Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

More documents

Recommendations

Info

Afbrænding af fiberfraktion I flere europæiske lande er det i dag tilladt at afbrænde forskellige former for husdyrgødning. Også i Danmark er der blevet arbejdet på noget lignende, og det er i 2006 blevet tilladt at afbrænde en frasepareret fiberfraktion. Tilladelsen er bl.a. blevet givet på baggrund af de positive miljømæssige konsekvenser, som bl.a. medfører at det herved bliver muligt at mindske fosforbelastningen ved at fjerne den overskydende mængde med asken og udnytte den et andet sted i landet. Ved ’ren’ afbrænding af fiberfraktionen vil det desuden blive muligt, at oprense fosfor fra asken og anvende den til ny produktion af fosforgødning. Sammenfattende Husdyrtætheden på Djursland er beskeden og det er et forholdsvis beskedent ekstraareal, 4 - 5 % af det samlede landbrugsareal, der vil blive behov for pga. tilførsel af ekstra næringsstoffer ud over husdyrgødning. Størsteparten af den ekstra mængde kvælstof stammer desuden fra energiafgrøder (f.eks. fra efterafgrøder), der bl.a. dyrkes med henblik på at opsamle overskydende mængde fra den egentlige planteproduktion. Afgasset gylle er en betydeligt mere værdifuld gødning end almindelig husdyrgødning, og der findes allerede i dag forskellige tekniske løsninger til eventuelt om nødvendigt at separere afgasset gylle for at fjerne eller borttransportere overskydende næringsstoffer. Tilsammen vurderes disse forhold at medføre, at det ikke vil blive det store problem at finde arealer til modtagelse af de overskydende næringsstoffer, som tilføres med andre biomasser end husdyrgødning. Vandkvalitet Der foreligger så vidt vides ingen undersøgelser, der kan godtgøre om tabet af næringsstoffer til overfladevand bliver mindre eller større ved overgang fra rågylle til afgasset gylle. Man må derfor i vid udstrækning forlade sig på logiske ræsonnementer. Flere forhold peger på at tabet vil blive mindre ved anvendelse af afgasset gylle: • forsøg viser, at en kvælstofeffekt på omkring 80 – 85 % kan opnås, hvilket er noget højere end for rågylle og langt højere end for dybstrøelse. Det må alt andet lige samtidig betyde et mindre tab til omgivelserne i det omfang, der ikke ’toppes op’ med handelsgødning i maksimalt omfang. • en del af forklaringen på den bedre kvælstofeffekt, er at en betydelig mindre del af kvælstoffet findes på organisk form. Det betyder, at en mindre mængde kvælstof mineraliseres om efteråret, når marken er uden bevoksning, og der samtidig er nedbørsoverskud med den risiko for tab det medfører. • ved blanding af biomasser fra forskellige besætninger fås et mere optimalt P:K forhold (ca. 1:3) i forhold til behovet i et normalt kornsædskifte. Desuden kendes næringsstofindholdet præcist, hvilket gør at gødskningen kan ske mere optimalt. Det må forventes, at dette vil medføre en bedre udnyttelse og dermed et mindre tab. • Ved blanding af gødninger fra forskellige besætninger bliver det muligt at omfordele næringsstoffer, specielt fosfor. Hermed må forventes en bedre udnyttelse og et mindre tab.
Ukrudtsfrø Behandlingen af al biomasse ved 80 o C i en time sikrer at alle ukrudtsfrøs spireevne ødelægges. Resultatet er at ukrudtstrykket i marken reduceres og mængden af ukrudtsmidler vil kunne begrænses. Nedbrydning af miljøfremmede stoffer De fleste miljøfremmede stoffer er nedbrydelige i den anaerobe proces. Enkelte er kun svært nedbrydelige, og nedbrydes stort set kun aerobt (- med ilt, f.eks. i jord). Under normale driftsbetingelser er nedbrydeligheden af miljøfremmede stoffer - PAH, LAS, DEPH (phtalater) og nonylphenol – i den anaerobe proces knyttet til biotilgængeligheden af stoffet, idet stofferne ofte er bundet til organisk materiale og nedbrydningen fortrinsvis sker biologisk. Herudover må det konstateres at gruppen er meget inhomogen, og der kan være store forskelle selv indenfor en af undergrupperne. At nedbrydningen fortrinsvis sker biologisk betyder samtidig at stoffernes nedbrydelighed almindeligvis stiger med temperaturen. Desuden er det sådan at jo mindre molekylevægt, jo bedre nedbrydelighed. Det gælder i hvert fald for PAH-gruppen. Nedbrydeligheden af de miljøfremmede stoffer har hidtil kun været undersøgt under traditionelle driftsbetingelser, dvs. nedbrydeligheden er ikke undersøgt ved betingelser som anvendt i nærværende anlægskoncept. Her hygiejniseres al biomasse ved 80 o C i en time, og herefter udrådnes biomassen mesofilt med en hydraulisk opholdstid på ca. 25 døgn og efterlagring i overdækket lagertank. For alle stofgrupperne er det sandsynligt, at de fleste miljøfremmede stoffer stort set vil blive fuldstændigt nedbrudt under en så kraftig behandling, alene pga. den termisk påvirkning, men også fordi biotilgængeligheden af stofferne øges markant pga. processen. På Lemvig biogasanlæg har man i en årrække analyseret indholdet af miljøfremmede stoffer i frisk og afgasset biomasse, og det er blevet fundet, at processen stort set eliminerer samtlige stoffer fuldstændig. Netop denne omstændighed er ofte det der vækker størst opmærksomhed blandt udenlandske besøgende. Drivhusgasser og emission Produktionen af biogas vil få en positiv indvirkning på drivhuseffekten. • Ved produktion af el på basis af biogas fortrænges fossile brændsler. Ligeledes fortrænger varmeproduktionen en mindre mængde olie • Emissionen af metan fra lagertanke fjernes, når gylle fjernes og udrådnes under kontrollerede forhold • Emissionen af lattergas fra marken reduceres, når afgasset gylle udbringes i stedet for rågylle • Handelsgødningsforbruget reduceres potentielt pga. bedre udnyttelse af næringsstofressourcerne Nedenfor er effekterne forsøgt kvantificerede.
Page 1 and 2: Djurs Bioenergi A.m.b.a. Ansøgning
Page 3 and 4: 1. Oplysninger om ansøger og ejerf
Page 5 and 6: Det afgassede produkt læsses på t
Page 7 and 8: 7. Påvirkninger på miljøet fra b
Page 9 and 10: Spildolieprodukterne opsamles i 200
Page 11 and 12: Bilag 2 Situationsplan
Page 13 and 14: Illustrationskort over det nye biog
Page 15 and 16: Billede fra punkt nr. 2, Uden bepla
Page 17 and 18: Bilag 6 Vurdering af miljøforhold
Page 19 and 20: Brugstype Antal bedrifter Antal DE
Page 21 and 22: kompostering og emission af ammonia
Page 23: Da ideen med efterafgrøder er at f
Page 27 and 28: Bilag 7 Oversigt over tilsluttede l

Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?