilka gerken Nyt fra Isua: For et år siden skrev vi allerede om det tidligste liv på jorden og kulstof-12-isotoper som tegn på, at der fandtes liv på jorden for 3,8 milliarder år siden (se Greenland Collector nr. 03/2006). Nu har forskningsarbejdet fra den bekendte geolog Minik Rosing identificeret en af jordens ældste livsformer: cyanobakterier, avanceret liv, der havde udviklet evnen til fotosyntese. Cyanobakterier er også kaldt for blågrønalger og i dag kendt som plage om sommeren ved populære strande. Men hvis der ikke havde været nogle fotosyntesedygtige blågrønalger ville jorden måske aldrig have fået dens udseende, fordi bakteriernes evner var vigtige til kontinenternes opståen. Da vores solsystemet opstod og planeterne fandt deres plads i rummet var der kun urhavet på jorden, ikke noget land, ingen kontinenter. Livet startede med bittesmå bakterier i en væske, hvor jern måske har været det vigtigste element. Bak- KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND 2.00 Narsatsiaq - ukkusissaq ukiuni tuusintilinni / Narsatsiaq - fedtsten gennem årtusinder Y ve s B e a u j a rd s c . / N u k a K G o d t f redsen del. / 2 0 0 7 KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND 10.25 Nunarsuatsinni uumassusillit pisoqaanersaat ukiuni 3,8 mia.-ni / Verdens ældste liv 3,8 mia. år Y ve s B e a u j a rd s c . / I n a Ro s i n g d e l . / 2 0 0 7 terierne trak vejret ved hjælp af jern, og igennem utallige kredsløb af tiltagen, liv og død blev de til mere og mere komplicerede organismer. Den første livsform med evnen til den såkaldte oxygene fotosyntese, der fandtes i stenformationer ved Isua, var cyanobakterier. Det er den samme type fotosyntese, som vi kender fra planter, og når det hedder oxygen fotosyntese, skyldes det, at fri ilt er affaldsproduktet i processen. Ilten fandtes i lang tid udelukkende i havet og påvirkede der biokemiske forløb. Blandt andet havde ilten også indflydelse på basalten, der sank ned fra vulkanudbrud til havbunden. På de andre planeter bliver basalten ved med at være basalt, mens noget af basalten her er udsat for en kraftig nedbrydning og forvitring af især ilten i havene og i jordens atmosfære. Af og til synker noget af basalten ned i den gloende masse, smelter og sendes op igen gennem vulkansprækker. Hvis basalten ikke var forvitret, 01100389 Videnskab III/3 ”Verdens ældste liv” Valør: DKK 10,25 Udgivelsesdag: 01.10.2007 40 mærker pr. ark Format: F – stående Kunstner: Ina Rosing Gravør: Yves Beaujard Ydre mål: 28,84 x 33,44 mm Trykmetode: Kombination Papir: TR8 Stamp Paper PVA så ville det bare blive til et nyt stykke havbund af basalt, men forvitringen betyder, at noget af materialet begynder at smelte allerede ved 600- 700 grader, mens andet synker dybere ned og først smelter ved en 1100 grader. Det letsmeltelige materiale – granitmaterialet – bliver derved destilleret, altså adskilt fra det materiale, som er sværere at smelte. Da det samtidig er lettere, stiger det opad og størkner som granit. Og da granitten er let, synker den ikke (som basalten) tilbage i jordens indre. Granitten lægger sig oven på det tunge materiale i Jordens indre og danner kontinenterne.
Page 1 and 2: A b o n n e m e n t s b l A d f o r
Page 3 and 4: 011007 Nyt samlerområde: Små euro
Page 5: Luftspejlingen, der blev til en ø
Page 9 and 10: Paul-Émile Victor 01100392 Ekspedi
Page 11 and 12: Grønland gæsteudstiller i Paris p
Page 13 and 14: Slutsalg pr. 30. november 2007 Føl
Page 15 and 16: kort&kontant Bestillinger / ændrin

Greenland Collector 3/2007 - Post Greenland - Filatelia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?