Oktober 2006 - Diabetesforeningen

Sammenhold, underlig mad og
< sved på panden >
Er man barn, diabetiker – og er der lidt for meget på sidebenene – er motion langtfra altid et hit.
Men på Diabetes foreningens kursus ude ved vandet blev det pludselig sjovt – for hele familien.
Og her to måneder senere har familierne stadig fokus på motionen og det grønne.
Tekst / Merete Rømer Engel, journalist
Skal børnene ændre kost- og
motionsvaner, skal hele familien
i realiteten være med på idéen.
Hvilket barn sidder glad med sin
havregryn, mens far tager sig en
basse? Og hvilket barn cykler
en ekstra gang til købmanden
efter varer, hvis mor aldrig kunne
drømme om at tage cyklen, men
altid vælger bilen? Det hele går
nemmere, hvis man er sammen
34 Diabetes 5 · 2006
om det. Derfor gjaldt det hele
familien på dette kursus – men
på den sjove måde. Børn og unge
med type 2 diabetes var egentlig
for første gang hovedmålgruppen,
men da der endte med kun at
være to tilmeldte, blev der også
åbnet for type 1 diabetikere. Så
det endte med, at blive et blandet
hold, hvilket fungerede fi nt.
- Begge grupper af børn skal jo
forsøge ikke at blive for tykke,
så vi havde det fælles mål at
opleve motion som sjovt og grøn
mad som lækkert. Vi vejede ikke
børnene før og efter, men mange
følte, at de havde tabt sig, siger
klinisk diætist Else Marie Thaysen.
Hun var en af de syv ledere,
der var med på den forlængede
weekend på Korsør Vandrehjem.
I gang med et godt grin
Det hele startede ufrivilligt
morsomt. Det var torsdag aften.
Alle var blevet indkvarteret og
aftensmaden med masser af
anderledes grønsager stod på
bordet. Til dessert var der noget
så almindeligt som is. Men helt
almindelig var den nu ikke.
- Iskuglerne var hårde som isterninger,
skeerne smuttede rundt,
så til sidst måtte vi hamre dem
ned mellem iskuglerne, så de
sad fast, og det blev en slags
ispind. Vi fjollede og grinene alle
sammen. Det gav en rigtig god
stemning lige fra starten, fortæller
Pia, mor til Cecilie på 13 år med
type 2.
Og den gode stemning holdt
samtlige fi re dage.
- Der var et utroligt sammenhold
mellem børn og voksne. Jeg har
været med på andre gode kurser
i foreningen, men det her var helt
specielt, siger Annette, mor til
Nicolaj på 11 år med type 1.
Og Nicolaj er ikke i tvivl om, hvad
der var sjovest.
- Aerobic var det bedste. Vi lavede
sprællemænd og hoppede rundt
med elastikker om anklerne. Min
gymnastiklærer hjemme i skolen
har lovet, at vi må få noget aerobic
i år. Det glæder jeg mig til, for jeg
er normalt ikke altid helt vild med
gymnastik, fortæller Nicolaj.
Han dyrker ellers sport i dagligdagen,
spiller ishockey 2-3 gange
om ugen, men han kunne godt
tænke sig nogle sjovere gymnastiktimer.
60.000 skridt til Cecilie
Cecilie løb af med sejren i disciplinen
skridttæller. 60.000 skridt
nåede hun op på.
- Jeg ville vinde. Og jeg blev overrasket
over, hvor langt jeg kunne
gå, men også hvor god jeg var til
aerobic. Det var en god fornemmelse,
fortæller Cecilie.
Hun er lige startet til Linedans
hjemme i Kalundborg sammen
med sin mor og tre søstre.
- Mine søstre holder nok op, men
min mor og jeg bliver ved, for jeg
vil gerne gå til noget sport, siger
Cecilie.
Hendes mor Pia, som også selv
har haft diabetes i 20 år, er glad
for, at datteren er blevet tændt på
at motionere lidt mere.
- Hun er helt klart blevet bedre
til at motionere. I søndags delte
Cecilie, hendes søster og jeg for
første gang aviser ud på cykel.
Vi cyklede 15 km i stormvejr.
Det virkede ret anstrengende på
forhånd, men da vi først kom i
gang, var det ok.
Således ser det ud som om både
Cecilie og Nicolaj har fået mere
lyst til at motionere efter kurset og
får fuld opbakning hjemmefra.
Lækre svampe og drømme
foran spejlet
Når det gælder maden er meningerne
hos vores to familier noget
mere delte.
- Maden var for avanceret. Der var
for meget med fi sk og hummer
og kaviar ovenpå. Børnene siger:
"Hvad er det", og spiser det ikke.
Salaterne var der for mange
mærkelige ting i, så Cecilie levede
mest af knækbrød, fortæller
hendes mor, Pia.
Nicolaj derimod var vældig tilfreds
med maden.
- Der var en lækker svamperet og
nogle kartoffeltingester i muffi nfacon
og en masse fi sk. Det var
rigtig lækkert, siger Nicolaj.
Han vil rigtig gerne tabe sig lidt.
- Jeg drømmer da om at være lidt
tyndere. Engang imellem står jeg
foran spejlet og trækker maven
ind. Det er ikke sjovt, når de store
drenge på skolen griner af mig til
idrætsdagen, og når de henne i
klubben kalder mig Olsen, fordi vi
har et hængebugsvin, der hedder
sådan, siger Nicolaj.
Hvide gulerødder
og kanelsnegle
Nicolaj har efter kurset bedt sin
mor om, ud over rugbrødsmadderne
til frokost, at få to poser
grønsager med i skole.
Om kurset
Familiekurset blev afholdt på
vandrehjemmet Svenstrup -
gaard i Korsør i dagene den
29. juni til den 2. juli.
Læs mere om foreningens
familiekurser på
www.diabetes.dk.
>
>
Diabetes 5 · 2006 35