Slægtsbog for Svend Schou - Jan Løve Østerbye

foreløbige Forlig om Gulland s. A. og af Halmstadoverenskomsterne 1450. Og man ser ham i den
samme Gunst hos den ny Konge som hos Forgængeren: 1449 skjøder Christian ham Hassens og
Æbeltoft (som han allerede havde haft i Pant under Christoffer) tillige med Øen Hjelm, dog med
Forbehold af Kronens Gjenkjøbsret; 1455 faar han Bro Hospital ved Grenaa i Forlening for Livstid,
og 1459 faa han og hans Søn Erik Birkeret over Bjørnholm Gaard og Gods.
I de 2 sidstnævnte Aar var O. N. imidlertid ikke længere Hofmester. Sidste Gang, han med Sikkerhed
kan paavises i dette Embede, turde være i Maj 1452, og i ethvert Fald fra Okt. 1453 forekommer
Niels Eriksen Gyldenstjerne som Indehaver af det. Der er vel bevaret Ordlyden af et Brev, som angives
udstedt i Avg. 1456, og hvori Kongen giver O. N. efter hans egen Ansøgning Afsked som
Hofmester og takker ham for de i hans Embedstid ydede Tjenester; men dette Brev kjendes kun
gjennem en vitterlig upaalidelig Afskrivers Afskrift, og efter al Sandsynlighed skal dets Aarstal
rettes til 1452. Ogsaa efter at være fratraadt som Hofmester nævnes O. N. flere Gange som nærværende
ved Møder af Rigsraader, men det synes at blive sjældnere, alt som Aarene gaa, og efter 1465
kan det næppe paavises. Han findes anført som Landsdommer i Nørrejylland 1454 og 1462, men
Kilden herfor er ingenlunde egnet til at indgyde Tillid, og paafaldende er det i alt Fald, at ikke et
eneste nu bevaret Brev nævner ham i denne Stilling. Sikkert er det derimod, at han i sine senere Aar,
efter at have trukket sig tilbage fra Statens Anliggender, endnu mere afgjort end tidligere viser sig
knyttet til Jylland, især naturligvis den østjyske Halvø og Egnen der omkring, hvor hans vigtigste
Besiddelser og Forleninger vare beliggende. Her i Nærheden laa Mariager Kloster, den gejstlige
Institution, som han særlig viste Gavmildhed imod; at han var en from Mand i Tidens Aand, lagde
han i øvrigt ogsaa ellers for Dagen ved Gaver til Kirker, ligesom han og hans Hustru allerede 1430
vare blevne gjorte delagtige i Franciscus' og Claras Ordeners gode Gjerninger og senere tillige i
Prædikebrødrenes. Fremdeles byggede han Marie Magdalene Kirke (i Sønderhald Herred), men om
Retten til denne Kirke og om flere andre Spørgsmaal kom han og hans Søn Erik i en heftig Trætte
med Aarhusbispen Jens Iversen Lange; Kongens Afgjørelse af Sagen faldt dog ganske ud til O. N.s
og hans Søns Fordel (jvfr. X, 29). En langt voldsommere og ogsaa meget langvarigere Strid havde O.
N., hans Broder Stygge og Søn Erik med den vilde Lave Brock til Estrup (s. III, 90 f.); at denne sidste
afgjort havde Uretten paa sin Side, ses af hele Stridens Gang, ligesom en i alt Fald næppe meget
yngre Opfattelse giver sig Udslag i de karakteristiske Linjer: «Du maatte vel tro hin rige Hr. Otte og
saa vor unge Konge, du tro ret aldrig Hr. Lave Brock, han haver en Ormetunge».
Hvad O. N.s Len angaar, maa han antages en Tid lang at have været forlenet med Byfogediet i
Randers. Desuden finder man nævnt en hel Række jyske Herreder, hvoraf han til forskjellige Tider
har oppebaaret Skatter og Afgifter, og som i ethvert Fald for en stor Del ikke kunne antages at have
ligget til Kalø under almindelige Forhold; maaske har han da haft disse Herreder eller dog nogle af
dem i Forlening, men med Sikkerhed vides det kun om Rinds Herred. Heller ikke vides det, hvor
længe han har beholdt Kalø, men det har dog vist næppe været lige til hans Død; og Styrelsen af
Bjørnholm synes han omtrent 1468 at have overdraget til Sønnen Erik, der allerede tidligere havde
haft Del i Gaarden.
O. N. maa saaledes antages efterhaanden at have trukket sig mere og mere tilbage fra Verden. I 1470
mistede han sin Hustru, der efter Sigende blev 91 Aar gammel; 1477 døde han selv. At han har spillet
en betydelig Rolle i Danmarks Historie, vil ingen kunne nægte; men det maa dog bemærkes, at det jo
kun var en forholdsvis kort Tid, han beklædte Hofmesterembedet. Og hans Virksomhed maa ganske
vist, saa vidt vi kjende den, afgjort skaffe ham Efterverdenens Agtelse, men den kunde rigtignok
ønskes adskillig bedre oplyst.
Barner, Fam. Rosenkrantz's Hist. I, 1l6 ff.
254