PER BRINGER JULEN IND - Bydelsprojekt 3i1
PER BRINGER JULEN IND - Bydelsprojekt 3i1
PER BRINGER JULEN IND - Bydelsprojekt 3i1
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GRATIS<br />
MAGASIN FRA<br />
BYDELSPROJEKT 3 i 1<br />
NR. 4 VINTER 2009<br />
<strong>PER</strong> <strong>BRINGER</strong> <strong>JULEN</strong> <strong>IND</strong><br />
Sådan gik valget<br />
i Esbjerg<br />
Side 7<br />
Multikulturel kalender<br />
for 2010<br />
Side 8-9<br />
Undskyld, hvor er mit<br />
posthus?<br />
Side 10<br />
BEBOERFOKUS NR 4 VINTER 2009 · BEBOERMAGASIN FOR KVAGLUND · STENGÅRDSVEJ · ØSTERBYEN
Lederen<br />
LISBETH N<br />
JACOBSEN<br />
Julen står for døren, og mange af os har<br />
snart travlt med at pynte op og indrette<br />
vores boliger på forskellig vis for at fejre<br />
højtiden. Her i magasinet har vi også<br />
valgt at sætte fokus på julen med en historisk<br />
artikel om nordiske juletraditioner og tips til<br />
en billig julemiddag tilberedt af tre beboere fra<br />
Præstebakken.<br />
Den kristne jul handler om næstekærlighed,<br />
men rent faktisk er det et begreb, som alle de<br />
store religioner hylder på hver sin måde. Næstekærlighed<br />
er i bund og grund omsorg for<br />
andre mennesker og det at føle sig ansvarlig<br />
for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn<br />
til religion, køn eller politisk standpunkt.<br />
Man kan sige, det er den ansvarlighed, <strong>Bydelsprojekt</strong><br />
<strong>3i1</strong> i høj grad kommer af og handler<br />
om - omend det er uden det religiøse aspekt.<br />
Ordet ansvarlighed får mig til at tænke på det<br />
vigtigste ved <strong>Bydelsprojekt</strong> <strong>3i1</strong>, nemlig beboerne.<br />
Vi skal huske på, at det har rod i beboernes<br />
og boligafdelingernes ve og vel. Dette efterhånden<br />
store boligsociale projekt er dybest<br />
set sat i verden for deres skyld - for at bolig-<br />
BEBOERFOKUS NR. 4 VINTER 09<br />
TRYKT UDGAVE ISSN: 1903-7864<br />
DIGITAL UDGAVE ISSN: 1904-0792<br />
OPLAG<br />
3.500 eksemplarer<br />
UDGIVER<br />
<strong>Bydelsprojekt</strong> 3 i 1<br />
Kvaglundparken 4<br />
6705 Esbjerg Ø<br />
www. bydelsprojekt<strong>3i1</strong>.com<br />
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR<br />
Projektchef Susanne Rønne<br />
REDAKTION, TEKST OG FOTOS<br />
Journalist Tor Stenstrop<br />
2 BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
områderne skal blive bedre for beboerne. Men<br />
det har ingen værdi, hvis <strong>3i1</strong> kun er en arbejdsplads<br />
for de professionelle. Deres opgave er at<br />
lytte til beboernes stemme og få idéerne formet<br />
til noget, der kan gennemføres i virkeligheden,<br />
og de trækker i høj grad læsset i det daglige.<br />
Men det kan hurtigt blive så forkromet og professionelt,<br />
at man glemmer de mange mennesker<br />
bag ved, som ikke er synlige. I beboerdemokratiet,<br />
styregrupper, fritidsudvalg, klubber,<br />
lektiehjælp og utroligt meget andet. En masse<br />
mennesker gør et stort stykke frivilligt arbejde,<br />
ja faktisk en kæmpe indsats i løbet af året. In-<br />
LEDERPANELET<br />
PROJEKTCHEF<br />
SUSANNE RØNNE<br />
FORMAND FOR<br />
UNGDOMSBO<br />
CLAUS-PETER<br />
AANUM<br />
FORRETNINGS-<br />
FØRER I<br />
UNGDOMSBO<br />
TONNY NISSEN<br />
Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig angivelse af kilde. Magasinet uddeles fire gange om året<br />
til beboere i Kvaglund, Stengårdsvej og Østerbyen, der bor i en almen bolig ejet af Boligforeningen ’32 eller<br />
Ungdomsbo. Derudover sendes magasinet til en række samarbejdspartnere.<br />
volverer sig, kommer med gode input, tager<br />
ansvar for deres lokalsamfund. De fortjener<br />
vores respekt og en stor tak.<br />
Til sidst vil jeg nævne, at du i dette nummer<br />
kan læse lidt om resultatet af kommunalvalget i<br />
Esbjerg. På midtersiderne er der desuden en<br />
multikulturel kalender med næste års helligdage.<br />
Jeg ønsker alle læsere og beboere god fornøjelse<br />
med vinterens Beboerfokus.<br />
Og glædelig jul og godt nytår.<br />
Lisbeth Nygaard Jacobsen<br />
Kontorleder i Boligforeningen ’32<br />
FORMAND FOR<br />
BOLIGFORENIGEN<br />
32<br />
BERND<br />
MICHELSEN<br />
Hvorfor Beboerfokus?<br />
Dette magasin er for dig, der bor i Kvaglund, Østerbyen og på Stengårdsvej. Det udgives af<br />
<strong>Bydelsprojekt</strong> 3 i 1, som du kan læse mere om her på siderne, og har til formål at fortælle<br />
om hvad der sker i bydelene og bydelsprojektets mange forskellige aktiviteter. Magasinet<br />
deles gratis ud til alle beboere, som bor i en almen bolig ejet af Ungdombo eller Boligforeningen<br />
’32. Gratis eksemplarer kan afhentes hos <strong>Bydelsprojekt</strong> 3 i 1 og i de fleste forretninger<br />
i bydelene.<br />
REDAKTIONSUDVALG<br />
Per Erik Mazanti-Andersen, Kvaglund<br />
Søren Egdal, Østerbyen<br />
Karen Grinderslev, Stengårdsvej<br />
Per Bengtsen, Østerbyen<br />
Peter Rostgaard, projektmedarbejder<br />
Steen Bach, SSP, Esbjerg Kommune<br />
KONTAKT<br />
Telefon: 76 10 43 70<br />
Email: redaktion@bydelsprojekt<strong>3i1</strong>.com<br />
LAYOUT<br />
Kiva Grafisk<br />
TRYK<br />
Grafisk Produktion, Ribe<br />
Næste nr. i marts 2010<br />
Deadline 19. februar 2010<br />
KONTORLEDER I<br />
BOLIGFORENIN-<br />
GEN 32<br />
LISBETH N.<br />
JACOBSEN<br />
76104370
EN <strong>IND</strong>BYDELSE TIL<br />
TEATER<br />
Vi min mand og jeg så indbydelsen, der<br />
kom fra Projekthuset og tænkte nå ja så<br />
kunne vi jo få en aften til at gå. Så var vi<br />
da fri for at kigge på ”fjerneren” i den<br />
tid.<br />
Vi kom, vi så og DE SEJREDE.<br />
Vi har før været til både teater og revy på<br />
Bakkeskolen, men aldrig har vi leet så meget.<br />
Hvor er det synd, der var mange, der gik glip<br />
turneteatret Opgang 2 fra Århus. Deres samtidscocktail<br />
som de kaldte ”I Kærlighedens<br />
Navn” var så livsbekræftende.<br />
De havde deres egen måde at vise, hvordan<br />
indvandrere kan opføre sig på en for os provokerende<br />
måde, hvorefter vi siger det til<br />
dem på en for dem uforståelig grov måde,<br />
hvorefter vi selv opfører os på nøjagtig samme<br />
måde overfor dem.<br />
Det var virkelig sat sammen, så det var til at<br />
forstå for publikum. Alle de forskellige faktorer<br />
af etnisk, kulturel og ikke mindst social karakter,<br />
der er det virkelige i tilværelsen, der<br />
bestemmer folks valgmuligheder og deraf deres<br />
livsudfoldelse.<br />
Så hvis der bliver en næste gang med aktiviteter<br />
af den slags, lad være med at holde dig<br />
tilbage. Mød op og se det selv, du vil ikke fortryde.<br />
PIGEKLUBBEN STILLER SPØRGSMÅL<br />
Det summer af liv i pigeklubben<br />
i Kvaglund. Af pigeliv,<br />
for det er en klub helt<br />
eksklusivt for piger i alderen<br />
13-16 år i bydelen, og den er en<br />
stor succes med nogle gange med<br />
helt op til 25 piger. Når de mødes<br />
hver tirsdag eftermiddag kl. 15 på<br />
Kvaglund Bibliotek går snakken livligt,<br />
alt imens der bliver klippet og<br />
klistret, leget med perler, lavet<br />
mad eller læst lektier. Af og<br />
til står der også motion på<br />
programmet. Forleden formulerede<br />
pigerne en række<br />
spørgsmål om kultur, og gik<br />
ud i verden for at stille dem.<br />
På siderne i dette nummer, kan<br />
du læse nogle af de svar, de fik.<br />
Projektet med at omdanne Bakkeskolen<br />
til en heldagsskole er godt i gang, og ledelsen<br />
på skolen vurderer, at det går<br />
den rette vej.<br />
- Vi har lært en masse allerede. Vi er meget<br />
klogere på opgaven i dag end for 3 måneder<br />
siden og har allerede rettet på en del. Vi udvikler<br />
løbende. Det har ikke kørt som i olie,<br />
men det har været en god proces. Lærerne<br />
SKREVET AF<br />
Af Karen Grinderslev,<br />
beboer på Stengårdsvej<br />
3 SPØRGSMÅL OM KULTUR<br />
til Emia, 23 år, fra Esbjerg<br />
1. Tror du på Allah/Gud? Hvorfor/Hvorfor ikke?<br />
Nej, jeg tror ikke på noget. Jeg tror på videnskaben og kristne værdier, men ikke<br />
på Gud. Jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord, men ikke Gud.<br />
2. Vælger du din egen tro eller er du tvunget?<br />
Jeg har selv valgt. Er vokset op med kristne værdier, men<br />
er ikke blevet tvunget til nogen religion.<br />
3. Hvor seriøst tager du din religion?<br />
Jeg har ikke nogen.<br />
har skullet lære at agere i heldagsskolen, og<br />
de er stadig ved at finde deres ben. De bliver<br />
mere tilfredse med deres arbejde, og vi kan<br />
nu mærke, at det giver mening både for dem<br />
og børnene. det er som sagt en proces, der<br />
stadig er i gang. Det kan ikke lade sig gøre at<br />
levere en fuldt funktionel heldagsskole fra dag<br />
1, siger skoleleder Steffen Lawaetz.<br />
- Der er elever, der synes, det har været<br />
Læs hele anmeldelsen på<br />
www.bydelsprojekt<strong>3i1</strong>.com<br />
BAKKESKOLEN ER KOMMET GODT FRA START<br />
hårdt, det er en tilvænningsperiode ikke<br />
mindst for de små. Men der er også elever<br />
der er godt tilfredse, og forældrene giver det<br />
en chance. Samarbejdet med klubberne og seminariet<br />
er også begyndt at fungere rigtigt<br />
godt. Vi tror på det, tilføjer Kim Bondesen Nielsen,<br />
pædagogisk leder.<br />
Beboerfokus følger heldagsskolen på Bakkeskolen<br />
i de næste numre.<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
?<br />
3
<strong>JULEN</strong><br />
I DANMARK<br />
Den danske jul er et miks mellem den hedenske og den kristne<br />
religion tilsat nisser, julemand og juletræ.<br />
Julen er fejringen af Jesu Kristi fødsel.<br />
Mange af vores juletraditioner kan alligevel<br />
føres tilbage til tiden før Danmark<br />
lev kristnet i 1000-tallet. Gamle<br />
skikke lader sig ikke sådan slå ud af nye.<br />
Den dag i dag er de fleste danskeres julefejring<br />
en blanding af hedenske og kristne<br />
skikke. Fra gamle skriftlige kilder ved man,<br />
at vikingerne ved midvinters tide (omkring<br />
13.-14. januar) havde en fest, hvor man drak<br />
og spiste, for nu det gik mod lysere tider.<br />
Festen kendes også fra germanerne og hedenske<br />
romere. Ordet jul kan også spores<br />
tilbage til oldnordisk. Ved kristendommens<br />
indførsel – og den julianske kalender - blev<br />
festen rykket til 25. december. Man samlede<br />
bare fejringen af midvinteren og Jesu fødsel.<br />
Julebukken er et hedensk symbol<br />
En del af de hedenske skikke som stadig<br />
hører julen til er julebukken og julegrisen.<br />
Julebukken i vore dage er en sød og hyggelig<br />
en af halm. Men julebukken er faktisk et<br />
symbol på fanden. Helt fra vikingetiden kender<br />
man også bukken som en juleleg. En<br />
person blev klædt ud som julebuk - fæl<br />
med pels, klæde og horn. Under julefejringen<br />
skulle »julebukken« komme ind i stuen<br />
og skræmme folk. Kun ved at give bukken<br />
mad og søde sager kunne man fordrive den<br />
fra stuen.<br />
Nissernes forfædre går langt tilbage<br />
Alle ved hvordan en nisse ser ud - rød, stiv<br />
tophue, gråt, blåt eller rødt tøj og sorte<br />
træsko. Overleveringerne siger at, er man<br />
gode ved nisserne, giver de en velstand. Behandles<br />
de dårligt, rammer alskens ulykker<br />
over en. Faktisk er nissen både meget gammel<br />
og forholdsvis ung. Nissernes forfædre<br />
går nemlig helt tilbage fra et overnaturligt<br />
væsen i oldtiden, her i norden kaldet »vætten«.<br />
Nissen kendes i mange forklædninger<br />
rundt om i verden, men nisserne, som vi<br />
kender dem i dag, er ikke særligt gamle. De<br />
4 BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
stammer fra 1800-tallet, en tid med opbygning<br />
af nationalstaten på baggrund af fædrelandsfølelser<br />
og gamle traditioner. Her kom<br />
nissen, som vi kender den, ind i billedet, og<br />
er siden blevet en fast del af vores jul, selvom<br />
den ikke har noget som helst med Jesus<br />
at gøre.<br />
Julemand og juletræ<br />
I det 15. og 16. århundrede begyndte det<br />
tyske håndværkerlaug at afholde en slags juletræsfest,<br />
hvor de stillede et grantræ op i<br />
deres lokaler og pyntede det. Børnene fik<br />
så lov til at tage de gaver som hang på grenene.<br />
I 1605 skriver en ukendt forfatter fra<br />
det sydlige Tyskland, at juleaften rejser man<br />
grantræer i stuerne, hvor på man hænger<br />
roser, der er klippet af farvet papir, æbler,<br />
oblater, flitterguld og sukker. I Danmark kan<br />
det formodentlig første juletræ føres tilbage<br />
til 1808.<br />
Julemanden er oprindeligt baseret på helgenen<br />
Sankt Nikolaus, som var en tyrkisk<br />
biskop, der var kendt for at dele gaver ud til<br />
de fattige. Det hævdes ofte, at julemandens<br />
røde og hvide farver oprindeligt stammer<br />
fra Coca-Colas reklamer. Det er ikke helt<br />
sandt, for allerede før reklamernes fremkomst<br />
i USA, havde man portrætteret julemanden<br />
i disse farver. Til gengæld er fremstillingen<br />
af julemanden, der hidtil havde<br />
været yderst varieret, blevet standardiseret<br />
efter Coca-Colas reklame fra 1931: tyk<br />
mand med stort, hvidt skæg og hvid vams<br />
samt et bredt bælte om maven. Oprindeligt<br />
var han klædt i grønt, som det traditionelle<br />
juletræ og en af julens farver.
Kan du lave en<br />
billig middag?<br />
Skriv ind til os<br />
med forslag!<br />
EN TRADITIONEL DANSK<br />
JULEMIDDAG TIL EN<br />
BILLIG SKILLING<br />
150 kroner var alt, hvad Per Bengtsen<br />
brugte til at kokkerere en to-retters<br />
traditionel dansk julemiddag i samarbejde<br />
med to »køkkenpiger« fra<br />
Præstebakkens beboerhus.<br />
- Er der kommet klumper i<br />
sovsen, Irma, spørger Per.<br />
- Det håber jeg ikke, så bliver<br />
jeg gal. Jeg hader klumper<br />
i sovsen, svarer Irma.<br />
Der er travlhed i køkkenet<br />
i beboerhuset på Præstebakken.<br />
Et eksperiment er i<br />
gang. Et juleeksperiment.<br />
- Jeg sagde, at jeg kunne lave<br />
en julemiddag til to voksne<br />
og to børn for under 150<br />
kroner, og det har jeg gjort.<br />
Her er indkøbsseddelen: 141<br />
kroner og 25 ører, siger en<br />
tilfreds Per Bengtsen<br />
til magasinets udsendte.<br />
Og ja,<br />
han har ret.<br />
Per har selv<br />
handlet alle varerne<br />
ind i tre forskellige<br />
supermarkeder i<br />
Østerbyen, forklarer<br />
han. Tilbage<br />
i aktivitetshuset<br />
har han allieret<br />
sig med<br />
Irma Gadgaard<br />
og Marianne Bengtsen.<br />
De hjælper til som køkkenpiger<br />
i beboerhuset og står for<br />
at lave retterne: And, steg og<br />
ris a la mande. Plus alt hvad<br />
der dertil hører af sovs, to<br />
slags kartofler, æbler med gele<br />
og selvfølgelig kirsebærsovs<br />
til desserten.<br />
Sovsen er ved at klumpe<br />
lidt, men de to erfarne hus<br />
Per Bengtsens indkøbsseddel<br />
And 49,95<br />
Ribbensteg 17,50<br />
Brune kartofler 5,00<br />
Kartofler 5,00<br />
Grødris 9,00<br />
Svesker 7,95<br />
Kirsebærsovs 6,95<br />
Fløde 9,95<br />
Mandler 6,00<br />
Rødkål 5,95<br />
Æbler 10,00<br />
Ribsgele 8,00<br />
I alt 141,25<br />
mødre får den hurtigt under<br />
kontrol. Lidt fedt hældes fra<br />
og der tilsættes lidt vand før<br />
omrøringen fortsætter.<br />
Det hele ender i den dejligste<br />
danske julemiddag. Og<br />
så er den billig.<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
5
»STEM PÅ MIG, KÆRE VÆLGERE!«<br />
En lille uge før kommunalvalget kom mange af de opstillede politikere til Esbjerg Ø for at fiske de<br />
sidste stemmer. Her er et stemningsbillede fra vælgermødet på Stengårdsvej den 12. november.<br />
»Hvorfor holder vi vælgermøde<br />
i dag? Jo, <strong>3i1</strong>-projektet går også<br />
ud på at integrere og lære om<br />
demokrati. Og hvad er mere<br />
demokratisk end et valg, hvor<br />
man frit kan tale med politikerne?«<br />
Tonny Nissen,<br />
forretningsfører i Ungdomsbo<br />
»Vi er ikke bange for at komme<br />
her. Vi kommer alle steder, hvor<br />
vi bliver inviterede også i Vollsmose.<br />
Hvorfor siger ingen noget<br />
om ældreområdet? Det er<br />
der, vi har problemerne, vi vil<br />
sætte 10 millioner af til området.<br />
Og så synes jeg ikke, vi kan<br />
være bekendt at give 18 millioner<br />
kun til Bakkeskolen. Pengene<br />
skal komme alle skoler i Esbjerg<br />
til gode. Desuden går vi<br />
ind for en forsøgsordning på<br />
bustrafikken; det skal være gratis.<br />
Det vil kun koste 25 millioner<br />
kroner.«<br />
Freddie Madsen,<br />
Dansk Folkeparti<br />
»Et projekt som <strong>3i1</strong> skal vokse<br />
nedefra, hvis det skal lykkes. De<br />
frivillige skal med på vognen, og<br />
jeg er stolt af, at det kører. Det<br />
vi går til valg på, er de værdier,<br />
der betyder meget for familien:<br />
Gode forhold for børn i daginstitution.<br />
Børn der kan dansk,<br />
før de kommer i skole. Væk<br />
med bevidstløse aktiveringspro-<br />
6 BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
jekter. Og 95 procent af en årgang<br />
skal have en ungdomsuddannelse.<br />
Der skal investeres<br />
40 millioner - ikke spares de<br />
næste fire år, hvis det står til<br />
os.«<br />
John Snedker,<br />
Socialdemokraterne<br />
»Vi er meget glade for indsatsen<br />
i det her ambitiøse projekt,<br />
som er en naturlig fortsættelse<br />
af det årelange boligsociale arbejde<br />
i boligforeningerne. Et arbejde,<br />
der har bevirket, at vi i<br />
Esbjerg ikke har de massive<br />
problemer, de har mange andre<br />
steder i Danmark. Vi vil fortsætte<br />
<strong>3i1</strong> og Mosaikken og har sat<br />
penge af i de kommende år.«<br />
Johnny Søtrup, Venstre<br />
»På trods af de fine ord kommer<br />
den til at stå på besparelser<br />
de kommende år. Det har<br />
Johnny og co. besluttet, man<br />
sparer 350 millioner i budgettet<br />
og det kommer til at kunne<br />
mærkes i velfærdssektoren og<br />
administrationen, hvor der i forvejen<br />
mangler hænder. Otte<br />
kommer til at udføre 12 mands<br />
arbejde. Skurken er også regeringen,<br />
som giver skattelettelser<br />
på 55 milliarder. De penge<br />
kunne bruges på velfærd.«<br />
Henning Hyllested, Enhedslisten<br />
»Det at vi fik en ny kommune<br />
var det rigtige for alle. Det er<br />
gået godt i den første periode.<br />
Borgerne behandles rimeligt<br />
ens. Og hvis man skal behandle<br />
folk ens skal de behandles forskelligt,<br />
bl.a. laver vi en anderledes<br />
heldagsskole her i bydelen.<br />
Det nye budget handler om en<br />
besparelse på en procent og ikke<br />
20 procent, som Hyllested<br />
siger.«<br />
Jørgen Elsted Hansen,<br />
Det Konservative Folkeparti<br />
»Vi har mange udfordringer,<br />
selvom vi har lavet mange flotte<br />
papirer på kryds og tværs i byrådet.<br />
Men papirer er taknemmelige.<br />
Tingene virker ikke endnu,<br />
men vi vil have flere ressourcer<br />
til folkeskolen, til familieområdet<br />
og indføre modersmålsundervisning.<br />
Vi går ind fællesskab,<br />
lighed tryghed og velfærd<br />
for alle. Men vi er bekymrede<br />
for de kommende besparelser.<br />
Det er ikke den rigtige<br />
vej at gå.«<br />
Diana Mose Olsen,<br />
Socialistisk Folkeparti<br />
»Det er vigtigt, at man sørger<br />
for at give borgerne her i bydelen<br />
gode muligheder for beskæftigelse.<br />
Den bedste måde<br />
at få integrationen til at fungere<br />
på er gennem uddannelse og arbejde.<br />
Og de unge mennesker<br />
vil så gerne. Det skal være let at<br />
få et arbejde, man skal ikke fanges<br />
i det offentlige system. Der<br />
skal være mere tid til og fokus<br />
på det enkelte menneske.«<br />
Helle Hestbech,<br />
Det Radikale Venstre<br />
»Jeg kommer på grund af mine<br />
to børn og deres fremtid her i<br />
Esbjerg. Der er så mange ressourcer<br />
at indhente fra indvandrere<br />
og deres efterkommere,<br />
hvis man kigger efter. Og fire<br />
hænder er altid bedre end to. Vi<br />
er nødt til at hjælpe hinanden<br />
og stå skulder ved skulder her i<br />
landet. Vi kan tage så meget herfra<br />
og give videre til verden. Og<br />
så skal vi hjælpe folk som Freddie<br />
Madsen med at forstå os.«<br />
Yassin Omar, 40 år<br />
»Jeg skulle lige høre deres meninger<br />
om denne bydel. Men tiden<br />
var lidt knap, jeg fik ikke<br />
svar. De snakker jo som politikere.<br />
Hvorfor er der så stor en<br />
mur til praktikpladser for elever<br />
fra Teknisk Skole? Der er<br />
noget galt i systemet. Den danske<br />
politik er ude af balance. Vi<br />
skal leve med hinanden i fred. Vi<br />
vil gerne integreres, men I må<br />
først acceptere os. Vågn op, vi<br />
eksisterer, så velkommen til en<br />
ny international verden, Danmark.«<br />
Aydrus Osman Ahmed, 34 år<br />
»Vi har boet her i fire år og vil<br />
gerne høre deres synspunkter.<br />
Manden fra Enhedslisten lagde<br />
ud med at sige, at der jo ikke er<br />
nogle rige her. Jeg tænkte på at<br />
sige ”Gu’ er vi rige! Måske ikke<br />
på penge men på glæde og tilfredshed<br />
ved at leve og bo her i<br />
området. Der er ikke så stor<br />
forskel på dem, synes vi. De vil<br />
alle sammen gøre det godt, men<br />
på forskellige måder. Vi to er i<br />
øvrigt rygende uenige politisk,<br />
men vi siger ikke, hvad vi stemmer.«<br />
Poul og Anne Lis Sørensen,<br />
Stengårdsvej
SÅDAN GIK<br />
VALGET<br />
DET NYE BYRÅD 2010-2013<br />
Esbjerg Byråd har 31 medlemmer. Der er valg hvert 4. år til byrådet og<br />
den 17. november 2009 blev det nye byråd valgt. Medlemmerne er<br />
valgt for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013.<br />
Borgmester er Johnny Søtrup (V) - E-mail: johs@esbjergkommune.dk<br />
1. viceformand er Henning Ravn (V) - E-mail: henra@esbjergkommune.dk<br />
2. viceformand er Bjarne Steiner (V) - E-mail: bjst@esbjergkommune.dk<br />
Socialdemokraterne<br />
John Snedker<br />
Anders Kronborg<br />
Karin Schwartz<br />
Mussa Otto<br />
Hans Erik Møller<br />
Heidi Møller<br />
John M. Schmidt<br />
Erik Christiansen<br />
Connie Geissler<br />
Vivi Lindblad<br />
Stemmer Procent +/- Mandater +/-<br />
Socialdemokraterne 14.898 27,6 -3,8 10<br />
De Radikale 1.034 1,9 -1,6 -1<br />
Det Konservative Folkeparti 3.137 5,8 1,7 1<br />
Socialistisk Folkeparti 8.766 16,3 7, 5 2<br />
Nihilistisk Folkeparti 116 0,2 0,2<br />
Dansk Folkeparti 3.941 7,3 2,1 2 1<br />
Venstre 21.203 39,3 -4,2 13 -2<br />
Enhedslisten 834 1,5 -0,8<br />
Det Konservative Folkeparti<br />
Henrik Vallø<br />
Socialistisk Folkeparti<br />
Knud Jager Andersen<br />
Diana Mose Olsen<br />
Jørgen Boesen Andersen<br />
Charlotte B. Thomsen<br />
Jørgen Ahlquist<br />
Dansk Folkeparti<br />
Freddie H. Madsen<br />
Kim Madsen<br />
SF vandt to mandater ekstra, og Dansk Folkeparti<br />
et. De Radikale mistede deres ene mandat. Venstre<br />
gik to mandater tilbage, men beholder magten i<br />
byrådet. Det er kort fortalt resultatet af kommunalvalget<br />
i Esbjerg den 17. november 2009.<br />
Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens drift og kan principielt<br />
tage stilling til alle kommunale spørgsmål. Byrådet har ordinære<br />
møder den 1. og 3. mandag i hver måned kl. 17.00. Møderne holdes i<br />
byrådssalen på Esbjerg Rådhus og møderne er offentlige.<br />
Venstre<br />
Johnny Søtrup<br />
Jacob Lose<br />
Kurt Jacobsen<br />
Henning Ravn<br />
Bjarne Steiner<br />
Bente Bendix Jensen<br />
Jørn Schultz<br />
Jesper Frost Pedersen<br />
Jørgen Frost<br />
Eva Fisker<br />
Annemette Knudsen Andersen<br />
Karen Baungaard<br />
Vibeke Færk Pedersen<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
7
FEST- OG HELLIGDAGE<br />
8<br />
KATOLIKKER & ANGLIKANERE<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
2010<br />
Katolikker: Danskere, filippinere, kaldæere (irakere), kroater, polakker,<br />
tamiler, vietnamesere, spansk- og italiensktalende. Den romersk-katolske<br />
kirke har ca. 37.000 medlemmer i Danmark.<br />
Anglikanere: Briter. Det antages, at der er 6-8.000 anglikanere i Danmark.<br />
1. januar Festen for Jomfru Maria, Gudsmoder<br />
3. januar Herrens åbenbaring (1. søndag efter 1. januar)<br />
17. februar Askeonsdag (indledning til påskefasten)<br />
25. marts Herrens bebudelse<br />
28. marts Palmesøndag<br />
2. april Langfredag<br />
4. april Påskedag<br />
13. maj Kristi Himmelfart<br />
23. maj Pinsedag<br />
30. maj Den Hellige Treenigheds Fest (1. søndag efter pinse)<br />
6. juni Kristi Legemes og Blods Fest (2. søndag efter pinse)<br />
11. juni Jesu Hjerte Fest (fredag efter 2. søndag efter pinse)<br />
23. juni Johannes Døberens fødsel<br />
14. august Jomfru Marias optagelse i Himlen (fejres 3. søndag i august)<br />
7. november Alle Helgen (1. søndag i november)<br />
8. november Alle Sjæle (mandag efter 1. søndag i november)<br />
21. november Jesus Kristus, universets konge (sidste søndag i kirkeåret)<br />
24. december Herrens fødsel<br />
25. december Juledag – Højtidens Messe<br />
PROTESTANTISKE KRISTNE<br />
Den danske Folkekirke og andre protestantiske kirker<br />
1. januar Nytårsdag<br />
3. januar Hellig Tre Konger<br />
2. februar Kyndelmisse (40 dage efter jul)<br />
14. februar Fastelavn<br />
17. februar Askeonsdag (første dag i påskefasten)<br />
28. marts Palmesøndag<br />
1. april Skærtorsdag<br />
2. april Langfredag<br />
4. og 5. april 1. og 2. påskedag<br />
30. april Bededag<br />
13. maj Kristi Himmelfart (40 dage efter påskedag)<br />
23. maj og 24. juni 1. og 2. pinsedag (7 uger efter påske)<br />
7. november Alle Helgen (1. søndag i november)<br />
28. november 1. søndag i advent - kirkeåret begynder<br />
24. december Juleaften<br />
25. og 26. dec. 1. og 2. juledag<br />
31. december Nytårsaften<br />
BUDDHISTER<br />
Burmesere, cambodjianere,<br />
thailændere, vietnamesere o<br />
17.000 buddhister i Danmark<br />
14. februar Kinesisk og vietnam<br />
15. februar Buddhas dødsdag (<br />
27. maj Buddhas fødselsdag<br />
26. juli Asalha-Puja dag (Bu<br />
13-15. juli Rosefest (Vu Lan, O<br />
22. september Vietnamesisk børn<br />
Den buddhistiske tidsregning følger må<br />
Hvert tredje år indskydes en ekstra må<br />
vestlig tidsregning.<br />
JØDER<br />
Danskere og jødiske flygtni<br />
unionen. Det antages, at der<br />
2.400 medlemmer af Det Mos<br />
28. februar Purim<br />
30. marts til 6. april Påske (Pesach)<br />
19.-20. maj Ugefesten (Shavout<br />
20. juli Templets ødelægge<br />
9.-10. september Jødisk nytår (Rosh<br />
18. september Forsoningsdagen (J<br />
23.-29. september Løvhyttefesten (Su<br />
2.-9. december Fest for templets in<br />
Den jødiske tidsregning følger måneka<br />
vestlig tidsregning, der følger solen, udl<br />
hvert andet eller tredje år.<br />
H<strong>IND</strong>UER<br />
Tamiler (Sri Lanka), indere<br />
14.000 hinduer i Danmark.<br />
14. januar Høstfest (Pongal /<br />
12. februar Shivas nat (Maha S<br />
1. marts Forårsfest (Holi)<br />
16. marts Hindi nytår<br />
2. september Krishnas fødsel<br />
11. september Fest for guden Gan<br />
18. oktober 9 afteners fest for<br />
8.-17. oktober Lysfest (Deepavali<br />
Hinduer har flere forskellige kalendere<br />
månekalendere. I dag er solkalenderen
japanere, kinesere, sinhalesere (Sri Lanka),<br />
g danskere. Det antages, at der er ca.<br />
.<br />
esisk nytår (Tigerens år)<br />
Nirvana)<br />
(Phat Dan/Visakha Puja/Wesak)<br />
ddhas første prædiken)<br />
bon)<br />
efest (månefest) (Trung Thu)<br />
nen med 12 måneder à 29 eller 30 dage.<br />
ned for at udligne forskellen i forhold til<br />
nge fra Østeuropa og det tidligere Sovjeter<br />
ca. 7.000 jøder i Danmark. Heraf er ca.<br />
aiske Troessamfund.<br />
) (7 uger efter påske)<br />
lse (Tishah B’Av)<br />
Hashanah<br />
om Kippur)<br />
kkot)<br />
dvielse (Chanukkah)<br />
enderen. Forskellen på 11 dage i forhold til<br />
ignes ved at indskyde en ekstra måned<br />
g danskere. Det antages, at der er ca.<br />
akar Sankranti)<br />
ivratri)<br />
esh (Ganesh Chaturthi)<br />
gudinder (Navaratri)<br />
/ Diwali)<br />
. Oprindelig benyttede de fleste hinduer<br />
udbredt mange steder.<br />
MUSLIMER<br />
Tyrkere, eks-jugoslaver, irakere, palæstinensere, pakistanere, somaliere,<br />
iranere, marokkanere, albanere og danskere. Det antages, at der er ca.<br />
205.000 muslimer i Danmark.<br />
26. februar Muhammeds fødselsdag (Mawlid an Nabi)<br />
21. marts Iransk nytår (13 dage)<br />
8. juli Muhammeds himmelfart (Lailat al-Miraj)<br />
11. august Ramadan: Fastemåneden begynder<br />
5. september Magtens Nat (Lailat al-Qadr)<br />
9.-10. september Fest ved fastens afslutning (Eid al-Fitr)<br />
14. november Pilgrimsrejsen begynder (Hajj)<br />
16. november Offerfesten til minde om Abrahams lydighed (Eid al-Adha)<br />
7. december Islamisk nytår (år 1431) (Hijra)<br />
16. december Shiamuslimer: Martyrernes Dag (Ashurafesten)<br />
Det islamiske år følger månekalenderen og har 12 måneder med 29 eller 30 dage<br />
- i alt 354 dage. Islamiske helligdage forskydes hvert år, så de falder ca. 11 dage tidligere<br />
end det foregående år. Da der er tale om en månekalender, er der for alle<br />
datoer en usikkerhedsmargin på 1-2 dage.<br />
ORTODOKSE KRISTNE<br />
Hovedgrupper: Armenere, assyrere (irakere og iranere), bulgarere, etiopere,<br />
grækere, koptere (egyptere), libanesere, rumænere, russere, serbere,<br />
syrere m.fl. Det antages, at der er ca. 15.000 ortodokse kristne i Danmark<br />
1. januar Nytår<br />
6. januar Epifani - Guds tilsynekomst i Jesus<br />
7. januar Juledag (juliansk kalender)<br />
8. februar Påskefasten begynder (55 dage før påskedag)<br />
28. marts Palmesøndag (lys- og blomsterprocessioner)<br />
1. april/2. april Skærtorsdag / Langfredag (fastedag)<br />
4. april Påskedag (kirkens største fest)<br />
13. maj Kristi Himmelfart<br />
23. maj Pinsedag<br />
30. maj Alle Helgen<br />
1. september Kirkeåret begynder<br />
11. september Nytår<br />
25. nov.-6. jan. Julefasten (juliansk kalender)<br />
25. december Juledag<br />
Juledag den 7. januar: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske kalender<br />
- i Danmark bl.a. armenere, etiopere og koptere.<br />
Nytår den 11. september: Gælder de ortodokse kirker, der følger den julianske<br />
kalender - i Danmark bl.a. etiopere og koptere.<br />
Kilder: www. tvaerkulturelt-center.dk www.interfaithcalendar.org/2010.htm<br />
www.when-is.com www.religion.dk Afvigelser fra ovenstående datoer kan forekomme<br />
- dels p.g.a. forskelle i tidsregning, dels p.g.a. forskelle i fejring inden for de<br />
enkelte trossamfund.<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09 9
SPÆNDINGSFELTET<br />
UNDSKYLD,<br />
HVOR ER MIT POSTHUS?<br />
Det eneste posthus i nærheden af Esbjerg Øst forsvandt den 5.<br />
oktober. Til gengæld blev der dagen efter oprettet en postbutik i<br />
en købmandsforretning omtrent en kilometer derfra i retning af<br />
centrum. Og hvor det gamle posthus havde ligget, installerede<br />
Post Danmark en moderne pakkeafhentningsautomat, en Døgnposten.<br />
Men Post Danmark går bogstaveligt talt den forkerte vej med den beslutning,<br />
mener Per Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund.<br />
- Det er en klar forringelse, for Kvaglund og Stengårdsvej, der i forvejen<br />
er underforsynede af Post Danmark. Os der er længst væk bliver<br />
nedprioriteret ved at rykke postbutikken mod centrum, og derfor mener<br />
jeg, den beslutning er som at sætte sig mellem to stole, siger Per<br />
Mazanti-Andersen.<br />
- Hvad mener du Post Danmark skulle have gjort?<br />
- I stedet forankre sig i et lokalområde som Kvaglund og Stengårdsvej<br />
ved for eksempel at samarbejde med Superkiosken, hvor der før<br />
har været postbutik. De laver i forvejen pengetransaktioner.<br />
SPÆNDINGSFELTET får fat i Bettina Skytte, bestyrer af Superkiosken<br />
i Kvaglundcentret for at præsentere idéen.<br />
- Hvad ville du sige til, at Superkiosken blev postbutik?<br />
- Jeg synes, det lyder som en god idé. Hver eneste måned sælger vi<br />
for over 10.000 kroner i frimærker, og vi hører rigtig mange, der klager<br />
i øjeblikket. Det er faktisk helt vildt efter lukningen af Jerne Posthus.<br />
Post Danmark burde være kommet med et tilbud til os, for det er<br />
kun et spørgsmål om vilkårene. Ejeren og jeg er åbne over for mulig-<br />
10 BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
Posthuset i Jerne er lukket til fordel<br />
for en lille ny postbutik en kilometer<br />
længere mod centrum. Men det er<br />
den helt forkerte vej, mener Per<br />
Mazanti-Andersen, beboer i Kvaglund.<br />
SPÆNDINGSFELTET ser på sagen.<br />
hederne, så de kan bare<br />
ringe, siger hun.<br />
Det er tid til at høre,<br />
hvad Post Danmark har<br />
at sige om sagen.<br />
SPÆNDINGSFELTET<br />
kontakter derfor Anja<br />
Nielsen, der er kundechef<br />
i Post Danmark i<br />
Esbjerg.<br />
- Hvor mange klager er<br />
der kommet til Post Danmark<br />
på grund af lukningen?<br />
- Ikke nogen mig eller andre i Post Danmark bekendt.<br />
- Hvilken strategi ligger der bag lukningen af posthuset i Jerne?<br />
- Kundegrundlaget var ikke til stede længere, fordi flere og flere betaler<br />
regninger via deres netbank eller PBS. Men vi vil jo gerne være<br />
tilgængelige ude i lokalsamfundet og fandt derfor en samarbejdspartner<br />
(købmanden, red.) for at lave en postbutik.<br />
- Borgerne i Kvaglund og på Stengårdsvej er jo kede af, at de nu får endnu<br />
længere. Hvorfor ikke rykke postbutikken længere væk fra centrum?<br />
- Jeg kan selvfølgelig godt forstå deres frustration. Men vi fandt en<br />
god samarbejdspartner, og der vil altid være nogle, der får længere, og<br />
nogle der får kortere vej. Og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man<br />
jo stadig kan sende og afhente pakker op til en vis størrelse i Døgnposten,<br />
hvor det gamle posthus lå. Den skal de lige lære at kende.<br />
- Vil Post Danmark overveje at oprette en postbutik i Superkiosken i Kvaglund.<br />
- Det er et spørgsmål om kundegrundlag, og det vurderer vi løbende.<br />
- Ejer og bestyrer er positive. I kan bare ringe.<br />
- Det vil vi helt sikkert tage til efterretning.<br />
- Vil Post Danmark i modsat fald opsætte en Døgnposten i Kvaglund (nærmeste<br />
er 3 km væk på jagtvej 45)?<br />
- Det er vi da ikke afvisende overfor. Men nu har vi lige sat den op<br />
på Jagtvej, så lad os lige se tiden an, siger Anja Nielsen fra Post Danmark.
SUNDHUSET FORTALTE OM KRÆFT<br />
Det er vigtigt at tage imod de offentlige<br />
tilbud om screening for bryst- og livmoderhalskræft.<br />
Derfor holdt Sundhuset<br />
i <strong>Bydelsprojekt</strong> <strong>3i1</strong> og mosaikken<br />
tre infomøder om emnet for alle beboere i<br />
Esbjerg Ø.<br />
I Danmark tilbydes alle kvinder i alderen 23-<br />
59 år screening for livmoderhalskræft hvert<br />
tredje år. Screening for livmoderhalskræft har<br />
til formål at nedsætte forekomst og dødelighed<br />
af livmoderhalskræft ved at opspore og<br />
behandle sygdommens forstadier, inden de<br />
eventuelt udvikler sig til kræft.<br />
Regionen inviterer også hvert andet år alle<br />
kvinder mellem 50 og 69 år til en gratis røntgenundersøgelse<br />
af brystet, også kaldet mammografi.<br />
Formålet med undersøgelsen er at<br />
finde de kvinder, der har tidlige stadier af<br />
brystkræft, for at kunne tilbyde tidlig behandling.<br />
- Problemet er at mange kvinder især med<br />
indvandrerbaggrund nok er lidt utrygge ved<br />
tilbuddene og derfor har en større tilbøjelighed<br />
til at sige nej. Derfor satte vi fokus på vigtigheden<br />
af at sige ja tak. Er uheldet ude er<br />
tidsfaktoren væsentligt for helbredelse, siger<br />
Rikke Skipper Hansen, der er leder af Sund-<br />
Kræftens Bekæmpelse kom og holdt oplæg,<br />
og der var mulighed for at stille spørgsmål. Infomøderne<br />
blev holdt den 26. oktober, den 2.<br />
november og den 5. november i Mosaikken på<br />
Stengårdsvej. Det var med tolkebistand, første<br />
gang på vietnamesisk/afghansk, anden<br />
gang på bosnisk/tyrkisk, og tredje gang på<br />
arabisk/somalisk. Der blev desuden serveret<br />
kaffe/the og en sund snack.<br />
3 SPØRGSMÅL OM KULTUR<br />
til Mia Christensen, Esbjerg Ø<br />
1. Hvad er ifølge dig den største højtid på året?<br />
Juleaften. Det er ikke på grund af religionen, men fordi det er sjovt og hyggeligt.<br />
2. Hvordan fejrer I den?<br />
Vi får dejlig julemiddag, danser om juletræ, giver hinanden gaver og besøger familie<br />
og venner/veninder.<br />
3. Hvad betyder kultur for dig?<br />
Det betyder rigtigt meget, fordi kultur er alle mine traditioner<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
11
HELHEDSPLANEN<br />
- TEN YEARS AFTER<br />
”Ten Years After” har lidt med den legendariske rockgruppe af<br />
samme navn, at gøre – både hittet ”I'd Love To Change The<br />
World” (jeg ville elske at ændre verden) og det tidsrum eller følelse<br />
af tid man som beboerdemokrat forbinder med helhedsplaner.<br />
Her skal jeg nok spare læseren for gennemgang af skema A, skema<br />
B, skema C plus resten af alfabetet, forhandlinger med Landsbyggefonden,<br />
det kommunale økonomiudvalgs indstilling til byrådet og den endelige<br />
vedtagelse i to omgange, licitationer i to omgange, den endelige<br />
overdragelse af byggeriet.<br />
Helhedsplaner handler vel grundlæggende om, at den enkelte afdeling/bo-område<br />
står over for en eller anden økonomisk/social byrde<br />
som af forskellige årsager ikke er blevet løftet i gennem tiden.<br />
På landsplan er der en liste over områder, som er særligt trængende,<br />
det kan blandt andet skyldes en væsentlig ændring i demografien. Som<br />
eksempel kunne nævnes Lolland-Falster, hvor skibsværftet og senere<br />
virksomheder indenfor sukkerindustrien lukkede eller skar kraftigt<br />
ned. Som igen medførte høj arbejdsløshed og/eller omfattende fraflytning<br />
med det resultat, at de mange tomme lejligheder pålagde de enkelte<br />
boligafdelinger store tab.<br />
Men det kunne også hænge sammen med, at der er blevet bygget<br />
mange almene boliger af ringe standard og for at gøre ondt værre, har<br />
man bygget grimt og tankeløst i forhold til almindelig beboervelfærd.<br />
For man kan godt bygge sig til (yderligere) sociale problemer, men man<br />
kan også lade være. Hvis man bare kunne have næret sig for at alt skulle<br />
gå hurtigt, være billigst muligt og havde undgået at vælge arkitekter<br />
fra det gamle DDR.<br />
Behovet for helhedsplaner er også en udløber af manglende forudseenhed<br />
og en tro på huslejens størrelse som det eneste parameter, beboerne<br />
går efter. Vollsmose, Møljnerparken, Gellerupparken og Taastrupgård<br />
er eksempler på, at det er dyrt at bygge uden visioner, eksempler<br />
på at det psyko-sociale miljø ikke er i orden. Da jeg ”Googlede”<br />
på Taastrupgård stod der som det allerførste:<br />
”AKB Tåstrupgård .... et boligområde beliggende på Vestegnen, med<br />
gode trafikforbindelser.”<br />
Og? fristes man til at sige – så man kan slippe hurtigt muligt væk derfra?<br />
”Hvidløgsekspressen”.<br />
Almene boligafdelinger har generelt let ved at få et mere elle mindre<br />
velfortjent ry, da jeg flyttede til Kvaglund i foråret 1993, gik der ikke<br />
længe, før jeg fandt ud af at bussen til Kvaglund (linje 1) blev kaldt for<br />
”hvidløgsekspressen”.<br />
Inde på boligforeningen var man morderlig ked af det ry, samt en 50-<br />
60 tomme lejligheder, så vi skulle have et imageløft, både hvad angik<br />
bygninger og omgivelser, men også beboerdemokratiet stod for skud.<br />
Indholdet var en styrkelse af beboerdemokratiet, samt nye facader,<br />
inddækning af altaner, adgangskontrol, IT, nye vandrør, forandringer i<br />
udenoms arealerne, kompostering af køkkenaffald, miljøskure samt udvidelse<br />
og renovering af beboerhus m.m.<br />
Et nyt element i helhedsplaner var fokusering på beboerdemokratiets<br />
nødvendige medvirken og indflydelse. I efteråret 1994 var jeg ble-<br />
12 BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
SKREVET AF<br />
Af Per Erik Mazanti-Andersen<br />
Formand for afd. 8,<br />
Hedegårdene<br />
vet en del af dette beboerdemokrati, først i ”gårdrådet” og et halv år<br />
senere i afdelingsbestyrelsen. ”Gårdrådene” (der er 4 gårde i afdeling<br />
8) var et krav fra Landsbyggefonden, enten det, ellers skulle afdelingen<br />
opdeles i to selvstændige enheder (afdeling 8A? og 8B?) ellers var kassen<br />
lukket i. Beboerne var for alvor blevet en del af det hele. Og endnu<br />
en hovedpine for de professionelle.<br />
Helhedsplaner gør det slemme ved beboerdemokraterne, for perioden<br />
er lang, fyldt med ønsker, håb, drømme og en næsten garanteret huslejestigning,<br />
og i nogle tilfælde en så stor husleje stigning at nogen direkte<br />
må flytte, mens andre har råd til at overveje det. Dertil kommer<br />
store planer, mange salgstaler, mange lovprisninger af udkommet, mange<br />
forhandlinger, mange byggemøder, mange omskrivninger af projektet,<br />
mange udsættelser af igangsætning af arbejdet.<br />
Men skåret helt ind til benet ønsker beboerne blot et attraktivt sted<br />
at bo, et sted der i ordets videste forstand er rart at være, og ikke<br />
nødvendigvis spa-bade og samtalekøkkener, de professionelle udstyret<br />
med de nøgne regnskabstal ønsker at imødegå angsten for tomme boliger.<br />
I bund og grund handler helhedsplaner, om man kan få støttede lån<br />
(lån til en særlig favorabel rentesats) eller ikke støttede lån til, som i<br />
sagens natur er dyrere, hvad og hvor meget kan vi få til den billige<br />
takst, se det er spørgsmålet?<br />
Kigger man tilbage, kan man ikke lade være med at sige: ”Kunne I ikke<br />
have spildt vores tid med noget andet” - for om vores helhedsplan<br />
har varet 8, 9 10, 11 eller 12 år kan ingen huske mere, man ved blot, at<br />
projektet er blevet en hel del dyrere, at der er begået mange fejl, at<br />
man som beboerdemokrat har måttet stå og forsvare den seneste udsættelse,<br />
selvom man selv har været lige så frustreret som alle andre.<br />
”Hmm, det var sku også på tide”<br />
Fælden ved den lange tidshorisont og talrige udsættelser er, at en stor<br />
del af dem, som var med fra starten er fraflyttet afdelingen. Så når der<br />
har skullet skrues på noget senere hen, er der i mellemtiden kommet<br />
mange nye meninger til, for slet ikke at nævne den teknologiske udvikling,<br />
som heller ikke har stået stille. De sidst ankomne beboerdemokrater<br />
vil aldrig få det samme medejerskab til projektet. Så når snoren<br />
bliver klippet, vil følelsen være for os, som er tilbage, være lig med et:<br />
”hmm, det var sku også på tide” - i stedet for et ”YES”.<br />
Hvad kunne man have gjort? For det første have bygget bedre, både<br />
hvad gælder kvalitet, men også den måde, boligafdelingen var udlagt på<br />
(grønne område, små kroge, mindre enheder). En anden ting er de<br />
uhyrlige summer, der tabes ved fraflytninger (manglende huslejeindbetaling<br />
og hærværk). Det er uforståeligt, at det vedvarende er så nemt<br />
at løbe fra det økonomiske ansvar og så tørre det af på de beboere,<br />
som bliver tilbage.<br />
Man behøver ikke udstyre sig selv med en alt for stor lommeregner<br />
for at nå frem til, at en ikke uvæsentlig del af den husleje, der betales,<br />
blot er afdrag på gæld stiftet af tidligere beboere. Havde vi ikke den<br />
post at slæbe rundt på (hensættelse til forventet tab på debitorer -<br />
hed det dengang jeg gik på handelsskole), ville huslejen enten være billigere<br />
eller køkkenet være nyere, og uanset hvilken af disse man valgte,
ville behovet for en helhedsplan nok være mindre omfangsrig. Lyder<br />
næsten som et indsatsområde, ikke sandt?<br />
Vi er inde på opløbsstrækningen<br />
Her midt i november kunne jeg fejre 15 år som beboerdemokrat, det<br />
er mange erfaringer siden, men en ting hænger speciel ved, når det gælder<br />
helhedsplaner. Ordene imageløft/kvartersløft burde udskiftes til ansigtsløft.<br />
En ansigtsløftning ser rigtig godt ud, og så længe den holder, er<br />
ejeren af den også glad, men man kan lige så godt begynde at hensætte<br />
til den næste med det samme, for ansigtsløftninger holder nu engang ikke<br />
evigt. Verden er i stadig forandring, hver eneste dag, og tempoet er<br />
stigende, så det kan være svært helt præcist at skyde sig ind på, hvad<br />
kravene vil være om 30 år, men det burde ikke komme som en overraskelse,<br />
at man godt kan sætte lidt til side.<br />
Uanset alt dette kan jeg ikke undgå at være tilfreds med, at vi er inde<br />
på opløbsstrækningen, når det gælder de 3 sidste indsatsområder, kan<br />
ikke være utilfreds med at de sidste arbejder igangsættes inden for 3 til<br />
5 måneder (hvis tidsplanen ellers holder vand denne her gang – he he –<br />
ikke noget at gøre grin med i øvrigt), ser frem til et ordentlig vandtryk i<br />
rørene, ser frem til at stå og betragte alle mulighederne i vores nye beboerhus<br />
i maxi-størrelse, et hus, som har potentialet til at forene hele<br />
boligafdelingen, ja måske hele boligområdet, for så at slentre hjem igennem<br />
de nyanlagte grønne områder, mens jeg så småt begynder at tænke<br />
på de næste opgaver i beboerdemokratiets tjeneste.<br />
HEDEGÅRDENE<br />
AFSLUTTER<br />
ENDELIG RENOVERING<br />
Hedegårdene i Kvaglund får større beboerhus, nye<br />
grønne områder og nye VVS-installationer som<br />
sidste led i en større helhedsplan.<br />
Siden 2000 har der været arbejdet på en helhedsplan for Afdeling<br />
8, Hedegårdene i Kvaglund. Gennem årene er der foretaget<br />
renovering af gavle og altaner, og afdelingen har fået installeret<br />
ny adgangskontrol. Med installeringen blev det desuden muligt<br />
for beboerne at tilmelde sig til telefoni og internet via afdelingens server.<br />
Nu er Hedegårdene så endelig nået frem til sidste fase: En udvidelse<br />
af beboerhuset, Egehuset, nyetablering af de grønne områder og en<br />
omfattende renovering af VVS installationerne.<br />
Budgettet lyder på 7.300.000 kroner til ombygning og udvidelse af<br />
Egehuset, 6.200.000 kroner til nyanlæggelser i de grønne områder og<br />
13.400.000 kroner til VVS-renovering. Helhedsplanen kommer til at<br />
betyde en huslejestigning på 2,11 procent, der blev vedtaget på afdelingsmødet<br />
den 11. maj.<br />
Per Erik Mazanti-Andersen skriver her på siden om det lange seje<br />
træk med helhedsplanen set med en beboerdemokrats øjne.<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
13
SOCIAL KAPITAL F<strong>IND</strong>ES ALLE STEDER<br />
Vi hører oftere og oftere om social kapital som noget, der er vigtigt,<br />
og som vi skal have masser af. Men hvad er det egentlig for noget,<br />
og kan man ”lave” social kapital?<br />
Social kapital findes alle steder, hvor der er mennesker. Den er<br />
de ressourcer, der opstår i kraft af normer, tillid og gensidighed<br />
mellem mennesker – så at sige resultatet af de sociale netværk,<br />
vi indgår i. Det betyder samtidig, at det ikke er det enkelte menneske,<br />
der rummer eller ejer den sociale kapital – den bliver til i samspillet<br />
med andre.<br />
En af de forskere, der har beskæftiget sig meget med emnet, Robert<br />
D. Putnam, beskriver social kapital som den ”lim”, der binder samfundet<br />
sammen. Denne lim er naturligvis mere eller mindre stærk i forskellige<br />
grupperinger i samfundet. Og den kan være stærk eller svag på<br />
forskellige måder. Putnam mener, at der findes to former for social kapital:<br />
En afgrænsende og en brobyggende.<br />
Afgrænsende<br />
De fleste af os har en høj grad af fælles normer, tillid og gensidighed<br />
med vores nærmeste familie og venner eller andre grupper, vi har et<br />
stærkt fællesskab med. Vi er ”ens” og har en stærk loyalitetsfølelse.<br />
Det er positivt for familen/gruppen og dens medlemmer, fordi det giver<br />
en stærk følelse af tilhørsforhold, støtte og opbakning.<br />
Men styrken kan også blive til en svaghed – som medlemmer af familien/gruppen<br />
er vi underlagt en stærk social kontrol for at sikre, at vi<br />
fortsat skal forblive ”ens”. Og vi vil ikke udstødes af familien eller venneflokken,<br />
så vi gør, hvad der skal til for at forblive del af flokken.<br />
Der er altså en høj grad af social kapital indadtil – men samtidig er familien/gruppen<br />
og dens individer afgrænset udadtil i forhold til resten<br />
af samfundet.<br />
Brobyggende<br />
Andre steder er den sociale kapital måske umiddelbart mindre stærk<br />
NYE ANSIGTER I 3I1<br />
14<br />
Christina Jørgensen – ny virksomhedspraktikant<br />
i JobShop<br />
Christina Jørgensen er pr. 12. oktober<br />
2009 blevet tilknyttet som virksomhedspraktikant<br />
i JobShop frem til den<br />
7. februar.<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
Mia Christensen – studentermedhjælper<br />
i Projekt Gadehjørnet<br />
Mia Christensen er ansat som studentermedhjælper<br />
i Projekt Gadehjørnet<br />
pr. 1. juni, og hjælper til i pigeklubben i<br />
Kvaglund.<br />
SKREVET AF<br />
Mette Svejgaard<br />
forebyggelseskonsulent i<br />
Esbjerg Kummune<br />
eller omfangsrig, men netop derved bliver den stærk eller betydningsfuld.<br />
Det er i de situationer, hvor vi er del af et fællesskab med andre<br />
på tværs af alder, køn, klasse, race og andre sociale faktorer: I fodboldklubben,<br />
på aftenskolen, på net-caféen. Hvor det, at vi deltager i et fællesskab<br />
med nogen, som ellers ikke er en del af vores tætte, sociale<br />
netværk, giver os ny viden og måske nye muligheder.<br />
Mange har prøvet at stå i en situation, hvor man har hørt om en jobmulighed<br />
eller måske en god, ledig bolig via sin deltagelse i disse ”løsere”,<br />
sociale netværk. Når vi deltager i disse sammenhænge bygger vi<br />
broer til andre mennesker – og til os selv, og det giver stærk, social kapital.<br />
Arbejde med fællesskaber<br />
Den sociale kapital kan være en svær størrelse at få fat på og adskille<br />
fra andre begreber som for eksempel sociale netværk. I den sammenhæng<br />
er det vigtigt at huske på, at noget af det væsentligste ved social<br />
kapital er, som nævnt i indledningen, at den ikke er i det enkelte individ,<br />
men imellem individer.<br />
Derfor er social kapital ikke noget, man kan komme udefra og ”lave”.<br />
Social kapital kan ikke formes eller tvinges frem, men opstår der, hvor<br />
flere individer danner et fællesskab. Et af de steder, hvor man kan arbejde<br />
med og få indflydelse på omfanget og typen af social kapital er i<br />
arbejdet med disse fællesskaber og deres afgrænsende eller brobyggende<br />
karakter.<br />
Idé til læsestof om emnet: ”Social kapital som teori og praksis”<br />
af Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier<br />
Abdirazak Ali Yusuf – projektmedarbejder i JobShop<br />
Abdirazak Ali Yusuf, 41, er pr. 2. november 209 ansat som projektmedarbejder i JobShop. ”Abdi” som han kaldes er<br />
født i 1967 i Somali, hvor han også har læst til kemiingeniør på universitetet. Han kom til Danmark i 1990, og her<br />
har han blandt andet læst til industrilaborant og arbejdet som lærermedhjælper på Bakkeskolen. Han bor på<br />
Stengårdsvej.
BYDELSPROJEKT 3 i 1<br />
GAVNER DIN BYDEL<br />
Flere i arbejde, bedre sundhed og god integration. Det er hovedformålene med<br />
<strong>Bydelsprojekt</strong> 3 i 1, som sætter fokus på beboernes liv i Kvaglund, Østerbyen<br />
og på Stengårdsvej frem til 2012. Her har du alle medarbejderne.<br />
LEDELSE SEKRETARIATET SEKRETARIATET SEKRETARIATET PROJEKTHUSET PROJEKTHUSET<br />
SUSANNE RØNNE<br />
_________________<br />
PROJEKTCHEF<br />
_________________<br />
2141 4470<br />
_________________<br />
DIANA MOSE OLSEN<br />
PROJEKTLEDER<br />
_________________<br />
6122 0158<br />
_________________<br />
RIKKE S. HANSEN<br />
PROJEKTLEDER<br />
_________________<br />
6122 0157<br />
_________________<br />
THEA IVERSEN<br />
PROJEKTSEKRETÆR<br />
_________________<br />
7610 4370<br />
_________________<br />
PIA MOUST<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
6120 3390<br />
EVA-MARIA _________________<br />
SCHIRMER<br />
MOTION- OG<br />
_________________<br />
KOSTVEJLEDER<br />
6120 3391<br />
ÅBNINGSTIDER:<br />
MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
Eller efter aftale<br />
LISBETH _________________<br />
H. SØRENSEN<br />
ØKONOMIMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
7610 4370<br />
ANDERS _________________<br />
T. ANDERSEN<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
2141 4472<br />
_________________<br />
L<strong>IND</strong>A NIELSEN<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
6120 3392<br />
_________________<br />
TOR STENSTROP<br />
JOURNALIST<br />
_________________<br />
4042 1057<br />
_________________<br />
ERHAN BEKTAS<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
_________________<br />
JETTE SEJERUP<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
2715 6581<br />
_________________<br />
ISA ERZURUM<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
_________________<br />
EIGIL JØRGENSEN<br />
PROJEKTLEDER<br />
_________________<br />
6122 0159<br />
PETER ROSTGAARD<br />
_________________<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
3065 0129<br />
INFOHUSET INFOHUSET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET GADEHJØRNET<br />
SEKRETARIATET<br />
Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7610 4370,<br />
post@bydelsprojekt<strong>3i1</strong>.com, www.bydelsprojekt<strong>3i1</strong>.com<br />
PROJEKTHUSET<br />
Kvaglundparken 4, 6705, Esbjerg Ø, Tlf. 7610 4373,<br />
Stengårdsvej 163, 6705 Esbjerg Ø, Telefon 7515 6581<br />
Kontakt efter aftale.<br />
www.projekhuset.com<br />
_________________<br />
MARTIN JAKOBSEN<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET SUNDHUSET JOBSHOP JOBSHOP<br />
GADEHJØRNET<br />
Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø,<br />
Skolebakken 66, 6700 Esbjerg,<br />
Tlf. 2141 4472<br />
Kontakt efter aftale.<br />
ata@gadehjoernet.com<br />
www.gadehjoernet.com<br />
EMIL RASMUSSEN<br />
_______________<br />
TRÆNER<br />
_________________<br />
23 80 94 97<br />
SUNDHUSET<br />
Kvaglundparken 4, 6705 Esbjerg Ø<br />
Tlf. 6122 0157, www.sundhuset.com<br />
ÅBNINGSTIDER:<br />
MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
Eller efter aftale<br />
ABDIRAZAK _________________ ALIYUSUF<br />
PROJEKTMEDARBEJDER<br />
_________________<br />
6122 0159<br />
INFOHUSET<br />
Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7511 9000,<br />
mail: post@infohuset.com, www.infohuset.com<br />
ÅBNINGSTIDER:<br />
MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
Eller efter aftale<br />
JOBSHOP<br />
Storegade 222, 6705 Esbjerg Ø, Tlf. 7614 1490<br />
post.jobshop@ungdomsbo.dk, ww.jobshop.ungdomsbo.dk<br />
ÅBNINGSTIDER:<br />
MANDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TIRSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
ONSDAG KL. 10.00 - KL. 15.00<br />
TORSDAG KL. 10.00 - KL. 16.00<br />
Eller efter aftale<br />
BEBOERFOKUS VINTER 09<br />
15
NY MALERIUDSTILLING I 3I1<br />
ER DU FORSIKRET?<br />
Ansvarsforsikring, ulykkesforsikring, familieforsikring,<br />
kaskoforsikring, rejseforsikring, knallertforsikring.<br />
Der findes et hav af forsikringer, men er<br />
de nødvendige eller kan du spare pengene? Og<br />
hvilke skal du så vælge, hvis ikke? Ja, forsikringsbranchen<br />
kan være en jungle at manøvrere i for<br />
de fleste. Derfor bringer Beboerfokus næste<br />
gang – i forårsudgaven – et tema om privatøkonomi<br />
og forsikringer.<br />
PRÆSTEBAKKEN<br />
HOLDER JUL FOR ENLIGE<br />
Igen i år holder Præstebakken juleaften<br />
for enlige beboere og deres<br />
allernærmeste familie. I efterhånden<br />
6-7 år har det været<br />
en tradition, at en række beboere<br />
hvert andet år arrangerer<br />
juleaften i Præstebakkens beboerhus.<br />
Idéen opstod, da en beboer en<br />
dag fortalte, at han plejede at bestille en grillkylling<br />
og slukke lyset juleaften, så ingen skulle se,<br />
han sad alene. Det gjorde så ondt på beboer Per<br />
Bengtsen, at han straks tog initiativ til det fælles<br />
arrangement, hvor der nu også kommer familier<br />
med børn, og præsten plejer at komme forbi for<br />
at holde en lille gudstjeneste. Der står selvfølgelig<br />
julemiddag på menuen, og bagefter danses der<br />
naturligvis også om juletræet.<br />
Kunstmaler Poul Sørensen udstiller sine malerier i <strong>Bydelsprojekt</strong><br />
<strong>3i1</strong> frem til nytår. Poul er født og opvokset<br />
i Fåborg, har boet i Brejning ved Vejle fjord i ca. 40 år<br />
og her i Esbjerg siden 2005.<br />
- Jeg har tegnet og malet akvarel de sidste godt 20 år<br />
med nogle afbrydelser, har taget fat på akryl et par år<br />
og synes det er spændende. Jeg har været meget inspireret<br />
af vandet og havne, og jeg havde altid akvarel og<br />
papir med i min tid som lystsejler i Lillebælt og det sydfynske,<br />
fortæller Poul Sørensen, der også her i Esbjerg<br />
lader sig inspirere meget af havnen med de store, kraftige<br />
skibe.<br />
- Her er en fantastisk natur og et dejligt lys, siger han.<br />
3 SPØRGSMÅL OM KULTUR<br />
til Snoor, 11 år, fra Esbjerg<br />
1. Hvad betyder din religion for dig?<br />
Meget.<br />
2. Overholder du biblens/koranens ord?<br />
Ja, men det med tørklæde gør vi ikke hjemme ved mig.<br />
3. Har i nogen specielle højtider i din familie?<br />
Ja, Ramadan.<br />
GADEHJØRNET GÅR PÅ FACEBOOK<br />
Projekt Gadehjørnet i <strong>Bydelsprojekt</strong> <strong>3i1</strong> har oprettet en profil på den sociale<br />
netværkstjeneste Facebook. Profilen, der har en piberygende projektleder Ander<br />
Toft Andersen som blikgang og profilbillede, har allerede fået 58 venneforbindelser<br />
på få dage.<br />
- Det er meget nemmere at komme i kontakt med de unge efter vi har oprettet<br />
profilen, for de er allesammen på Facebook i forvejen, og så skriver vi<br />
bare en besked til dem, siger Anders Toft Andersen.