27.07.2013 Views

Slægtsbog for Svend Schou - Jan Løve Østerbye

Slægtsbog for Svend Schou - Jan Løve Østerbye

Slægtsbog for Svend Schou - Jan Løve Østerbye

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

1551218. Niels Muus, død eft 1365. Af Stenalt. Han tilskødede 1365 Hr Niels Eisen Lange gods i Hillerslev<br />

H. Han er vel den væbner Niels Mus, om hvem 1387 i et vidne af Skovby herredsting berettes, at<br />

han <strong>for</strong> 50 år siden havde måttet pantsætte en gård i Vedby til Henrik Thommesen på Truend<br />

Grunds vegne og det <strong>for</strong> at fri sin hals <strong>for</strong> den voldtægt, han havde øvet mod Truend.<br />

Børn:<br />

775609. i Bodil Muus, død 1431, begravet i Voer. Hun blev gift med Niels Manderup.<br />

ii Niels Nielsen Muus, død eft 1408. Han tilskødede 1408 Hr. Niels Manderup og sin søster<br />

2 gårde i Ørsted Sogn (Rugsø H.), som han købte af <strong>Svend</strong> Skobe.<br />

1551220. Peder Jul af Sønderjylland. Han er første led i adelsslægten Jul af Sønderjylland.<br />

Han er måske søn af Iver Nielsen og Thomasdatter. Han blev gift med Mette Segebodsdatter<br />

Krummedige.<br />

Børn:<br />

775610. i Iver Jul, død eft 1421. Han blev gift med Berte Timmesdatter Limbek, gift ind 1388.<br />

ii Thomas Jul af Sønderjylland, død ind 1447. Han nævnes 1400-1401, medbeseglede<br />

1420 et af Otto Snafs udstedt pantebrev, nævnes 1428, skøder 1431 til Eggert Frille al sin<br />

skov i Ureskov (Skovby) og på Baardsø og giver ham nærmeste <strong>for</strong>købsret og panteret,<br />

hvis han vil pantsætte eller sælge de godser, han ejer i Baardsø og Krogsbølle, skrives 1438<br />

af Krogsbølle, hvortil han var flyttet med sin hustru. Han blev gift med Bodil Nielsdatter.<br />

iii Elsabe Jul. G. m. borgmester i Flensborg Henrik Vrese (Friis). Hun blev gift med Henrik<br />

Frese, død eft 1439. Han er første led i adelsslægten Frese af Arlevad.<br />

Slægten Friis af Arlevad, et tidligere adeligt, i 1772 udparcelleret gods, indlemmet i Husum<br />

amt, Olderup sogn, fører et af guld og blåt fra venstre skrådelt våbenskjold, på hjelmen<br />

to af samme farver delte vesselhorn, hvert besat med tre påfjer, og er vistnok stambeslægtet<br />

med den sønderjyske adelige æt Juel (jfr. DAA 1947), der har samme skjoldmærke, men er<br />

uden <strong>for</strong>bindelse med de <strong>for</strong>hen nævnte slægter Friis. Den første af de Friiser af Arlevad,<br />

der førte slægts-våbenet, er Jesse Friis, der 1373 <strong>for</strong>seglede et til kong Valdemar udgivet<br />

gældsbrev på Diernis (Hundborg H.), udstedt af Lydeke Arildsen, der også førte det<br />

skrådelte våben og kalder sig arving af Jesse Friis. Denne sidste er sandsynligvis identisk<br />

med den Jesse Friis, der 1358 medbeseglede <strong>for</strong>liget mellem kong Valdemar og hertuginde<br />

Rikarda. Samme våben førte Henrik Sønniksen i 1392, ligeså Tyge Friis i 1395.<br />

Slægtens sidste kendte mænd er Didrik og Jakob Friis, der <strong>for</strong>ekommer senest henholdsvis<br />

1535-45, og som begge endnu skrives til Arlevad, hvilket de afhændede.<br />

Henrik Frese var borgmester i Flensborg. Han <strong>for</strong>seglede 1439 sønnens pantebrev.<br />

iv Elsif Pedersdatter Jul, død eft 1416. Hun var 1416 nærværende i Haderslev, da hun<br />

bevidnede at have oppebåret af bisp Peder i Ribe 300 mark lybsk. Hun blev gift med<br />

Hartvig Bryske, død eft 1408. Hr. Hartvig Bryske <strong>for</strong>seglede 1379 til vitterlighed med<br />

Erik Pilemand. Han skrev sig 1382 til Kragerup (<strong>Løve</strong> H.) og købte da Hørby (Tusse H.) af<br />

sin frænde hr. Thure Knudsen (Dyre). Han <strong>for</strong>seglede 1387 blandt den sjællandske adel<br />

hyldingen og skal samme år have ejet Dallund, hvilket sidste heller næppe er rigtigt. Han<br />

var 1400 ridder, pantsatte 1403 Hørby til hr. Christiern Holck og 1408 halvparten af<br />

Kragerup til hr. Zabel Kerkendorp og skrev sig da til Tersløse (Merløse h.), som han<br />

<strong>for</strong>modenlig havde i <strong>for</strong>lening af Roskilde bispestol. Han pantsatte også samme år sit gods<br />

i Næsby.<br />

457

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!