Papegøje og vippefyr, det danske fyrvæsen indtil 1770, s. 1-40
Papegøje og vippefyr, det danske fyrvæsen indtil 1770, s. 1-40
Papegøje og vippefyr, det danske fyrvæsen indtil 1770, s. 1-40
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den eneste af de gamle<br />
fyrgryder, der endnu er bevaret,<br />
stammer fra Lindesnæs<br />
fyr i Norge. Bemærk<br />
risten i midten. Fyrgryderne<br />
måtte ofte fornys. -<br />
Marinemuseet i Horten.<br />
Fire basket from<br />
Lindesnæs light in Norway,<br />
i8th century.<br />
3 1<br />
anbragt på jorden. År 1700 opsattes et <strong>vippefyr</strong> på Hvidingsø ud for<br />
Stavanger, <strong>og</strong> samme år en lygte ved Højevarde ud for Bergen. Først<br />
1767 fulgte næste norske fyr, nemlig på Rundø ud for Kristiansund;<br />
<strong>det</strong> var en fyrgryde på klippen.<br />
I Danmark satte postvæsnet efter 1700 enkelte små fyr på vigtige<br />
overfartsruter. 1705 oprettedes et lygtefyr på Bågø i Lillebælt på post<br />
ruten fra Assens til Årøsund. 1727 opsattes på Halsskov ved Korsør<br />
et <strong>vippefyr</strong> for storebæltsoverfarten, <strong>og</strong> omtrent samtidig må <strong>det</strong> mod<br />
svarende fyr på Knudshoved være opsat, i hvert fald før 1750; <strong>det</strong><br />
var ligeledes et <strong>vippefyr</strong>.<br />
1753 arbejdede postvæsenet med den gamle, i dag stadig så aktuelle<br />
„fugleflugtslinie" <strong>og</strong> planlagde en færgerute fra Dragsminde ved Rødby<br />
havn til Femern. Der skulle opsættes <strong>vippefyr</strong> ved Bredfjed på Lolland<br />
<strong>og</strong> ved Puttgarten på Femern, samt ved Heiligenhafen. Tanken blev<br />
d<strong>og</strong> først realiseret 1779, men allerede 1787 indstilledes ruten.<br />
Postvæsnets fyr hørte ikke ind under fyrvæsnet; de var institutionens<br />
egne <strong>og</strong> tændtes kun, når færgesmakkerne ventedes. Den almindelige<br />
skibsfart nød ikke godt af dem.