HVAC 9 · 2004 - Techmedia

HVAC 9 · 2004 

3

INDHOLD 

DHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDHOLD INDH 

LEDER: 

Vi skal være bedre ................................................................. 6 

AKTUELT: 

Byggeriet udvikler fælles standarder .................................. 6 

Udvaskning af formaldehyd fra gasmotorrøggas .............. 8 

Stigende acceleration i salgsvæksten hos Grundfos ....... 8 

Energiselskaber lancerer ny 

energisparestrategi over for kommunerne ...................... 10 

Vejledning om gasfyrede luftvarmeanlæg ....................... 10 

Det fremtidige danske energisystem ............................... 25 

Debat om energibesparelser i byggeriet ......................... 38 

Navnenyt .............................................................................. 76 

Kurser + møder, Danvak..................................................... 77 

Kurser og møder .................................................................. 80 

Messer og konferencer ....................................................... 81 

Energi og miljø .................................................................... 82 

ARTIKLER: 

Kondensisolering af kølede rør ved 

anvendelse af vægkonceptet ............................................. 12 

Strålevarme til Rishøj hallen i Køge .................................. 18 

Nyt lavtryks varmeanlæg ................................................... 20 

Grundfos Alpha+ hos Fredericia 

Fjernvarme ........................................................................... 26 

Termiske anemometres usikkerhed ................................. 28 

Lyset er en kølebaffel .......................................................... 36 

Nyt lamineret glas giver bedre støjdæmpning ............... 40 

Gratis program til beregning af vinduers 

energimæssige egenskaber ............................................... 42 

Alternativ isolering bør ikke bruges ukritisk................... 44 

Danchip – et af verdens førende laboratorier 

til nanoforskning ................................................................. 46 

Omsider sætter medierne fokus på indeklima ................ 50 

Udluftning af gulvvarme .................................................... 52 

En ny CTS-epoke er nu landet i Danmark ....................... 54 

Ny Desigo-version med BACnet og LonMark ................. 58 

Messer .................................................................................. 60 

Manden der taler om mennesker fylder 70 år ................. 62 

4 

Naverland 35 

2600 Glostrup 

Telefon 43 24 26 28 

Telefax 43 24 26 26 

www.techmedia.dk 

Ledelse: 

Adm. dir. Steen Dragø Andersen 

Direktør Peter Christensen 

Formål: 

Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø 

Formidle ny viden og solid erfaring 

Forbedre indeklima og komfort 

Fremme en bæredygtig udvikling 

Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen 

ISSN 1603-9238 

Redaktion: 

Journalist DJ Lars Ungermann, 

redaktør (ansvarsh.) 

E-mail: lu@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 22 

Fax: 43 24 26 26 

Ingeniør Bendt Frandsen 

Civilingeniør Jørgen Gullev 

Direktør Lars Julø-Henriksen 

Civilingeniør Mogens Krighaar 

Civilingeniør Henrik Poulsen 

Civilingeniør Per Rasmussen 

Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum 

Akademiingeniør Jesper Videsen 

Energi & Miljø 

Projektleder Jegwan Kaaber 

E-mail: jegwan@kaaber.dk 

Redaktionskomité: 

Professor P.O. Fanger, 

Danmarks Tekniske Universitet. Formand 

Direktør Leif Kirk Thøgersen, 

Teknologisk Institut, Industri & Energi 

Kommunikationschef Merete Irner, 

LK as, Elbranchen 

Direktør Ove Rasmussen, 

OR-Ventilationsteknik I/S, 

Foreningen af Ventilationsfirmaer / FAV 

Direktør Kim Holst, Rørforeningen. 

Varmecentraler på biobrændsler ...................................... 64 

Energieffektiv ventilation 

i svømmehaller .................................................................... 66 

Brandt baner vejen – gennem beton ................................ 68 

NYE PRODUKTER: 

Spektakulære gæstebadeværelser, 

Gustavsberg A/S ................................................................. 70 

Varmeregulering af håndklæderadiator, Danfoss 

Afløbssadlen svejses på, Glynwed .................................... 71 

Niveauovervågning ved -230ºC, Ege Elektronik ............ 71 

Ingen kondens med Grundfos Conlift .............................. 72 

Munters præsenterer HM2 ................................................ 72 

Alsidig adsorptions-tørrer serie, Atlas Copco ................. 72 

Dykpumpeserie i rustfrit stål, KSB A/S ............................ 73 

Press-system til ledninger i jord, Viega A/S.................... 73 

Vaske for enhver smag, Gustavsberg .............................. 74 

Rustfri kuglehane til brugsvandsinstallationen, 

Armatec ................................................................................ 74 

Støvmængdemåler, Brdr. Jørgensen Instruments .......... 75 

FORSIDEN: 

Udvendige kølerør hos et af verdens førende 

laboratorier til nanoforskning 

Konstitueret forskningschef 

Søren Aggerholm, By og Byg. 

Projektchef Jørn Simonsen, Leif Hansen 

Rådgivende Ingerniører A/S 

Udenlandske agenter: 

Schweitz-Liechtenstein: 

Mediall Int. Werbung 

René Bachmann, Fröhlichstrasse 29, 

CH- 5200 Brugg, Schweiz 

Bladsekretær: 

Bente Olander 

E-mail: bente.olander@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 45 

Fax: 43 24 26 26 

ANNONCER: 

Johnny Elmeskov 

E-mail: johnny.elmeskov@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 18 

Fax: 43 24 26 26 

Annonceproduktion 

Anne Kold 

E-mail: ak@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 96 

Fax: 43 24 26 90 

ABONNEMENT: 

Mariann Hulkvist 

Tlf.: 43 24 26 41 

Abonnement 13 nummre om året 

Kr. 886,- inkl. moms. 

Eller bestil direkte på 

shop.techmedia.dk under Fagblade 

LAY-OUT: 

Susanne Amby 

Sats, repro: 

TechMedia a/s 

Tryk: 

P.J. Schmidt Grafiske Produktion 

UDKOMMER: 

13 gange om året 

Oplag 

8.209 stk. 

heraf 3.104 i betalt abonnement 

Citater fra artikler i "VVS" skal ske med tydelig kildeangivelse. 

Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer, forudsætter 

udgiverens skriftlige tilladelse. 

HVAC 9 · 2004


5

Det nye bygningsreglement 

BR05 står for døren. 

Når det udkommer til 

næste år, betyder det 

igen, at varmeforbruget 

nedsættes i nybyggeri. 

Det er en ganske fornuftig 

ting. Det nuværende 

BR95 førte til en reduktion 

i varmetabet på en 

tredjedel, da det det trådte 

i kraft, og nu skal der 

reduceres tilsvarende i 

det nye BR05. 

Det stiller store krav til 

arkitekter, projekterende, 

6 

Leder: 

Vi skal være bedre 

Af Mogens Krighaar, medlem af HVAC Magasinets fagredaktion 

entreprenører, håndværkere, 

producenter af byggematerialer 

og andre, 

der er involveret i nybyggeri. 

Valg af design, materialer 

og bygningsdele 

bliver vigtig. Det bliver 

væsentligt, at byggeriet 

opføres i overensstemmelse 

med tegninger og 

beskrivelser. Der bliver 

mindre plads til afvigelser. 

En ting er, at byggeriet 

på papiret ser korrekt 

ud, men de anvendte 

komponenter og installationsarbejdet 

skal også 

fungere efter hensigten. 

Denne udfordring skal 

branchen være klar til, og 

det vil den gennem uddannelse, 

udvikling og 

erfaring. 

Men en ting, vi ikke må 

glemme, er, at byggeriet 

skal kunne fungere i 

fremtiden og have et lavt 

energiforbrug. Styringen 

og reguleringen af bygningens 

energiforbrug 

skal virke og være optimalt 

indstillet. De nye 

bygningsinstallationer 

Byggeriet udvikler fælles standarder 

Syv af den danske byggebranches største aktører har aftalt at stå sammen om 

at indføre fælles IT-standarder for det fremtidige samarbejde 

Carl Bro, COWI, Hoffmann, 

MT Højgaard NCC, Rambøll 

og Skanska har aftalt at 

bakke op om at indføre 

fælles IT-standarder i byggeriet. 

Målet er at skabe 

bedre betingelser for samarbejde 

i hele branchen. 

-Alle er enige om, at digital 

integration er nødvendig i 

byggeriet. Udbredt brug af 

fælles standarder vil komme 

alle til gode. Kommunikationen 

vil flyde lettere, arbejdet 

kan udføres mere effektivt, 

og det betyder i sidste 

ende bedre og billigere 

byggeri, siger IT Leder for 

Rambøll bag Grundfos-fabrik i Kina 

Grundfos har hyret Rambøll 

som totalrådgiver på byggeriet 

af en ny pumpefabrik 

ved Shanghai i Kina. 

Fabrikken bliver i første 

Byggeri og Drift i COWI, 

Jørgen Emborg. 

Digital konvergens 

Samarbejdet, der har fået 

arbejdstitlen Digital Konvergens, 

omfatter blandt andet 

standarder for e-mails, mangellister 

og web-baseret 

projektstyring. 

Alt er baseret på foreningen 

bips’ (byggeri - informationsteknologi 

- produktivitet 

- samarbejde) standarder, 

som branchen selv har været 

med til at udvikle. Derfor er 

standarderne allerede i brug 

mange steder i branchen. 

omgang på 28.000 kvadratmeter, 

men skal siden udvides 

til 55.000 kvadratmeter 

og er Grundfos’ hidtil største 

byggeri uden for Dan- 

Frontløberprojekter 

Standarderne bliver introduceret 

i en række såkaldte 

frontløberprojekter, som 

virksomhederne vælger ud 

blandt deres løbende projekter. 

Her vil udvalgte opgaver 

blive udført med anvendelse 

af standarderne. 

Sidst på året gør initiativtagerne 

status og udvælger de 

endelige standarder. Derefter 

vil de opnåede resultater 

og erfaringer blive stillet til 

rådighed for branchens 

øvrige aktører, som samtidig 

inviteres til at indføre standarderne. 

mark. Første etape af byggeriet 

er netop sat i gang og 

skal stå færdig om ni måneder. 

bliver nødvendigvis 

mere „højt-teknologiske“. 

Derfor er bedre overleveringsinstruks 

også nødvendig. 

Når bygningen 

overdrages kræves, der 

en grunding instruks fra 

entreprenør og installatør 

til bygherre om hvordan 

installationerne styres. 

Bliver installationerne 

mere teknologiske, end 

brugeren selv kan finde 

ud af - er det spildt arbejde 

og det lave energiforbrug 

opnås næppe. 

Energimærke 

for gasfyrede 

villakedler 

Dansk Gasteknisk Center, 

DGC, har i samarbejde 

med gasselskaberne 

udarbejdet et energimærke 

for gasfyrede villakedler. 

Energimærket giver forbrugeren 

mulighed for at 

sammenligne de forskellige 

kedlers energiforbrug. 

På tilsvarende måde som 

for energimærket for 

elapparater har kedler 

med det laveste energiforbrug 

et A og kedler 

med det højeste energiforbrug 

G. 

Ud over information 

vedrørende energiforbrug 

indeholder mærket informationer 

omkring kedlens 

emission af kvælstofilte 

(NO x), kedlens årlige 

elforbrug og antallet af 

vandhaner, kedlen kan 

forsyne med varmt vand 

samtidig. 



7

Åbent hus hos Danvak 

Flytningen af Danvaks sekretariat 

fra Rødovre til 

Ballerup fra den 1. juli markeres 

nu med et åbent husarrangement 

for medlemmer, 

forretningsforbindelser 

og andre medlemmer af 

Danvak. 

Arrangementet er fredag 

den 10. september mellem 

kl. 14.30 og 17.00 og foregår 

i de nye lokaler på adressen 

Lautrupvang 1B, 2. sal, 

Ballerup. 

Danfoss har 

solgt grossistfirma 

Danfoss har solgt sine kølegrossist-virksomheder 

i 

Elsmark Holding med en 

omsætning på cirka 720 

millioner kroner og 380 

ansatte til den svenske 

koncern G&L Beijer. Det 

svenske selskab fordobler 

med dette køb dets omsætning 

i salg af produkter til 

køle- og frys. 

Samarbejdet mellem Danfoss 

og Beijer Kyla fortsætter 

efter handlen og forstærkes 

yderligere. 

-lun 

8 

Større kloakker 

vinder frem 

Meget tyder på, at en ny 

funktionspraksis for dimensionering 

af kloakker 

vil 

føre til brug af større rør i 

de danske afløbssystemer. 

Det skriver bladet 

Dansk Beton. 

Den nye funktionspraksis 

på området, som er et 

værktøj til danske kommuner 

med ansvar for 

afløbssystemer, har dels 

til formål at sikre ensartede 

dimensionskriterier på 

tværs af kommunegrænser 

og dels at hjælpe 

kommunerne med at leve 

op til god praksis på 

området. 

Udvaskning af formaldehyd 

fra gasmotorrøggas 

Dansk Gasteknisk Center, 

DGC, har opfundet og undersøgt 

en metode til udvaskning 

af formaldehyd fra 

gasmotorrøggas. 

Der blev gennemført fuldskalaforsøg 

med udvaskning 

af formaldehyd i en 

scrubber (vasketårn). Forsøgene 

viste, at det med pilotanlægget 

umiddelbart var 

muligt at fjerne 66 procent 

af formaldehyden fra røggassen, 

samt omdanne 

mere end 97 procent af det 

optagne formaldehyd i 

væskefasen. 

Resultaterne kan indgå som 

et element i den løsningspakke, 

der er nødvendig for 

at overholde Miljøstyrelsens 

krav for formaldehyd fra 

gasmotoranlæg. Pilotprojek- 

Stigende acceleration 

i salgsvæksten hos Grundfos 

Grundfos-koncernen har 

efter rekordåret 2003 været i 

stand til at øge salgsvæksten 

yderligere. Koncernens 

omsætning nåede i første 

halvår 2004 op på 5.956 mio. 

kroner – en vækst på 12 

procent i forhold til samme 

periode i 2003. 

Aktivitetsniveauet er højt 

overalt i koncernen, og 

Grundfos oplever ikke decideret 

lavvækst på væsentlige 

områder. Fremgangen er 

stærkest i Fjernøsten (45 %), 

Østeuropa (21 %) og i USA 

(20 %, målt i US-dollars) – 

topscorerne er Tyrkiet med 

72 %, de baltiske lande med 

55 % og Kina med 45 %. På 

de „modne“ vesteuropæiske 

Grundfos-markeder – Tyskland, 

England, Frankrig og 

Italien – stiger salget med 

6-9 %. Fremgangen afspejler 

sig også i det samlede antal 

tet er finansieret af Elkraft 

og gasselskaberne. 

En sidegevinst ved projektet 

er, at der er udviklet en 

metode til behandling af 

kedelkondensat for formaldehyd. 

Denne er af DGC 

anvendt til afhjælpning af et 

problem på Ringkøbing 

Fjernvarmeværk, hvor 1.100 

m 3 kedelkondensat årligt 

ikke kunne holde spildevandskravene. 

Den udviklede 

metode er billig og nem 

at bruge. 

Gasselskabernes Teknisk 

Chef Gruppe har bedt DGC 

om at arbejde videre med 

vaskeprocessen for at gøre 

den kommercielt tilgængelig 

på markedet gennem en 

egnet leverandør af udstyr. 

medarbejdere i koncernen, 

som pr. 1. august har rundet 

12.500. På trods af store 

udvidelser af produktionskapaciteten 

uden for Danmark, 

har det også været 

nødvendigt at ansætte flere 

i produktionen i Danmark 

for at kunne følge med den 

stigende efterspørgsel. 

Aktuelt beskæftiger Grundfos 

godt 5.000 medarbejdere 

i Danmark. 

Resultatet før skat er i første 

halvår 2004 steget med 19 

% til 445 mio. kroner – det 

er 7,5 procent af omsætningen. 

På baggrund af resultatet 

for første halvår forventer 

koncernchef Jens Jørgen 

Madsen, at den samlede 

indtjening i kroner for hele 

2004 vil blive minimum den 

samme som i rekordåret 

2003. 

Danske håndværkere 

har et elendigt ry 

Håndværkernes elendige 

omdømme er en af hovedudfordringerne 

for 

den danske byggebranche. 

Danskerne nærer en 

udtalt skepsis over for 

f.eks. tømrere, murere og 

VVS-installatører, ifølge 

en undersøgelse foretaget 

af Ugebrevet Mandag 

Morgen. 

To ud af tre danskere 

mener, det er svært at 

gennemskue, om håndværkerne 

udfører deres 

arbejde ordentligt. Et 

flertal mener ikke, at 

håndværkere holder deres 

aftaler og kommer til 

tiden. 

Millionordre til 

Brunata 

i Bulgarien 

Brunata a/s har vundet en 

licitation i Bulgarien. Virksomheden 

skal levere i alt 

2.564 varmevekslerstationer. 

Vekslerstationerne har 

en effekt mellem 0.1 MW og 

1.6 MW, og skal anvendes i 

forbindelse med fjernvarmetilførsel 

til bygninger, som 

er tilsluttet Sofia fjernvarmeforsyning. 

Ordren har en samlet værdi 

af cirka ni millioner 

EUR svarende til cirka 67 

millioner kroner. Brunata 

har i de sidste 10 år leveret 

tæt ved 10.000 

vekslerstationer, og det 

har betydet en gennemgribende 

forbedring af mulighederne 

for at regulere 

varmeforsyningen til de 

enkelte rum i bygningerne. 

I forlængelse af denne ordre 

forventer Brunata at skulle 

levere varmefordelingsmålere 

– enten kapillarmålere 

eller elektroniske tofølermålere. 

Den elektroniske måler 

er blevet en succes, blandt 

andet fordi batteriet i måleren 

kan udskiftes, når det er 

opbrugt efter 10 til 12 år. 

www.ege-elektronik.com. 



9

Vejledning om 

gasfyrede 

luftvarmeanlæg 

I Danmark er der cirka 

10.000 til 15.000 gasfyrede 

luftvarmeanlæg til 

boligopvarmning. Mange 

af disse anlæg er af ældre 

dato. Statistikken viser 

ifølge Dansk Gasteknisk 

Center, at der i løbet af 

de seneste 15 år i den 

type anlæg, der kan karakteriseres 

som åbne, 

enten via en gasfyret eller 

vandbåren kalorifere, er 

blevet registreret 12 

ulykker eller hændelser, 

hvilket må karakteriseres 

som værende højt sammenlignet 

med andre 

typer gasopvarmningsanlæg. 

Gasreglementet foreskriver 

ikke obligatoriske 

vedligehold på disse 

anlæg, men DGP har i en 

servicemeddelelse anført, 

hvilke operationer der bør 

gennemføres ved service 

og vedligehold af luftvarmeanlæg. 

DGC har for gasselskabernes 

Fagudvalg for 

Gasanvendelse og Installationer 

udarbejdet en 

vejledning om, hvordan 

dette arbejde bør/skal 

udføres, samt hvad man 

ellers kan gøre af tiltag 

for at forhindre uheld i 

fremtiden. 

Vejledningen beskriver 

de operationer, der er 

nødvendige, når et gasfyret 

luftvarmeanlæg skal 

vedligeholdes og de 

sikkerhedsmæssige forhold 

skal kontrolleres. 

Særligt risikoen for spredning 

af forbrændingsprodukter 

i boligen og 

dermed risikoen for COforgiftning 

er kritisk for 

denne type anlæg. 

Vejledningen kan hentes 

på: www.dgc.dk 

10 

Energiselskaber lancerer ny 

energisparestrategi 

over for kommunerne 

Energiselskaberne landet 

over forsøger sig nu med en 

ny strategi for sammen med 

kommunerne at opprioritere 

energispareindsatsen. Den 

nye strategi betyder, at el-, 

naturgas- og fjernvarmeselskaberne 

går sammen og 

tilbyder landets kommuner 

en samlet ”energisparepakke” 

med gode råd om, hvordan 

kommunerne kan spare 

el, naturgas og fjernvarme i 

de kommunale bygninger. 

Strategien har været afprøvet 

over for erhvervslivet. 

Og resultaterne herfra har 

været så opmuntrende, at 

energiselskaberne nu også 

vil afprøve metoden over for 

kommunerne. 

Der er et stort potentiale for 

energibesparelser i den 

offentlige sektor, hvor den 

samlede energiregning ofte 

er 10 – 15 procent højere 

end nødvendigt. Energirådgiverne 

i energiselskaberne 

vurderer på forhånd, at 

billedet er det samme i 

kommunerne, hvor de største 

energityve er: lys, venti- 

Energistyring privatiseres 

Århus Amt overlader 

samtlige medarbejdere og 

opgaver fra amtets Bygnings- 

og Energikontor til 

Rambøll og Årstiderne 

Arkitekterne. 

Rambøll skal fremover stå 

for rådgivning og energi- 

Pris for fremme af digitalt byggeri 

Seniorforsker Nils Lykke 

Sørensen fra By og Byg er en 

ihærdig forkæmper for digitalisering 

af byggeriet. I en 

række projekter har han 

blandt andet demonstreret 

hvordan byggeriets parter i 

praksis kan bruge 3D-modeller 

i forbindelse med brugerinddragelse 

og beslutningstagning. 

lation og IT-udstyr samt 

uøkonomisk drift af varmeanlæg. 

El-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne 

har udvalgt 

ti kommuner til at deltage i 

projektet. Energiselskaberne 

tilbyder, at kommunernes 

børneinstitutioner får 

kortlagt energiforbruget og 

siden få overdraget et energisparekatalog, 

som også 

udsendes til resten af landets 

kommuner og børneinstitutioner. 

Holder energirådgivernes 

forhåndsvurderinger stik, 

kan landets daginstitutioner 

spare over 20 millioner 

kroner pr. år på den samlede 

energiregning i en tid 

med skattestop og krav til 

kommunerne om at øge den 

kommunale service. 

Det er planen, at energispareprojektet 

i de 10 kommuner 

skal danne ”skole”, så der 

landet over bliver etableret et 

samarbejde mellem energiselskaber 

og kommuner om 

at spare på energien i alle de 

kommunale bygninger. 

styring for amtet, og afdelingsleder 

Geo Viftrup 

Mikkelsen fra Rambøll ser 

frem til samarbejdet, som 

han håber vil ekspandere, 

når den kommende Region 

Midtjylland ser dagens 

lys. 

3. juni belønnede Boligfonden 

Kuben denne indsats 

ved at tildele Nils Lykke 

Sørensen rejselegatet ‚Den 

Gule Mursten‘, som uddeles 

„til støtte og opmuntring for 

yngre aktører der har gjort 

noget særligt til fremme af 

kvalitet og produktivitet 

indenfor byggeriet“. 

Mere plads til Pfizer 

Verdens største medicinalvirksomhed, 

Pfizer, 

skal have mere plads. De 

nuværende bygninger i 

Ballerup, der er fra 1999, 

er blevet for trange, og 

derfor udvides nu med en 

tilbygning på 3.100 m 2 . 

Tilbygningen kommer til 

at bestå af to nye fløje, 

der ud over kontorfaciliteter 

blandt andet skal 

rumme et stort auditorium. 

Birch & Krogboe er 

rådgivende ingeniør på 

samtlige discipliner i 

forbindelse med projekteringen 

af de nye bygninger. 

Foruden de nye tilbygninger 

omfatter opgaven 

også ændringer af de 

eksisterende bygninger - 

indeklimaet i de „gamle“ 

kontorbygninger, der 

omfatter to fløjbygninger 

og en midterbygning, 

forbedres. 

Arkitekt og projekteringsleder 

er arkitekterne Dall 

& Lindhardtsen. 

Byfornyelsen 

flytter fra 

Boligministeriet 

Regeringens beslutning om 

at foretage en ministerrokade 

og etablere det nye Familieministerium 

giver en 

række ressortomlægninger i 

Erhvervs- og Boligstyrelsen. 

Byfornyelsen og det støttede 

byggeri flyttes til Socialministeriet, 

mens erhvervslejeloven, 

digital samordning 

samt lovgivning om 

andelsboliger og ejerlejligheder 

bliver i Erhvervs- og 

Boligstyrelsen. 

Cirka 60 medarbejdere 

flytter til Socialministeriet. 

Det drejer sig om ansatte i 

fagområdet Boligmarkedet 

og administrative medarbejdere. 



11

12 

Kondensisolering af 

kølede rør ved anvendelse af 

vægekonceptet 

Det er ikke alene til rør i køleinstallationer at kondensisolering er påkrævet, men også 

i almindelige koldtvandsinstallationer hvor forbruget er så stort, at vandtemperaturen, især om sommeren, 

ligger under luftens dugpunkt. 

Formålet med kondensisolering 

af kølede rør er for det 

første, som betegnelsen 

antyder, at forhindre kondensdannelse 

og dermed at 

det drypper fra rørene. For 

det andet at nedsætte kuldetabet 

og dermed el-forbruget 

til kølemaskinerne. Det er 

dog ikke alene til rør i køleinstallationer 

at kondensisolering 

er påkrævet, men også i 

almindelige koldtvandsinstallationer 

hvor forbruget er 

så stort, at vandtemperaturen, 

især om sommeren, 

ligger under luftens dugpunkt. 

Der foreligger nu en ISO/ 

CEN standard (pr EN/14114) 

vedrørende kondensisolering 

af kolde rør, som forventes 

endelig vedtaget i nær fremtid. 

Standarden omhandler 

tre forskellige metoder til at 

formindske vanddampdiffusionen 

ind i isoleringen og 

dermed fugtophobning i 

isoleringen: 

Installering af en dampbremse 

Anvendelse af et isoleringsmateriale 

med en høj vanddampmodstand 

(lille permeabilitet) 

Anvendelse af en dampbremse 

og et kapillaraktivt 

stof til kontinuert at fjerne 

kondenseret vand fra røroverfladen 

til omgivelserne, 

(vægekonceptet). 

Tidligere var den første 

metode næsten enerådende, 

Af Vagn Korsgaard, Professor Emeritus, DTU, BYG 

idet de tilgængelige isoleringsmaterialer 

var meget 

diffusionsåbne (Kiselgur og 

mineraluld). 

Først med fremkomsten af 

de elastomere skumprodukter 

og plastskum (1954) blev 

metode B anvendelig og er 

nu den mest udbredte metode, 

selvom disse produkter 

med hensyn til brandegenskaber 

(røgudvikling) er 

dårligere end mineraluld. 

I henhold til de tyske normer 

(Din 4146) er anvendelse af 

mineraluld kun tilladt i forbindelse 

med en helsvejset/ 

loddet metalkappe (Dobbelmantel). 

Først med udviklingen af 

vægekonceptet (metode C) 

er det blevet sikkert at anvende 

mineraluld til kondensisolering. 

Formålet med standarden er 

at kunne beregne, hvor 

meget vanddamp der diffunderer 

ind gennem de forskelligekondensisoleringssystemer 

og over tid akkumuleres 

i isoleringen. Da isoleringsværdien 

forringes med stigende 

fugtindhold, er det 

muligt at vurdere, såfremt 

denne sammenhæng kendes, 

hvor mange år der går, 

inden isoleringsværdien er 

forringet så meget, at temperaturen 

på isoleringens 

overflade bliver så lav, at 

fugt i den omgivende luft 

kondenserer på overfladen 

og begynder at dryppe, så 

isoleringen må udskiftes. 

Standardens beregninger 

forudsætter, at isoleringssystemet 

fungerer ideelt. 

For systemer med en dampbremse 

i form af en udvendig 

kappe eller beklædning 

af plast eller metal forudsættes 

det at alle samlingerne er 

tætte og at dampbremsen er 

ubeskadiget, hvilket i praksis 

ikke er tilfældet. 

For systemer baseret på 

isoleringsmaterialer med høj 

diffusionsmodstand (mværdi) 

(lav permeabilitet) 

forudsættes det ligeledes, at 

alle samlinger er tætte, hvilket 

heller ikke er tilfældet i 

praksis. Det gælder især for 

elastomere produkters limede 

samlinger, som har en 

tilbøjelighed til med tiden at 

åbne sig, hvorved den effektive 

µ-værdi formindskes 

kraftigt. 

I modsætning til de to foregående 

systemer, der er 

baseret på at minimere 

mængden af indtrængende 

fugt, er vægekonceptet 

baseret på, at den fugt der 

uvægerlig trænger ind i 

isoleringen, fjernes igen ved 

vægevirkning ligeså hurtigt 

som den trænger ind, hvorved 

isoleringen holder sig tør 

og bevarer sin isoleringsværdi. 

Ifølge DS 452, Termisk 

Isolering af Kolde Installationer, 

skal den specifikke 

dampmodstand for dampspærrer 

have en modstand 

på 250 GPa m 2 s / kg. Vægekonceptet 

opfylder indirekte 

dette krav. 

Vægekonceptet 

I det følgende skal vægekonceptets 

virkemåde beskrives. 

Fugt kan i denne sammenhæng 

transporteres på tre 

måder. 

Ved konvektion (luftstrømning) 

sammen med fugtig 

luft. 

Ved diffusion af vanddamp 

igennem porøse materialer. 

Ved kapillarsugning (vægevirkning) 

i porøse materialer. 

Ideen i vægekonceptet bryder 

helt med den traditionelle 

tankegang. I stedet for ,at 

forsøge at forhindre vanddampene 

i den omgivende 

luft i at diffundere ind i isoleringen, 

hvor den kondenserer, 

bevirker vægesystemet, 

at kondensvandet ved vægevirkning 

suges ud lige så 

hurtigt, som det dannes til 

isoleringens overflade (kappen) 

, hvorfra det fordamper 

til den omgivende luft. 

HygroWick-systemet 

På fig. 1 er vist, dels en 

simpel udførelse af vægekonceptet 

dels en kommerciel 

udførelse Rundt om 

røret er lagt et vandsugende 


vægestof, som føres ud igennem 

en slidse i isoleringen 

og en eventuel Al-folie belægning. 

I den simple udførelse 

er vægestoffet ført ud 

gennem overlægget i rørskålens 

Al-folie belægning. I 

den kommercielle udførelse 

er den udragende del af 

vægen dækket af en kappe 

med udstansede fordampningshuller 

udfor den udragende 

væge. Når kondensvandet 

er suget ud til hullerne 

i kappen ved vægevirkning 

og samtidig er blevet 

opvarmet til næsten rumtemperatur, 

vil det fordampe, 

se eksempel 3. 

Fig. 1. Hygro Wick-systemet. 

Vægekonceptet virker ligesom 

køle- eller frysetørring 

der anvendes til skånsom 

tørring af en række levnedsmidler. 

Princippet beror på, 

at vandmolekyler søger hen 

mod de koldeste flader og 

fortætter (dug på vinduer 

eller flasker). Emnet, der skal 

tørres, anbringes i en lukket 

beholder i nær kontakt med 

en kold flade, samtidig med 

at emnet tilføres lidt varme. 

Ved kondensisolering udgøres 

beholderen af kappen, 

hvori emnet, der skal tørres, 

her mineralulden, befinder 

sig og den kolde flade er 

kølerøret, og varmen tilføres 

fra omgivelserne igennem 

kappen. 

Demonstration 

af vægekonceptet 

Vægekonceptets funktion 

kan demonstreres på en 

enkel måde i løbet af nogle 

få timer. Demonstrationsopstillingen 

er vist på fig. 2. 

Den består af en følsom 

(0,01g) elektronisk vægt, der 

tilsluttes en PC. På vægten 

anbringes et lukket rørstykke 

fyldt med is og isoleret 

med en mineralulds rørskål 

uden en dampbremsende 

kappe. På PC-skærmen kan 

det direkte ses, hvor hurtigt 

vægten forøges på grund af 

vanddamp, der diffunderer 

ind igennem isoleringen og 

kondenserer på det kolde 

rørstykke. 

Anbringes et tilsvarende 

rørstykke ligeledes uden 

▲ 

HVAC 9 · 2004 13

Fig. 2 Forsøgsopstilling til demonstration af Hygro Wick-systemets virkemåde 

kappe på vægten, men med 

væge-systemet monteret og 

med opfugtet vægestof, kan 

det på PC-skærmen ses, 

hvor hurtigt kondensvandet 

tørrer ud. Hældningen af 

udtørringskurven er flere 

gange større end af opfugtningskurven, 

hvilket viser, at 

udtørringen sker hurtigere 

end opfugtningen, selv om 

der ikke er nogen dampstandsende 

belægning eller 

kappe. Dette er dog kun 

muligt i en kortere periode, 

da der naturligvis ikke over 

længere tid kan udtørres 

mere fugt, end der diffunderer 

ind og fortætter på rørstykket. 

I det viste eksempel 

ses, at ligevægten indtræder 

efter cirka seks timers forløb. 

I praksis vil rørisoleringen 

normalt altid blive forsynet 

med en ret diffusionstæt 

belægning eller beskyttelseskappe, 

hvorved systemets 

udtørringsevne bliver flere 

hundrede gange så stor som 

opfugtnings hastigheden, 

hvilket betyder, at systemet 

ikke er særlig følsomt overfor 

beskadigelser af kappen eller 

af den håndværkmæssige 

udførelse. Rørskålene (lamelmåtterne) 

leveres som regel 

med en Al-kappe pålimet på 

fabrikken og monteres derudover 

på stedet ofte med 

en PVC-kappe blandt andet 

af udseendemæssige grunde, 

som gør systemet endnu 

mere robust. 

Når vægesystemet i opstartsfasen 

er tørt, vil der 

diffundere vanddamp ind 

gennem de udstandsede 

huller eller overlægget i 

kappen, som vil kondensere 

på det kolde rør og opfugte 

vægen. 

Når vægen ved kapillarsug- 

14 

ning (hårrørsvirkning) er 

blevet fugtig helt ud til kappen, 

hvilket kan tage dage 

eller uger, vil der ikke længere 

kunne diffundere vanddamp 

ind gennem hullerne, 

da vanddamptrykket i hullerne 

på grund af den fugtige 

væge normalt vil være højere 

end i luften. Der vil derfor 

indstille sig en ligevægt 

mellem den vanddamp, der 

diffunderer ind gennem 

eventuelle beskadigelser i 

Al-kappen og PVC-kappen 

og det der fordamper fra den 

fugtige væge i de udstandsede 

huller i PVC-kappen, 

hvorfor isoleringen holder 

sig tør, hvilket tydeligt fremgår 

af røngtenbilledet, fig.3. 

Den mængde vanddamp, 

der kan fordampe fra den 

udragende væge, afhænger 

naturligvis af partialtryksforskellen 

mellem den fugtige 

væge og den omgivende luft 

og vil helt ophøre, hvis dugpunktet 

i den omgivende luft 

bliver lig med temperaturen 

af den udragende væge. 

Fig. 3 Røntgen skanning af fugtfordelingen. 

Modsat vil den mængde 

vanddamp, der vil diffundere 

ind gennem kappen og 

eventuelle beskadigelser 

vokse, når dugpunktet i den 

omgivende luft stiger. Der vil 

derfor være en øvre grænse 

for dugpunktet (partialtrykket) 

i den omgivende luft 

hvor vægekonceptet kan 

holde isoleringen tør. 

Denne øvre grænse for dugpunktet 

vil med en ubeskadiget 

Al-kappe være lig med 

temperaturen af vægen i 

fordampningshullerne og vil 

normalt først indtræde, når 

den relative luftfugtighed 

nærmer sig 100 procent, 

hvor der også vil indtræde 

overfladekondensation på 

kappen, som ved alle isoleringsystemer. 

Udføres køleinstallationen 

med almindelige stålrør, bør 

de principielt korrosionsbehandles, 

da vægestoffet inde 

omkring røret er fugtigt, 

ligesom ved de andre kondensisoleringssystemer. 

Ved udskiftning/reparation 

af andre typer isoleringssystemer, 

fordi de er blevet for 

våde, er det nødvendigt at 

lukke ned for køleanlægget 

for at rørene kan tørre inden 

ny isolering pålægges. Dette 

er ikke nødvendigt ved 

HygroWick systemet, idet 

vægesystemet vil fjerne 

kondensvandet. 

HygroLock-systemet 

Ved køleinstallationer til for 

eksempel levnedsmiddelindustrien, 

hvor der stilles 

store hygiejniske krav til 

rengøring, som medfører, at 

rør skal afvaskes, kan fordampningshuller 

eller en 

udragende væge i overlæg- 

get i kappen ikke accepteres. 

Til løsning af dette problem 

er HygroLock-systemet 

udviklet. Systemet kan ligesom 

HygroWick-systemet 

beskrives som et selvtørrende 

og selvtætnende isoleringssystem. 

Systemet er vist på fig. 4 og 

adskiller sig kun fra Hygro- 

Wick systemet derved, at 

vægen kun er ført ud i mellemrummet 

mellem de to 

kapper, og at den yderste 

kappe ikke har fordampningshuller. 

Herved vil der 

opbygges et vanddamptryk i 

luftspalten imellem de to 

kapper, som efter nogen tids 

forløb vil stabilisere sig på et 

damptryk, der er lig med 

damptrykket i den omgivende 

luft. Når ligevægten er 

indtrådt, kan der ikke længere 

diffundere vanddamp ind 

gennem den ydre kappe. 

Den tid det tager, inden 

ligevægten indtræder, afhænger 

især af den ydre 

kappes diffusionsmodstand 

og kan vare adskillige dage, 

se eksempel 4. 


som vil kunne tørre ud ved 

diffusion gennem den ydre 

vandtætte kappe, vil ligeledes 

især afhænge af kappens 

diffusionsmodstand. Jo mere 

diffusionsåben kappematerialet 

er, desto lettere vil utilsigtet 

vandindtrængen gennem 

utætheder i den vandtætte 

kappe kunne tørre ud. 

Da de to systemer er selvtætnende 

også ved mindre 

beskadigelser af kappen eller 

mindre omhyggelig arbejdsudførelse, 

er det den mængde 

vanddamp, som diffunderer 

ind ved afslutninger, 

samt ved tilslutninger til 

flanger og ventiler m.v., som 

skal kunne tørre ud gennem 

de lige rørstrækningers 

fordampningsarealer. 

For HygroWick-systemet 

vist på fig. 1 vil der fra de frit 

eksponerede huller (140 a 5 

mm) kunne fordampe flere 

kilo vand pr år. Det samme 

gælder for HygroLock systemet 

på fig. 4, hvis den ydre 

kappe er af polyamid elle 

HDPM-fibre (Tyvek). Gen- 

▲ 



15

nem en PVC-kappe (Isogenopak) 

med limede rundgående 

og langsgående overlæg 

vil der kun kunne udtørre 

cirka 20 g/m pr. år under 

de på fig.4 viste konditioner. 

Dette vil normalt være tilstrækkeligt, 

idet afslutninger 

og tilslutninger ved ventiler 

og flanger m.v., skal udføres 

særligt omhyggeligt ved 

rørsystemer, der skal kunne 

tåle afvaskning. 

Med nittede eller falsede 

kappesamlinger vil der kunne 

udtørre flere kilo pr. år, 

men så er kappen heller ikke 

vandtæt. 

Beregningseksempler 

I CEN/ISO standarden er der 

angivet de nødvendige 

matematiske formler til 

beregning af vanddampdiffusion 

ind til det kolde rør for 

de tre omhandlede isoleringsmetoder, 

idet det antages, 

at der kun sker fugttransport 

ved diffusion og 

ikke ved konvektion. Dette 

kan begrundes med, at der 

kun er en forskel i vanddamppartialtrykket 

inde ved 

røret og ude i den omgivende 

luft, men ikke nogen 

lufttrykforskel mellem røret 

og omgivelserne. De små 

luftmængder, der udveksles, 

når barometerstanden ændrer 

sig, er uden betydning. 

For lodrette rør kan den 

omvendte skorstensvirkning 

dog medføre, at fugtig rumluft 

strømmer ind gennem 

eventuelle utætheder i kappen 

eller ved limsamlinger, 

der har åbnet sig. Dette kan 

forhindres ved at lodrette 

rørstrækninger udføres efter 

HygroLock-systemet. 

Som nævnt tidligere forudsætter 

standardens beregninger, 

at isoleringen er 

udført ideelt og er ubeskadiget, 

hvilket næsten aldrig er 

tilfældet i praksis, hvortil 

kommer, at der med tiden vil 

opstå utætheder for eksempel 

på grund af beskadigelser 

eller limsamlinger, der 

åbner sig. Nogle beregningseksempler 

vil belyse dette. 

I efterfølgende eksempler 

forudsættes det, at det kolde 

rørs temperatur er konstant 

ca. 5°C, at den omgivende 

lufts temperatur er konstant 

16 

Fig. 4. HygroLock-systemet. 

ca. 25°C og den relative 

luftfugtighed ca. 70 %. Dugpunktet 

er følgelig ca. 19 °C 

og vanddampens partialtryk 

ca. 2.200 Pa. Inde ved røret 

er partialtrykket ca. 900 Pa, 

svarende til mætningstrykket 

ved ca. 5 °C. 

Diameteren af det kolde rør 

er 60 mm og med en isoleringstykkelse 

på 30 mm 

bliver isoleringskappens 

diameter 120 mm. Isoleringsmaterialetsvarmeledningsevne 

sættes til 

l = 0,04 W/m K. Overgangsisolans 

R = 0,14 m 2 K/W . 

I standarden er det valgt i 

stedet for diffusionsmodstanden 

( z-værdi GPa/m 2 s / 

kg), at anvende den tyske 

tradition, at angive et isoleringsmateriales 

diffusions 

modstand Z-værdi ved en 

dimensionsløs talstørrelse 

betegnet med det græske 

bogstav m som materialets 

m-værdi. 

Definitionen på m-værdien 

er forholdet mellem vanddamppermeabiliteten 

do for 

stillestående luft og d for det 

pågældende materiale : m = 

d o /d = z/z o. 

Til angivelse af en dampbremses 

diffusionsmodstand 

anvendes i standarden, 

ligeledes efter tysk tradition, 

den diffusionsmodstandsækvivalente 

tykkelse af et 

stillestående luftlag betegnet 

med s d = z d. Efter min opfattelse 

er begge størrelser 

helt overflødige og komplicerende. 

I regneeksemplerne 

vil jeg derfor anvende de 

fysiske størrelser: 

Specifik vanddamppermeabilitet 

( gennemtrængelighed) 

d kg/m s Pa. 

For stillestående luft anvendes 

værdi d o = 2,0 -10 . 

Vanddampmodstand z for 

en given tykkelse z GPa m 2 

s /kg. 

Eksempel 1 

Det kolde rør isoleres med en 

mineraluldsskål uden Albelægning. 

I stedet pålægges 

en 0,3 mm PVC-kappe 

med limede langsgående og 

rundgående samlinger. 

Kappens temperatur beregnes 

til ca. 23°C, hvilket er ca. 

4°C højere end den omgivende 

lufts dugpunkt på ca. 

19°C, der er derfor ingen 

risiko for overfladekondens, 

som først vil indtræde, hvis 

luftens relative luftfugtighed 

hæves til ca. 95 %. PVC 

foliens z-værdi er ca. 200 

GPa m 2 s /kg, og den rørformede 

kappes z-værdi beregnes 

til 530 GPa m s/kg. Den 

mængde vanddamp, som i 

løbet af et år vil diffundere 

ind gennem den ubeskadigede 

kappe og kondensere 

på det kolde rør beregnes til 

ca. 80 g/m pr. år. I løbet af 

en 10-årig periode bliver det 

til ca. 800 g. Da mineraluld 

er imprægneret, så det ikke 

er vandsugende, vil kondensvandet 

samle sig inde 

omkring røret. Tykkelsen af 

det våde lag mineraluld 

beregnes til ca. 0,8 mm og 

vil kun medføre en ubetydelig 

forringelse af rørskålens 

isoleringsevne. 

Erfaringen viser imidlertid , 

at i praksis er situationen en 

helt anden, idet kappen før 

eller siden bliver beskadiget 

og de limede eller tapede 

samlinger vil åbne sig. Ligeledes 

er det vanskeligt at 

udføre helt diffusionstætte 

afslutninger og tilslutninger 

ved ventiler m.v. 

Eksempel 2 


rørskål af skumgummi med 

en m- værdi på 5.000 svarende 

til en z-værdi på 2,5 x 10 4 

GPa m 2 /kg for materialet i 1 

m tykkelse. For en 60/120 

mm rørskål giver det en zværdi 

på 2760 GPa m 2 s/kg. 

Diffusionsmodstanden er 

således ca. 5 gange større 

end for PVC-kappen i det 

foregående eksempel, og 

den akkumulerede fugtmængde 

i løbet af en 10-årig 

periode bliver tilsvarende 

mindre. Åbner en limsamling 

sig, sker der en drastisk 

forringelse af diffusionsmodstanden 

(m-værdi), som det 

fremgår af figuren. 

Eksempel 3 

(HygroWick-systemet) 

I rørskålsisoleringen af mineraluld, 

eksempel 1, indlægges 

et kapillaraktivt vægemateriale, 

som vist på fig. 1. 

I PVC-kappen er der udstandset 

140 fordampningshuller 

pr. m. med en diameter 

på 5 mm. Kappen monteres 

således, at alle huller er 

ud for den udragende del af 

vægen. Fordampningsarea- 

– 4 

let udgør derfor 27,5 x 10 

m2 . 

I standarden er der angivet 

en fordampningsfaktor fe = 6 

x 10 -8 kg/m 2 s Pa. Under de 

ovenfor anførte forudsætninger 

kan der gennem hullerne 

fordampe ca. 3200 g/m pr år, 

hvilket er ca. 40 gange så 

meget som diffunderer ind 

gennem PVC-kappen i eksempel 

1. På grund af fiberproblematikken 

er mineraluldrørskåle 

normalt forsynet 

med en Al-foliebelægning, 

som når den er beskyttet af 

en PVC-kappe kan anses for 

100% diffusionstæt. Det 

betyder, at en udtørringskapacitet 

på ca. 3200 g/m pr år 

står til rådighed til udtørring 

af fugt, som måtte diffundere 

ind gennem afslutninger 

og tilslutninger ved ventiler 

m.v. 


Eksempel 4 

(HygroLock-systemet) 


rørskål af mineraluld med en 

Al-foliebelægning og en ydre 

kappe af PVC-folie uden 

udstansede fordampningshuller. 

Der er rundt om det 

kolde rør lagt et kapillaraktivt 

vægestof, som er ført ud 

gennem slidsen i rørskålen 

og afsluttet med korte udragende 

flige i mellemrummet 

mellem Al-folien og PVCkappen. 


som diffunderer ind gennem 

PVC-kappen, der har limede 

langsgående og rundgående 

samlinger er i eksempel 1 

beregnet til 80 g/m år eller 

ca. 0,22 g/ m pr. døgn. Denne 

vanddampmængde vil 

kondensere på det kolde rør 

og bevirke en langsom opfugtning 

af vægestoffet. 

Arealet af vægestoffet er ca. 

0,3 m 2 pr. m og tykkelsen 0,2 

mm, hvilket giver et rumfang 

på ca. 60 ml. 

Når vægestoffet har opsuget 

ca. 50 ml vand pr. m og 

derved er blevet ca. 80% 

mættet, er det blevet kapillaraktivt 

og dermed i stand til 

at suge kondensfugt fra 

røroverfladen og ud til mellemrummet 

mellem Al-folien 

og PVC-kappen. Den tid, der 

medgår inden vægestoffet er 

80%, er ca. 230 døgn, og der 

vil opbygges et vanddamppartialtryk 

i mellemrummet 

mellem Al-folien og PVCfolien. 

Når partialtrykket er blevet 

ligeså højt som partialtrykket 

i den omgivende luft, i eksemplet 

2200 Pa, vil der ikke 

længere kunne diffundere 

vanddamp ind gennem 

PVC-kappen. Da vægestoffet 

i spalten i rørskålen er fugtig, 

vil der ske en tilbagediffusion 

af fugt og kondensering 

på det kolde rør, men 

her vil det opsuges af vægestoffet 

og ved kapillarsugning 

igen suges tilbage 

ligeså hurtigt, som det kondenserer, 

da fugttransport af 

vand ved kapillarsugning i 

vægen er mange gange 

større end fugttransport ved 

diffusion selv om mineralulden 

har meget lav diffusionsmodstand. 

Dette er eftervist ved ”finite 

element” beregninger og 

ved røntgen scanning se fig. 

3, hvilket også bekræfter den 

foran omtalte køle-tørringsproces, 

som bevirker, at 

mineralulden holder sig helt 

tør på nær noget ubetydelig 

hygroskopisk fugt. Stiger 

vanddamptrykket i den 

omgivende luft, enten fordi 

temperaturen eller den relative 

luftfugtighed stiger eller 

en kombination af de to, så 

vil partialtrykket i mellemrummet 

mellem Al-folien og 

PVC-kappen stige tilsvarende, 

så ligevægten bibeholdes. 

Hygro-Wick og Hygro-Locksystemerne 

kan ved anvendelse 

af de rigtige 

isoleringsprodukter(mineraluld), 

vægestof (glasfibervæv) og 

kappe materiale (metal) 

udføres helt ubrændbare, i 

modsætning til elastomere – 

og plastskum produkter, der 

består af organiske materialer, 

der indeholder kulstof, 

som kan brænde. 

Vægesystemet markedsføres 

af ISOVER, Saint Gobain i 

Europa under varemærket 

HygroWick og i USA af 

Owens Corning under varemærket 

VaporWick . 

HygroLock systemet, der 

ikke har fordampningshuller, 

har hidtil kun været udført 

på nogle få køleanlæg, men 

forventes på længere sigt at 

afløse HygroWick systemet 

med fordampnings-huller i 

kappen. 

Konklusion 

Vægesystemets anvendelighed 

til kondensisolering af 

kølede rør er blevet bekræftet, 

såvel teoretisk ved matematisk 

modellering, som 

fysisk ved laboratorieforsøg 

og i praksis ved mange 

kommercielle installationer, 

udført siden 1993. ■ 

Referencer 

PCT patenter PI90041386 og 

PI9004568 

ASHRAE Handbook of Fundamentals 

2001, Chapter 23. 

Korsgaard, V. Nye systemer til 

kondensisolering af kølerør, DIB 

Teknisk Isolering, Nr. 3, sept. 2002. 

Crall, Chr. Chill Out, An evaluation of 

”self-drying” insulation for use on 

chilled water piping, NIA, Insulation 

Outlook, Aug. 2004. 


I august 2003 blev der 

installeret Waterstrip 

strålevarme i ny sportshal 

i Køge af firmaet 

Helge Frandsen A/S. 

18 

Strålevarme 

til Rishøj hallen i Køge 

Firmaet Helge Frandsen A/S har leveret Waterstrip strålevarme 

Af Anne-Mette Sørensen, Helge Frnadsen A/S 

I august 2003 blev der installeret 

Waterstrip strålevarme 

i ny sportshal i Køge 

af firmaet Helge Frandsen 

A/S. 

Waterstrippanelerne følger 

taghældningen og er placeret 

mellem spærene direkte 

under loftet i begge sider af 

hallen., så de ikke tager 

noget af lofthøjden og så der 

ikke kan ligge bolde ovenpå. 

Temperatur forskellen 

mellem gulv og loft er minimal, 

og derved opnås der en 

større energibesparelse. 

Halinspektør Leif Gøthler 

siger: -Da hovedentreprenøren 

foreslog strålevarme i 

sportshallen, kunne jeg 

straks tilslutte mig ideen, 

da jeg har tidligere været 

ansat i Viby hallen, hvor der 

også var installeret strålevarme, 

og mine erfaringer 

er rigtig gode. Jeg må også 

sige, at vi er meget tilfredse 

med strålevarme som varmekilde. 

Anlægget afgiver 

absolut ingen støjgener, og 

samtidig er det jo ideelt 

med strålevarme i en 

sportshal, da der ingen 

luftcirkulation er, når der 

spilles for eksempel badminton. 

Komforten i top 

-Komforten er i top, gulvet 

er lunt, hvilket især vores 

gymnaster sætter stor pris 

på. At panelerne er placeret 

i loftet, er en stor fordel, da 

de dermed ikke tager vægareal. 

Vi bruger meget lidt 

energi til opvarmning og 

dermed spares mange penge 

på driftsomkostningerne. 

Derudover kan sportshallen 

opvarmes meget hurtigere, 

end jeg forventede. 

Helge Frandsen A/S er 

specialiseret i varmesystemer, 

det vil sige både stråle- 

varme og luftcirkulationsvarme. 

Med disse anlæg 

tilbydes optimale opvarmningsløsning 

til industrien 

og andre større lokaler også 

med store lofthøjder. 

Strålevarme generelt 

Med strålevarme er det 

muligt for en virksomhed 

både at sætte temperaturen 

ned, og dermed at spare på 

forbruget af energi samt at 

sikre en uændret eller forbedret 

komfort for sine 

medarbejdere. 

Princippet i et strålevarmeanlæg 

er det samme, som 

når solen opvarmer jorden. 

Solen udsender varmestråler, 

der absorberes i jordens 

overflade. Overfladen bliver 

opvarmet og afgiver varme. 

Fra Waterstrip strålevarmepaneler 

sendes varmestråler 

som passerer uhindret gennem 

luften uden energitab. 

Når strålerne rammer konstruktionsdelene 

absorberes 

en del af den indgående 

stråling, og resten vil reflekteres, 

alt efter materialets 

fysiske egenskaber, hvorefter 

de afgiver varme til 

rummet. 

Waterstrippaneler opvarmer 

i første omgang konstruktionsdelene 

og sekundært 

luften. Det medfører, at 

varmen ikke ender oppe 

under loftet, og derfor opnås 

den ønskede varme med 

meget lavere energiforbrug. 

Komfortniveauet er optimalt 

da Waterstrip udsender en 

naturlig behagelig varme, 

uden kuldepunkter eller 

træk. Som en ekstra fordel 

er denne opvarmelsesform 

lydløs. 



19

20 

Her beskrives et varmeanlæg, hvor energiforbruget får første prioritet, 

dagens indjusteringsproces med tilhørende arbejde er borte, og hvor forenklinger i systemerne 

giver øget sikkerhed mod fejl i projektering, udførelse og installation. 

Forfatteren har arbejdet med disse problemstillinger gennem mere end 10 år 

Det optimalt energimæssige 

væskesystem havde været, 

at væsken strømmede gennem 

rørnettet af egen kraft 

(uden energitilførsel), eller 

med pumpedrift med mindst 

mulig energitilførsel. Vi ved, 

at øget pumpetryk = øget 

energi. Vi ved også, at alt 

udstyr, som indgår i varmeanlægget 

medfører tryktab, 

og tryktab = energitab. Det 

betyder, at alt udstyr i varmeanlægget 

(struping af 

vandmængden), som strengt 

taget ikke er nødvendig, skal 

undgås, og at vi også skal 

holde pumpetrykket lavest 

mulig. 

Struping af vandmængden 

og derefter øgning af pumpetrykket 

bliver som at køre 

bil med påsatte bremser og 

samtidig ”gassen i bund” – 

ren energi-sløs! 

Vi ved også, at et varmeanlæg 

gerne er i drift 30-40 år. 

Det betyder energi-sløs over 

lang tid, hvis anlægget ikke 

er projekteret med lavest 

mulig energiforbrug for øje. 

Indjustering af vandstrømmen 

Den mest sædvanlige måde 

at regulere varmeanlæg på 

har hidtil været med såkaldt 

temperaturregulering, hvor 

vandmængden mere eller 

mindre forsøges holdt konstant. 

I disse systemer må 

hver rørforgrening indregule- 

Paul Tengesdal er uddannet ingeniør 

fra Høgskolen i Stavanger i 

1969. Han er en af grundlæggerne 

af COVENT AS, Norge som producerer 

luftbehandlings-aggregater. 

Nu er han daglig leder og hovedejer 

i COVA AS, som arbejder med 

mængdestyring i vandbårne varme- 

og kuldeanlæg. 

Nyt lavtryks varmeanlæg 

Af Paul Tengesdal, ingeniør, maskinteknik, COVA AS 

Fig. 1. Forskellige sekundærkurser udformet 

som lukket reguleringssløjfe. 

Læg mærke til at alle er uden sekundærpumpe. 

res med egne ventiler eller 

strupeskiver for at få anlægget 

i hydraulisk ballance. 

Dagens traditionelle anlæg 

er altså baseret på ekstra 

udstyr for indregulering af 

de enkelte kurser, med øget 

energiforbrug, mere arbejde 

og større omkostninger som 

resultat. Kan dette undgås? 

Brug af åbne reguleringssløjfer 

Udekompensering af turtemperaturen 

er et eksempel på 

en åben reguleringssløjfe. 

Informationen flyder i bare 

en retning uden at danne 

nogen egentlig sløjfe. Regulatoren 

bestemmer turtemperaturen 

på grundlag af 

udetemperaturen (efter 

fyringskurven). 

For at en forhåndsbestemt 

kurve skal give ønsket resultat, 

må bygningskroppen 

være udført i henhold til 

specificerede data, varmekursene 

skal være nøjagtig 

dimensionerede, varmeelementene 

skal være leveret 

som specificeret og vandstrømmen 

skal være justeret 

til beregnet værdi. Med 

andre ord, en række forudsætninger 

og faldgruber for 

at opnå tilfredsstillende 

resultat. Kan også dette 

undgås? 

Problemet får højst aktualitet, 

når termostatventiler 

ikke anvendes. 

Fleksibel pladsering 

af reguleringsenheden 

Ved traditionel temperatur- 

regulering vil vandtemperaturen 

i røret ændres, eftersom 

reguleringen ændres, 

for vandbatterier kan du få 

en ganske håbløs regulering, 

hvis reguleringen ikke sker 

ved forbrugeren men med 

for eksempel 50 meter rørlængde 

mellem reguleringsenheden 

og forbruger. I 

disse systemer kan temperaturen 

ud af røret være helt 

anderledes end inde i røret, 

fordi temperaturen hele 

tiden svinger i rørets længderetning 

i takt med, hvordan 

reguleringen ændres. 

Vandtemperaturen kan 

sågar være væsentlig højere i 

rørets udløb end i dets indløb. 

Dette vil let forårsage pendling 

i systemet. 

Ofte vil det være ønskeligt at 

tage hensyn til helt andre 

forhold, som nærhed til elektrisk 

tavle, få samlet mest 

mulig på samme sted, korte 

rørføringer og lignende forhold. 

Er det muligt at konstruere 

varmeanlæg, hvor 

reguleringsenheden kan 

placeres hvor som helst i 

rørnettet, valgfrit på tur- eller 

returrør? 

Brug af sekundærpumper 

Alt reguleringsudstyr koster 

penge. Det samme gælder 

for pumper i anlægget. For 

hver pumpe som installeres, 

medfører det elektrisk installation 

samt montagearbejde 

og drift- og vedligeholdsomkostninger 

senere. Derfor 

skal der benyttes færrest 

mulige pumper. Er det mulig 

at undgå sekundærpumper 

og i stedet klare sig med kun 

hovedpumpen i varmeanlægget? 

▲ 



21

Det nye varmesystem 

Ved hjælp af ny teknologi og 

ny viden er det nu muligt at 

konstruere et nyt lavtryks 

varmeanlæg, hvor man undgår 

alle de problemstillinger, 

som er nævnt ovenfor. Konstruktionen 

baserer sig på 

følgende tre forudsætninger: 

1. Der skal bruges ren 

mængdestyring. Med det 

menes, at der ikke skal bruges 

pumper i nogen af reguleringskredsene.Vandmængden 

transporteres af 

en pumpe i hovedfordelingsnettet. 

2. Der skal altid bruges lukkede 

reguleringssløjfer. Føler 

registrerer temperaturen, 

som via regulatoren styrer 

reguleringsenheden, som 

ændrer vandmængden til 

forbrugeren, som ændrer 

temperaturen, som føler igen 

registrerer. Føler sørger med 

andre ord, via det øvrige 

udstyr, for at den rigtige 

temperatur holdes i rumluften. 

3. I stedet for traditionelle 

motorventiler (modulerende) 

skal der bruges raske magnetventiler 

(af/på) kombineret 

med elektronik, som 

styrer åbningstiden – kold 

reguleringsenhed. 

Det nye lavtryks-varmesystem 

bliver enklere, sikrere, 

billigere og sparer mere 

energi end dagens traditionelle 

systemer. Dette skal vi 

se nærmere på. 

Lukket reguleringssløjfe 

Når vi regulerer et varmebatteri, 

radiatorer, gulvvarme 

osv., skal den enkelte sekundærkurs 

altid have en lukket 

reguleringssløjfe, se fig. 1. 

En reguleringssløjfe som vist 

her, vil altid sørge for sig, 

uden at ”tænke” på det 

øvrige udstyr i distributionsnettet. 

Reguleringsenheden SV 

arbejder hele tiden for at 

tilfredsstille det indkommende 

signal fra føler, og fører 

den nødvendige væskemængde 

ind i kredsen. Reguleringen 

sørger altså, til 

enhver tid, for rigtig væskemængde 

i kursen, og ikke 

udenforstående udstyr som 

traditionel løsning. Derfor er 

det ikke nødvendigt for et 

22 

Fig. 2. Varmeanlægget har ren mængdestyring, hvor vandmængden 

transporteres af en pumpe i hovedfordelingsnettet. Forshunting 

fv gulvvarme bruges, hvis vandtemperaturen er mellem 60 og 

80°C. Ved lavtemperaturanlæg sløjfes forshuntingen. 

mængdestyret system at 

blive indreguleret til hydraulisk 

balance, som et distributionssystem 

for temperaturregulering 

altid må. 

Systemopbygning 

Fig. 2 viser, hvordan de 

forskellige sekundærkurser 

kobles til hovedfordelingsnettet.Hovedfordelingsnettet 

skal dimensioneres med 

lavest mulig rørtryksfald, dog 

med hensyn til røromkostninger 

og pumpeomkostninger 

(også driftsudgifter). 

Brug rørmodstand i hoved- 

nettet mindre end 50 Pa/m. 

Hovednettet skal sørge for 

nok vandmængde til den 

længst bortliggende forbruger, 

når alle de øvrige forbrugere 

samtidig også har fuld 

vandmængde. Med lidt 

rørtrykfald i hovedfordelingsnettet 

er tilgangen lige god 

over hele nettet, og der 

opnås stabile forhold mellem 

de enkelte kurser, og man får 

en enkel og varig indregulering 

mellem kursene. 

Der benyttes færrest mulig 

pumper, dvs. en hovedpumpe 

i hovedfordelingsnettet, 

Fig. 3. Eksempel på reguleringsenhed (magnetventil med 

elektronik). 

en pumpe i fjernkursen for at 

kompensere for tillægstryktabet 

i dette rørnet, og en 

pumpe til forshunting af 

gulvvarmen. Alle pumper 

bør være trykstyret for at 

spare på energien. 

Når man dimensionerer 

pumpen, må man bare huske 

på, at den ventil og 

kredsen, som har størst 

trykfald, får nok vandmængde. 

De øvrige ventiler er 

dermed garanteret nok 

vandmængde. Pumpen skal 

nemlig levere: Vandmængde 

tilsvarende summen af alle 

kurser, med pumpetryk 

tilsvarende den kurs som har 

størst trykfald. 

Reguleringsenheden for 

varmebatteri er udstyret 

med frostsikring, dvs. med 

en egen føler indmonteret i 

batteriet, på luftsiden, som 

ved eventuel frostfare åbner 

øjeblikkelig for tilførsel af 

varmtvand og hindrer frostsprængning. 

Reguleringsenhed 

i stedet for motorventil 

Reguleringsenheden består 

af magnetventil og elektronik, 

som tidsregulerer vandmængden, 

se fig. 3., i modsætning 

til motorventiler, 

som har modulerende regulering. 

Der er mange grunde 

til, at motorventilen ikke er 

egnet i et mængdestyret 

system, hvor trykforholdene 

varierer hele tiden: 

1. Ventilautoritet. Ved brug 

af magnetventil kan man 

helt frit fjerne store ventiler 

og spare energi. Som en 

enkel dimensionerings-regel, 

følg rørdimensionen. 

2. Vanskeligt reguleringsområde 

0-5%. Reguleringsenheden 

har mindste åbningstid 

0,1 sek, sådan at en overdimensioneret 

ventil, eller 

overdimensioneret batteri 

ikke giver reguleringsproblemer. 

3. Ujævn varmefordeling i 

varmeelementet. Magnetventilen 

kan stå åben i en 

fast periode, sådan at gulvvarmekurser, 

radiatorer og 

lignende gennemspules med 

fuld vandmængde, og så 

kommer næste gennemspuling 

afhængig af varmebehovet. 

Stort varmebehov – kort 

lukketid, lille varmebehov – 

▲ 



23

lang lukketid. Ved denne 

gennemspuling bliver temperaturfordelingen 

jævn over 

hele varmefladen, fra ende til 

ende. 

4. Ved at kombinere magnetventilens 

hurtighed med 

elektronik som til enhver tid 

udregner den ideelle åbningstid, 

får vi en konstruktion 

som arbejder svært 

hurtigt, så hurtigt at tryksvingningerne 

ingen betydning 

får for reguleringen. 

Reguleringsmåden 

Der findes to principielt 

forskellige måder at regulere 

på. Begge går ud på at tidsregulere 

vandmængden, se 

fig. 4. 

Den første metode går ud på 

at inddele tiden i faste perioder, 

for eksempel 30 sek., og 

så indenfor den tid ændre 

ventilens åbningstid alt efter 

varme-/kølebehovet. Denne 

metode kalder vi for variabel 

åbningstid. 

Den anden metode går ud 

på at beholde en fast åbningstid 

for ventilen, for 

24 

Fig. 4. Reguleringsenheden kan tidsregulere vandmængden 

efter to forskellige metoder, alt efter anvendelsesområdet. 

Ventilen har altid længere lukketid end åbningstid 

(ikke vist) for at undgå ”hammerslag” i rørnettet. 

Fig. 5. Her ser vi et ganske sædvanligt varmeanlæg med 

radiatorkurser og varmebatteri for ventilation. Varmt vandsbereder 

kan hvis det ønskes også tilknyttes nettet, til hovedfordeler, 

på lige linje med de øvrige sekundærkurser. Sekundærkursen 

for varmebatteri er i dette tilfælde dimensionerende for 

pumpetrykket. Det er ingen begrænsningerfor, hvor store 

anlæg der kan laves efter dette nye princip, følg bare de 

angivede retningslinjer. 

eksempel 15 sek., og så 

ændre tiden, hvor ventilen 

skal være lukket. Denne 

metode kalder vi for fast 

åbningstid. I dette tilfælde er 

perioden altså variabel. 

Begge metoder bruges alt 

efter anvendelsesområdet. 

Typiske eksempler er varmekølebatteri 

i ventilationsanlæg, 

hvor der benyttes variabel 

åbningstid, og radiatorer/gulvvarme, 

hvor der 

benyttes fast åbningstid. 

Eksempel på l 

avtryks varmeanlæg 

Fig. 5 viser et ganske sædvanligt 

varmeanlæg baseret 

på den nye teknologi. Pumpen 

skal levere pumpetryk 

svarende til den kurs, som 

har størst trykfald, som i 

dette tilfælde er til varmebatteriet. 

Pumpen skal da arbejde 

mod følgende tryk: 

- trykfald over kjel = 8 kPa 

- trykfald i hovedfordeler: 

50 x 50 Pa/m = 2,5 kPa 

- trykfald i rørnet til varmebatteri: 

30 x 150 Pa/m = 

4,5 kPa 


- trykfald over reguleringsenhed 

for varmebatteri = 

5 kPa 

- trykfald over varmebatteri 

= 12 kPa 

Samlet trykfald bliver 32 kPa. 

Dette giver et sikkerhedstillæg 

på 40% (ikke mere), 

sådan at pumpen, som skal 

anvendes, tages ud med 

pumpetryk = 45 kPa, og med 

vandmængde, som er summen 

af alle kurser. Pumpen 

skal også være trykstyret. 

Vi ser, at vi har fået et varmeanlæg 

med ekstremt lavt 

trykfald, noget som vil vise 

sig igen på energiregnskabet 

år efter år. Samtidig har vi 

opnået betydelige forenklinger, 

som også vil vise sig på 

investeringsudgifterne. Ved 

forenklinger har vi også reduceret 

mulighederne for fejl. 

Litteraturhenvisning 

Paul Tengesdal, Terje Kåre 

Apeland: Mengdestyring i 

vannbårne energisystemer – 

konstruksjon og utførelse 

http://www.cova.no 

■ 

..... et fagblad fra 

Det fremtidige danske energisystem 

Teknologirådets bestyrelse 

har igangsat et nyt energiprojekt, 

som skal skabe 

rum for en bred debat med 

folketingspolitikere om 

mulige udviklingsspor for 

det fremtidige danske 

energisystem. 

Projektet har titlen „Det 

fremtidige danske energisystem 

- scenarier og udviklingsspor“. 

Der er nedsat 

en ekstern styregruppe, 

som skal bistå Teknologirå- 

det i planlægningen af 

forløbet. 

Folketingets Præsidium har 

givet grønt lys til, at der nedsættes 

et fremtidspanel af 

folketingspolitikere, og alle 

partiers energipolitiske 

ordførere har givet positive 

tilkendegivelser til projektet. 

I løbet af de næste uger kan 

man finde mere information 

om projektet på 

www.tekno.dk 


Ordene er John Nielsens. 

Som energirådgiver for Fredericia 

Fjernvarme A.m.b.a. 

er det hans opgave at rådgive 

kunderne om de mest 

energi- og miljørigtige løsninger. 

Og han er ikke et 

øjeblik i tvivl om, hvilken 

type cirkulationspumper, der 

skal indgå i den fjernvarmeunit, 

nye kunder skal have 

installeret i deres huse. 

-Kunderne skal have det 

bedste på markedet, og når 

nye kunder ønsker at blive 

tilsluttet varmeværkets forsyningsnet, 

tilbyder vi dem 

kun én løsning, hvad angår 

cirkulationspumper – og dén 

hedder Grundfos Alpha+, 

siger John Nielsen. 

Den nye Alpha+ er populært 

sagt en cirkulationspumpe 

med automatgear. Den 

bruger aldrig mere el end 

nødvendigt, fordi den selv 

regulerer sin ydelse efter det 

aktuelle behov for varme, i 

modsætning til en konventionel 

pumpe, som vil fortsætte 

med samme hastighed, 

uanset om forbruget falder. 

Alpha+ har været en del af 

fjernvarmeværkets pakkeløsning 

siden august 2003. 

Foruden en Alpha+ indgår 

der en varmeveksler, en 

varmtvandsbeholder, nogle 

ventiler og rør samt en række 

måleinstrumenter. Delene 

er samlet i en såkaldt ”unit” 

– et stål-kabinet, der set 

udefra mest minder om et 

køle-fryseskab og typisk 

placeres i kundens bryggers. 

Unit’en er nødvendig i indirekte 

fjernvarmeanlæg, som 

især byder på fordele for 

kunder, der skifter fra centralvarme 

til fjernvarme. De 

26 

Grundfos Alpha+ 

hos Fredericia Fjernvarme 

- Nogen skal jo tænke langsigtet. Kunderne har sjældent forudsætninger for at vælge den løsning, der 

er bedst for energiforbruget og miljøet – og på lang sigt også for kundernes økonomi. Som et ansvarligt 

varmeværk ser vi det derfor som vores opgave at træffe de rigtige beslutninger på deres vegne. 

risikerer ikke, at radiatorer 

og ventiler springer, fordi 

deres anlæg ikke er dimensioneret 

til det højere tryk, der 

er på vandet fra varmeværket. 

Vandet fra varmeværket 

kommer nemlig ikke længere 

end til enheden, hvor varmen 

overføres til det vand, 

cirkulationspumpen har til 

opgave at sende rundt i 

husets radiatorer. 

Som udgangspunkt ved 

kunderne ifølge John Nielsen 

intet om fjernvarmeunits 

– for slet ikke at tale om 

pumper. 

-Hvis de selv skulle tage 

beslutningen, ville de derfor 

være tilbøjelige til at vælge 

den løsning, der er billigst i 

anskaffelse – altså en unit 

med en konventionel pumpe. 

Men når vi forklarer 

vores valg med, at en ”intelligent” 

pumpe er billigst for 

dem på længere sigt, vil de 

godt betale, forklarer John 

Nielsen. 

John Nielsen er i mere end 

én forstand på kundernes 

side. Som det fremgår af 

navnet - Fredericia Fjernvarme 

A.m.b.a. – er hans 

arbejdsplads et andelsselskab 

med begrænset ansvar. 

Det betyder, at kunderne er 

ejere af selskabet, som henter 

99 procent af sin varme 

fra Shell-raffinaderiet og 

Skærbækværket. I stedet for 

at gå til spilde som overskudsenergi 

kommer varmen 

på den måde 6.000 

husstande i Fredericia by til 

gode. 

Energirådgiveren ser da 

også sig selv som både 

kundernes og varmeværkets 

mand. Når han hjælper kunderne 

med at minimere 

forbruget, er det ikke kun for 

at spare den enkelte for 

unødvendige udgifter. 

-Det er også for at sikre, at 

den energi, varmeværket 

leverer, udnyttes bedst muligt 

hos kunderne, så også 

produktionen af varme kan 

minimeres. Endelig opfylder 

jeg også den forpligtelse, 

varmeværket har over for 

myndighederne til at fremme 

løsninger, der bidrager til 

at spare energi og skåne 

miljøet, forklarer han og 

fortsætter: 

-I virkeligheden er det ikke 

ved at få nye kunder, varmeværket 

primært forbedrer sin 

økonomi. Vigtigere er det at 

prøve at få kunderne til at 

skifte gamle, uøkonomiske 

anlæg ud med nye, der passer 

bedre til tidens krav om 

mindre energiforbrug og 

reduceret påvirkning af 

miljøet med CO 2-udslip fra 

kraftværkerne. Og uanset om 

der er tale om store industrikunder 

eller ejendomskomplekser, 

råder jeg altid kunder 

og installatører til at 

erstatte traditionelle cirkulationspumper 

med nye, ”intelligente”Grundfos-pumper. 

John Nielsen må siges at 

have stor succes med at 

bringe energiforbruget ned. 

Fredericia Fjernvarme behøver 

ikke producere mere 

varme nu, end da han blev 

ansat for 17 år siden. Og det 

til trods for, at der er kommet 

omkring 100 nye kunder 

til hvert eneste år – lige fra 

enfamiliehuse til rigtigt store 

industrivirksomheder. 

- Vi er blevet meget bedre til at 

spare på energien. Det gælder ude 

hos kunderne, hvor optimering af 

varmeanlæggene blot er et af flere 

tiltag. Og det gælder på selve 

varmeværkets anlæg, hvor vi i 

øvrigt også bruger frekvensstyrede 

Grundfos-pumper, forklarer John 

Nielsen, Fredericia Fjernvarme 

A.m.b.a. 



27

Finn E. Jørgensen er uddannet civilingeniør 

med fluid mekanik som speciale. 

Ansættelser: B&W (1 år) og Dantec 

Dynamics A/S (tidligere DISA Elektronik)(35 

år). Desuden teknisk assessor 

hos DANAK (20 år). 

Arbejdsområde: Produktudvikling, 

ekstern dokumentation og rådgivning 

indenfor Flow –og turbulensmåling 

vha. hot-wire anemomtri. 

Arbejdserfaring: Design og dokumentation 

af transducere med relateret 

måleudstyr, diverse kalibreringsudstyr 

og software brugerflader. 

Rådgivning i forbindelse med turbulensmåling 

i såvel videnskabelige 

som industrielle applikationer. Har 

deltaget i internationalt projektsamarbejde. 

Publikationer: Adskillige publikationer 

i internationale fagtidskrifter og 

papers ved konferencer. 

Nuværende stillingsbetegnelse: Product 

specialist. 

28 

Termiske anemometres 

usikkerhed 

- Ved måling af hastighed og turbulens i opholdszonen 

Af Finn E. Jørgensen, Dantec Dynamics A/S 

Artiklen beskriver en metode 

til evaluering af den totale 

usikkerhed ved måling af 

hastighed og turbulens i 

opholdszonen med termiske 

anemometre. Metoden benytter 

en stor database med 

aktuelle rumstrømninger 

målt med et 3-D Laser-Doppler 

anemometer i kombination 

med matematiske modeller 

af en række termiske 

anemometre. Modellerne er 

udviklet på basis af målte 

anemometerkarakteristikker. 

Ved at bruge hastighedsserier 

fra Laser-Doppler anemometret 

som input til 

modellerne er det muligt at 

beregne de termiske anemometres 

samlede fejl, og dermed 

usikkerhed, i henholdsvis 

hastighed og turbulensgrad. 

Metoden er verificeret 

ved hjælp af samtidige målinger 

med et virkeligt anemometer 

(fra Dantec Dynamics) 

og et Laser Doppler 

anemometer i typiske luftstrømninger 

i rum. De viser 

god overensstemmelse mellem 

Laser-Doppler anemometret, 

det termiske anemometer 

og dets model. Artiklen 

er primært baseret på 

resultater fra to EC-projekter. 

Krav til termiske anemometre 

Anemometre til undersøgelse 

af trækforholdene i opholdszonen 

skal kunne måle 

middelhastighed og turbulens 

i en fluktuerende strømning 

af skiftende retning og 

frekvens og af varierende 

temperatur. Kravene til 

måleusikkerhed indenfor 

givne variationsgrænser for 

hastighed, turbulensintensitet 

og lufttemperatur er 

specificeret i DS/EN 13182. 

Normen forlanger desuden, 

at fabrikanterne skal doku- 

Fig.1. Termisk anemometer og 3-D Laser-Doppler anemometer under sammenlignende 

måling i en luftstrømning. I laserstrålernes krydsningspunkt 

måles de tre hastighedskomponenter, medens kugleføleren i det termiske 

anemometer måler hastighedens størrelse uden retningsangivelse. 

mentere anemometrenes 

karakteristikker i forhold til 

sekundære variable, for 

eksempel ændringer i strømningsretning 

-og frekvens og 

i lufttemperatur. 

Som påpeget i C.E. Hyldgårds 

artikler om dynamisk 

test af anemometre i henholdsvis 

Danvak Magasinet 

nummer 12, dec. 2003, og i 

HVAC Magasinet nummer 

1, jan. 2004, kan det imidlertid 

være vanskeligt at kombinere 

de forskellige karakteristikker 

til en samlet usikkerhed 

for anemometret. 

Der har i årenes løb været 

udført en del forskning for at 

kortlægge termiske anemometres 

karakteristikker, som 

det også fremgår af litteraturlisten 

til denne artikel. 

Det foreløbigt mest omfattende 

projekt [2] blev udført 

med deltagelse af anemometerfabrikanter, 

fabrikanter af 

ventilationsanlæg, universiteter 

og forskningsanstalter. 

Formålet var at forbedre 

eksisterende anemometres 

dynamiske forhold og derefter 

etablere realistiske krav 

til den totale usikkerhed for 

måling af hastighed og turbulens. 

Kortlægning af luftstrømninger 

i opholdszonen 

De strømningsmønstre, som 

ligger til grund for undersøgelsen 

af effekten fra de 

systematiske fejlkilder, 

stammer fra kortlægning af 

strømningerne i en række 

rum med forskellige ventilationssystemer 

foretaget med 

et 3-D Laser Doppler anemometer 

[1]. Databasen indeholder 

mere end 4.000 måleserier 

og danner baggrund 

for bestemmelse af variationsområderne 

for hastighed 

og turbulens i opholdszonen. 

Bemærk at EC-projektet 

viser et frekvensindhold op 

til 2 Hz imod standardens 1 

Hz. Det betyder, at anemometre, 

som lige netop opfyl- 


Fig. 2. Strømningsdata fordelt på standardafvigelse 

Urms i forhold til middelhastighed Um [1]. 

der standardens krav til 1 Hz 

båndbredde, i nogle tilfælde 

vil måle for lav turbulens. 

Fejlkilder som påvirker 

termiske anemometre 

Et termisk anemometers 

virkemåde er baseret på 

strømmende lufts køling af 

en opvarmet føler. På den 

måde kan anemometrets 

output tolkes som en direkte 

funktion af hastigheden 

baseret på en kalibrering, 

hvor proben udsættes for en 

kendt hastighed i en laminar 

Tabel 1. Variationsområder for luftstrømninger i opholdszonen. 

vindtunnel. Visningen er 

således baseret på en ideal 

situation med en plan, glat, 

isotermisk strømning. En 

virkelig strømning er imidlertid 

hverken laminar eller 

isotermisk, temperaturen og 

trykket vil ofte være forskellige 

fra kalibreringstilstanden, 

og der er både temperatur – 

og hastighedsgradienter. 

Anemometrets visning af 

middelhastighed og turbulens 

vil således være afhængig 

af en række parametre 

udover selve hastigheden. 

Anemometer-karakteristikker 

Et anemometers karakteristik 

beskriver dets følsomhed 

overfor alle målbare 

ændringer i strømningen. Et 

første indtryk af følsomhedernes, 

eller karakteristikkernes, 

betydning for måleusikkerheden, 

kan man få 

ved at udføre dynamiske test 

af anemometret, som for 

eksempel beskrevet i [7] og 

[8], hvor forskellige anemometres 

frekvensrespons og 

vinkelafhængighed blev 

undersøgt. 

Imidlertid er det vigtigt også 

at undersøge de andre relevante 

karakteristikker. I det 

følgende gives en gennemgang 

af de karakteristikker, 

som standarden kræver, 

sammen med typiske resultater 

for det forbedrede 

Dantec Dynamics’ anemometer 

54T21 (svarende til 

Vivo Draught 20T35). 

Indflydelsen af de systematiske 

fejl fra selve strømningsfeltet 

er foretaget i tre separate 

opstillinger, hvor én 

HVAC 9 · 2004 29 

▲

parameter testes ad gangen 

under stationære forhold. 

Øvre grænse 

for frekvensresponsen 

Den målte turbulensgrad 

afhænger af anemometrets 

evne til at følge fluktuationerne 

i strømningen, beskrevet 

ved dets dynamiske 

respons. Den er defineret 

som forholdet mellem den 

målte og den virkelige standardafvigelse 

i hastigheden, 

Urmsmålt/Urmsact, som 

funktion af fluktuationsfrekevensen 

f. Frekvensresponsen 

måles ved enten at anbringe 

proben i en strømning overlejret 

med en kendt amplitude 

og frekvens eller ved at 

vibrere proben i en jævn 

strømning. 

Som det ses af fig. 3 næsten 

fordobles frekevensresponsen 

fup, når hastigheden 

stiger fra 0,15 til 0,30 m/s. I 

begge tilfælde er fup større 

en 1 Hz som krævet i standarden. 

Retningsfølsomhed 

Indflydelsen af skiftende 

strømningsretning er udtrykt 

ved følerens retningskarakteristikker, 

der beskriver, 

hvorledes den målte hastighed 

varierer med anstrømningsvinklen. 

De er defineret 

som afvigelsen mellem den 

målte hastighed og kalibreringshastigheden 

som funktion 

af en rotation om probens 

symmetriakse (rollvinklen) 

og en akse vinkelret 

herpå (yaw). Retningskarakteristikken 

afhænger 

meget af følerens udformning 

og montering. 

Retningskarakteristikkerne 

er kun lidt hastighedsafhængige 

i hastighedsområdet op 

til 0,5 m/s. Da yaw-karakteristikken 

for det valgte anemometer 

er negativ faktisk i 

30 

Fig. 3. Typisk. Typisk frekvenskarakteristik for 

anemometer type 54T21 [1]. Stationær probe i 

fluktuerende strømning. 

hele området, vil middelhastigheder 

for vinkler forskellig 

fra kalibreringsvinklen 0° 

systematisk blive beregnet 

for små. 

Naturlig konvektion 

Idet føleren er opvarmet, 

skaber den sin egen opadgående 

konvektionsstrømning 

ved lave hastigheder. Dette 

øger opadrettede strømninger, 

medens nedadrettede 

reduceres. 

Indflydelsen af den naturlige 

konvektion er undersøgt i en 

lille vindtunnel, som kan 

roteres i forhold til tyngdefeltet. 

Lave hastigheder, typisk 

under 0,15 til 0,20 m/s, måles 

altid som summen af den 

virkelige strømning og den 

følerskabte konvektionsstrømning. 

Ved højere hastigheder 

forsvinder indflydelsen. 

Ændringer i temperatur 

og tryk (luftens massefylde) 

Afvigelser i temperatur og 

tryk fra kalibreringstilstanden 

vil give anledning til 

systematiske fejl. Da termiske 

anemometre i virkeligheden 

måler masseflux, vil 

hastighedsvisningen variere 

med massefylden. Hvis 

anemometret er temperaturkompenseret, 

vil hastighedesvisningen 

variere 

omvendt proportionalt med 

barometerstanden og ikke 

afhænge af temperaturen. 

Barometerstanden varierer 

årligt omkring ±30 hPa i 

Danmark, hvilket giver en 

systematisk fejl på max. ±3 

procent. Fejlen fra temperaturkompenseringen 

er typisk 

mindre end 0.2 procent per 

grad Celcius. Normalt korrigeres 

der ikke for disse 

forhold. Fejlbidragene herfra 

tæller derfor med i anemometrets 

samlede usikkerhed. 

Probe dimensioner (indflydelse 

af gradienter i strømningen) 

På grund af følerens opbygning 

og fysiske udstrækning, 

vil hastigheds –og temperaturgradienter 

også have en 

vis indflydelse på måleresultatet. 

Ifølge målinger udført i 

Fig. 5. Eksempel på indflydelse fra naturlig konvektion 

for anemometer type 54T21 ved 0,07 m/s, [2]. 

det første EC projekt kan 

denne indflydelse dog negligeres 

for de mest almindelige 

anemometer designs. De 

er derfor ikke medtaget her. 

Tilfældige fejl fra anemometrets 

stabilitet og kalibrering 

Stabiliteten af anemometrets 

visning afhænger meget 

af brugssituationen, 

specielt af en eventuel tilsnavsning 

af føleren. Den kan 

kun kvantificeres ud fra 

erfaring normalt over et par 

år, hvor anemometret kalibreres 

for eksempel med et 

halvt års mellemrum. Driften 

mellem kalibreringerne kan 

så danne basis for et stabilitetstal. 

I denne artikel indgår 

stabiliteten ikke som fejlkilde, 

da de anvendte anemomtre 

alle blev kalibreret i 

forbindelse med undersøgelsen. 

Usikkerheden fra kalibreringen 

er sammensat af kalibreringsvindtunnellensusikkerhed 

og anemomtrets repeterbarhed. 

Da de fleste vindtunneller 

har stor usikkerhed 

Fig. 4. Retningsfølsomhed (Roll –og yaw-karakteristikker) for anemometer type 54T21 ved en hastighed på 0,27 m/s [1]. 


▲


31

Fig. 6. Effekt af variationer i strømningsfeltet 

(naturlig konvektion, 

retningsfølsomhed og frekvens 

response) beregnet med 54T21 

anemometer simlator og input fra 

strømningsdatabasen [2]. 

32 

ved lave hastigheder, typisk 

10 procent eller mere, er 

kalibreringens bidrag til den 

samlede usikkerhed ofte 

ganske betydelig. 

Matematisk anemometer 

model og simulator 

For at kunne konstruere en 

matematisk model af et 

termisk anemometer er det 

nødvendigt med et langt 

mere indgående kendskab 

til dets karakteristikker, end 

krævet i standarden, og som 

de er vist i det foregående. 

De skal være gennemmålt 

under alle forhold, som kan 

forventes i praksis. Det vil 

sige, at frekvensresponsen 

skal måles som funktion 

både af frekvens og hastighed. 

Retningskarakteristikkerne 

skal baseres på alle kombinationer 

af yaw og roll vinkler 

og i hele hastighedsområdet. 

Endelig skal indflydelsen 

af naturlig konvektion 

undersøges for alle vinkler i 

det relevante hastighedsområde 

og ikke kun for opad – 

og nedadrettede strømninger. 

Når modellen er defineret 

med matematiske funktioner 

for karakteristikkerne i 

hele variationsområdet for 

frekvenser, hastigheder og 

retninger, indgår den i simulator 

for det pågældende 

anemometer. 

Resultater fra 

anemometer simulatoren 

Da hver måleserie indehol- 

der information om hastighed, 

retning og frekvens, er 

det muligt at bestemme de 

systematiske fejl fra den 

naturlige konvektion, retningsfølsomheden 

og frekvensresponsen, 

når måleserien 

fødes ind i simulatoren. 

Brugen af databasen rummer 

desuden den fordel, at 

forbedring af et anemometer 

kan verificeres ved at udsætte 

den forbedrede model for 

repræsentative tidsserier fra 

databasen. 

Input til simulatoren er en 

tidsserie bestående af de tre 

hastighedskomposanter U, V 

og W defineret i et koordinatsystem 

relateret til det 

rum, hvori de oprindelig er 

målt med Laser Doppler 

Anemometret (LDA). Hver 

serie er typisk på et par 

tusind måleværdier optaget 

med 10 Hz samplingfrekvens, 

hvilket svarer til 

normkravet på tre minutters 

måletid. For en given probeorientering, 

beregner simulatoren 

herefter fejlbidragene 

fra henholdsvis frekvensindholdet 

i tidsserien, strømningsretningen 

i forhold til 

proben og den naturlige 

konvektion. Da fejlene er 

ukorrellerede eller kun svagt 

korrellerede, vil den samlede 

Fig. 7. Kombineret 

effekt af 

hastighedsfluktuationer 

(frekvens), 

varierende retning 

og naturlig 

konvektion 

på turbulensgraden 

bestemt 

vha. 54T21 

simulator [2]. 

fejl eller usikkerhed kunne 

beregnes som den geometriske 

sum af de tre fejlbidrag. 

Som det tydeligt fremgår af 

figurerne, bliver fejlbilledet 

langt mere kompliceret, end 

probekarakteristikkerne 

giver udtryk for og kan gå i 

modsat retning for henholdsvis 

middelhastighed og 

standardafvigelse. Den samlede 

effekt betyder at middelhastigheden 

måles for lille 

ved lave hastigheder med en 

fejl, som aftager med voksende 

hastighed. 

Standardafvigelsen måles 

også gennemgående for lille, 

men med en fejl, som til 

gengæld vokser med hastigheden. 

Dette betyder, som 

vist i Fig. 7, at fejlene i turbulensgraden 

grupperer sig 

omkring 0 ved lave hastigheder, 

medens de måles for 

små ved højere hastigheder. 

Samlet usikkerhed baseret på 

anemometer simulering 

Den totale måleusikkerhed 

kan nu beregnes som en 

kombination af usikkerhederne 

fra henholdsvis simuleringen, 

variationer i omgivelsesforholdene 

og kalibreringen. 

Ved at køre udvalgte 

grupper af tidsserier gen- 

Tabel 2: Typiske usikkerheder (dækningsfaktor 2 ~ 95 procent konfidensinterval) for et simuleret Dantec Dynamics 

anemometer type 54T21 ved en middelhastighed på 0.18 m/s og en turbulensintensitet på 39 procent. 

▲ 



33

nem simulatoren kan der 

opstilles følgende generelle 

udtryk for de totale ekspanderede 

usikkerheder for 

måling af henholdsvis middelhastighed 

og turbulens 

[2] til sammenligning med 

normkravene (se Tabel 3): 

De fundne usikkerhedsgrænser 

er opfyldt for de fire 

anemometre (fra henholdsvis 

Innova, Tusil, Swema og 

Dantec Dynamics), som alle 

er forbedret på basis af 

strømningsdatabasen fra det 

første EC-projekt [1]. Som 

det fremgår af Tabel 3. opfylder 

anemometrene ikke blot 

normens krav, men også 

dens noget strengere anbefaling 

for middelhastighedens 

usikkerhed. 

Direkte sammenligning mellem 

3-D LDA anemometer, termisk 

anemometer og simulator 

For at verificere metoden er 

der udført et sæt samtidige 

målinger med et LDA anemometer 

og et termisk anemometer 

(Dantec Dynamics 

type 54T21), [7]. 

Tidsserierne fra LDA målingerne 

blev født ind i simulatoren, 

som i hvert tilfælde 

beregnede middelhastighed 

Um og turbulensintensitet 

Tu under hensyntagen til 

fejlene fra strømningsfeltet. 

Sammenligningen mellem 

resultaterne fra LDA, anemometret 

og simulatoren er vist 

i fig. 2 og 3. Som det ses, er 

forskellene imellem de tre 

sæt resultater betydeligt 

mindre end den foreslåede 

usikkerhed for målinger med 

termiske anemometre. 

Konklusion 

Indirekte og direkte målinger 

med termiske anemometre 

op imod et reference 3-D 

Laser-Doppler anemometer 

viser, at det er muligt at 

kombinere separat målte 

anemometerkarakteristikker 

til en samlet usikkerhed, der 

tager højde for alle betyden- 

34 

Tabel 3: Sammenligning mellem artiklens forslag til usikkerhed og kravene i DS/EN 13182 

standarden. 

de fejlkilder. Metoden giver 

mulighed for bestemmelse af 

usikkerheden for både middelhastighed 

og turbulensgrad. 

For de undersøgte anemometre 

gælder, at de opfylder 

DS/EN 13182 standardens 

anbefaling, som er cirka to 

gange strammere end dens 

mindstekrav. Metoden afslører 

også, at selv om et anemomter 

ikke opfylder delkravene 

til for eksempel retningsufølsomhed 

eller dynamisk 

response fuldt ud, kan 

det godt opfylde kravet til 

den samlede usikkerhed. 

Dette skyldes, at flere af 

fejlene i visse situationer kan 

modvirke hinanden. Det er 

derfor vigtigt, at anemome- 

terfabrikanterne udover de 

enkelte fejlbidrag også dokumenterer 

den samlede effekt 

af fejlkilderne. 

Det er interessant, at kalibreringsusikkerhedenbidrager 

med næsten halvdelen af 

den totale usikkerhed. Samtidig 

er der et ikke helt ringe 

bidrag fra ændringer i omgivelsesbetingelserne 

(tryk, 

temperatur), som der kunne 

korrigeres for i beregningsrutinerne. 

Det vil sige, at der 

ville kunne opnås større 

reduktion i den samlede 

usikkerhed ved en forbedring 

af kalibreringsvindtunnellerne 

og implementering 

af software-korrektioner, end 

fortsatte måske marginale 

transducerforbedringer. ■ 

Fig 8. 

Sammenligning 

af 

middelhastigheder 

målt med 3-D 

LDA , Termiskanemometer 

54T21 

og 54T21 

Simulator. 

Fig 9. 

Sammenligning 

af 

turbulensintensiteter 

målt med 3- 

D LDA , 

Termisk 

anemometer 

54T21 og 

54T21 

Simulator. 

Litteraturhenvisning 

[1] A.K. Melikov 1197: Calibration 

and requirements for accuracy of 

thermal anemometers for indoor 

velocity measurements Accuracy 

of draught measurement, Final 

report, EC research project, 

Contract No. MAT1 C930039 

Technical University of Denmark, 

Department of Energy Engineering. 

[2] A.K. Melikov 2000: Accuracy of 

draught measurement, Final 

report, EC research project, 

Contract No. SMT4-CT97-2172 

Technical University of Denmark, 

Department of Energy Engineering. 

[3] T. Stannov, A.K. Melikov, Z. 

Popiolek and F.E. Joergensen. 

1998: Test method for describing 

directional sensitivity of anemometers 

for low velocity measurements 

indoors, ASHRAE 

Transactions, 104:1b. 

[4] A.K. Melikov, Z. Popiolek and 

F.E. Joergensen 1998: A new 

method for testing dynamic 

characteristics of low velocity 

thermal anemometers, ASHRAE 

Transactions, 104:1b. 

[5] Z. Popiolek, A.K. Melikov, F.E. 

Joergensen, W. Finkelstein, and T. 

Sefker. 1998: Impact of natural 

convection on accuracy of low 

velocity measurements by thermal 

anemometers with omnidirectional 

sensor, ASHRAE Transactions, 

104:1b. 

[6] Z. Popiolek, F.E. Joergensen, 

A.K. Melikov and M.G. Silva, 2003: 

A new method for simulation of 

combined impact of different error 

sources in measurement with low 

velocity hot-sphere anemometers. 

Submitted for publication. 

[7] P. Gjelstrup, F. E. Joergensen, 

2002: Comparison between 3-D 

LDA and 54T21 Thermal Anemometer. 

Internal Report, Dantec 

Dynamics. 

[8] F.E. Joergensen, Z. Popiolek 

A.K. Melikov and M.G. Silva, 2004: 

Total uncertainty of low velocity 

thermal anemometers for measurement 

of indoor air movements. 

Submitted for publication. 

[9] C.E. Hyldgård 2003: Dynamisk 

test af anemometre, Del 1. Danvak 

Magasinet 12, dec 2003. 

[10] C.E. Hyldgård 2004: Dynamisk 

test af anemometre, Del 2. HVAC 

magasinet 1, januar 2004. 



35

36 

KØLEBAFFEL 

Lyset er en kølebaffel 

- Der er især to forhold, som 

har krævet løsninger ud 

over det sædvanlige, fortæller 

Morten Dahlmann under 

beretningen om byggeriet 

på Peberlyk, Sydbanks 

domicil i Aabenraa. Byggeriet 

- igangsat midt i 2003 

og forventet færdigt efteråret 

2004 - omfatter både en 

nybygning på henved 3.000 

m 2 samt en renovering af 

eksisterende byggeri på 

omkring 1.500 m 2 . Firmaet 

Esbensen A/S har haft opgaven 

som rådgivende 

ingeniør, og Morten Dahlmann 

har forestået planlægning 

og opbygning af køl og 

ventilation. 

Jo mindre loftshøjde, jo større 

ventilationsproblemer 

- Det ene forhold, som har 

krævet atypiske løsninger, 

er loftshøjden i bygningerne, 

siger Morten Dahlmann. 

Siden etableringen i 1988 er 

hovedsædet udbygget flere 

gange, og hver gang er 

udbygningen udført som en 

videreførelse af den oprindelige 

arkitektur, sådan som 

Det hele på den halve plads - når bare man snor sig på den rigtige måde 

Rumfølerne er 

udstyret med 

valgmulighed for 

forlænget drift. 

ingeniør og arkitektfirmaet 

Oesten har udformet den. 

- Så rammerne for nybyggeriet 

har for så vidt været 

givne, fastslår Morten Dahlmann. 

Men omfanget af 

installationer er betydelig 

forøget over de 15 år, der er 

forløbet siden etableringen. 

Det gælder i særlig grad 

ventilationssystemerne - 

kravene til indendørsklimaet 

har været støt stigende, 

efterhånden som opmærksomheden 

er blevet rettet 

mod arbejdsmiljøets betydning 

for velfærd og arbejds- 

ydelse. Samtidig har de 

mængder af edb-udstyr, 

som er placeret overalt i 

bygningerne, øget behovet 

for regulering af indendørsklimaet. 

Så vi har haft brug 

for hver eneste centimeter, 

der var til rådighed for tekniske 

installationer. 

Et team af køleekspertice 

Bygningerne forsynes med 

varme via et traditionelt 

radiatorsystem. 

-For at få løst den noget 

komplicerede køle- og ventilationsopgave 

bedst mu- 

Armaturet har samme 

stilrene træk som 

interiøret i øvrigt. 

ligt fik vi sammensat et 

team af producenter med 

hver deres specialviden 

inden for feltet, forklarer 

Morten Dahlmann, nemlig 

TAC A/S, Lindab A/S og 

Frese A/S. 

Frese A/S har udviklet en 

dynamisk ventil, der er i 

stand til selv at regulere 

gennemstrømningen, så 

væskestrømmen forbliver 

konstant i kølebaflerne, 

uanset hvordan væsketrykket 

påvirkes af reguleringer 

andre steder i systemet. Da 

der skal anvendes et betydelig 

antal ventiler, er det 

en indlysende fordel – ikke 

mindst ved indreguleringen 

- at ventilerne stort set 

klarer reguleringsarbejdet 

selv. 

Specialbygget kølebaffel 

Lindab A/S har leveret selve 

kanalsystemet inklusive 

kanaler i specialdimensioner 

og specialudviklede 

kølebafler, der samtidig 

fungerer som loftbelysning. 

Kølingen fra kølebaflen sker 


Morten Dahlmann fra det rådgivende 

ingeniørfirma Esbensen A/S og 

maskinmester Peter Møller, Sydbank 

Aabenraa, er fælles om stor 

tilfredshed over et smidigt og 

præcist byggeforløb på Sydbanks 

domicil i Aabenraa. 

dels via den indstrømmende 

ventilationsluft og dels via 

en køling af selve stueluften, 

der ledes ind omkring 

kølefladen. 

Byggeriets arkitekt, der 

fortsat er ingeniør og arkitektfirmaet 

Oesten, repræsenteret 

ved Vagn Christensen, 

har medvirket ved 


▲

– Jo mindre loftshøjde, jo større 

problemer. Vi har haft brug for hver 

eneste centimeter, der var til rådighed 

for tekniske installationer, 

fastslår Morten Dahlmann. 

udformningen, og armaturet 

har samme stilrene træk 

som interiøret i øvrigt. Arkitekten 

fremhæver samtidig 

den fremtidige rationaliseringsgevinst, 

der er sikret 

ved at placere lamperne/ 

kølebaflerne i en fast rytme 

gennem bygningerne, så 

vægge og rumindretning i 

øvrigt kan ændres, uden at 

klimaanlægget påvirkes. 

KØLEBAFFEL 

- Lindab har desuden bidraget 

med en 3D-tegneapplikation 

til AutoCad, der har 

haft stor betydning for udarbejdelse 

og placering af 

kanalsystemerne, forklarer 

Morten Dahlmann. Ved 

38 

Volumen- 

styring 

i 

vandbårne 

varme-/ 

køle-systemer 

Indreguleringsfrie 

systemer 

tlf. +47 51 45 02 00 

www.cova.no 

hjælp af 3D-tegneapplikationen 

har vi i detaljer kunnet 

forudse, hvor forhindringer i 

form af telefoni, elektricitet 

og andre bygningsmæssige 

og tekniske ting er placeret, 

hvor meget de fylder - og 

dermed, hvordan vi kunne 

„sno“ os forbi dem. 

Endelig har TAC A/S taget 

sig af hele anlæggets styring 

og regulering. Anlægget 

indgår i et større CTSnetværk, 

der opretholder en 

række specifikke klimaforhold 

i Sydbanks afdelinger i 

regionen. Såvel klimaet i 

bygningskomplekset på 

Peberlyk som i afdelinger i 

andre byer lader sig årvåge 

fra hovedcentralen i Aabenraa 

og reguleres af undercentraler 

i de enkelte afdelinger. 

Rumfølere registrerer temperatur, 

fugtighed og luftkvalitet 

i øvrigt, og de ønskede 

værdier for indeklimaet 

kan derefter sættes 

med individuelle døgnvariationer. 

Rumfølerne er også 

udstyret med valgmulighed 

for forlænget drift, så også 

personale, der benytter 

rummet uden for den ordinære 

arbejdsdag, kan opnå 

komfortable forhold. 

Man flytter ikke bare folk 

-Man kan jo ikke bare flytte 

folk rundt i det uendelige. 

Den interne logistik har 

været den anden store udfordring 

ved dette byggeprojekt, 

konstaterer Morten 

Dahlmann. 

- Peberlyk en arbejdsplads 

for mere end 500 mennesker, 

der helst ikke skal 

flyttes på mere end højst 

nødvendigt. Og de skal 

naturligvis have mulighed 

for at udføre deres job uden 

forstyrrelser i form af støj, 

støv, trafik, uorden og den 

slags. Det har været nødvendigt 

med en meget 

præcis plan for, hvornår og 

hvordan de forskellige delopgaver 

kunne udføres - 

helt ned i timeplaner for den 

enkelte dag med overblik 

over personalets mødetider, 

pauser osv. Og det siger sig 

selv, at hvis en sådan planlægning 

skal have en chance 

for at lykkes, så skal alle 

parter være 100 procent 

opmærksomme på at klare 

deres del inden for det afsatte 

tidsrum. Og det er 

gået særdeles godt, siger 

Morten Dahlmann med et 

tilfreds smil. 

- Vi har taget alle parter 

med på råd meget tidligt i 

forløbet, personalet og 

håndværkere på pladsen 

ved god besked om, hvor de 

bedste udveje findes, hvad 

der lader sig gøre, og hvad 

der giver problemer. 

Morten Dahlmann er ikke 

alene om at være tilfreds, 

også maskinmesteren fra 

Sydbank, Peter Møller, er 

fuld af lovord over et byggeforløb, 

der er passet smidigt 

og præcist ind i forhold til 

hverdagen i Sydbanks travle 

hovedcenter. 

■ 

Debat om energibesparelser 

i byggeriet 

Tirsdag 9. november 2004 

kl. 13.00 til 17.00 afholder By 

og Byg sin årlige debatdag, 

som denne gang sætter 

fokus på de kommercielle 

muligheder i dansk lavenergibyggeri. 

Hvad skal der til 

for at gøre det attraktivt for 

byggebranchen at gå i 

spidsen for udviklingen af 

lavenergibyggeri? Og hvordan 

får man en god forretning 

ud af at bygge huse 

med lavt energiforbrug? 

Baggrunden for debatdagen 

er at dansk byggeri står 

over for en stor udfordring i 

de kommende år. Regeringen 

har i sin seneste energiredegørelse 

bebudet at 

kravene til energiforbruget i 

nye bygninger skal strammes 

med 25-30 pct. Samtidig 

arbejdes der i øjeblikket 

på højtryk for at implementere 

EU’s nye direktiv om 

bygningers energimæssige 

ydeevne i de danske regelsæt. 

Det vil medføre nye 

energikrav, nye beregningsmetoder 

og en ny energimærkningsordning 

for bygninger. 

Et eksempel på kommercielt 

succesrigt lavenergibyggeri 

er de såkaldte passivhuse 

som opføres uden 

et egentligt varmeanlæg og 

med et energiforbrug der er 

cirka 80 procent mindre end 

i andet nybyggeri. Vel at 

mærke til byggepriser der i 

mange tilfælde ikke er højere 

end normalt. Passivhuse 

kunne derfor være et godt 

bud på fremtidens energieffektive 

byggeri i Danmark. 

I Tyskland er man allerede 

langt fremme når det gælder 

passivhuse. En af foregangsmændende, 

arkitekt 

Rainfried Rudolf er en succesfuld 

developer inden for 

området, og han vil på debatdagen 

fortælle om de 

tyske erfaringer. Men også i 

Danmark er passivhuse så 

småt ved at komme på 

byggebranchens dagsorden, 

og flere danske virksomheder 

vil på debatdagen 

bidrage med deres erfaringer. 



39

Forskellige konstruktioner 

påvirker lydreduktionen, 

hvor et stort udvalg af lydreducerendeglaskombinationer 

gør, at takket være dem, 

kan man selv i områder med 

generende støj indbygge 

glas i vægge og tage for at 

slippe rigeligt med dagslys 

ind, eller skabe visuel kontakt 

mellem rum og mennesker. 

Nyt lamineret lydglas 

Med et nyt laminatprodukt: 

Optilam Phon erstattes 

tidligere typer af ordreproducerede 

støbelaminater nu 

med et laminat, der leveres i 

større tavler og med enklere 

forarbejdning. Det bliver 

dermed lettere at forskrive 

en lydreduktion, samtidig 

med at glasset er et sikkerhedsglas, 

reducerer UVstrålingen 

og ikke ændrer 

på gennemsyn og lystransmission. 

Lydreducerende kombinationer 

De lydreducerende egenskaber 

kan forbedres ved 

ændringer af glassene og/ 

eller afstanden mellem 

glassene. 

Når man øger glassets tyk- 

40 

GLAS 

Af diplomingeniør Carl Axel Lorentzen, cal@pilkington.dk 

Nyt lamineret glas 

giver bedre støjdæmpning 

Støj er et voksende miljøproblem, fremfor alt langs stærkt trafikerede gader og veje med tung trafik. 

Den generende lyd trænger hovedsagelig ind gennem glaspartier og utætheder i konstruktionen. Glasindustrien 

har en høj kompetence og gode produkter til at løse disse støjmæssige problemer, 

uanset om det er til facader eller indvendige skillevægge i bygningen. 

Hvordan høres ændringer af lydtrykket 

Lydreducerende glas har 

forskellige egenskaber, der 

varierer med tykkelsen af 

glassene og afstanden 

mellem de enkelte glas 

Støjdæmpning ved hjælp 

af glas kan opnås på 

en række forskellige måder 


kelse, bliver ruden tungere 

og lydbølgerne kan ikke 

sætte den i svingninger så 

let. Lydreduktionen for glas 

øges med 6 dB ved hver 

fordobling af glassets vægt. 

Det gælder fra lavfrekvent 

lyd op til koincidensfrekvensen 

(her er den ydre lydbølges 

frekvens i overensstemmelse 

med glassets egensvingning). 

Her bliver effekten 

den modsatte. Da tykkere 

glas er stivere, forringes 

lydreduktionen betragteligt 

ved koincidens. 

Når glasset er tykkere end 4 

mm, bør man sikre sig, at 

lyden ikke bliver generende 

på grund af koincidens. 

Termorudens egenfrekvens 

varierer med tykkelsen. I et 

vindue med lige tykke glas 

svinger glassene i takt. 

Dette kaldes grundresonans 

og forringer lydreduktionen. 

Med asymmetri, det vil sige 

med forskellige tykkelser på 

glassene mindskes dette 

problem, og vinduets lydreduktion 

forøges. 

Hvis flere glaslag lamineres 

sammen, får man en lavere 

..De nye Optilam 

Phon i sammenligning 

med 

de almindelige 

vinduer 

– henholdsvis 

enkeltlagsglas 

og thermorude 

*)Test results fra Fraunhofer Institut Bauphysik, Stuttgart Målt iht DS/EN 20 140-3, I en 

vinduesramme iht DS/EN ISO 140-1 Test størrelse: 1230 mm x 1480 mm Reduktions resultater 

og spectralfordeling iht DS/EN ISO 717-1 

bøjningsstivhed, og lydbølgerne 

over cirka 1.000 Hz 

reduceres effektivt, da koincidensfrekvensen 

flyttes en 

smule højere op på frekvensskalaen. 

To 4 mm 

glas, som lamineres sammen, 

er altså bedre til at 

dæmpe højfrekvent lyd end 

et 8 mm homogent glas. For 

den lavfrekevente lyd mærkes 

derimod ingen forbedring. 

Brandbeskyttende flerlagsglas, 

samt visse laminerede 

sikringsglas giver altså en 

forbedring mod støjgener. 

Øget lydreduktion ved ændring 

af afstanden mellem glassene 

Når glassenes tykkelse er 

givet, er det afstanden 

mellem dem, som afgør ved 

hvilken frekvens, grundresonansen 

opstår. Jo større 

afstand, desto længere nede 

i frekvensområdet opstår 

resonans. Ved afstand op til 

20 mm er forbedringen 

meget marginal, men ved 

betydelig større afstand får 

man en reel forbedring af 

lydreduktionen. Dette opnås 

▲ 

Effektive og energibesparende 

Flexibel installation 


TechMedia A/S 

FERROLI GN2 

Gas- eller oliefyret 

støbejernskedel. 

Ydelse: 70-250 kW/h 

Gas- eller oliefyret 

støbejernskedel. 

Ydelse: 120-650 kW/h 

FERROLI GN4 

Bødkervej 1-3 5750 Ringe 

Tlf. +45 62 62 52 30 Fax. +45 62 62 52 84 

Email. jdtrading@jugo-dan.dk 

... et fagblad fra

for eksempel i vinduer med 

koblede rammer eller som 

dobbelt rammer. 

42 

Rw+C bruges ved alminde- 

GLAS 

Hvis der stilles ekstremt 

høje krav til lydreduktion, 

over 50 dB, bør vælges en 

vindueskonstruktion i to 

dele, som har meget stor 

afstand mellem glassene og 

lydabsorber i mellemrummet. 

Tunge gasser, eksempelvis 

SF6, har tidligere været 

anvendt for at dæmpe lyd. 

Denne gas er en drivgas og 

er nu forbudt. I tre-lags 

konstruktioner kan skabes 

asymmetri ved at vælge 

forskellig afstand mellem 

glassene. 

Dette giver en mindre udpræget 

grundresonans og 

forøger reduktionskurven, 

hvilket forbedrer lydreduktionstallet. 

Måling af lydreduktion 

I de følgende tabeller angives 

lydreduktionen med tre 

måletal: Rw og Rw+C og 

Rw+Ctr (tidligere RAtr) i 

frekvensområdet 100-3150 

Hz. 

Lydreduktionen måles for 

16 frekvensbånd og afbildes 

i en kurve. Disse måleværdier 

vægtes til ét tal mod en 

referencekurve, som sammenlignes 

med den målte 

kurve efter bestemte regler. 

I diagrammet nedenfor kan 

der aflæses Rw=41dB. Kurvens 

korrekte, men ofte 

sværthåndterlige, billede af 

lydreduktionen er nu forenklet 

til et enkelt tal. 

I internationale standarder 

(EN/ISO standarder) anvendes 

Rw (C; Ctr), dvs Rw 

sammen med korrektions- 

Annoncer til 

Kontakt 

Johnny Elmeskov 

tlf.: 43 24 26 18 

værdierne C og Ctr indenfor 

frekvensområdet 100-3150 

Hz. 

lig støj i bygningen (tale, 

musik) og ved vej- og togstøj 

med høj hastighed. 

Rw+Ctr ved musik med 

kraftig bas eller bytrafik. 

Hvis lydkilden er ekstrem 

lav- og højfrekvent, kan Ctr 

respektiv C bestemmes for 

et større frekvensområde 

50-5000 Hz eller 100- 

5000Hz. R´w er en feltværdi 

målt i det færdige byggeri 

(bruges i BR). 

Både lydniveau fra støjkilden 

og glassenes reducerende 

egenskaber varierer 

med frekvensen. Derfor 

burde man måle begge 

værdier over hele spektret 

og sammenligne dem med 

det krævede lydniveau ved 

modsvarende frekvenser. 

Dette er et tidskrævende og 

dyrebart arbejde, som kræver 

hjælp af kompetente 

specialister. Denne metode 

anvendes derfor kun i de 

tilfælde, hvor det er ekstra 

vigtigt at få en tilfredsstillende 

løsning på store støjproblemer. 

Lyddæmpning 

Når en konstruktions lyddæmpende 

egenskaber skal 

bedømmes, er det vigtigt at 

tage hensyn til menneskers 

evne til at opfatte forandringer 

af lydniveauet. Tabellen 

giver et groft billede af dette 

ved middelfrekvent lyd og 

ved lavfrekvent lyd, det vil 

sige fra for eksempel dieseltrafik 

og trommer. 

Valg af lydreducerende glas 

Man får ikke det korrekte 

støjniveau ved at trække 

lydisoleringen for vinduet 

fra det udendørs støjniveau, 

det afhænger også af blandt 

andet vinduesstørrelse, 

rumvolumen og efterklangstid. 

De angivne reduktionstal er 

målt under ideelle forhold, 

derfor bør der vælges rude 

med mindst 3 dB sikkerhedsmargin 

til det beregnede 

krav. Dette er specielt 

vigtigt når der stilles krav 

om feltmålinger. 

Måleværdien 

Da vinduets lydreduktionstal 

varierer med udformning 

af karm, ramme, fuger og 

ventiler, bør der kræves en 

målerapport på det aktuelle 

vindue. Tænk på, at forskellige 

måleinstitutter kan 

komme frem til forskellige 

reduktionstal på grund af, at 

de måler under forskellige 

forudsætninger. Et eksempel 

på dette er, at vi i Norden 

tidligere har anvendt 

kvadratiske testruder (1,2 x 

1,2 m) medens man på 

kontinentet anvender rektangulære 

ruder, som giver 

en højere værdi. De nordiske 

måleinstitutter har nu 

ændret ruderne til målet 

1,23 x 1,48 m, hvilket giver 

et Rw-tal som er højere. 

Placeringen 

Dybe vinduesnicher forringer 

glassenes lydreducerende 

evne. Derfor bør vinduet 

placeres i plan med facadens 

yderkant. 

Laminerede glas bør placeres 

ind mod rummet for at 

den lydisolerende effekt 

ikke skal forringes på grund 

af kulde om vinteren, samtidig 

med at man opnår et 

sikkerhedsglas indvendigt. 

■ 

WWW 

Totalservice 

DARINCO 

DC TEKNIK 

På bygningsteknik 

Ventilation 

Køling 

Automatik 

Renovering 

Tlf. 3871 0826 

www. Darinco.com 

beregning 

Vinduer har stor indflydelse 

på bygningers energiforbrug. 

Ved at bruge energieffektive 

vinduer kan man 

reducere en bygnings varmeforbrug 

betydeligt, samtidig 

med at man sørger for et 

sundt indeklima, idet man 

undgår kuldenedfald og 

kolde flader. Vinduer med 

korrekt solafskærmning 

bidrager til et behageligt 

indendørsmiljø om sommeren. 

Vinduer spiller også en 

vigtig rolle ved at sørge for 

passende dagslys, hvilket er 

endnu en væsentlig faktor 

for komfort og energibesparelse 

i bygninger. 

WIS 3.0 er et europæiskbaseret 

beregningsprogram 

designet til at bestemme de 

optiske og termiske egenskaber 

af de enkelte vin- 

...et fagblad fra 


Gratis program til 

af vinduers energimæssige egenskaber 

dueskomponenter (ruder, 

ramme/karme, solafskærmninger, 

etc.) og vinduessystemer. 

Programmet indeholder 

databaser med komponentegenskaber 

og rutiner 

til beregning af komponenters 

termiske/optiske egenskaber 

i et vindue. 

WIS algoritmerne er baseret 

på internationale (CEN, ISO) 

standarder, men WIS indeholder 

også avancerede 

beregningsrutiner for komponenter 

eller forhold hvor 

almindelige standarder ikke 

er gældende. 

WIS 1.0 (den første version af 

WIS), tidligere udviklet som 

licensværktøj under et forskningsprojekt 

støttet af fondsmidler 

fra Europakommissionen, 

er blevet opgraderet til 

WIS 3.0 i løbet af de sidste 

tre år inden for det europæiske 

WINDAT Network, som 

omfatter 40 ledende forsknings- 

og uddannelsesorganisationer, 

erhvervsgrene, 

rådgivende ingeniører og 

designere, inklusive en 

stærk repræsentation af 

relevante internationale 

standardiseringsorganisationer. 

Programmet er kollektivt 

støttet og benyttes inden 

for forskning, uddannelse, 

standardisering, industri 

og projektering over hele 

Europa for at sammenligne, 

udvælge og fremme innovative 

vinduer og vindueskom- 

ponenter for at maksimere 

energibesparelser og forbedre 

indendørs komfort. 

WIS 3.0 er nu frit tilgængeligt, 

og det er udviklet som 

et brugervenligt program, 

forberedt for mange slags 

brugere, inklusive: 

-Rådgivende ingeniører 

-Producenter 

-Brugere der er engageret i 

standardisering og bygningsreglementer 

-Undervisere af ingeniører 

-Forskere 

For yderligere information, 

hjælp og gratis download af 

programmet: 

www.windat.org WINDAT 

og WIS er økonomisk støttet 

af Europa-Kommissionen - 

Generaldirektoratet for Energi 

og Transport. ■ 


44 

Alternativ isolering bør ikke 

bruges ukritisk 

By og Byg har netop afsluttet en række observationer af projektering og opførelse af et byggeri 

med alternative isoleringsmaterialer. 

Observationerne viser at 

selv om materialerne kan 

anvendes i stedet for traditionelleisoleringsmaterialer, 

så skal både projekterende 

og udførende være 

særligt omhyggelige, når de 

arbejder med alternativ 

isolering. Det skyldes at 

alternativ isolering, hvad 

enten der er tale om papir, 

halm, hør, fåreuld eller 

perlite, har andre fysiske 

egenskaber end mineraluld. 

Det undersøgte byggeri 

hedder Borup Seniorby og 

er beliggende på Midtsjælland. 

Under opførelsen blev 

der observeret flere uheldige 

håndværksmæssige 

løsninger. Blandt andet blev 

der et sted anvendt lærredstape 

til at tætne en 

konstruktionsdel. Desuden 

er der konstateret kuldebroer 

på grund af udførelsesmæssige 

forhold, blandt 

andet mangelfuldt indblæst 

isolering. 

Efter byggeriets færdiggørelse 

har By og Byg målt 

om isoleringen fungerer 

efter hensigten - og især 

om der er nogle af isoleringsmaterialerne 

som er 

mere problematiske end 

andre. Især har By og Bygs 

forskere været interesserede 

i at undersøge fugtforholdene. 

Dette er sket ved 

at placere fugtfølere inde i 

væggene og på lofterne. 

Disse følere har registeret 

fugtindholdet over en 

periode på halvandet år. 

Desuden har man foretaget 

termografering af 

byggeriet. Dette er en 

Disse og andre lignende 

problemer skyldes manglende 

indsigt i hvordan man 

anvender de alternative 

isoleringsmaterialer; en 

viden der tydeligvis kunne 

formidles bedre mellem 

materialeproducenter, projekterende 

og udførende, 

påpeger seniorforsker Torben 

Valdbjørn Rasmussen 

fra By og Byg. Efter hans 

vurdering viser erfaringerne 

fra Borup Seniorby at nye 

byggematerialer ikke umiddelbart 

kan anvendes på 

samme måde som traditionelle 

materialer: 

-Det er nødvendigt at kende 

et materiales egenskaber og 

at forholde sig til hvilken 

sammenhæng det skal anvendes 

i. Det gælder i øvrigt 

også andre nye byggematerialer, 

og ikke kun alternativ 

isolering, siger han. 

I de kommende år må det 

forventes, at der kommer 

mange nye byggematerialer 

på det danske marked som 

følge af fælles standarder og 

godkendelsesprocedurer i 

EU. Mange af disse materialer 

vil kræve ny viden om 

korrekt projektering og udførelse. 

-Er denne viden ikke til 

stede, vil det resultere i nye 

typer af skader, ofte med 

store efterfølgende omkostninger 

til udbedringer, advarer 

Torben Valdbjørn Rasmussen. 

Ingen fugtproblemer 

Imidlertid finder han ingen 

anledning til at fraråde alternativ 

isolering, selv om den 

ofte består af organisk materiale 

og derfor blandt andet 

har andre fugtegenskaber 

end traditionelle isoleringsmaterialer. 

Dette har tidligere givet 

anledning til tvivl om, hvorvidt 

der vil kunne ske skade- 

Teknisk information om undersøgelserne 

særlig fotografisk teknik der 

registrerer overfladetemperaturer, 

og som kan afsløre 

kuldebroer i bygningskonstruktioner. 

-Det helt store problem har 

vist sig at være en kuldebro 

langs soklen i hele byggeriet. 

Dette problem er uden sammenhæng 

med hvilket isoleringsmateriale 

der er anvendt 

til isolering af vægge 

og lofter. Kuldebroen ville 

kunne undgås ved en mere 

hensigtsmæssig projektering 

af soklen, herunder mødet 

mellem sokkel, væg og gulv, 

siger Torben Valdbjørn Rasmussen. 

Endvidere har By og Bygs 

målinger påvist enkelte 

kuldebroer forskellige steder 

i væggene. 

Dette kan være et resultat af 

udførelsesmæssige mangler, 

såsom upræcis tilskæring af 

isoleringen, at indblæst 

isoleringsmateriale klumper 

sig sammen eller ligger for 

løst - eller at der enkelte steder 

helt mangler isolering. 

Disse kuldebroer kunne 

undgås hvis håndværkerne 

havde bedre viden om materialerne 

- og hvis de havde 

udført arbejdet med større 

omhu. 

lig fugtophobning i isoleringen. 

By og Byg har derfor 

foretaget omfattende fugtmålinger 

inde i den alternative 

isolering. Disse målinger, 

der skete over en periode 

på halvandet år, har alle 

vist acceptable fugtniveauer. 

-På baggrund af disse målinger 

og tidligere forskningsresultater 

vurderer vi 

at organiske isoleringsmaterialer 

udgør et brugbart 

alternativ til traditionelle 

isoleringsmaterialer, siger 

Torben Valdbjørn Rasmussen. 

Man kan læse mere om 

projektet i rapporterne 

‚Praktiske erfaringer med 

alternative isoleringsmaterialer‘ 

og ‚Målinger på 

alternative isoleringsmaterialer‘. 

Rapporterne kan 

bestilles hos Byggecentrum 

Boghandel eller downloades 

på www.by-og-byg.dk. 

Termografisk billede (øverst) af 

fodpanel ved radiator. Den mørke 

farve indikerer at byggeriet har en 

kuldebro langs soklen. Nederst er 

vist et sædvanligt fotografi taget 

fra samme sted. 


GEA Chiller 

• Varmepumpe 

Hydraulikmoduler 

Luft- og vandkølede anlæg 

2 kW - 2,5 MW køleydelse 

Lavt lydniveau (LN) 

Inde- og udendørsinstallationer 

Miljøvenlig R407C 

Komfort og proceskøling 

Kondensatorfri enheder 

Bredt produktprogram 

Komplette løsninger med 

ventilationsanlæg og køleanlæg 

Glentevej 70 · DK-2400 København NV 

Tel: 3888 7070 · Fax: 3888 7075 

HVAC 9 · 2004 e-mail: gea@gea-klimateknik.dk 

KØLEANLÆG 

Klimateknik 

GLAC serien 

luftkølet enhed med ydelse fra 36 kW til 1,27 MW 

GEAs produktserie omfatter: 

Industri- og komfortventilation m/u køling 

Fancoils for varme, køl og køl/varme 

Varmeventilatorer for recirkulation og friskluft 

45

46 

Danchip 

– et af verdens førende laboratorier 

til nanoforskning 

Et af verdens färende 

laboratorier til nanoforskning, 

Danchip på 

DTU. 

Glenco står bag opførslen af omkring 1.000 m 2 renrumslaboratorier 

Danmarks Tekniske Universitet, 

DTU, åbnede for kort 

tid siden et af verdens førende 

laboratorier til nanoforskning, 

Danchip. Danchip 

er en ny, national 

forskningsfacilitet inden for 

mikro- og nanoteknologi 

bygget op omkring mere 

end 1.000 kvadratmeter 

topmoderne og avancerede 

renrumslaboratorier. HVAC 

Magasinet blev vist rundt 

på laboratoriet og - ikke 

mindst – i de tilhørende 

teknikrum af entreprenøren 

på byggeriet – Glenco. 

Af Lars Ungermann 

Filosofien bag Danchip er at 

inkoporere innovation i 

DTUs forskning og uddannelse 

og samtidig sikre en 

bæredygtig overførsel af 

viden og teknologi til industrien. 

Det nye center huser 

således nogle af verdens 

førende eksperter inden for 

renrumsteknologi samt 

proces- og materialeudvikling. 

Danship skulle dermed 

være den ideelle platform for 

en kombination af uddannelse, 

forskning, udvikling 

af prototyper samt produktion 

i lille målestok. 

Spirende nye aktiviteter 

Danchip består i det væsentlige 

af en række af specialudstyr 

til processering 

inden for mikro- og nanoteknologi 

samt en række 

specialuddannede medarbejdere, 

der både har til 

opgave at vedligeholde 

udstyret og faciliteten samt 

samarbejde med og rådgive 

eksterne brugere af faciliteten. 

Centret har allerede i 

dag en lang liste af partnere 

fra industrier og universiteter. 

De industrielle aktiviteter 

kan være småskalapro- 


duktion og produktmodning, 

men det er i endnu 

højere grad spirende nye 

aktiviteter og udvikling af 

ny teknologi – i samarbejde 

med universitets forskere – 

der på sigt skal føre til nye 

produkttyper. 

- Med Danchip får både 

forskere og virksomheder 

mulighed for at arbejde med 

nanoteknologi. Her får vi 

muligheden for at lave minilaboratorier, 

der selv kan 

’vandre’ rundt i kroppen og 

udføre kirurgi på syge områder. 

Nano-laboratorierne vil 

også kunne diagnosticere 

sygdomme og sørge for, at 

kroppen får den rigtige 

medicin til de syge celler. Vi 

vil også kunne udvikle overflader, 

der kan give meget 

bedre udnyttelse af for eksempel 

vindenergi, eller 

lave vinduer, der aldrig skal 

vaskes. Mulighederne er 

uendelige. Nanoteknologi er 

Installationsgulv 

i en servicegang 

Befugter 

en industriel revolution, og 

den kommer nu til at finde 

sted også i Danmark, udtalte 

Danchips’ direktør Mogens 

Rysholt Poulsen, i 

forbindelse med åbningen. 

I Europa eksisterer der kun 

ganske få faciliteter, hvor 

både den offentlige forskning 

og private virksomheder 

har adgang til så rene 

og teknisk avancerede 

forskningslaboratorier som 

Danchip, og dermed kan 

udveksle viden på allerhøjste 

niveau. Rummene 

renses for støv ned til en 

renhed, hvor der kun findes 

én uønsket partikel pr. kubikfod 

luft. Dermed får danske 

forskere og virksomheder 

de absolut optimale 

forhold for at sætte skub i 

forskningen og udviklingen 

inden for nanoteknologi. 

Største investering 

DTU har til formålet anskaf- 

▲ 


fet et såkaldt elektron-beam 

nanolitografi-udstyr, som er 

et avanceret stykke værktøj, 

der kan forme de meget 

præcise strukturer i materialer 

på atomart niveau, som 

er kernen i nanoteknologi. 

Danchip-laboratorierne skal 

understøtte de forskningsog 

virksomhedsaktiviteter, 

der har brug for højt avanceret 

udstyr til nanoproduktion, 

eksempelvis bearbejdning 

af materialer på en 

skala af få milliontedele af 

en millimeter. 

- Vi vil for eksempel kunne 

bøje lys over afstande mindre 

end én 1.000-del af en 

millimeter, hvilket vil sætte 

os i stand til at udnytte 

lyslederteknologien til det 

yderste. Vi vil dermed kunne 

skabe billigere komponenter, 

og i det hele taget 

skabe grundlaget for en 

nano-industri i Danmark, 

siger Mogens Rysholt Poulsen. 

Samlet repræsenterer Danchip 

en investering til en 

værdi af knap 350 millioner 

kroner, og der er tale om 

den absolut største investering 

i denne form for forskning, 

uddannelse og innovation 

i Danmark. For pengene 

har DTU altså fået et 

af de førende renrumslaboratotier. 

Vi kiggede nærmere 

på teknikken bag. 

Teknikken bag - ventilation 

Til ventilationsløsningen 

har Glenco opført to indblæsningsanlæg 

for frisklufttilførsel 

på hver 15.000 m 3 /h. 

Indblæsningsanlæggene 

skal opretholde overtrykket i 

de rene områder og sørge 

for erstatningsluft til udsugningsanlæggene. 

Der er 

separate affugtningsanlæg 

på hvert indblæsningsanlæg. 

Derudover er der tre separate 

procesudsugningsanlæg. 

Et anlæg for syreholdig 

udsugning, et for udsugningsluft 

med opløsnings- 

48 

Laboratoriepersonalet 

arbejder med kemikalier 

Teknikrum med kølesystemet til proceskølekredsen og komfortkølekredsen 

midler og et for termisk 

udsugning. Alle udsugningsanlæg 

har dobbelte 

motorer for optimal sikkerhed. 

Hvis en motor falder 

ud, overtager den anden 

driften af ventilatoren. 

Der er desuden etableret et 

centralt støvsugeranlæg 

med udtag i de områder, 

der fungerer som serviceadgang 

til de rene områder. 

Teknikken bag - VVS 

Afløbsanlæggene er opdelt 

efter medie. Syreholdigt 

afløb føres i et plastsystem, 

og afløb med opløsnings- 

Et kølerum i det 

nye Glenco-anlæg 

midler føres i et system af 

rustfri stål. Afløb opsamles i 

tanke for neutralisering. 

Trykluftsystemet er opbygget 

med en tørrer, der sørger 

for at udskille fugt, samt 

et filter, der renser luften for 

partikler, så trykluften ikke 

forurener de rene rum. Systemet 

er selvfølgelig forsynet 

med en nødkompressor 

som sikkerhed for, at der 

altid er trykluft til procesudstyret. 

Kølevandssystemet yder 

minimum 550 kW, og forsyner 

en proceskølekreds, en 

komfortkølekreds og ventilationsanlæggene. 

Kølerørene 


Et af de tre separate udsugningsanlæg 

i centralen har en diameter 

på 273 mm. Den udvendige 

diameter på det færdigt 

isolerede rør, bliver derfor 

over 300 mm. Dette stiller 

naturligvis krav til pladsforholdene 

og god planlægning, 

inden rørene monteres. 

Kølecentralen ligger i 

en anden bygning. Der er 

derfor lagt præisolerede 

kølerør i jorden. Disse rør 

har indbygget alarmtråde, 

der registrerer en eventuel 

utæthed på røret. 

Varmeanlægget forsyner 

ventilationsanlæggene og 

en række radiatorer uden for 

de rene områder. 

Nødkompressor, så systemet 

altid kan holdes kørende 

Brugsvandsanlægget forsyner 

diverse vaske og en 

række nødbrusere, der anvendes, 

hvis personalet ved 

uheld er udsat for farlige 

stoffer. Det kunne være 

spild af syre. Derudover er 

der installeret en række 

slangevindere til brandbekæmpelse. 

■ 


-Vi skal sørge for, indeklimaet 

bliver sådan, at selv de mest 

følsomme ikke oplever nogen 

gener, og det kan gøres, 

uden at man bruger ekstra 

energi. Det er det første step. 

-Det næste step er at lave lige 

så god indeluft, som man har 

ude, hvor det er bedst – ved 

de norske fjelde eller ved 

Vesterhavet. 

-Og det tredje trin er - engang 

i fremtiden - at lave et 

endnu bedre indeklima, end 

man nogensinde kan opleve i 

naturen. 

Fanger fænger 

Ophavsmanden til ovenstående 

fængende visioner er 

måske for HVAC Magasinets 

læsere ikke så overraskende 

DTU-professoren Ole P. Fangers. 

Den verdensestimerede 

50 

Omsider sætter medierne 

fokus på indeklima 

Med et velbearbejdet og flot program om forskningen på Center for Indeklima 

har medierne efter mange års forsømmelser endelig sat fokus på indeklimaet i boliger og på arbejdspladser 

TV-vært Anja Philip nyder den friske luft og sætter i programmet ”Den dyre 

luft” fokus på vores indeklima. Foto: Bjarne Bergius Hermansen. 

indeklimaforsker har i mange 

år slået til lyd for disse synspunkter 

– ikke mindst i ”Det 

røde VVS” og i Danvak- 

Magasinet. Nok så overraskende 

er det derimod, at 

visionerne med et program i 

Danmarks Radio nu omsider 

er kommet ud til den brede 

befolkning og ikke som hidtil 

kun til andre forskerkolleger 

og andre med særlig interesse 

i indeklimaproblematik. 

Det skete i en særdeles velresearchet 

og godt struktureret 

tv-udsendelse i DR2s ”Viden 

Om” tirsdag den 24. august i 

år. Professor Fangers visioner 

var såmænd blot en fornem 

afrunding på udsendelsen, 

som under tv-vært Anja 

Philips altid nysgerrige og 

fortællelystne stil guidede 

seerne gennem en historie 

om en af Danmarks bedste 

Af Lars Ungermann 

forskningsinstitutioner 

– DTUs Center 

for Indeklima. 

Bedre luft 

– højere produktivitet 

Alt for ofte drukner 

gode og væsentlige 

budskaber i mediernes 

evindelige nyhedsstrøm. 

Og når 

først en historie er 

blevet fortalt, er det 

så godt som umuligt 

at få den bragt ud til 

befolkningen og ikke 

mindst samfundets 

beslutningstagere 

nok engang - også 

selv om budskabet i 

virkeligheden dag 

for dag kan blive 

mere og mere relevant. Også 

på den baggrund var det en 

flot introduktion, Viden Om 

havde til indeklima-udsendelsen 

”Den dyre luft”: 

-Lidt mere frisk luft på kontoret, 

kan få os til at bestille 

meget mere. Det har forskerne 

nu bevis for. 

Med denne traditionelle 

”nyhedsvinkel” indledte Anja 

Philip udsendelsen om Center 

for Indeklima. Nogen 

egentlig ”nyhed” var der jo i 

journalistisk forstand ikke 

tale om, al den stund resultatet 

af produktivitetsanalysen 

fra Center for indeklima 

længe har været kendt og 

også sporadisk omtalt i flere 

medier. Men konklusionen af 

undersøgelsen har tilsyneladende 

ikke fænget endnu, 

eftersom ikke bare forskerne 

men også for eksempel ventilationsbranchen 

generelt 

alligevel ikke kan spore mar- 

kante tegn på vilje til at 

forbedre indeklimaet. 

En vejrudsigt for indeklimaet 

-Som om vi var planeter, der 

hvirvler gennem universet, 

hvirvler luft, lyd, lys og temperaturstrømme 

gennem os - 

selv når vi sidder helt stille. 

Nu forsøger forskere at aflure 

det klima, der svøber sig tæt 

omkring os. De forsøger at 

lave en vejrudsigt for indeklimaet. 

Alle, der har interesse i at 

udbrede viden om indeklimaproblematik 

til en bredere 

del, kan drage nytte af den 

velfortalte og ordbilledrige 

udsendelse ”Den dyre luft”. 

Læs for eksempel her udsendelsens 

introduktion til selve 

problematikken om indeklima: 

-Indeklimaets enkeltdele er 

ubegribeligt mange, uendeligt 

små og uoverskueligt 

komplekse. Hver luft og hver 

en trækvind kan gøre forskellen 

på godt og dårligt indeklima. 

Geo Clausen (forskningskoordinator) 

og hans kolleger 

på DTUs Center for indeklima 

starter deres forskning 

i et rum, hvor de har fuld 

kontrol over luftens bevægelser… 

Derfra leder udsendelsen 

seerne igennem flere af laboratorierne 

på Center for Indeklima. 

Men besøger luftstrømslaboratoriet, 

hvor 

kropsstore dukker med eget 

åndedrætssystem bliver 

undersøgt for sammenstødet 

mellem krop og luft ved hjælp 

af laserbaset måleteknik. 

Hastighed og acceleration på 


▲


51

luftens partikler og spredningen 

af luft i rum og omkring 

et menneske undersøges her. 

-Det er meget vigtigt at 

studere disse ting. Fordi det 

har så stor betydning for 

menneskets velbehag – altså 

komfort, vores sundhed og 

for hvor godt vi kan præstere 

vores arbejde, forklarer Geo 

Clausen. 

Derfra går turen videre til et 

andet laboratorium – et rum, 

hvor der er ekstrem styr på 

luftens sammensætning – 

luftkvalitetskammeret. Her 

bruges levende forsøgspersoner 

for at undersøge, hvordan 

de oplever forskellige kvaliteter 

af luft. 

-Det ser ud til, at de ting som 

er virkelig interessante, har vi 

svært ved at måle selv ved 

moderne teknologi, og der 

kan vi altså opfatte disse 

stoffer ved hjælp af vores 

lugtesans, som er et særdeles 

sensitivt instrument. Derfor 

bruger vi forsøgspersoner, 

forklarer Geo Clausen. 

52 

Flere andre laboratorier bliver 

skildret, ligesom der er interviews 

med flere forskere på 

centret. Endelig rundes udsendelsen 

altså af med et kort 

studieinterview med professor 

Ole P. Fanger, som blandt 

andet bliver stillet følgende 

spørgsmål: 

Når I nu har påvist, at vi har 

så dårligt indeklima, hvad 

kan vi så gøre ved det? 

Ole P. Fanger: - Først og 

fremmest skal man bruge 

kildekontrol, altså udelukke 

de forurenende stoffer i rummene. 

Dernæst kan man 

anvende ny teknologi i stedet 

for at ventilere. Endelig er der 

opstået en ny mulighed, 

nemlig personlig ventilation, 

hvor brugerne får tildelt 

nøjagtig den mængde luft af 

den kvalitet, som passer den 

enkelte bedst. 

Udsendelsen kan ses på 

www.dr.dk/Videnskab/ 

viden_om/Programmer/ 

Den_dyre_luft/ 

den_dyre_luft.htm 

Udluftning 

af gulvvarme 

Gulvvarme bliver mere og mere populært, 

og vinder efterhånden også stor udbredelse som 

primær varmekilde, hvor det tidligere 

i stor udstrækning mest blev anvendt somopvarmning 

af gulvfladen alene, for eksempel af 

komforthensyn i badeværelser. 

Af Steffen Nørregaard, Steno Consult 

Gulvvarme har vist sig at 

være økonomisk, fordi rumtemperaturen 

i opholdsrum 

kan være lavere, idet varmefordelingen 

i rummet er 

mere korrekt. 

En anden fordel ved gulvvarme 

er, at det giver en 

meget energirigtig løsning i 

kombination med jordvarme, 

idet jordvarme bruger 

mindre effekt, når fremløbs- 

temperaturen på varmesiden 

er lavere. 

Gulvvarmeanlæg til boligopvarmning 

udføres som et 

antal parallelt forbundne 

kredse af specielle plastslanger 

indstøbt i beton, 

typisk en kreds for hvert 

rum. 

Fremløbstemperaturen skal 

være cirka 30 ºC. Rumtem- 


peraturen styres via en 

termostat anbragt i rummet, 

som kontrollerer en reguleringsventil 

- se i øvrigt 

diagrammet. Sådanne kredse 

er meget følsomme over 

for luftbobler, idet en smule 

luft kan blokere en hel 

kreds. Installatører bruger 

ofte megen tid på at udlufte 

nye gulvvarmeanlæg, og luft 

er ofte årsagen til driftproblemer 

i starten. 

Gulvvarme 

vinder 

mere og 

mere frem 

– også 

som 

primærvarmekilde 

Luft i systemet skyldes som 

regel luft i vandværksvandet, 

men kan også have 

andre årsager - for eksempel 

for lille ekspansionsbeholder, 

ekspansionsbeholder 

med utæt membran eller 

tryksvingninger i systemet. 

Dette kan afhjælpes ved 

installation af mikrobobleafluftere. 

Lufts opløselighed er 

afhængig af temperatur og 

tryk, jo højere temperatur 

des lavere opløselighed, og 

jo højere tryk des højere 

opløselighed. Derfor skal 

mikrobobleafluftere placeres 

på fremløbet (høj temperatur) 

og før cirkulationspumpen 

(lavere tryk) - som vist 

på diagrammet. 

Ved almindelige varmeinstallationer, 

der opvarmes 

ved fjernvarme eller kedel, 

forsynes gulvvarmeanlæg 

med shunt, således at fremløbstemperaturen 

sænkes til 

omkring 30 ºC. På sådanne 

installationer skal mikrobobleaflufteren 

installeres inden 

shunt. 

I huse med flere etager bør 

mikrobobleaflufteren installeres 

på fremløbet i øverste 

etage. Mange enfamiliehuse 

med udnyttet tagetage er 

opvarmet med gulvvarme i 

stuetagen og med radiatorer 

i på første etage. Her bør 

mikrobobleaflufteren installeres 

på fremløbet til den 

højst placerede radiator. 

■ 

224 stk. på Brøndby stadion 

100% lugtfri 

Nem at rengøre 

Elegant design 

Leveres i flere farver 

Ring efter brochure og 

referenceliste 

uridan a/s 

Snerlevej 3 6100 Haderslev 

E-mail: reese@uridan.com 

Besøg vor hjemmeside: 

www.uridan.dk 

7452 6510 


Sælges gennem Deres lokale VVS-installatør 

Sparer vandet 100%

Lars Nielsen er markedsdirektør i divisionen 

Building Technologies i 

Siemens A/S, hvor han har ansvaret 

for salg og projektering af CTS og IBI 

systemer i Danmark. Siemens Building 

Technologies beskæftiger sig 

med komfort og sikkerhed i bygninger, 

og der leveres løsninger inden 

for energistyring, ventilationsanlæg, 

aircondition, brandsikring tyverisikring, 

adgangssikring, videosikring, 

vagtsikring og kontrolcentralydelser. 

54 

CTS 

Begrebet BACnet har svirret i luften længe. I USA har BACnet længe 

været brugt i praksis, men i Europa er det først indenfor de sidste par år, 

at produkterne for alvor er kommet til anvendelse. 

BACnet er en informations-/kommunikationsprotokol for 

”Building Automation and Control Network”, 

som er et regelsæt for udvekslingen af informationer over et netværk. 

En ny CTS-epoke 

er nu landet i Danmark 

Begrebet BACnet har svirret 

i luften længe. I USA har 

BACnet længe været brugt i 

praksis, men i Europa er det 

først indenfor de sidste par 

år, at produkterne for alvor er 

kommet til anvendelse. 

Kravet fra kunderne i Europa 

om brug af BACnet er først 

dukket op i Tyskland, hvor 

også den europæiske BACnetorganisation 

har hjemme. 

BACnet blev i 2003 godkendt 

som en ISO-standard - 

så BACnet er kommet for at 

blive. 

Hvad er BACnet? 

Inden vi går i dybden med 

dette emne, er det nødvendigt 

at forklare, hvad begrebet 

BACnet dækker over. 

BACnet er en informations-/ 

Af Lars Nielsen, Siemens A/S, Building Technologies 

kommunikationsprotokol for 

”Building Automation and 

Control Network”, som er et 

regelsæt for udvekslingen af 

informationer over et netværk. 

Vi prøver i denne artikel at 

„bryde isen“ og give en 

introduktion til BACnet og 

ser også på, hvordan de 

øvrige standarder såsom 

LON og EIB fint passer ind i 

den europæiske strategi 

sammen med BACnet for et 

CTS-anlæg i dag. 

Hvilke forhold dækkes 

af betegnelsen BACnet? 

Det - der gør BACnet til 

noget specielt - er, at kommunikationsprotokollen 

er 

udviklet specifikt til behovene 

i bygningsautomation- 

sanlæg. BACnet er uafhængig 

af det fysiske netværket 

og kan derfor kommunikere 

på flere forskellige kommunikationsprotokoller. 

At BACnet-protokollen 

er en dataprotokol 

gør, at man kan 

benytte BACnet på TCP/IPnetværk, 

når det er mest 

formålstjenligt, og hvis man i 

forvejen har et LON-netværk 

i bygningen til IBI, så kan 

dette benyttes. 

At BACnetprotokollen kan 

benyttes direkte på flere 

netværkstyper, gør også 

BACnet mere fremtidssikker, 

og vil derfor også kunne 

benyttes på fremtidige, nye 

netværkstyper. 

BACnet er udviklet af den 

amerikanske standardise- 


ingsorganisation ASHRAE 

og kan frit benyttes af hvem, 

der måtte ønske det. Der 

skal ikke betales royalties 

eller andet for at benytte 

BACnet. 

Kvaliteten i top 

Der er her i 2004 idriftsat et 

afprøvningslaboratorium i 

Stuttgart for afprøvning af 

europæiske BACnet produkter. 

Der arbejdes i laboratoriet 

direkte efter de programmer, 

som er udviklet af 

ASHRAE og anvendes i 

USA. Der afprøves efter en 

„overensstemmelsesafprøvning“, 

der tilsigter, at hardog 

software følger standarden, 

således at produkterne 

frit kan anvendes på markedet 

tildelt BTL-mærket. 

BTL står for „BACnet Test 

Laboratory“ og giver samme 

information som for LONkomponenter, 

der er forsynet 

med LonMark, og som følger 

en EN-norm. Dette sammenholdt 

med, at BACnet blev 

tildelt en ISO-standard i 

2003 gør, at BACnet nu frit 

og kvalitetsbetonet kan 

installeres over hele verden. 

BACnetprotokollen kan benyttes direkte på flere nedværkstyper, 

hvilket gør det meget fremtidssikkert 

Erstatter BACnet så 

LON, EIB og KONNEX? 

CEN-organisationen har 

længe arbejdet med kommunikationsstandarder 

for 

bygningsautomation under 

CEN247. Det er dette arbejde, 

der blandt andet har 

resulteret i, at BACnet er 

blevet en ISO-standard. Man 

opdeler CTS-anlægget i tre 

kommunikationsniveauer - 

hovedstations-, undercentral- 

og rumniveau (IBI). 

Generelt anbefales det på 

hovedstationsniveau at 

benytte BACnet på TCI/IP. 

På undercentralniveau anbefales 

det at benytte BACnet 

på LON, og på rumniveau 

(IBI) anbefales det at benytte 

LON eller KONNEX (EIB). 

Svaret på spørgsmålet om, 

hvorvidt BACnet erstatter 

LON, EIB og KONNEX, er 

derfor nej, da alle protokolty- 

per indgår i den anbefalede 

standard for bygningsautomationen. 

Det er fornuftigt at benytte 

forskellige kommunikationsstandarder 

på de forskellige 

niveauer i CTS-anlægget, 

idet henholdsvis BACnet, 

LON og KONNEX hver har 

deres fordele. 

Historien om BACnet 

Udviklingen af centraliserede 

anlæg for bygningsautomation 

startede så småt i 

USA omkring 1960 i forbindelse 

med renovering af Det 

Hvide Hus i Washington, at 

behovet opstod og efterfølgende 

blev afprøvet. 

Næste generation var midt i 

halvfjerdserne, hvor „edbteknikken“ 

havde indledt sit 

indtog i anlæg for bygningsautomation. 

Godt ti år senere, var alt 

„dataorienteret“, og software 

og programmering var 

nu hovedopgaven for bygningsautomation, 

og begrebet 

CTS-anlæg blev introduceret. 

▲ 


I halvfemserne blev det ITbegrebet, 

der var det dominerende, 

og funktionalitet, 

hastigheder og informationsmængder 

eksploderede. 

Med introduktionen af BACnet 

er det nu for alvor blevet 

en realitet med det åbne 

CTS-system. Dette giver 

bygherren helt nye muligheder 

for at integrere andre 

bygningstekniske anlæg 

samt for første gang reelt 

hen over tiden at kunne 

benytte produkter fra flere 

leverandører på det samme 

CTS-anlæg. 

Behovet for at have en branchestandard 

har været udtalt 

i mere end 20 år. Dette førte 

til, at ASHRAE i 1987 tog 

styrepinden og sammen 

med branchen for bygningsautomation 

i USA nedsatte 

en komité, der havde som 

kommissorium at udvikle en 

protokol, som var fælles for 

hele branchen. 

Efter ikke mindre end otte 

år, nemlig i 1995, var første 

produkt udviklet og tildelt 

den amerikansk standardbetegnelse, 

for BACnet (SSPC- 

135). Frem til 2001 modtog 

komitéen forslag til indhold 

fra branchen, og BACnet 

blev løbende opdateret. 

Egentligt salg af BACnet 

startede først omkring 1999. 

I stil med den model, som 

LON havde udviklet, fik 

BACnet i 2000 en afprøvningsrutine, 

således at interoperabiliteten 

var afprøvet 

og bragt på plads. 

Der tilføjes stadig nye funktioner, 

og i 2002 blev der 

nedsat en XML-arbejdsgruppe, 

som i 2003 barslede med 

den første ISO-standard for 

området. 

I Europa er der dannet en 

„BACnet Interest Group 

Europe e.V.“ (BIG-EU), som 

har cirka 50 medlemsfirmaer 

fra stort set hele Europa. Der 

er på den baggrund også 

skabt et BACnet afprøvningslaboratorium 

(BTL) i 

Europa med basis i de tilsluttede 

firmaer. 

BIG-EU havde på udstillingen 

Light & Building i 

56 

BACnet har længe været brugt i praksis i USA, men er først nu ved at vinde fodfæste i Europa 

Frankfurt i april 2004 en stor 

stand, hvor 12 firmaers BACnet 

systemer var koblet på 

samme bussystem. Man 

demonstrerede her, at kommandoer 

og for eksempel 

temperaturaflæsninger kan 

udveksles mellem alle syste- 

mer, og interoperatabiliteten 

og en problemfri sammenkobling 

blev således fint 

demonstreret. 

Der findes tilsvarende interessegrupper 

i Nordamerika 

og Australien. I USA beteg- 

Baggrunden for BACnets succes i USA og formentligt en kommende 

succes i Europa er bl.a., at det understøtter mange forskellige 

byggetekniske applikationer 

BACnet er både meget fleksibelt og er skalerbart, så det kan 

bruges i mange forskellige størrelsesniveauer 

nes den BACnet Manufacturers 

Association (BMA). Der 

pågår tiltag for en mellemarabisk 

gruppe med foreløbig 

deltagelse af Ægypten 

og Saudi-Arabien. 

Der pågår ligeledes overvejelser 

om at starte en dansk 

eller skandinavisk kreds af 

BACnetinteresserede firmaer. 

Målgruppen for BIG-EU er 

producenter, brugere, investorer, 

beslutningstagere, 

uddannelsesorganisationer, 

planlægningsfirmaer, systemhuse 

og diverse former 

for partnere. 

Der blev på ovennævnte 

udstilling også afholdt en 

pressekonference ledet af 

præsidenten for BIG-EU 

Niels Meinert, Siemens, hvor 

man præsenterede de mange 

markedstiltag med blandt 

andet en række kurser under 

BACnet Training. Herudover 

talte repræsentanter fra den 

europæiske standardiseringsorganiation 

professor 

Dr. Peter Fischer, Fachhochschule 

Dortmund, og Michael 

Newman, ASHRAE. 

Ligeledes blev et komplet 

sæt af europæiske normer 

inkl. ISO-standarden præsenteret, 

således at mange 

nationale krav om standardisering 

kan opfyldes. 

En informativ folder om BACnet 

„Kommunikationsstandarder 

for bygninger“ er titlen 

på en lille 12-siders folder, 

som Siemens her i 2004 har 

udgivet for at afdække indholdet 

i de primære standardiserede 

og åbne bussyste- 

▲ 



57

mer, der anvendes i moderne 

bygningsautomation. 

Folderen starter med at 

beskrive de internationale 

standardiseringsorganisationer, 

og dernæst giver en 

terminologiliste under overskriften„kommunikationsbegreber“ 

information om 

blandt andet BACnets kommunikationsrelation 

til Lon- 

Talk, IP, Ethernet, Safe Dnet 

m.fl. 

Næste emne er „OPC“, som 

er en vigtig funktion i modernebygningsautomationsanlæg. 

Udtrykket ”OPC” 

står for ”OLE for Proces 

Control”. ”OPC” anvendes 

typisk til integration på 

hovedstationsniveau, som 

for eksempel brandsikringsanlæg 

eller en kølecentral. 

Det må dog forventes, at en 

bred udbredelse af BACnet 

med tiden vil overtage en 

stor del af det område, som i 

dag dækkes af ”OPC”. 

Som flere af de andre store 

leverandører af CTS-anlæg 

58 

Indenfor bygningsautomationsområdet 

har der 

nu gennem nogle år været 

en tydelig tendens til 

anvendelse af internationale 

standarder. Siemens 

er stærkt involveret i 

udviklingen af disse standarder 

og støtter denne 

trend med lanceringen af 

et nyt CTS-system med 

navnet DESIGO. 

Den åbne systemarkitektur 

muliggør, at 3. parts 

systemer nu nemt og 

effektivt kan integreres på 

samtlige niveauer. Globale, 

anerkendte standarder 

såsom BACnet anvendes, 

når det drejer sig om 

kommunikation på management- 

og undercentralniveau, 

og LonMark, 

når det drejer sig om 

kommunikation på enkeltrumsniveau 

(IBI). 

Desigo muliggør også 

har Siemens ligeledes valgt 

at anvende IBI-systemer 

(Intelligente Bygnings Installationer) 

i brugsarealer, dvs. i 

kontorer, møderum og lignende. 

Det er i første omgang LONsystemet, 

hvortil der er 

udarbejdet et bredt produktprogram, 

der i stort mål 

opfylder kravene i IBI-systemer 

for brugsarealer. 

LON dækker desuden 

en lang række andre 

intelligente funktioner indenfor 

bygningsautomation. 

Mest iøjnefaldende produkter 

er for eksempel målere 

for forbrug af vand, varme og 

el og desuden frekvensomformere 

og mange andre 

intelligente enheder. 

Det andet system for IBI er 

EIB-systemet, som retteligt i 

dag betegnes KONNEX, og 

som er en rationel sammensmeltning 

af tre tidligere IBIbussystemer, 

nemlig EIB, 

EHS og BATIbus. 

KONNEX har opnået en 

Ny Desigo -version med BACnet og LonMark 

integration med andre systemer 

gennem OPC, Ethernet/ 

TCP/IP, EIB/KNX, Modbus 

samt M-bus. 

Beskyttelse af kundernes 

investeringer 

DESIGO-systemet består af 

tre systemniveauer, som 

hver især fungerer autonomt. 

-Desigo INSIGHT - managementniveau 

for overordnet 

betjening og monitorering, 

grafiske procesvisualiseringer, 

alarmbehandling samt 

visning af procesdata såvel 

on- som offline. 

-Desigo PX - undercentralniveau 

til regulering og styring 

af forsyningsanlæg, herunder 

ventilations- og varmeanlæg 

med tilhørende lokale 

betjeningsenheder. 

-Desigo RXC - enkeltrumsniveau 

(IBI) til regulering af 

komfort i individuelle rum 

DESIGO giver et optimalt samspil mellem BACnet og LON 

egen standardiseringsgodkendelse 

og fungerer desuden 

fint i tilslutning til 

BACnet. KONNEX er vidt 

udbredt i elinstallationsbranchen, 

specielt for dagslysregulering 

for opnåelse af 

betydelige energibesparelser. 

Desuden anvendes 

KONNEX som primær protokol 

i blandt andet Windows- 

Masters produkter for natur- 

med styring af lys og persienner 

m.v. 

Brugervenlig betjening og 

programmering 

Til projektering og programmering 

har DESIGO-systemet 

et meget udviklet softwareværktøj 

med et utal af 

gennemprøvede løsninger i 

det medfølgende softwarebibliotek. 

DESIGO-programmeringsværktøjet 

bygger på det 

samme software, som anvendes 

til for eksempel programmering 

af Siemens S7 

PLC, som er det mest udbredteprogrammeringsværktøj 

indenfor procesindustrien. 

DESIGO-systemet er yderst 

brugervenligt og kan nu 

betjenes lokalt via den enkelte 

undercentral. Den lokale 

betjening giver mulighed for 

grafisk display med online 

lig ventilation samt for en 

række internationale systemer 

for solafskærmning og 

meget andet. 

Bagsiden af folderen giver 

under overskriften „Facts 

om BACnet“ mange værdifulde 

oplysninger. Anvendelse 

af BACnet er faktisk helt 

fra fødslen i ASHRAE helt 

rent og målrettet skrædder- 

trends samt indstilling af 

for eksempel urprogrammer. 

Det muliggør nu 

også webbetjening på 

såvel management- som 

undercentralniveau, hvilket 

betyder, at webløsningen 

som noget nyt nu 

også er økonomisk attraktiv 

for mindre anlæg. 

Siden introduktionen af 

det nye DESIGO-system i 

januar 2004 er der i Europa 

installeret cirka 230 

hovedstationer samt mere 

end 6.000 undercentraler, 

der alle kommunikerer via 

BACnet. 

Det nye DESIGO-system 

kommunikerer naturligvis 

også med undercentraler 

af typerne Visonik og 

Integral som et led i Siemens’ 

strategi om at 

beskytte vores kunders 

investeringer. 


syet til bygningsautomationens 

behov. Fleksibiliteten, 

interoperabiliteten og den 

direkte interface til blandt 

andet Ethernet, LonTalk og 

RS 232 gør BACnet meget 

fleksibelt og anvendeligt. 

På forsvarsakademiets Center 

for Forvaltning, Høveltegaard, 

er Siemens i gang 

med at installere et af de 

første Desigo projekter baseret 

på BACnet. Høveltegaard 

er for øjeblikket ved at renovere 

varmecentralerne i 

bygningerne. Forsvaret 

lagde i deres valg af system 

vægt på at installation skulle 

baseres på tidens mest åbne 

og moderne udstyr således 

at integration imellem forskellig 

teknik blev muliggjort. 

BACnetfolderen kan rekvireres 

hos Siemens - kontakt 

venligst Jette Nielsen på 

telefon 76 40 76 06 eller send 

en e-mail til 

jette.nielsen@siemens.com. 

■ 

Ordliste 

BACnet Building Automation and Control Network. BACnet er en protokol specielt skræddersyet 

til bygningsautomationsbehov. 

BATIbus Kommunikationsstandard til bygningsautomationer. (Benyttes primært i Frankrig) 

CTS Central tilstandskontrol og styring 

EHS European Home System. Elektronisk kommunikationsstandard til styring af installationer 

i private hjem. 

EIB European Installation Bus. Kommunikationsstandard, som anvendes bredt i elinstallationsbranchen 

til fx lysstyring. 

KONNEX Konnex Associations protokol. Sammensmeltning af EIB, EHS og BATIbus 

LON Local Operating Network. Intelligent og decentralt netværk, der benyttes til 

bygningsautomation og kontrol. 

Lontalk Kommunikationsprotokol til LON 

M-bus Kommunikationsstandard der primært benyttes til opsamling af data fra energimålere. 

Modbus Kommunikationsstandard der anvendes til industrien, fx på PLC 

OPC OLE for Proces Control. System for proces styringssystem, der primært anvendes 

til integration af 3.part systemer på management niveau. 

Safe Dnet Et Siemens netværk specielt designet til Siemens brandsikringssystemer. 

Litteraturliste 

Følgende artikler er skrevet om BACnet i Danmark: 

- BACnet i dag, pressemeddelelse 2004, Jan Risen, Siemens A/S 

- Første overensstemmelsesafprøvning for europæiske BACnetprodukter, pressemeddelelse, 

19. april 2004, www.big-eu.org 

- Status på standarder, Danvak Magasinet, 12-2002, Villy Falk, COWI 

- Detaljer om BACnet, Danvak Magasinet, 12-2002, Villy Falk, COWI 

- Ny generation af BMS/CTS-bussystem, Automatik, 09-2002, Villy Falk, COWI 

Der er interessante oplysninger at hente på: www.bacnet.org, officiel website of ASH- 

REA SSPC 135, april 2004 


60 

Årets vigtigste kølemesse 

KE Fibertec 

AS udstiller i 

dagene 13.- 

15. oktober 

2004 på IKKmessen 

i 

Nürnberg. 

Det er et 

jubilæumsår, 

da det er den 

25. udgave 

af IKK og 

samtidig er 

det 10. år i 

træk at KE 

Fibertec AS 

er med på 

årets vigtigstekølemesse 

i Europa. 

Firmaet 

inviterer de besøgende 

indenfor til et kig på moderne 

trækfri luftfordelingssystemer 

udført i brandhæmmende 

tekstilmaterialer. 

Enkle såvel som meget komplicerede 

opgaver løses med 

optisk spændende løsninger 

tilpasset kundens behov. 

I år præsenteres et nyt forbedret 

skinnesystem til 

ophængning af KE Fibertecs 

Interiør-System, som er 

halvrunde poser, der monteres 

direkte på loftet i for 

VVS Dagene 2004 

KE Fibertec AS udstiller på 10. år på IKK-messen i Nürnberg 

I perioden 20. - 24. oktober 

er det igen tid for Norges 

største fag- og publikumsmesse 

indenfor energi og 

miljø i byggeriet, VVS Dagene 

2004. Arrangementet 

løber af stablen i Norges 

Varemesse på Lillestrøm, en 

halvtimes kørsel fra Oslo. 

- Nordmænd er på verdenstoppen, 

når det gælder om 

bruge penge på egen bolig, 

og baderummet er blevet 

det nye investeringsobjekt. I 

dag bruges der dobbelt så 

For 10. gang udstiller KE Fibertec 

AS på IKK-messen i Nürnberg, der 

samtidig i år markerer messens 25. 

års jubilæum. Her ses KE Fibertecs 

løsning hos Arla i Jonkobing i 

Sverige. 

eksempel laboratorier og 

kontorlokaler. Den nyudviklede 

aluminiumskinne gør 

det nemmere og hurtigere at 

montere posen, især hvis 

kun en enkelt person udfører 

montagen. 

Udover KE-Interiør systemet 

mange penge på baderummet, 

som på køkkenet. Så 

besøgsinteressen for messen 

er stor, fortæller projektog 

salgsansvarlig Aslaug 

Jacobsen. Hun tilføjer, at 

selv om baderum vil være 

trækplasteret for forbrugerne, 

er VVS Dagene 2004 en 

begivenhed, som dækker et 

bredt spekter af produkter 

og tjenester. Energi, miljø 

og sundhed i bygg, er vigtige 

stikord. 

Tilslutningen blandt udstil- 

udstiller KE-Fibertec også 

sine andre produkter, herunder 

KE-Lavimpuls Systemet, 

som består af lette, fleksible 

tekstilkanaler, der fordeler 

og filtrerer den nedkølede 

luft helt uden trækgener. KE 

Inject er et ideelt system, 

hvor der er behov for både 

opvarmning, køling og ventilation 

i et og samme system, 

idet den effektive induktion 

fra det patenterede huldesign 

gør, at problemer med 

stillestående luft undgås. 

Endelig præsenteres også 

KE-DireJet -systemet, som 

med sine indbyggede dyser 

kan løse mange typer ventilationsopgaver, 

specielt hvis 

de kræver at luften indføres 

retningsbestemt og med stor 

kastelængde. 

De tekstilbaserede luftfordelingssystemer 

er fremstillet i 

100 procent polyester Trevira 

CS, der er fremstillet på 

KE Fibertecs eget moderne 

væveri, og skabt til mange 

års brug. Materialet er 

brandhæmmende og godkendt 

internationalt blandt 

andet af SIS i Sverige og UL 

i USA. 

Hal 7, standnr. 701. 

lere, har vært meget god, 

fortæller Aslaug Jacobsen. 

- Lave renter og en god 

oliesmurt indenlandsøkonomi, 

har givet VVS-branchen 

et kraftigt løft. Dette 

har også givet sig udslag i 

en positiv interesse for at 

deltage på messen blandt 

norske og udenlandske 

branchevirksomheder. Vi 

regner med rundt 220 

udstillere, fordelt på 15.000 

kvadratmeter. 

I Messecenter Herning, hvor ventilationssystemet 

blev installeret i den 

bestående konstruktion, falder de 

grå tekstilkanaler med dyser sammen 

med loftet så den visuelle 

dominans begrænses. 

Nye farver på 

ventilationskanalerne 

Ønsket om at benytte ventilationskanaler 

af tekstil i 

flere og flere sammenhænge 

har fået producenten af 

tekstilkanaler til at reagere 

ved at lancere ekstra farver. 

Behovet for ventilation uden 

træk- eller bakterieproblemer 

breder sig efterhånden 

også ind i brancher, hvor 

farven tillægges en større 

betydning. Det var naturligt 

for IPS Ventilation A/S at 

udvide produktpalletten 

med flere standardfarver på 

både tekstilet og på ophængsmaterialerne. 

-Denne gang har det været 

vores ønske at gøre kanalerne 

endnu mere æstetiske 

ved at indfarve både kroge 

og bånd, i samme farver 

som tekstilet, fortæller Lene 

Boisen Ahrent. Kroge og 

bånd benyttes til montering 

af tekstilkanalen i glidesystemerne 

i loftet. 

-Det gælder også for dyser, 

som er et specielt plastkomponent, 

som kan monteres i 

tekstilet for at give en længere 

kastelængde fra kanalerne. 

Det bruges især i 

højloftede industrilokaler 

eller i udligningskølerum. 

Dyser giver et meget præcist 

og vinkelret kast ud fra 

kanalen med stor effekt af 

den kolde eller varme luft, 

siger Lene Boisen Ahrent, 

der er firmaets logistikchef. 

Stand nr. 7-713. 



61

D. 26.-27. august blev prof. 

P. Ole Fanger hædret ved 

et to-dages festseminar i 

anledning af hans 70 års 

fødselsdag. På festseminaret 

blev der holdt 22 indlæg 

fra verdens fremmeste 

indeklimaforskere. 

Indlæggene er desuden 

udgivet som et festskrift, 

en specialudgave af magasinet 

Indoor Air 14/2004. 

Ved den efterfølgende 

reception sagde eksempelvis 

DTU’s rektor, Lars 

Pallesen, at Ole Fangers 

største fortjeneste, set fra 

DTU’s side er, at han har 

opbygget et hold af forskere 

og studerende samt et 

enormt internationalt netværk 

om det Internationale 

Center for Indeklima og 

Energi. Claus Reinhold, 

forskningschef ved By og 

62 

Manden der taler om mennesker 

Byg er én af dem som har 

haft Ole Fanger som underviser. 

Bl.a. fortalte han 

Luftforandring… 

…Wolf Klimateknik 

I mere end 40 år har Wolf været en af de ledende 

leverandører til det europæiske marked for indeklima og 

ventilationsanlæg – og med 

god grund. 

Vore kunders behov har altid 

første prioritet når det 

gælder udvikling af nye 

produkter. 

Ventilationsanlæg fra Wolf er opbygget af individuelle 

moduler, og kan derfor nemt kombineres og tilpasses de 

særlige krav og behov der stilles. 

Kontakt vores salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig 

med alt vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m 

Wolf Danmark ApS • Telefon: 70 27 22 04 

Fax: 70 27 22 05 • Internet: www.wolf-dk.dk 


fyldte 70 

at Ole Fanger skilte sig ud 

fra mængden ved at være 

den eneste, der talte om 

menneskelige behov. Specielt 

hans forudsigelser af, 

at der altid vil være utilfredse 

brugere var usædvanlige. 

Den opmærksomme læser 

vil i øvrigt have bemærket, 

at Ole Fanger ikke længere 

er én af de nulevende 

forskere, som har modtaget 

flest æresdoktorater, 

men nu er indehaver af 

rekorden. Det sker efter, at 

han som nævnt i HVAC 

06/2004 i juli modtog yderligere 

to æresdoktorater 

med få dages mellemrum. 

Dermed ”slog” med Per 

Brüel, der har en høj status 

inden for det akustiske 

område. 


■

64 

Varmecentraler på biobrændsler 

Selv om der er solgt mange 

anlæg de sidste år, er det 

potentielle marked stadigvæk 

stort. Det er endnu kun 

cirka 10 procent af varmebehovet, 

der dækkes ved 

hjælp af biobrændsler som 

træpiller, flis og halm. 

I Danmark er der omkring 

508.000 ejendomme i områder, 

der ikke er udlagt til 

forsyning med naturgas 

eller fjernvarme også kaldet 

område ll (figur 1). Størstedelen 

af dette marked er 

villaer og mindre ejendomme, 

men der findes også 

3.150 ejendomme med et 

nettovarmebehov på over 

300.000 kW/år. Disse ejendomme 

er potentielle blokvarmecentraler, 

og selv om 

de i antal udgør under en 

procent af markedet, repræsenterer 

de 18 procent af 

opvarmningsbehovet. 

Det samlede behov for rumopvarmning 

i de større 

ejendomme er på cirka 252 

Gigawatt. 

Omkring to tredjedele opvarmes 

med olie, mens 

ganske få har el-opvarmning 

(figur 2). 

Til trods for at ejendommene 

ikke er udlagt til kollektiv 

forsyning, opvarmes en del 

ejendomme med naturgas. 

Blandt de større ejendomme 

forsynes flere med naturgas 

end med biobrændsler, og 

der anvendes næsten dobbelt 

så meget varme fra 

naturgas, som fra halm og 

træ til sammen. 

De fleste ejendomme kan 

Der kan være særdeles god økonomi i at omstille varmecentraler 

fra olie eller gas til biobrændsel 

Af Karsten Andersen, Passat Energi A/S 

Figur 1: Opvarmningsbehovet for ejendomme i Område ll. 

forsynes med bio-kedler 

med en installeret effekt på 

mellem 70 - 250 kW på dette 

område har firmaet Passat 

Energi A/S stor erfaring. De 

har igennem flere år solgt 

og installeret biobrændselsanlæg 

hos skoler, institutioner, 

virksomheder m.m. 

De væsentligste faktorer i 

Teknisk driftsikre biobrændselsanlæg 

varmeudgiften er investeringen 

i anlægget samt 

udgifterne til brændsel, drift 

og vedligeholdelse. Det er 

besparelsen på brændslet 

ved at skifte fra for eksempel 

olie til træpiller eller 

træflis, der skal finansiere 

investeringen. 

Hvor stor skal den nye biokedel 

til skolen eller virk- 

Passat Energi A/S oplyser, at biobrændselsanlæg i dag er 

teknisk driftssikre og avancerede, således tilbyder firmaet 

deres biobrændselsanlæg udstyret med automatisk 

askeudmadning, automatisk- røgrørsrensning og elektronisk 

driftsalarm via GSM nettet m.m. Endvidere tilbyder 

Passat Energi A/S landsdækkende service på deres kedelanlæg. 

Passat Energi A/S har igennem 32 år været specialist i 

udvikling og produktion af kedler til biobrændsel. 

Der er siden virksomhedens grundlæggelse sket en løbende 

udvikling. I starten af 1970’erne udvidede virksomheden 

sit forretningsgrundlag indenfor energisektoren 

og begyndte at udvikle et sortiment af fastbrændselskedler 

til fyring med halm, flis og brænde. Dette blev 

hurtigt en succes og medførte, at virksomheden fik gennemslagskraft 

indenfor energisektoren. 

somheden være? Ofte fristes 

man til at købe anlægget 

rigeligt stort - bare for en 

sikkerheds skyld, men det 

giver både dårlig økonomi 

og dårligt miljø. Det rigtige 

valg er en kedel, der er for 

lille til at dække varmebehovet 

på den koldeste dag. 

Sådan gør man 

Med kun få oplysninger om 

forbruget er det muligt at 

lave en ganske god vurdering 

af den korrekte anlægsstørrelse 

og opnåelige besparelser 

på varmeudgiften. 

Det er i denne sammenhæng 

væsentligt at skelne 

mellem forbruget til varmt 

vand og forbruget til rumopvarmning.Varmtvandsforbruget 

er nogenlunde konstant 

over året, mens rumopvarmningen 

varierer med 

vejret. 

Varmtvandsforbruget forkortes 

GUF (Graddage Uafhængigt 

Forbrug), mens 

forbruget til rumopvarmning 

kaldes GAF (Graddage 

Afhængigt Forbrug). Et 

graddøgn er et udtryk for 

forskellen mellem temperaturen 

indenfor og udenfor. 

Graddagetallet fremkommer 

ved, at man måler døgnets 

gennemsnitstemperatur, og 

for hver grad denne gennemsnitstemperatur 

afviger 

fra 17 grader Celsius, får 

man en graddag. 

Vi skal bruge følgende oplysninger: 

Det samlede årlige olieforbrug 

Olieforbruget i måneden 

med årets laveste forbrug 

(juni, juli eller august) 


Figur 2: Antal ejendomme i Område ll med nettovarmebehov større end 

300.000kW /år. 

Antal graddage på det år, 

man kender forbruget for 

Antal graddage på normalåret 

(som er Gdnormal 

= 3112) 

Nu kan kedelstørrelsen 

findes efter nedenstående 

opskrift. En kompetent 

rådgiver skal under alle 

omstændigheder konsulteres 

i en egentlig projekteringsfase. 

Find olieforbruget for 

måneden med det laveste 

forbrug 

Bestem GUF som 12 × 

dette forbrug 

Beregn GAF = totalforbrug 

- GUF 

Korriger GAF til et normalår: 

GAF = (totalforbrug 

- GUF) × GDnormal / 

GDaktuelt 

Beregn årets maksimale 

effektbehov P: P = PGAF 

+ PGUF = 3,875 × GAF (i 

1.000 liter/år) ´ 

+ 1,139 × GUF (i 1.000 liter/ 

år) [kW] 

Vælg kedelstørrelsen til 

ca.90 procent af P (se 

eksemplet) 

Et eksempel 

Et feriecenter ønsker at 

skifte til biobrændsler og vil 

som beslutningsgrundlag 

gerne kende investeringer 

og besparelser. Feriecentret 

har et velfungerende oliefyr 

og varmemesteren har 

registreret olieforbruget for 

hver af årets måneder. Han 

konstaterer, at: 

Det samlede olieforbrug 

for det registrerede år er 

181.850 liter olie 

Måneden med årets laveste 

olieforbrug er juli med 

6.900 liter om måneden 

Antal graddage for året er 

2683 

Antal graddage på normalåret 

er 3112 

Dermed er: 

GUF = 12 måneder × 6900 

liter/måned = 82.800 liter 

GAF = 181.850 liter - 

82.800 liter = 99.050 liter 

GAF for normalår = 99.050 

liter × 3112/2683 = 

114.888 liter 

P = 3,875 × 114,8 [kW] + 

1,139 × 82,8 [kW] = 444 

kW + 94 kW = 538 kW 

Biobrændselskedlen vælges 

til ca. 490 kW svarende 

til 91% af det maksimale 

behov 

I eksemplet fra feriecentret 

vælges kedlen til 91 procent 

(490 kW). Investeringen i 

anlægget vil være på cirka 

842.000 kroner inklusiv 

installation, fordelingsnet, 

indretning af bygninger, 

brændselslager, transport og 

rådgivning. 

De årlige brændselsomkostninger 

er ca. 397.000 kroner. 

Det samlede olieforbrug i 

normalåret er på i alt 

197.688 liter. Det svarer til 

en årlig udgift på cirka 

929.000 kr. Den nødvendige 

investering er dermed betalt 

tilbage på halvandet år 

med en oliepris på 4,70,kroner/liter 

og en kg pris for 

træpiller på kr. 0,95,- eksklusiv 

moms. 

■ 


66 

Tidligere undersøgelser har vist, 

at elforbruget til ventilation 

udgør omkring 40 procent 

af det samlede elforbrug 

Energieffektiv ventilation 

i svømmehaller 

Forsknings- og udviklingsprojekt med det formål 

at opstille og afprøve en simuleringsmodel 

til energieffektiv dimensionering og drift af ventilation i svømmehaller 

Af Martin Lykke Jensen, Birch & Krogboe 

Når man ser på ELO-nøgletallene 

for energiforbrug 

falder svømmehaller i øjnene 

som en af de grupper, der er 

mest energikrævende med 

et middelnøgletal for varme 

på 367 kWh/m²/år og for el 

136 kWh/m²/år. Dette dækker 

dog over meget store 

forskelle som følge af at 

gruppen af svømmehaller 

dækker alt fra små rene 

svømmehaller til store vandlande 

med mange aktiviteter 

i og ud over selve svømmehallen. 

Omregner man disse nøgletal 

til specifikke forbrug, 

viser det et forbrug til el på 

cirka 400.000 kWh/år i gennemsnit, 

og med et samlet 

antal svømmehaller på cirka 

450 bliver der tale om meget 

store forbrug. Tidligere undersøgelser 

har vist, at elforbruget 

til ventilation udgør 

cirka 40 procent af det samlede 

elforbrug, og det er også 

vist, at der er et meget stort 

potentiale for opnåelse af 

store energibesparelser ved 

ombygning af ventilationsanlæg 

og ved optimering af 

styring og regulering. 

Projektering og optimering 

af installationer sker i dag 

oftest gennem anvendelse af 

empirisk viden, der er ud fra 

erfaringer med drift er omsat 

til projekteringsvejledninger. 

Der er dog problemer med at 

finde den optimale reguleringsform, 

idet der ikke i dag 

er værktøjer til simulering af 

reguleringen og sammenligne 

driftsforholdene ved 

forskellige påvirkninger. 

Af denne årsag har Elfor, 

Elselskabernes Brancheforening, 

gennem anvendelse 

af PSO-midler, bevilliget et 

2½ årligt forskningsog 

udviklingsprojekt, der afsluttes 

ved udgangen af 2005, 

med formål at opstille og 

afprøve en simuleringsmodel 

til energieffektiv dimensionering 

og drift af ventilation 

i svømmehaller. Projektet 

omfatter overordnet set 

blandt andet følgende undersøgelser: 

-Kortlægning af energiforbruget 

i svømmehaller med 


En ny simuleringsmodel, der bliver til på baggrunde af et projekt, der 

startede i 2002…. 

henblik på, at udvide den 

eksisterende viden omkring 

nøgletal for energiforbrug 

samt at danne grundlag for 

opstilling af en simuleringsmodel 

- Udvikling af simuleringsmodel 

for ventilation og 

styring i svømmehaller 

samt anvendelse, dokumentation 

og implementering 

heraf 

- Optimering af varmepumpers 

effektivitet og styring 

i svømmehaller, samt 

udvikling af simuleringsmodul 

- Opstilling af dimensioneringsvejledning 

på baggrund 

af de fremkomne 

resultater. 

Projektet omfatter endvidere 

en undersøgelse af varmepumpers 

energieffektivitet. 

Dette skyldes, at styring af 

varmepumpen har været 

genstand for megen debat 

om, hvorvidt de anvendte 

styringer er optimale, og om 

det overhovedet er økono- 

misk rentabelt at anvende 

varmepumper. 

Status for projektet er, at der 

er foretaget målinger i en 

række af svømmehallerne, og 

at den første udvikling af 

simuleringsmodellen er 

påbegyndt. Simuleringsmodellen 

opbygges udfra 

BSim2002 via en række 

udbygninger til programmet. 

Til at validere resultaterne af 

simuleringerne, er der foretaget 

simuleringer af temperaturer, 

hastighed, fugtighed 

mv. i én af svømmehallerne 

gennem anvendelse af CFD. 

Projektet er et samarbejdsprojekt 

mellem følgende 

virksomheder og institutioner: 

Teknologisk Institut, 

Rambøll, FORCE, Birch & 

Krogboe, AUC, JM Projekt, 

BY & Byg, Dansk Svømmebadsteknisk 

Forening, 

BYG?DTU og Odense 

Idrætspark. Hertil kommer 

en række udvalgte svømmehaller. 

….forventes at blive færdig sidst i år. Der er bl.a. foretaget målinger i en 

række svømmehaller, og den først udvikling af modellen er begyndt 


68 

Brandt baner vejen 

– gennem beton 

Sammenlægningen af de to virksomheder, Diavac og Midtsjællands Diamantboring, 

til Brandt Diamant har skabt en af Danmarks største virksomheder inden for diamantboring og –skæring 

i beton og andre hårde materialer. En livslang erfaring kombineret med en slående 

enkel forretningspolitik har været en ganske effektiv succesmodel 

Overalt, hvor der skal føres 

installationer gennem vægge, 

gulve eller lofter eller 

hvor der er behov for ændringer 

i en bygningskonstruktion, 

er diamantboring 

eller –skæring dét, der baner 

vejen for de fremtidige 

installationer eller konstruktive 

ombygninger. 

For udenforstående kan 

bearbejdning af hårde bygningsdele 

eller lignende 

materialer ligne regulær 

heksekunst – ikke mindst 

med henblik på hvor komplekse 

gennemboringer det 

i praksis er muligt at udføre. 

Men for fagfolkene inden for 

diamantboring og –skæring 

er det hverdag, om end en 

hverdag baseret på dyrt 

værktøj og store maskiner. 

Den vigtigste faktor er dog 

det gode håndværk. Erfarne 

fagfolk mestrer nemlig trylleriet, 

og erfaring er netop 

dét, som adskiller en virksomhed 

som Brandt Diamant 

fra så mange andre 

virksomheder. Brandt Diamant 

er centreret omkring 

et etableret mesterfirma, 

hvor en ekspertise helt 

tilbage fra 1975 nu går i arv 

til den efterfølgende generation 

af diamantborere og – 

skærere. 

- Vi har kombineret de 

mange års erfaring med et 

forretningskoncept, der 

muligvis kan virke banalt, 

men som omvendt er særdeles 

effektivt: Vi udfører 

arbejdet i en meget høj 

kvalitet til den aftalte pris 

og inden for den tidsramme, 

som kunden er lovet, siger 

Bjarne Brandt Pedersen, 

direktør fra Brandt Diamant. 

Kundeunderlaget er stort 

set udelukkende B2B-kunder, 

men spændvidden i 

kundemassen er til gengæld 

fantastisk stor. Opgaverne 

kan variere fra simple 

spjældåbninger til ændringer 

i betongulve på flere 

tusinde kvadratmeter. Og 

selv om Brandt Diamant har 

kapaciteten til at udføre selv 

de største opgaver, så understregerforretningskonceptet, 

at små kunder ikke 

får en dårligere behandling 

end de store. Alle får en 

klar, effektiv og veldefineret 

betjening, hvor opgaven 

dikterer udførelsen. 

- Vor forretningsmodel 

betyder, at vi nok hverken 

er de billigste eller dyreste 

på markedet, men vi holder, 

hvad vi lover, og dermed er 

kunden sikret mod ubehagelige 

overraskelser i løbet 

af et projekt, konstaterer 

Bjarne Brandt Pedersen. 

Borekapaciteten 

er stort set ubegrænset 

Alene i kraft af størrelsen 

råder Brandt Diamant over 

noget af branchens mest 

avancerede værktøj. Det 

betyder, at huller kan bores 

i stort set ubegrænsede 

diametre og tykkelsen af 

emnet er i realiteten ligegyldig. 

Det er her, at erfaringen 

spiller ind. Det er nemlig 

ikke kun et spørgsmål om at 

etablere en gennemboring 

eller gennemskæring. Præcisionen 

er oftest en lige så 

Af Rolf Sylvester-Hvid 

vigtig parameter. Selv om 

godt værktøj er af afgørende 

betydning for kvaliteten af 

det udførte arbejde, så kræver 

det også en indgående 

specialistviden at bruge 

værktøjet. 

Et eksempel er otte gennemboringer, 

som Brandt 

Diamant har udført for Asnæs-værket. 

Hullerne har en 

diameter på blot Ø 125mm, 

men længden af boringerne 

er til gengæld 5,75 meter. 

Og offset mellem indgangsog 

udgangshuller er mindre 

end 20mm, hvilket er en 

afvigelse på få promille. 

- Vort elektriske og hydrauliske 

boreudstyr kan bore 

huller mellem Ø 10 og 

1200mm, men i praksis er 

borekapaciteten ubegrænset. 

Vi kan opsætte en cirkelsav, 

der udskærer hullet 

med en diamantwire enten 

som et helt cirkulært hul 

eller som et lagkageudsnit 

til vindeltrapper eller lignende 

bygningskonstruktioner, 

og radius er i princippet 

underordnet. Det største 

hul, vi dog til dato har boret 

er 4,5 meter i diameter, 

siger Jeanette Brandt, der 

til dagligt varetager økonomien 

hos Brandt Diamant. 

De helt store opgaver 

er blevet mulige 

Fordelen ved fusionen af de 

to selskaber, Diavac ApS og 

Midtsjællands Diamantboring 

ApS, er at man fra to 

adresser kan udføre selv 

meget store opgaver. Og et 

par af de seneste opgaver er 

bestemt værd at nævne: 

Da man havde bygget 

Lyngby Kulturhus var det 

meningen, at bygningen 

skulle fremstå som en enhed, 

men i praksis være to 

akustisk adskilte enheder. 

Uheldigvis var der løbet så 

megen beton ned mellem 

bygningsdelene, så støj 

vandrede frit fra den ene 

bygningsdel til den anden. 

- Her kom vore diamantwire 

virkelig på arbejde. Ved 

hjælp af en 53 meter lang 

wire fik vi opstillet en sav, 

der i realiteten skar den 16 x 

50 meter brede væg midt 

over, hvorefter den kunne 

isoleres med henblik på en 

forbedret akustik, fortæller 

Jeanette Brandt. 

Bjarne Brandt Pedersen 

supplerer med at fortælle 

om en opgave, som Brandt 

Diamant for tiden udfører 

for DSB i Tåstrup: 

- Vi er i færd med at udskære 

serviceværkstedets betongulve, 

der har en tykkelse 

mellem 20 og 65cm. DSB 

skal kunne udføre service 

på de nye S-tog ved at løfte 

dem på hydrauliske lifte, så 

banemotorer og boggier kan 

serviceres eller udskiftes. 

Der kræver, at vi fjerner op 

mod 1.200 kvadratmeter 

gulv samt det underliggende 

fundament, og efterfølgende 

skal vi bortskaffe de 

1.500 tons beton, der vil 

blive genbrugt andetsteds, 

forklarer Bjarne Brandt 

Pedersen. 

Fire mand vil arbejde tre 

måneder på opgaven, der 


vanskeliggøres af, at DSB 

samtidigt skal kunne bruge 

serviceværkstedet. Desuden 

er der begrænsninger på 

anvendelsen af løftegrej, idet 

gulvbelastningen maksimalt 

må udgøre 20 tons. 

Respekt for opgaven 

En opgave som DSB’s serviceværksted 

kræver behørig 

respekt for opgaven, og når 

Bjarne Brandt Pedersen med 

et smil siger: ”Vi ta’r alt – 

undtagen hensyn”, så er det 

Komplet aircondition 

2,7 kW køl 

2995,- 

et udslag af god værkstedshumor. 

Brandt Diamant 

sætter netop en ære i at tage 

behørigt hensyn til såvel 

kunde som opgave, hvorfor 

hverdagen nærmere er et 

spørgsmål om, at virksomhe- 

Tre x Brandt i aktion, (fra venstre) 

Bjarne Brandt Pedersen, Jeanette 

Brandt og Niels Brandt med den 

nyeste 25 HK diamantsav med 

1200 mm klinge. Trods det massive 

værktøj kræver netop denne 

opgave fintfølelse, da DSB skal 

bruge serviceværkstedet samtidigt 

med, at Brandt Diamant opskærer 

og fjerner 1.500 tons beton. 

den udfører boring eller 

skæring, så kunden ikke kan 

se, at Brandt Diamant overhovedet 

har været der – 

bortset fra hullet, forstås. 

- Det er vigtigt at tilpasse sig 

det miljø, opgaven skal udføres 

i. Hvis vi skal arbejde i 

fungerende teleinstallationer, 

så kan vi ikke tillade os 

at svine. Boring eller skæring 

vil derfor altid være nøje 


▲

afstemt til forholdene, så 

eksisterende installationer 

ikke beskadiges, konkluderer 

Bjarne Brandt Pedersen. 

Selvfølgelig kan der altid ske 

uheld, men igen spiller erfaringen 

ind. Kunde afmærker 

typisk bore- eller skærested, 

men oftest opdager Brandt 

Diamants håndværkere 

skjulte installationer, før 

arbejdet påbegyndes. Mange 

års erfaring kan derfor 

forhindre uheldige og fordyrende 

hændelser. 

Tre gange Brandt 

Jeanette Brandt og Bjarne 

Brandt Pedersen er navnene 

til trods ikke i familie. Slægtskabet 

kommer derimod ind 

i billedet, når det drejer sig 

om Niels Brandt, Jeanettes 

far, der i 1975 grundlagde 

Diavac ApS i Tåstrup. Jeanette 

har i 15 år arbejdet hos 

Diavac, så hun har ballasten 

i orden, selv om hun foretrækker 

at være krumtappen 

i kontoret. 

Niels og Bjarne har kendt 

70 

hinanden i mange år og 

samarbejdet på kryds og 

tværs. Bjarne grundlagde i 

1987 Midtsjællands Diamantboring 

i Ringsted, men 

har siden gerne villet arbejde 

sig op imod kunder i Storkøbenhavn. 

Og da Niels går og pusler 

med tanken om at pensionere 

sig selv (hvilket først sker i 

2006), er en fusion en rigtig 

god idé. Jeanette foretrækker 

også et partnerskab med 

entydige stordriftsfordele 

frem for blot at være et lille 

selskab blandt de rundt 

regnet 60 virksomheder, der 

i Danmark arbejder med 

diamantboring og –skæring 

– hvoraf 22 er medlemmer af 

brancheforeningen. 

Navnesammenfaldet giver 

naturligvis det indlysende 

navn, Brandt Diamant, der 

effektueres pr. 1. januar 

2005, selv om fusionen allerede 

er en praktisk realitet. 

■ 

Spektakulære gæstebadeværelser 

Der er i stigende grad fokus 

på funktionelle indretningsløsninger 

til gæstebadeværelset, 

der samtidig skal 

kunne tåle at blive vist frem. 

Det intelligente spejlskab fra Villeroy 

& Boch tryller selv indholdet 

bort, når man kommer tæt på. Et 

raffineret valg til for eksempel 

gæstebadeværelset, hvor få men 

gode produkter er en prioritet. 

Derfor har Villeroy & Boch 

skabt en række nye møbelog 

sanitetsprodukter, der 

egner sig specielt godt til 

små baderum, der tjener 

flere formål. 

De tre nye møbelserier til 

gæstebadeværelset, Pure 

Basic, Central Line og Elmvario, 

der i Danmark for- 

Varmeregulering 

af håndklæderadiator 

Nu introduceres Danfoss Xtra 

Collection – en helt ny 

serie termostater og ventiler 

til design- og håndklæderadiatorer, 

der gør op med 

holdningen om, at termostaten 

blot er et nødvendigt 

vedhæng til radiatoren. 

Kollektionen er skabt med 

det erklærede formål at sikre 

en perfekt helhedsløsning 

sammen med designradiatorer 

og håndklædetørrere. 

Nyt monteringskoncept 

sikrer samtidigt effektivt 

mod ridser på radiator og 

ventil. 

For at leve op til den moderne 

forbrugers krav til design 

og funktionalitet har Danfoss 

X-tra Collection været 

handles af Gustavsberg A/S, 

er med sine kompakte former 

og funktionelle detaljer 

skabt til små baderum, samtidig 

med at pladsen rundt 

om håndvasken udnyttes 

optimalt for eksempel til 

opbevaring af personlige 

ting, der bruges af familiens 

medlemmer i dagligdagen. 

Pure Basic til gæstebadeværelset 

er en lille variant af 

den eksklusive minimalistiske 

møbelserie i mørk egefinér 

af samme navn også fra 

Villeroy & Boch. Serien 

indeholder blandt andet to 

nye små håndvaske og et 

kompakt underskab med 

tilhørende spejl. En praktisk 

detalje er to hylder, der er 

monteret på underskabet til 

venstre og højre for vasken. 

Med nyskabelsen Elmvario 

har Villeroy & Boch udviklet 

en ny møbelserie til alle, der 

ønsker at skabe moderne 

landlig idyl på gæstebadeværelset. 

Den nye serie er 

skabt i elegant gyldent elmefinér 

i enkle linjer uden udskæringer 

og anden udsmykning. 

Gustavsberg A/S, 

tlf. 36 70 80 55 

igennem en række brugertests, 

som har afgjort udformning, 

farver og funktionalitet. 

Det er lykkedes 

Danfoss at skabe en løsning, 

hvor nipler og omløbere ikke 

er synlige, men skjult i selve 

ventilen, og overgangen 

mellem termostat og ventil 

ser ud som en helhed. 

Danfoss X-tra Collection er 

udviklet med henblik på at 

undgå eventuelle monteringsproblemer 

såsom ridser 

i radiatoren. Med blot en 

skruetrækker, fastnøgle og 

den medfølgende unbraconøgle 

kan man derfor montere 

ventil og termostat, helt 

uden at berøre de synlige 

overflader med værktøj. 


Afløbssadlen 

svejses på 

FRIAFIT er navnet på 

Glynweds nye afløbssaddel, 

der svejses på røret og slutter 

100 % tæt til PE-HD 

afløbssystemer. Skanska har 

som det første entreprenørfirma 

i Danmark brugt sadlen 

ved en større kloakrenoveringsopgave 

i Haslev. 

Det nye ved FRIAFIT afløbssadlen 

er, at det er den 

første saddel, der svejses på 

røret i modsætning til mekaniske 

bøjler, der skrues på. 

Svejseteknikken giver høj 

holdbarhed, da sadlen slutter 

fuldstændig tæt til rørledningen, 

og den fast forankrede 

svejsetråd sidder i hele saddelbredden 

og sikrer direkte 

varmeoverførsel. Med afløbssadlen 

kan stikledningen 

tilsluttes direkte uden forstyrrende 

indsnævringer 

eller andre forhindringer for 

vandflowet. 

Afløbssadlen sættes direkte 

på den eksisterende rørledning 

uden anden forberedelse 

af materialet end 

afslibning af oxidationslaget. 

Sadlen fastspændes på 

røret og svejseautomaten 

tilsluttes. Svejseparametrene 

er noteret i en stregkode 

på sadlen, så når den er 

aflæst, er det blot et spørgsmål 

om tid, før svejsningen 

er hærdet og koblingen 

fuldstændig tæt. Herefter 

fræses hullet til den eksisterende 

rørledning, og koblingen 

bestykkes. 

FRIAFIT er fremstillet i PE- 

HD materiale, som er modstandsdygtigt 

over for kemikalier 

og alle aggressive 

medier. Materialet er korrosionsfast 

pga. de glatte 

rørvægge og den lave friktion, 

og desuden er det slagfast. 

Materialet kan modstå 

følgerne af bekæmpelsen af 

indtrængende rødder, øget 

statisk belastning eller 

jordsætning. Sadlen er VAgodkendt. 

FRIAFIT afløbssadlen kan 

svejses på rør produceret 

efter DS 2119, DIN 9074/ 

8075 eller andre tilsvarende 

normer med følgende vægttykkelser: 

SDR 33, SDR 26, 

SDR 17 og SDR 11. Den kan 

også anvendes sammen 

med rør produceret af PE 

63, PE 80 eller PE 100 med 

smelteindex mellem 003- 

020. 

Afløbssadlen findes i dimensionerne 

200-560 mm. 

www.glynwed.dk 

Niveauovervågning 

ved -230°C 

En ny niveauvagt i serien 

KGFT fra EGE egner sig til 

brug i temperaturområde 

ned til –230°C. Føleren er 

designet til beholderovervågning 

af flydende gasser, 

som for eksempel ilt og 

nitrogren. 

Dens robuste konstruktion 

af materialet stål i forbindelse 

med specialmaterialer 

modstår selv ekstreme 

temperaturændringerne. 

Igennem et kuldebestandig 

FEP-kabel forbindes føleren 

med den eksterne elektronik, 

hvor triggepunktet kan 

indstilles. 

En lysdiodekæde viser indstillingen 

af triggepunktet. 

En anden mulig anvendelse 

kunne tænkes at være overvågning 

af gaslås ved overløb. 

www.ege.elektronik.com 


Ingen kondens med 

Grundfos Conlift 

Grundfos’ produktprogram 

til en- og tofamiliehuse er 

blevet udvidet med lanceringen 

af Grundfos Conlift, 

som er en kompakt kondensløftestation. 

Dette 

pumpeanlæg leveres komplet 

med nødvendige fittings, 

tilslutninger og slanger. 

Anlægget kan installeres 

på få minutter, og pumpen 

er sikret en lang og 

driftssikker levetid. 

Grundfos Conlift leveres 

med alle de nødvendige 

fittings, herunder indbygget 

alarm, slange og kabel og 

stik samt kontraventil, hvilket 

letter installation på 

anvendelsesstedet. Den 

medfølgende netledning 

med tilhørende stik sikrer 

endvidere hurtig opsætning. 

Munters præsenterer HM2 

Munters har udviklet en ny 

serie af energibesparende, 

sikre og hygiejniske fordampningsbefugtere 

med 

navnet HM2 serien. Humimax 

Evaporative Humidifier 

HM2 serien af komplette 

befugtningsenheder sikrer 

optimal befugtning og automatisk 

kontrol af fugtighedsniveauer. 

HM2 serien 

er specielt velegnet til anvendelsesområder 

som for 

eksempel trykkeribranchen, 

træ- og møbelindustrien, 

fødevareindustrien og museer. 

72 

Det mest almindelige 

anvendelsesformål for 

Grundfos Conlift er sammen 

med en kondenskedel, hvor 

det dannede kondensvand 

falder til under boligens 

normale udløbshøjde. Dette 

ofte syreholdige medie 

løftes tit ved hjælp af pumper, 

som kan være beregnet 

til andre anvendelsesformål. 

Grundfos Conlift er 100 

procent modstandsdygtig 

over for syreholdige medier 

med en pH-værdi helt ned 

Humimax serien består af et 

sortiment med tre forskellige 

størrelser (2000, 4000, 

8000) og er let at installere 

og vedligeholde. Den komplettefordampningsbefugter 

HM2 er designet til at 

recirkulere og befugte luften 

i det ønskede rum. Luften 

passerer gennem en befugtersvamp, 

hvor den 

optager fugt. Den højtabsorberende 

svamp sikrer en 

meget stor kontaktflade 

mellem vand og luft og 

repræsenterer en enkel og 

pålidelig befugtningsmeto- 

til 2,7 og 

kan endvidereanvendes 

som 

klimaanlæg i 

de tilfælde, hvor mindre 

syreholdige medier skal 

bortledes. 

Grundfos Conlift har en 

beholderkapacitet på 2,6 

liter med en maksimal løftehøjde 

på 5,4 meter og et 

maksimalt flow på 420 liter i 

timen. Enheden er forsynet 

med DN 10-slangetilslutning 

og en automatisk 

tænd-/sluk-funktion, som 

styres via en pressostat. 

Den normale maksimale 

medietemperatur er 35 o C, 

men Grundfos Conlift kan 

modstå kortvarige temperaturudsving 

helt op til 80 o C. 

www.grundfos.com/dk 

de med alle de unikke fordele 

ved naturlig fordampningsbefugtning. 

Munters EuropeAB, 

www.munters.se 

Alsidig adsorptions-tørrer 

serie 

Atlas Copco lancerer en ny 

serie små koldregenererede 

adsorptionstørrere i størrelserne 

2 l/s til 5 l/s. Disse tre 

nye modeller, som komplimenterer 

en eksisterende 

serie på 17 større modeller, 

er meget fleksible med 

hensyn til installation, har 

et meget beskedent pladsbehov, 

har kølemiddelelementer 

inklusiv integreret 

støvfilter, og fås med en 

elektronisk styring, der 

muliggør fjernovervågning. 

Hele denne række egenskaber 

gør CD2-5 serien specielt 

velegnet til on spot og 

OEM applikationer. 

Når tørreren er på plads, 

styres den via en elektronisk 

timer styring, med 

mulighed for fjernstyring og 

udluftnings cyklus pause 

(via fjernsignal) som standard. 

Hertil kommer, at alle 

modeller leveres med en 

serie udskiftelige udluftningsventiler, 

som sikrer 

optimal ydelse under mange 

forskellige driftsforhold. 

Stabil drift og ydelse opnås 

med brug af velkendte 

driftsprincipper og kvalitetskomponenter. 

Der benyttes 

høj styrke aluminiums 

profiler som er anodiseret 

for at undgå korrosion, 

og molecular sieve tørremidlet 

sikrer et stabilt dugpunkt 

på ned til et minimum 

på -70°C. 

Atlas Copco Kompressorteknik 

A/S tlf. 43 45 46 11. 

NYHED - BERØRINGSFRIE ARMATURER 

Tempomatic 3 - batteridrevet 

elektronisk armatur: 

nyt kompakt design 

batteri og magnetventil 

indbygget i tuden 

kan serviceres udefra 

forbrug kun 6 liter/min. 

høj hygiejne 

detekterer uanset håndposition 

PÅ 

BATTERI 

Øvrigt model-program: 

Tempomatic 1 - 

f.eks. med høj svingtud 

250 mm og mont.boks 

Armatur med 140 mm tud 

og monteringboks 

c.m.a. armatur a/s - tlf. 86 28 77 66 


Dykpumpeserie i 

rustfrit stål 

KSB markedsfører ny serie 

dykpumper til 100 mm og 

derover - med alle komponenter 

i rustfrit stål. 

UPA 100C serien er konstrueret 

til brug inden for vandforsyning, 

til sænkning af 

grundvandet, til trykforøgerog 

vandingsanlæg samt til 

brandbekæmpelse. Den 

maksimale løftehøjde er 400 

meter og den maksimale 

gennemstrømning er 15 m 3 i 

timen. Medietemperatur op 

til 30 °C. Pumperne er meget 

robuste og fremstillet i 

rustfrit stål. De kan transportere 

vand med et indhold 

af faste bestanddele på op 

til 50 gram per m 3 . Den 

indbyggede kontraklap 

forhindrer, at stigerøret 

tømmes, når pumpen standses. 

Dette sikrer også, at 

pumpen ikke tager skade 

ved eventuelt tilbageløb. 

Spalterørsmotorerne fås 

som enfasede vekselstrøms 

(0,37 – 2,2 kW) og trefasede 

(0,37 – 7,5 kW). De store 

mellemlejer på hvert pumpetrin 

eliminerer risikoen 

for skævhed i akselen. Det 

specielle design giver en 

optimal smøring af lejefladerne. 

KSB A/S 70 21 17 17. 

www.ksb.dk 

Press-system til ledninger i jord 

Som branchens første sender 

Viega A/S nu et godkendt 

press-system til koldtvandsledninger 

i jord på 

markedet. Systemet hedder 

Geopress med SC-kontur og 

er en rødgods-samling til 

plastrør. Systemet betyder 

først og fremmest en lettelse 

af arbejdet med rørføring og 

sikkerhed for tætte 

samlinger.Viega A/S har 

denne sommer fået VAgodkendt 

Geo-press med 

SC-kontur til vandledninger. 

Det vil sige til vand- og 

gasforsyninger og til firmaer, 

der laver forsyningsledninger. 

Derudover kan Geopress 

også bruges af VVS-installatører, 

der for eksempel laver 

vand- og gasstik. Sidstnævnte 

fordi systemet også er 

godkendt til gas efter Gasreglementet 

afsnit A. Pressemetoden 

letter arbejdet og 

forkorter arbejdstiden afgørende. 

Geopress afløser 

nemlig kompressionsfittings 

og svejsemuffer og betyder 

dermed et farvel til svejsearbejde, 

afkølingstid og tilret- 

ning. Den patenterede SCkontur 

giver en lækagesikkerhed, 

som i dag er velkendt 

blandt de fagfolk, der 

står for rørsystemer i bygninger 

og skibe. SC-konturen 

fjerner risikoen for utætheder 

i systemet som følge af oversete 

samlinger, der ikke er 

blevet pressede. 

Geopress fra Viega bliver 

netop nu gennemprøvet i 

pilotprojekter rundt om i 

Danmark. 

Viega A/S, tlf: 45 94 29 50. 


Vaske for enhver smag 

I takt med at badeværelset 

indretningsmæssigt får mere 

og mere status som de øvrige 

rum i boligen, er håndvasken 

blevet et centralt element 

i rummets samlede 

udtryk. Vasken er ikke længere 

blot et stykke anonymt 

inventar - den er i ligeså høj 

grad med til at pryde rummet. 

Hos Gustavsberg A/S, som 

er leverandør af totalløsninger 

til badeværelset, har 

man et bredt sortiment af 

håndvaske, der passer til alle 

badeværelser, hvad enten 

man ønsker en traditionel 

løsning eller én af de nye 

kreative og iøjefaldende 

design. 

I dag fås håndvasken i mange 

forskellige udformninger 

og design, der giver helt nye 

muligheder for en personlig 

indretning af badeværelset. 

Fx er de såkaldte vaskebowler, 

der placeres oven på 

bordpladen, meget populære 

– måske to ved siden af 

hinanden, hvis der er brug 

for mere end én vaskeplads; 

også de flade og firkantede 

vaske er meget efterspurgte. 

Men man ser i stigende 

grad, at de skarpe hjørner er 

slebet, så vasken fremstår 

blød og rund. 

I dag er der stor interesse for 

alternative og spændende 

opstillinger, hvor vasken 

bliver en mere integreret del 

af badeværelsets overordnede 

stil. Derfor ser man i 

stigende grad at håndvasken 

kan kombineres med 

spejl, hylder og bordplader, 

der hver især kan sættes op 

uafhængigt af de andre 

elementer. Denne form for 

modulopbygning sikrer 

meget stor frihed i indretningen 

af badeværelset og kan 

desuden udbygges og ændres 

efter behov. 

Gustavsberg A/S, 

telefon 36 70 80 55. 

phj@gustavsberg.com 

Rustfri kuglehane 

til brugsvandsinstallationen 

Armatec A/S præsenter nu 

en VA godkendt kuglehane 

udført i rustfrit stål, type 

AT3535. 

Det er således muligt nu at 

etablere brugsvandssystemer 

i rustfrit stål uden at 

skulle sammenblande materialer 

ved afspærringerne. 

Teknisk set er kuglehanen af 

meget høj kvalitet med 

sikring mod udblæsning af 

spindel og tåler et statisk 

tryk op til 50 bar og en maksimal 

temperatur på 200°C. 

AT3535 leveres i størrelserne 

fra ½” til 3”. Ved større dimensioner 

end 2” må ventilen 

ikke betjenes med hurtigluk 

i bygningsinstallationer. 

Armatec A/S, 46 96 00 00, 

www.armatec.dk

Støvmængdemåler 

Brdr. Jørgensen Instruments 

ApS kan præsentere en 

nyhed indenfor personlige 

værnemidler - TSI’s nye 

støvmængdemåler - laserphotometer, 

model SidePak 

AM510. Denne støvmængde-måler 

er personbåret og 

monteres i bælte, hvorfor 

man kan måle den støvmængde, 

man er udsat for i 

løbet af en given periode. 

Dermed kan det dokumenteres, 

om det er nødvendigt 

med åndedrætsbeskyttelse. 

Med forskellige tyller kan 

man måle støvindholdet i 

den indåndede 

luft ved forskelligepartikelstørrelser. 

De 

tyller, der er til 

rådighed, er 

”ingen”, 10µ, 

2.5µ og 1µ cut 

off. Målingen foretages 

gennem en slange, 

der fastgøres således, at 

instrumentet suger luft fra 

åndedrætszonen. Ved montering 

af en cyklon vil instrumentet 

måle den respirable 

støvmængde. 

Displayet viser hele tiden 

den aktuelle koncentration i 

mg/m 3 , og kan efter en 

måling vise min., max., 

gennemsnit, måleperioden 

og 8 timers TWA (Time 

Weighted Average). Dataloggeren 

kan indeholde 

data for 21 dage, og med én 

måling i minuttet har man 

en stor datakapacitet. Loggerintervallet 

er justerbart 

mellem 1 sekund og 1 time. 

Brdr. Jørgensen Instruments 

ApS, tlf. 45 41 30 40 

LonUser Group 

Aktivitetskalender 2004 

Møde nr. 23 

Totalintegration med LonWorks, 

”NEG Micon” i Hammel 

TEKNIQ 9. november 2004 14.00 – 17.00 

Udstillinger og messer 

LonWorld 2004 

Shanghai, Kina 17. –21. oktober 

Bestyrelsesmøder : 

Bestyrelsesmøde nr. 44 02. november 2004 

13.00 – 16.00 

Sekretariat for LonUser Group DK’s 

TEKNIQ Installatørernes Organisation 

Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup 

Tlf.:43436000 – Fax : 43432103 

E-mail : lonuser@lonuser.dk 

www.lonuser.dk

Ny hos Brødrene Dahl 

Kai W. Bested tiltrådte den 

15. august 2004 stillingen 

som direktionsansvarlig for 

logistik, økonomi og IT i 

Brødrene Dahl a/s. 

Kai W. Bested kommer fra 

en tilsvarende stilling i 

Netto A/S. 

Ny salgschef 

hos Buhl & Bønsøe 

Birgitte Froulund Lindberg 

er ansat som salgschef for 

Buhl & Bønsøe A/S, der er 

markedsledende inden for 

måleteknik. Birgitte Froulund 

Lindberg har otte års 

erfaring med salg af labora- 

76 

torieudstyr, 

blandt andet 

som salgschef 

for Holm & 

Halby A/S og 

senest som 

salgschef inden 

for IT-sikkerhed. Hun har 

både en teknisk og merkantil 

baggrund og har deltaget i 

en række lederkurser. Birgitte 

Froulund Lindberg får det 

overordnede ansvar for Buhl 

& Bønsøes salgsaktiviteter 

inden for blandt andet temperatur-, 

fugt-, lufthastigheds- 

og miljømåling. Produkterne 

omfatter såvel 

bærbare instrumenter fra 

Testo som væske- og gasanalyseudstyr,serviceydelser 

og kalibreringsydelser. 

En af hendes første opgaver 

bliver at gennemføre firmaets 

planlagte nyansættelser i 

salgsafdelingen. 

Ny salgsingeniør 

hos YORK Novenco 

YORK Novenco har ansat 

Pia Petersen som salgsingeniør 

pr. 1.08. 

2004. Pia Petersen 

har været i 

ventilationsbranchen 

i 

mange år og 

kommer fra en 

Sælger til ventilationsbranchen på sjælland 

Camfil A/S søger en dygtig og energisk sælger med fokus på kunder indenfor ventilationsbranchen øst for storebælt. 

Stillingsbeskrivelse: 

Jobbet indebærer store salgsmæssige udfordringer i et konkurrencepræget marked. Kundekredsen består primært af 

ventilationsentreprenører og industrielle slutkunder. 

Med reference til den regionsansvarlige får du ansvaret for at salg, servicering og teknisk support fungerer optimalt. 

Dette betyder, at du selvstændigt skal uddybe kontakten og øge salget til de nuværende kunder – samt udvide salgsindsatsen 

til nye potentielle kunder. 

Arbejdsopgaver: 

At udbygge og vedligeholde samarbejdet med eksisterende kunder. 

Via en målrettet indsats øge salget til nye potentielle kundeemner. 

Opfølgning af større tilbud og salgsprojekter 

At forestå aktivt salg overfor kunder og samarbejdspartnere i forbindelse med udstillinger eller kurser. 

Vi tilbyder dig: 

Et spændende job med udviklingsmuligheder 

Selvstændigt ansvar 

En attraktiv lønpakke –, herunder også bilordning, PC og telefon. 

Dynamisk arbejdsplads med gode kolleger 

Din profil: 

Salgserfaring og opbygning af varige kunderelationer 

Du har erfaring med salg og rådgivning indenfor ventilationsbranchen. 

En kombineret teknisk og kommerciel baggrund. 

Kan anvende IT som et naturligt salgsværktøj 

Energisk og arbejdsmæssigt drive 

Er målrettet og resultatsøgende. 

Ansøgning: 

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås hos Jan Mottlau tlf. 4914 4433. Du kan maile din ansøgning med CV på 

jan.mottlau@camfil.dk 

Camfil A/S 

Kokkedal Industripark 104 

2980 Kokkedal 

Camfil A/S er et selvstændigt selskab i Camfil Farr koncernen med fokus på forretningsområderne luftfiltrering indenfor komfortmiljø, rene processer samt sikkerhed & 

miljø. Camfil A/S er markedsførende indenfor luftfiltrering i Danmark, med kontorer i både Kokkedal samt Århus. 

Yderligere info findes på www.camfilfarr.com 

stilling som projekt-/montageleder 

i Glenco A/S. Tidligere 

har hun været ansat i 

AH Control i Roskilde. Pia vil 

betjene kunder i København 

og Nordsjælland. 

Lars Holten Petersen 

er fratrådt hos 

Birch & Krogboe A/S 

Lars Holten Petersen er 

fratrådt som administrerende 

direktør for Birch & 

Krogboe A/S, oplyser firmaet 

i en pressemeddelelse. 

Det sker efter uenighed 

mellem Lars Holten Petersen 

og selskabets bestyrelse 

om selskabets ledelse og 

fremtid. 

Flemming Holdt er konstitueret 

som adm. direktør. 

Nyansættelser 

hos Silhorko-Eurowater A/S 

Jørn Jacobsen, 42 år, er pr. 

7. juni 2004 ansat i vandværksafdelingen 

i Silhorko- 

Eurowater A/S 

i Stilling. 

Arbejdsopgaverne 

omfatter 

rådgivning, 

salg og projektering af løsninger 

til danske vandværkskunder. 

Jørn Jacobsen 

har en baggrund som faglært 

rørsmed/blikkenslager 

og endvidere en uddannelse 

som VVS tekniker. Han har 

erfaring med vandbranchen 

fra sit tidligere job som 

teamleder hos Grundfos. 

Jan Gøhre, 37 år, er pr. 1. 

juli 2004 ansat 

som serviceleder 

i Hillerød. 

Jan Gøhre er 

uddannet maskinmester 

og 

kommer fra 

ansættelse hos A.P. Møller. 

Nyansat hos Vestas Aircoil 

Pr. 1. maj ansatte Vestas 

aircoil A/S Erich Daniel, 

som Erea Sales Manager, i 

Tyskland. Her bliver han 

ansvarlig for at starte det 

tyske marked op for køletårne 

og væskekølere. 

Erich Daniel har mere end 

20 års erfaring med salg af 

tekniske prudukter i Tyskland, 

blandt andet 10 år hos 

Burgmann som salgschef. 


Kurser & temamøder 

EFTERÅR 2004 

Kurser 

September 

K 195-3A 

Industri- og procesventilation 

Modul A 

15. – 16. sep. 

Byggecentrum, Middelfart 

K 194-2 

Køleanlæg 

21. sep. 

Byggecentrum, Ballerup 

K 193-3 

Varmeanlæg, grundkursus 

28. – 29. sept. 


K 89-7A 

Ventilation fra A til Z 

Modul A 

28. -30. sep. 



Temamøder 

September 

M 1799 

Ret og pligt 

ved 5-års eftersyn 

14. september, kl. 13-17 

DTU, Kgs. Lyngby 

Arrangør: Driftgruppen 

M 1843 

Værd at vide om Gulvvarme 


Videnpark Trekantområdet, Fredericia 

Arrangør: Lokalgruppe Fyn/Sønderjylland 

M 1844 

Facilities Manegement i samspil 

med moderne BMS/CTS 

og Bygningsautomation 


COWI, Kgs. Lyngby 

Arrangør: Automatikgruppen 

M 1845 

Fejlfinding i varmeanlæg 



Arrangør: Varmeteknisk Gruppe 

M 1846 

Temamøde om Solceller i Elforsyningen 

29. september, kl.13-16.30 

Kvarterhuset, Junghansvej i 

Kolding 

Arrangør: Solenergigruppen 

Oktober 

K 192-2 

Laboratorier 

7. okt. 


K 89-7B 


Modul B 

19. -21. okt. 


K 193-4 

Varmeanlæg, videregående 

26. okt. 


K 195-4B 

Industri- og procesventilation 

Modul B 

27. – 28. okt. 


Oktober 

M 1847 

Partnering og VVS-installation 

– en god kombination? 

6. oktober, kl. 14-17 


Arrangør: Ventilationsgruppen 

M 1848 

Nyt værktøj til Multizone 

beregning 

- så nemt regner du luftudveksling 

mellem forskellige 

rum 

6. oktober, kl. 14.30-17.00 

Aalborg Universitet 

Arrangør: Lokalgruppe Nordjylland 

M 1849 

Regulering af naturlig ventilation 

19. oktober, kl. 14-17 



M 1850 

Bygningers energimæssige 

ydeevne 

20. oktober, kl. 14-17 



M 1851 

Anlægsbesøg – Århus ny 

kunstmuseum – AROS 

20. oktober, kl. ?? 

Århus 

Arrangør: Lokalgruppe Midtjylland 

November 

K 199-1 

Brandsikring af installationer 

(NYT KURSUS) 

2. nov. 


K 196-1 

Renrumsteknologi 

4. nov. 


K 135-4 

Funktionsbestemt brandventilation 

9. nov. 


KF 190-3 

Konference om skole- og 

gymnasiebyggeri 

10. nov. 


M 1852 

Naturlig ventilation, energi og 

indeklima 

21. oktober, kl. 15-17 

Videnpark Trekantområdet Fredericia 


M 1853 

Udbud af vedligeholdelsesopgaver 

i kommunale bygninger 

og forsyningsnet 

26. oktober, kl. 13-17 



M 1854 

Indeklimaforskningen på AMI 

26. oktober, kl. 14-16.30 

København 

Arrangør: IndeklimaForum 

M 1855 

Fokus på Solenergiaktiviteter 

på Lunds Tekniske Universitet 

med besøg på demonstrations 

anlæg i Malmø 

Malmø 

28. oktober, kl. 13-17 

Arrangør: Solenergigruppen 

November 

M 1856 

Alternative komfortløsninger 

2. november, kl. 14-17 



K 113-7 

Lyd i VVS-anlæg 

11. – 12. nov. 


K 197-1 

Regulering af VVS-anlæg 

(NYT KURSUS) 

16. nov. 


K 198-1 

Afløbsinstallationer (NYT 

KURSUS) 

18. nov. 


K 146-5 

Dimensionering af naturlig 

ventilation 

22. – 23. nov. 


M 1857 

Projektering i 3D 




M 1842 

CTS via internettet – TCP/IP 

kommunikation 

10. november, kl. 14.30-17.30 

Ingeniørhøjskolen i Århus 


M 1858 

Heldagstur til Lindabs laboratorier 

i Farum - samt et ”hemmeligt” 

byggeplads besøg! 

12. november, kl. ?? 

Heldags-ekskursion 

Arrangør: Lokalgruppe Nordjylland 

Se program 

og tilmeld dig via 

www.danvak.dk 



Temamøder 

M 1859 

Er din filterviden støvet? 

17. november, kl. 14.30-17.30 

Ingeniørhøjskolen i Århus 


M 1860 

Besøg Danske Bank Ejby, 

Automatik på kølecentral og 

koncept omkring fjernbetjening 


Ejby 


M 1861 

Sparepumper, hvad er nu det? 




M 1862 

Sol-bio-anlæg Videnpark 

Trekantområdet 


Fredericia 


M 1863 

Nøgletal for vedligehold 




M 1864 

SanseForum 

24. november, kl. 14-16.30 



M 1865 

Koncertsale 


København 


December 

M 1866 

Julemøde 

14. december, kl. 14-16.30 

København 


78 

Bogtilbud 

Priserne er sat i bund 

Kontakt 

Danvak Sekretariatet 

Tlf: 3636 9060 

info@danvak.dk 

Kursus 194-2 

Køleanlæg 

Dato og tid: 

Tirsdag den 21. september 2004, 

kl. 9.00 – 16.30 

Mødested: 

Byggecentrum, Lautrupvang 1B, 

Ballerup 

Introduktion 

Maskinel køling er meget udbredt 

og der investeres mange penge i 

køleanlæg. Og ikke hver gang med 

det optimale resultat. Køleanlæg er 

ikke omvendte varmeanlæg, og 

systemvalg, dimensionering, 

Kursus nr. 89-7A og 89-7B 


Dato og tid: 

Modul A (kursus 89-7A.) 

Tirsdag den 28. – torsdag den 30. 

september 2004, kl. 8.30-16.30 

Modul B (kursus 89-7B) 

Tirsdag den 19. – torsdag den 21. 

oktober 2004, kl. 8.30-16.30 

Mødested: 


Ballerup 

Introduktion: 

En meget hård konkurrencesituation 

– kombineret med Bygningsreglementets 

krav til lavt energiforbrug 

– stiller ekstra store krav til 

medarbejdernes kundskaber, og 

det gælder både inden for rådgivnings-, 

udfø-relses- og forvaltningsområdet. 

En sagsbehandler kan naturligvis 

uddannes i jobbet, men det er en 

langsommelig og besværlig proces, 

der lægger beslag på firmaets 

øvrige og ofte travle medarbejdere 

– og så opstår undertiden unødvendige 

og meget bekostelige fejl. 

”Ventilation fra A til Z”, der er 

grundlaget for Danvak’s kursusaktivitet 

i forbindelse med indeklima- 

og venti-lationsteknik, er 

”adgangsbilletten” for alle, der vil 

gøre sig gældende i branchen. 

regulering, regler, miljøforhold etc. 

er helt anderledes. 

Kurset omhandler 

Kredsprocessen 

Kompressortyper 

Systemvalg 

DX-anlæg – anvendelse og regulering 

Vandkøleanlæg, anvendelse samt 

opbygning af vandkredsen 

Frikøling 

Glykol – indflydelse på komponenter 

og system, samt vedligehold 

Miljøforhold - tilladte kølemidler, 

Læs mere på www.danvak.dk 

Kurset, der siden introduktionen i 

1986 har haft over 1.000 deltagere, 

tæller som modul 3 i uddannelse af 

ELO-konsulenter. 

Kursusdeltagere vil i løbet af 

kurset opnå en: 

* Grundlæggende indføring i 

ventilationsteknikken 

* Opdatering af viden med input 

fra nyeste forskning 

* Grundig indføring i de nødvendige 

værktøjer 

* Teoretisk og praktisk indfaldsvinkel 

til specifik problemløsning 

* Via opgaveregning trænes den 

praktiske brug af teorien 

Alle, der deltager i hele kurset, vil 

modtage et kursusbevis. 

Kursets hovedemner: 

Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag 

og luftbevægelser 

Termisk, atmosfærisk og akustisk 

indeklima; Klimaanalyse; Helhedsorienteret 

projektering; Bygningsreglement 

og normer; Lufts tilstandsændring 

og ”IX- Diagrammet” 

samt bestemmelse af volumenstrømme;Ventilationssystemer; 

Luftstrømninger i rum, inkl. 

naturlig/hybrid ventilation; Armaturer; 

Punktudsugning. 

udfasninger og regler 

Isolering 

Kompendiemateriale 

Der udleveres skriftligt kompendiemateriale 

i form af anvendte slides, 

opgaver og opgaveløsninger 

Yderligere materiale 

AT´s Bekendtgørelse nr. 932 af 17. 

november 2003 

Pris: 

Kr. 3.500 ekskl. moms, men inkl. 

kompendium og fortæring 

Modtager du - som medlem af Danvak - 

ikke e-mail vedr. kurser og møder 

– da send os din nuværende e-mail samt navn til 

info@danvak.dk 

Modul B: Projektering, installation 

og drift 

Projekteringsgrundlag; Kanalsystemet; 

Dimensionering af komponenter; 

Ventilatorer, pumper og 

motorer; Støj i ventilationsanlæg; 

Energiforbrug; Livscyklusbaseret 

projektering (LCC/LCA); Anlægsog 

driftsøkonomi; Måling på 

ventilationsanlæg; Automatik, 

regulering, indregulering; Driftsinstruktion, 

vedligehold og kvalitetskontrol 

Deltagere: 

Deltagerne i kurset forventes at 

have en almen teknisk viden, der 

f.eks. kan være erhvervet gennem 

en ingeniøruddannelse, eller for 

tekniske assistenters vedkommende, 

gennem nogle års relevant 

arbejde i branchen. 

Priser: 

Deltagelse i et modul (tre dage) 

koster kr. 9.500 ekskl. moms. Kr. 

16.500 ekskl. moms for begge 

moduler (seks dage). Enkelte dage 

koster kr. 3.500 ekskl. moms. 

Prisen er inkl. undervisningsmateriale 

(dog ikke grundbøgerne) og 

fortæring, men ekskl. overnatning. 


Kursus nr. 193-3 

Varmeanlæg, grundkursus 

Dato og tid: 

Tirsdag den 5. – onsdag den 6. 

oktober 2004, kl. 9.00 -17.00 

Mødested: 

Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 

Middelfart 

Kursusformål: 

At give deltagerne en basisviden 

om systemopbygning og dimensionering 

af vandbårne varmesystemer 

Emner: 

Generelle krav og forudsætninger 

Varmeanlæg - typer og opbygning 

Varmtvandsforsyning 

Varme- og kølegivere 

Rør og armaturer 

Systemopbygning 

Indregulering af varmesystemer 

Sikkerhedsforanstaltninger 

Andre delsystemer og tværgående 

aspekter 

Kursus nr. 192-2 

Laboratorier 

– guide til gode løsninger 

Dato og tid: 

Torsdag den 7. oktober 2004, kl. 

8.30-16.30 

Mødested: 


Ballerup 

Laboratorier anvendes i mange 

sammenhæng, ofte til meget 

forskellige formål. Dette medfører 

at laboratorier skal designes til det 

de skal anvendes til. 

Deltagerne får en bred, praktisk 

forståelse for design af laboratorier. 

Særlig vægt lægges på planlægning 

af projektet, myndighedskrav 

(GxP), layout, laboratorieinventar, 

sikkerhed i laboratorier, ventilation 

og el-installationer. 

Møde nr. M 1846 

Isolering 

Projektering og projektmateriale 

Kompendiemateriale: 

Der udleveres skriftligt kompendiemateriale 

i form af ppt-slides, 

opgaver og opgaveløsninger. 

Yderligere materiale: 

DS 469, Norm for varmeanlæg med 

vand som varmebærende medium 

SBI-anvisning 175, Danvak Grundbog 

i Varme- og Klimateknik 

Kursusleder: 

Ejvind Løgberg, Birch & Krogboe 

A/S 

Øvrige foredragsholdere: 

Jesper Lindgreen, Svend Damgaard 

Rådgivende Ingeniører A/S 

Pris: 

Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. kursusmateriale 

og fortæring. 

Målgrupper: 

Arkitekter, rådgivende ingeniører, 

entreprenører, installatører, BST og 

teknisk personale fra elektronik-, 

fødevare-, emballage- og pharmaindustrien, 

samt hospitalssektoren. 

Der kræves ikke specifikke forudsætninger 

for kurset, dog er det en 

fordel, at kursisterne har kendskab 

til begrebet laboratorium. 

Deltagerantallet begrænses til 28 

kursister. 

Kursusleder: 

Jørn Schultz, Glenco 

Andre undervisere: 

Jørgen Falkbøll, CMC Biotech 

Pris: 

Kr. 6.200 ekskl. moms, inkl. kompendium 

og fortæring. 

Temamøde om Solceller 

Dato og tid: 

Onsdag den 29. september 2004 - 

kl. 13.00 - 17.00 

Mødested: 

Kvarterhuset i Kolding, Junghansvej 

121, Kolding 

Besigtigelse af Kvarterhuset med 

arkitektonisk flotte bygningsintegrerede 

solceller. Orientering om 

solceller i El-forsyningen, om 3. 

generations solceller samt indlæg 

ved repræsentanter fra solcelleindustrien. 

Møde nr. 1843 

Værd at vide om Gulvvarme 

Dato og tid: 

16. september 2004, kl. 15.00 til kl. 

17.15 

Mødested: 

Videnpark Trekantområdet, Vesterballevej 

4-6, Fredericia 

Beskrivelse: 

I den seneste tid har der blæst 

omkring gulvvarmeinstallationer 

og udførelsen af disse. På dette 

møde får du opdateret din viden 

omkring lovkrav og den praktiske 

udførsel. 

Program: 

Kl. 15.00 - Velkomst og kaffe 

Jens Laier, Lokalgruppe Fyn/ 

Sønderjylland 

Kl. 15.05 - 16.00 - Gulvvarmeinstallationer, 

udførelse og overholdelse 

af myndighedskrav 

Møde nr. 1844 

Leon Buhl, Teknologisk institut 

Ca. kl. 16.00 - Pause 

Kl. 16.15 - 17.00 - Anlægsopbygning 

Palle Madsen, Roth Scandinavia 

Kl. 17.00 - 17.15 - Spørgsmål og 

afslutning 

Jens Laier, Lokalgruppe Fyn/ 

Sønderjylland 

Arrangør: 

Lokalgruppe Fyn/Sønderjylland 

Priser 

Kr. 450 ekskl. moms for medlemmer 

Kr. 600 ekskl. moms for andre 

Kr. 100 ekskl. moms for seniormedlemmer 

Gratis for juniormedlemmer og 

pensionister 

Facilities Management i samspil 

med moderne BMS/CTS 

og Bygningsautomation 

Dato og tid: 

20. september 2004, kl. 14.00 - 

17.00 

Mødested: 

COWI, Parallelvej 2, Kgs. Lyngby, 

Auditoriet 

Indledning: 

Facilities Management (FM) er et 

nyt erhvervs-, fag- og markedsområde 

i relation til installationer og 

bygninger. 

FM indeholder en klar snitflade til 

BMS- og CTS-områderne. 

FM og Bygnings-IT har også 

snitflade til administrativ-IT (AIT). 

Ordet FM er bragt i fokus med 

udgivelsen af bogen: „Håndbog i 

Facilities Management“, udgivet 

af Dansk Facilities Management 

Netværk. 

Facilities Management beløber sig 

til 3-400 mia. d.kr. årligt i Danmark. 

Facilities Management er et 

ukendt begreb, skriver Jørgen S.R. 

Nielsen, i en artikel i Danvak- 

Magasinet nr. 11/2002. 

Facilities Management er et 

markant begreb i det store nye 

byggeri i DR-BYEN i Ørestaden, 

som danner grundmodel for temamøde 

om FM. 

Program: 

Velkomst og indledning v/Villy 

Falk, COWI. 

Introduktion af hvad FM er og 

hvilke opgaver, der kan organiseres 

ved optimal anvendelse af FM 

v/Per Anker Jensen, civilingeniør, 

PhD., MBa, DR-BYEN. 

Belysning af rådgiverens rolle 

omkring FM i Danmark vedrørende 

planlægning, hjælpemidler og 

koordinering v/Stig Lohman- 

Devantier, akademiingeniør, HD, 

COWI. 

Behov, mål, organisation og midler 

samt implementering omkring FM 

set fra brugerens side af den 

komplette proces v/superbruger 

Niels Henning Juul, driftschef for 

DR-BYEN. 

Der vil være rig mulighed til at 

stille afklarende spørgsmål omkring 

FM. 

Pris: 

Kr. 450 ekskl. moms for Danvak 

medlemmer 

Kr. 600 ekskl. moms for andre 

Kr. 100 for seniorer - Gratis for 

juniormedlemmer 

Arrangør: 

Automatikgruppen 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk 


80 

Fagtekniske kurser og møder 

Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. Ajourført d. 26. august, 2004. Send gerne en kort 

beskrivelse til redaktionen (lu@techmedia.dk), hvis I har noget interessant på programmet. 

Ventilationsteknik 

for driftspersonale – 1 

14.-16. september 2004, Taastrup 

3-dages kursus i ventilationsteknik 

for personer med begrænset eller 

intet kendskab til drift af ventilationsanlæg. 

Arrangør: Teknologisk Institut, 

tlf. 72 20 30 00, 

www.teknologisk.dk/k27301. 

China International Trade Fair 

for Sanitation, Heating & Airconditioning 

14.-17. September 2004, Beijing 

Arrangør: Messe Frankfurt og CIEC 

Exhibition Co., 

www.ish.messefrankfurt.com, e-mail: 

technical@hongkong.messefrankfurt.com. 

Naturlige kølemidler 

16. september 2004, Århus 

Fordele og ulemper for de naturlige 

kølemidler bl.a. ammoniak, kulbrinter, 

kuldioxid samt luft og vand. 


tlf. 72 20 30 00, 

www.teknologisk.dk/27510. 

Solvarmeanlæg 

20. september 2004, Taastrup 

Rådgivning, dimensionering og 

beregning af ydelser i solvarmeanlæg. 


tlf. 72 20 30 00, 

www.teknologisk.dk/k27401 

Tilslutningsanlæg 

for fjernvarme 


Kurset for VVS-installatører og 

teknikere på fjernvarmeværker, om 

anlægstyper, ombygning og dimensionering 

af tilslutningsanlæg og 

brugerinstallationer. 


tlf. 72 20 30 00, 


EU-direktiver for kølesystemer 


Kursus for f.eks. køleinstallatører og 

kølefirmaer i EU’s produktdirektiver 

bl.a. CE-mærkning. 


tlf. 72 20 30 00, 


Fjernvarmemester 


20.-21. september, Taastrup 

4-dages kursus for driftspersonale 

ved fjernvarmeinstallationer på 

brugersiden f.eks. varmemestre og 

ejendomsfunktionærer. 


tlf. 72 20 30 00, 


Ventilationsteknik 

for driftspersonale – 2 


3-dages kursus i ventilationsteknik 

for driftspersonale med et grundlæggende 

kendskab til ventilationsteknik. 


tlf. 72 20 30 00, 


Kølesystemer med CO 2 

28.-29. september 2004, Århus 

2-dages kursus om udformning, drift 

og vedligehold af kølesystemer med 

CO 2 som kølemiddel. 


tlf. 72 20 30 00, 


Kvalificering 

af ventilationsanlæg 

28.-29. september 2004, Roskilde 

2-dages kursus i principper og 

metoder til kvalificering af ventilationsanlæg 

i medicinal- og fødevarebranchen. 

Derunder renrumsfaciliteter, 

stinkskabe, dokumentation mv. 

Arrangør: Force Technology, 

tlf. 76 96 16 00, www.force.dk 

Bygninger og klimaskærm 


3-dages kursus for ELO-konsulenter, 

tekniske forvaltninger m.v. 


tlf. 72 20 30 00, 


Vandinstallationer i bygninger 

5. oktober 2004, Århus 

Dimensionerin af brugsvandsinstallationer 

i bygninger. 


tlf. 72 20 30 00, 


Befugtningssystemer 

5. oktober 2004, Slagelse 

Fordele og ulemper og økonomi ved 

de kendte befugtrningstyper: Damp-, 

dyse-ultralyd- og højtryksbefugtning 

samt Condair Dual Hybridbefugtning. 

Arrangør: John Anderberg A/S, 

tlf. 58 50 12 13, 

fugtstyring@john-anderberg.dk 

Temperatur 

– måling og kalibrering 

5.-6. oktober 2004, Århus 

Todages kursus i valg af målemetoder 

og udstyr til temperaturmåling. 


tlf. 72 20 30 00, 


Effektiv industriventilation 

5.-7. oktober 2004, Taastrup 

Energioptimering af procesventilationsanlæg, 

arbejdsmiljøforhold, valg 

af ventilationsprincip og udsugningskomponenter. 


tlf. 72 20 30 00, 


Projektering af varmeanlæg 

6. oktober 2004, Odense 

Seminarrække om effektiv styring og 

regulering af varmeanlæg. Samspil 

mellem pumper og ventiler. 

Arrangør: Danfoss A/S & Grundfos 

A/S, Betty Kirkegaard, 

tlf. 87 50 50 23, 

info.gdk@grundfos.com. 

Luftfugtihed 



Kursus om udstyr og metoder til 

måling af luftfugtighed, dugpunkt 

fejlkilder m.m. 


tlf. 72 20 30 00, 


Infrarød temperatur 



Kursus i termo-metri (berøringsløs 

temperaturmåling) udstyr og muligheder 

hvor traditionelle termometre 

ikke slår til. 

Arrangør: Teknologisk Instittut, 

tlf. 72 20 30 00, 


Luftfugtighed 



Kursus om udstyr og metoder til 

måling af luftfugtihed, dugpunkt, 

fejlkilder m.m. 


tlf. 72 20 30 00, 


Tryk – måling og kalibrering 


Kursus om trykmåling og –kalibrering, 

metoder og instrumenter. 


tlf. 72 20 30 00, 


Kølesystemer 

19. oktober 2004, Taastrup 

Design og dimensionering af små og 

store industrielle køle/frysesystemer. 

Arrangør: Teknologisk institut, 

tlf. 72 20 30 00, 


Væskeflow 



Kursus i måleprincipper, metoder og 

brug af væskeflowmålinger til dosering, 

afregning samt styring af 

processer og kontrol af produkternes 

egenskaber. 

Arrangør: Teknologisk Institut, tlf. 72 

20 30 00, www.teknologisk.dk/ 

k27601 

Vådrum og installationer 


Udførelse og planlægning af vådrum, 

f.eks. ved renoveringsopgaver i 

etageejendomme. 



k27110. 

Flow, varmetransport og 

tryktab i rør og varmevekslere 


En opfriskning af grundlæggende 

begreber inden for varmetransmission 

og strømningslære. 



k27523. 

Renrum – teknik og adfærd 

26.oktober 2004, Brøndby 

Krev, opbygning og adfærd i renrumsfaciliteter 

for internt og eksternt 

personale, design af rene rum samt 

krav til det tilhørende ventilationsrum 

derunder måleteknik. 

Arrangør: Force Technology, tlf. 76 

96 16 00, www.force.dk 

Indirekte kølesystemer 


Anvendelse, design og opbygning af 

sekundære kølesystemer. 



k27505. 

Ventilationsanlæg 


2-dages kursus i indregulering af og 

måling på ventilationsanlæg. 



k27308. 

Måling og kalibrering 

af mindre og små gasflow 

27. oktober 2004, Vejen 

Teorikursus om måling af mindre og 

små gasflow, dvs. hvor flowet måles i 

liter pr. minut. 

Arrangør: Force Technology, tlf. 76 

96 16 00, www.force.dk. 


Fjernvarmemålere 

27.-28. oktober 2004, Århus 

2-dages kursus for ledende medarbejdere 

på varmeværkerne med 

ansvr for værkets målerpark. 

Arrangør: DFF, Danske Fjernvarmeværkers 

Forening ogTeknologisk 

Institut, tlf. 72 20 30 00, 

www.teknologisk.dk/27605. 

Kølesystemer med kulbrinter 

28. oktober 2004, Taastrup 

Konstruktion og opbygning af 

køleanlæg med kulbrinter. 


203000, www.teknologisk.dk/k27522. 

Effektiv ventilation og aircondition 


2-dages kursus i dimensionering, 

projektering og drift af større ventilations- 

og airconditionanlæg. 



k27309. 

ATEX-direktivet og køleanlæg 

2. november 2004, Århus 

Projektering, konstruktion og installering 

af køleanlæg med brændbare 

kølemidler, f.eks. køleinstallatører og 

kølefirmaer. 



k27507. 

Affugtning 

2. november 2004, Slagelse 

Affugtning på flere måder: Køling, 

adsorption, fugtstyring, fjernstyring 

og overvågning via modem. Specielt 

i relation til industri og lager. 

Arrangør: John Anderberg A/S, tlf. 

58 50 12 13, fugtstyring@johnanderberg.dk. 

Messe- og Konferenceoversigt 

Oversigten er ajourført d. 26. august, 2004. Kontakt gerne redaktionen, 

lu@techmedia.dk, hvis vi har overset noget relevant 

ISH China, Beijing, 

14.-17. september, 2004 

Kinesisk aflægger af ISH-messen i 

Frankfurt i stor vækst. Indeholder 

hele VVS-området. Blev sidst afholdt 

i 2002 med 220 udstillere og 13.000 

besøgende. 

Arrangør: Messe Frankfurt, 

www.ish.messefrankfurt.com (dansk 

repræsentant: Dimex, 

www.dimex.dk, tlf. 3940 1122). 

ISH North America, 

Boston, 

14.-16. oktober, 2004 

Nordamerikansk aflægger af ISHmessen 

i Frankfurt med alle VVSsektorerne. 

Afholdt første gang 2002. 


www.usa.messefrankfurt.com (dansk 



IGRC2004, Vancouver, 

Canada, 

1.-4. november, 2004 

Konferencens program og registreringsbrochure 

udsendes inden for 

kort tid. Registrering kan også 

foretages online. 

Information på IGRC2004’s hjemmeside 

under NYHEDER på 

http://www.dgc.dk. 

Glass technology live, 

Düsseldorf, 

9.-14. November 2004 

Specialshow the 18 th International 

glasstec messe om glas i eksterne og 

interne facader – derunder selvrensende 

glas, solceller mv. 

Information: 

www.glasstec-online.com 

ISH, Frankfurt am Main, 

15.-19. marts, 2005 

Èn af verdens største VVS-messer. 

Afholdes i ulige år. Havde i 2003 ca. 

2300 udstillere og 180.000 besøgende. 


www.ish.messefrankfurt.com (dansk 



Aircontec, 

Frankfurt am Main, 

15.-19. marts, 2005 

Indeklimasektoren på ISH-messen. 


www.ish.messefrankfurt.com 

(dansk repræsentant: Dimex, 


The 23 rd World 

Gas Conference (WGC), 

5.-9. juni, 2006 

International gas konference afholdes 

hvert 3. år, senest med 5000 

deltagende. 

Arrangør: The International Gas 

Union (IGU), www.wgc2006.nl. 

Opatija, Croatia, 

27.-29. oktober 2004 

Energiproduktion og vedvarende 

energi. Transport. Se www.riteh.hr/ 

ee2004. 

Indoor Climate 

of Buildings 2004, 

Bratislava, Slovakiet, 

21.-23. November 2004. 

5 th internationale konference Indoor 

Climate of Buildings vil have særlig 

focus på skolebygninger. 

Arrangør: Slovak Society of Environmental 

Technology, Slovak University 

of Trvhnolohy-Civil Engineering 

Faculty i samarbejde med International 

Society of Indoor Air Quality and 

Climate, ISIAQ og REHVA, Information: 

Prof. Dusan Petràs, 

sabikova@svf.stuba.sk. 

A Jour 2004, 

25.-26, Odense, 

november 2004 

Årskonference og udstilling for 

maskinmestre. 

Arrangør: Maskinmestrenes Forening, 

www.mmf.dk 

Danske Køledage, 

Odense, 

10.-11. marts, 2005, 

Arrangør: www.-koledag.dk 

VVS ’05, 

Odense, 

27.-29. april, 2005, 

Danmarks største fagmesse for VVSområdet 

og ventilation. På VVS ’03 

satte besøgstallet rekord med 6.248. 

Arrangør: OCC og VE Leverandørerne, 

www.vvs-messen.dk 

8th IEA Heat Pump 

Conference, 

Las Vegas, Nevada, 

30. maj-2. juni 2005 

Konference for fremme af varmepumpeteknologi. 

Arrangeret af International Energy 

Agency (IEA), www.ornl.gov/hp2005. 

Danske Køledage, 

Odense, 

9.-10. marts, 2006 

Arrangør: www.-koledag.dk 


Forskning i betydningen af 

fortællinger for overlevering 

Amerikaneren Orr fremlægger 

ny forskning og studie 

af arbejdspraksis blandt 

erfarne kopimaskine teknikere, 

der arbejder for en 

stor amerikansk virksomhed. 

Undersøgelsen viser, 

at arbejdspraksis aldrig er 

ens, og at faglighed blandt 

reparatørerne fortløbende 

bliver til i det triangulære 

forhold mellem tekniker, 

kunde og maskine. 

Studiet er baseret på et 

etnografisk feltarbejde, 

hvor Orr først følger serviceteknikerne 

på en reparationsskole 

og siden gennem 

feltbesøg følger dem 

på besøg i forskellige virksomheder. 

Orr har selv 

under sit antropologiske 

studium arbejdet som 

tekniker, dog ikke i samme 

situation som dem, han har 

studeret her. Teknisk servicearbejde 

tænkes ofte 

som løsning af tilbagevendende 

tekniske problemer i 

kopimaskinernes funktioner, 

og der er da også rutinearbejde 

forbundet med 

det tekniske arbejde. Men 

de enkelte kopimaskiner 

beskrives med en særegenhed, 

der betyder, at de 

tekniske løsninger oftest 

varierer fra hinanden. Diagnoserne 

bliver bevaret ved, 

at de enkelte teknikere 

fortæller deres erfaringer 

med diagnosticeringsprocesserne 

videre til andre 

teknikere. Disse fortællinger 

– som ofte repræsenterer 

svære udfordringer – 

betegner Orr under metaforen 

’krigshistorier’. 

Fortællingerne bliver 

grundlaget for teknikernes 

diskurser om deres erfaringer 

og udgør derved et 

middel til den sociale distribution 

af erfaret viden 

gennem deltagelse i arbejdsfællesskabet.Fortællingerne 

bliver det primære 

middel til at forblive informeret 

om udvikling i maskinernes 

spidsfindige 

adfærd. 

Fortællingerne kan forstås 

som en demonstration af 

teknikernes kunnen, lige- 

82 

som det også er en måde at 

blive fælles om og dele praktiske 

kundskaber. På den 

måde både skaber og deler 

teknikerne en fælles faglig 

identitet som bygger på at 

kunne mestre den svære 

kunst at løse problemer med 

maskiner og håndtere mere 

eller mindre vanskelige 

kunder. 

Teknikerne forekommer at 

være stolte af deres virke 

som problemløsere, og der 

synes at være stor tilfredshed 

forbundet med at løse et 

vanskeligt problem. Det er 

med andre ord udfordringen 

og løsningen af arbejdsopgaverne 

sammen med det 

faglige fællesskab, hvori 

fortællingerne bliver distribueret, 

der forekommer at 

holde dem glade i arbejdet. 

Charlotte Baarts fra AMI 

mener at, undersøgelsen 

viser, at teknisk viden er en 

socialt distribueret ressource, 

der primært opbevares 

og videregives i form af 

sprog og 

dermed i 

kommunikationen 

mellem 

serviceteknikerne. 

På 

dette springende 

punkt adskillerdenneundersøgelse 

sig fra 

de fleste 

andre studier 

af arbejdspraksis, der 

pointerer, hvor vanskeligt 

det er at sætte ord på arbejdets 

udførelse, fordi arbejde 

generelt udføres på baggrund 

af en kropslig indlejret 

viden. Men netop serviceteknikernes 

fortællinger til 

hinanden om, hvordan de 

har løst vanskelige problemer 

i reparationen af kopimaskiner 

viser, at der kan 

sættes ord på den praktiske 

kunnen, og at dette holder 

dem opdateret på reparation 

af selv de nyeste modeller af 

kopimaskiner. Dette forhold 

er ikke mindst interessant i 

et erhverv, hvor problemer 

løses af den enkelte tekniker 

alene. Det tyder nemlig på, 

at en organiseret brug af 

fortællinger om arbejde kan 

anvendes til at overlevere 

viden om for eksempel problemløsninger 

og sikkerhed. 

Desuden peger undersøgelsen 

på, at skønt medarbejdere 

ikke udfører arbejdet i 

fællesskab eller inden for et 

afgrænset geografisk område, 

fx et kontor eller en byggeplads, 

har de alligevel 

oplevelsen af at tilhøre et 

fællesskab; for eksempel en 

form for netværks socialitet. 

Kilde: AMI, august 2004 

Klima og praksis 

Den globale opvarmning 

betyder, at det i de kommende 

år vil regne mindre 

end det gør i dag. Til gengæld 

vil regnepisoderne 

være mere voldsomme i stil 

med den vi netop har ople- 

”Det vil regne mindre men til 

gengæld mere voldsomt i fremtiden 

– Børnelykken er sikret”. 

vet. Det siger sektionsleder 

Eigil Kaas fra Danmarks 

Meteorologiske Institut 

(DMI). Når en stadig større 

del af landet samtidig bliver 

bebygget og asfalteret, så 

skaber det flaskehalse i det 

73.000 kilometer lange kloaknet. 

Drikkevands- og spildevandsorganisationen 

Danva 

er ved at revurdere gængs 

praksis, så der kan tages 

højde for klimaændringer. En 

vej frem er at lave to separate 

systemer for henholdsvis 

spilde- og regnvand. Alternativerne 

hedder for eksempel 

flere regnvandsbassiner 

eller opsamling af regnvand i 

faskiner, der lader vandet 

Redigeret af Jégwan Kaaber 

synke ned i jorden. Funktionschef 

Kristian Friis fra 

Danva undrer sig imidlertid 

over, at folk ikke sikrer 

deres kældre bedre, for 

eksempel ved at anskaffe 

sig en højvandslukke til 

5.000 kroner eller ved at 

undlade at lade fliser omkring 

parcelhuse dække det 

græs, som ellers opsuger 

vandet. 

Kilde: Politiken, 26. august 2004 

Naturgasnettet 

til distribution af ren brint 

Dansk Gasteknisk Center 

(DGC) har i samarbejde med 

gasselskaberne under Energistyrelsens 

brintprogram 

gennemført et demonstrationsprojekt 

med transport af 

ren brint i et „mini“-gasnet. 

Forsøgsresultaterne indikerer, 

at der er muligheder for 

brinttransport via 19 bar 

stål-distributionsnettet og 4 

bar plastdistributionsnettet. 

For plastnettet kræves især 

yderligere undersøgelser af 

forholdene omkring de fundne 

tendenser til ændringer i 

smelteindeks og reduceret 

resistens mod oxidation 

efter brinteksponeringen. 

Endvidere bør de målte 

tendenser til øget stivhed for 

PEM-plast og reduceret 

stivhed for PE100 plast undersøges 

nærmere. 

Forsøget har vist, at alle 

samlinger, komponenter og 

armaturer i gas-nettet periodisk 

bør undersøges for 

lækage. Visse komponenter 

skal modificeres for at være 

tætte for hydrogen. 

På basis af de fundne resultater 

arbejdes der på en 

videreførelse af projektet. 

Målet er at få afklaret, hvorvidt 

de fundne tendenser til 

materialeændringer i plastrør 

fortsætter ved brinteksponering. 

DGC deltager sammen med 

Naturgas Midt-Nord i øvrigt 

i et netop igangsat EUprojekt, 

NATURALHY, der 

skal belyse en lang række 

forhold vedrørende brinttilsætning 

i gasnettet. 

Kilde: DGC, 11. august 2004.

HVAC 9 · 2004 - Techmedia

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?