Indhold - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

Jakobsbrevet?
Der er som bekendt et Jakobs Brev i samlingen
af breve i Det Nye Testamente. Det
er – naturligvis – omstridt, hvem der kan
have skrevet dette brev, og der er forskellige
teorier herom. Men heriblandt er der ingen,
der peger på ’vores’ Jakob (se: Martha Byskov:
Jakobsbrevet fortolket, Det danske
Bibelselskab, 1987).
Et jævnt menneske –
som de fleste af os
Skal man danne sig et indtryk af personen Jakob
ud fra Det Nye Testamente, ser man for
sig en krops- og viljestærk ung mand med evnen
til at tage hurtige og drastiske beslutninger.
Han har visse ambitioner på egne vegne
og et temperament, der let kommer op i det
røde felt. Samtidig fremstår han som et menneske
med en jævn og uimponeret forståelse
af de begivenheder, han får lov til at opleve.
Historien om forklarelsen på bjerget kan bruges
til at hævde, at Jakob har været indviet i de
højeste (dybeste) hemmeligheder. Men også
til det modsatte: at selvom han befinder sig
lige i begivenhedernes centrum, forstår han
lidet. Han – og de andre disciple – fastholdes
i deres jævne menneskelighed.
Det er naturligvis et privilegium at blive inviteret
til at deltage i de begivenheder, som
Jakob blev inviteret til at overvære, og modtage
sådanne indsigter i Guds plan, som han
fik lov til at høre. Det viser, at Jakob og hans
bror er blandt de disciple, der har stået Jesus
nærmest.
Det er som om den stiltiende pointe er, at
hverken Jakob eller de andre helt har forstået,
hvad de sagde ja til, da de lod sig hverve til disciple
– og vedvarende har de problemer med
at fatte det.
Pilgrimsteologi
73
Det understreges gang på gang, at Jakob
ligesom sine meddisciple er et almindeligt
menneske på godt og ondt, der falder i søvn,
når der er allermest brug for hans nærvær
og forsvinder og gør sig usynlig, når det virkelig
brænder på.
Om en helt er der på ingen måde
tale.
Alt det der med, at han har været missionær
i Spanien, efter sin død på mirakuløs
vis blev fragtet til Galicien, begravet, glemt
og genfunden og efterfølgende optrådt som
hvid ridder med blodigt sværd i kampen
mod muslimerne, er opfundet mange århundreder
senere.
Hvad jeg synes vi kan bruge Jakob til, er,
at han på trods af sine fejl og mangler, sin
uforstand og fejhed, var én af Jesu nærmeste
disciple. Han var elsket af Gud på trods af,
hvad han var og kunne bidrage med ikke på
grund af sine dyder. For mig er det en trøst,
for på den måde viser Gud, at han elsker os
mennesker på trods af alle vores ufuldkommenheder.