Ektopi af første permanente molar i overkæben

Ektopi af første permanente molar i overkæben
- forekomst, klassifikation, ætiologi og behandlingsovervejelser
DKTE opgave 2008/2009
Marlene Lysgaard, Horsens kommune
Lotte Eschen, Mariagerfjord kommune
Vejleder Sven Kreiborg

Ektopi af første permanente molar i overkæben
- forekomst, klassifikation, ætiologi og behandlingsovervejelser
Indledning
Ektopisk eruption af første permanente molar i overkæben (EEPM) er en lokal eruptionsforstyrrelse.
EEPM opstår, når første permanente molar (M1sup) kommer i kontakt med anden primære molar
(m2sup), apikalt for prominensen på distalfladen, og forårsager en atypisk resorption i dette område.
Der skelnes mellem to typer af EEPM, nemlig den reversible type (’jump case’) og den irreversible
type (’hold case’) (Fig. 1). I den reversible type frigør molaren sig selv og erupterer til normal
postition i tandbuen. I den irreversible type forbliver molaren i kontakt med den distale del af den
anden primære molar i det cervicale område og erupterer ikke til normal position (Bjerklin & Kurol
1983).
Figur 1.
Diagnosen stilles bedst ud fra bitewings eller periapikale
røntgenoptagelser inden eruption af første permanente molar (Barberia-Leache et al. 2005). Den

irreversible type af EEPM medfører næsten altid tidligt tab af m2sup, hvilket igen fører til tab af
plads i tandbuen og resulterer i malokklusion. EEPM kan derfor føre til, at der bliver indikation for
ortodontisk behandling.
Vi vil med opgaven foretage en litteraturgennemgang med beskrivelse af prævalens, ætiologi,
behandlingsmuligheder og evt. senfølger af EEPM. Vi vil desuden udføre en retrospektiv
undersøgelse af en population af patienter fra Horsens kommunale tandpleje for at belyse
prævalensen af EEPM; herunder om EEPM var irreversibel eller reversibel, om den forekom
unilateralt eller bilateralt, om diagnosen EEPM i de enkelte tilfælde udløste nogen form for
behandling af selve tilstanden og om forløbet medførte, at der blev indikation for ortodontisk
behandling.
Litteraturgennemgang
Prævalens
I litteraturen er prævalensen af EEPM beskrevet til at være mellem 2% og 6 %; afhængig af den
population der er blevet undersøgt (herunder forskelle i alder og cariesaktivitet). Bjerklin (1994)
foretog en undersøgelse af 2903 svenske børn, hvor han fandt en prævalens af EEPM på 4,3 %; 59
% af tilfældene var af den reversible type og 41% af den irreversible type. Kurol (1982) og Bjerklin
(1994) viste, at EEPM forekom hyppigere hos søskende til børn, som allerede havde diagnosen
EEPM end i resten af populationen. Prævalens for søskende til børn med EEPM var således 19,8 %,
dvs. næsten fem gange større end for hele populationen (Bjeklin 1994).
Blandt børn med læbe-ganespalte er der rapporteret en prævalens af EEPM på 25 % (Kurol &
Bjerklin 1986); her fandtes en højere frekvens af den irreversible type (irreversibel type: 77,8 %; og
reversibel type: 22,2 %) end blandt børn uden læbe-ganespalte (Bjerklin et al. 1992).

Nogle undersøgelser har vist højere prævalens af EEPM hos drenge end hos piger, mens andre
undersøgelser ikke tyder på en forskel mellem kønnnene (Gungor & Altay 1998).
Flere undersøgelser har vist, at børn med EEPM også har en signifikant højere prævalens af ektopi
af permanente hjørnetænder i overkæben og infraokklusion af primære molarer (f.eks. Becktor et al.
2005).
Ætiologi
Årsagen til EEPM er ikke velkendt, men ætiologien formodes at være multifaktoriel.
Det er i litteraturen beskrevet, at årsagen kan være utilstrækkelig tandbuelængde, mangel på vækst i
den posterior del af maxillen, anormal mesial angulering af anlægget til M1sup, tidligt frembrud af
M1sup, stor størrelse af M1sup og/eller m2sup, morfologien af den distale bulbøse kontur af m2sup,
posterior position af maxillen i forhold til fossa cranii anterior, diskrepans mellem knogle- og tand
størrelse og sidst, men ikke mindst arvelighed (Becktor et al. 2005).
Behandlingsmuligheder
I den reversible type af EEPM er behandling ikke nødvendig, hvis der ikke er symptomer, da M1sup
selv kommer fri og bryder frem i okklusion. Den delvist resorberede m2sup kan bevares som
pladsholder. Undersøgelser har vist at resorptionsprocessen i m2sup i de fleste tilfælde stoppes når
M1sup er kommet fri. De fleste m2sup vil exfolieres til normalt tidspunkt trods udtalt resorption
(Kurol & Bjerklin 1982).
Den irreversible type af EEPM kræver som regel behandling, da tilstanden ellers ofte vil føre til
pulpal inflammation af m2sup med smerter og/eller periapical absces, og der kan være risiko for
retention af M1sup. Hvis der ikke er symptomer, og ektopien ikke er fremskreden vælges først
separationsbehandling enten med messingligatur eller separationsalastikker. Ulempen ved

messingligaturen er, at man kan skabe pulpal inflammation, gingivalt traume, infektion og derved
fremprovokere tab af m2sup. Derudover kræver behandlingen god patientkooperation.
Separationsalastikker har de ulemper, at de kan tabes eller medføre smerte og gingival
inflammation. Separation med en såkaldt de-impactor er også en mulighed. Man kan også vælge at
beslibe den distale del af kronen på m2sup for at give M1sup mulighed for at eruptere fuldt ud.
Ulempen ved denne behandling er, at M1sup kipper mesialt, og at man derved mister plads i
tandbuen. Hvis der er udtalt resporption af m2sup, eller hvis anden behandling er mislykkedes, er
ekstraktion af m2sup uundgåelig. I så fald skal efterfølgende indsættelse af en pladsholder
overvejes. I tilfælde, hvor m2sup er mistet tidligt, kan det også vælges at distalføre M1 med et
nakketræk.
Hvis man vælger at ekstrahere m2sup som eneste behandling, vil M1sup kippe og rotere mesialt, og
der mistes plads i tanduen med udvikling af malokklusion, som kan medføre indikation for
ortodontisk behandling (Bjerklin et al. 1995; Gungor & Altay 1998).
Behandlingsovervejelser
Før evt. behandling af EEPM iværksættes, er det vigtigt at afgøre om ektopien er reversibel eller
irreversibel. Såfremt man er i tvivl, bør man se tiden an i 2-3 måneder, da evt. behandling af en
reversibel ektopi kan medføre tidligt tab af en m2sup, som ellers kunne være bevaret indtil det
normale exfoliationstidspunkt. I 7-års alderen vil M1sup i de fleste tilfælde af reversible ektopier
have frigjort sig (Bjerklin & Kurol 1986).
Ved den irreversible ektopi er det væsentligt, at man behandler hver kasus individuelt på basis af en
langsigtet behandlingsplan udarbejdet i samarbejde med en specialtandlæge i ortodonti.
Formål

Vi vil undersøge prævalensen af reversibel og irreversibel EEPM i en population af børn født i 1993
fra Horsens kommunale tandpleje. Desuden vil vi undersøge, hvor hyppigt EEPM forekommer
unilateralt og bilateralt, hvor gamle patienterne var på diagnosetidspunktet, og om diagnosen EEPM
udløste behandling. Ud fra ortodontivisitationen/ortodontijournalen vil vi registrere, om EEPM gav
senfølger i form af malokklusion, og om dette i givet fald førte til indikation for ortodontisk
behandling.
Materiale og metoder
Materiale
Materialet udgjorde patienter født i 1993, som er i dag er tilmeldt Horsens kommunale tandpleje.
Der indgik 779 patienter i gruppen, hvoraf journaler på 8 patienter imidlertid ikke forelå, hvorfor de
udgik af undersøgelsen. Undersøgelsen omfattede således i alt 771 patienter.
Vi har valgt årgang 1993, da det gav mulighed for at foretage et retrospektivt studie af de
ovennævnte forhold ud fra et eksisterende journalmateriale.
Metoder
Journalerne på de 771 patienter blev gennemgået. Kontinuationsteksten fra 1998 til 2002 blev
gennemlæst, og hvis der var optaget røntgenbilleder blev de gennemset.
I de tilfælde, hvor der var diagnosticeret EEPM, blev der taget stilling til, om ektopien var reversibel
eller irreversibel, og det blev registreret, hvilken behandling/ikke behandling, der var blevet
foretaget. Desuden blev det, ud fra ortodonti-stamkortet, registreret, om patienten havde udviklet
malokklusion i det permanente tandsæt, som kunne relateres til EEPM, og om der som følge deraf
var registreret, at der var indikation for ortodontisk behandling.
Resultater

Vi fandt i alt 10 patienter med EEPM i patientgruppen svarende til en prævalens på 1,3%; 5 havde
EEPM unilateralt og 5 havde EEPM bilateralt. Der var således i alt 15 tænder med EEPM. Heraf var
2 (13%) af den reversible type, og 13 (87%) var af den irreversible type (se Tabel 1).
Unilateral Bilateral I alt
Reversibel 1 1 2
Irreversibel 4 9 13
Tænder i alt 5 10 15
Tabel 1. Antal tænder (N) med ektopi opdelt efter type og om forekomsten var unilateral eller bilateral
Af patienter med EEPM var der en ligelig kønsfordeling med 5 drenge og 5 piger. Den
gennemsnitlige alder på diagnosetidspunktet var 7 år og 3 måneder for hele gruppen (se Tabel 2).
N (antal) Alder ved diagnose *
Drenge 5 7,4 (6,5-8,3)
Piger 5 7,2 (6,10-7,10)
Total 10 7,3
Tabel 2. Kønsfordeling og alder på diagnosetidspunktet.
*Gennemsnitlig alder og range i år og antal måneder
Vi fandt, at flere EEPM blev diagnosticeret pga. absces svarende til m2sup; enten ved den
regelmæssige undersøgelse eller ved at forældrene henvendte sig. Vi fandt, at man i flere tilfælde
valgte at ekstrahere m2sup med det samme eller kort tid efter, at diagnosen EEPM blev stillet. Kun i
et enkelt tilfælde blev der indsat en pladsholder. I mange tilfælde med irreversibel ektopi valgte man

ikke at gøre noget. Patienten blev typisk anmodet om at henvende sig, hvis der skulle opstå
symptomer.
I de to tilfælde, hvor der var reversibel ektopi valgte man ingen behandling.
Der opstod malokklusion i form af krydsbid og/eller pladsmangel regio P2sup (anden permanente
præmolar i overkæben ) hos alle børn, hvor der var irreversibel ektopi, undtagen i det ene tilfælde,
hvor der blev behandlet med pladsholder. Se Bilag 1.
I 75 % af tilfældene med malokklusion var der blevet registreret indikation for ortodontisk
behandling som følge af ektopien (behandlingsindikationen var trangstilling og/eller krydsbid regio
P2sup) (se Tabel 3).
Antal (N) Malokklusion** + Ortodonti*** - Ortodonti
+ Tidlig beh.* 1 0 0 1
- Tidlig beh. 8 8 6 2
Total 9 8 6 3
Tabel 3. Antal børn (N) med irreversibel ektopi opdelt efter +/- tidlig behandling, malokklusion og behov for
ortodontisk behandling
* Behandling på det tidspunkt ektopien opdages
** Malokklusion i form af pladsmangel og/eller krydsbid i regio P2sup.
*** Ortodontisk behandling som kan relateres til ektopien
I de to tilfælde af reversibel ektopi var der ingen malokklusion, der kunne henføres til EEPM.
Diskussion
Vi fandt i vores undersøgelse en prævalens af EEPM på 1,3 %, hvilket er noget lavere end den i
litteraturen beskrevne prævalens på mellem 2-6% (Kurol & Bjerklin 1986; Bjerklin 1994).
Forklaringen på den lave prævalens i nærværende studie hænger formentlig sammen med, at vi har
foretaget en retrospektivt undersøgelse, hvor vi er gået ud fra allerede eksisterende journalmateriale
og røntgenoptagelser. Vi har derfor sandsynligvis klart underdiagnosticeret EEPM, da der ikke

foreligger systematiske røntgenoptagelser, og da patienterne ikke er blevet indkaldt systematisk
omkring frembrudstidspunktet for M1sup.
Vi har modsat litteraturen (Kurol & Bjeklin 1986) fundet en hyppigere forekomst af den irreversible
type af EEPM end af den reversible type. Dette hænger sammen med, at de reversible EEPM oftest
ikke er klinisk synlige eller giver subjektive symptomer, og at der ikke foreligger systematiske
røntgenoptagelser i det foreliggende materiale. Prævalensen for irreversibel EEPM var i vores
undersøgelse 1,2% mod 1,8% i litteraturen (Kurol & Bjerklin 1986). Mulige fejlkilder i
diagnosticeringen af irreversibel EEPM er, at m2sup kan være fældet, inden diagnosen EEPM er
stillet, og at tandlægen ikke har været opmærksom på EEPM problematikken. De irreversible EEPM
kan også være blevet underdiagnosticeret pga. caries på distalfladen af m2sup. En anden fejlkilde i
vores undersøgelse er også, at materialet stammer fra flere klinikker med mange forskellige
behandlere med forskellig viden og erfaring med hensyn til diagnosticering af EEPM. Vi kender
begge til eksempler på nyuddannede tandlæger eller privat praktiserende tandlæger, som ikke har
rutinen i at diagnosticere EEPM og fejlagtigt diagnosticerer EEPM som caries distalt på m2sup.
Tidlige kliniske tegn på EEPM kan være, at den distale cups på M1sup frembryder før den mesiale
og desuden forsinket frembrud af M1sup; unilateralt eller bilateralt. Man bør derfor i disse tilfælde
følge frembruddet af M1sup med røntgenoptagelser.
Ud fra vores undersøgelse kan vi se, at man i tilfælde af irreversible EEPM oftest ikke foretog
nogen form for behandling, men observerede eller hurtigt ekstraherede m2sup. Dette medførte, at
patienterne udviklede malokklusion i form af trangstilling og/eller krydsbid regio P2sup og
formentlig distal molarokklusion.
Litteraturen beskriver, at man i ca. 7-års alderen kan vurdere, om EEPM er af den reversible type
eller den irreversible type. Og i tilfælde af irreversibel EEPM bør man på dette tidspunkt udarbejde
en individuel behandlingsplan (Bjerklin & Kurol 1986). Dette kunne være en god idé at udføre i

praksis for at undgå malokklusion. Vi fandt, at man i det ene tilfælde hvor man ekstraherede m2sup
og samtidigt isatte pladsholder undgik malokklusion som følge af ektopien. Selv om materialet er
spinkelt, skal vi derfor anbefale, at vi, som behandlere, bør være mere opmærksomme på at
diagnosticere EEPM tidligt; vi skal i de tilfælde, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt ektopien er
reversibel eller irreversibel observere tilstanden i 2-3 måneder. Behandling af en reversibel ektopi
vil kunne medføre tidligt tab af en m2sup, som ellers ville kunne være bevaret til normalt
fældningstidspunkt; hvis ektopien viser sig at være irreversibel er der derimod vigtigt at, der laves
en langsigtet behandlingsplan, som bør udarbejdes i samråd med en specialtandlæge i ortodonti.
Afhængig af hvor fremskreden ektopien er, og om der er subjektive symptomer, kan man vælge at
separationsbehandle med messingligatur eller separationsalastikker. Hvis ektopien er fremskreden
eller anden behandling er mislykkedes, bør m2sup ekstraheres og man bør efter vores opfattelse
indsætte en pladsholder. I tilfælde, hvor der er mistet meget plads pga. mesialiseringen af M1sup,
bør man distalføre M1sup, f.eks. ved hjælp af et nakketræk. Ved at følge ovennævnte retningslinjer
vil man i mange tilfælde af irreversibel EEPM formentlig kunne undgå unødig ortodontisk
behandling pga. pladsmangel og/eller krydsbid i regio P2sup.
Ifølge litteraturen skal vi i klinikken også være ekstra opmærksomme på søskende til børn med
EEPM, da det er vist, at søskende til børn med EEPM har 5 gange så høj risiko for også at udvikle
EEPM som andre børn (Kurol 1982; Bjerklin 1994).
Vi skal også, i klinikken tænke på, at EEPM kan være et tidligt tegn på, at patienten har en forøget
risiko for ektopi af de permanente hjørnetænder i overkæben. Derfor skal vi være ekstra
opmærksomme på frembruddet af disse tænder.
Konklusion

Vi kan konkludere, at korrekt og tidlig diagnostik af EEPM er væsentlig. I tilfælde hvor man er i
tvivl om EEPM er reversibel og irreversibel bør observere tilstanden i 2-3 måneder. Ved reversible
EEPM er det vigtigt ikke at udføre nogen form for behandling. I tilfælde af irreversibel EEPM bør
man udarbejde en individuel behandlingsplan i samråd med en specialtandlæge i ortodonti. Hvis
man ved de irreversible EEPM foretager en tidlig interceptiv behandling vil man formentlig i mange
tilfælde kunne forebygge sekundær malokklusion med indikation for ortodontisk behandling.

Litteraturliste
Barberia-Leache E, Suarez-Clúa MC, Saavedra-Ontiveros D. Ectopic eruption of the
maxillary first permanent molar: characteristics and occurrence in growing children.
Angle Orthod 2005;75:610-5.
Becktor KB, Steiniche K, Kjaer I. Association between ectopic eruption of maxillary
canines end first molars. Eur J Orthod 2005;27:186-9.
Bjerklin K. Ectopic eruption of the maxillary first permanent. Swed Dent J Suppl
1994;100:1-66.
Bjerklin K, Gleerup A, Kurol J. Long-term treatment effects in children with ectopic
eruption of the maxillary first permanent molars. Eur J Orthod 1995;17:293-304.
Bjerklin K, Kurol J. Prevalence of ectopic eruption of the maxillary first permanent
molar. Swed Dent J 1981;5:29-34.
Bjerklin K, Kurol. Ectopic eruption of maxillary first permanent molar: etiologic factors.
Am J Orthod 1983;84:147-55.
Bjerklin K, Kurol J, Valentin J. Ectopic eruption of maxillary first permanent molars and
association with other tooth and developmental disturbances. Eur J Orthod 1992;14:369-
75.

Chintakonon K, Boonpinon P. Ectopic eruption of the first permanent molars:
prevalence and etiologic factors. Angle Orthod 1998;68:153-60.
Gungor HC, Altay N. Ectopic eruption of maxillary first permanent molars: treatment
options and report of two cases. J Clin Pediatr Dent 1998;22:211-6.
Kurol J. Ectopic eruption of maxillary first permanent molars: familial tendencies. J
Dent Child 1982;49:35-8.
Kurol J, Bjerklin K. Resorption of maxillary second primary molars caused by ectopic
eruption of the maxillary first permanent molar: a longitudinal and histological stydy. J
Dent Child 1982;4:273-9.
Kurol J, Bjerklin K. Ectopic eruption of maxillary first permanent molars: a review.
ASDC J Dent Child 1986;53:209-14.
Mooney GC, Morgan AG, Rodd HD, North S. Ectopic eruption of first permanent
molars: presenting features and associations. Eur Arch Paediatr Dent 2007;8:153-7.

Bilag 1.
Kasusbeskrivelser:
1. pige født 07/1993.
04.05.2000 henvender sig med hævelse af gingiva regio. +05. Røntgen viser ektopi +6. Aftalt tid
til ekstraktion +05
08.05.2000 ekstraktion +05
05.04.2001 absces 05+ og 05+ ekstraheres
Indikation for ortodontibehandling pga. pladsmangel. Non-ex behandling med lipbumber.
2. dreng født 01/1993
25.04.2000. Henvender sig med absces 05+. Røntgen viser ektopi 6+. Der foretages ekstraktion
05+
14.06.2000. Mor mistanke om absces +05. Røntgen viser ektopi +6. Det besluttes at bevare +05
længst muligt som pladsholder.
19.06.2001. Ekstraktion +05
Indikation for ortodontibehandling pga. trangstilling regio 5+5. Non-ex beh med distalføring af
6+6
3. dreng født 09/1993
11.12.2001. 6+6 journalføres som mesioverterede
09.01.2003. 6+ fri af 05+, +6 fanget under +05. +05 sidder som pladsholder
Ikke tilbudt ortodontisk behandling. +5 erupteret palatinalt pga. pladsmangel hvilket resulterer i
krydsbid +5/-5
4. pige født 04/1993
08.06.1999. Der konstateres ektopi +6
27.10.1999 Røntgen +6. Ingen behandling. Beder mor ringe hvis problemer.

11.05.2000 ekstraktion +05
Indikation for ortodontibehandling pga. pladsmangel. Ex-behandling med ekstraktion af 4+4.
5. pige født 04/1993
22.02.2001 Røntgenbillede af +6 fordi kronen var rød. Røntgen viser resorption af
den distale rod på +05. Ingen behandling
Ikke indikation for ortodonti-behandling.
6. pige født 03/1993
16.03.2000. Journaltført ektopi 6+6
12.04.2000. Ekstraktion af 05+05
Indikation for ortodonti-behandling. Ekstraktion af 5+5 som erupterer i ganen.
7. dreng født 06/1993
05.11.2001. Journalført ektopi +6. Bedt henvende sig til ekstraktion ved symptomer.
14.12.2004. Ekstraktion +05
Ikke tilbudt ortodonti-behandling. Krydsbid +5/-5.
8. pige født 04/1993
09.05.2000 Ektopi 6+ registreres
06.06.2000 Ekstraktion 05+
Indikation for ortodonti-behandling. Behandles for krydsbid 5+4,5.
9. dreng født 01/1993
06.01.1999 Henvender sig med absces facialt for +05. Røntgen viser resorption +05.
13.01.1999 Ekstraktion +05 og isættelse af pladsholder
12.04.2002 Fjernelse af pladsholder
Ingen indikation for ortodonti-behandling.
10. dreng født 01/1993

24.04.2001 Ektopi 6+6. Der tages OTP. Ingen behandling
13.08.2003 Ekstraktion 05+ (5+ tæt på frembrud)
Indikation for ortodonti-behandling pga. pladsmangel