Slægtsbog for Svend Schou - Jan Løve Østerbye

Fritsø jernværk. S.å. tilforordnet i Admiralitetskollegiet. Han købte s.å. landsbyen Østrup i
Asminderød sogn (afstaaet 1678 til kongen), s.å præsident i Kommercekollegiet (-1680),
s.å. medlem af Geheimekonseillet; 1671 overkammerherre og tildelt rang som Nr. 1
umiddelbart efter kongehusets medlemmer, samt tillagt prædikat af »Høje Excellence« og
fik samtidig af sine godser i Brunla amt (Fritsø hovedgaard og jernværk og Halsen og
Brunla hovedgaarde) erigeret grevskabet Laurvig.
Han fik 1672 tilskødet Mørup gård og gods i Fjenneslev S. (afh. 1678), Tybjerggaard (afh.
1678) og Christiansholm i Gentofte S. Han købte 1674 Turø i Svendborg Amt (afh. 1702).
Han ledede 1676 i den skaanske krig felttoget i Norge (Gyldenløvesfejden) og erobrede
Uddevalla og Vennersborg samt i 1677 Marstrand og Karlsteen. 1677 direktør for det
norske postvæsen og feltmarskal. Han fik 1678 skøde på grevskabet Tønsberg (forhen
Griffenfeld kaldet), hvis hovedgaard Semb 1681 fik navnet Jarlsberg. Han flyttede 1679 til
København i sit nyopførte palæ på Charlottenborg.
Han fik 1683 skøde på Skjoldnæsholm i Valsølille S. Han var 1686 øverstkommanderende
over de danske tropper under belejringen af Hamborg; 1691 medlem af kommissionen i
rådhuset for slottet og befalet at deltage i Højesterets møder. Han flyttede i 1700 til
Hamborg og købte godset Ovelgönne i Holsten.
Første gang hemmelig gift med Sofie Urne, blev ved hende stamfar til greverne Danneskjold-Løvendahl.
Anden gang gift 1660 med Marie Grubbe. Det barnløse ægteskab blev
opløst i 1670. Tredie gang, 1677, gift med Antoinette Augusta af Altenburg og stamfar til
greveslægten Danneskjold-Laurvig.
20. juli 1695 skulle sønnen Ferdinand Anton antage navnet Danneskiold-Laurvig, men
hvorvidt det gjaldt de øvrige børn fra ægteskabet med Antoinette Augusta von Aldenburg,
som reelt må være født "Gyldenløve", fremgår ikke. Af praktiske grunde er hele linjen her
anført som Danneskiold-Laurvig, selvom det måske ikke er helt korrekt.
Deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14.
november 1659.
Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske
Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.
Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og
retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i
venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.
Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården
Skjoldenæsholm få kilometer fra højen.
viii Else Jørgensdatter Urne, født eft 1625, død 12 JAN 1670 i Gerdrup, Eggeslevmagle,
begravet i Boeslunde. Hun var endnu ugift 14. maj 1658. Else g. m. J. F. Steensen stod
fadder i Nakskov 23. september 1663 (KB). Vel den Fru Else Urne, der døde på Gjerdrup
12. januar 1670 og begravet i Boeslunde Kirke (Egeslevmagle KB). Hun blev gift med
Joachim Frederik Steensen, død eft 1693.
97