Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

More documents

Recommendations

Info

Det høje indhold af ammonium-N, samtidig med et præcist kendskab til koncentrationen i gyllen pga. deklarering, medfører at en kvælstofvirkning på 80-85 % sagtens vil kunne opnås, hvis gyllen behandles hensigtsmæssigt. Det kan potentielt føre til et mindre tab til omgivelserne. Antages det at kvælstoffet i den afgassede gylle i gennemsnit udnyttes 9 %-point bedre end hidtil - fra gennemsnitligt 71 % 8 til 80 % 9 - vil kvælstofforbruget med handelsgødning kunne reduceres og/eller udbyttet blive forbedret. I forhold til miljøet vil den bedre N-udnyttelse, hvis den resulterer i et tilsvarende fald i forbruget af handelsgødning, medføre et mindsket tab til omgivelserne - atmosfære og vandmiljø - på ca. 255 tons pr. år 10 , svarende til ca. 17½ kg pr. ha for arealer hos tilmeldte brug, eller ca. 3 kg pr. ha i gennemsnit for al landbrugsjord på Djursland. Stald Den aktuelle fordampning af ammoniak fra staldene vil ikke direkte og på kort sigt blive ændret pga. projektet. Men da projektet som et af sine formål har en bedre husholdning med næringsstofferne, vil der blive rådgivet om metoder, som vil kunne begrænse tabet. Dette vil i særlig grad ske over for landbrug beliggende i miljøfølsomme områder, hvor en særlig indsats vil være påkrævet, hvis der i sådanne områder fortsat skal være udviklingsmuligheder for husdyrbrug. Lager I og med rågylle fjernes fra gården i den takt den produceres, vil der ikke ske fordampning af ammoniak under håndtering på gården. Til gengæld vil der være en øget risiko for fordampning fra oplagring af afgasset gylle, dels fordi indholdet af ammonium-N vil være øget, og dels fordi gyllen ikke naturligt danner flydelag. Skal landmanden derfor have glæde af den potentielt højere kvælstofeffekt, er det påkrævet, at lagertanken altid er forsynet med et effektivt flydelag, hvilket i øvrigt er et lovmæssigt krav. Gennem projektet vil der blive rådgivet nøje om dette forhold, samt anvist effektive metoder. Det forventes derfor ikke at det samlede tab af ammoniak fra opbevaring af husdyrgødning vil blive større end i dag, snarere tværtimod. Dette kan yderligere begrundes med, at der ikke fremover vil blive oplagret dybstrøelse i stak i længere perioder. Denne gødning vil blive ’omdannet’ til gylle og overdækket. Transportsystemet og mellemlager Transport af gylle vil ske med med tankbil. Fra sådanne vil der ikke kunne ske emission af ammoniak. Transport af dybstrøelse vil ske med container overdækket med presenning. Under tømning af staldene og fyldning af containeren vil der fordampe en vis mængde ammoniak, men det må antages at mængden ikke vil være større end under normale omstændigheder, hvor dybstrøelsen lægges i stak. Under transporten vil emissionen være minimal. På anlægget oplagres dybstrøelsen i kortere tid under tag (se nedenfor), men lagringstiden vil være meget kortere end under normale omstændigheder, hvor den i markstak kan vare op til et halvt år, og hvorunder der naturligt vil ske en 8 Gennemsnitligt krav til N-udnyttelse med den foreliggende blandingsbiomasse. 9 Opnåelig kvælstofeffekt ved dyrkning af vinterhvede ifølge Landcenteret. 10 = (2.830 x 0,8) – (2.830 x 0,71).
kompostering og emission af ammoniak. Under lagringen på anlægget vil fordampet ammoniak blive opsamlet af anlæggets ventilationssystem og organisk bundet i et biofilter. Det må derfor antages at tabet af ammoniak fra dybstrøelse generelt vil blive reduceret ganske væsentligt i det nye system. Transport af energiafgrøder vil fortrinsvis ske i container med overdækning. Biomassen er frisk, og der vil derfor ikke være risiko for ammoniakfordampning fra denne ressource. På anlægget lægges biomassen i plansilo til ensilering, dvs. overdækket. Ensilagesaft fra pladsen vil blive ledt til pumpebrønd og pumpet til anlægget. Indholdet af ammoniak i ensilage er meget lavt og fordampning under udtagning og indfødning i biogasanlægget vil derfor være meget beskeden. Anlæg Al behandling af biomasse sker på anlægget i lukkede systemer, hvorfra der ikke kan slippe ammoniak ud. Aflæsning (og midlertidig opbevaring af dybstrøelse) sker i lukkede haller for lukkede porte og med udsugning af ventilationsluft og lugt til biofilteranlæg, designet og dimensioneret til at omsætte lugtstoffer incl. ammoniak. Udsugning sker ligeledes fra diverse fortanke. Eventuel separation vil ske med dekantercentrifuge i et lukket system hvorfra, der ikke vil kunne ske emission. Opbevaring af afgasset biomasse sker i overdækkede lagertanke, hvorfra restgas udvindes. Heller ikke her vil der kunne ske udslip af ammoniak Samlet vurdering Der er potentielt mulighed for en markant reduktion af tabet af kvælstof fra marken pga. en væsentlig bedre N-nyttevirkning af afgasset gylle end af rå-gylle. Maksimal effekt opnås, hvis ingen landbrug ’topper’ op med handelsgødnings-N til maksimal lovlig mængde. Minimal effekt opnås, hvis alle ´topper´ maksimalt op. Man må forvente, at den reelle reduktion i tabet af N vil komme til at ligge mellem disse to yderpunkter, bl.a. fordi den afgassede gylle i vid udstrækning vil kunne anvendes (næsten) som fuldgødning med et N:P:K forhold på 4,3:1:3,1. Ved spredning af 22 t/ha gødskes således med ca. 130 kg N, 30 kg P, 90 kg K og 15 kg S. Reduktionen i N-udvaskningen kan derfor i praksis skønnes at komme til at ligge omkring 10 kg N pr. ha. tilsluttet projektet, dvs. i alt ca. 140 tons pr år. Ved en samlet vurdering af de mange nuværende og kommende potentielle kilder til ammoniakfordampning må det skønnes, at det samlede ammoniaktab ikke vil blive større end det er i dag. Tværtimod må det vurderes, at der vil være god mulighed for, at det vil kunne blive mindre. En blot let skærpet opmærksomhed på problematikken vil desuden let kunne forbedre forholdene. Man må formode, at det i et projekt af nærværende karakter vil være muligt, at udøve en sådan påvirkning. Vurdering af muligheden for at skaffe ledige arealer til modtagelse af overskydende afgasset gylle, stammende fra andre biomasser end husdyrgødning Antal DE og kg næringsstof pr. ha På Djursland er den gennemsnitlige husdyrtæthed ca. 0,7 DE pr. ha, hvilket ikke er højt i forhold til andre steder i Jylland, hvor den kan være det dobbelte (f.eks. i de tidligere Ringkøbing og Viborg amter). Som gennemsnit for tilmeldte leverandører er husdyrtætheden ca. 1,7 DE pr ha.
Page 1 and 2: Djurs Bioenergi A.m.b.a. Ansøgning
Page 3 and 4: 1. Oplysninger om ansøger og ejerf
Page 5 and 6: Det afgassede produkt læsses på t
Page 7 and 8: 7. Påvirkninger på miljøet fra b
Page 9 and 10: Spildolieprodukterne opsamles i 200
Page 11 and 12: Bilag 2 Situationsplan
Page 13 and 14: Illustrationskort over det nye biog
Page 15 and 16: Billede fra punkt nr. 2, Uden bepla
Page 17 and 18: Bilag 6 Vurdering af miljøforhold
Page 19: Brugstype Antal bedrifter Antal DE
Page 23 and 24: Da ideen med efterafgrøder er at f
Page 25 and 26: Ukrudtsfrø Behandlingen af al biom
Page 27 and 28: Bilag 7 Oversigt over tilsluttede l

Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?