Indhold - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

Ruten
Vores Camino-vandring forløb som følger:
d. 24.8.: Villafranca – Las Herrerias (21,7
km); d. 25.8.: Las Herrerias – Triacastela
(29,0 km); d. 26.8.: Triacastela – Sarria
– via Samos (24,2 km); d. 27.8.: Sarria –
Portomarin (21,4 km); d. 28.8.: Portomarin
– Palas do Rei (24,0 km); d. 29.8.: Palas do
Rei – Arzua (28,0 km); d. 30.8.: Arzua –
Arca (19,0 km); d. 31.8.: Arca – Santiago
(19,0 km).
Planlægning
Vi arrangerede selv turen via nettet: bookning
af fly Kbh. – Madrid t/r samt bus
Madrid – Villafranca og endelig fly Santiago
– Madrid. Endvidere havde vi booket
hotel i Madrid på udturen, de to første (hotel)overnatninger
på Caminoen samt den
sidste i Santiago. Vi ville ikke låse os fast
på de øvrige, da vi ikke kunne vide hvordan
turen ville udvikle sig. Vi havde selvfølgelig
nøje studeret afstande og etaper og vurderede,
at 20 - 25 kilometer pr. dag måtte være
ideelt. Vi var også enige om, at vi ville bo på
hotel og have eget bad/toilet.
Vores plan viste sig at fungere fint, men
desværre kunne vi ikke undgå to dagsmarcher
på tæt ved 30 kilometer. Vi ville ikke
have undværet vore gode overnatninger, der
i høj grad var medvirkende til, at vi kunne
gennemføre turen.
Vi bar selv vore rygsække på henholdsvis 8
og 10 kg hele vejen og havde heldigvis kun
begrænsede problemer med vabler. Vi gik i
støvler, hvad 3 ud af 4 vandrere, vi så, også
gjorde.
Overnatning
Det skal tilføjes, at bortset fra Sarria og
Portomarin havde vi ingen problemer med
Pilgrimslivet
29
at finde overnatning. Dette hænger måske
sammen med at antallet af pilgrimme varierede
meget etape for etape. Fra Triacastela
via Samos til Sarria så vi næsten ikke et øje,
mens vi den følgende dag ud af Sarria omtrent
følte, at vi gik på Strøget blandt folk
med dagrygsække og ventende busser! Til
gengæld var der overraskende få den sidste
dag, hvor vi ankom til Santiago. Alt i
alt havde vi nok forventet flere vandrere
og færre cyklister. Det var helt tydeligt, at
(lidt ældre) kvinder var i overtal blandt vandrerne,
mens (yngre) mænd dominerede
cykelgruppen.
Menu del dia – og cafeerne
Noget andet, der i høj grad medvirkede til, at
vi kunne gennemføre turen, var de fortræffelige
pilgrimsmiddage, der blev serveret alle
steder til kun 10 euro for 3 retter + vand og
vin!
Også de mange gode caféer undervejs var
vigtige for forløbet af vores vandring. Her
var der dels gensyn med nogle af de vandrere
vi ”fulgtes med” en stor del af vejen, dels
mulighed for en tiltrængt hjertestyrkning i
form af kaffe (”dos americanos con leche”)
+ bocadillo eller Santiago-tærte – og endda
mulighed for at opleve høns, der vimsede
om benene på os i håb om at redde sig en
krumme! Friskpresset appelsinjuice eller god
galicisk hvidvin (Albariño)var også gode
opkvikkere i varmen. Under disse café-stop
blev vi overraskede over, at så mange af de
unge vandrere var rygere og lige skulle have
sig en smøg, inden turen gik videre. Det slog
os også, at ganske mange af de unge tilsyneladende
havde overvurderet sig selv rent
fysisk og kæmpede med skader af forskellig
art. En ung tysker, der havde vandret 600
kilometer med skiftende rejsefæller, mente,
at ca. 30% måtte opgive at fuldføre.