Indhold - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Indhold - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Indhold - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Pilgrimsteologi<br />
Hvad ved vi om Sankt Jakob?<br />
Camino de Santiago er jo som bekendt Sankt Jakobs Vej. Det har sin<br />
historie, hvorfor vejen er tillagt ham. Den er fortalt mange gange<br />
og skal ikke gentages her. Formålet med denne lille artikel er i stedet<br />
at søge i Det Nye testamente, hvad man der ud fra kan sige om<br />
helgenen, der var Jesu discipel og som i senere tiders mytologi har<br />
været tillagt – og stadig bliver tillagt - så stor betydning for især den<br />
Spanske historie.<br />
For det katolske flertal <strong>af</strong> pilgrimme er det<br />
en del <strong>af</strong> trosgrundlaget, at det er Sankt Jakobs<br />
knogler, der kan tilbedes i katedralen<br />
og derved kan den troende komme tættere<br />
på Gud. Den tro deles ikke <strong>af</strong> flertallet <strong>af</strong><br />
nordiske, danske pilgrimme med en luthersk<br />
baggrund. For os er relikvier ligegyldige og<br />
helgener ikke mellemmænd mellem Gud og<br />
os.<br />
Alligevel er mange <strong>af</strong> os blevet meget optaget<br />
<strong>af</strong> pilgrimsvandringer. De får så et andet<br />
formål og et andet indhold. Men nu er<br />
det jo Sankt Jakobs vej, vi vandrer på. Og<br />
spørgsmålet er, om vi ved at gå ind på den idé<br />
alligevel kan blive beriget <strong>af</strong> at tænke Jakob<br />
med på vandringen – nu vi møder ham hele<br />
tiden.<br />
Hensigten med artiklen her er derfor at skære<br />
ind til benet <strong>af</strong>, hvad vi kan vide om Jakob og<br />
måske lære der<strong>af</strong>. Med ’ind til benet’, mener<br />
jeg, hvad vi kan finde i Det Nye Testamente,<br />
som er det oprindelige skrift, hvor Jakob optræder.<br />
Nu kan Det Nye Testamente vel ikke ligefrem<br />
påberåbe sig status som historisk kildeskrift.<br />
Det er i hvert fald omdiskuteret, hvad<br />
der kan regnes for historisk plausibelt, og<br />
hvad der må henføres til myternes verden i<br />
testamentet og her specielt i de fire evangelier<br />
og bogen om Apostlenes Gerninger. Evan-<br />
69<br />
<strong>af</strong> Henrik Friediger<br />
gelierne er først skrevet længe efter Jesu død<br />
og opstandelse – og ingen <strong>af</strong> dem er skrevet<br />
<strong>af</strong>, hvad man kunne kalde øjenvidner. Som<br />
det gamle, således grunder også det nye testamente<br />
sig på en mundtlig overlevering.<br />
Jakob Zebedæussøn – som er navnet på ’vores’<br />
Jakob – kendes fra sin optræden i Det<br />
Nye Testamente. Det er her, vi kan læse det<br />
lidet, der er at vide om ham. Hvad der ligger<br />
der ud over, er myter fremstillet til den brug,<br />
der efterfølgende er blevet gjort <strong>af</strong> ham – det<br />
er her, han bliver både pilgrim og maurerdræber.