Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

Forsøgsbehandling Det efterfølgende år gik med regelmæssige kontrolbesøg på sygehuset, men i 2009 var den gal igen. Thomas Kjærsgaard fandt selv en knude i arvævet på halsen. Ny operation fulgte. Men trods de efterfølgende strålebehandlinger vendte sygdommen igen tilbage. Håb om mirakelkur Kræftlægerne i Århus tog over. Generne ved behandlingerne i den efterfølgende periode med blandt andet interleukin-2 og interferon var med Thomas Kjærsgaards egne ord ’ubeskrivelig rædselsfulde’. Men takket være støtten fra familien, det entusiastiske lægeteam og kontaktsygeplejersken holdt han modet oppe og håbede på en mirakelkur med det dengang nye stof ipilimumab – et antistof, der genaktiverer immunsystemet, så det bliver i stand til at bekæmpe kræftcellerne. Månederne med de intensive behandlinger står ikke helt klart i Thomas Kjærs- gaards erindring, men via et tæt samarbejde mellem Århus-teamet og lægerne på Centret for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital kom han også i forsøgsbehandling med dendritcelle-vaccination. 16 tæt på kræft Marts 2012 Kræftvaccinen, der skal styrke patientens eget immunforsvar og evne til selv at bekæmpe kræftcellerne. Kapløb med tiden – Jeg kunne mærke, at dendritterne ikke hjalp og pressede derfor på for at komme i gang med den T-cellebaserede immunterapi, siger Thomas Kjærsgaard og tilføjer eftertænksomt: – Jeg var ikke i tvivl om, at det nu var et kapløb med tiden. T-cellerne hentes via en langvarig og kompliceret operation ud fra patientens eget kræftvæv. Derefter dyrkes cellerne intensivt i laboratoriet og formerer sig så kraftigt, at de ved en efterfølgende indsprøjtning er i stand til at gå til angreb på patientens metastaser og kickstarte immunsystemet efter en kortvarig, men meget intensiv kemobehandling. Sjette forsøgspatient – Jeg var på daværende tidspunkt den sjette dansker, der forsøgte denne behandling, da jeg fik mine 70 milliarder dræberceller, fortæller Thomas Kjærsgaard og morer sig lidt ved erindringen om den hestesprøjte, der skulle til for at få den tyktflydende masse sprøjtet ind. Resultatet ved skanningen to måneder senere viste, at metastaserne var væk. – Fejrede du det? – Nej. Jeg turde næsten ikke tro på det. Jeg har været så meget igennem, at jeg også ved, hvor hurtigt det kan vende. På det stadie havde jeg næsten mistet ethvert håb. Man får et mærkeligt forhold til det at håbe. Men vi fortalte drengene, at det så lovende ud. Forud for hver kontrol er det da også med noget bævende hjerte, Thomas Kjærsgaard tager morgenflyet fra Aalborg for nogle timer senere at lægge sig i skanneren på Herlev Hospital. Tilbagemeldingerne har hidtil været positive, og nu nydes hver dag som en gave. – Jeg er nok en helt anden end før sygdommen, hvor man kunne gå op i, hvilke alufælge der var på bilen. Men det er jo så tindrende ligegyldigt i forhold til glæden ved familien, det nære og naturen. Bare det at høre lærken synge. Og ved du hvad? Jeg er så nysgerrig efter at se mine drenge vokse op. Det er nok den største drivkraft for mig. n lzi@cancer.dk Thomas Kjærsgaard er blevet god til at leve i nuet. Men selv om forsøgsbehandlingen nu har virket i otte måneder, mærker han stadig hver dag efter, om der skulle være kommet knuder et eller andet sted. –Jeg kan ikke rigtig lade være, siger han.
Lovende forsøgsbehandling med T-celler Det var den italienske læge og gæsteforsker Marco Donia, der stod for fremstillingen af de 70 milliarder T-celler, Thomas Kjærsgaard fik indsprøjtet i juli sidste år. Siden er det lykkedes næsten at fordoble antallet af T-celler ud fra en enkelt forsøgspatients eget kræftvæv. Kun få steder i verden tilbydes den komplicerede forsøgsbehandling med T-celler til patienter med spredning af modermærkekræft. centret for cancer immun Terapi på Herlev Hospital er netop nu i gang med behandlingen af deres tiende patient. AF LOnE ZiLSTORFF Knapt 18.000 danskere lever i dag med diagnosen modermærkekræft. En aggressiv kræftform i voldsom vækst. Alene de sidste 10 år har der været en stigning i antallet af nye tilfælde på 63 procent, og sygdommen rammer stadig flere unge. De fleste tilfælde af modermærkekræft kan opereres væk, men når sygdommen spreder sig, er behandlingsmulighederne få. Derfor er der turbo på forskningen i Immunterapicentret i Herlev, der også støttes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse. Flere forsøg – Vi er netop nu i gang med flere forsøg for at finde ud af, hvordan vi kan øge effektiviteten og antallet af de T-celler, der anvendes for at slå patientens kræftceller ihjel, fortæller professor Inge Marie Svane, Center for Cancer Immun terapi på Herlev Hospital. T-celler udtages fra patientens eget kræftvæv, dyrkes derefter intensivt i laboratoriet og bliver til dræberceller i mil- center for cancer immun Terapi er et af de meget få steder i Europa, hvor der systematisk arbejdes med T-cellebehandlingen. Det højt specialiserede team består ud over den italienske gæsteforsker og læge Marco Donia også af læge niels Junker, der etablerede teknikken og læge Eva Ellebæk, der tager sig af patienterne i forsøget. Forsøgsbehandling liardvis. Efter indsprøjtning i patienten er T-cellerne parat til at gå direkte til angreb på de kræftceller, der ikke har vist sig modtagelige for anden behandling. – Vi arbejder ad flere kanaler for at sikre os den optimale effekt. Blandt andet har vi netop fundet ud af, at jo højere T-cellernes evne er til at slå kræftceller ihjel i vævskulturer, desto større er chancen for virkning hos patienten, siger Inge Marie Svane. Samspil med anden behandling Hertil kommer samspillet mellem T-celleterapien og de andre nye behandlingsformer, herunder antistoffet ipilimumab, der er kommet til de seneste år for patienter med tilbagefald af modermærkekræft. Den kendte T-celle terapi kan imidlertid kun anvendes på omkring halvdelen af de patienter, hvor modermærkekræften har spredt sig. Det kan skyldes, at metastasen sidder et sted – eksempelvis dybt inde i lungen – hvorfra det er umuligt at udtage kræftvæv til dyrkning af T-celler. I andre tilfælde har det vist det sig, at de udtagne T-celler slet ikke vil gro i laboratoriet. – Derfor arbejder vi nu med en metode til at stimulere patientens immunsystem med en kræftvaccine for derefter at høste og dyrke T-celler fra blodet, siger Inge Marie Svane. Centret er netop nu i gang med Tcellebehandling af deres tiende patient. n lzi@cancer.dk Marts 2012 tæt på kræft 17
Page 1 and 2: Nr. 1 | Marts 2012 | 10. årgaNg |
Page 3 and 4: Meld dig som indsamler Vis flaget s
Page 5 and 6: Årsagen til, at alkohol øger risi
Page 7 and 8: Den tre-årige Zoe er klar til at t
Page 9 and 10: - Mine børn har reageret positivt
Page 11 and 12: Masser af dansk forsøgsbehandling
Page 13 and 14: stomi, så jeg udbad mig betænknin
Page 15: liver bedre til at strålebehandle
Page 19 and 20: fem millioner kroner til psykosocia
Page 21 and 22: På de gode dage kan Kai Andersen t
Page 23 and 24: De gode dage slipper energien fri D
Page 25 and 26: sPørG kræftens BekæMPelse nuvær
Page 27 and 28: AF MAi BRAnDi LuDVigSEn FOTO TOMAS
Page 29 and 30: Stafet for Livet i 16 byer Stafet f
Page 31 and 32: ådGiVninG LandsdæKKende KræFTLin

Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?