Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

More documents

Recommendations

Info

Medtages tilmeldte planteavlere er tætheden ca. 1,4 DE pr. ha. På den baggrund må det antages, at der stadig må være ledige arealer blandt planteavlere til rådighed for gyllespredning. Antages det, at der i alt er 56.500 DE på Djursland, og at det samlede landbrugsareal er ca. 82.900 ha (svarende til 0,7 DE pr. ha), medfører det, at der i gennemsnit skal spredes ca. 70 kg N, ca. 17 kg P og ca. 39 kg K pr. ha. med husdyrgødning. Der er næppe tvivl om, at biogasanlægget vil kunne medvirke til at fordele næringsstofferne mere jævnt, end det sker i dag. Manglende areal Det må antages, at husdyrproducenterne - leverandørerne - har lovpligtige gylleaftaler i et omfang svarende til mængden af deres husdyrgødning. Dvs. at producenterne skønsmæssigt råder over ca. 16.100 ha (egne arealer + gylleaftaler) til gyllespredning, hvis det antages, at der i gennemsnit spredes 140 kg N/ha. På samme måde kan det beregnes, at husdyrproducenter, som ikke er leverandører til biogasanlægget samlet, incl. gylleaftaler, lægger beslag på andre ca. 24.600 ha ved tildeling af 140 kg N/ha med husdyrgødning. I alt lægges således beslag på ca. 40.700 ha til spredning af gylle. Dvs. at der potentielt skulle være ca. 42.200 ha, som pt. ikke modtager gylle. I forhold til ekstra tilførte næringsstofmængder, som tilføres biogasanlægget med industriaffald og energiafgrøder, kan det beregnes, at der vil skulle anvendes ca. 4.100 ha ekstra ud over hvad der i dag anvendes til gyllespredning. Det svarer til ca. 10 % af det ’ledige’ areal på ca. 42.200 ha. På den baggrund vurderes det, at det ikke vil volde vanskeligheder at finde tilstrækkeligt med arealer, selv ved maksimal belastning af anlægget. Af de ekstra ha der vil blive brug for, vil næringsstoffer fra spildevandsslammet lægge beslag på knap 15 %, beregnet efter kvælstofindholdet. Allerede i dag anvendes slammet på landbrugsjord, og det må derfor antages, at der allerede findes aftaler og tilhørende arealer til denne mængde. Det faktiske nye areal, der skal findes indskrænkes derfor til ca. 3.500 ha., når ’slamarealet’ fratrækkes, svarende til ca. + 25 % i forhold til leverandørernes eget areal 11 . Energiafgrøder Energiafgrøder forventes dyrket dels som efterafgrøder og dels som traditionelle afgrøder. Men flerårig græs vil utvivlsomt også indgå som et væsentligt indslag. Mht. kvælstofindholdet er regnet med majsensilage. Pga. af udbytte-, høst- og håndteringsmæssige forhold må det forventes, at hovedparten af energiafgrøderne vil blive energimajs. I mindre grad forventes græs, og efterafgrøder i form af f.eks. gul sennep, fodermarvkål og olieræddike. Det bemærkes i øvrigt, at omkring 30 % af den ekstra kvælstofmængde, der tilføres biogasanlægget stammer fra energiafgrøder. Hvad angår dyrkning af efterafgrøder, betragtes de i dag i landbruget i stort omfang som en gene (6%-arealer), der besværliggør den almindelige jordbearbejdning. Fremover vil efterafgrøden imidlertid kunne indbringe et (beskedent) dækningsbidrag, og det kan derfor forventes at afgrøden vil nyde større accept og måske oven i købet vil kunne blive etableret ud over hvad der lovgivningsmæssigt kræves. 11 Bemærk: Ca. 11 % af den ekstra N-mængde stammer fra industriaffald (biogaspulp). Dette vil være ´worst´-case, idet det pt. er muligt at få industriaffald (glycerin) uden et kvælstofindhold af betydning.
Da ideen med efterafgrøder er at fungere som fangafgrøde og mindske kvælstoftabet fra efterårsudvaskning, kan man derfor håbe at biogasproduktionen på denne måde kan bidrage til en mindre udvaskning. Betragtet på denne måde er det altså til en vis grad kvælstof, der ’er blevet forhindret i at blive udvasket’, der skal findes nye arealer til. I det omfang flerårig græs inddrages som energiafgrøde vil det kunne få en særdeles positiv effekt på tabet af kvælstof ved udvaskning fra landbrugets sædskifte. Indplaceres græs i sædskiftet vil f.eks. kornafgrøder blive fortrængt, og da udvaskningen af kvælstof fra et græsareal stort set er nul (i hvert fald indtil ompløjningen, hvor der afhængigt af pløjetidspunktet kan ske en kvælstoffrigivelse og udvaskning) vil det betyde, at udvaskningen reduceres betragteligt. Igen vil det til en vis grad være den mængde kvælstof, der på denne måde er blevet ’forhindret i at blive udvasket’, der vil skulle findes nye arealer til. Ydermere vil flerårig græs medvirke til at opbygge humusindholdet i jorden. Også dette forhold vil medvirke til at binde kvælstof og mindske udvaskningen. Sådanne betragtninger er af ikke uvæsentlige, når fordele og ulemper ved biogasprojektet også i forhold til den samlede kvælstofbelastning skal vurderes. Værdi af afgasset gylle I biogasprocessen nedbrydes organisk bundet kvælstof, der frigives som ammonium-N og i afgasset biomasse er indholdet af ammonium-N 75 – 85 % af total-N. Dette medfører, at planterne lettere kan optage kvælstoffet i afgasset gylle end i rågylle, og at udnyttelsen derfor bliver væsentligt højere (og tabet mindre). I forhold til forskellige typer husdyrgødning (svinegylle, kvæggylle, dybstrøelse) vil merværdien af afgasset gylle bl.a. af den grund være mellem 7 og ca. 15 kr./tons. Herudover bliver afgasset gylle udleveret fra anlægget deklareret og med præcist bestemt næringsstofindhold, og afgasset gylle kan derfor anvendes med næsten lige så stor præcision som handelsgødning i marken. Endelig lugter afgasset gylle langt svagere og i kortere tid end rågylle, og er meget nemmere at håndtere. Sådanne forhold er årsag til, at afgasset gylle, efterhånden som landmændene får prøvet at anvende den, langt vil blive foretrukket frem for rågylle, hvis de har et valg. Også sådanne forhold taler for, at det ikke vil blive vanskeligt at finde arealer til den overskydende mængde afgasset gylle. Også fra andre biogasprojekter er erfaringen, at afgasset gylle bliver en eftertragtet gødning, som langt foretrækkes frem for rå gylle. Separation af afgasset gylle Hvis der bliver behov for det, og i det omfang det bliver et ønske fra leverandørerne, der herved kan opnå reduktion af ejerkravet, vil der blive etableret separation af den afgassede gylle. Herved vil det ifølge gældende regler blive muligt at opnå tilladelse til spredning af 1,4 DE + 20 % med den tynde fraktion, svarende til ca. 168 kg N/ha. Dvs. der kan ’flyttes’ dyreenheder over i den flydende fraktion. Den faste fraktion vil stadig skulle anvendes efter reglerne, men vil nemmere kunne flyttes over større afstande. Et større antal DE (= mængde kvælstof) vil kunne anvendes på egne arealer og et mindre ekstraareal vil skulle findes til den faste fraktion.
Page 1 and 2: Djurs Bioenergi A.m.b.a. Ansøgning
Page 3 and 4: 1. Oplysninger om ansøger og ejerf
Page 5 and 6: Det afgassede produkt læsses på t
Page 7 and 8: 7. Påvirkninger på miljøet fra b
Page 9 and 10: Spildolieprodukterne opsamles i 200
Page 11 and 12: Bilag 2 Situationsplan
Page 13 and 14: Illustrationskort over det nye biog
Page 15 and 16: Billede fra punkt nr. 2, Uden bepla
Page 17 and 18: Bilag 6 Vurdering af miljøforhold
Page 19 and 20: Brugstype Antal bedrifter Antal DE
Page 21: kompostering og emission af ammonia
Page 25 and 26: Ukrudtsfrø Behandlingen af al biom
Page 27 and 28: Bilag 7 Oversigt over tilsluttede l

Ansøgning vedr. screening af biogasanlæg ved Andi - Djurs Bioenergi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?