Polarfronten 2004

More documents

Recommendations

Info

Blandt materialet fra Indlandsisens bund var også en grannål. Forskerne håber, at det rødlige bundvand vil indeholde interessant, organisk materiale fra før Grønland blev dækket af is for 2 millioner år siden. <strong>Polarfronten</strong> 3/04 Boret i bund Denne sommers boring på Indlandsisen bragte smeltevand og plantedele op fra isens bund. Forskerne håber, at materialet indeholder dna og pollen, som kan give viden om tiden før Grønlands nedisning. Normalt borer holdet bag det store, internationale iskerneprojekt NordGRIP (Nord Grønlands Iskerne Projekt) is op fra Indlandsisen. Isen, som er gammel sne, indeholder oplysninger om klimaet på det tidspunkt, det faldt, og giver centimeter for centimeter en klimahistorie 120.000 år tilbage i tiden. I år var opgaven imidlertid lidt usædvanlig, for da lød den på at bore 45 meter frosset bundvand op fra bunden af det 3085 meter dybe borehul. Bunden blev nået i 2003, og til iskerneforskernes store overraskelse viste det sig, at varme fra undergrunden smelter Indlandsisen nedefra. Det betød, at der steg vand op i borehullet, og da det kommer fra vandsystemer, som kan have været afskåret fra omverdenen i måske flere millioner år, er det uhyre interessant i en forskningssammenhæng. Problemet var imidlertid, at vandet var blandet op med borevæske fra kerneboringen, og det blev derfor besluttet at lade noget ikke-forurenet vand fryse til is og hente det op i <strong>2004</strong>. Værdifuldt materiale op Boringen denne sommer forløb planmæssigt. Selvom hullet var boret, tog det ganske vist tid at nå ned til bunden igen, fordi der i løbet af det forløbne år har dannet sig isbroer. Efter et par uger ramte boret toppen af det frosne bundvand, som viste sig at være fyldt med røde partikler og have et meget højt indhold af gasser. Fotos: NGRIP - Vi er meget begejstrede og ser frem til, at disse prøver bliver analyseret for muligt indhold af organisk materiale fra et miljø, som fandtes i Grønland før det blev isdækket for et par millioner år siden, siger professor Dorthe Dahl Jensen. Hvem ved, måske kan eksotiske livsformer eksistere under isen den dag i dag? Helt uden uregelmæssigheder gik det dog ikke. Efter at der var boret 50 kilo frosset bundvand op, begyndte boret langsomt at dreje bort fra det gamle hul og ind i gletscherisen. Det betød, at kernen bestod af både frosset bundvand og is, og at der til sidst kun var is i kernen. Da det nye hul kun lå 50 centimeter fra det oprindelige, gik man ud fra, at boret ville nå bunden ved 3085 meters dybde. Men til alles overraskelse fortsatte det ned i gletscherisen til 3091 meter, og i modsætning til sidste års boring kom der på intet tidspunkt bundvand op i hullet. Selvom boringerne ligger tæt op ad hinanden, har denne sommers boring åbenbart ikke ramt en vandkanal. I stedet blev der hentet en del rødligt mudder op fra bunden sammen med flere centimeter lange fragmenter af organisk materiale som mest ligner fyrrenåle eller barkstykker. De foreløbige undersøgelser tyder på, at der er tale om gammelt materiale, som stammer fra den tid, da Grønland var skovdækket. Fundet af plantedelene antyder desuden, at nedisningen af Grønland er sket relativt hurtigt, for en langsomt voksende bræ ville have skyllet eller skubbet de lette dele bort. Kernen med frosset bundvand og bundmaterialet fra den nye boring skal nu analyseres nærmere. Dorthe Dahl Jensen har især store forventninger til det relativt rene, frosne bundvand, som kan indeholde dna og pollen fra en tid, hvor Grønland endnu var bevokset og uden is. Poul-Erik Philbert Kontakt: Dorthe Dahl-Jensen, Geofysisk Afdeling, tlf. 35 32 05 56, ddj@gfy.ku.dk
Foto: NKA Grønlands ældste ski Et stykke træ, fundet i et sæteranlæg i Kirkespirsdalen i det sydlige Grønland, stammer med stor sandsynlighed fra et par ski fra middelalderen. Fundet antyder, at samfærdslen i den norrøne periode bl.a. foregik på ski. I 1997 foretog Grønlands Nationalmuseum & Arkiv en arkæologisk undersøgelse i Kirkespirsdalen i Nanortalik Kommune. Under udgravningen af et lille sæteranlæg, der skulle fjernes i forbindelse med et vejbyggeri op til den kommende guldmine Nalunaq, fandt man et lille stykke tekstil af umiskendeligt norrøn oprindelse. Stykket blev kulstof-14-dateret til omkring 1425 og er således et af de seneste fund fra middelalderens norrøne samfund, der eksisterede i Sydgrønland fra ca. år 1000 til omkring år 1450 e.v.t. Træstump med lang historie Noget senere blev der til det daværende Grønlandssekretariat på Nationalmuseet i København indleveret et stykke træ, der efter oplysningerne var fundet i et lignende anlæg, men nogle kilometer længere inde i Kirkespirsdalen. Et efterfølgende besøg på fundstedet kunne bekræfte, at der var tale om yderligere et sæteranlæg ligeledes bygget af sten et stykke oppe i fjeldsidens ur. Træstykket er 85 centimeter langt og ni centimeter bredt med en let rundet overside og en flad underside. Langs begge kanter ses en række huller afsat med regelmæssige mellemrum. Efter at have ligget et par år på Grønlands Nationalmuseum & Arkiv blev stykket vist til afdelingen for ski på Umeå Museum i Nordsverige, der utvetydigt erklærede, at der er tale om et stykke af en såkaldt kort-ski af en type, der bl.a. ses afbildet i Olaus Magnus’ store værk fra 1555 om de nordiske folk. Det er karakteristisk for denne type ski, at foden anbringes helt bagtil, således at det meste af skien er foran foden. De små huller langs begge kanter bruges til fastgøring af en stighud på undersiden, dvs. skind monteret med hårene vendende bagud, for at forhindre bagglid. En lille stump træ blev forsigtigt skåret af og sendt til datering på AMS 14C Dateringscenter ved Århus Universitet. Efter endt undersøgelse kunne forskerne konstatere, at træet enten var lærk eller fyr, og at stykket stammede fra omkring år 1010. Hermed var den ældst kendte ski i Grønland dateret. Da man af forskellige grunde næppe kunne anvende drivtræ til ski, er skien eller træet dertil ret sikkert medbragt til Grønland udefra, f.eks. fra Norge. Trafik i Kirkespirsdalen Fundene af både tekstil og træ i hver sin ende af den norrøne tidsskala antyder, at der har været aktivitet i Kirkespirsdalen gennem det meste af perioden. Kirkespirsdalen ligger ca. 245 meter over kysten, hvor den norrøne gård nr. 60V2-II- 574 er lokaliseret. Det er indlysende, at man har udnyttet alle til rådighed stående foderressourcer til gårdens forskellige dyr, og at Kirkespirsdalen indgik i dens nærområde. Hidtil har det ikke været meget, arkæologerne har vidst om samfærdslen i området, da det ikke er mange fund fra den norrøne middelalder, der fortæller om samfærdsel. Der er dog fundet dele af klinkbyggede både, enkelte fund af ishakker af jern, dele af slæder og nu en stump af en ski. Da der ikke er fundet andre stykker træ, der er tolket som ski, kan det tænkes, at brug af ski ikke var så udbredt og måske kun blev benyttet i begyndelsen af nordboernes tilstedeværelse i Grønland. Joel Berglund Kontakt: Joel Berglund, tlf. 00 46 70 24 86 605, e-mail: berglund.joel@telia.com Det 1000 år gamle træstykke blev fundet i Kirkespirsdalen i det sydlige Grønland og stammer sandsynligvis fra et par ski. 11
Page 1 and 2: UDGIVET AF DANSK POLARCENTER NR. 3/
Page 3 and 4: Foto: ARCTIC CORING EXPEDITION 2004
Page 5 and 6: lokkene fritlagt på overfladen. De
Page 7 and 8: Fotos: Finn Surlyk Surlyks hypotese
Page 9: etning Mistanken består Professor
Page 14 and 15: NANOK i historiens fodspor Medlemme
Page 16 and 17: Tredje Galathea-ekspedition på teg
Page 18: Polarfronten 3/04 Fire kvinder frem
Page 21 and 22: Nye bøger Henning Jacobsen: I dunk
Page 23 and 24: Ny ph.d.-afhandling om diabetes En

Polarfronten 2004

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?