Polarfronten 2004

Polarfronten 3/04
Fire kvinder frem for et Hjemmestyre
Grønlands Hjemmestyre har modtaget en gave af Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, i forbindelse
med sit 25-års jubilæum: En ny bog, der dels tager temperaturen på kulturen efter et kvart århundrede
med hjemmestyre, dels fungerer som et indspark i den grønlandske kulturdebat.
For 25 år siden løsnede Grønland de politiske og administrative
bånd til Danmark med oprettelsen af Grønlands
Hjemmestyre. I anledning af den skelsættende
begivenhed har fire kvindelige forskere fra Grønlands
Universitet, Ilisimatusarfik, sat sig for at se på, hvordan
det er gået på den kulturelle front siden da. Det
er der kommet en bog ud af, der sætter fokus på, hvad
hjemmestyret har betydet for den sproglige, litterære
og mediemæssige udvikling i Grønland.
Grønland i verden
Det er forskerne Birgitte Jacobsen, Birgit Kleist Pedersen,
Karen Langgård og Jette Rygaard, der behandler
hhv. det sproglige klima, skønlitteraturens situation,
unges læsevaner og TV-mediets udvikling i Grønland.
Som titlen Grønlænder og global – grønlandsk sprog, litteratur
og medier i 25-året for Hjemmestyrets indførelse
antyder, skuer forfatterne dog ikke først og fremmest
indad. Som en rød tråd gennem bogen løber overordnede
overvejelser om, hvordan den grønlandske identitet
og kultur står i en tid, hvor den globale virkelighed
trænger sig på og uundgåeligt øver indflydelse
på lokale kulturer i verdens yderområder. For
nok har Hjemmestyret dannet ramme om en administrativ
og politisk selvstændighed, der har søgt at
fremme de kulturelle værdier, som betragtes som
særligt grønlandske. Men det har ikke betydet, at
Grønland har vendt sig mod sig selv. Især den brede
vifte af medier, der overalt
har holdt sit indtog, har været
garant for kontakt til den
omgivende verden.
Grønlandsk tv en realitet
Netop mediernes betydning i
det grønlandske samfund behandles
af Jette Rygaard, der
mere specifikt fokuserer på,
hvordan det grønlandske
fjernsyn holdt sit indtog i det
nye Grønland efter 1979.
Forud for KNR TV’s premiere
1. november 1982 var
gået mange år med et ganske
vist optimistisk syn på fremtidens
muligheder for formidling
af nyheder og infor-
mation til hele befolkningen, men også med frygt for,
hvordan Grønlands sprog og kultur skulle overleve
mødet med den udenlandske medievirkelighed. I dag
tyder meget på, at tv-mediet er på vej til at indtage
rollen som samfundets kit på samme måde, som radio
og aviser gjorde det før i tiden. Også selv om det
blot er ca. hver femte udsendelse, der er på grønlandsk.
Sprogdebatten fortsætter
Spørgsmålet om sprogets status og betydning behandles
mere indgående af Birgitte Jacobsen, der har interviewet
en række personer med sprogproblematikken
inde på livet.
Jacobsen konkluderer, at selv om det grønlandske
sprog ikke længere betragtes som truet, hersker der
stadig bekymring over det danske sprogs stigende
indflydelse i form af de såkaldte ’danismer’. Også intolerance
over for dialekter præger nutidens Grønland,
der seks år inden Hjemmestyrets oprettelse fik
ny retskrivning.
Litterær kreativitet efterlyses
Hvad angår litteraturens rolle i Grønland efter 1979
er der både godt og skidt at sige.
Birgit Kleist Pedersen finder det f.eks. alarmerende,
at gruppen af ikke-læsere er langt større end gruppen
af læsere. Samtidig er det betænkeligt, at de store,
skønlitterære værker udebliver til fordel for digtsamlinger,
noveller og kortere romaner.
Også Jette Rygaard påpeger det generelle problem,
at der både læses og skrives for lidt. Som forklaring
giver hun, at Grønland ikke er et tilstrækkeligt litterært
samfund til at fostre et bredt spektrum af skribenter,
og at skolen ikke er gearet til at højne kreativitet
og gode, sproglige kompetencer. Helt skidt står
det dog ikke til. For i næste ombæring må det konstateres,
at der trods alt kommer en jævn strøm af skønlitterære
værker på grønlandsk. Og set i et internationalt
lys er den grønlandske, litterære produktion
imponerende i betragtning af landets størrelse.
De fire forfattere udtrykker i bogens indledning håb
om, at de behandlede emner vil inspirere til videre debat.
I hvert fald er der med de fire artikler skabt et nyt
udgangspunkt for fremtidig diskussion af nogle af de
helt centrale spørgsmål i det grønlandske samfund.
Jane Tolstrup