Oktober 2006 - Diabetesforeningen

More documents

Recommendations

Info

Længe leve dit hjerte Som diabetiker har du tre til fi re gange større risiko for at få hjertesygdom. Men det kan du gøre noget ved, forsikrer en ekspert. Hvis du kombinerer den rigtige medicinske behandling med en konsekvent sund livsstil, kan din risiko for hjertesygdomme komme tæt på raske menneskers. Tekst / Hanne Hauerslev, journalist Motion, nul røg, sund kost og et stabilt blodsukker. Sammen med den rigtige medicin er det er opskriften på at få den laveste mulige risiko for hjertesygdomme, siger Per Hildebrandt, der er ledende overlæge på Roskilde Amtssygehus, medicinsk afdeling. Han har beskæftiget sig med diabetes og hjertesygdomme i 25 år. - Diabetikere har en væsentlig øget risiko for hjertesygdom, fordi hver enkelt risikofaktor er mere skadelig for diabetikeren end for andre. Du kan også sige, at hver enkelt faktor virker mere aggressiv hos diabetikeren sammenlignet med andre, siger Per Hildebrandt. Der er endnu en grund til at gøre en indsats for at forhindre hjertesygdomme. - Diabetikerne klarer hjertesygdomme dårligere end raske. De dør oftere af deres hjertesygdom eller får alvorlige mén for resten af livet. Men hvad skal man så gøre for at undgå hjertesygdomme? - Hvis du som diabetiker får medicinsk behandling for blandt andet forhøjet kolesterol og kombinerer det med en konsekvent sund livsstil, kan du komme meget tæt på den normale risiko for hjertesygdom, siger Per Hildebrandt. Den rigtige livsstil indebærer først og fremmest et liv uden røg. Det er måske nemmere sagt end gjort? Nej, mener Per Hildebrandt, der har set storrygere skodde den sidste smøg på sygehuset, for aldrig at tænde en cigaret igen. - På Frederiksberg Hospital lavede vi en undersøgelse om rygestop, der viste, at halvdelen af patienterne holdt op med at ryge i forbindelse med indlæggelse, og at rygestoppet holdt. Min erfaring er, at de fl este er ekstremt motiverede for et rygestop, når de er indlagte på hjerteafdelingen, eller når de indser, at det kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred at fortsætte. Forskel på mande- og kvindehjerter Normalt har kvinder en lavere risiko for at udvikle åreforkalkning end mænd – ligesom det sker senere i livet end hos mændene. Men det gælder ikke kvinder med diabetes. De har samme risiko for at få åreforkalkning som mænd med diabetes. Kvindernes risiko for hjertesygdom stiger, når de kommer i overgangsalderen. Det er en af forklaringerne på, at kvinder med diabetes haler ind på mændene, når det gælder risiko for hjertesygdom. I overgangsalderen bliver produktionen af østrogen mindre. Formentlig er det grunden til den øgede risiko – men forskerne har endnu ikke den endelige forklaring. Og det kan det altså for diabetikere, hvor røgen kan sammenlignes med en invitation til en blodprop. Masser af motion Forhøjet kolesterol er en anden væsentlig risikofaktor, der kan få alvorlige konsekvenser for diabetikeren. - Diabetikerens karvægge er ekstremt følsomme over for fedtaflejringer. Samtidig klistrer blodpladerne sig lettere sammen, hvilket øger risikoen for blodpropper, siger Per Hildebrandt. Forhøjet kolesterol i blodet kræver medicinsk behandling, rigtig kost og motion. - Jeg vil råde til at spise grønt, fede fi sk og til at vælge de rigtige fedtstoffer fra planteriget. Nyere undersøgelser tyder desuden på, at motion spiller en vigtig rolle for dit kolesteroltal. Det er med til at sænke det skadelige kolesterol, som vi også kalder "Det Lede Kolesterol”, LDL. Samtidig er motionen sammen med den rigtige kost med til at hæve det gode kolesterol, også kaldet "Det Herlige Kolesterol”, HDL. Grunden til at "Det Herlige Kolesterol” helst skal stige er, at det holder "Det Lede kolesterol” i ave, siger Per Hildebrandt, der også kender danske og udenlandske undersøgelser, der tyder på, at vin i moderate mængder trækker kolesteroltallet i den rigtige retning. Hvis der dagligt er vin på bordet, er det vigtigt at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænse. Det er 14 for kvinder og 21 for mænd om ugen. Heller ikke når det gælder motionen, ser Per Hildebrandt nogen grund til at fi nde undskyldningerne frem. - Alle kan dyrke motion. Selvfølgelig er det sværere, hvis du er overvægtig. Men overvægt er ingen undskyldning for ikke at gå en tur. Ideelt set skal diabetikeren bruge en halv time hver dag på at dyrke motion, som for eksempel løb eller hurtig cykling, hvor pulsen virkelig kommer op. Hertil kommer det løse. Gå en tur når du kan, tag cyklen i stedet for bilen, drop elevatoren til fordel for trappen, siger han og tilføjer, at motion fi ndes på recept i mange kommuner landet over, hvor den praktiserende læge kan bevilge tilskud til det lokale fi tnesscenter som en del af behandlingen. Klar, parat, snart Start snarest muligt med den sunde livsstil, siger Per Hildebrandt. - Hvis din livsstil kunne trænge til at blive strammet op, skal du hellere starte i dag end i morgen. Begynd med at løbe en tur og få en fornemmelse af, hvordan din kondition er. Bestil en tid hos din praktiserende læge og få tjekket dit blodtryk, kolesteroltal og bodymass-indeks (BMI). Få Diabetesforeningens hjælp til at lægge kosten om. Hvis du ryger, så beslut dig for, at du hellere vil leve end at ryge, og få hjælp fra lægen eller en af de mange rygestop klinikker, der er i landet. - Det er klart, at jo yngre du er, des nemmere er det at få indarbejdet de rigtig gode vaner i din livsstil. Og jo tidligere du får de gode vaner, des mere har du at vinde, fordi du får fl ere sunde år. Men det er aldrig for sent at rette op på den skæve livsstil. - Jeg har set en 60-årig, som var indlagt på grund af en blodprop i hjertet, markant lægge sin livsstil om. Han stoppede med at ryge de mere end 20 daglige cigaretter, begyndte at spise sundt, startede med at dyrke motion og tabte sig 20 kilo. Sammen med kolesterolsænkende medicin reducerede det hans risiko for en ny blodprop enormt, siger Per Hildebrandt, der også tror på, at når de gode vaner først er indarbejdede, holder de livet ud tema: diabetes og hjerte-karsygdom Sådan svigter dit hjerte Hjertet er en hul muskel, som ligger bag brystbenet. I musklen er der en skillevæg, som deler hjertet i en højre og venstre halvdel. Hver halvdel er igen delt i for- og hovedkamre. Kamrene er adskilt af hjerteklapper. Klapperne sikrer, at blodet styres den rigtige vej rundt igennem hjertet og ud i kroppen. Hjertets arbejde er ufatteligt stort. I løbet af et døgn pumper det 14.000 liter blod ud i kredsløbet. Det kræver energi, som består af ilt og næringsstoffer fra blodet, som tilføres hjertet via små kranspulsårer. Hvis forkalkning eller en blodprop forhindrer blodet i at komme rundt i hjertet, opstår der døde områder i hjertet – det vil sige, at hjertet ikke kan fungere fuldt ud. Hjertepatienter med diabetes Op mod halvdelen af de hjertepatienter, der indlægges med blodprop i hjertet eller hjertesvigt, har diabetes, viser en undersøgelse fra Sygehus Fyn Svendborg. Og for mange af disse hjertepatienter, kommer det som en stor overraskelse. Hvert år er der 145.000 indlæggelser og mere end 400.000 sengedage på sygehuse som følge af hjerte-karsygdomme. Symptomerne på hjertesvigt og blodprop i hjertet Vær opmærksom på følelsen af pres i brystet smerter i brystet akut åndenød Hvis du oplever tegn på hjertesvigt eller blodprop, skal du ikke tøve med at ringe 112. Lad aldrig andre køre dig til hospitalet, medmindre det er aftalt med en læge. 12 Diabetes 5 · 2006 Diabetes 5 · 2006 13 >
Ullas hjerte Det er blevet sværere at have diabetes med en hjertesygdom oveni – derfor er det ekstra vigtigt at kende sin krop og dens reaktioner, understreger Ulla Lendal. Tekst / Beth Werner, journalist Foto / Ole Friis Ulla Lendal hiver efter vejret og står til sidst af cyklen. Det tager denne morgen lidt længere tid at nå Børnetandplejen, som er hendes arbejdsplads. - Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvad der er galt. Og begynder at tænke i allergi og astma. Et familiemedlem er astmatiker, så jeg bliver mere og mere overbevist om, at mine vejrtrækningsproblemer skyldes allergi. Ulla Lendal har skruet tiden tilbage til 1991, hvor hun mærker de første tegn på det, der skulle vise sig at være en hjertesygdom. - Men jeg kan slet ikke lave den kobling på det tidspunkt, og da jeg går til lægen og blot får besked på at tage mig sammen, er tanken om en hjertesygdom langt væk, fortæller Ulla Lendal. I 1992 får hun taget et hjertecardiogram, og da bliver det endelig konstateret, at kranspulsårerne er forkalkede. Behandlingen er i første omgang medicinsk. Den hjælper imidlertid ikke på hverken smerterne i brystet eller evnen til at trække vejret normalt. Næste skridt er en ballonudvidelse af kranspulsårerne, men det gør stort set hverken fra eller til. Bliver værre og værre I januar 1993 får Ulla Lendal så foretaget en bypass-operation. Efterhånden som hunl fortæller om forløbet, tænker man, så nu må hjertesmerterne da være på retur. - Nej, jeg fi k det ikke bedre efter operationen, forklarer Ulla Lendal. Hun og hendes mand er i mellemtiden fl yttet fra Lolland til Grenå. Efter en undersøgelse på Skejby Sygehus fandt lægerne ud af, at nogle af "omkørslerne" i højre side, der er lavet under den første operation, er klappet sammen. Omkørslerne i venstre side fungerede stadig. - Så januar 1994 ligger jeg atter på operationsbordet, konstaterer Ulla Lendal nøgternt. 50 procents chance for at overleve Aftenen inden operationen bliver Ulla Lendal imidlertid bragt temmelig meget ud af den ligevægt, der ellers er karakteristisk for hende. Den kirurg, der skal operere hende næste dag fortæller kort og kontant, at der er 50 procents chance for, at hun overlever. - Den besked slog fuldstændig benene væk under mig. I hvert fald den måde jeg fi k beskeden serveret på. Der er stor forskel på den måde læger kommunikerer med deres patienter på. Og kirurgen på Århus Sygehus, som jeg senere fi k et fi nt forhold til, hørte så absolut til den ordknappe og meget kontante af slagsen. Self-care De første tre måneder efter bypass-operation nummer to blev smerterne i brystet færre, og Ulla Lendal havde lettere ved at trække vejret. - Men sådan skulle det ikke fortsætte. Løbende kontroller viste, at nogle af omkørslerne igen var klappet sammen. Så jeg måtte på den igen med ballonudvidelser, indsprøjtning af radioaktivt stof – ja, jeg er sågar også blevet behandlet med genmateriale. Sideløbende er jeg blevet effektivt medicinsk behandlet. Mens Ulla Lendal sidder og fortæller ved familiens spisebord i huset i Åbenrå, hiver hun lidt ned i udskæringen på T-shirten og viser et nitroplaster, som sidder til venstre for operationsarrene. Man skal ikke tale ret længe med Ulla Lendal, før det går op for én, at self-care er utrolig vigtig for hende. - Er der det mindste, jeg kan gøre selv for at få det bedre, jamen så gør jeg det. Nitroplastret suppleret med piller er med til at lette presset i brystet, forklarer Ulla Lendal. Så har jeg frihed til at bevæge mig mere. Sværere at have diabetes Ulla Lendal har levet det meste af sit 58-årige liv med type 1 diabetes. Hun fi k diagnosen som fem-årig. Og selvom hun er både optimistisk og ukuelig, erkender hun, at det er blevet sværere for hende at have diabetes, efter hun fi k hjerteproblemer. - Det er blevet sværere at styre blodsukkeret. Når jeg går for stærkt op ad en bakke, stiger blodsukkeret, fordi jeg belaster hjertet for meget. Så nogle gange kan det være svært at motionere i tilstrækkeligt omfang. Her er Una helt uvurderlig. Ulla Lendal stryger kærligt den tre år gamle King Charles spaniel over pelsen og siger: - Uanset vejr og årstid skal Una ud og gå tre gange om dagen, så jeg plejer gerne at give andre diabetikere med hjertesygdomme det råd, at de skal anskaffe sig en hund. Så er de i alt fald sikre på at få den motion, som er så vigtig for en diabetiker, ja og som hjertepatient for øvrigt. Det fortæller Ulla Lendal blandt andre de diabetikere, der stiller spørgsmål til Diafonen, hvor hun og en række andre erfarne diabetikere udgør Diafonens panel. Diafonen er Diabetesforeningens patientrådgivning, hvor man pr. telefon eller mail kan komme i kontakt med panelet og få svar på spørgsmål om livet med diabetes. Farvel til jobbet Meget mod sin vilje måtte Ulla Lendal efter sin anden bypassoperation i 1994 sige farvel til sit arbejde som tandlæge i børnetandplejen. - Det gjorde simpelthen for ondt i brystet at sidde i den ret fysisk krævende stilling, og da jeg ikke havde 100 procent bevægelighed i min ene hånd, kunne jeg simpelthen ikke fortsætte. - Da min mand fi k jobbet som leder af den kommunale tandpleje i Tinglev for otte år siden, og vi i den anledning fl yttede her til Åbenrå, forsøgte jeg at tage mit fag op igen. Men det gik desværre ikke. tema: diabetes og hjerte-karsygdom Et fantastisk engagement Til gengæld er Ulla Lendal engageret i en utal af foreninger og organisationer. Udover Diabetesforeningen, hvor hun indtil 2002 var næstformand, er hun amtsformand for De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) i Sønderjyllands Amt, og diverse tillidsposter i DSI centralt. Dertil kommer en bestyrelsespost i et af amtets gymnasier, og så er Ulla Lendal for resten også aktiv i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Kontrol den bedste måde at passe på sig selv At Ulla Lendal har en pragmatisk indstilling til sin diabetes, kommer tydeligt til udtryk, når hun siger: - Tænk på, der fi ndes så mange sygdomme, fx kræft, hvor man ikke kan gøre noget. Men det kan man jo med diabetes. Med hyppige blodsukkermålinger og kontrol får man en rigtig god fornemmelse af kroppens reaktion på insulin, kost, motion og stress. - Som hjertepatient er det lige så vigtigt, at man lærer sin krop og dens reaktioner at kende. Så ved man nemlig, hvornår det er tid at sætte fx et nitroplaster på brystet eller holde den lille pause under gåturen. Og pauserne sætter Una stor pris på, for så vanker der som regel en godbid, når "mor" sætter sig på bænken for at puste lidt 14 Diabetes 5 · 2006 Diabetes 5 · 2006 15
Page 1 and 2: Diabetesforeningens Hovedbestyrelse
Page 3 and 4: Diabetes-konference (EASD) Tusinder
Page 5 and 6: Uden hjælp og støtte går det ikk
Page 7: Overskrift Manchet Diabetikere tog
Page 11 and 12: tema: diabetes og hjerte-karsygdom
Page 13 and 14: Skræddersyet projekt for indvandre
Page 15 and 16: Brug medicinen bedre Mange diabetik
Page 17 and 18: Somalisk kødret (4 pers.) Ingredie
Page 19 and 20: Sammenhold, underlig mad og < sved
Page 21 and 22: § 84 i serviceloven: Nye ankeafgø
Page 23 and 24: Sæt fokus på din HbA1c Et nyt kli
Page 25 and 26: DTF travel fylder 15 år! Derfor ti
Page 27 and 28: ARMBAND TIL UNGE DIABETIKERE Er du
Page 29 and 30: • Områdecentret Bredebo, Bredebo
Page 31 and 32: Du er velkommen til at kigge forbi
Page 33 and 34: Kontaktpersoner: Annelise Rasmussen
Page 35 and 36: • Ceres Centret, Prøvekøkkenet,
Page 37 and 38: Tilmelding til Niels Henrik Højrup
Page 39: Hæfter og pjecer ___ stk. Patientv

Oktober 2006 - Diabetesforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?