Indhold - Foreningen af Danske Santiagopilgrimme

Som pilgrim føler man sig således nemt lidt
glemt i det historiske. Og det er man også i
de historier, der fortælles om alle de historisk
og naturmæssigt interessante fortællinger,
som fylder bogen, der fx omhandler de
helligkilder og runesten, man passerer.
Nogle enkelte kirker er nævnt, men hvorfor
ikke dem alle sammen? Der er vidunderlige
kirker at besøge på og med små afstikkere
fra ruten – og de er som oftest åbne eller
man kan få en nøgle af kirkegårdsgartneren,
der holder kirkegårdenes små, velholdte
haver.
I modsætning til kirkerne i Spanien er de
danske kirker overalt i forbilledlig stand.
Ikke noget med afskallede vægge og andre
tegn på forfald. Det er virkelig noget, vi kan
være stolte af og glade for her i landet: de
smukt restaurerede og velholdte kirker og
kirkerum.
Broerne er – som på de spanske pilgrimsveje
– en vigtig del af vejen. Og nok er de ikke så
spektakulære som de spanske, men alligevel
oser de af historie og teknisk snilde.
Guiden gør også opmærksom på de forskellige
landskaber, Hærvejen snor sig igennem.
Varierede og ind imellem åndeløst smukke.
Vi har bestemt ikke noget at misunde spanierne.
Danmark byder på absolut lige så
seværdige landskaber, som Spanien. Forskellige,
naturligvis, men absolut lige så varierede
og seværdige.
Og efter at Hærvejen er blevet forsynet med
herberger i refugie-stil, kan den næste Camino
lige så fuldt gå ad Hærvejen som ad
Camino Francés eller én af de andre pilgrimsveje
i Spanien. Med et par undtagelser,
som jeg ikke skal andet end nævne for at
træerne ikke skal vokse ind i himlen. Men
Pilgrimsværktøjer
83
refugierne langs de spanske pilgrimsveje er
nu heller ikke i samme høje standard.
Kortene
De tre kort er i vandfast papir og foldet i en
størrelse, så de kan ligge i den store lomme
i vandrebukserne. Vandrevejen er vist med
rødt og gør det let at orientere sig. Herbergerne
er vist med deres symbol, så de er lette
at finde.
Afmærkningen af vejen er for det meste
brugbar – en hvid vandringsmand på en
blå baggrund. Sommetider kunne man
dog godt tænke sig nogle flere – eller måske
ligefrem nogle gule pile til at vise vej de
svære steder, fx hvor det synes som om vejen
forsvinder i noget sump og først dukker op
efter flere hundrede meters søgen.
Nogle steder bliver man helt forvirret. Vandringsmandens
baggrund bliver tilsyneladende
umotiveret gul og fører pludselig flere
steder hen. En nyanlagt motorvej er sikkert
synderen, men er tilsyneladende ikke kommet
med på kortet. En venlig bondemand
forsikrer dog, at man er på rette vej.
Kommer der en ny udgave af kortmaterialet
må det lige tjekkes igennem – selvom man
går i en tidslomme på den ofte ganske øde
Hærvej, sker der ting og sager rundt omkring,
fx nye motorveje, der skærer sig gennem
landskabet og ændrer vandrestierne.
Og så ville det være rart for pilgrimme at
kirkernes placering blev vist. Og for de mere
primitivt orienterede vandrere: angivelse af
de mange naturlejrpladser, hvor man kan
sove under halvtag, tænde bål, campere,
tappe vand og komme på toilettet.
Jeg kunne godt finde på flere kritikpunkter,
men på den anden side er det jo altid godt