Landbrugets bygninger 1850-1940 Østjylland - Kulturstyrelsen

BYGGESKIK FOR LANDBRUGSEJENDOMME FRA <strong>1850</strong>-<strong>1940</strong> I ØSTJYLLAND Optakt Produktion, <strong>bygninger</strong> og selvværd Årene fra <strong>1850</strong>-<strong>1940</strong> er den periode, hvor bønderne for alvor manifesterede sig som en kulturelt og økonomisk betydningsfuld befolkningsgruppe. Efter at deres parti, Venstre, endelig havde fået regeringsmagten ved systemskiftet i 1901, sad Venstre, og senere De radikale, ofte i regeringen, og fik derved stor indflydelse på, hvorledes landbruget udviklede sig. En gennemgang af byggeriet inden for landbruget igennem de 100 år må derfor tage udgangspunkt i at se gården som en produktionsenhed og rammen om livet inden for et helt hushold - i vore dage kaldes det virksomhedskultur - og et sted, hvor bøndernes selvforståelse kom til udtryk gennem udformningen af de fysiske omgivelser. Dette gælder både selve <strong>bygninger</strong>nes arkitektur, og hvorledes de omgivne arealer blev benyttet. Fra <strong>1850</strong>-<strong>1940</strong> rummede de fleste landbrug en blandet produktion af agerbrug, kvæg- og svineavl. Hertil kom fjerkræavl og dyrkning af grøntsager og frugt, som var forbeholdt de kvindelige arbejdsområder. Teknologiske fremskridt eller forandringer har i hele perioden fordret nye <strong>bygninger</strong> eller omformning af de gamle. <strong>Landbrugets</strong> <strong>bygninger</strong> skal derfor anskues som udtryk for en dynamisk produktions- og livsform, der kommer til at afspejle skiftende retninger inden for fysisk planlægning, produktionsformer og arkitektur. Dette gælder gårde og husmandssteder, hvor der altid er foregået en aktiv landbrugsproduktion. Steder, hvor alle <strong>bygninger</strong> er i samme arkitektur, kan enten skyldes, at gården er opført efter en brand eller en flytning, og/eller at produktionen er stagneret. Bygninger og anlæg afgiver tilsammen en signalværdi om selvopfattelse og egen placering i samfundet. Ændringer i byggeskikken bliver således udtryk for disse forhold. <strong>Østjylland</strong> Århus og Vejle amter dækker store dele af Jyllands lange østkyst og går midt ind i Jylland. Desuden går Vejle Amt ned til den gamle Kongeågrænse. Langs hele østkysten og næsten helt ind til midten af Jylland er jorderne gode. Her findes de store gårde foruden en række herregårde. Ind mod Jyllands højderyg ligger områder med morænebakker. De kan også have gode jorder, men mange steder blev de til overdrevs- og græsningsområder, eller der er plantet skove. I Vejle amt, vest for Hærvejen og den jyske højderyg bredte hedefladerne sig indtil midten og slutningen af 1800-årene. Plantning af læbælter, opdyrkning af heden og anlæggelse af plantager bevirkede, at det blev et landbrug som andre steder i Danmark, baseret på en blanding af husdyravl og agerbrug. Søhøjlandet omkring Ry og Himmelbjerget var præget af skovdrift, og her lå mindre ejendomme. Bondegårde og landsbyer samt herregårde blev anlagt, så de passede ind i terrænet og landskabet. Husmandsstederne, som især blev udstykket efter lovene i 1899 og 7