Papegøje og vippefyr, det danske fyrvæsen indtil 1770, s. 1-40

12
Allerede 1561 fik tolderen i Skagen befaling til at føre opsyn med
fyrlampen, da lensmanden i Ålborg boede så langt derfra. Da der
stadig kom klager, måtte magistraten hver nat tvangsudskrive to af
byens borgere til at hjælpe fyrkarlen med pasningen, — unægtelig en
noget drastisk fremgangsmåde, men vel begrundet i den kendsgerning,
at Skagen fyr som det eneste også havde lokal betydning for fiskerne.
Da der ikke var skov i nærheden, befalede kongen, at brændet skulde skaffes
fra Horns herred, Himmerland og andre steder, indtil forsyninger fra Norge
kunde komme frem. Efter få års forløb, i hvert fald før 1567, var papegøjefyret
erstattet med en lygte, hvori der brændte tran. Denne var afsmeltet på
stedet af fiskelever, og op i tiden forsøgte fiskerne at tjene på fyret ved at
sætte tranprisen op, hvad kongen flere gange måtte forbyde.
Lygten har stået i et lille trætårn ved siden af blussernes opholdsskur, men
1584 drev bygningerne væk i en storm, så der blev givet befaling til at bygge
et nyt tårn og hus. Unægtelig havde kongen al grund til at være overrasket,
da han året efter erfarede, at det ikke var sket endnu, hvilket de søfarende
havde beklaget sig over, hvad man ikke kan fortænke dem i, idet et slukket
fyr er farligere 'end slet ikke noget fyr.
Det nye tårn var af tømmer og tjæret træværk, stående på en åben fod på
svære stolpeben. En udvendig trappe førte op til tårnets øverste lukkede del,
i hvis underste etage var et rum til fyrpasserens seng; herfra gik en indvendig,
for trækvindens skyld afskildret trappe op til øverste etage. Det var den der
kaldtes lygten. Her var til alle fire sider vinduer med små blyindfattede ruder,
og her stod de beskedne tranlamper. Gulvet var belagt med astrag (fliser).
Tårnet dækkedes af en lav blytækket hat. Om vinteren, når fyret var slukket,
dækkede man presenninger over tårnet for at skåne ruderne.
1606 forlod man trannen som belysningsmateriale og gik over til talglys —
ialt 6 styk —, som blev sat i store stållysestager. 161 o forøgedes lysstyrken til 8
lys, så der var to lys i hvert vindue.
Skagens borgmester Tammes Brande fik 1606 fyret i entreprise for 160 daler
pr. år, og senere havde hans efterfølger og derpå tolderne i byen samme ordning.
Lygten blev passet af en statslønnet blusser, som i løn fik 30 kurantdaler
pr. år (1606-07). Desuden måtte Skagen by gratis stille en ekstra blusser som
betaling for den gavn byens fiskere havde af fyret. Det var de meget harmfulde
over.
Blusserne havde nok at gøre. De skulde sørge for at snyde lysene regelmæssigt
og påse, at de ikke slukkedes af vinden. Det værste var at holde ruderne rene,
da de hurtigt tilsodedes; de måtte vaskes et par gange om ugen i varmt vand
og desuden stadig aftørres. Blusserne delte vagten mellem sig.
At deres arbejde på en anden måde var risikabelt fremgår af, at tolv hekse
en nat i 1616 dansede med Fanden uden for lygten, og en blusser, der havde
beluret dem, fik en sygdom, så han få uger efter døde.