Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse
Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse
Nr.1. Marts 2012, 10. årgang - Kræftens Bekæmpelse
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forsøgsbehandling<br />
Det efterfølgende år gik med regelmæssige<br />
kontrolbesøg på sygehuset, men i 2009<br />
var den gal igen. Thomas Kjærsgaard fandt<br />
selv en knude i arvævet på halsen. Ny operation<br />
fulgte. Men trods de efterfølgende<br />
strålebehandlinger vendte sygdommen<br />
igen tilbage.<br />
Håb om mirakelkur<br />
Kræftlægerne i Århus tog over.<br />
Generne ved behandlingerne i den<br />
efterfølgende periode med blandt andet<br />
interleukin-2 og interferon var med Thomas<br />
Kjærsgaards egne ord ’ubeskrivelig<br />
rædselsfulde’. Men takket være støtten<br />
fra familien, det entusiastiske lægeteam<br />
og kontaktsygeplejersken holdt han modet<br />
oppe og håbede på en mirakelkur med det<br />
dengang nye stof ipilimumab – et antistof,<br />
der genaktiverer immunsystemet, så det<br />
bliver i stand til at bekæmpe kræftcellerne.<br />
Månederne med de intensive behandlinger<br />
står ikke helt klart i Thomas Kjærs-<br />
gaards erindring, men via et tæt samarbejde<br />
mellem Århus-teamet og lægerne<br />
på Centret for Cancer Immun Terapi på<br />
Herlev Hospital kom han også i forsøgsbehandling<br />
med dendritcelle-vaccination.<br />
16 tæt på kræft <strong>Marts</strong> <strong>2012</strong><br />
Kræftvaccinen, der skal styrke patientens<br />
eget immunforsvar og evne til selv at<br />
bekæmpe kræftcellerne.<br />
Kapløb med tiden<br />
– Jeg kunne mærke, at dendritterne ikke<br />
hjalp og pressede derfor på for at komme<br />
i gang med den T-cellebaserede immunterapi,<br />
siger Thomas Kjærsgaard og tilføjer<br />
eftertænksomt:<br />
– Jeg var ikke i tvivl om, at det nu var et<br />
kapløb med tiden.<br />
T-cellerne hentes via en langvarig og<br />
kompliceret operation ud fra patientens<br />
eget kræftvæv. Derefter dyrkes cellerne<br />
intensivt i laboratoriet og formerer sig<br />
så kraftigt, at de ved en efterfølgende<br />
indsprøjtning er i stand til at gå til angreb<br />
på patientens metastaser og kickstarte<br />
immunsystemet efter en kortvarig, men<br />
meget intensiv kemobehandling.<br />
Sjette forsøgspatient<br />
– Jeg var på daværende tidspunkt den<br />
sjette dansker, der forsøgte denne<br />
behandling, da jeg fik mine 70 milliarder<br />
dræberceller, fortæller Thomas Kjærsgaard<br />
og morer sig lidt ved erindringen om den<br />
hestesprøjte, der skulle til for at få den<br />
tyktflydende masse sprøjtet ind.<br />
Resultatet ved skanningen to måneder<br />
senere viste, at metastaserne var væk.<br />
– Fejrede du det?<br />
– Nej. Jeg turde næsten ikke tro på<br />
det. Jeg har været så meget igennem, at<br />
jeg også ved, hvor hurtigt det kan vende.<br />
På det stadie havde jeg næsten mistet<br />
ethvert håb. Man får et mærkeligt forhold<br />
til det at håbe. Men vi fortalte drengene, at<br />
det så lovende ud.<br />
Forud for hver kontrol er det da også<br />
med noget bævende hjerte, Thomas<br />
Kjærsgaard tager morgenflyet fra Aalborg<br />
for nogle timer senere at lægge sig i skanneren<br />
på Herlev Hospital.<br />
Tilbagemeldingerne har hidtil været positive,<br />
og nu nydes hver dag som en gave.<br />
– Jeg er nok en helt anden end før sygdommen,<br />
hvor man kunne gå op i, hvilke<br />
alufælge der var på bilen. Men det er jo så<br />
tindrende ligegyldigt i forhold til glæden ved<br />
familien, det nære og naturen. Bare det at høre<br />
lærken synge. Og ved du hvad? Jeg er så<br />
nysgerrig efter at se mine drenge vokse op.<br />
Det er nok den største drivkraft for mig. n<br />
lzi@cancer.dk<br />
Thomas Kjærsgaard er blevet god til at leve i nuet. Men selv om forsøgsbehandlingen nu har virket i otte måneder, mærker han stadig hver dag efter,<br />
om der skulle være kommet knuder et eller andet sted. –Jeg kan ikke rigtig lade være, siger han.