Ladda ner publikationen - Nordens Välfärdscenter

ansatte på synscentralen lod ikke rigtigt til at lytte efter, hvad
Monika Steorn havde at sige.
I stedet begyndte hun at give en masse gode råd, om
hjælpemidler, som hun mente, at Monika måtte have brug for.
Blandt andet et talende ur – som Monica Steorn i øvrigt ville
have svært ved at høre på grund af sit hørehandicap.
Besøget endte med, at Monika Steorn fik tre kasser med
hjem, som var proppet med hjælpemidler. Men der var ingen
ny computerskærm i kasserne.
– Det var da fint, at hun ønskede at hjælpe mig, men hun
så mig ikke, og hørte slet ikke hvad jeg ville. Efter det besøg,
varede det længe, inden jeg bad om hjælp igen, fortæller
Monika Steorn, der mener, at døvblindheden var grunden til,
at hun ikke blev taget seriøst.
meNNeSkeT bag FUNkTiONSNeDSÆTTelSeN
Den svenske socionom understreger, hvor uhørt vigtigt det
er, at alle, der arbejder med døvblinde, ser gennem funktionsnedsættelsen
og møder mennesket bag. Det er vigtigt at
huske på og respektere, at den døvblinde er ekspert på sig
selv og sin egen situation.
– Mødet mellem professionelle og brugere kan aldrig blive
helt jævnbyrdigt, men derfor behøver brugeren ikke at blive
umyndiggjort eller blive behandlet som et barn, siger Monika
Steorn.
Hvis det alligevel sker, at personen med døvblindhed bliver
mødt med nedslåede blikke eller ikke bliver taget alvorligt af
sine omgivelser, så ender det med at gå ud over selvværdet
og selvopfattelsen.
– Men hvis du til gengæld ser mig, møder mig med respekt
og lytter til, hvad jeg har at sige, så vokser jeg. Så kan jeg
være stolt over at være den, jeg er, forklarede Monika Steorn.
– Og derfor har vi brug for professionelle med dygtighed og
kompetence, som kan møde brugeren på den rigtige måde.
For selve kvaliteten af hjælpen afhænger af, hvordan man
møder det menneske, der befinder sig i en udsat position,
uddybede Monika Steorn.
15