Slægtsbog for Svend Schou - Jan Løve Østerbye

377. Dorothea Rantzau, født 1673, død 17 MAJ 1744 i Vejle, begravet 24 MAJ 1744 i Bramming. 1 Ved
hendes begravelse er anført: Bregaderinde Munth begraven i Bramming kirke, som blev ført fra Veile.
378. Frederik von Lützow, født omk 1657, død 25 OKT 1710 i Gammelgaard. Til Vollerup, Lundsgaard og
Jershauge, Gammelgaard, Lollands S. - Herred (1696). Han boede 1709 på Gammelgaard. Han var
1690 Oberstløjtnant ved det kejserlige feltartilleri. Han blev gift med Dorothea Magdalene von
Harstal, gift 14 OKT 1695 i Tårs, Musse hrd.
Børn:
i Charlotte Amalie von Lützow, født 1696 i København, døbt 30 JUL 1696, død 12 MAJ
1743 i Helsingør, 1 begravet 19 MAJ 1743 i Mariæ, Helsingør. Hun blev gift med Wilhelm
August von der Osten, født 07 JAN 1698 i København, død 15 JAN 1764 i Helsingør,
begravet 28 JAN 1764 i Mariæ, Helsingør. 1 Han var geheimekonferensråd, deputeret for
Finanserne og direktør for Øresunds toldkammer, blaa ridder.
Ridder af Elefantordenen 1763.
189. ii Anna Catharine von Lützow, født omk 1699 i København, 4 død i København, begravet
13 SEP 1747 i Trinitatis. 1 Hun blev gift med Johan Rantzau Mund, gift omk 1723.
iii Christian Hugo von Lützow, født 1704, død 24 MAR 1741 i Assens, begravet 06 APR
1741 i Assens. 1 Han var 1726 kornet i Neubarts hvervede rytterregiment. 1734 var han
løjtnant.
Ved hans begravelse er anført: Den 6. april 1741 blev Christian Hugo von Lÿtzou Leutenant
ved Neubergs regiment Ralchreutz kompagni indsat her udi kirken og kastet jord på
og strax blev (overført) og hensat udi Barløse kirke. Han blev gift med Margrethe Ramel
von Winterfeldt, gift 18 MAR 1738 i Rudkøbing.
iv Magnus Christopher von Lützow, født 1705, død 08 MAR 1751. Han var guvernør på
Guinea. Han blev gift med Hilleborg Christiane von Bülow, født 25 OKT 1712, død 13
AUG 1784.
v Christiane Ulrikke von Lützow, født 1700, død 15 SEP 1753.
379. Dorothea Magdalene von Harstal, født 1677, død 1743. Til Lundsgaard og Jershauge.
380. Nicolaus Kühle. Denne var formodentlig Søn af en Peter Kühle, der 1651 nævnes i Stade som Underskriver
af en Protestadresse mod den svenske Regering. Men noget nærmere kender vi ikke til Hr.
Peter, der næppe har levet ret længe der i Byen. - Stade havde siden 1648 været i svensk Besiddelse, og
den var Hovedstad i Fyrstendømmet Bremen. Umiddelbart før havde Trediveaarskrigen bredt sig ogsaa
i disse Egne, og hinsides Elben havde Wallenstein huseret i Itzehoe, Krempe og Landet der omkring.
1643 var Svenskerne brudt ind i Holsten, og Torstensson havde indtaget Itzehoe og Breitenburg; men
allerede 1644 var de bleven forjagede af Danskerne, og da Karl X Gustav 1657 igen kom i Krig med
Danmark, drog han ind i Holsten, hvor bl. a. en stor Del af Itzehoe blev ødelagt. Heller ikke i Stade var
Forholdene lystelige. I 1659 brændte en Trediedel af Byen, og endelig 1676 gik Fyrstendømmet Bremen
over til Hannoveranerne, - men allerede før den Tid møder vi Nicolaus Kühle i Stade.
I 1662 nævnes han første Gang som Retsnotar og Underretsaktuar og forblev i disse Stillinger de følgende
Aar. 23/2 1664 indgik han Ægteskab med Margarethe von Bevern, Datter af Raadmand i Itzehoe,
Osias (Esaias) v. Bevern (Raadmand fra 1654, + 1670). Denne Hustru fødte to Børn, men derefter døde
hun og blev begravet i Wilhadi kirke sept. 1673. Aaret før 1672 var Kühle bleven Kæmner og Prætor.
Naturligvis nævnes hans Navn meget ofte i Raadhusets Protokoller; men her skal kun nævnes nogle
enkelte Data. Efter en Tid at have haft Klosterregnskabet frasagde han sig det i 1673. I 1671 skaffede
85