Symfoni for blæsere DR SymfoniOrkestret Dirigent: Paul Meyer ...

More documents

Recommendations

Info

Symfoni for blæsere Værker • Weills Violinkoncert fik succes i 1920’erne, men måtte vente til 1990’erne på en renæssance Kurt Weill: Violinkoncert Koncerthuset 2011/12 4 Om natten var han pianist i en ølstue. Om dagen fik han undervisning hos den berømte komponist Busoni. Og i sin fritid mødtes han med revolutionære kunstnere, der drømte om et socialistisk Tyskland. Kurt Weill var en lille, uanseelig mand med stærke briller. Som søn af en jødisk kantor var han vokset op med musik, men han drømte om noget helt andet end synagogesang: Han var vild med tidens nyeste eksperimenter. Helst ville han studere hos tolvtonekomponisten Schönberg i Wien. I stedet kom han til Berlin, hvor der hos den gamle guru Busoni heldigvis var uendelig højt til loftet. I 1920’ernes Berlin blev der sat spørgsmålstegn ved alt. Heksekedlen boblede med eksperimenter inden for politik, kultur og kønsliv. Weill blev en af de vigtigste unge kunstnere i byens liv. Sammen med forfatteren Bertholt Brecht skabte han med forestillinger som Laser og pjalter og Mahagonny en helt ny form for politisk musikteater, der stadig trækker sine spor. I de år, Kurt Weill studerede hos Busoni, arbejdede han dog med noget helt andet, nemlig klassisk instrumentalmusik. Han skrev en symfoni, en ballet og en strygekvartet. Da han som Busonis yndlingselev var færdiguddannet i 1924, gik han i gang med sin violinkoncert, der blev hans sidste ord i sagen. Et virkelig ambitiøst og originalt stykke, der slet ikke virker som den svendeprøve, det kronologisk set er. Alligevel er det en form for slutsten. Violinkoncerten afslutter en fase i stedet for at udstikke en ny vej. 1920’erne var også 'blæsernes befrielse', hvor Strauss, Hindemith, Stravinskij og Carl Nielsen slap blæserne løs, så de ikke længere skulle nøjes med at spille udfyldningsstemmer på bageste række i orkestret. I sin violinkoncert tager Weill et drastisk skridt – han smider alle strygerne ud! Hele symfoniorkestrets romantiske 'sjæl' skrottes, og tilbage er blæsere, slagtøj og to kontrabasser. Det lille orkester giver violinkoncerten klarhed. Klangen er gennemsigtig, satserne er korte, og der er en tydelig rollefordeling mellem solist og orkester. Men det betyder ikke, at musikken ikke er kompleks. For dét er den! Modernistisk hele vejen igennem, på grænsen til det atonale.
Symfoni for blæsere Værker • Blandt Strauss’ sidste værker er også hans berømte Vier letzte Lieder for sopran og orkester • 'Håndledsøvelser' kaldte han med falsk beskedenhed sine alderdomsværker. Falsk, fordi det var mesterlig musik, han skrev efter at være fyldt 80 Koncerthuset 2011/12 5 Richard Strauss: Symfoni for blæsere, Fröhliche Werkstatt Hvordan kunne Tysklands førende komponist i slutfasen af 2. verdenskrig skrive et stykke musik med titlen Det glade værksted? Det drejer sig om det komplekse menneske Richard Strauss, der efterlod sig mange geniale værker og mange store spørgsmål. Man har undskyldt ham med, at han var gammel og ikke forstod verden længere – men når man lytter til den virtuose og inspirerede musik fra Strauss’ glade værksted må man acceptere, at han ganske enkelt var i stand til at skabe noget smukt under selv de værst tænkelige forhold. Strauss var vokset op med blæsermusik. Hans far var en af Tysklands bedste hornister, og Strauss skrev tidligt en hornkoncert til ham. Som olding skrev han endnu en hornkoncert, og på samme måde finder man blæserserenader i begyndelsen og slutningen af hans liv. Blæserne er et musikalsk fundament i hans liv. En serenade er en let og behagelig genre fra Mozarts tid, som Strauss genoptog i stærkt udvidet format. I 1943 skrev han en blæserserenade, som han kaldte Fra en invalids værksted, fordi han var ved at komme sig oven på en influenza. I 1944 gentog han succesen med Det glade værksted. Forbilledet var klart – på første side skrev han: ”Tilegnet den guddommelige Mozarts ånd ved slutningen af et liv, opfyldt af taknemmelighed.” Isoleret af krigen og undergangen vender Strauss her tilbage til sine musikalske rødder: Mozart og blæsere. Hans glade værksted er en idealverden, hvor krig simpelthen ikke findes. Hvor kilden pibler frisk med genialitet og skønhed, og hvor kunst er en højere form for væren. Strauss troede, at førstesatsen ville udgøre et selvstændigt værk, men musikken voksede i takt med, at verden gik under. I juni 1945, lige efter Hitler-Tysklands endelige nederlag, var Strauss nået op på fire store satser, så serenaden endte med at have omfang som en hel symfoni. Det var også med den titel, hans forlægger valgte at udgive værket: Symfoni i Es-dur for blæsere, blev den kaldt. Strauss fortsatte sine underdrivelser og gav den tilføjelsen Opus posthumum, dvs. et værk fundet i en afdød komponists efterladte papirer.
Page 1 and 2: Fredag 1. juni kl. 19.30 Symfoni fo
Page 3: Symfoni for blæsere Værker Af Jen
Page 7 and 8: Symfoni for blæsere Solist Solist

Symfoni for blæsere DR SymfoniOrkestret Dirigent: Paul Meyer ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?