Læs hele godkendelsen (pdf) - Viborg Kommune

§ 12 Miljøgodkendelse
af
Malkekvægbesætning
på
Knudbyvej 11
8831 Løgstrup
11
30. august 2010

Miljøgodkendelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................................. 1
Datablad ................................................................................................................................................................ 3
1 Resumé og samlet vurdering .................................................................................................................. 4
1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse......................................................................................................... 4
1.2 Afgørelse.............................................................................................................................................. 4
1.3 ikke teknisk resumé.............................................................................................................................. 5
1.4 Offentlighed ......................................................................................................................................... 6
2 Generelle forhold..................................................................................................................................... 7
2.1 Beskrivelse af husdyrbruget................................................................................................................. 7
2.2 Meddelelsespligt – anlæg, arealer, ejerforhold .................................................................................... 7
2.3 Gyldighed............................................................................................................................................. 7
2.4 Retsbeskyttelse..................................................................................................................................... 8
2.5 Revurdering af miljøgodkendelsen ...................................................................................................... 8
3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold........................................................................... 9
3.1 Bygge- og beskyttelseslinier, fredninger mv........................................................................................ 9
3.2 Placering i landskabet .......................................................................................................................... 9
4 Husdyrhold, staldanlæg og drift .......................................................................................................... 11
4.1 Husdyrhold og staldindretning........................................................................................................... 11
4.2 Ventilation.......................................................................................................................................... 12
4.3 Fodring............................................................................................................................................... 14
4.4 Energi- og vandforbrug...................................................................................................................... 15
4.5 Spildevand herunder regnvand........................................................................................................... 16
4.6 Affald ................................................................................................................................................. 17
4.7 Råvarer og hjælpestoffer.................................................................................................................... 19
4.8 Driftsforstyrrelser eller uheld............................................................................................................. 20
5 Gødningsproduktion og -håndtering ................................................................................................... 21
5.1 Gødningstyper og mængder ............................................................................................................... 21
5.2 Anden organisk gødning .................................................................................................................... 23
6 Forurening og gener fra husdyrbruget................................................................................................ 24
6.1 Ammoniak og natur ........................................................................................................................... 24
1

Miljøgodkendelse
6.2 Lugt .................................................................................................................................................... 26
6.3 Fluer og skadedyr............................................................................................................................... 27
6.4 Transport ............................................................................................................................................ 28
6.5 Støj fra anlægget og maskiner............................................................................................................ 29
6.6 Støv fra anlæg og maskiner................................................................................................................ 30
6.7 Lys...................................................................................................................................................... 30
7 Påvirkning fra arealerne....................................................................................................................... 31
7.1 Udbringningsarealerne ....................................................................................................................... 31
7.2 Påvirkninger af søer og vandløb ........................................................................................................ 34
7.3 Kvælstof og fosfor til fjord & hav...................................................................................................... 35
7.4 Kvælstof til grundvand....................................................................................................................... 38
7.5 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) ........................................ 38
8 Bedste tilgængelige teknik (BAT)......................................................................................................... 40
9 Alternative løsninger og 0-alternativet................................................................................................ 49
9.1 Alternative løsninger.......................................................................................................................... 49
9.2 0-alternativ ......................................................................................................................................... 49
10 Husdyrbrugets ophør ............................................................................................................................ 50
11 Egenkontrol og dokumentation............................................................................................................ 51
12 Samlet konklusion ................................................................................................................................. 53
13 Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning ............................................................ 54
13.1 Godkendelsens gyldighed .................................................................................................................. 54
13.2 Klagevejledning og søgsmål .............................................................................................................. 54
13.3 Underretning om godkendelsen ......................................................................................................... 55
14 Bilag ........................................................................................................................................................ 57
14.1 Bilag 1 Oversigtsplan......................................................................................................................... 57
14.2 Bilag 2 Arealer................................................................................................................................... 58
14.3 Bilag 3 Natur nær anlægget................................................................................................................ 60
14.4 Bilag 4: Natur nær arealerne .............................................................................................................. 61
14.5 Bilag 5 Områder med lavbund – forsorklasse II ................................................................................ 63
14.6 Bilag 6 Beskyttede diger og gravhøje ................................................................................................ 64
14.7 Bilag 7 Transportveje......................................................................................................................... 65
14.8 Bilag 8 Beredskabsplan...................................................................................................................... 66
2

Miljøgodkendelse
DATABLAD
Titel: § 12 Miljøgodkendelse af malkekvægbesætning på Knudbyvej 11, 8831
Løgstrup
Dato for godkendelse: 30 august 2010
Bedriftens navn: Skraldborg
Adresse: Knudbyvej 11, 8831 Løgstrup
Bedrifts ejer og ansøger: Niels Dengsø Jensen, Knudbyvej 11, 8831 Løgstrup
CVR-nr : 25141679
P-nr: 1007350887
Ejendomsnummer: 7910056047
CHR-nr: 110038
Til ejendommen hører følgende matrikler:
Ejerlav Matrikelnummer
Knudby By, Tårup 7d
Knudby By, Tårup 7c
Knudby By, Tårup 7a
Rævind Hede, Tårup 18
Rævind Hede, Tårup 1d
Rævind Hede, Tårup 19
Knudby By, Tårup 7b
Knudby By, Tårup 3
Tårupgård Hgd., Tårup 1bb
Rævind Hede, Tårup 1h
Rævind Hede, Tårup 16b
Rævind Hede, Tårup 17
Miljøgodkendelsen er udarbejdet af:
Viborg Kommune
Teknik og Miljøforvaltningen – Virksomhedsmiljø
Søvej 2, 8800 Viborg
Telefon 8787 8787
miljoe@viborg.dk
www.viborg.dk
Mette Betzer Pedersen
civilingeniør
3

Miljøgodkendelse
1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING
1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE
Niels Dengsø Jensen, Knudbyvej 11, 8831 Løgstrup har ansøgt om en miljøgodkendelse for:
• Etablering, ændring og udvidelse af kvæg besætningen fra 237 malkekøer af stor race og 226
årsopdræt til 300 malkekøer og 325 årsopdræt årligt. Tyrekalve sælges efter 3-4 uger. Udvidelsen
er fra 421,86 til 555,73 DE.
• I forbindelse med udvidelsen skal der bygges et nyt plansiloanlæg til opbevaring af grovfoder
på i alt ca. 1500 m 2 .
• Der opføres ingen nye staldafsnit eller opbevaringsanlæg i forbindelse med udvidelsen i dyreholdet.
Miljøgodkendelsen omfatter ejendommen Knudbyvej 11, 8831 Løgstrup, hvor dyreholdet opstaldes.
Desuden omfatter miljøgodkendelsen alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr. 25141679.
Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Viborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske
ansøgningssystem første gang den 23. marts 2009.
1.2 AFGØRELSE
Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse
af mælkeproduktionen på Knudbyvej 11, 8831 Løgstrup i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen
gælder bedriftens produktion og meddeles i henhold til § 12 stk. 2 i Lov nr. 1486 af 4. december
2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (i det følgende omtalt som husdyrgodkendelsesloven)
og i henhold til Bekendtgørelse nr. 294 af 31. maj 2009 om tilladelse og godkendelse m.v.
af husdyrbrug.
Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget
af følgende centrale vilkår:
Den maksimale besætning må udgøre hvad der svarer til i alt 555,73 DE
Der skal etableres efterafgrøder på et areal på 4,5 % udover Plantedirektoratets krav
Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse og eventuelle andre
nødvendige tilladelser. I øvrigt gøres ansøger opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager ansøger
fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse, dispensation eller lignende efter anden lovgivning
og for andre bestemmelser om f.eks. museumslovens bestemmelser vedrørende fund af fortidsminder
i forbindelse med jordarbejde.
Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse, kommunens bemærkninger og vurdering
af udvidelsen vedrørende dens miljømæssige påvirkninger af naturen, miljøet og naboer. Formålet
med at fastsætte konkrete vilkår for husdyrbrugets drift og indretning er, at sikre at husdyrbruget drives
og indrettes i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet og miljøredegørelsen at kravet om
reduktion af ammoniaktab fra stald og lager overholdes, at yderligere miljøkrav fastsat på grundlag af
4

Miljøgodkendelse
kommunalbestyrelsens vurdering af ansøgningsmaterialet overholdes og at nedsætte risikoen for at
der forekommer forurening eller gener ud over de forventede ifølge miljøvurderingen.
Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de til enhver tid generelle miljøregler overholdes
herunder reglerne i den til enhver tid gældende Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for
mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. samt de nedenstående supplerende vilkår.
1.3 IKKE TEKNISK RESUMÉ
Produktion og arealer
Produktionen på Skraldborg ændres fra de nuværende 237 malkekøer af stor race med tilhørende
opdræt til i alt 300 malkekøer af stor race med tilhørende opdræt. Tyrekalve sælges
som små i den nuværende, såvel som den fremtidige produktion. Produktionsomfanget øges
fra i alt 421,86 DE til i alt 555,73 DE. Der hører i alt 296,9 ha udbringningsareal til ejendommen
samt 51,06 aftalearealer. Alle udbringningsarealer er beliggende indenfor ca. 3,4
km fra ejendommen.
Placering
Der sker ingen bygningsmæssige ændringer i forbindelse med produktionsudvidelsen. Der er
mulighed for at have de flere dyr i der nuværende produktionsfaciliteter. Der bliver etableret
plansiloer til grovfoder. Dette er for at mindske foderspildet i forbindelse med opbevaring af
grovfoder. Arealet af plansiloen bliver på i alt ca. 3500 m 2 .
Lugt
Produktion vil foregå i eksisterende stalde med naturlig ventilation. I sommerhalvåret vil
kvierne være på græs. Der er en beregnet geneafstand til enkelt bolig på ca. 103 m., til samlet
beboelse på ca. 262 m samt ca. 397 m til byzone. Der er registreret et sommerhus område ca.
940 meter fra produktionsbygningerne. Nærmeste enkelt bolig uden landbrugspligt ligger
440m vest for anlægget og nærmeste samlede bebyggelse er beliggende 775 meter fra ejendommen.
Nærmeste byzone er Løgstrup som er beliggende mere end 5 km væk.
Transporter til og fra ejendommen
Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre at antallet af transporter øges
fra ca. 590 til 694 årligt. Idet transporterne ikke kommer til at gå gennem et tættere bebygget
område vurderes, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til væsentlige
gener.
Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur
Nærmeste natur, som er beskyttet efter § 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug ligger inden
for en afstand af ca. 850 m fra anlægget og det nærmeste Natura 2000 område, Hjarbæk
Fjord, ligger ca.1 km væk. Nærmeste § 3 beskyttede areal er et mindre hede lignende areal,
beliggende ca. 650 m syd for ejendommen.
Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand
Hvad angår fosfor viser beregningerne i ansøgningssystemet, at kravene til maksimalt fosforoverskud
er overholdt. Hvilket ligeledes gør sig gældende for kravene til nitratudvaskning
til overfaldevand og grundvand. Udbringningsarealerne er placeret uden for områder der er
5

Miljøgodkendelse
sårbare for nitratudvaskning. Udbringningsarealerne er beliggende indenfor nitratklasse 2,
hvilket medfører en generel restriktion i harmonipåvirkningen. I nitratklasse 2 er den generelle
harmonipåvirkning reduceret til 65 % af den normale harmonipåvirkning. For at mindske
kvælstofafstrømningen fra harmoniarealerne, etableres der hvert år et ekstra areal med efterafgrøder,
for at opsamle overskydende kvælstof. Der etableres hvert år ekstra efterafgrøder
(udover de generelle krav) i 4,5 %.
Andre miljøpåvirkninger
Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle,
håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets
virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende.
BAT
Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og
begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Endvidere vurderer kommunen det, at
husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i
denne godkendelse overholdes.
1.4 OFFENTLIGHED
Ansøgningen blev offentliggjort den 17. juni 2009. Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen.
Naboer til Knudbyvej 11 blev orienteret om ansøgningen den 29. marts 2009 med en frist på 3 uger til
at indsende bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger fra naboer til ansøgningen.
Udkast til miljøgodkendelse blev den 28. juni 2010 udsendt til høring hos naboer og skønnede parter i
sagen, ansøger selv og en række organisationer og private personer, der har anmodet herom. Der var
frist til afgivelse af bemærkninger på 6 uger frem til og med den 10. august 2010.
Der indkom ingen bemærkninger.
6

Miljøgodkendelse
2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET
2 GENERELLE FORHOLD
Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Knudbyvej 11, 8831 Løgstrup.
Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen med CVR nr. 25141679.
Bygningerne på Knudbyvej 11 domineres af et sammenhængende bygningssæt på ca. 5200 m 2 placeret
ca. 50 m nord for stuehuset. Den sydlige fløj rummer ungdyr og goldkostalden, der er en sengebåsestald
med spalter og er på ca. 1300 m 2 . Mellembygningen på ca. 1450 m 2 Den anvendes til foderopbevaring
samt opbevaring af materiel til læsning og udfodring. Den nordlige fløj på ca. 2450 m 2 anvendes
som kostald. Køerne går på fast, drænet gulv med sengebåse, dels som lade til foderopbevaring.
Det samlede bygningssæt er opført i perioden 1991-2005 og er holdt i en ensartet stil, som bl.a.
omfatter rødt eternittag.
Vest for dette byggeri ligger der en delvis åben stald på ca. 500 m 2 til småkalve, opført i 2004, også
med rødt eternittag.
Byggestilen sikrer sammen med beplantninger omkring ejendommen, at gårdområdet harmonerer
godt med omgivelserne.
I gårdområdet er der desuden en plansilo til ensilage og en kornsilo. Nord for bygningerne er der tre
gylletanke på henholdsvis 1750 m 3 , 3300 m 3 og 3300 m 3 . Den samlede opbevaringskapacitet er således
på 8350 m 3 , hvilket er tilstrækkeligt til et års opbevaring af husdyrgødning.
Af de oprindelige driftsbygninger på ejendommen er der en stald på 220 m 2 og en staklade på 180 m 2 .
De ligger henholdsvis øst og sydøst for stuehuset i en afstand på 30-40 m.
Ejendommen er beliggende 440 meter fra nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt, mens nærmeste
samlede bebyggelse er Knudby, der ligger 775 meter væk. Sommerhusområdet, Klosterhuse, er
beliggende 950 meter væk.
Udbringningsarealerne er beliggende nær Hjarbæk Fjord, der er udpeget Natura 2000 område. For at
mindske kvælstofpåvirkningen af fjorden, er oplandet til fjorden beliggende i nitratklasser.
2.2 MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD
I henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må der ikke foretages ændringer, hverken
bygnings-, arealmæssigt eller driftsmæssigt, før ændringen/udvidelsen er godkendt af Viborg
Kommune. For udskiftning af arealer indeholdt i denne godkendelse gælder, at ændringer forud skal
anmeldes til kommunen, senest inden planårets start den 1. august, jf. § 16 i bekendtgørelse om tilladelse
og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning
af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede/tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse,
såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. § 15 i ovennævnte
bekendtgørelse.
2.3 GYLDIGHED
Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 3 år fra denne afgørelses meddelelse.
Med ”udnyttet” menes, at den ubenyttede del af staldbyggeriet er taget i brug, og der er indsat et dy-
7

Miljøgodkendelse
rehold svarende til den ansøgte produktion. Derfor er der indsat et vilkår om egenkontrol, der skal
sikre, at husdyrholdet er indsat inden udløbet af den fastsatte periode. Det er således ikke tilstrækkeligt,
at en opbygning er påbegyndt.
Hvis den meddelte miljøgodkendelse, efter de 3 års opstartsfase, ikke har været udnyttet, helt eller
delvist, i 3 på hinanden følgende år betragtes det som kontinuitetsbrud. Derved bortfalder den del af
godkendelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år, med mindre andet fremgår af miljøgodkendelsen.
Det er ikke hensigten at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes som
kontinuitetsbrud.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
1. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato,
hvor godkendelsen træder i kraft. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet
inden 3 år efter godkendelsens meddelelse.
2. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således:
- Når besætningen er nået op på 555,73 dyreenheder
- Besætningens/produktionens størrelse den 30. august 2013
2.4 RETSBESKYTTELSE
Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele
forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. § 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN
Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering,
jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige
vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år.
8

Miljøgodkendelse
3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD
3.1 BYGGE­ OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV.
Ejendommen er placeret i landzone. Anlægget ligger 700 m syd for landsbyen Knudby og der er 775
m til samlet byggelse i Knudby. Ca. 5,3 km nordvest for Løgstrup som er nærmeste byzone. Nærmeste
enkelt beboelse uden landbrugspligt er beliggende på Virksundvej 49 ca. 440 m fra anlægget. Der
er 940 m til nærmeste sommerhusområde, Klosterhuse.
Husdyrbrugets eksistende anlæg ligger udenfor fredninger, fortidsmindebeskyttelses-, strand-, klit-,
sø-, å- og kirkebyggelinjer.Husdyrbrugets eksisterende anlæg ligger 600-900 m fra 3 gravhøje syd og
sydvest for anlægget, der er ca. 1 km til kirkebyggelinjen, 150 m til skovbyggelinjen og ca 2 km til
åbeskyttelseslinjen.
Eksisterende anlægsdele overholder de generelle afstandskrav nævnt i Lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug § 8.
De overholdte afstandskrav er følgende:
- Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 m
- Almene vandforsyningsanlæg 50 m
- Vandløb (herunder dræn) og søer 15 m
- Offentlig vej og privat fællesvej 15 m
- Levnedsvirksomhed 25 m
- Beboelse på samme ejendom 15 m
- Naboskel 30 m
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Husdyrbrugets projekterede anlæg ligger udenfor fredninger, fortidsmindebeskyttelses-, strand-, klit-,
sø-, å- og skovbyggelinjer.
Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til § 8 i Lov om miljøgodkendelse
mv. af husdyrbrug er overholdt. Kommunen vurderer på den baggrund, at udvidelsen er forligelig med
områdets generelle karakter og planmæssige forhold.
3.2 PLACERING I LANDSKABET
Ejendommen ligger i et område, der er udpeget som primært landbrugsområde i regionplanen.
Ejeren er meget bevidst om, at bygningerne skal indpasses bedst muligt i landskabet, og der er foretaget
beplantning omkring ejendommen. Denne beplantning vil blive suppleret mod nord efter udvidelse,
og det vil sammen med en harmonisk byggestil sikre, at gårdområdet fortsat vil harmonere godt
med omgivelserne.
Ejendommen ligger i et område, som i regionplanen er udpeget som primært jordbrugsområde, og
planen indeholder ikke udpegninger af landskabelige interesser for området omkring gården.
9

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
På baggrund af ovenstående vurderes det, at udvidelsen ikke vil have en negativ landskabelig effekt.
Ejer har tidligere integreret bygninger godt i landskabet i kraft af at anvende en byggestil, der er lig
eksisterende byggeri. I forbindelse med denne produktionsudvidelse ønskes yderligere plansiloer etableret.
Disse etableres ved eksisterende læhegn. Der etableres ikke yderligere staldbygninger.
Det vurderes, at ejendommen ligger udenfor de områder, der har særlig interesse, hvad landskabelige
værdier angår. Viborg Kommune vurderer således, at det planlagte anlæg ikke vil forringe de landskabelige,
kulturhistoriske, geologiske eller rekreative værdier m.v. i området, idet det bemærkes, at
det samlede anlæg også efter udvidelsen vil fremtræde om en helhed. Der stilles ikke vilkår til overstående.
10

Miljøgodkendelse
4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT
4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING
Der er søgt om følgende fremtidig produktion på Knudbyvej 11 alle tung race.
Dyrehold og staldtype for ansøgt drift Staldafsnit
nr.
Der sker ingen bygningsmæssige ændringer i forbindelse med produktionsudvidelsen. Der er mulighed
for at have de flere dyr i der nuværende produktionsfaciliteter.
Kvierne går i en tidligere kostald. Stalden er indrettet som sengebåsestald med spalter og gyllekummer.
Der er udslusning af gylle. Kvierne afgræsser i sommerhalvåret. Temperaturen er lav mens dyrene
er på stald. Når temperaturen er lav, holdes ammoniaktabet fra stalden på et meget lavt niveau.
De små kalve går i en delvis åben stald. De opstaldes i dybstrøelse.
Malkekøerne går i en stald med fast gulv med dræn. Staldsystemet er kendetegnet ved, at der er en
meget lav emission af ammoniak. Staldtypen efterlever BAT kravene i byggeblad 107.04-51.
Kostalden er opført med BAT teknologier. Det faste gulv med dræn er BAT teknologi.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Vægt-/aldersgrænser
Antal årsdyr/
produktion
Eksisterende kostald: Fast gulv med dræn
Malkeko,
Eksisterende kviestald: sengebåse med spalter
- 260 346,99
og gyllekummer.
Kvier
Goldkøer
6 - 28 mdr.
260
40
132,15
53,38
Eksisterende kalvestald: dybstrøelse
Kviekalve
Tyrekalve
0-6 mdr.
75
150
20,27
2,94
Dyreenheder i alt 555,73
Det eksisterende dyrehold på Knudbyvej 11 udgøres af en kvægbesætning på 421,86 DE. Der er tale
om en udvidelse af kvægbesætningen fra på 421,86 DE til 555,73 DE. Viborg Kommune har beregnet
efter omregningsfaktorerne jf. ændringsbekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009 af bekendtgørelse nr.
1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,
ensilage m.v.
Variationer i dyreholdets størrelse og sammensætning vil forekomme indenfor året og mellem årene.
En produktion af ovennævnte størrelse kan ved sygdomme, produktionsomlægninger som følge af
ændrede kontraktvilkår eller lignende være afhængig af muligheden for tilpasninger.
Med baggrund i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 12 stk. 3 vurderes det, at kvægbesætningen
kan tilpasses i beskedent omfang under forudsætning af, at ændringen ikke giver anledning til
øget forurening (f.eks. mere lugt, mere fosfor m.m.), samt at antal dyreenheder forbliver det samme.
Ændringen skal forinden meddeles til Viborg Kommune.
DE
11

Miljøgodkendelse
Udnyttelsen af produktionstilladelsen forudsætter, at der til stadighed er det nødvendige harmoniareal
til stede, hvorfor Viborg Kommune vurderer, at den tilladte fleksibilitet ikke vil give problemer i forhold
til lovens krav.
Den eksistende stald er indrettet som sengestald med præfabrikeret dræn, hvorved ammoniakfordampningen
nedsættes jf. (BAT-byggeblad nr. 107.04-51), præfabrikerede drænede gulve med en
ammoniakreduktion på op til 50 % i forhold til referencesystem. For de eksisterende kvie- og kalvestald
vurderes det ikke proportionalt at stille krav til en opdatering af staldsystemet.
Udegående husdyr friholdes for reduktionskrav i den periode de er udegående. For malkekøer og det
tilhørende opdræt reduceres reduktionskravet derfor forholdsmæssigt. For kødkvæg som i hovedparten
af tiden er udbundet, stilles der ikke krav til reduktion af ammoniakemissionen overhovedet. Da
der i ansøgningen oplyses at der er udegående dyr stilles der vilkår til hvilke og hvor længe de som
minimum skal være udegående.
Viborg Kommune vurderer ikke, at hele staldindretningen lever op til BAT-kravene. Men da produktionsudvidelsen
sker i eksisterende staldbygninger fra 1990 - 2005, vurderes der, i henhold til proportionalitetsprincippet,
at der ikke vil være grundlag for at kræve opdateret BAT-indretning eller at stille
yderligere BAT-krav. Bedriften skal dog ved næste gennemgribende renovering af inventaret leve op
til kravet om bedste tilgængelige staldsystem i de pågældende stalde og senest ved revurderingen skal
forelægge en plan for hvordan og hvornår eksisterende stalde skal leve op til BAT.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
3. Bedriften tillades drevet med en årsproduktion (tung race) på maksimalt 300 malkekøer,
225 småkalve (0-6 mdr.), 260 kvier (6 - 27 mdr.), svarende til i alt 555,73 DE.
4. I forbindelse med afholdelse af de regelmæssige tilsyn skal opgørelser fra CHR,
ydelseskontrollen eller lign. for hele den animalske produktion på bedriften, dækkende de
sidste 3 års produktion, være til rådighed for tilsynsmyndigheden.
5. Staldene skal ved næste gennemgribende renovering af inventaret eller senest ved
revurderingen i 2018 fremlægge en plan for hvordan og hvornår stalden kan leve op til
BAT.
6. Minimum 57 kvier skal være udegående 3 måneder om året og 35 kvier skal minimum
være udegående 5 måneder om året. Der skal årligt afsættes gødning svarende til 7,4 DE
ved græsning udenfor udbringnings-arealet.
4.2 VENTILATION
Der er naturlig ventilation i staldene. Der anvendes derfor ikke energi til ventilering
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
BAT for ventilation i kvægstalde er at reducere energiforbruget ved at anvendelse naturlig ventilation
hvor dette er muligt. Det vurderes at der med det valgte system med naturligt ventilation lever op til
kravet om BAT.
12

Miljøgodkendelse
Viborg Kommune vurderer, med de stillede vilkår at ventilationssystemet ikke i sig selv vil
give anledning til gener for de omkringboende, og at der ikke er behov for at stille yderligere
vilkår i forhold til ventilationssystemet.
13

Miljøgodkendelse
4.3 FODRING
Bedriftens forbrug af foderstoffer til køer og opdræt er ca. 3600 tons kraftfoder pr. år. Efter
udvidelsen vil der anvendes ca. 4500 ton kraftfoder pr. år, således at foderforbruget stiger,
med 25 %. Andelen af korn og halm stiger tilsvarende med ca. 25 % til ca. 1900 minibig
halm og 50 tons korn. Hovedsageligt produceres al grovfoder på ejet og forpagtet jord, mens
halm indkøbes. Der kan forekomme indkøb af grovfoder.
Indkøbt foder opbevares i foderladen, der er beliggende mellem ungdyr og kostald. Der ønskes
i forbindelsen med udvidelsen etablering af yderlig 1400 m² plansilo. Ensilageoplagringen
i markstak, sker efter de generelle afstandskrav til vej og skel.
Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet.
Bedriftens foderplan udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor
kvægfodring, så den tildelte fodermængde og indholdet af næringsstoffer tilpasses malkekøernes
ydelse.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Høj foderudnyttelse giver lavere produktionsomkostninger. Dette giver sammen med en potentiel
mindre miljøbelastning et godt incitament til løbende at sikre bedst mulig foderudnyttelse i produktionen.
Det er forureningsforebyggende og betragtes som BAT at gennemføre effektiv fodring. Ved at sikre at
foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige
reduceres dyrenes udskillelse af kvælstof og fosfor.
Placering af eventuelle markstakke skal ske således at transport minimeres, samt at foderspild holdes
på et minimum, dog skal de generelle afstandskrav til vej og skel overholdes.
Placeres ikke-saftgivende ensilage direkte på marken i markstak, skal den placeres på skiftende lokaliteter
år efter år, og ikke på samme sted inden for 5 år, da ensilagespild kan medføre en udvaskningsrisiko.
Desuden stilles der vilkår om, at ensilagespild/ensilagerester skal fjernes og placeres på et anlæg
godkendt til opbevaring af ensilage eller gødning, og at overdækningsmateriale løbende skal fjernes
fra marken.
Det fremgår af ansøgningen, at foderet jævnligt optimeres på baggrund af nyeste viden indenfor
kvægfodring.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
7. Ensilagesiloer skal opføres efter landbrugets byggeblad nr. 103.09-02 om
ensilageopbevaring. Afløb fra pladsen skal føres til gylletank.
8. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst
være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må
placeres på samme sted. I tilfælde af etablering af ensilagestak, der ikke placeres på fast
bund med afløb til opsamlingsbeholder, skal tidspunkt og placeringen noteres på et
kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende.
14

Miljøgodkendelse
9. Ensilagestakke må ikke placeres på lavbundsområder registreret efter
husdyrbekendtgørelsen.
10. Spild og kasseret ensilage fra markstakke, ensilagepladser eller –siloer skal minimum en
gang om ugen fjernes og opbevares overdækket med plast eller lignende.
11. Ensilagestakke skal overholde de samme afstandskrav som ensilagesiloer.
4.4 ENERGI­ OG VANDFORBRUG
Forbrug af vand.
Stalden forsynes vand fra Knudby Vandværk til drikkevand i kvægbesætningen og rengøring i produktionsanlægget.
Vandrørene til drikkevand efterses jævnligt med henblik på at opdage utætheder.
Såfremt der konstateres fejl på rørene/drikkekar/drikkekopper udbedres skaderne straks.
Vandbesparende foranstaltninger.
Ejendommens drikkevandsinstallationer efterses jævnligt for at undgå vandspild og vedligeholdes
løbende. Vaskevandet fra rengøring af malketank genanvendes til vask af malkestalden. Mælketanken
er vandkølet, dette vand opsamles og genanvendes som drikkevand til køerne.
Forbrug af energi
Elektricitet anvendes til malkning, hegning, nedkøling af mælk, gyllepumpning samt belysning. Bedriftens
årlige elforbrug til gårdens drift forventes at stige fra 122.000 kWh til ca. 170.000 kWh efter
udvidelsen, hvilket svarer til en forøgelse på 39 %. Fyringsolie anvendes kun til privat brug. Dieseltank
er placeret i bygning med kalvestald på fast bund uden afløb.
Ansøger har oplyst følgende om bedriftens energiforbrug:
Nudrift Ansøgt drift
Årligt elforbrug 122.000 kWh 170.000 kWh
Årligt forbrug af drikkevand 8.800 m 3 10.000 m 3
Årligt forbrug af dielseolie 15.000 L 20.000 L
Årligt forbrug af fyringsolie
(privat)
4.000 L 4.000 L
Energibesparende foranstaltninger.
Der malkes med malkerobotter på ejendommen. Malkeprocessen er således automatiseret. Malkesystemet
er opbygget med frekvensstyring af vakuumpumpen. Kompressoren i malkeanlægget kører
således kun efter behov. Test viser at energiforbruget ved anvendelse af frekvensstyret malkeudstyr
ca. 10 % lavere. Mælken køles via drikkevandsforsyningen. En varmeveksler sørger for at mælken
nedkøles ca. halvt ned ved anvendelse af drikkevandet til køerne. Det er en meget energivenlig måde
at køle mælken på.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, så er det Viborg Kommunes opfattelse,
at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er universelle
indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til kvægdrift. Ifølge referencedokument for
bedste tilgængelige teknikker (BREF) der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion, er BAT så-
15

Miljøgodkendelse
ledes anvendelse af højtryksrenser, delvis lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer,
samt temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke
er behov for ret stor ventilation.
For at leve op til kravene om BAT skal der løbende være opmærksomhed på energiforbrug og management
på ejendommen. Generelt bør virksomheden registrere forbrug af el, vand og andre ressourcer
og være opmærksom på muligheden for besparelse. Der stilles derfor vilkår om løbende registrering
af ressourceforbruget med henblik på, at der løbende er fokus på at reducere forbruget.
Mælkekøleanlæg er interessant i energispareøjemed, da køleanlæg i gennemsnit bruger 15 % af det
totale energiforbrug hos en mælkeproducent, og mulige driftsbesparelserne er ofte betydelige. Der
stilles derfor vilkår om at anlægget kontrolleres en gang om året af et autoriseret kølefirma således at
mælkekøling og drift af røreværket foregår på den mest energirigtige måde.
Viborg Kommune vurderer, at driften, med de stillede vilkår, lever op til kravet om BAT i henhold til
vand- og energiforbrug beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt
hold af svin og fjerkræ fra juli 2003.
Kommunen vurderer samlet, at energi- og vandforbruget er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens
produktion. Det vurderes endvidere, at der i forbindelse med bedriftens indretning er taget hensyn til
muligheden for begrænsning af energi- og vandforbruget.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
12. Ejendommen skal minimum en gang om året føre journal over forbrug af el og vand samt
andre relevante ressourcer. Kopi af journalen skal gemmes i 8 år indtil revurderingen.
13. Malkerobotter og mælkeanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes efter producentens
anvisning eller minimum en gang om året så det altid kører energimæssigt optimalt.
Registrering af eftersynene skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen.
4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND
Spildevand til gylletank: Der er vedlagt beregning for mængden af husdyrgødning efter produktionsændringen.
Vand fra vaskepladser og befæstede arealer er medregnet.
Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde og vand fra vaskepladsen,
i alt ca. 1100 m³. Mængden af spildevand øges ikke væsentligt efter udvidelsen. Overfladevand
fra ensilagepladser udsprinkles direkte.
Tagvand og vand fra befæstede arealer udledes gennem dræn.
Sanitært spildevand både fra stalde og stuehus afledes til septitank.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
En spildevandsmængde fra stald og vaskeplads på ca 1100 m 3 årligt skal indregnes i gylleopbevaringskapaciteten.
Det sanitære spildevand (

Miljøgodkendelse
Det bemærkes at Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter er gældende fra den 8. april 2009.
Bekendtgørelsen betyder, at påfyldning af sprøjtemidler nu kun må ske på det areal, der skal sprøjtes
eller på en vaskeplads med opsamling af spildevandet. Tilsvarende må rengøring af sprøjter kun ske i
marken eller på vaskeplads med opsamling af vaskevandet.
Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder
spildevand, herunder regnvand, i ansøgt drift.
Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering af spildevand, herunder regnvand, sker på
forsvarlig vis. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. Påfyldning
af sprøjte sker på fast plads med afløb til gyllebeholderen.
Sprøjtning foretages af ejer eller personer med sprøjtecertifikat. Midlerne håndteres efter forskrifterne
og der bruges relevant beskyttelsesudstyr (f.eks. maske, handsker, dragt).
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
14. Al vask af maskiner og redskaber, skal foregå på en støbt, fast plads hvor bortledning af
spildevandet sker til gylletank, dog kan vask af sprøjteudstyr foregå i henhold til
lovgivning på området.
4.6 AFFALD
Der foreligger følgende oplysninger om affaldstyper og mængder samt opbevaring og bortskaffelse
heraf:
Fast affald:
Ejendommen er tilmeldt renovationsordning hos Revas. Plastik og fast affald opsamles i containere,
som afhentes og tømmes.
ISAG kode Art Mængde før Mængde efter Opbevaring
19.00
23.00 Ikke forbrændingsegnet
(eks. Jern)
52.00
50.00
Forbrændingsegnet 1000 kg 1200 kg Opbevares i
Container (se
situationsplan
Plast (EAK-kode 02-01-
04)
Papir/pap (papirsække
m.v.)
500 kg 1.000 kg Opbevares i
maskinhus
8.000 kg 9.600 kg Opbevares i
container
2.000 kg 2.400 kg
Opbevares i
container
Bortskaffelses
metode
Affald bortskaffes
i henhold til
kommunens affaldsregulativ
–
container ordning
Container hos
smeden
Affald bortskaffes
i henhold til
kommunens affaldsregulativ
–
container ordning
Affald bortskaffes
i henhold til
kommunens affaldsregulativ
–
container ordning
17

Miljøgodkendelse
Olie- og kemikalieaffald
Olie fra maskinpark og malkeanlæg opbevares i tromler og afhentes af miljøbilen.
Årligt forbrug af olie ca. 200 l.
Kemikalieaffald opsamles og bortskaffes i henhold til vejledningen for de enkelte midler.
EAK-kode Art Mængde før Mængde efter Opbevaring Bortskaffelses metode
02 01 09
05.12
20 01 18
00
05.13
13.02.03.0
0
Pesticidrester
Medicinrester
Spildolie
110 kg 125 kg
6 spande
med tomme
medicin glas
7 spande med
tomme medicinglas
Kemikalierum
uden
afløb
I forrum til
stald
200 L 250 L Lukket
tromler i
rum ved
kalvestald
Tom emballage skylles
3 gange med sprøjten
og afhændes med dagrenovation
- container
Leveres tilbage tildyrelæge
Modtagestation i
kommunen
Døde dyr.
Døde dyr afhentes af DAKA. Dyrene opbevares under kadaverdække bag staldbygning indtil
afhentning. Der forventes ca. 30 døde dyr pr. år.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Derfor skal man på ejendommen føre registrering
over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Bortskaffelsen skal i øvrigt ske i overensstemmelse
med Viborg Kommunes affaldsregulativ for erhverv.
Det indebærer følgende:
• Ejendommens dagrenovation og erhvervsaffald må ikke sammenblandes.
• Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen.
• Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som "særligt risikoaffald" og skal bortskaffes
efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald.
Kommunen vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsbortskaffelsen fra virksomheden.
Håndtering af døde dyr skal leve op til kravene i Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr,
Bekendtgørelse nr. 439 af 11. maj 2007. Deraf følger, at animalsk affald, herunder selvdøde
dyr, skal opbevares i lukket beholder og placeres på et egnet sted, således at der i tidsrummet
indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
15. Bedriftens olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage, afskærmet
mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand.
18

Miljøgodkendelse
Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til
rumindholdet af den størst benyttede beholder.
16. Arealerne omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald mv.
17. Alt affald på ejendommen skal opbevares og bortskaffes efter Viborg Kommunes
affaldsregulativer.
18. Farligt affald, kemikalier og råvarer, der ved uheld kan give anledning til en forurening, skal,
uanset mængde, opbevares under tag på fast bund, og indrettes således, at spild kan opsamles.
I tilfælde af lækage eller spild må der ikke være mulighed for, at der kan løbe forurenende
stoffer i kloakken eller ud på/i jorden.
19. Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald for eksempel i form af
kvitteringer fra aftagende firmaer.
4.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER
Pesticider og sprøjteudstyr
Pesticider og andre kemikalier opbevares i aflukket rum i henhold til vejledning for de enkelte midler.
Marksprøjten tømmes i marken så restindhold anvendes i marken.
Oplag af olie og kemikalier
Opbevaring af olie og brændstof sker i tromler i henhold til gældende regler.
På ejendommen er en dieseltank fra 2005 på 2500 l. Placeringer ved foderlade. Den er indkapslet og
således beskyttet mod utilsigtet påkørsel.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Kommunen vurderer med de stillede vilkår, at der ikke vil være problemer med hensyn til opbevaring
af kemikalier, olie og brændstof på bedriften.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
20. Olier og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal
være beregnet til formålet og skal være tydelig mærket med angivelse af indhold. Oplag af olie
og kemikalier må ikke medføre forurening eller risiko for forurening af omgivelserne,
herunder af jord, vandområder, grundvand, luft eller kloak.
21. Oplagspladsen skal være afskærmet mod nedbør og indrettes eventuelt med fald, fordybning
eller opkant så en mængde, mindst svarende til indholdet af den største beholder, tilbageholdes
ved spild eller lækage.
22. Tankning skal til enhver tid ske under opsyn på en plads med fast og tæt bund således at spild
kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller
grundvand.
19

Miljøgodkendelse
4.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD
Der er udarbejdet en instruks/beredskabsplan for reaktion i tilfælde af uheld med overpumpning af
gylle samt brand se bilag 8.
Inden udnyttelse af en produktionstilladelsen skal der udarbejdes en samlet beredskabsplan. Beredskabsplanen
skal være kendt af gårdens ansatte mm. og andre, der har deres daglige gang på bedriften
og skal udleveres til indsatslederen i tilfælde hvor der hentes hjælp udefra.
For at alle skal kunne få adgang til planen, skal den være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen
skal beskrive, hvordan medarbejdere og ejer skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer:
• Brand
• Udslip af gylle ved pumpning, defekte rørforbindelser, brud på gyllebeholder ved påkørsel eller
materialetræthed, ved sabotage m.v.
• Udslip og spild af kemikalier eller olie
• Spild af pesticider og sprøjtevæske ved opbevaring, håndtering eller fejlbetjening af sprøjteudstyr
• Strømsvigt, hvorved bl.a. staldventilationen standser
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at
der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under
opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af diesel og ved pumpning af mælk.
Udover at være BAT, så er det Viborg Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor
hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som oliespild
og store som f.eks. brand, hærværk o.l.
Kommunen vurderer, at beredskabsplanen kan indsendes efter meddelelse af miljøgodkendelse uden
dette indebærer risiko for miljøet.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
23. Pumpning af gylle, spildevand, mm. skal ske under opsyn.
24. Der er udarbejdet en beredskabsplan eller driftsforskrift, som fortæller, hvornår og hvordan
der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen er
godkendt af tilsynsmyndigheden. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres sammen med de
ansatte mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanens
indhold skal være kendt af gårdens ansatte mfl. og udleveres til evt. indsatsleder /
miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol.
20

Miljøgodkendelse
5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING
5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER
Der produceres årligt 7.873 m³ gylle inkl. drikkevandsspild, rengørings- og spildevand. I alt tilføres
gylletankene 10.648 m³ væske årligt incl. 2.775 m 3 fra overfladevand og ensilagesaft. Opbevaringskapaciteten
fremgår af nedenstående tabel.
Opbevaringsanlæg Beholder nr. Etablerings år Kapacitet (m 3 ) Overdækning Pumpesystem
Gyllebeholder 1 1 1988 1700 flydelag Ikke fast
Gyllebeholder 2 2 2004 3300 flydelag Ikke fast
Gyllebeholder 3 3 2006 3300 flydelag Ikke fast
Fortanke/kanaler - 900 Låg/-
I alt 9.200
På ejendommen er en årlig mængde af dybstrøelse er 314 ton.
I nedenstående tabel ses en oversigt over de gødningsmængder, der årligt udspredes på bedriften efter
udvidelsen.
Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE
Kvæggylle 46.959,70 8.088,3 517,87
Dybstrøelse 2.299,26 273,33 23,21
Afsat ved græsning 528,76 111,46 7,24
I alt til rådighed på bedrift
49.787,72 8.473,09 548,32
Gødning afsat ved græsning udenfor udbringningsarealerne svarer til 7,4 DE, og er ikke til rådighed
på ejendommen.
Der er sugetårn og tilbageløb på gyllevognen.
Gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfælder. Valg af teknik afhænger af vejrudsigten og årstiden,
så man forsøger at minimere lugtgener, fordampning og skadelig sammenkørsel af jorden.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Dyretrykket bliver efter udvidelsen 1,7 DE/ha. Indholdet af kvælstof og fosfor i gyllen er beregnet af
IT-ansøgningssystemet og på den baggrund kan Viborg Kommune konstatere, at de generelle krav til
produktion af næringsstoffer er overholdt.
For at sikre at gyllen udbringes så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag
og størst vækst, er der stillet krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet. Kvægbrugets
sædskifte, hvor der indgår slæt flere gange årligt, giver forventning om at der højst vil blive brug for 8
måneders opbevaring. Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, da bedriften
har kapacitet til over 12 måneders gylleopbevaring.
Viborg Kommune vurderer, at etableringen af kompost- og ensilagestakke skal ske mere end 300 m
fra EF-Habitatområde nr. 30 samt de lovpligtige 300 m fra udpegede § 7-natur. Hermed sikres vand-
21

Miljøgodkendelse
miljøet i habitatområdet mod forurenende afstrømning fra markstakkene. Der stilles generelle vilkår
til håndteringen af markstakkene.
For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der krav om, at al håndtering af gylle
foregår under opsyn samt at håndteringen foregår på en sådan måde, at evt. gener begrænses. F.eks. at
der først sker omrøring af gyllebeholderen, kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning.
Det vurderes at gyllevogne med egen sugepumpe og tilbageløb vil medføre tilstrækkelig sikkerhed
for, at der ikke sker spild af husdyrgødning.
Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere behandling af gødning forud for eller i stedet for
spredning af gylle, da der er tilstrækkeligt med udspredningsareal i bedriftens nærhed til at sprede den
flydende husdyrgødning.
Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, så er det Viborg Kommunes opfattelse,
at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er universelle
indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til kvægdrift. Ved overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen
efterleves de fleste BAT krav vedrørende lagring af flydende husdyrgødning,
det er endvidere BAT at dække gyllebeholderne ved enten at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur,
eller et flydelag, såsom snittet halm, naturlig udtørringsskorpe, lærred, folie, tørv, ekspanderet
ler (LECA) eller ekspanderet polystyren (EPS).
Viborg Kommune vurderer, at bedriften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i henhold
til opbevaring af husdyrgødning beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for
intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
25. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9
måneder på husdyrbruget.
26. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder
for flydende husdyrgødning, eller med gyllevogne som har påmonteret pumpe og returløb,
således at spild af flydende husdyrgødning undgås.
27. Beholdere til husdyrgødning skal mindst en gang om året tømmes, og der skal ske indvendig
og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og vedligeholdelse.
Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen.
28. Dybstrøelse må placeres i markstakke, når det kan kategoriseres som kompost, dvs. når det har
ligget på stald eller lignende i minimum 3 måneder.
29. Kompoststakke må højst være placeret på samme sted i 12 måneder. Der skal derefter gå 5 år,
før kompost igen må placeres på samme sted. I tilfælde af etablering af en kompoststak, der
ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, skal tidspunkt og placeringen
noteres på et kortbilag. Kortbilaget skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende.
Kompoststakke må ikke placeres på lavbundsområder registreret efter husdyrbekendtgørelsen.
30. Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end 300 meter
fra sårbar natur (§ 7-natur og EF-Habitatområder m.v.).
22

Miljøgodkendelse
5.2 ANDEN ORGANISK GØDNING
Der modtages ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft, e.l. på bedriften.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Indholdet af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam og kartoffelfrugtsaft
indgår i beregningerne i IT-ansøgningssystemet. Såfremt der ønskes tilladelse til udspredning af anden
organisk gødning, skal der ske anmeldelse til tilsynsmyndigheden, som vurderer om der er behov
for at stille yderligere vilkår.
23

Miljøgodkendelse
6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET
6.1 AMMONIAK OG NATUR
Hovedreglen med den nye miljøgodkendelsesordning er, at der i kraft af den generelle reduktion af
ammoniaktabet og etablering af bufferzoner om udpegede naturområder (§ 7-arealer) er taget det nødvendige
hensyn til naturområder. På bilag 3 er der angivet, hvilke naturtyper der findes nær bedriften.
Udvidelsen medfører en samlet ammoniakemission fra anlægget på ca. 3532 kg N/år. Dette giver en
meremmision, i forhold til nudrift, på 1067 kg N/år. Da der er tale om en udvidelse af et husdyrbrug
over 75 DE, stilles der et generelt krav om 25 % reduktion af ammoniakemissionen i forhold til det
tidssvarende staldsystem, fordi ansøgning blev indsendt i 2009. Reduktionen er beregnet ud fra normen
for bedste staldsystem 2005/06.
Med den ansøgte løsning overholdes kravet om reduktion af ammoniaktab fra stald og lager, og der
reduceres med ca. 359 kg N udover det, der er nødvendigt for at opfylde kravet. Projektet opfylder det
generelle krav om 25 % reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager.
Nærmeste naturareal, der er beskyttet af Husdyrlovens § 7, er beliggende i en afstand af 840 m i sydvestlig
retning fra anlægget på Knudbyvej 11 (bilag 3). Der er ikke andre relevante § 7-arealer inden
for 1.000 m fra ejendommen.
Nærmeste Natura 2000-område er Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, og Skals, Simested og Nørre
Ådal, samt Skravad Bæk (N30) og Fuglebeskyttelse område - Hjarbæk Fjord og Simested Fjord (F24)
der er beliggende ca. 1000 øst for anlægget.
Natura2000-området N30 strækker sig over et meget stort areal, og dækker området helt fra Lovns
Bredning, Hjarbæk Fjord og Lovns halvøen i vest, langs de 4 store vandløb Lerkenfeld, Simested,
Skals og Nørreå til de store mosearealer ved Øster Bjerregrav og Glenstrup Sø mod øst. N30 omfatter
således både EF-Habitatområde nr. 30 samt EF-Fuglebeskyttelsesområderne nr. 14 (Lovns Bredning)
og nr. 24 (Hjarbæk/Simested Fjord).
H30 - Lovns Bredning udgøres af de marine områder Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Områdets
vand- og vadeflader fungerer som raste- og fødesøgningsplads for en lang række vandfugle. Åsystemerne
Skals Å, Simested Å, Nørre Å samt Skravad Bæk er oplande til de marine områder. I de
øvre dele af ådalene findes mange arealer, hvor opdyrkning og afgræsning er ophørt. Langs ådalenes
skrænter findes mange steder vældprægede partier. På ådaleskrænterne og bakkepartier findes skov,
sure overdrev og overdrev med Ene og Hedelyng. Udpegningsgrundlaget for H30 er:
"1013 Kildevælds-vindelsnegl", "1037 Grøn kølleguldsmed", "1042 Stor kærguldsmed",
"1096 Bæklampret", "1099 Flodlampret", "1103 Stavsild", "1166 Stor vandsalamander",
"1318 Damflagermus", "1355 Odder", "1365 Spættet sæl", "1393 Blank seglmos", "1528
Gul stenbræk", "1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe", "1150 * Kystlaguner og
strandsøer", " 1160 Større lavvandede bugter og vige", "1170 Rev", "1210 Enårig vegetation
på stenede strandvolde", "1220 Flerårig vegetation på stenede strande", "1230 Klinter
eller klipper ved kysten", "1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der
koloniserer mudder og sand", "1330 Strandenge", "2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation
(klithede)", "3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter
ved bredden", "3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger", "3150 Næringsrige
søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks", "3160 Brunvandede søer og
24

Miljøgodkendelse
vandhuller, 3260 Vandløb med vandplanter", "4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng",
"4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)", "5130 Enekrat på heder, overdrev eller
skrænter", "6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand",
"6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund" (vigtig okidé-lokalitet),
"6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund", "6410 Tidvis
våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop", "6430 Bræmmer med høje urter
langs vandløb eller skyggende skovbryn", "7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for
naturlig gendannelse", "7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand",
"7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv",
"7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand", "7230 Rigkær", "9110 Bøgeskove
på morbund uden kristtorn", "9130 Bøgeskove på muldbund", "9160 Egeskove og
blandskove på mere eller mindre rig jordbund", "9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur
bund", "91D0 * Skovbevoksede tørvemoser", "91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer
og væld" (*: Prioriterede habitattyper)
Fuglebeskyttelsesområde F24 er udpeget for at beskytte følgende arter:
"0950 Rørdrum", "1540 Sangsvane", "1980 Taffeland", "2030 Troldand", "2180 Hvinand",
"2210 Tp. Skallesluger", "2230 St. Skallesluger", "4210 Engsnarre", "4290 Blishøne",
"4560 Klyde", "4850 Hjejle"
Indenfor en radius af 1 km fra anlægget på Knudbyvej 11 ligger der hede områder ca. 660 m sydlig
retning og 850 m nordvest samt 960 m i nordøstlig retning et område med overdrev og hede, der er
beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 1 § 3 hhv. nord og vest for anlægget. I det følgende vil naturområder,
der er beskyttet ved denne paragraf, blive omtalt som § 3-beskyttet natur, og placeringen fremgår
af bilag 3.
§ 3-areal (hede) ca. 660 m syd for anlægget. Besigtiget af Viborg Amt i 1990 (besigtigelse nr.
791_044). Betegnet som tilgroet m. bjergfyr, men også fundet bl.a. bølget bunke, hedelyng, håret høgeurt,
revling, lyngsnerre, sandstar og timian.
§ 3-areal (hede) ca. 850 m nordvest for anlægget. Besigtiget af Viborg Amt i 1990 (besigtigelse nr.
791_31). Betegnet som 2,4 ha hede primært med hedelyng, men også fundet bl.a. bølget bunke, engelsk
visse, djævelsbid, tormentil, liden klokke og lyndsnerre.
§ 3-areal (overdrev) ca. 960 m nordøst for anlægget. Besigtiget af Viborg Amt i 1994 (besigtigelse nr.
791_2047). Betegnet som tilgroet overdrevsskrænt med ene.
Naturgruppen vurderer, at disse § 3-arealer ikke er så værdifulde, at de skal ”ophøjes” til § 7-status.
Der er ikke nyere floraregistreringer inden for 1.000 m fra staldanlægget.
I Viborg Kommune er den seneste opdatering af baggrundsbelastningen, er denne sat til 13 kg N/ha jf.
beregninger fra DMU.
1 Bekendtgørelse nr. 933 af lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) af 24. september 2009.
25

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau vedrørende ammoniakdeposition på de såkaldte
§ 7-realer er opfyldt, og Viborg Kommune vurderer, at kvælstofbelastningen på naturområder,
med de benyttede tiltag og vilkår, bringes ned på så lavt et niveau, at det ikke vil være muligt at påvise
en negativ påvirkning af de forskellige naturområder.
Det nærmeste § 7-beskyttede naturareal beskrives som hårdt afgræsset overdrev, hvor dele af arealet
er tilgroet med nåletræer besigtiget af tidligere Viborg Amt i 1994 (besigtigelse nr. 791_2061). Det er
vha. ansøgningssystemets beregningssystem anslået at heden sydvest for anlægget i vil blive udsat for
en lav merbelastning på 0,025 kg N/ha/år, som følge af udvidelsen. Dermed vurderer kommunen at
tålegrænsen ikke er overskredet.
Det vurderes, at påvirkningen fra husdyrbruget på nærmeste Natura 2000-område bliver som en bidragsyder
til baggrundsbelastningen af luftens ammoniakbidrag, da punktbelastning i det § 7registrerede
areal er beregnet til 0,025 Kg N/ha/år. Jævnfør DMU notat om usikkerhed og tærskelværdier
for kvælstofafsætning fra 2005 vurderes det, at det vil være vanskeligt at påvise effekter i selv
følsomme økosystemer (eksempelvis i Natura2000 områder) med en merbelastning optil ca. 0,1 kg
N/ha/år.
Kommunen vurderer derfor, at totalbelastningen fra anlægget på Knudbyvej 11 til dette område ikke
er væsentlig, og på tilsvarende vis vurderes totalbelastningen heller ikke at kunne påvirke habitatområderne
øst for anlægget.
Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse.
Samlet set vurderer Viborg Kommune, med de ansøgte tiltag, at anlægget på Knudbyvej 11 lever op
til kravet om begrænset forurening fra stald og lager. Med hensyn til begrænsning af ammoniaktabet,
er der andetsteds i denne godkendelse stillet vilkår om staldsystem. Der stilles derudover ikke yderligere
vilkår.
Det nærmeste Natura 2000-område, som er Hjarbæk Fjord, ligger i en afstand af 1000 m fra
anlægget. Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen,
viser at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 2466 kg kvælstof pr. år
og i ansøgt produktion 3532 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen
på 1067 kg kvælstof pr. år.
Disse beregninger er fratrukket den generelle reduktion i fordampningen, som husdyrmiljøloven
har fastlagt. Kravet er, at der skal ske en reduktion på 25 % for de stalde hvor indretningen
ændres og for nye stalde – i forhold til et fastlagt reference-staldsystem. Ansøger har
opfyldt dette krav ved etablering af en stald med drænet gulv i kostalden.
6.2 LUGT
Der vil være en emission af lugt fra stalden, men der forventes ikke væsentlige lugtgener fra produktionens
anlæg. Lugtgenerne kan begrænses ved hyppig og grundig rengøring af staldafsnittene og udstyr.
De primære lugtkilder på et kvægbrug er stalde, gyllebeholdere og gylleudbringning.
Ansøgningssystemet har beregnet en teoretisk lugtemission fra staldbygningerne. Lugtens udbredelse
i nærområdet afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr og geografisk placering. Disse faktorer indgår
i lugtberegningen.
26

Miljøgodkendelse
I nedenstående tabel ses beregningen efter den nye lugtvejledning samt den målte afstand.
Områdetype: Afstand til områdetype (m) Beregnet geneafstand (m)
Byzone ca. 5300 ca. 400
Sommerhusområde ca. 940
Samlet bebyggelse ca. 775 ca. 262
Enkelt bolig ca. 440 ca. 103
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER
Lovens krav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt og det vurderes, at
godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendomme, da nærmeste nabobeboelse, ligger
udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er
tilfredsstillende for et landbrug af denne størrelse.
Lugtgener fra gyllebeholdere forekommer hovedsageligt ved pumpning og omrøringen af gyllen. På
grund af afstanden til nabobeboelse vurdere kommunen at det ikke er nødvendigt at stille vilkår til
håndtering af gyllen udover almindelige lovkrav.
Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt,
skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen,
således at lugten uden for ejendommen formindskes.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
31. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for
omboende end forventet, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan for nedbringning af
generne, som godkendes af kommunen, og derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i
forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget.
6.3 FLUER OG SKADEDYR
Der er fokus på bekæmpelse af fluer, mus og rotter. For at minimere fluegener og skadedyr er der
indført en fast procedure for udmugning og rengøring i kalvebokse, foderrester minimeres og der holdes
tørt. Der holdes orden og ryddeligt på ejendommen. Gulve fejes regelmæssigt.
Fluegener
Kalvebokse rengøres regelmæssigt for at minimere fluernes mulighed for udklækning. Generelt
forsøger man at minimere fluernes udviklingsmuligheder på ejendommen ved at holde staldenes overflader
så tørre som muligt, samtidig med at der holdes et højt rengøringsniveau på gangarealerne. Såfremt
det er nødvendigt anvendes kemisk bekæmpelse.
27

Miljøgodkendelse
Rottebekæmpelse
Stationer til rottegift er opstillet rundt om bygningerne og tilses jævnligt. Kommunens rottefænger
kontaktes ved mistanke om rotter på ejendommen.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.) og fluer,
som af hensyn til både menneskers og dyrs sundhed skal skadedyr bekæmpes.
Retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt.
Det er Viborg Kommunes vurdering, at der vil blive foretaget den nødvendige bekæmpelse af skadedyr
på ejendommen.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
32. Der skal løbende foretages observationer således angreb af skadedyr opdages. Ved angreb
skal der igangsættes tiltag til bekæmpelse af skadedyr.
6.4 TRANSPORT
Bedriften er søgt indrettet ud fra et logistisk hensyn så intern transport begrænses mest muligt og foderspild
undgås. Oversigt over skønnede antal transporter til og fra ejendommen ses nedenfor. Det
forventes således at antallet af transporter stiger med 104 årligt, som resultat af produktionsændringen.
Oplysninger om transporter
Transportaktivitet
Antal transporter pr. år,
Nudrift
Antal transporter pr. år,
ansøgt drift
Foderlevering 24 24
Foder fra marker 180 240
Levende dyr 6 8
Døde dyr 15 17
Brændstof 12 12
Udbringning husdyrgødning 160 200
Udbringning af handelsgødning 10 10
Mælk 183 183
I alt 590 694
Transport med foder og markarbejde (hovedsagelig gylle) udgør størsteparten af transporterne til og
fra ejendommen.
Tyrekalve sælges og en del af kvierne transporteres til afgræsningsarealer.
Hovedparten af transporten foregår med maskinstation.
Veje, hvor transporten primært foregår, er angivet på bilag 7
28

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Ejendommens udbringningsarealer ligger op til 3,4 km fra anlægget, dette medfører en del transport af
gylle ud til udbringningsarealerne. Hovedparten af arealerne ligger dog i sammenhæng med andre,
hvorfor en stor del af trafikken mellem de enkelte marker, vil kunne ske af interne veje.
Den forventede stigning i antallet af transporter sker i forbindelse med foder fra egne marker og udbringning
af gylle, hvilket er i naturlig sammenhæng med at antallet af dyr på ejendommen stiger.
Det bemærkes, at god landmandspraksis indebærer, at al transport til og fra bedriften skal foregå ved
hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel,
så omgivelserne påvirkes mindst muligt.
Der er ikke fastsat specielle støjvilkår, da der ikke forventes unødige gener.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
33. Såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedrørende transportstøj er
velbegrundede, skal ejendommen for egen regning eftervise, at de vejledende støjkrav i
Miljøstyrelsens vejledning er overholdt.
6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER
Ejendommens støjkilder er hovedsageligt kornvalse, fuldfodervogn, malkeanlæg, gyllepumpe, kompressor
samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen.
Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt
arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne.
Alle stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne.
Det forhold, at indkøbt foder tippes i silo, og at ventilationen udelukkende er naturlig ventilation, er
begge foranstaltninger som reducerer ejendommens samlede støjniveau.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de
omkringboende. Der er ikke foretaget støjberegninger eller fastsat særlige støjvilkår, idet de nærmeste
naboer ligger så langt fra bedriften, at det ikke vurderes at kunne opstå gener. Støj fra ejendommen
må dog ikke overskride de gældende krav til støjbelastning, hvilket danner grundlaget for fastsættelsen
af nedenstående vilkår.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for støj fra anlægget og maskiner:
34. Såfremt der indkommer klager over støj fra produktionsanlæg og dertil knyttede
aktiviteter, vil Viborg Kommune indhente dokumentation for, at støjkravene i
Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder overholdes.
29

Miljøgodkendelse
6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER
I forbindelse med levering af kraftfoder og mineraler kan der opstå støvgener, hvilket dog oftest er af
begrænset karakter. Ved udvidelsen vil foderforbruget stige, men da blandingen i sig selv ikke forårsager
væsentlige støvgener, vil der derfor ikke ske en forøgelse af eventuelle støvgener ved udvidelsen.
Da der sker en mindre stigning i antallet af transporter, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme
flere støvgener, men da transporten til og fra bedriften kun stiger 18 %, vil en forøgelse i støvgener
være vanskelig at måle.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at støvgener fra gården ikke vil give væsentlige problemer. Dog henvises
til god landmandspraksis, hvor al transport til og fra bedriften foregår ved hensynsfuld kørsel, samt at
alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne
påvirkes mindst muligt.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for støv fra anlæg og maskine
6.7 LYS
35. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer.
Staldene er etableret med lysplader, så der er et højt naturligt lysindfald. Dette er med til at sikre, at
der er et begrænset behov for belysning i dagtimerne. Om natten er der natbelysning i stalden. Stalden
har således et lavt behov for belysning.
Der er udendørs lys ved malkerum og foderlade, og begge steder skal lyset tændes manuelt. Lyset er
kun tændt ved levering af mælk og ved blanding af foder.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer. at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener
for omkringboende eller landskabelige hensyn, da staldene er helt eller delvist afskærmet af de
levende hegn i området. På baggrund af ovenstående stilles ingen vilkår for lysforholdene på ejendommen.
30

Miljøgodkendelse
7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE
7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE
Bedriften råder over 296,90 ha udbringningsarealer og 51,06 ha udbringningsarealer, som er aftalearealer
med tredjemand, hvortil der afsættes gødning svarende til 44 DE. På alle arealerne udbringes
husdyrgødning svarende til 1,7 DE/ha. Skema med oversigt over udbringningsarealerne er præsenteret
i nedenstående tabel. Foruden udbringningsarealerne ejes arealer, som ikke anvendes til udbringning
af husdyrgødning (bilag 2). Det drejer sig om 12,08 ha.
Navn Areal
ha
1
2
6
4-2
4-1
11
11-3
11-2
11-5
11-4
11-1
23
5-0
19-2
20-0
20-1
21-2
21-0
13-4
13-2
30-1
21-1
24-1
16-0
13-1
4-4
4-3
4-0
10-3
8-0
9-0
10-4
10-5
10-6
20-3
7-0
10-0
15-0
3-0
13-0
13-3
19-4
10-7
10-8
19-4
4,07
19,76
14,18
14,47
8,67
7,53
1,88
2,62
0,56
2,49
4,92
1,09
13,99
5,28
11,75
1,41
2,80
3,39
0,35
3,34
0,68
0,30
0,44
3,86
0,64
3,30
8,52
7,16
4,21
5,63
7,43
1,70
1,00
1,43
0,48
17,17
10,03
13,65
11,37
8,37
3,71
12,82
0,59
19,21
4,99
Drænet JB
type
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
JB2
JB2
JB2
JB2
JB2
JB11
JB11
JB11
JB11
JB11
JB11
JB1
JB2
JB1
JB1
JB1
JB1
JB1
JB1
JB1
JB2
JB1
JB1
JB1
JB2
JB2
JB2
JB2
JB2
JB2
JB2
JB2
JB2
JB2
JB1
JB2
JB2
JB1
JB2
JB1
JB1
JB1
JB1
JB1
JB1
Sædskifte/
ref. sædskif-
te
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
Fosfor klasser
0 (ha) I (ha) II (ha) III (ha)
4,07
19,76
14,18
14,47
8,67
1,15
0,56
2,49
13,99
5,28
11,75
1,41
0,04
3,34
0,68
0,44
3,86
3,30
8,52
7,16
4,21
5,63
7,43
1,70
1,00
1,43
0,48
17,17
10,03
0,3
11,37
12,82
0,59
19,21
4,99
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
7,53
1,88
1,47
4,92
1,09
2,76
3,39
0,35
0,30
0,64
13,33
8,37
3,71
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
31

Miljøgodkendelse
27-0
4-5
17-0
18-1
24-0
Alle
arealer
2,24
14,16
3,03
2,16
2,07
296,90
Nej
Nej
Ja
Nej
Nej
JB1
JB1
JB1
JB1
JB1
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
K4 / K4
2,24
14,16
2,16
2,07
244,13
Størstedelen af udbringningsarealerne ligger inden for en radius på 3,4 km fra ejendommen. Udbringningsarealerne
fremgår af bilag 2. Udbringningsarealer er placeret i landzone og hovedparten udpeget
som primært jordbrugsområde.
Flere marker afgrænses af beskyttede sten- og jorddiger ved mark 6, 7-0, 10-8, 8-0, 9-0, 10-3, 10-4,
10-5, 10-6, 21-0 og 23 på en enkelt mark er der et fredet fortidsminde i form af en gravhøj i mellem
mark 4-3 og 4-4. Dette ses på bilag 6.
Følgende er vurderet på baggrund af udpegningerne og retningslinjerne i det tidligere Viborg Amts
regionplan.
Ejendommens arealer ligger indenfor:
0
0
0
0
0
0
3,03
52,77
- Særlige beskyttelsesområder: øst for Jordbro Å strækker der sig et bånd af et Særligt
beskyttelsesområde fra nord til syd samt langs Hjarbækfjord. Imellem de to bånd af
særligt beskyttelsesområder ligger en stor del af de sydlige udbringningsarealer. Den
nordlige del af udbringningsarealerne ligger primært i særligt beskyttelsesområde.
Omkring Kvosted Bæk er der ligeledes et bånd af et særligt beskyttelsesområde. Arealer
i særlige beskyttelsesområder skal så vidt muligt friholdes for inddragelse til formål,
der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg
skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under
særlig hensyntagen til landskabet. Særlige beskyttelsesområder inkluderer også økologiske
spredningskorridorer.
Natura2000 område:
- Mark 17-0 og 18-1 ligger i habitatområde nr. 24 EF-fuglebeskyttelses område - Hjarbæk
Fjord og Simested Fjord og nr. 30 EF-habitatområde – Lovns Bredning, Hjarbæk
Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Anlægget ligger ca. 1000 fra
habitatområderne. Der er udpeget for at beskytte en lang række arter og naturtyper jf.
afsnit 6.1. Ikke intensiveret fortsat landbrugsdrift af sådanne arealer vurderes generelt
ikke at medføre tab af natur- og landskabsværdier værdier.
I forhold til nitrat og fosfor til overfladevand skal det nævnes, at alle udbringningsarealerne ligger i
nitratklasse 2. Desuden ligger 244,13 ha udbringningsarealerne i fosforklasse 0 og 52,77 ha ligger i
fosforklasse II. Alle udbringningsarealerne ligger uden for nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI).
Nogle arealer ligger op til indvindingsopland for Knudby Vandværk (uden for NFI). Alle udbringningsarealer
ligger uden for område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).
Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Hjarbæk Fjord og dermed i oplandet til fosforbelastet Natura
2000 område.
Bedriften drives efter harmonikravet 1,7 DE/ha
I bilag 4 ses en samlet oversigt over arealernes placering i forhold til § 7-arealer.
0
0
0
0
0
0
32

Miljøgodkendelse
Der ligger en del mindre naturområder rundt omkring i landskabet, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens
§ 3, men der er ikke overlap med udbringningsarealer.
Naturgruppen har set på mark 18-1, som ligger helt op til registreret strandeng (1330) for Natura
2000-område nr. 30. Strandengen er besigtiget som følge af DEVANO-kortlægningen den 16. september
2004, hvor der bl.a. blev fundet fire stjernearter. Strandengen er samlet vurderet til at være i
god naturtilstand. Det vurderes ikke, at der skal stilles vilkår om bræmmer fra mark 18-1, idet strandengen
har en tålegrænse på 30-40 kg N pr. ha pr. år, som ikke vurderes overskredet med udbringning
af husdyrgødning.
Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses
afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding,
planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen.
Udbringning af gyllen foregår med slæbeslanger eller nedfælder.
Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget
afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede
afgrøder og/eller nedfældes i sort jord, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne
pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 347,96 ha udspredningsareal,
som fremgår af bilag 2.
Husdyrbrugets projekterede arealer ligger udenfor fredninger.
Naturarealer som er beskyttet af § 7 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug afkaster bufferzoner.
Udbringning af flydende husdyrgødning på marker beliggende i en afstand af under 1000 meter
fra et § 7 areal er omfattet af krav om nedfældning efter husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 24 og
38.
Viborg Kommune vurderer, at almindelig landbrugsdrift på udbringningsarealerne ikke vil forringe de
økologiske spredningskorridorer, men derimod at denne kan være forenelig med bedriftens placering i
et særligt beskyttelsesområde. Vurderingen underbygges af at hovedparten af udbringningsarealerne
er placeret i et primært landbrugsområde jf. tidligere Viborg Amts Regionplan 2005.
Med hensyn til markerne 17-0 og 18-1, der ligger i Habitatområde, så vurderes det ved gennemgang
af luftfotos fra 1995 og frem vurderes det at markerne har været i omdrift. Det vurderes derfor at der
ikke er grundlag for at stille særlige vilkår.
Habitatområdet og dets kendetegn er beskrevet ovenfor i afsnit 6.1.
Gravhøjen mellem mark 4-3 og 4-4 afkaster jf. Museumsloven en 2-meter bræmme fra foden af højen,
hvori der ikke må pløjes, harves, gødes eller tilplantes.
Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at
lugtgener begrænses. Såfremt god landmandspraksis ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden meddele
påbud med henblik på at sikre, at god landmandspraksis overholdes.
Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, så er det Viborg Kommunes opfattelse,
at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er univer-
33

Miljøgodkendelse
selle indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til kvægdrift. I forhold til udspredning er
BAT at tage højde for udspredningsarealets karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, evt. skråninger,
klimatiske forhold, regn og vanding, anvendelse samt landbrugsmæssig praksis, inklusiv evt.
sædskifte.
BAT - kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, husdyrgødningsbekendtgørelsen samt målene for godt landmandskab samt
ved anvendelse af nedfældning og udbringes med slæbeslanger, hvor dette er påkrævet.
Viborg Kommune vurderer, at bedriften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i henhold
til udspredning af husdyrgødning beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for
intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
36. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 347,96 ha udspredningsareal,
som fremgår af bilag 2.
7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB
Udspredningsarealerne 11, 11-1, 11-4, 11-2, 11-5 grænser direkte op til Kvosted Bæk og markerne
13-0, 13-4, 23, 13-2 grænser direkte op til Borup Søbæk begge løber ud i Jordbro Å. Ingen af markerne
skråner stærkt ned mod bækkene.
For alle målsatte vandløb er der i regionplanen fastsat krav til vand- og vandløbskvaliteten. Konkret er
Jordbro Å målsat som B2 dvs. Laksefiskevand, men det er sandsynligt at dette mål ikke nås inden
2015.
På og op af udspredningsarealerne er ikke § 3 søer/vandhuller. Der moser liggende opad udspredningsarealerne
med § 3 søer. Arealerne skråner på intet sted stærkt ned mod moserne med søerne.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Det vurderes som BAT at reducere forurening af vand ved ikke at tilføre gødning til stejlt hældende
arealer, at efterlade et stykke jord ubehandlet på arealer, der støder op til vandløb samt ved ikke at
tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket.
Da der ikke er stejlt hældende arealer umiddelbart ned til vandløb betragtes erosion af udbragt husdyrgødning
til vandløbene under kraftige regnskyl ikke som en risiko, såfremt der opretholdes en
dyrkningsfri bræmme på 2 m jf. Vandløbslovens § 69.
Jf. Regionplan2005 fra tidligere Viborg Amt må vandløbene ikke anvendes til formål, der hindrer
fastholdelse eller opnåelse af de fastsatte målsætninger. Det er sandsynligt, at regionplansmålet for
Jordbro Å ikke nås, men yderligere karakterisering og/eller overvågning er nødvendig for at iværksætte
foranstaltninger.
Det vurderes at løgfrø, vandsalamander og spidssnudet frø kan have ophold i området. Vandhuller kan
fungere som "trædesten" for disse arter. Endvidere kan damflagermus og vandflagermus, også have
levesteder i området, og er afhængige af søer og deres vandkvalitet.
34

Miljøgodkendelse
Der kan være en indirekte påvirkning af de § 3-beskyttede søer, hvor naboarealet bruges til udbringning.
Dette skyldes tilførslen af næringsstoffer som følge af udvaskning og udsivning i randområder.
Da udbringningsarealerne ikke grænser direkte op til søer og vandhuller stilles der ikke vilkår om
etablering af bræmmer med vedvarende græs. Viborg Kommune vurderer at ovenfor nævnte arter
ikke vil blive negativt påvirket som følge af tilførsel af næringsstoffer eller sprøjtegifte fra udbringningsarealet
når udbringningsarealet ikke ligger direkte op af søer og vandhuller.
Det er kommunens vurdering, at den forsatte landbrugsdrift, herunder udspredning af gylle i det ansøgte
omfang, og efter gældende regler på de vandløbsnære arealer, ikke vil forringe vilkårene for
flora og fauna i de aktuelle vandløb og søer. På det grundlag vurderes det, at udvidelsen ikke vil være
i modstrid med målsætningen. Det vurderes derudover at driften, med de stillede vilkår, efterlever
kravet til BAT i forhold til udspredning og at minimerer risikoen for forurening af overfladevand.
7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV
Udbringningsarealerne afvandes via mindre vandløb eller direkte til Jordbro Å og Hjarbæk Fjord eller
direkte til Hjarbæk Fjord, der som beskrevet ovenfor indgår i et vidt forgrenet Natura2000 habitatområde.
Målsætningerne for såvel Hjarbæk Fjord som Limfjorden er ikke opfyldt. Fjordene er påvirket af for
stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra oplandet, som bl.a. stimulerer væksten af planteplankton,
søsalat og algebevoksninger på bundplanterne og dermed har en negativt effekt på miljøtilstanden.
Næringsstofbelastningen vanskeliggør derfor opfyldelsen af fjordens målsætning. Hovedparten
af næringsstofferne fra oplandet kommer i dag fra diffuse kilder, herunder især landbruget,
mens bidraget fra byer og industri er blevet væsentligt reduceret via spildevandsrensning.
Beskyttelsesniveauet for nitrat defineres som en skærpelse af det generelle harmonikrav vha. nitratklasserne
1-3. Som udtryk for hvor stor en del af kvælstoffet der bliver tilbageholdt i jorden og derved
ikke kommer ud i de danske farvande opereres med jordens reduktionspotentiale. Dette potentiale
ligger sammenholdt med områdets sårbarhed bag hvert enkelt områdes nitratklasse. På de mest robuste
arealer der ligger udenfor nitratklasse 1-3, har man vurderet at mellem 75-100 % af kvælstoffet
tilbageholdes. Derfor er de generelle harmoniregler tilstrækkelige i forhold til kravene for overfladevand
og der er ikke krav om yderligere vilkår.
Alle udbringningsarealerne ligger indenfor nitratklasse 2 det vurderes at 51-75 % af kvælstoffet tilbageholdes.
Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor
anvendes som udgangspunkt. Systemet fastlægger et referencesædskifte for alle bedriftens arealer,
bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs pr. 1. januar 2007. For hver mark skal der i
ansøgningssystemet aktivt vælges et sædskifte. Ansøger har valgt samme sædskifte som referencesædskiftet
til alle marker og der stilles derfor ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen.
Ifølge den indsendte ansøgning viser beregninger, at det maksimale dyretryk, DEmax, er 1,105 DE og
det reelle dyretryk, DEreel for ansøgt drift er 1,7 DE/ha. For at nedbringe udvaskningen og leve op til
harmonikravet, har ansøger valgt 4,5 % efterafgrøde udover det foreskrevne, som virkemiddel.
Udvaskningen af nitrat er med det skærpede harmonikrav, beregnet via Farm-N, til 63 kg N/ha, og
62,6 kgN/ha når det øgede antal efterafgrøder indregnes. Således er beskyttelsesniveauet vedrørende
35

Miljøgodkendelse
nitrat-overfladevand overholdt da beregninger viser, at kvælstofudvaskningen er lavere ved det reelle
dyretryk ("reel") end ved det skærpede harmonikrav ("max").
Udbringningsarealerne ligger i et område, der afvander til et Natura2000-område, som er overbelastet
med fosfor. Heraf er de 296,9 ha angivet til at være udrænede, mens 52,77 ha er drænede og placeret i
fosforklasse II. Sidstnævnte drejer sig om markerne 17-0, 13-3, 13-0, 15-0, 13-1, 21-1, 13-4, 21-0, 21-
2, 23, 11-1, 11-2, 11-3, og 11. Afskæringskravet er på 1,0 kg P/ha/år. I ansøgt drift udspredes der 26,0
kg P/ha, og der fraføres 25,0 kg P/ha, hvilket giver et gennemsnitlig fosforoverskud på alle arealer på
1,0 kg P/ha.
• Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift
samt oplysninger om P-klasser for det ansøgte udbringningsareal kan det beregnes, om beskyttelsesniveauet
for fosfor er overholdt. Kravet til P-udledningen er overholdt for Skraldborg,
ved at afsætte 23,5 DE til Niels Jørn Mortensen, Kvostedvej 4, 8831 Løgstrup og 24 DE til N.
C. Christensen og Inge Pinholt, Tårupgårdvej 5., 8831 Løgstrup. Overførslen til aftalearealerne
giver anledning til 2 særskilt godkendelser.
Med hensyn til aktiviteter i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder, må der ikke gives
tilladelse til disse, hvis de kan forringe områdets naturtyper og levestederne for arterne eller medføre
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.
Som beskrevet ligger mark 17-0 og 18-0 indenfor habitatområdet N30 Lovns Bredning, Hjarbæk
Fjord og Skals Å, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk og F 24 fuglebeskyttelsesområde Hjarbæk
Fjord og Simested Fjord.
EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning
for EU. EF-fuglebeskyttelsesområder er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene
for de vilde fuglearter i EU.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Da et øget antal efterafgrøder er valgt som virkemiddel, er der sat vilkår om, at der altid skal være
mindst 4,5 % ekstra med efterafgrøder udover Plantedirektoratets krav mht. til pligtige efterafgrøder
samt at evt. efterafgrøder ikke må erstattes af 100 % vintersæd.
Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger
om N- og P-klasser for det ansøgte udbringningsareal er det beregnet, at beskyttelsesniveauet
for kvælstof og fosfor er overholdt.
I de tidligere limfjordsamter vurderedes det, at hvis regionsplanens målsætning for Limfjorden skal
opfyldes, bør kvælstofbelastningen fra landbrugsarealer i oplandet til Limfjorden højst være 14
kg/ha/år. Oplandet til Hjarbæk Fjord er på ca. 1.180 km 2 .I den aktuelle sag, udgør bedriftens areal ca.
0,3% af fjordens samlede opland, anslås udledningen til at være ca. halvdelen af denne maksimalt
tilrådelige værdi. Viborg Kommune vurderer derfor ikke, at der på det foreliggende grundlag er basis
for at stille yderligere vilkår til driften i denne forbindelse.
I Nyhedsbrev nr. 10 har Miljøstyrelsen opstillet afskæringskriterier for skadevirkning af nitratudvaskning
til overfladevande.
Viborg Kommune har vurderet det omhandlede projekt i forhold til de af Miljøstyrelsen opstillede
afskæringskriterier og har vurderet, at projektet lever op til de opstillede forudsætninger, således at
projektet ikke skader det omtalte Natura 2000 område.
36

Miljøgodkendelse
Viborg Kommune baserer vurderingen på følgende:
o Dyretrykket i det aktuelle opland skønnes på baggrund af udtræk fra CHR-registret ikke at have
været stigende siden 1. januar 2007.
o Viborg kommune har ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktioner,
der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar
2007.
o Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, udgør væsentligt mindre end
1 pct. af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område. (Der søges om anvendelse af
348 ha udbringningsarealer og alene oplandet til Hjarbæk Fjord udgør ca. 120.000 ha).
Den årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen på udbringningsarealet tilhørende Knudbyvej 11 er i ITansøgningssystemet
med 4,5 % ekstra efterafgrøder beregnet til 62,6 kg N/ha/år. Viborg Kommune
har ud fra Viborg Amts tidligere foretagne beregninger over nitratreduktion i oplandene inden for
Viborg Amt skønnet en nitratreduktion på udbringningsarealerne på mindst 90 %. Dette fører til, at
mindre end 6,3 kg N/ha/år fra udbringningsarealerne når frem til Hjarbæk Fjord – altså en tilførsel
under det mål, som man tidligere har arbejdet med, nemlig 10-14 kgN/ha/år.
Viborg Kommune vurderer derfor, at dyreholdet ikke vil medføre en væsentlig øget miljøpåvirkning
af Hjarbæk fjord. I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke
fjordområderne, men i kumulation med de øvrige landbrug i oplandet, kan der være en påvirkning.
Da ejendommen overholder de generelle landbrugsregler, er det vurderet, at udvidelsen ikke vil
medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i havområderne. Dette skal ses i sammenhæng
med at det generelle dyretryk pr. ha har været faldende i perioden 2000-2007 Denne vurdering af foretaget
på baggrund af en analyse af udviklingen i husdyrtrykket i Viborg kommune og berregninger
udført af firmaet Conterra. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner
vil give et bedre grundlag for vurderingen af miljøbelastningen af Natura 2000 områderne.
I forhold til udspredning vurderer Viborg Kommune at det er BAT, at tage højde for udspredningsarealets
karakteristika, f.eks. jordens struktur og type, evt. skråninger, klimatiske forhold, regn og vanding,
anvendelse samt landbrugsmæssig praksis, inklusiv evt. sædskifte.
Det vurderes samlet, at projektets udledning af kvælstof og fosfor til Hjarbæk Fjord hverken i sig selv
eller sammen med andre kilder og projekter i området vil have en væsentlig indvirkning på udpegningsgrundlaget
for Natura 2000 Habitatområde nr. 30.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
37. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 4,5 % efterafgrøder, udover de til en
hver tid gældende generelle krav om efterafgrøder.
38. Der skal foreligge dokumentation for, at gylle svarende til det antal dyreenheder der udspredes
på ejendommen ud over 555,73 DE, dog maksimalt 47,5 DE, fraføres og udspredes på
miljøgodkendte aftalearealer.
37

Miljøgodkendelse
7.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND
Håndtering af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. For at sikre at gyllen udbringes så tæt på det
tidspunkt, hvor afgrøden har maksimalt næringsstofoptag og størst vækst, er der stillet krav om tilstrækkelig
opbevaringskapacitet.
Det vurderes generelt, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet for gylle, såfremt der på selve
ejendommen er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet, og opbevaringskapaciteten efter bedriftsudvidelsen
er 9 måneder.
Udspredningsarealerne ligger alle i områder med almindelige drikkevandsinteresser, men ingen ligger
i nitratfølsomme indvindingsområder og der er derfor ikke lavet udvaskningsberegninger for udspredningsarealerne.
Nogle arealer ligger op til indvindingsopland for Knudby Vandværk (uden for NFI). Alle udbringningsarealer
ligger uden for område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD).
BAT og godt landmandskab i forhold til udbringning er
- at den producerede husdyrgødning afstemmes med udspredningsarealet, afgrødens
gødningsbehov og den anvendte kunstgødning
- at udbringning af gødning mm. foretages så tæt som muligt på det tidspunkt, hvor afgrøden
har maksimalt næringsstofoptag og størst vækst
- at man anvender BAT med hensyn til de maskiner man anvender til udspredning og
om nødvendig nedpløjning af husdyrgødningen
- at man ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræber at udbringe gødningen under ideelle
vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
For arealer i områder med almindelige drikkevandsinteresser, vurderer Viborg Kommune at de generelle
landbrugsregler er tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om tilstrækkelig opbevaringskapacitet vurderes at være overholdt
med opbevaringskapacitet til 9 måneders produktion.
Viborg Kommune vurderer at udvidelsen af bedriften ikke giver anledning til fastsættelse af specielle
retningslinjer for grundvand. Udvidelsen vurderes dermed samlet ikke at være i strid med regionplanens
retningslinjer for grundvandsbeskyttelse.
Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, så er det Viborg Kommunes opfattelse,
at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er universelle
indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til kvægdrift. Viborg Kommune vurderer, at
bedriften med de oplyste tiltag og vilkår stillet andet steds i denne miljøgodkendelse lever op til kravet
om BAT i henhold til udspredning af husdyrgødning beskrevet i EU-kommissionens reference
dokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ fra juli 2003.
7.5 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BI­
LAG IV ARTER)
En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde
eller sporadisk opholdssted på arealer på eller omkring landbrugsejendommen og ud-
38

Miljøgodkendelse
bringningsarealerne. På baggrund af faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks Miljøundersøgelser
samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være damflagermus, Brandts flagermus,
vandflagermus, brunflagermus, frynseflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, pipistrelflagermus,
dværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, løg frø, spidssnudet frø,
strandtudse og grøn kølleguldsmed.
Heraf er damflagermus, Brandts flagermus, vandflagermus, frynseflagermus, brunflagermus, langøret
flagermus, odder, løgfrø og grøn kølleguldsmed optaget på Rødlisten som sårbare arter.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning
eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til ejendommen og husdyrbrugets
udbringningsarealer.
Viborg Kommune, at de bilag IV arter, som potentielt kan have levested i området omkring ejendommen
og de tilhørende udbringningsarealer, ikke trues af den forestående udvidelse med øget
emission samt driften af udbringningsarealerne på ejendommen.
VILKÅR
Baseret på ovenstående stilles ingen vilkår i forhold til påvirkning af bilag IV arter.
39

Miljøgodkendelse
8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)
Der er så vidt muligt under de foregående afsnit redegjort for BAT. I dette kapitlet forsøges det at
samle de enkelte afsnit i en samlet beskrivelse, herunder medtage forhold der ikke naturligt falder ind
under tidligere afsnit.
Der foreligger følgende BAT-redegørelse.
Management
På ejendommen overholdes "godt landmandskab" og ARLA-gårdens regelsæt for mælkeproducenter
efterleves. Der foretages målrettet fluebekæmpelse på ejendommen. Ejere og medarbejdere efteruddannes
løbende indenfor relevante arbejdsområder. Ejendommen er tilmeldt sundhedsrådgivning.
Der udarbejdes arbejdspladsvurdering, hvor de sikkerhedsmæssige forhold indgår i.
Der holdes rent og ryddeligt omkring anlægget og materiale, som kunne give anledning til lugtgener
fjernes med det samme
Management af driftens arealer
Der udarbejdes markplaner for et varieret sædskifte, hvor der tages hensyn til forfrugtsværdien.
Der vælges udbringningsteknik der sikrer en stor udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødningen,
hvorfor hovedparten af gyllen udbringes ved nedfældning.
Så vidt det er muligt i forhold til afgrødetyper og driften i øvrigt, vælges udbringning af husdyrgødning
på tidspunkter hvor fordampningen af ammoniak en mindst.
Management på den samlede bedrift
Indretning af hele bedriften er foretaget ud fra et logistisk hensyn, hvilket sparer en del kørsel og spild
af foder undgås ved at mindske transportafstanden fra foderlager til stalde.
Der ryddes jævnligt op på og omkring ejendommen og materiale fra bedriften som er årsag til lugtgener
fjernes med det samme. Der er ved plansiloerne opsat en container til direkte ilægning af landbrugsplast.
Dette sikrer, at der aldrig er brugt plastic liggende rundt omkring.
Egenkontrol
Bedriften drives efter hvad der betegnes som værende "God landmandspraksis". dette betyder at der
udføres følgende i egenkontrollen:
• Kontrollerer jævnligt flydelag på gylletanke og genetablerer flydelaget efter behov.
• At der udarbejdes mark- og gødningsplaner og at reglerne om gødningsforbrug og efterafgrøder
overholdes.
• Sprøjtejournal for brug af bekæmpelsesmidler i markbruget udarbejdes.
• At dyreholdet overholder harmonireglerne og produktionstilladelsen.
• Markplaner og gødningsplaner opbevares i 5 år og foderplaner opbevares i 2 år.
• Foderanalyser og breve om foder eller husdyrsygdomme, som kan have betydning for fødevaresikkerheden
opbevares af ejerne. Efter anmodning kan fakturaer for køb og salg, samt oplysninger
om sundhedsanmærkninger fra slagteri m.m. fremskaffes i løbet af få dage.
40

Miljøgodkendelse
Alle, der har sin daglige gang på bedriften, gøres opmærksom på, at bedriften har en miljøgodkendelse,
og hvilke forpligtigelser og krav, der ligger i godkendelsen på de relevante områder.
Foder
Ensilage vil efter udvidelsen blive opbevaret i plansiloer med fast bund og fald mod afløb. Risikoen
for forurening af jord og grundvand som følge af opbevaring i markstak (ensilagespild og utilsigtet
saftafgivelse) er således elimineret.
Korn og andet tilskudsfoder opbevares enten i gastæt silo eller i foderlade under tag.
Der bliver jævnligt optimeret i foderplanerne i samarbejde med kvægkonsulent, der har den nyeste
viden indenfor kvægfodring. Der vil være et særligt fokus på fosfor og råprotein.
Staldindretning
Ansøgers valg af staldsystem er sket ud fra en nøje afvejning mellem dyrevelfærd, miljø, arbejdsmiljø,
økonomi og daglig drift. Hele produktionen forudsætter, at dyrene har en høj sundhedsmæssig status
og ansøger ønsker, at tilgodese dyrevelfærden mest muligt.
Der ønskes flere dyr i en eksisterende stald med fastgulv med dræn. Stalden ønskes udnyttet bedre,
idet der med den nuværende produktion er ledige sengebåse. Stalden er opbygget efter gældende BAT
normer, idet det faste gulv er etableret med dræn.
På denne måde finder ansøger at de miljøtekniske muligheder for at opnå BAT taget i brug, i forhold
de driftsmæssige ønsker.
Eksisterende kviestald ønskes ligeledes anvendt som nu. Det er en stald opbygget med sengebåse og
spalter med mulighed for bagskyl. Stalden er af nyere dato og velfungerende, hvorfor ansøger ønsker
at anvende stalden fremadrettet. Kvierne afgræsser i sommerhalvåret, hvorfor stalden ikke er i brug en
del af året.
Kemisk eller biologisk luftrensning er fravalgt, da staldene er med naturlig ventilation, hvorfor en
rensning af afgangsluften fra stalden ikke er mulig.
Forbrug af vand og energi
De væsentligste energi- og vandbesparende foranstaltninger er:
- Anvendelse af naturlig ventilation.
- Varmegenvinding fra mælkekøler, hvilket medfører reduceret forbrug af fossilt brændsel.
Stuehuset opvarmes med overskudsvarme fra produktionen.
- God og effektiv intern logistik mellem foderopbevaring, blandeanlæg og stald, hvilket medfører
reduceret forbrug af diesel
- Registrering af vand- og energiforbrug, hvilket medfører øget fokus på forbruget.
- Udbringningsarealerne ligger lige omkring eller tæt ved ejendommen. Hovedparten af udbringningsarealerne
er arronderet lige omkring ejendommen. Kørsel i forbindelse med markarbejde
bliver derfor mindre, med et deraf følgende lavt energiforbrug i form af dieselolie.
- Der er opsat energisparepærer i staldene.
Malkestalden vaskes med opsamlet vand fra malkeanlægget.
Bedriftens drikkevandsinstallationer efterses og rengøres jævnligt med henblik på at undgå spild.
41

Miljøgodkendelse
Lækager identificeres og repareres hurtigst muligt.
Ansøger har fravalgt fast overdækning af gylletanke, da der almindeligvis ikke er problemer med
etablering af et tykt, dækkende flydelag. Der sker ingen yderligere behandling af gødning forud for
eller i stedet for spredning af den.
42

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for kvægdrift, så er det Viborg Kommunes opfattelse,
at mange af elementerne i BAT-notat (BREF-dokument) for svine- og fjerkræbrug er universelle
indenfor landbrugsområdet, og derfor kan overføres til kvægdrift.
Management
Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at udføre alle
følgende punkter:
identificere og implementere uddannelses- og træningsprogrammer for bedriftspersonale føre journal
over vand- og energiforbrug, mængde af husdyrfoder, opstået spild og spredning af uorganisk gødning
og husdyrgødning på markerne have en nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte emissioner
og hændelser iværksætte et reparations- og vedligeholdelsesprogram for at sikre, at bygninger og udstyr
er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene planlægge aktiviteter på anlægget korrekt,
såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild, samt planlægge gødning af markerne
korrekt.
Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de i denne godkendelse stillede
vilkår, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til management. Der er stillet
vilkår bl.a. om dokumentation af reparation og vedligeholdelse af mælkekøleanlæg, registrering af
forbrug, krav om dokumentation af opbevaringskapacitet, krav om beredskabsplan samt krav om redegørelse
for, hvad der er indført af renere teknologi siden sidst samt i hvilket omfang der er sket substitution
af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer.
Foder
I forhold til BAT er det forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen
af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes
behov, og at næringsstofferne er letoptagelige.
Selvom der ikke er ikke fastlagt et specifikt BAT–krav for fodring af kvæg, vurderer Viborg Kommune,
at bedriften, med de stillede vilkår om dokumentation af evt. mindske udskillelse af næringsstoffer
(N og P) i gødning, placering af ensilage og udformning af ensilagepladsen, lever op til kravet om
BAT i henhold til fodring. Dette begrundes med, at der med de nuværende og planlagte tiltag til opbevaring
og håndtering af foder er taget de nødvendige tiltag for at begrænse påvirkning af omgivelserne,
herunder at mindske udskillelse af næringsstoffer (N og P) i gødning.
Staldindretning
I forhold til staldindretning er BAT reducere ammoniakemissioner til luften som udgangspunkt nogle
eller alle af de følgende principper:
reducering af emitterende gødningsoverflader anvendelse af yderligere behandling, såsom beluftning
for at opnå bevægelse i væsken afkøling af gødningsoverflade brug af overflader (for eksempel
spalter eller gødningskanaler) som er glatte og nemme at rengøre.
Indenfor kvægbrug findes der to BAT-byggeblad, nemlig Præfabrikerede drænede gulve (BATbyggeblad
nr. 107.04-51), med en ammoniakreduktion på 50 % i forhold til referencesystemet svovl-
43

Miljøgodkendelse
syrebehandling af kvæggylle (BAT-byggeblad nr. 107.04-52), begge med en ammoniakreduktion på
50 % i forhold til referencesystem.
De helt små kalve og syge og kælvende køer/store kvier opstaldes af dyrevelfærdsmæssige årsager på
dybstrøelse. Der er ikke fastlagt BAT–krav for staldsystemer med dybstrøelse. På det foreliggende
grundlag finder kommunen, at betragte de anvendte systemer som værende BAT.
Viborg Kommune vurderer, at staldindretningen ikke lever op til BAT-kravene. Men da hele produktionsudvidelsen
sker i eksisterende staldbygninger, vurderes der, i henhold til proportionalitetsprincippet,
at der ikke vil være grundlag for at kræve opdateret BAT-indretning, eller at stille yderligere
BAT-krav i denne del af udvidelsen. Bedriften skal dog ved næste gennemgribende renovering af inventaret
leve op til kravet om bedste tilgængelige staldsystem og senest ved revurdering i 2017 fremlægge
en plan for hvordan bedriften skal leve op til BAT.
Forbrug af vand og energi
Indenfor kvægproduktion bruges vand til rengøringsaktiviteter og til vanding af dyrene. Reduktionen
af dyrenes vandforbrug betragtes ikke som værende praktisk. Det vil variere i overensstemmelse med
deres kost, og på trods af at nogle produktionsstrategier indeholder begrænset adgang til vand, betragtes
permanent adgang til vand generelt som et krav og mht. drikkesystemer er der ikke tilstrækkelige
data til at nå en BAT-konklusion.
Til aktiviteter, hvor der bruges vand, er det BAT at reducere vandforbruget ved at udføre alt det følgende:
o rengøring af dyrestald og udstyr med højtryksrensere
o udførelse af regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild.
o registrering af vandbrug gennem måling af forbrug, og
o detektering og reparation af lækager.
BAT for kvæg er at reducere energiforbrug ved at anvende godt landmandskab, begyndende med udformningen
af staldene, og ved hensigtsmæssig betjening og tilstrækkelig vedligeholdelse af stalden
og udstyret.
BAT for malkekvægstalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende:
o anvendelse af naturlig ventilation
o anvendelse af lavenergibelysning
Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse og de i denne godkendelse stillede
vilkår, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til forbrug af vand og energi. Der
er stillet vilkår om bl.a. dokumentation af reparations- og vedligeholdelse af mælkekøleanlæg, registrering
af forbrug samt krav til redegøre for, hvad der er indført af renere teknologi siden sidst samt i
hvilket omfang der er sket substitution af råvarer og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer
og hjælpestoffer
Opbevaring af husdyrgødning.
Det er BAT at udforme lagringsfaciliteterne for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil
yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres. For gødningsstakke, der altid er placeret
på samme sted, enten i anlægget eller på marken, er det BAT at:
44

Miljøgodkendelse
anvende et betongulv med et opsamlingssystem og en beholder til afstrømningsvæske, og
placere enhver nyopførelse af gødningslagerarealer, hvor der er mindst mulig chance for, at de kan
forårsage gener over for receptorer, der er følsomme over for lugt, idet der tages hensyn til afstanden
til receptorerne og den fremherskende vindretning.
For en midlertidig stak af kompost på marken er det BAT at anbringe gødningsstakken væk fra følsomme
receptorer såsom naboer og vandløb (inklusive markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe
ned i.
BAT vedrørende lagring af kvæggylle i en beton- eller stålbeholder omfatter alle følgende punkter:
en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger
beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring
lageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvis hvert år
dobbelte ventiler bruges til alle ventiludgange fra lageret
gyllen røres kun lige før tømning af beholderen ved f.eks. tilførsel på marken
Det er BAT at dække gyllebeholderne ved at bruge et af følgende:
et fast låg, tag eller en teltstruktur, eller
et flydelag, såsom snittet halm, naturlig udtørringsskorpe, lærred, folie, tørv, ekspanderet ler
(LECA) eller ekspanderet polystyren (EPS).
Alle disse typer dække anvendes, men de har deres tekniske og driftsmæssige begrænsninger. Dette
betyder, at beslutningen om hvilket type dække, der foretrækkes, kun kan tages fra sag til sag.
Behandling af gødning forud for eller i stedet for spredning af gylle kan udføres af følgende årsager:
o for at udvinde overskydende energi (biogas) i gødningen
o for at mindske lugtemissioner under lagring og/eller spredning
o for at mindske kvælstofindholdet af gødningen med henblik på at forhindre mulig forurening
af jord og overfladevand som et resultat af spredning af gylle og for at reducere lugten.
o for at muliggøre enkel og sikker transport af gyllen til fjerne egne eller når den skal anvendes
i andre processer.
Der anvendes et antal behandlingssystemer til gødning, uanset at flertallet af bedrifterne i EU kan
forvalte gødningen uden megen brug af de teknikker, der er opført nedenfor. Anvendte teknikker til
behandlingen på bedriften af kvæggødning:
o mekanisk adskillelse
o beluftning af gylle/flydende husdyrgødning
o biologisk behandling af svinegylle
o kompostering af fast gødning
o anaerob behandling af gødning
o anaerobe laguner
o anvendelse af tilsætningsstoffer i gødningen
Generelt er behandling af gødning på bedriften kun BAT med visse betingelser (dvs. er BAT med
betingelser). Betingelserne for gødningsbehandling på bedriften, som bestemmer, om en teknik er
45

Miljøgodkendelse
BAT, vedrører betingelser såsom landbrugsareal til rådighed, overskud af eller efterspørgsel på lokale
næringsstoffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder for grøn energi samt lokale regler.
Det er vurderet, at der er sikret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, såfremt der på selve ejendommen
er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet. Opbevaringskapaciteten efter udvidelsen rækker til 9
måneder, så BAT-krav er derfor opfyldt på ejendommen.
Ved overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen efterleves de fleste BAT krav vedrørende lagring
af flydende husdyrgødning. I den aktuelle sag vurderes det, at det er BAT at dække gyllebeholderne
ved at bruge et naturligt flydelag.
Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere behandling af gødning forud for eller i stedet for
spredning af gylle, da der er tilstrækkeligt med udspredningsareal i bedriftens nærhed til at sprede den
flydende husdyrgødning.
Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse og de i denne godkendelse stillede
vilkår om udkørsel af dybstrøelse, krav til opbevaringskapacitet, registrering af årlig inspektion
og evt. reparation af beholdere, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold til opbevaring
af husdyrgødning.
46

Miljøgodkendelse
Udbringning.
Det er BAT at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden
af gødningen med afgrødens forventede krav (kvælstof og fosfor, samt mineraltilførslen fra afgrøden
til jorden fra gødskningen). Der findes forskellige værktøjer til at afbalancere den samlede
næringsoptagelse fra jorden og vegetationen med gødningens samlede næringsydelse, såsom en jordnæringsbalance
eller ved at taksere antallet af dyr til de disponible marker.
Det er BAT at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem;
dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold,
nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det er BAT
at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende:
ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er:
o vandmættet
o oversvømmet
o frossen
o snedækket
o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker
o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet)
o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af næringsstoffer
finder sted.
Det er BAT at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er
sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende:
at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er hjemme samt at
undgå weekender og helligdage, og
at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene.
Gødning kan behandles for at minimere lugtemissioner, hvilket kan tillade mere fleksibilitet til identificering
af passende egne og vejrforhold i forbindelse med tilførsel på markerne.
Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at
lugtgener begrænses. Såfremt god landmandspraksis ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden meddele
påbud med henblik på at sikre, at god landmandspraksis overholdes.
Til forbedring af den generelle miljøpræstation for et intensivt husdyrbrug, er det BAT at planlægge
gødning af markerne korrekt. For at sikre dette skal der, i forbindelsen med udarbejdelsen af mark- og
gødningsplanen, laves et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der dokumenterer, at der er
opbevaringskapacitet frem til 1. april. Dette er for at sikre, at beholderne ikke er fyldte den 1. februar
med fare for overløb, hvis udbringning forhindres pga. af vejret og lignende, samt at ansøger bedre
har mulighed for at disponere udspredningstidspunktet i forhold til afgrødens behov.
BAT-kravene anses for opfyldt ved overholdelse af reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække, husdyrgødningsbekendtgørelsen, vandløbsloven samt målene for godt
landmandskab samt ved anvendelse af nedfældning og udbringes med slæbeslanger.
Viborg Kommune vurderer ud fra ansøgningen om miljøgodkendelse, og de i denne godkendelse stillede
vilkår om opbevaringskapacitet frem til 1. april samt forbud om udspredning på vandmættet,
47

Miljøgodkendelse
oversvømmet, frossen eller snedækkede arealer, lever op til lovens krav om anvendelse af BAT i forhold
til udspredning af husdyrgødning.
Viborg Kommune vurderer samlet, at bedriften med de stillede vilkår lever op til kravet om BAT i
henhold til de afledte forhold beskrevet i EU-kommissionens reference dokument om BAT for intensivt
hold af svin og fjerkræ fra juli 2003.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol:
39. Bedriften skal i forbindelse med de regelmæssige tilsyn kunne redegøre for, hvad der er
indført af renere teknologi siden sidst samt i hvilket omfang der er sket substitution af råvarer
og hjælpestoffer til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer.
48

Miljøgodkendelse
9 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET
9.1 ALTERNATIVE LØSNINGER
Den ansøgte udvidelse vil ske i eksisterende bygningsmasse. Der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet
til opbevaring af husdyrgødning. I forbindelse med det øgede produktionsomfang
ønskes yderligere et plansiloanlæg etableret. Der er et ønskes om at opbevare en højere
andel af gårdens grovfoder på befæstet areal. Dette vil mindske foderspildet, idet der vil blive
mulighed for at opfodre en større andel af grovfodermængden. Plansiloen ønskes etableret
nord for kostalden, nær eksisterende læhegn. En alternativ placering, der er overvejet er ved
eksisterende gyllebeholdere. Området nord for kostalden er dog vurderet mest hensigtsmæssig.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer samlet set ikke, at der kan opsættes væsentlige alternativer som kan sammenlignes
eller vurderes som værende bedre end det ansøgte projekt.
9.2 0­ALTERNATIV
0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser der er, hvis
den ansøgte produktionsudvidelse ikke gennemføres. Udgangspunktet er at skabe en rentabel
produktion på bedriften. 0-alternativet er at opretholde produktionen på det nuværende produktionsniveau.
Det vil sige en bibeholdelse af den tilladte produktion på Skraldborg.
Miljømæssigt vil 0-alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring Skraldborg
ikke øges yderligere. Dog vil der ikke blive etableret plansiloer med dertilhørende
mindsket foderspild
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på
Storhedevejen ikke påvirker lokalområdet væsentligt i negativ retning. Det er Kommunens vurdering
af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau
på bedriften, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0alternativet
derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale
virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets
indkomstdannelse mindskes.
49

Miljøgodkendelse
10 HUSDYRBRUGETS OPHØR
I forbindelse med et eventuelt ophør af husdyrproduktionen vil stalde, gyllekanaler, fortanke, gylletanke,
kornsilo, fodersilo, foderrum og halmlænge blive tømt og rengjort. Olietanke tømmes. Kemikalier
og medicin bortskaffes efter kommunens affaldsregulativ. Desuden vil ejendommen bygninger
blive vedligeholdt eller evt. vil driftsbygningerne blive fjernet, således at ejendommen ikke forfalder.
Endvidere vil gyllebeholderen, som opføres i forbindelse med udvidelsen blive fjernet, når den ikke
længere anvendes til jordbrugsmæssige formål, medmindre andet aftales med kommunen.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at de nævnte tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for drift og egenkontrol.
40. Ved ophør af dyreholdet skal stalde, gyllekanaler, fodersiloer og -lager tømmes og rengøres.
50

Miljøgodkendelse
Management
11 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION
Indretning af hele anlægget er indrettet så der er en god logistik, hvilket sparer en del intern kørsel og
dermed reducerer støj og forbrug af brændstof.
Management af driftens arealer
Der udarbejdes markplaner for et varieret sædskifte, hvor der tages hensyn til forfrugtsværdien. Der
vælges udbringningsteknik der sikrer en stor udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødningen, hvorfor
hovedparten af gyllen udbringes ved nedfældning. Så vidt det er muligt i forhold til afgrødetyper og
driften i øvrigt, vælges udbringning af husdyrgødning på tidspunkter hvor fordampningen af ammoniak
er mindst.
Jævnligt tjek af arbejds- og sikkerhedsforhold.
Management i stald
Der tilstræbes jævnlig renholdelse af staldene, hvorved lugtgener og tab af ammoniak reduceres.
Der fodres med foderoptimerede foderblandinger, hvor tildeling af N og P begrænses mest muligt.
Derfor tages der analyser af grovfoder og der udarbejdes foderplaner der i den forbindelse optimeres
så tildelingen af N og P begrænses mest muligt. Management på bedriften stiler mod et minimum af
spild af foderrester.
Management på den samlede bedrift
Indretning af hele bedriften er foretaget ud fra et logistisk hensyn, hvilket sparer en del kørsel og spild
af foder undgås ved at mindske transportafstanden fra foderlager til stalde.
Der ryddes jævnligt op på og omkring ejendommen og materiale fra bedriften som er årsag til lugtgener
fjernes med det samme. Der er ved plansiloerne opsat en container til direkte ilægning af landbrugsplast.
Dette sikrer, at der aldrig er brugt plastic liggende rundt omkring.
Egenkontrol
Egenkontrol og foderteknologi til kvæg
Der laves fodereffektivitetskontrol på malkekvægholdet, hvor den tildelte fodermængde og dens indhold
af næringsstoffer opgøres i forhold til malkekøernes ydelse. Markplaner og gødningsplaner opbevares
i 5 år og foderplaner opbevares i 2 år.
Der føres logbog over flydelag på gyllebeholdere og der føres sprøjtejournal for brug af bekæmpelsesmidler
i markbruget.
Egenkontrol i marken
En gang årligt udarbejdes ”Gødningsregnskab” samt ”Mark- og gødningsplaner”, begge dele anvendes
til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. Mark- og gødnings-planer
giver en individuel beregning af markernes kvælstofbehov, hvorved forbruget af handelsgødning minimeres.
51

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Vilkår om egenkontrol har til formål at sikre en løbende og systematisk registrering, der giver bedst
muligt grundlag for overblik over produktionsforholdene. Der udover kan registreringen fungere som
dokumentation for overholdelse af bestemte konkrete vilkår for husdyrbrugets indretning og drift, da
den kan vurderes, når der føres tilsyn med husdyrbruget. Det vurderes, at de stillede vilkår i tilstrækkeligt
omfang vil sikre god kontrol af bedriften.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår for management og dokumentation:
41. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og
overførselsaftaler m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises på forlangende.
52

Miljøgodkendelse
Viborg Kommune vurderer:
12 SAMLET KONKLUSION
På baggrund af ansøgningsmaterialet samt tilgængelige registreringer af områdets grundvands-, vandløbs-
og naturforhold har Viborg Kommune vurderet, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår
for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, ikke vil medføre en væsentlig virkning på
miljøet.
Det er derfor Viborg Kommunes opfattelse at:
ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra
husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet
husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig
med hensynet til omgivelserne
de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra husdyrbrugets produktion
bliver begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler
for den pågældende type husdyrbrug og vilkårene i miljøgodkendelsen overholdes
udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke medfører en øget miljøpåvirkning
i kommunen, idet strukturudviklingen går mod færre men større bedrifter
produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af:
o nabobeboelser
o Natura 2000-områder og natur i øvrigt
o overfladevand
o nitratfølsomme indvindingsområder
o landskabelige værdier og værdifulde kulturmiljøer
På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder ændringerne afskæringskriterierne (lovens
beskyttelsesniveau), derfor meddeler Viborg Kommune miljøgodkendelse til bedriften på de
nummererede vilkår i teksten ovenfor.
53

Miljøgodkendelse
13 GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG UN-
DERRETNING
13.1 GODKENDELSENS GYLDIGHED
Virksomheden må i henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, § 12 ikke udvides eller
ændres bygnings- eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde der
indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller ændringerne er godkendt
af Viborg Kommune. Hvis virksomheden ønskes ændret eller udvidet, skal Viborg Kommune i
henhold til lovens § 12, stk. 3 have meddelelse herom, inden ændringen eller udvidelsen foretages.
Med denne godkendelse følger der 8 års retsbeskyttelse på de stillede vilkår, der er nævnt i godkendelsen
frem til den 30 august 2018.
Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen af virksomheden skal foretages, når der er forløbet
8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen
op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter
Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. § 41.
I tilfælde af at afgørelsen påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er
meddelt. Vilkårene kan dog i henhold til Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. § 53, stk. 2, til
enhver tid ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere
hensigtsmæssigt tilsyn.
Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug
m.v. ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning.
Viborg Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige miljølovgivning
overholdes. Der skal i henhold til § 71 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. altid være
adgang for de personer, der af Viborg Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn.
13.2 KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL
Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer,
samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse
af husdyrbrug § 84 - 87.
En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Viborg Kommune,
som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget
af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse.
Klagefristen er inden 4 uger fra offentliggørelsen, som er den 1.september 2010 hvilket betyder, at en
eventuel klage skal være Viborg Kommune i hænde senest den 29. september 2010 før kontortids
ophør.
Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.
54

Miljøgodkendelse
Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til § 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug
m.v. Fristen er 6 måneder, fra godkendelsen er meddelt. Er afgørelsen eller beslutningen offentligt bekendtgjort,
regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen.
En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen,
medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. § 81 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug
m.v. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne
godkendelse.
13.3 UNDERRETNING OM GODKENDELSEN
Underretning om godkendelsen er sendt til:
Naboer:
Jan Jepsen Lyubov Jepsen Knudbyvej 12 8831 Løgstrup
Jens Evald Jørgensen Karen Marie Jørgensen Knudbyvej 14 8831 Løgstrup
Svend Andersen Mona Malmberg Knudbyvej 16 B 8831 Løgstrup
Peder Lajgaard Pedersen Anni Ingeborg Rasmussen Virksundvej 49 8831 Løgstrup
Torben Kaare Laier Kvolsvej 3 8831 Løgstrup
SVEND ANDERSEN VÆRKTØJ A/S Knudbyvej 16 A 8831 Løgstrup
Ejere af forpagtede arealer:
Jytte Jensen, Virksundvej 182, 8831 Løgstrup - Mark nr. 20-1
Niels Gørup Madsen, Virksundvej 74, 8831 Løgstrup - Mark nr. 3-0,3-1 og 3-3
Kaj Vendelbo, Virksundvej 202, 8831 Løgstrup - Mark nr. 16-0, 13-0 (4 ha. Nordlige del)
Søren Christian Madsen, Virksundvej 103, 8831 Løgstrup - Mark nr. 4-5, 24-0 og 27-0
Jens Jørgensen, Knudbyvej 14, 8831 Løgstrup - Mark nr. 4-0,4-1,4-2,4-4, 11-1,11-2,11-3,11-4,11-5,18-1 og
18-2
Karl Åge Pedersen, Tårupgårdvej 3, 8831 Løgstrup - Mark nr. 10-3,10-4,10-5 og 10-6
Ejere af gylleaftalearealer:
• Niels Jørn Mortensen, Kvostedvej 4, 8831 Løgstrup
• N. C. christensen og Inge Pinholt, Tårupgårdvej 5., 8831 Løgstrup
Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1,8270 Højbjerg. (midt@sst.dk)
− Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing.
(post@rin.mim.dk)
− Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia. (mail@dkfisk.dk)
− Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup.
(nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk)
55

Miljøgodkendelse
− Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1. sal, 1611 København V.
(ae@aeraadet.dk)
− Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. (fbr@fbr.dk)
− Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. (dn@dn.dk)
− Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle (post@sportsfiskerforbundet.dk)
− Friluftsrådet Limfjord Syd, (ajj-7600@webspeed.dk)
− Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N (husdyr@ecocouncil.dk)
− Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140. København V, (natur@dof.dk, viborg@dof.dk)
56

Miljøgodkendelse
14.1 BILAG 1 OVERSIGTSPLAN
14 BILAG
57

Miljøgodkendelse
14.2 BILAG 2 AREALER
58

Miljøgodkendelse
59

Miljøgodkendelse
14.3 BILAG 3 NATUR NÆR ANLÆGGET
60

Miljøgodkendelse
14.4 BILAG 4: NATUR NÆR AREALERNE
61

Miljøgodkendelse
62

Miljøgodkendelse
14.5 BILAG 5 OMRÅDER MED LAVBUND – FORSORKLASSE II
63

Miljøgodkendelse
14.6 BILAG 6 BESKYTTEDE DIGER OG GRAVHØJE
64

Miljøgodkendelse
14.7 BILAG 7 TRANSPORTVEJE
65

Miljøgodkendelse
14.8 BILAG 8 BEREDSKABSPLAN
66

Miljøgodkendelse
67