diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk

diføtnyt 

Videnskab og spiritualitet 

Matematisk geni efter overfald 

Brændselsceller 

– lovende teknologi 

Kold-fusion-pionér død 

Sagen om mordet på 

Eugene Mallove 

Forum 

Debat om fri energi’ 

Kortnyt 

El-overfølsom i TV 

Gennembrud for grafen-batteri 

Hartmut Müller for retten 

NR. 102 / AUGUST 2012 KR. 25,- 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 

DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK 

er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse 

om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med 

naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst 

mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer 

og at reducere allerede forekommende indgreb i 

økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets 

vilkår forbedres. 

Foreningens bestyrelse 

Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@gmail.com 

Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105 

Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk 

Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414 

Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@F-JElectronics.dk 

Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk 

Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123 

Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk 

Baltorpvej 105, 2.tv., 2750 Ballerup 

Christian Heerup - heerup@live.dk 

Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby 

Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk 

Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby 

Poul Schriver - Foredragskoordinator - poul@schriver.com 

Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø 

Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401 

Konto.nr. 1077298 - DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk 

SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298 

Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til 

kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.dk. Årskontingent: 

350,- kr. 

Internet www.difoet.dk 

Forsiden 

Figuren er et eksempel på 

amerikaneren Jason Padgetts 

utrolige evne til at 

omsætte formler og tal i 

naturen til smukke og indviklede 

mønstre. Efter et 

røverisk overfald, som tilførte 

ham flere slag i 

hovedet, blev der åbnet op 

for en særlig kanal i hans 

hjerne, som hjerneforskere 

søger at nå frem til en dybere 

forståelse af. 

29. årgang nr. 102, aug. 2012 

Redaktør: Jan Koed 

Redaktionens adresse 

diføtnyt 

Clara Pontoppidans Vej 41 

2500 Valby 

tel 3322 3728 

redak@difoet.dk 

Udgivelse 

diføtnyt udgives af Dansk 

Institut for Økologisk Teknik 

og udsendes til foreningens 

medlemmer. 

Hvor ikke andre er nævnt, er 

udenlandske manuskripter 

oversat af redaktøren. 

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. 

Oplag: 200 eksemplarer 

Tryk: Vester Kopi, København 

ISSN 0900-1816 

Indhold 

Videnskab som 

spirituel praksis 3 

Mordet på Gene Mallove 6 

Lovende fremtid for 

brændselsceller 10 

Blev matematisk geni 

efter overfald 12 

Martin Fleischmann er død 14 

Bognyt 16 

Forum 

Det klare morgenlys 19 

Debat om fri energi 20 


Brintbusser i Norge 22 

Trådløs energioverførsel 24 

Foreningsnyt 28

Anmeldelse: 

Videnskab som spirituel praksis 

Af F. David Peat 

Imants Barušs’ bog bærer den lovende 

titel, Science as a Spiritual Practice. Som 

udgangspunkt påstår han, at fordi vi er 

så dybt nedsænket i materialisme, er 

spiritualitet for den ortodokse forsker 

»forbudt område«. Barušs fremkommer 

derefter med to sæt argumenter for, 

hvorfor denne form for materialisme er 

død, og han peger på muligheden for, at 

vi kan åbne os for nye former for indsigt. 

Den første argumentation kommer 

fra kvanteteorien, hvor han bringer eksempler 

på ikke-lokalitet demonstreret af 

fysikere som Alain Aspect med dennes 

dobbeltspalte-eksperiment (hvor en enkelt 

elektron synes at vandre gennem 

begge spalter i en skærm og derefter 

interferere med sig selv). Disse eksempler 

er selvfølgelig fuldt accepteret af 

selv de mest forbenede videnskabsfolk. 

Men selv om dette peger hen imod, at 

materialisme i streng newtonsk forstand 

har sine begrænsninger, overbeviser det 

alligevel ikke disse videnskabsfolk om, at 

der findes andet i verden end selve stoffet. 

Således vil det stadig være muligt for 

dem at påstå, at bevidsthed ikke er af en 

helt anden verden, at den blot er et afledt 

fænomen af stoffet, dvs. noget der udskilles 

af den fysiske hjerne, ligesom galde 

udskilles af leveren, og at den ikke 

nødvendigvis virker tilbage på den fysiske 

hjerne og dermed påvirker vores 

handlinger. 

Dermed kommer vi til Barušs’ anden 

argumentation mod den reduktionistiske 

materialisme. Her undersøger han 

fænomener fra det paranormale område, 

nærdødsoplevelser, hypnose med regression 

til tidligere liv samt vores ændrede 

opfattelse af verden som følge af 

indtagelse af LSD og lignende. Han refererer 

også til drømmeoplevelser, hvor 

det er muligt at stille en person et spørgsmål, 

som bliver besvaret under drømmen. 

Han er meget opmærksom på tilfældighedsgeneratorer 

og indleder i denne 

forbindelse et kapitel med en beretning 

om en hændelse, hvor en flok kolleger 

iagttog en solnedgang over Lake Huron. 

Midt under denne bevægende oplevelse 

viste tilfældighedsgeneratoren en signifikant 

afvigelse fra den rene tilfældighed. 

Barušs’ konkluderede, at der »var 

tale om en synkronicitet, der ikke hidrørte 

fra nogen kendt fysisk mekanisme 

mellem den betagede gruppes iagttagelse 

af solnedgangen og et mekanisk apparat, 

der fungerer på basis af et tilfældighedsprincip«. 

Problemet med en sådan argumentation 

er, at den ikke overbeviser horden af 

»forbenede videnskabsmænd« om, at vi 

bør åbne vores sind over for nye måder 

at opleve verden på. Tænk på den store 

polemik, der i 2010 rejste sig, da det blev 

foreslået, at visse fysikere, der også var 

interesseret i det paranormale, skulle inviteres 

til at deltage i en videnskabelig 

konference om grundlaget for kvanteteorien. 

Men ser man bort fra Barušs’ forsøg 

på at overbevise læseren, hvad er det så 

egentlig, han vil nå frem til? Det er, at den 

velkendte fysiske verden er et spejlbille- 

3

diføtnyt 102 

de af det umanifesterede, og at vi har 

evnen til konstant at skifte mellem de to 

verdenener. Her påpeger han, at en elektron 

kan manifestere sig selv i New York, 

derpå gå ud af manifestation for atter at 

manifestere sig i Toronto. Og det kæder 

han sammen med teleportation. 

Men hvis det er rigtigt, hvorfor er vi så 

ikke mere bevidst om forbindelsen til det 

umanifesterede? Barušs mener, at vi holdes 

i vores normale vågentilstand af en 

slags hyperaktivitet, der har at gøre med 

frygten for døden, og at det får os til at 

lukke ned for forbindelsen til det transcendentale. 

Endelig præsenterer forfatteren os for 

Franklin Wolff, som lancerede det han 

kaldte »matematisk yoga« som en spirituel 

praksis til at opnå transcendentale 

bevidsthedstilstande. Som en metafor 

4 

Imants Barušs: Science as a Spiritual 

Practice. 2007, Imprint Academic. 

115 s. ISBN 9781845400743 

kan man sige, at serien1+1/2+1/4+1/8 

+ korresponderer med den almindelige 

bevidsthedsfunktion, mens talrækkens 

sum »2« kun kan opnås ad transcendental 

vej. Ifølge Wolff kan »matematisk 

yoga« vise sig at være en effektiv erkendelsesvej 

for det vestlige menneske. 

Alt i alt mener han, at matematikken i sig 

selv er noget, der hidrører fra det transcendentale 

område og derfor er i stand til 

at løfte sindet nærmere mod det guddommelige. 

Selve matematikken tilnærmer 

sig transcendental viden, når den 

bliver så abstrakt, at der intet er tilbage at 

sanse. Men betyder det så, at matematikere 

har eneret på denne vej? Barušs mener, 

at den kan bruges mere generelt af 

dem, der besidder et »videnskabeligt 

perspektiv«. 

Jeg må indrømme, at jeg efter læsningen 

ikke var blevet klogere på, hvordan 

matematisk yoga formodes at virke. Og 

jeg var ikke blevet overbevist af Barušs’ 

argumenter for, hvorfor normalt arbejdende 

forskere skulle føle sig tvunget til 

at afvise deres nuværende metafysik. Og 

hvorfor det videnskabelige samfund 

som helhed er karakteriseret ved at klynge 

sig til den form for naiv materialisme, 

han beskriver. Paletten af meninger og 

trosretninger inden for fysikken forekommer 

mig meget større og mere varieret. 

Med hensyn til materialisme skrev fx 

Isaac Newton mere om bibeltolkninger 

end om fysik. Og det var hans intention, 

at hans alkymistiske arbejde vedrørende 

opdagelsen af det »ene grundstof« skulle 

inkluderes i hans Principia Mathematica 

for dermed at levere et fuldstændigere 

billede af den fysiske verden. Tilsvarende 

fik Faradays tro på, at Guds love reflekteres 

i det fysiske univers’ enhed,

ham til at forsøge at forene fænomenerne 

elektricitet og magnetisme. Og endelig 

blev Pasteur, mens han sad og kikkede 

i sit mikroskop, engang spurgt, om han 

nogensinde bad. Dertil svarede han: »Jeg 

beder nu.« 

Wolfgang Pauli udtalte, at mens ånden 

i stoffet var blevet fornægtet med 

Descartes, var tiden nu inde til at »genoplive 

ånden i stoffet«. Han søgte tillige 

en sjælsdimension i den moderne naturvidenskabs 

opfattelse af verden. 

Og ifølge Einstein: 

At vide at det for os uudgrundelige virkeligt 

eksisterer, det som manifesterer sig for 

os som den højeste visdom og den vidunderligste 

skønhed, og som vore træge åndsevner 

kun fatter i deres mest primitive former – 

denne viden, denne fornemmelse er i centrum 

af al sand religiøsitet. I denne betydning, 

og kun i denne betydning, hører jeg til 

blandt de dybt religiøse mennesker. 

For giganterne har videnskab altid 

været en spirituel praksis. 

Og for alle de mindre genier – takket 

være en donation fra John Templeton 

Foundation – arrangerede Metanexus Institute 

en række lokale »samfundsinitiativer«, 

hvor videnskabsfolk fra forskellige 

universiteter og forskningscentre kunne 

mødes og diskutere sammenhængene 

mellem videnskab og religion. Selv på et 

møde mellem ateister og agnostikere på 

King’s College i London 2001 enedes man 

om, at der på trods af religionsfornægtelse 

var noget i verden, der kunne siges at 

være helligt. 

Der er således en lang tradition for 

sammenhæng mellem videnskab og religion 

– eller det hellige. Men det er også 


Einstein-citatet 

kan læses i sin 

helhed i bogen 

The Ultimate 

Quotable Einstein, 

s. 331, i 

kapitlet On Religion, 

God, and 

Philosophy. 

relevant at tænke over, hvor meget den 

bør fylde i debatten. Georges Lemaître 

opdagede for eksempel, at Einsteins feltligninger 

antydede, at universet havde 

et begyndelsestidspunkt (senere af Fred 

Hoyle betegnet som »Big Bang«). For dette 

blev den belgiske præst lovprist af 

pave Johannes XXIII for, at han dermed 

støttede skabelsesberetningen. Men 

denne sammenkædning passede ikke 

Lemaître, som mente, at videnskab og religion 

skulle holdes adskilt, en holdning 

der deltes af den tidligere pavelige astronom, 

George Coyne, SJ, da han omtalte 

videnskab og religion som »de to hellige 

køer«. 

Så mens det kan være berettiget at 

hævde, at videnskab for nogle mennesker 

kan være en spirituel praksis, er det 

et område, som bør betrædes med stor 

varsomhed og klogskab. 

Forfatteren er tilknyttet Pari Center for New Learning 

i Italien. Anmeldelsen blev bragt i Journal of 

Scientific Exploration, forår 2011, s. 164-167. 

5

Mordsagen: 

Mordet på Gene Mallove 

Af Christy L. Frazier 

Siden mordet på redaktøren af tidsskriftet 

‘Infinite Energy’, Eugene Mallove, fandt 

sted den 14. maj 2004 har vi fulgt opklaringsarbejdet 

med vekslende mellemrum. 

Med domfældelsen af Chad Schaffer må 

ugerningen siges at være opklaret. Christy 

L. Frazier, redaktør på ‘Infinite Energy’, 

beretter her om mordsagen og Mallove-familiens 

følelsesladede reaktion på det, de opfatter 

som en uretfærdig rettergang. 

Da dr. Eugene Mallove i en alder af 56 år 

blev brutalt myrdet den 14. maj 2004 satte 

det øjeblikkeligt spørgsmålstegn ved 

fremtiden for tidsskriftet Infinite Energy 

og den almennyttige fond New Energy 

Foundation. Midt i sorgen og chokket efter 

at have mistet vores stifter, kollega og 

ven under de grusomme omstændigheder 

mødtes jeg hurtigt med bestyrelsen 

for den fond, som Gene havde etableret i 

2002. Vi talte med Genes familie og nære 

venner. 

Skønt vi var ude af stand til at forestille 

os, hvordan udgivelsesvirksomheden 

og organisationen kunne fortsætte uden 

Gene ved rorpinden, var mange af os så 

opsatte på at videreføre Genes livsværk, 

at vi benyttede det frygtelige tab til at 

sparke os selv i gang. At miste Gene under 

så barske omstændigheder som et 

meningsløst mord satte skub i vores motivation 

for at fortsætte arbejdet. 

At miste nogen er aldrig let, men at få 

dem flået ud af hænderne, uventet og 

meningsløst, har kun ét formildende 

aspekt: mennesker synes mere motivere- 

6 

de for at tænke på og bevare mindet om 

afdøde. Det blev uomgængeligt at videreføre 

Genes arbejde og holde mindet 

om hans livsværk levende. At lukke organisationen 

og tidsskriftet ville have 

forværret den i forvejen grusomme virkelighed 

– morderen (eller morderne) 

ville ikke alene have taget Genes liv, levebrød 

og familiens tryghed, men også 

hans indsats og begejstring for nye energiformer. 

Vi har taget en redaktionel beslutning 

om ikke at oplyse om hvert eneste trin i 

opklaringsarbejdet siden 2004. Nogle 

har kritiseret os for denne beslutning 

(flere læsere har udtrykt ønske om at 

kende til detaljerne i sagen og ønskede 

ligesom vi at få den opklaret), men der er 

altid en årsag til, at man som enkeltperson 

eller organisation træffer en beslutning. 

Vi skal ikke her udbrede os om årsagen 

til vores beslutning, men da to 

mænd blev sigtet for mordet på Gene tidligt 

i sagen, var jeg slet ikke overbevist 

om, at man havde fat i de rigtige personer. 

Ud over vores indledende tvivl om 

sigtelserne var vi ikke sikre på, at det ville 

gavne opklaringsarbejdet, hvis vi viderebragte 

detaljer i sagen. Vi håbede på, at 

sagen i løbet af et par år ville slutte med et 

korrekt sagsforløb med sigtelser, retssager 

og domme. 

De to først arresterede mænd, Gary 

McAvoy og Joseph Reilly, blev løsladt i 

november 2008, da man blev klar over, at 

beviserne imod dem ikke var tilstrækkelige 

til at opretholde sigtelserne. 

I begyndelsen af 2009 blev der af politiet 

i Connecticut og den lokale retsmyn-

dighed i Norwich oprettet en task force til 

opklaring af mordet på Mallove og til at 

gennemgå sagen med friske øjne. Efter et 

pressemøde i februar 2009, hvor Genes 

hustru Joanne og sønnen Ethan bad offentligheden 

om hjælp, blev der sat store 

plakater op i Norwich-området, hvor 

man søgte oplysninger i sagen. 

Genoptagelsen af opklaringsarbejdet 

i 2009 ledte politiets opdagere tilbage til 

nogle oprindeligt mistænkte bl.a. Chad 

Schaffer og hans fætter Mozzelle Brown. 

Schaffers forældre, Patricia og Roy 

Anderson, var blevet sat på gaden fra 

Genes barndomshjem i Salem Turnpike 

119 i Norwich kort forinden mordet på 

Gene på denne adresse. 

Politiet satte Schaffers tidligere veninde, 

Candace Foster og andre enkeltpersoner 

under politibeskyttelse, efter at en 


Seattle marts 2004: Gene Mallove, Patrick med 

barnebarnet Matthew på armen, datteren Kimberlyn 

og hustruen Joanne. 

tidligere logerende hos Schaffer og 

Foster havde reageret på plakaternes opfordring 

til at medvirke til opklaringen. 

Jill Sebastian og hendes ven Keishon 

Dullivan havde boet hos Schaffer og 

Foster indtil nogle få uger efter mordet. 

De havde begge oplysninger om mordet 

på Gene. 

I april 2010 arresterede politiet Schaffer 

og Foster. Brown, som afsoner en dom 

på 15 år i Californien, blev også nævnt, 

men er ikke blevet præsenteret for en arrestordre. 

Schaffer blev anklaget for 

overlagt mord og rovmord. Foster blev 

anklaget for medvirken til mord og rovmord. 

Foster fortalte politiet en grusom hi- 

7


storie (hvilket hendes tidligere logerende 

supplerede med efter hvad de kendte 

til sagen, og som Schaffer indrømmede 

over for politiet) om den 14. maj om aftenen. 

Schaffer og Brown var taget til huset, 

hvor Gene gjorde rent, så han kunne 

genudleje det. Nogle timer forinden 

havde en anden af Schaffers fætre ringet 

til Patricia Anderson for at fortælle hende, 

at nogen var ved at flytte ting ud af 

ejendommen. 

Familien Anderson havde sammen 

med Schaffer og Foster, som også havde 

boet der, efterladt en del ting, da de fraflyttede. 

Mens nogle af detaljerne er 

uklare, ved vi med sikkerhed, at Brown 

og Schaffer tog hen til ejendommen, 

overfaldt Gene og efterlod ham døende. 

Da de kom tilbage til Schaffers og 

Fosters lejlighed, besluttede mændene at 

vende tilbage for at stjæle nogle ting og 

dermed få åstedet til at ligne et røverisk 

overfald. Foster sagde, at hun var blevet 

tvunget til at tage med dem for at blive 

medskyldig. Hun antydede, at hun var 

blevet mishandlet af Schaffer. Schaffer 

påstår, at Brown var ansvarlig for mordet. 

Det havde ikke været til at udholde, at 

Foster i sit vidneudsagn forud for retssagen 

i slutningen af 2011 havde sagt, at da 

de tre vendte tilbage til ejendommen, 

var Gene stadig i live og bad om hjælp. 

Gruppen fortsatte med at sparke og slå 

Gene til døde. De stjal derefter Genes bil 

og øvrige ejendele. 

Der er så mange uklare punkter omkring 

mordet på Gene. Vi har ingen ønsker 

om at repetere den omfattende sag, 

som politiet har bygget op mod Schaffer, 

Foster og Brown. Se evt. de lokale avisers 

websites (Norwich Bulletin eller New London 

Day) for at få mere information. 

8 

Den 9. april begyndte retssagen mod 

Chad Schaffer i Norwich Superior Court. 

Foster var politiets hovedvidne mod 

Schaffer. Den 20. april, efter 2 dages belastende 

vidneudsagn fra Foster, Sebastian 

og Dullivan, der anklagede Schaffer for 

mordet, blev retssagen pludseligt og 

uventet afbrudt. 

Inden retssagen var gået i gang havde 

politiet tilbudt Schaffer to muligheder 

for at acceptere en tilståelsesaftale. Jeg 

var overrasket over, at Genes familie ikke 

var blevet kontaktet af anklageren, forinden 

tilbudet om en aftale blev forelagt 

retten. Betingelserne for at indgå aftalen 

var utilfredsstillende, fordi de omhandlede 

mindre forbrydelser og kortere 

fængselsstraf. 

Jeg var temmelig chokeret over at se 

betingelserne, som Schaffer afviste. Den 

ene mulighed var at erklære sig skyldig i 

medvirken til manddrab af første grad 

(20 års fængsel). Den anden var at erklære 

sig skyldig i medvirken til manddrab 

af første grad og medvirken til røveri 

af tredje grad (med en dom på 25 år, 

heraf 17 år i fængsel og 3 års prøvetid). 

Politiet var åbenbart usikker på udfaldet 

af en retssag, fordi nævningenes reaktion 

på manglende fysiske beviser og 

øjenvidner kan variere. 

Konfronteret med anklagerne valgte 

Schaffer den 20. april at acceptere en 

tilståelsesaftale om mordet på Gene Mallove. 

Hvis han blev dømt for overlagt 

mord m.m., måtte han regne med en 

fængselsdom på 60 år. Men han valgte at 

erklære sig skyldig i en mildere anklage 

for manddrab af første grad og medvirken 

til røveri af tredje grad. Derved vil 

han skulle afsone de 16 år i fængsel af en 

dom på 25 år med 5 års prøvetid. 

Foster er stadig tilbageholdt og afven-

ter en tilståelsesaftale eller retssag. Politiet 

arbejder stadig videre i sagen mod 

Brown. Schaffer vil få sin dom den 27. 

juni. 

Genes søn, Ethan, var til stede i retten 

under hele processen. Schaffers accept af 

en tilståelsesaftale midt under retssagen 

har forståeligt nok gjort ham vred. Han 

føler, at dommen ikke svarer til forbrydelsens 

omfang, og at retfærdigheden 

ikke sker fyldest. Han mener, at politiet 

havde opbygget en stærk sag mod Schaffer 

og er overbevist om, at juryen ville 

have kendt ham skyldig. 

Kimberlyn Woodard, Genes datter, er 

lige så rystet over aftalen: »At opdage, at 

der efter 6 dages nævningesag indgås en 

aftale om en tilståelse, der dømmer den 

tiltalte til fængsel i kun 16 år, får mig til at 

føle, at han slap af sted med at begå et 

mord. Jeg havde ikke drømt om en lukning 

af retssagen, selv hvis juryen havde 

fået mulighed for at finde ham skyldig. 

Men intet kan ændre på det skete. Min 

familie blev myrdet samme dag som min 

far. Han var familiens overhoved, vores 

liv, min mors livs kærlighed, den som beskyttede 

mig, løftede mig op og brændte 

mere end nogen anden, jeg har kendt, 

for sit arbejde.« 

Genes familie har gennemgået de 

mest horrible ting, en familie kan blive 

udsat for. Kim sagde: »Jeg er ude af stand 

til at fortælle, hvordan det føles at få myrdet 

én du elsker. Da jeg hørte om tilståelsen 

for 2 år siden, græd jeg lige så meget, 

som da jeg hørte, at far var blevet myrdet. 

Den dybe smerte manifesterer sig 

som tårer, når jeg har et stille øjeblik alene 

i min bil, og når jeg ligger i min seng 

om aftenen og prøver på at falde i søvn, 

kun for at genopleve det jeg tror skete 

med min far den 14. maj. Det er, som om 


Infinite Energy 56, juli/aug. 2004 udkom kort tid 

efter Genes død og indeholdt flere mindeartikler 

skrevet af familie og venner. 

jeg tror, at jeg ved at genoplive det hele 

på en eller anden måde kan slette det fra 

hukommelsen. Skønt det forekom mig 

umuligt for 8 år siden, har jeg fundet en 

måde til at fortsætte mit liv på og endda 

finde anledninger til at smile og le hver 

dag. Men mit hjerte er slået itu, og resultatet 

af retssagen har ikke bidraget til at 

hele det.« 

Tilståelsessaftalen efterlader os alle 

utilpasse og er et vrangbillede af retfærdighed 

for Gene og hans familie. Jeg finder 

dog nogen trøst i at vide, at de mennesker, 

der er ansvarlig for Genes død, er 

blevet identificeret og vil komme til at 

mærke nogle konsekvenser. Men det er 

smertefuldt at vide, at en af de ansvarlige 

er sluppet for billigt for at have taget livet 

af et vidunderligt menneske, vores 

grundlægger dr. Eugene Mallove. 

Indlægget blev bragt i Infinite Energy 103, maj/ 

juni 2012, s. 9-10 under overskriften Unexpected 

End to First Trial for Gene Mallove’s Murder. 

9

Rapport: 

Lovende fremtid for brændselsceller 

Af Anders Heerfordt 

Ved kongressen om nye energiformer i 

Frankfurt i februar holdt Ulf Bossel et 

foredrag om brændselsceller. Ulf Bossel 

er en internationalt kendt ingeniør, der 

arrangerer internationale kongresser om 

brændselsceller, og som for tiden arbejder 

i firmaet ALMUS AG i Schweiz. 

Brændselsceller er mest kendt fra 

NASA’s rumfartøjer, hvor brændselsceller 

omdanner hydrogen og oxygen til 

vand og elektricitet. Brændselsceller er 

normalt meget dyre og uøkonomiske og 

spiller ikke nogen væsentlig rolle i vores 

hverdag. 

En brændselscelle kan opfattes som et 

elektrisk batteri: det har normalt en eller 

anden væske i sig – i et bilbatteri er det typisk 

svovlsyre. Der er nogle kemikalier i 

batteriet, som forbruges, når det afgiver 

strøm. I genopladelige batterier kan man 

gendanne kemikalierne ved at sende 

strøm tilbage i batteriet. 

I en brændselscelle er kemikalierne, 

der leverer energien, gerne gasarter, fx 

hydrogen og oxygen. Elektroderne er 

påført en tynd membran, som adskiller 

de to gasarter. Membranen indeholder 

en katalysator, som får processen til at 

forløbe, uden at katalysatoren bliver forbrugt. 

Den mest kendte katalysator til 

formålet er det meget dyre platin. 

Der er lavet brændselsceller, som 

kører på metanol og atmosfærisk luft, og 

som kan udformes som små enheder, der 

kan indbygges i et lille AA-batteri eller i 

batteriet til en laptop. Derved kan man 

opnå, at en laptop kan køre 8 timer på en 

10 

opladning i stedet for en halv time. Og 

man kan oplade laptoppen ved at hælde 

et par spiseskefulde metanol på tanken i 

batteriet. Af en eller anden grund er disse 

brændselsceller til laptops og mobiltelefoner 

ikke slået igennem trods deres 

åbenlyse fordele. 

Ulf fortalte, at der findes 3 hovedfamilier 

af brændselsceller. En familie kører 

på hydrogen og oxygen og med platin 

som katalysator. Det er den mest kendte 

brændselscelle, og den har en forfærdelig 

dårlig økonomi. 

En anden familie bruger en metaloxidmembran, 

og den har en fantastisk 

god økonomi. Som brændstof kan man 

bruge metanol, naturgas, benzin eller 

kompostgas plus atmosfærisk luft. Membranen 

består af meget billige materialer. 

Levetiden er meget lang, men måske 

ikke ubegrænset. Brændstoføkonomien 

er ekstremt god, omkring 60%, hvilket 

vel er det dobbelte af en god dieselmotor. 

Størrelsen er ikke særlig stor og der er ingen 

bevægelige dele. Indholdet af karbonmonoxid 

eller andre skadelige gasser 

i udstødningen er ekstremt lille. De uheldige 

egenskaber begrænser sig til, at cellen 

er nogle minutter om at komme i 

sving, fordi den skal varmes op til 500- 

600 grader for at virke. Den skal have tilført 

glødestrøm i nogen tid for at varme 

op og komme i gang. Derefter holder den 

sig selv varm. Den skal være rigtigt godt 

isoleret for at holde på varmen. 

Cellen har altså nogle uheldige egenskaber, 

men egentlig ret få. Derfor burde 

cellen hurtigt udkonkurrere en stor del 

af vores nuværende energiforsyning.

Dr. Ulf Bossel fra ALMUS AG demonstrerer firmaets nyudviklede 

brændselscelle ved kongressen. Foto: Anders Heerfordt 

Benzinmotorer og dieselmotorer er 

håbløst ineffektive i sammenligning 

med denne brændselscelle. Alle biler 

burde have fjernet deres benzin/dieselmotor 

og have den erstattet med en 

brændselscelle og en elmotor. Brændstoføkonomien 

ville blive meget bedre, 

udstødningen meget renere, vægten noget 

mindre, antallet af bevægelige dele – 

og dermed behovet for vedligeholdelse – 

meget mindre. 

Brændselscellerne ville også være 

bedre til at forsyne parcelhuse med 

elektricitet end et stort elværk. Brændstoføkonomien 

i brændselscellerne er 

meget bedre end i et traditionelt elværk. 

brændselscellerne ville give en decentral 

energiforsyning, som ikke ville være sårbar 

i tilfælde af krig, jordskælv eller lignende. 

En sammenligning mellem et 

atomkraftværk og en brændselscelle falder 

ud til brændselscellens fordel. 

Det at man kan køre en brændselscelle 

på kompostgas, gør den næsten økologisk. 

Man skovler noget haveaffald i en 

gæringsbeholder. Der 

dannes noget gas, som 

man sender ind i 

brændselscellen, som så 

laver strøm til parcelhuset. 

Det kan dårligt blive 

mere økologisk! 

Ulf Bossels demonstrerede 

sin brændselscelle. 

En celle på størrelse 

med en konservesdåse 

med 600 gram ærter 

leverede strøm nok til at 

holde et stort antal glødelamper 

oplyste. 

Brændselsceller har 

alle fordelene. Det virker 

komplet sindssygt 

at fortsætte med sådanne ideer som fx 

atomkraftværker, når man har et alternativ 

som brændselscellen. 

Brændselscellen er ikke en frienergimaskine. 

Der er ikke nogen Over Unity. 

Men der er heller ikke noget hokuspokus 

ved den. Den eksisterer i dag, den er udviklet, 

og man kunne masseproducere 

den i løbet af måneder. Der er ikke nogen 

vekselvirkning med personer i nærheden, 

så den virker for alle mennesker. 

Ved masseproduktion ville prisen falde 

fra den nuværende astronomiske pris til 

noget der ligner nul. 

Kongressen Neuartige Energieformen für die 

Welt von Heute und Morgen blev afholdt 18.-19. 

februar 2012 i Frankfurt am Main. Arrangør var 

det schweizisk baserede Jupiter-Verlag ved 

Adolf og Inge Schneider. 

Links: 

www.almus-ag.ch 

www.jupiter-verlag.ch 

www.borderlands.de 

www.borderlands.de/net_pdf/ 

NET0312S11-22.pdf 


11

Genialitet: 

Blev matematisk geni efter overfald 

Af Neal Karlinsky 

Meredith Frost 

Jason Padgett, 41, ser indviklede matematiske 

formler alle vegne, som han er i 

stand til at forvandle til komplicerede, 

håndtegnede mønstre. Han er så vidt vides 

den eneste i verden, der har denne 

utrolige evne, som han fik ved en ren tilfældighed 

for 10 år siden. 

– Jeg er besat af tal – og især geometri. Jeg 

drømmer bogstavelig talt om dem. Der 

går ikke et øjeblik, hvor jeg ikke kan se 

dem. De vil simpelthen ikke gå væk, siger 

Padgett. 

Padgett har ikke en ph.d., en studentereksamen 

eller andre forudsætninger for 

matematik. Hans talent udspringer af et 

sandt medicinsk mysterium, som forskere 

rundt om i verden stadig forsøger 

at opklare. 

For 10 år siden var Padgett kun interesseret 

i to ting: skeje ud og feste. En aften, 

da han forlod en karaokeklub i Tacoma, 

Washington, blev han brutalt angrebet 

af nogle bøller, som slog og sparkede 

ham i hovedet flere gange. Ifølge Padgett 

var de ude efter hans dyre læderjakke. 

– Alt hvad jeg så var et kraftigt lysglimt. 

Det næste jeg opfattede var, at jeg lå på 

mine knæ på jorden og tænkte: jeg bliver 

slået ihjel. 

I første omgang sagde lægerne, at han 

kun havde fået en hjernerystelse, men i 

løbet af et par dage, begyndte Padgett at 

12 

observere noget mærkeligt. Han, som ellers 

ikke kunne tegne, blev besat af at tegne 

indviklede mønstre uden at vide, 

hvad tegningerne skulle forestille. 

– Jeg ser brudstykker af Pythagoras læresætning 

alle vegne. Hver eneste lille 

krumning, hver eneste spiral, alle træer 

er dele af denne ligning. 

Mønstrene han tegner kaldes fraktaler. 

Padgett kan tegne en visuel fremstilling 

af tallet Pi, det uendelige tal, der begynder 

med 3,14. 

– En fraktal er en form, som hvis du splitter 

den op i mindre stykker, vil stykkerne 

være ligesom helheden. Så hvis vi antager, 

at jeg havde 1000 billeder af dig, der 

var små, og jeg satte alle disse små billeder 

af dig på det rigtige sted, ville jeg få 

præcis det samme billede af dig, men 

større, forklarer han. 

Ligesom matematikeren John Nash, som 

blev spillet af Russell Crowe i filmen fra 

2001: A Beautiful Mind (Et smukt sind), 

tror forskerne, at Padgett har fået en 

usædvanlig evne. For bedre at forstå 

hvordan hans hjerne fungerer, fløj 

neuroforsker og filosofiprofessor ved 

Center for Neurodynamics, University of 

Missouri-St. Louis, Berit Brogaard sammen 

med sine forskerkolleger, Padgett til 

Finland for at udføre nogle forsøg. 

Brogaard forklarede, at en skanning af 

Padgetts hjerne afslørede nogle skader, 

der tvang hans hjerne til at overkompen-

sere i nogle områder, som de fleste mennesker 

ikke har adgang til. Konklusionen 

var, at Padgett var blevet ramt af savantsyndrom, 

dvs. havde ekstraordinære evner 

på et særligt felt. 

– Savant-syndrom er udvikling af en 

særlig evne, der kan være af matematisk, 

rumlig eller akustisk art, og som udvikler 

sig i ekstrem grad, der næsten gør en person 

overmenneskelig, siger Brogaard. 

Padgett fortæller, at hans mål er at udbrede 

budskabet om, at matematik er lige så 

smuk og naturlig som verden omkring 


os. Da han bliver spurgt, om hans talent 

er en byrde eller en gave, svarer han, at 

det er en blanding af begge dele. 

– Nogle gange ville jeg virkelig gerne 

kunne slukke for det, men de gode sider 

opvejer langt de dårlige. Jeg ville ikke 

undvære det under nogen omstændigheder. 

Artiklen blev offentliggjort i ABC News, Medical 

Unit, 27.04.12, http://tinyurl.com/866msww/ 

Se også http://neurobonkers.com/2011/05/16/ 

jason-padgett/ 

13

Mindeord: 

Martin Fleischmann er død 

Af Steven B. Krivit 

Martin Fleischmann er død i en alder af 

85 år. I et samarbejde med B. Stanley 

Pons opdagede han et fænomen, som de 

to i første omgang mente måtte have at 

gøre med fusion af atomkerner. 

Fleischmann døde den 3. august i sit 

hjem i Tisbury, UK, med familien omkring 

sig. Han havde i mange år haft problemer 

med helbredet, bl.a. Parkinsons 

syge, sukkersyge og hjerteproblemer. I 

de sidste måneder var han sengeliggende. 

Han efterlader sig hustruen Sheila, 

sønnen Nicholas, datteren Vanessa og 

otte børnebørn. Et tredje barn, Charlotte, 

døde for flere år siden. 

Nicholas sagde til mig dagen efter sin 

fars død: »Indtil det sidste forblev min far 

stoisk: han beklagede sig aldrig. Han 

kunne råbe op og tage på vej i videnskabelige 

spørgsmål, men aldrig når det 

gjaldt ham selv. Hans død betyder afslutningen 

på en epoke.« 

Fleischmann blev anset for at være en 

af verdens mest betydelige elektrokemikere. 

Han var kendt for sin brændende 

iver efter at gøre nye opdagelser og bryde 

nye veje, som andre forskere kunne 

følge op på og gøre til en forretning. 

Han var medlem af The Royal Society, 

og i en alder af 40 år blev han udnævnt til 

leder af det elektrokemiske institut ved 

University of Southampton. Fleischmann 

fik The Royal Society of Chemistry’s medalje 

for elektrokemi og termodynamik i 

1979. Han var præsident for International 

Society of Electrochemistry (1970-72). I 1985 

14 

blev han hædret med det amerikanske 

The Electrochemical Society’s palladiummedalje. 

Da han og Pons hævdede at have opdaget 

en ny, billigere metode til at skabe 

kontrolleret fusionsenergi i et reagensglas 

den 23. marts 1989, tog hans liv en 

helt ny vending. De personlige og videnskabelige 

nederlag, der fulgte i kølvandet 

på meddelelsen, blev en byrde for 

ham resten af livet. 

Jeg mødtes med Martin første gang 

den 24. august 2003 og fik et interview. 

»Har du altid været en kætter?« 

spurgte jeg. 

»Ja da, jeg har altid arbejdet med det 

kontroversielle«, sagde Fleischmann. 

»Ofte er mine ting blevet overtaget af andre 

og er blevet til mainstream – men ikke 

noget af denne størrelsesorden.« 

Den 19. august 2004 fortalte Fleischmann 

mig om sine familieforhold. Han 

blev født den 29. marts 1927 i Tjekkoslovakiet. 

Hans mor var romerskkatolsk. 

»Der er megen mystik omkring min 

bedstefar på fædrene side«, sagde 

Fleischmann. »Jeg har hørt ham beskrevet 

som både slovak og ungarer. Der er 

dog ingen tvivl om, at han kom fra Banská 

Štiavnica i Slovakiet (eller i omegnen), 

og at han var forældreløs. Han blev 

adopteret af en jødisk familie ved navn 

Fleischmann; hans fornavn var Maximillian.« 

Sidste gang jeg talte med Martin var 

den 3. juni 2009. Han sagde, at han havde 

fortrudt at have kaldt sin og Pons’ opdagelse 

for »kold fusion«. Han indrømmede 

for første gang, at neutroner må være

Steven B. Krivit til venstre for Martin Fleischmann 

ved kongressen for kold fusion i 2004, 

ICCF-11, i Marseilles. Foto: F. Gordon 

nøglen til forstå lavenergi-kernereaktioner 

(LENR) snarere end hypotesen om 

deuteroner eller protoner, der på en eller 

anden måde overvinder den ekstremt 

energirige Coulomb-barriere ved rumtemperatur. 

Tak, Martin. Det er en ære og et privilegium 

at have kendt dig og hørt dig tale 

om din forskning. 

Efterskrift: 

Fleischmann fortsatte med at være aktiv 

på området – så godt han nu formåede 

det – til det sidste. Han fulgte med i udviklingen, 

tog til konferencer og diskuterede 

åbent LENR-videnskab med 

mange forskellige personer. 

Pons hørte man ikke mere til fra sidst i 

1990’erne. Han valgte at holde sig uden 

for offentlighedens søgelys og kappede 

forbindelserne til forskningsområdet. 

Derfor opfattede arvtagerne i det følgende 

årti Fleischmann som deres inspirationskilde. 

Så vidt jeg ved, har Pons det 

godt og lever i det sydlige Frankrig, hvor 

han underviser i matematik for kemikere. 

Mindeordene er oversat fra New Energy Times 

News Service 04.08.12, http://blog.newenergy 

times.com/ Her findes bl.a. links til de omtalte 

interviews med Martin Fleischmann. 

Hvor er det trist, at dette store menneske 

forlod os på tærsklen til fusionsæraen. En 

skam, at han ikke fik anerkendelse for den 

største opdagelse i moderne tid. 

Jeg er overbevist om, at hans opdagelse 

vil redde menneskeheden og markere starten 

på en tidsalder med billig energi og højere 

levestandard for hele jordens befolkning. 

Må jeg kondolere familien i taknemmelighed 

over din fantastiske indsats. 

Steven Johns 

Chesterfield, UK 

Arven efter Pons og Fleischmann 

NASA I sidste nummer af diføtnyt var der på 

side 23 en omtale af NASA’s interesse for 

LENR (kold fusion): http://technologygateway. 

nasa.gov/media/CC/lenr/lenr.html 

CERN arrangerede den 22. marts to forelæsninger 

om de teoretiske og eksperimentelle 

fremskridt inden for LENR-forskningen siden 

1989: http://indico.cern.ch/conferenceDisplay. 

py?confId=177379 

EU Europa-Kommissionen - Forskning og Innovation 

har udgivet en rapport, hvor den anbefaler 

økonomisk støtte til forskning i LENR: 

http://ec.europa.eu/research/industrial_ 

technologies/pdf/emerging-materials-report_ 

en.pdf 

Patent se side 27. 


15


Bognyt 

Leif Pettersson: Fysiken, 

Martinus Kosmologi och 

Teorin om Allt. Skövde 2012, 

New Cosmic Paradigm. 

140 s. ISBN 9789197987905 

(svensk udg.). ISBN 

9781452548203 (eng. udg.) 

Bogen fremlægger en helt ny forståelse 

af virkeligheden. En model der opfylder 

fysikernes kriterier for »Teorien om alt« 

og giver svar på mange af fysikkens endnu 

uløste gåder. Den beskriver de kvalitative 

vakuumenergier, »grundenergierne« 

i nulpunktfeltet, der opbygger hele 

vores fysiske verden, forklarer mørkt 

stof, mørk energi, partikler, masse Higgsfeltet, 

gravitation, rummet og tiden m.m. 

Det er lykkedes for Leif Pettersson at 

præsentere det komplekse og forjættende 

materiale på en lettilgængelig og 

overskuelig måde. Emnet er højaktuelt 

og af stor almen interesse fx i forbindelse 

med forskningen i CERN. Næsten dagligt 

bliver emnerne taget op både i de 

trykte og elektroniske medier. Fysikerne 

har som bekendt længe arbejdet intensivt 

med at nå frem til en dybere forståelse 

af vores fysiske verden, herunder den 

store opgave med at forene de fire naturkræfter 

– gravitationen, elektromagnetismen, 

den stærke hhv. den svage kernekraft 

– til »Teorien om alt« – men hidtil 

uden succes. 

Leif Pettersson fremlægger et banebrydende 

og meget spændende materiale 

med teorier baseret på den intuitive viden 

i Martinus kosmologi. Han udvikler 

en helt ny model, »GrundEnergiTeorien 

16 

– GET«, som modsigelsesfrit forener de 

fire fundamentale naturkræfter og dermed 

giver os »Teorien om alt«. Desuden 

fremlægges hypoteser, der kan forklare 

de bagvedliggende mekanismer i Einsteins 

almene og specielle relativitetsteorier, 

kvantefysikken med dens hypotetiske 

gravitoner, Higgs-partiklen samt 

det gådefulde mørke stof og den mørke 

energi. 

Bogen giver en logisk og sammenhængende 

løsning på mange af fysikkens 

uløste gåder, herunder meget af 

det, man arbejder med i menneskehedens 

hidtil største forskningsprojekt, 

partikelacceleratoren i CERN. Den er rigt 

illustreret med farvebilleder. 

Bogen indgår i New Cosmic Paradigm 

(NCP), der formidler en ny virkelighedsforståelse 

ud fra den intuitive viden i 

Martinus kosmologi med fokus på menneskets 

og videnskabens store spørgsmål 

om livet, bevidstheden og virkeligheden. 

For mere information se 

www.newcosmicparadigm.org. 

Forlaget

Karen L. French: The 

Hidden Geometry of Life. 

London 2012, Watkins 

Publishing. 240 s. ISBN 

9781780281087 

Harmonien i vores verden og i kosmos er 

altomfattende og respektindgydende. 

Det bliver på fremragende vis demonstreret 

i denne bog ved hjælp af tekst og 

billeder, der viser sammenhængene mellem 

kunst, geometri, videnskab, bevidsthed 

og spiritualitet. Vi får indsigt i meningen 

med vores eksistens gennem den 

orden, struktur og det betydningsindhold, 

der er grundlaget for naturen. 

French indleder sin bog med at diskutere, 

hvordan vores virkelighed er formet 

gennem tallenes og geometriens 

sprog – cirklerne, kvadraterne og trekanterne 

– der frembringer et mønster af 

rum-tid-eksistens, som bringes i bevægelse 

af livskraftens spiraler. Hun gør sig 

overvejelser om forskellige tilværelsesplaner, 

og hvordan vi bliver til set i lyset 

af hendes viden om klassiske metaforer 

for bevidsthed og opdagelsen af flere 

rum-tid-dimensioner. Hun beskriver 

også lyd, musik, lys og farve som bærere 

af den geometri, der fungerer som skabelon 

for skabelsen. 

Sidst i bogen undersøger Karen 

French teorierne om det holografiske 

univers og beskriver oldtidens spirituelle 

udtryksformer, afbildet på mandalaer og 

yantraer, der viser vores grundlæggende 

forbindelse med verden og bekræfter 

vores plads og værdi i skaberværkets 

uendelige cyklus. 

NEXUS 4 

juni/juli 2012 


Dave Patrick (red.): The 

View Beyond. London 2010, 

Polair Publishing. 288 s. 

ISBN 9781905398225 

Et af vor tids største genier – måske alle 

tiders – var Sir Francis Bacon (1561-1626). 

Han er kendt for sit banebrydende arbejde 

om videnskabelig metode, sin viden 

om den klassiske litteratur og jura og sin 

rolle som diplomat, kongelig rådgiver og 

finansminister. Han var tillige filosof, alkymist 

og mystiker med en vision om en 

gylden tidsalder, som skal transformere 

menneskeheden og verden. Han formodes 

også at være den egentlige forfatter 

til Shakespeares stykker. 

The View Beyond er en samling artikler 

redigeret af den skotske forfatter og alternative 

heilpraktiker Dave Patrick, udgivet 

i anledning af 450-året for Sir 

Francis Bacons fødsel. Blandt bidragyderne 

er Ervin Laszlo, som har skrevet 

bogens forord, Peter Dawkins om »Den 

store Fornyelse«, prof. John Henry om 

17


Bacons eksoteriske og esoteriske naturfilosofi 

og dr. Nick Lambert om temaerne i 

Bacons The New Atlantis. 

James North opfatter Sir Francis Bacons 

arbejde som bindeled mellem naturvidenskaben 

og den tidløse visdom, 

forfatter/astrolog Phillip Lindsay leverer 

en esoterisk-astrologisk tolkning af Bacon 

med referencer til den tredje stråle 

for kreativ intelligens, mens John Waterman 

diskuterer Bacons inspiration for teosofien 

og antroposofien. 

Andre bidragydere undersøger Bacons 

visioner for »En ny Verden«, hans 

anvendelse af koder og tal, hans normskabende 

arbejde med nye videnskabsområder 

inden for harmoni og alkymi, 

som er dukket op i de seneste år, og endelig 

hans vision om en forestående gylden 

tidsalder. 

Der er så utrolig meget, vi kan lære af 

denne store, vise personlighed. 

18 

NEXUS 4 

juni/juli 2012 

Alexis Mari Pietak: Life as 

Energy. Edingburgh 2011, 

Floris Books. 280 s. ISBN 

9780863157974 

Det materialistisk baserede, videnskabelige 

paradigme er utilbøjelig til at inddrage 

de levende organismers livsaspekt, 

fordi fokus er rettet mod de elementære 

dele som gener og molekyler. Det er heldigvis 

under forandring i disse år, godt 

hjulpet på vej af visionære biofysikere og 

forskere i biomedicin som fx Alexis Pietak, 

ph.d., der opfatter liv som en særlig 

form for energi. 

Forestillingen om »liv som energi« er 

ældgammel: den kendes som det kinesiske 

qi, det indiske ayurvediske systems 

prana, men også som 1700-tallets vestlige 

videnskabs vitalisme. Dr. Pietak forklarer, 

hvordan denne holistisk baserede forestilling 

blev undertrykt af den senere rationalistiske 

naturvidenskab, men aldrig 

forsvandt helt. Ideen blev optaget i den 

alternative del af lægegerningen som fx 

homøopati. Dr. Pietak bidrager med en 

ny indsigt i de levende systemers imponerende 

kompleksitet og demonstrerer, 

hvordan vi kan benytte os af »visualiseret 

fornuft« for at nå til en forståelse af 

den. 

Hun kommer også med forslag til, 

hvordan disse alternative perspektiver 

kan bringes i anvendelse inden for økologi, 

landbrug og sundhedsvæsen. Dr. 

Pietak beriger os med en kraftfuld metode 

til at forbedre vores liv og vores evne 

til at leve i samklang med økosystemerne 

og hele planeten. 

NEXUS 4 

juni/juli 2011

Forum 

Det klare morgenlys 

Jeg siger altid til mine medarbejdere: Tag 

aldrig beslutninger om aftenen. Vent altid 

til næste morgen. En træt hjerne kan 

ikke tænke klart. Efter en god nats søvn 

er hjernen udhvilet og ser alt klarere. 

Dengang jeg studerede, irriterede det 

mig, at mange af de indlysende fejl i relativitetsteorien 

ikke blev afsløret af alle de 

genier, der levede i begyndelsen af 1900tallet. 

Det blev fx fastslået, at når elektroner 

bevægedes af et statisk magnetfelt, så 

øgedes deres energi. I virkeligheden 

skete der ingen forøgelse af energien. 

Når elektronerne bevægedes af det statiske 

magnetfelt, skubbede magnetfeltet 

til elektronerne, og elektronerne skubbede 

tilbage på feltet. Derfor blev styrken, 

eller det statiske felts trykkraft, formindsket. 

Elektronenergien blev målt til 

at være øget alene på grund af, at feltstyrken 

var reduceret. 

Var den menneskelige hjerne kørt 

træt i begyndelsen af det forrige århundrede? 

Det tror jeg. Jeg tror folk var trætte 

af virkeligheden. Eddingtons påstand 

i 1919, at relativitet var korrekt, ekspederede 

øjeblikkeligt menneskesindet ud af 

denne verden og ind i en surrealistisk 

virkelighed. Hans målte forsinkelse af lysets 

passage af solen blev udråbt til at 

være et bevis for det krumme rum. Virkeligheden 

lignede pludseligt et maleri af 

Salvador Dali. Objekters længde afkortedes 

i deres bevægelsesretning, påstod relativitetsteorien. 

Og tiden udvidede sig, 

jo hurtigere noget bevægede sig. Tilmed 

øgedes en partikels masse i takt med, at 


den nærmede sig lysets hastighed. Der 

var korte sekunder og lange sekunder, 

korte metre og lange metre. Og sådan 

fortsatte det, den ene mere fantastiske 

påstand efter den anden. De foregående 

århundreders absolutter splintredes. 

Men er det ikke sandt, at absolutterne, 

der betød så meget for den vestlige civilisation, 

ikke var i stand til at forhindre 

den sanseløse ødelæggelse af liv og ejendom? 

Folk havde ikke længere tillid til 

absolutterne og råbte på noget andet. 

Einsteins surrealistiske erklæringer passede 

nøjagtigt til det folk fornemmede. 

Virkeligheden forvrængedes, og hvorfor 

skulle så ikke også den fysiske realitet følge 

efter? Folket omfavnede Einstein, fordi 

folket fik, hvad det havde brug for. Vi 

indså, at fysik er en samfundsvidenskab. 

Når vi i dag betragter relativitetsteorien, 

ser vi, hvor gennemhullet den er. Den 

er ved at kollapse. Den specielle relativitetsteori 

faldt i 2007, da man opdagede, 

at lysets hastighed varierer. Den almene 

relativitetsteori smuldrer, fordi de påståede 

gravitationsbølger ikke kan findes. 

Det er næsten, som om de sidste hundrede 

års fysik ikke har udviklet sig. Det 

eneste, den udrettede, var at tilfredsstille 

et menneskeligt behov. Var det vigtigt? 

Ja, det var det. I dag skuer vi ud over alle 

relativitetsteoriens blinde punkter og logiske 

brister og undrer os over, hvordan 

superbegavede mennesker kunne tro på 

sådan noget nonsens. Men vi lærte, at fysik 

er et produkt af tid og rum. Hjernen 

var træt i den mørke nat efter første verdenskrig, 

men i vore dages morgenlys, 

ser vi tingene meget klarere. 

Ron Bourgoin 

Infinite Energy 101 

jan./feb. 2012 

19


Debat om fri energi 

Nogle mennesker er overbevist om, at 

over-unity kan findes eller eksistere. Andre, 

som mig, tvivler. Over-unity kan 

nemt være målefejl – eller snyd. 

Når så mange (opfindere) på internettet 

taler om og viser videoer på You Tube 

af over-unity-systemer, så må der vel 

være noget om snakken; men det er jo 

ikke sikkert. Det skulle jo nødigt ende 

som Kejserens nye klæder. 

Konspirationsteorier fortæller, at vi aldrig 

har været på månen f.eks. Når en 

løgn fortælles 100 gange bliver den til 

sidst opfattet som »sandhed«. Det værste 

er, at nogle »opfindere« forsøger at tjene 

penge på at bedrage folk. 

Som en protest mod fejlinformation 

lavede jeg denne motor/generatordemo 

på You Tube: 

Part 1: 

www.youtube.com/watch?v=jKFTAobM-l0& 

email=comment_received&lc=rRer7X9saffYD 

WzIBEJB2UdeQ0HZhXkErkci1JEZPKI&lch= 

email&feature=email 

Part 2: 

www.youtube.com/watch?v=n93iIduG01I& 

email=comment_received&lc=fj82jDfxgL_51rD 

D5hHRh-cKVP-84jpZCogZe8f0Wsc&lch=email 

&feature=email 

20 

Jeg har skrevet nogle kommentarer under 

videoerne på engelsk. Her følger de i 

dansk oversættelse: 

Hej alle 

Jeg ønsker at starte en debat. Jeg er så 

træt af alle de videoer, som erklærer 

»selfrunning motorer, magnetmotorer, 

free-energy-motorer, overunity-power, 

vakuum-energi, tyngdekraft-motorer, 

perpetual-motion-free-energy« m.m. 

Bliv ikke narret af alle disse videoer: 

Intet virker uden tilførsel af energi. 

Der kan aldrig komme mere energi ud 

af et system, end der kommer ind i et system. 

Dette er et faktum. Dette er en naturlov. 

Evighedsmaskiner kan aldrig køre. 

Spild ikke tiden med efterligninger af sådanne 

ting. Jeg beklager – drøm ikke om 

fri energi fra mærkelige maskiner. Fri 

energi kommer fra solen og vinden. Det 

er min mening. 

NB: Jeg har nu kørt 35 timer på 2 stk. 

800 mAh NiMH akku-batterier, og så 

standsede den. Nu tror nogle på You Tube 

stadig, at der ikke er batterier i motor/ 

generatoren, selv om jeg har vist, at det 

er der. 

Lars Kroll 

Hej Lars! 

Jeg synes, at det er en smart og provokerende 

måde du får sat gang i den debat 

på. For mig, der er helt ny i »faget« fri 

energi, og som først hørte om det for 5 år 

siden, er der (heller) ingen konflikt med 

naturens love. 

Solenergi er fri energi. 

Vinden, som skabes af Solen og Jordens 

rotation, er fri energi for fuglen,

men ikke for mennesket – vi skal sætte 

sejl og lave møller. 

Træ er fri energi, hvis du er i en skov 

og bare kan samle det. 

Nedstrømsfloden kører du på frihjul, 

modstrøms må du arbejde. 

For mig er »fri energi« energiressourcer, 

der er tilstede – de skal ikke skaffes til 

veje, men der skal altså bygges »modtagere«. 

Fri energi er billig energi, fordi den 

ikke er kontrolleret. Dermed ikke sagt, at 

den ikke kan kontrolleres og fordyres. 

Billig og tilstedeværende energi, der 

ikke kræver transport, er en bombe under 

alle vore udgifter til udvinding af 

råstoffer, arbejdsprocesser og transport. 

Konsekvensen er, at vi må begrænse os, 

at vi må arbejde mindre, ellers tømmer vi 

Jorden for ressourcer. 

Sådan opfatter jeg »fri energi«. 

Claus Thomsen 

Over Unity – selve definitionen går på, at 

du får mere energi ud end den energi, 

der kommer ind. Den primære årsag til 

at man afviser sådanne maskiner er, at 

alle kendte videnskabelige love siger, at 

det ikke er muligt. 

Hvis universet havde lyttet til os med 

vores nuværende kendskab til fysikkens 

love, så ville det ikke eksistere. Den nuværende 

teori om universets skabelse 

går ud på, at i skabelsesøjeblikket, hvor 

ingenting blev til noget, så opstod der en 

ubalance imellem fysisk stof og antistof. 

Selv om vores nuværende viden siger, at 

universet burde have udslettet sig selv 

igen, så er vi her stadigvæk. 

Jeg tror faktisk mere på, at de overunity-forsøg, 

der tilsyneladende rent 


faktisk gør det umulige og genererer 

mere energi, end der kommes ind, mere 

er forsøg, der ved at interagere med en 

anden til dato ikke beskrevet lov, er lykkedes 

med at trække energi fra noget andet. 

Hvis man kigger på den ubrugte 

energi, som alene vores sol bombarderer 

os med i form af stråling etc., så er der 

masser af energi at trække på, hvis man 

ved, hvordan man kan tune ind på den. 

For at bruge billedsproget lidt, så er en 

over-unity-maskine måske i virkeligheden 

bare en slags »Sol-Celle«, som i stedet 

for at modtage lys og omdanne det til 

elektricitet, så modtager stråling eller andre 

energiformer, som vi enten allerede 

kender eller ikke kender endnu, og omdanner 

dem til elektricitet. 

Og vupti, hvis det er tilfældet, så overholder 

såkaldte over-unity-maskiner 

rent faktisk vores videnskabelige love. 

Kim Grønbek 

ing.dk/debat/15788 

27.12.10 

Kommentar til Kim Grønbeks indlæg: 

Begrebet Over Unity – selve definitionen 

går på, at du får mere energi ud end den 

energi, der kommer ind, og det vil aldrig 

kunne lade sig gøre med vores nuværende 

kendskab til fysikkens love. 

Men hvis en maskine får tilført en 

form for ukendt energi udefra og derfor 

afgiver mere elektricitet end tilført, kaldes 

den i folkemunde fejlagtigt en »overunity-maskine«, 

og den vil kunne virke. 

Så selvkørende maskiner vil aldrig 

kunne køre uden energi udefra (evighedsmaskinen). 

Lars Kroll 

21


Oslo har som en af de første hovedstæder 

i verden taget brintbusser i brug. Fem 

busser med brint i tanken vil fremover 

køre i fast rutefart mellem Oslo og Akershus 

syd for Oslo. 

– Med disse busser er vi ikke bare førende 

i Norge, vi er førende i hele verden, 

sagde den ansvarlige for miljø- og trafik i 

Oslo, Ola Elvestuen, til dagbladet Nationen, 

da de nye brintbusser blev taget i 

brug den 30. maj. 

Han håber, at de fem busser kan blive 

starten på en ny epoke, hvor den kollektive 

trafik er langt mere miljøvenlig end i 

dag. 

– 80% af drivhusgasserne i Oslo og 

Akershus stammer fra transportsektoren, 

og brintbusserne er ét blandt flere 

vigtige tiltag for at reducere udslippet af 

drivhusgasser, siger Ola Elvestuen. 

22 


Brintbusser i Norge 

Målet er, at den kollektive trafik i Oslo og 

omegn skal være klimaneutral i 2020. Det 

er belgiske Van Hool, der har leveret busserne, 

som skal dele garage med 16 hybridbusser 

og 22 busser, der kører på biogas. 

Busserne bliver fyldt op med brint i 

løbet af natten – en proces der tager ca. 15 

min. for hver bus. Brinten fremstilles ved 

elektrolyse, og der vil kun blive brugt 

strøm fra vedvarende energikilder til at 

drive elektrolyseanlægget. 

Hver bus er udstyret med brændselsceller 

med en samlet effekt på 150 kW, 

der leverer strøm til to elmotorer. Der 

slipper kun vanddamp ud af udstødningsrøret, 

og støjen fra busserne er 

yderst minimal sammenlignet med traditionelle 

dieselmotorer. 

Ud over et lavt støjniveau har elmotorer 

den fordel, at de kan opsamle 

bremseenergien, som bliver lagret i litiumbatterier. 

Batterierne kan levere en effekt 

på op til 100 kW og sikrer sammen 

med brændselscellerne rigelig effekt til 

elmotorerne. 

Eneste ulempe ved busserne er faktisk 

prisen. De koster i dag 11 mio. kr. 

stykket, men alle forventer, at prisen falder 

i takt med, at teknologien bliver mere 

udbredt. 

Oslo og Akershus kommuner, Norges 

Forskningsråd og Transnova, der hører under 

det norske vejdirektorat, har støttet 

projektet med 100 mio. kr. 

Torben Skøtt 

FiB 40 

juni 2012 

Påfyldningsstation for brint i Rosenholm. Busserne 

fyldes i løbet af natten.

DTU-forsker med sølvklæde 

Efter svære overvejelser stod seniorforsker 

Vibeke Frøkjær Jensen fra DTU torsdag 

den 8. marts frem i Danmarks Radios 

Aftenshowet og fortalte om sine kvaler 

som el-overfølsom. Hun var iført et klæde 

med sølvtråde for at beskytte sig mod 

den elektromagnetiske stråling i studiet. 

Det er kontroversielt, fordi Sundhedsstyrelsen 

ikke anerkender el-overfølsomhed 

som en sygdom. 

Seniorforsker Vibeke Frøkjær Jensen 

gjorde opmærksom på, at hun havde 

haft mange overvejelser, inden hun gik i 

studiet, fordi sygdommen efter hendes 

mening er tabubelagt i Danmark. 

– Jeg håber, at jeg ved at stå frem i dag 

kan give folk muligheden for at overveje, 

om el-overfølsomhed er grunden til, at 

de er syge. De får ikke nogen hjælp fra 

lægesystemet, sagde hun. 

Vibeke Frøkjær Jensen er uddannet dyrlæge 

og har en ph.d. i radiologi. Hun forsker 

selv i resistens og har haft brug for 

sin videnskabelige baggrund for at finde 

ud af, hvordan hun skulle forholde sig til 

sin lidelse. 

– Da jeg begyndte at mistænke el-overfølsomhed, 

læste jeg en masse videnskabelige 

artikler. Der findes chokerende 

meget dokumentation for, at det her påvirker 

hver eneste celle i vores krop. De 

symptomer, jeg får lige nu, er hovedpine, 

kvalme, lidt ondt i maven og hjerteforstyrrelser. 

Jo mere jeg bliver eksponeret 

for det, desto dårligere bliver jeg. 

– Der er forskellige forklaringer på de 


Vibeke Frøkjær Jensen iført klædet med sølvtråde 

i Danmarks Radios studie. 

forskellige symptomer, men den migrænelignende 

hovedpine skyldes en oxidativ 

proces i hjernen, hvor man faktisk får 

celledød. Så hvis man ikke beskytter sig 

selv, får man færre og færre hjerneceller, 

fortalte Vibeke Frøkjær Hansen. 

Hendes egen beskyttelse i studiet bestod 

i et klæde, som hun viklede om overkroppen. 

Klædet indeholder sølvtråde, 

som beskytter mod elektromagnetisk 

stråling. Af samme grund var der ekstra 

mikrofoner i studiet, da DR ikke ville risikere, 

at klædet også skærmede for signalerne 

til de trådløse mikrofoner. 

Samme materialer med sølvtråde kan 

ifølge Vibeke Frøkjær Jensen bruges til 

gardiner, og hun har i det hele taget afskærmet 

sit hjem for stråling. 

DR havde spurgt Sundhedsstyrelsen 

om el-overfølsomhed, der i Sverige er et 

anerkendt funktionshandicap. Svaret 

lød, at der ikke er videnskabeligt belæg 

for, at der eksisterer en sammenhæng 

mellem symptomerne og elektromagnetiske 

felter eller andre ting med elektricitet. 

De symptomer, som en række bor- 

23


gere angiver, må tilskrives andre årsager, 

som praktiserende læger må finde ud af 

hvad er, vurderer styrelsen. 

Det erklærede John Jalving, praktiserende 

læge og med i Foreningen af eloverfølsomme 

(EHS), sig uenig i. 

– I denne sag står Sundhedsstyrelsen utroligt 

meget alene i verden. Der ligger massive 

undersøgelser fra særdeles velkvalificerede 

forskere, blandt andet fra Frankrig, 

som har dokumenteret, at der virkelig 

er tale om en organisk sygdom, og jeg 

tror, at Sundhedsstyrelsen skal tage sagen 

op til revision, sagde han. 

John Jalving fremhævede, at undersøgelser 

dokumenterer, at der er tale om en 

sygdom, som »destabiliserer hjernemembranen 

og udskiller stresshormoner 

i massive mængder«. 

Vibeke Frøkjær Jensen fortalte, at hun 

ofte møder skepsis over for sygdommen, 

men ikke fra kollegerne på DTU. 

Magnus Bredsdorff 

ing.dk 09.03.12 

Indslaget kan ses på 

www.youtube.com/watch?v=rj-rBhqWxlo 

Trådløs energioverførsel 

En ny metode til finafstemning af trådløs 

energioverførsel, wireless power transfer 

(WPT), er blevet udviklet på North Carolina 

State University (NCSU). Ifølge NCSU 

kan metoden anvendes til opladning af 

elbiler, elektronik og andre teknologier. 

Forskerne har vist, at trådløs energioverførsel 

er mulig ved hjælp af magnetisk 

resonans, men små ændringer i af- 

24 

stemningen af sender eller modtager kan 

resultere i svigtende overførsler. 

Det forlyder, at en nyudviklet prototype 

er i stand til at løse dette problem 

automatisk – og præcist – ved at afstemme 

modtagerne i WPT-systemet. Forskerne 

fokuserede på modtagerne, fordi 

der allerede findes metoder til elektronisk 

præcisionsafstemning af senderne. 

– Vi tror på, at denne teknologi bringer os 

et skridt nærmere til at kunne producere 

WPT-systemer, der er anvendelige i 

praksis, sagde dr. Srdjan Lukic, som er 

adjunkt i afdelingen for elektronik og 

computerudvikling ved NCSU og medforfatter 

til en artikel om projektet. 

NCSU skriver i et notat, at WPT-systemer 

fungerer ved at overføre magnetiske 

bølger med en bestemt frekvens fra en 

sender til en modtager. De magnetiske 

bølger vekselvirker med en spole i modtageren, 

hvor de inducerer en elektrisk 

strøm. Hvis spolen er afstemt, så at dens 

resonansfrekvens svarer til frekvensen 

hos de magnetiske bølger, vil den producerede 

strøm blive forstærket. 

Men hvis modtageren og senderen 

ikke er afstemte, bliver systemet ineffektivt 

og overfører ikke energi af nævneværdigt 

omfang. Modtagerspolen vil 

stadig optage nogen strøm, men den bliver 

ikke forstærket. Det er et problem, 

fordi mange forhold har indflydelse på 

afstemningen af en modtager eller sender 

som fx temperatur eller nærhed til 

andre magnetiske objekter. 

Lukic og Zeljko Pantic udviklede en 

elektronisk prototype med flere kredsløb 

i modtageren, der tilfører de små mængder 

reaktiv kraft til modtagerspolen, der 

er nødvendige for at opretholde dens

oprindelige resonansfrekvens. Og hvis 

senderens afstemning skifter, er prototypen 

i stand til at spore den overførte 

strøm og justere modtagerens afstemning 

tilsvarende. 

– Næste trin er at forsøge at anvende teknologien 

til trådløst at oplade elektriske 

biler, sagde Lukic. 

www.theengineer.co.uk 

16.05.12 

Hartmut Müller for retten 

Dr. Hartmut Müller er i DIFØT- og lignende 

kredse kendt for begrebet Global- 

Scaling. Næsten alle, som har hørt Hartmut 

Müller holde foredrag om sin teori, 

har været begejstrede. Han viser eksempler 

fra naturen, hvor man tydeligt 

kan se fraktale strukturer som fx solsikker, 

bikager, nautiler osv. Global-Scalingstrukturer 

forekommer såvel i mikrosom 

i makrokosmos i en strengt struktureret 

form. 

I begyndelsen af februar i år fik Hartmut 

Müller imidlertid en fængselsdom 

på 4 år og 5 måneder for sin »Global-Scaling-svindel«. 

Da den var ventet, havde 

han taget flugten forinden. Esowatch 

skrev: 

»Global-Scaling er et pseudovidenskabeligt 

begreb, som Müller har ført frem 

bistået af mange medløbere. Der er skrevet 

bøger, afholdt konferencer og solgt 

værdiløse kurser. Af interesse for statsadvokaten 

var især firmaet GSDI Cyprus. 

Her havde man fortalt investorerne, at 

man ved hjælp af Global-Scaling ville udvikle 

en teknologi, der ville tillade overførsel 

af information med gravitations- 

Open Mind Conference 


Over hele den vestlige halvkugle er 

der stigende bevidsthed om, at det 

vist ikke går så godt med vores civilisation. 

Men der er mange indgange 

til denne erkendelse, og de mennesker, 

der ønsker at gøre noget 

ved det, har mange forskellige udgangspunkter. 

Derfor ser vi flere og 

flere møder og konferencer, hvor 

gode kræfter samles fra forskellige 

fagområder og interessegrupper 

med en kritisk holdning til den 

generelle udvikling. 

Den første af slagsen i Danmark 

afholdes i Skanderborg den 20.-22. 

september. Den er dog tænkt internationalt 

og afholdes (stort set) på 

engelsk med en fin liste af internationale 

foredragsholdere. 

Læs mere om arrangementet her: 

www.openmindconference.com 

Lokaliteterne og landskabet skulle 

være ret smukke! De bedste hilsner. 

Niels Harrit 

bølger. Det hele endte med bedragne investorer, 

ca. 9 mio. forsvundne euro og 

den hovedansvarliges selvmord.« 

Efter en rundspørge foretaget af redaktionen 

blandt personer, der har 

kendt dr. Müller, må vi konkludere, at 

han skilte vandene og til dels efterlod sig 

uafklarede forhold. En bedrager er han 

vel kun for dem, der ikke forstår hans 

idé. 

NET-Journal 03/04 

marts/april 2012 

25


Gennembrud for nyt batteri? 

Guoan Tai til venstre og Zihan Xu. 

Forskere ved Det polytekniske Universitet 

i Hongkong hævder, at de har opfundet 

et nyt slags grafenbaseret »batteri«, 

der udelukkende drives af energi fra varmen 

i omgivelserne. Apparatet påstås at 

opfange ionernes termiske energi i en 

opløsning og omdanne den til elektricitet. 

Deres forskningsresultater er ved at 

blive nærmere undersøgt af eksperter på 

området, og hvis de bekræftes, kan apparatet 

formodentlig finde anvendelse 

inden for en lang række områder bl.a. til 

energiforsyning af kunstige organer på 

basis af kropsvarmen, produktion af 

vedvarende energi og drift af elektronik. 

Ioner i en vandig opløsning bevæger 

sig med hastigheder på hundreder af 

meter pr. sekund ved rumtemperatur og 

tryk. Disse ioners termiske energi kan 

derfor nå op på adskillige kilojoule pr. 

kilogram pr. grad. Hidtil har der imidlertid 

ikke været gjort meget for at finde ud 

af, hvordan man kan udnytte denne 

energi til at producere kraft. 

Zihan Xu og hans kolleger konstruerede 

deres batteri ved at montere sølvog 

guldelektroder på en strimmel grafen. 

I deres eksperimenter viste de, at seks af 

disse apparater i serie, placeret i en op- 

26 

løsning af kobberklorid-ioner, fremkalder 

en spænding på mere end 2 V. Det er 

nok til at drive en normal rød lysdiode. 

Teknologien er helt anderledes sammenlignet 

med et konventionelt litiumion-batteri, 

der omdanner kemisk energi 

til elektricitet, forklarer Xu: »Outputtet 

fra vores apparat er fx vedvarende, og 

apparatet fungerer udelukkende ved at 

udnytte den termiske energi fra de omgivende 

kobberklorid-ioner, som – i teorien 

– er ubegrænsede.« 

Han fastholder, at »teoretisk vil batteriet 

levere en effekt i al evighed, med 

mindre det ødelægges. Der eksisterer ingen 

andre batterier af denne type». 

Ifølge forskerne fungerer batteriet 

næsten som en solcelle. Kobber-ionerne 

(Cu 2+ ) kolliderer konstant med grafenstrimlen, 

der udgør batteriet. Denne kollision 

er kraftig nok til at flytte en elektron 

fra grafenen. Elektronen kan så enten 

forbinde sig med kobber-ionen eller 

gå gennem grafenstrimlen og ind i 

kredsløbet. 

Da elektroner bevæger sig gennem 

grafenen med ekstremt høje hastigheder 

(takket være det forhold, at de opfører 

sig som relativistiske partikler uden nogen 

restmasse), bevæger de sig således 

meget hurtigere i det kulbaserede ma-

teriale end i den ioniserede opløsning. 

De frigjorte elektroner foretrækker derfor 

helt naturligt at bevæge sig gennem 

grafenkredsløbet frem for gennem opløsningen. 

Det er sådan apparatet producerer 

spænding, forklarer Xu. 

Forskerne opdagede også, at størrelsen 

på spændingen produceret af apparatet 

kunne forøges ved at opvarme 

den ioniserede opløsning og accelerere 

Cu 2+ -ionerne med ultralyd. Begge metoder 

virker, fordi de forøger ionernes kinetiske 

energi. Spændingen stiger også, 

hvis kobberklorid-opløsningen er mere 

koncentreret med Cu 2+ -ioner, fordi tætheden 

af Cu 2+ på grafenen vokser som 

følge heraf. Andre kationiske opløsninger 

kan også anvendes som fx Na + ,K + , 

Co 2+ og Ni 2+ , men de fremkalder lavere 

spændinger. 

Det er grafenens unikke atomare lagstruktur, 

der er afgørende for dette batteri, 

siger forskerne, der også har eksperimenteret 

med grafit og karbonnanorør-tyndfilm. 

De fandt ud af, at disse 

materialer kun fremkalder lave spændinger 

i mikrovolt-området. 

Bor Jang fra Nanotek Instruments i 

Dayton, Ohio, der har arbejdet med at 

fremstille superledere af grafen, siger, at 

det beskrevne koncept ser »meget interessant 

ud«, men »at der skal mere forskning 

til for at vurdere, om metoden kan 

levere tilstrækkelig energi til, at en praktisk 

anvendelse kan komme på tale«. 

Hongkong-holdet vil nu forsøge at 

forbedre effekten af deres grafenbaserede 

apparat og foretage nærmere undersøgelser 

af, hvordan det fungerer. 

Belle Dume 

nanotechweb.org 

08.03.12 

Patent på kold fusion 

Der er blevet godkendt et patent på kold 

fusion US 8,114,257. Det er muligvis første 

gang, det er sket – jeg husker i hvert 

fald ikke et tidligere patent af den art. 

Patent-embedsmændene prøver at 

bekæmpe fri energi efter bedste evne, så 

de godkender normalt ikke patenter på 

den slags. Her har anmelderen ikke 

nævnt ordet »kold fusion« eller energi, 

men i stedet talt om Electrolytic Cell and 

Method of Reducing Gamma Ray Emission. 

Patentet er således »gået under radaren«, 

dvs. embedsmanden har ikke indset, 

hvad det handlede om, men bare 

godkendt patentet. 

OU-demonstration 


Anders Heerfordt 

Et amerikansk firma Terawatt Research 

har udført et studie, de kalder Interactive 

Magnetic Oscillation. Tredjepartsmålinger 

viser Over Unity. LK/AH 

www.terawatt.com/ecm1/index.php?option= 

com_content&view=article&id=30&Itemid=86 

27


Generalforsamling 2012 

TIRSDAG DEN 11. SEPTEMBER afholdes 

i henhold til vedtægterne den ordinære 

generalforsamling med følgende 

dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 

2. Godkendelse af dagsorden. 

3. Formandens beretning. 

4. Arbejdsudvalgenes beretning. 

5. Kassereren fremlægger regnskabet. 

6. Valg til bestyrelsen. 

7. Formanden redegør for planerne 

for det kommende år. 

8. Eventuelt. 

På valg er Anders Heerfordt, bestyrelsesmedlem 

og formand, og Søren Birkelund 

Hansen, suppleant og revisor. 

Nyt fra udlandet 

Efter generalforsamlingen vil formanden 

orientere om sin deltagelse i internationale 

konferencer. Herefter er der mulighed 

for indlæg fra medlemmerne. 

 

Earthing 

TIRSDAG DEN 9. OKTOBER vil foredragsholderen, 

Claus B. Henriksen, redegøre 

for begrebet Earthing og herunder 

forklare, hvad antioxidanter, bedre 

søvn, det biologiske ur, stress, inflammation, 

smertelindring og elektromagnetisk 

stråling har med hinanden at gøre. 

Svaret er fysisk jordforbindelse. Så 

smid skoene og gå barfodet, udendørs, 

28 

Foreningsnyt 

KOMMENDE MØDER 

året rundt. Eller kom og hør, hvad du kan 

gøre for at få del i Moder Jords helende 

energi – den energi vi afskar os fra, da vi 

begyndte at gå med sko. Efter foredraget 

er der mulighed for at købe Earthing-produkter 

med 10% rabat. 

 

Mødested: Valby Kulturhus 

Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby 

(P på Toftegårds Plads – 600 m fra Valby 

st. – buslinjerne 1A og 4A lige til døren) 

Mødetid: 19.00 

Entré: medl. 30 kr., gæster 50 kr. – mødet 

11. september er dog gratis. 

 

Kommende mødedato 

Tirsdag den 13. november 

Programmet annonceres senere på 

www.difoet.dk, pr. email eller i bladet. Er 

du endnu ikke registreret i DIFØT’s 

mailliste, kan du sende en anmodning til 

foredragskoordinator Poul Schriver: 

poul@schriver.com 

Fremtidens teknik 

DIFØT’s medlemsmøde den 6. marts var 

usædvanligt. Vi fik forevist en frienergimaskine, 

som brugte 24 watt fra et bilbatteri 

og leverede omkring 600 watt ud. 

Den drev to kraftige projektører, som vel 

hver var omkring 300 watt. Smukt! AH 

http://medie1.dk/index.php?p=prd019dk.htm 

Om lysets væsen og betydning 

Denne udsendelse af bladet er vedlagt 2. 

del af Ernst Rasmussens artikel. 1. del 

blev bragt i 3 afsnit i diføt·nyt 98-100. Du 

har mulighed for at rekvirere 1. del af artiklen 

som manuskript ved at sende en anmodning 

herom til redak@difoet.dk.

diføt-nyt 102.vp - heerfordt.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?