Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten - Vejdirektoratet

Miljøvurdering af 

Motortrafikvej Vandel-Bredsten 

Teknisk VVM-redegørelse 

Januar 2003 

VEJLE AMT

Dokument nr. P-51960-1 

Revision nr. 03 

Udgivelsesdato 10. Januar 2003 

Vejle Amt 

Miljøvurdering af Motortrafikvej 

Vandel-Bredsten 

Teknisk VVM-redegørelse 

Januar 2003 

Udarbejdet Ulla Rose Andersen, Susanne Skårup, Anne Eiby, Martin Vestergaard, 

Frank Michael Larsen, Mette Mikkelsen, Tine Henningsen, 

Lars Find Larsen, Per Øbro (Vejle Amt kapitel 7) 

Kontrolleret Anne Eiby, Annelise Nygaard Madsen, Douglas R. Clark 

Godkendt Ulla Rose Andersen 

Kapitel 4 - 4.2 Jørgen Therkelsen, Morten Friis (Rambøll) 

Kapitel 8 Møller & Grønborg, Ejnar Overlund Hansen, Jette Lund Nielsen 

i samarbejde med Vejle Amt 

Visualiseringer Møller & Grønborg 

Terrænfotos Møller & Grønborg 

Luftfotos Kartin Luftfoto 

Repro Delta Grafisk 

Ortofoto Vejle Amt 

Øvrige fotos Ulla Rose Andersen & Martin Vestergaard, COWI 

Kort © Kort- og Matrikelstyrelsen 

Tryk EJ-Grapich 

ISBN: 87-7750-751-7

Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 1 

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning 5 

2 Sammenfatning og konklusion 6 

3 Baggrund, omfang og metode 16 

3.1 Principper og metode for VVM 16 

4 Projektets udformning 18 

4.1 Undersøgte alternativer 19 

4.2 Vejteknisk vurdering 19 

4.3 Fravalgte alternativer 20 

5 Trafikale konsekvenser 22 

5.1 Trafikmodel 22 

5.2 Basissituationer, årsdøgntrafik 1999 og 2010 22 

5.3 Trafikberegninger med projektvejen årsdøgntrafik 

2010 24 

5.4 Effektberegninger 26 

6 Planforhold 28 

6.1 Internationale forpligtigelser 29 

6.2 Regionale planforhold 29 

6.3 Kommuneplaner 32 

6.4 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven 32 

6.5 Arealer omfattet af fredskovpligt 34 

7 Landbrugsanalyse 35 

7.1 Formål 35 

7.2 Beskrivelse af analysen 35 

7.3 Anlæggets virkning 37 

7.4 Konklusion 39

2 Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 

8 Landskabsæstetisk vurdering og visualisering 41 

8.1 Generelt 41 

8.2 Landskab 42 

8.3 Linieføring og vurdering 46 

8.4 Delområde 1 Hærvejen og Firehøje 52 

8.5 Delområde 2 Vejle Ådal 54 

8.6 Delområde 3 Ny Nørup - Store Lihme 64 

8.7 Delområde 4 Møgelmose 66 

8.8 Delområde 5 Tilslutning Bredsten 68 

8.9 Sammenfatning 74 

9 Landskab og jordbund 76 

9.1 Metode 76 

9.2 Eksisterende forhold 76 


9.4 Afværgeforanstaltninger 81 

10 Flora, fauna og spredningsbiologi 82 

10.1 Metode 82 




11 Kulturhistorie 96 

11.1 Metode 96 




12 Friluftsliv 103 

12.1 Metode 103 




13 Overfladevand 107 

13.1 Metode 107 


13.3 Virkninger af et vejanlæg 110 

13.4 Afværgeforanstaltninger 115


14 Grundvand 117 

14.1 Metode 117 




15 Luft og klima 122 

15.1 Forudsætninger 122 

15.2 Forurenende stoffer 122 

15.3 Metode 123 

15.4 Anlægsfasen 124 

15.5 Driftsfasen 124 

15.6 Klima 125 

16 Støj 126 

16.1 Beregningsmetode 127 

16.2 Beregningsresultater 128 

16.3 Konklusion 128 

17 Lys 130 

17.1 Metode 130 




18 Råstoffer og affald 132 

18.1 Forbrug af råstoffer 132 

18.2 Bortskaffelse af affald 133 

18.3 Vurdering af råstofforhold 135 


19 Forurenede grunde 139 


19.2 Håndtering af jord 140 

20 Afledte socioøkonomiske effekter 142 

21 Oversigt over manglende viden 143 

22 Referencer 144 

22.1 Kortgrundlag 147


Bilag 1 

KORT 1 Linieføringer og undersøgelseskorridor 

KORT 2 Undersøgte lokaliteter 

KORT 3 Landskab og jordbund 

KORT 4 Beskyttede naturtyper og vandløb 

KORT 5 Kulturhistoriske interesser 

KORT 6 Grundvandsinteresser og affaldsdepoter 

KORT 7 Støjkurver 

Bilag 2 

Lokalitetsskemaer


1 Indledning 

Som et led i udbygningen af det overordnede vejnet planlægger Vejle Amt i de 

kommende år at anlægge en motortrafikvej på en ca. 11 km strækning af Rute 

28 mellem Vandel og Bredsten. 

VVM For et vejanlæg der vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, er der pligt til 

at udarbejde en Vurdering af Virkninger på Miljøet (Miljø- og Energiministeriet 

1999). Der er derfor udarbejdet en teknisk VVM-redegørelse for en ny motortrafikvej 

mellem Vandel og Bredsten (denne rapport) samt et ikke-teknisk 

resumé der præsenteres i et forslag til regionplantillæg. Regionplantillægget vil 

blive fremlagt for offentligheden til høring i 8 uger inden det eventuelt vedtages. 

Formålet med VVM-processen er at vurdere og om muligt undgå, minimere 

eller kompensere for de miljømæssige konsekvenser af at anlægge en ny Rute 

28. VVM'en skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningen 

om anlæg af en ny vej. 

Denne tekniske VVM-redegørelse er udarbejdet af COWI og Møller & Grønborg 

i samarbejde med Vejle Amt. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering 

af virkningerne af et skitseprojekt for Motortrafikvejen Vandel - Bredsten. Vejanlæggene 

er projekteret af Rambøll i samarbejde med Vejle Amt, og geometrien 

for motortrafikvejen samt de skærende veje er fastlagt på skitseprojektniveau.


2 Sammenfatning og konklusion 

Formål Formålet med VVM-redegørelsen er at vurdere de miljømæssige virkninger ved 

at anlægge en motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten samt medvirke til at 

miljømæssige konflikter bliver mindsket eller undgået. Samtidig har VVMproceduren 

til opgave at inddrage offentligheden i beslutningsprocessen omkring 

anlæg af vejen. 

Projektets 

udformning 

Undersøgte 

alternativer 

Formålet med vejprojektet er at skabe bedre vejforbindelse mellem Vejle og det 

vestlige opland, herunder Billund. 

Motortrafikvejen planlægges anlagt som en højklasset vejforbindelse fra tilslutningen 

ved Vandel Omfartsvej til Rute 441 ved Bredsten. Profilet etableres så 

det er muligt, enten ved anlæg af vejen eller på et senere tidspunkt, at etablere 

et 3-sporet profil (2+1). Motortrafikvejen vil være facadeløs, og alle skæringer 

med andre veje bliver niveaufrie. 

I VVM-redegørelsen er der undersøgt fem alternativer som fremgår af kort 1: 

Sideudvidelse af den eksisterende Rute 28 (Billundvej) mellem Vandel og 

Bredsten, suppleret med en omfartsvej syd om Ny Nørup og ny tilslutning 

til Rute 441 syd for Bredsten (Lilla linie, i det følgende betegnet Udbygningsløsningen). 

Ny motortrafikvej i eget tracé mellem Vandel og Bredsten (Rød linie, i det 

følgende betegnet Regionplanlinien). 

Motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten i et sydligere tracé (Blå linie, i 

det følgende betegnet Sydlig Linie). 

Kombination af Regionplanlinien i vest og Sydlig Linie i øst (lyseblå linie). 

Kombination af Sydlig Linie i vest og Regionplanlinien i øst (lyserød linie). 

0-alternativ Ved vurderingen af vejanlæggets virkninger på miljøet vil det eksisterende 

vejnet suppleret med strækninger, som forudsættes anlagt, blive anvendt som 

sammenligningsgrundlag (det såkaldte 0-alternativ). Trafikken vil blive fremskrevet 

til år 2010, og følgende strækninger vil indgå:


Diagonalvejen Give - Horsens 

Motorvejen Herning - Bording 

Motorvejen Århus - Låsby 

Billund Omfartsvej 

Motortrafikvejen Brande - Ris 

Motortrafikvejen Herning - Brande. 

Trafik Det forventes at motortrafikvejen vil få en årsdøgntrafik på ca. 9.000 køretøjer i 

år 2010. Denne situation vil medføre sparet køretid. Det forventes at der vil 

kunne spares ca. 2 personskadeuheld pr. år på strækningen. Der er ikke betydende 

forskelle mellem alternativerne. 

Landskabsæstetisk 

og visuelle forhold 

Et nyt vejanlæg medfører en æstetisk og visuel påvirkning af landskabet. Effekterne 

for den aktuelle strækning vil, afhængigt af linievalg, påvirke landskabet 

lokalt i forskellig grad. 

Udbygningsløsningen er mest skånsom i forhold til landskabet til trods for omfattende 

ændringer i terræn og bevoksning på begge sider af Billundvej. Vejens 

placering er kendt, der inddrages ikke nyt landskab, og skovbryn kan genplantes. 

Vejbredden øges, og hældningen på dæmningsskråningerne ændres fra ca. 

1:1 til 1:2, hvilket medfører et betragteligt bredere vejanlæg med omfattende 

dæmninger og afgravninger, specielt ved krydsningen af Vejle Ådal. Erstattes 

den nuværende dæmning af en åben landskabsbro, kan den visuelle og fysiske 

sammenhæng i ådalen genoprettes, hvilket landskabsæstetisk er en forbedring i 

forhold til i dag. Nye vejanlæg i tilknytning til Hærvejen vil medføre et omfattende 

teknisk anlæg tæt på det kulturhistoriske område med betydelige ændringer 

i terræn og bevoksning. Den østlige strækning følger Regionplanlinien. 

Regionplanlinien samler de tekniske anlæg på tværs af Vejle Ådal i en bred 

korridor, og den visuelle påvirkning fra de to tekniske anlæg vil være betydelig. 

Broen over ådalen har markante dæmningsopbygninger på begge dalsider, og 

den visuelt positive effekt af landskabsbroen reduceres af den negative effekt af 

den fortsat eksisterende dæmning, der ligger som visuel og fysisk barriere i 

ådalen. Erstattes dæmningen af en åben landskabsbro eller fjernes den helt, kan 

den fysiske og visuelle sammenhæng i ådalen genoprettes, hvilket landskabsæstetisk 

er en forbedring i forhold til nu. Nye vejanlæg i tilknytning til Hærvejen 

vil medføre et teknisk anlæg tæt på det kulturhistoriske område med betydelige 

ændringer i terræn og bevoksning. Den østlige strækning anlægges i et tracé 

fri af Billundvej. Visuelt kan de to vejanlæg adskilles af terræn og beplantning. 

Sydlige linie vil medføre de største ændringer, idet der skabes en ny markant, 

fysisk og visuel landskabsbarriere. Naturområdet med Vejle Ådal som særligt 

landskabselement vil blive berørt i væsentligt omfang. Broen vil ligge højt og 

synligt med dæmningsopbygning på dalens østside, og områdets naturprægede 

karakter forstyrres. Isoleret set kan buebroen dog arkitektonisk udformes så der 

visuelt er overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Kulturlandskabet 

med Firehøje vil overordnet blive påvirket, selvom Hærvejen allerede fremstår 

som almindelig vej med en p-plads skåret helt ind i landskabsformationen, der 

danner basis for Firehøje. Øst for ådalen berøres ingen væsentlige visuelle


landskabselementer direkte, men overførte lokalveje vil ligge som visuelle barrierer. 

Planforhold Vejanlægget berører områder der er udpeget som værdifulde landskaber, 

særligt værdifulde naturområder, områder til ny natur, områder med drikkevandsinteresser, 

områder med særlige drikkevandsinteresser, regionale friluftsområder 

samt kulturmiljøer. Desuden berøres op til fem §3-beskyttede naturområder 

og op til ni §4-beskyttede jorddiger, afhængig af hvilken linieføring 

der vælges. 

Jordbrugsinteresser Anlæg af en vej gennem et landbrugsområde berører de landbrugsejendomme 

der skal afgive jord og eventuelt bygninger til vejanlægget. For ejendomme 

med husdyrproduktion kan afståelse af arealer betyde at der skal findes nye 

arealer til udbringning af gødning for at produktionen kan opretholdes. Regionplanlinien 

mellem Vandel og Ny Nørup kombineret Sydlig Linie mellem 

Ny Nørup og Bredsten vil give de mindste gener for landbrugsejendommene. 

Landskab og 

jordbund 

Flora, fauna 

og økologi 

Ved Vejle ådal findes den væsentligste konflikt med et eventuelt vejanlæg. 

Udbygningsløsningen vil være det mindste indgreb i landskabet, også selvom 

Udbygningsløsningen vil medføre en forøgelse af den eksisterende barriere på 

tværs af ådalen. Hvis den eksisterende dæmning over Vejle ådal derimod bliver 

erstattet af en ny bro, vil det være en væsentlig forbedring i forhold til i dag. 

Regionplanlinien vil medføre et stort indgreb i landskabet. Barrierevirkningen 

af den nye dalbro vil dog være mindre end ved en eventuel udvidelse af den 

gamle dæmning over Vejle ådal. Hvis den eksisterende vej og dæmning fjernes, 

vil Regionplanlinien være en forbedring på linie med Udbygningsløsningen. 

Den Sydlige Linie vurderes at være det største og mest alvorlige indgreb i landskabet, 

især i Vejle ådal, men også for Firehøje, gravhøjen ved Lille Lihme 

samt ved Ravning ejerlaug. 

Påvirkninger af flora, fauna og økologiske forhold afhænger af hvilken linieføring 

der vælges: 

Udbygningsløsningen vil være det mest skånsomme for naturområderne. 

Udbygningsløsningen vil dog forstærke barrierevirkningen gennem Gødding 

Skov. Hvis den eksisterende vej udbygges ved at øge bredden på 

dæmningen, vil det medføre at underføringen bliver endnu længere, mørkere 

og dermed ringere som faunapassage. Ved at gennempresse faunarør 

og forsyne underføringen med banketter langs vandløbet kan de negative 

virkninger ved forlængelsen af underføringen til en vis grad afbødes. Det 

optimale vil være at erstatte dæmningen med en dalbro. 

Regionplanlinien vil forstærke barrierevirkningen af den eksisterende Rute 

28 gennem Gødding Skov. Regionplanlinien vil ødelægge værdifulde naturområder 

i Lille Gødding Skov. Rydning i skoven vil betyde at de økologiske 

kår for skovbundes dyr og planter forsvinder. Regionplanlinien vil 

passere Vejle ådal på en dalbro tæt på det eksisterende vejtracé. Broen fri-


holder åen og de vandløbsnære arealer og tillader passage af dyr og mennesker. 

Det anbefales at den nuværende dæmning over Vejle Å fjernes, så 

plantesamfundene og den sammenhængende natur langs Vejle Å genoprettes. 

Som minimum skal der etableres rør og banketter langs vandløbet under 

den eksisterende dæmning. Regionplanlinien vil berøre området til ny 

natur på Lille Lihme Østermark. Vejanlægget vil afskære Møgelmoses 

nordlige del som bliver isoleret fra mosen såvel hydraulisk som økologisk, 

og kan medføre problemer med trafikdræbte dyr. Det vurderes at den nordlige 

del af Møgelmose er mindst værdifuld, og at der ikke lever spidssnudet 

frø. 

Sydlig Linie vil berøre skovbrynet langs et skovområde vest for Møllemarkshus 

og danne en ny barriere for vildtet mellem skoven og det åbne 

land. En ny ådalskrydsning udføres som en dalbro der friholder åen og de 

vandløbsnære arealer og tillader passage af dyr og mennesker. Den gamle 

vejdæmning vil dog stadig udgøre en barriere selvom faunarør og banketter 

vil forbedre forholdene. Også den Sydlige Linie vil gennemskære værdifuld 

skræntskov i Vejle ådal. Sydlige Linie vil danne en barriere mellem 

områder udpeget til ny natur på Lille Lihme Østermark og naturområderne 

omkring Randbøldal. Sydlig Linie berører ikke Møgelmose direkte, men 

vil lægge en barriere syd for mosen. 

Kombinationen af Sydlig Linie og Regionplanlinien vil tangere den sydlige 

udkant af Stakkelsmose som er levested for spidssnudet frø. 

De øvrige virkninger af kombinationsløsningerne er de samme som nævnt for 

Regionplanlinien og Sydlig Linie. 

Alle linier vil gennemskære den nordlige del af dalpartiet ved Dybdal bakke/Katdal. 

Det planlagte vejanlæg forventes ikke at påvirke arter der er omfattet af EF- 

Habitatdirektivets bilag IV, uanset hvilken linieføring der vælges. 

Kulturhistorie En ny vej i et landskab uden veje vil altid medføre forringelser af kulturmiljøet. 

Alle alternativer krydser Hærvejen og berører kulturmiljøet omkring denne. 

Tilslutningsanlægget syd for Bredsten vil berøre en jernalderboplads. 

Udbygningsløsningen vil kræve fjernelse af en gravhøj i Gødding Skov. 

Højen er stærkt beskadiget og afgravet fra alle sider. Højen er kun fundet 

fredningsværdig fordi den ligger ved Hærvejen. Skov- og Naturstyrelsen 

har meddelt tilladelse til at højen kan fjernes, idet det vil være det mest 

skånsomme overfor landskabelige og kulturhistoriske værdier at motortrafikvejen 

anlægges som udvidelse af den eksisterende vej. 

Regionplanens linieføring gennemskærer et område ved Bredstenlund hvor 

der er gjort fund af en boplads fra førromersk jernalder. Regionplanens linieføring 

berører 100 m beskyttelseszonen ved en gravhøj i Gødding Skov. 

Regionplanlinien vil berøre den nordlige del af ejerlauget for landsbyerne 

Store Lihme og Ravning uden at berøre det udpegede kulturmiljø.


Sydlig Linie berører 100 m beskyttelseszonen for en gravhøj øst for Randbølgård 

Plantage ved tilslutningen til Rute 28. Sydlig Linie påvirker udsigten 

fra Firehøje, som er en del af et kulturmiljø med en væsentlig rekreativ 

og landskabelig værdi. Linieføringen berører også 100 m beskyttelseszonen 

og passerer tæt forbi en markant beliggende gravhøj ved Lille Lihme. 

Linieføringen gennemskærer ejerlauget for landsbyen Store Lihme, passerer 

tæt forbi bebyggelsen og påvirker indtrykket af en landsby hvor gårdene 

er blevet liggende i bykernen. Sydlig Linie gennemskærer stjerneudskiftningsmønsteret 

ved landsbyen Ravnings ejerlaug. Ejerlauget er udpeget 

som kulturmiljø, idet udskiftningsmønstret er tydeligt markeret af bevarede 

hegn, diger og veje. 

Friluftsliv Den nye vej giver mere støj i det åbne land og forstyrrer naturoplevelsen. Den 

eksisterende landevej gennem Ny Nørup vil blive aflastet for trafik til glæde for 

cyklister og gående. Alle alternativer krydser den rekreative stirute ved Hærvejen, 

som dog vil bliver opretholdt, uanset hvilket alternativ der vælges. 

Regionplanlinien og udbygningsløsningen vil delvis afskære adgangen til det 

rekreative stisystem såvel øst som vest for Vejle Å. Regionplanlinien vil ødelægge 

skovlegepladsen og andre rekreative faciliteter øst for Vejle Å. 

Den Sydlige Linie vil passere forbi Firehøje som har høj rekreativ værdi. Den 

Sydlige Linie vil også medføre en øget støjpåvirkning af Firehøje og Vejle ådal. 

En del mindre adgangsveje i det åbne land vil blive lukket. Udbygningsløsningen 

vil medføre lukning af 6 mindre veje. Hvis Regionplanlinen vælges, vil i alt 

5 mindre veje blive lukket. Hvis Sydlig Linie vælges vil 4 mindre adgangsveje 

blive lukket. Dette vil betyde omveje for lokale cyklister og gående. 

Overfladevand Mulige recipienter for vejvand er Vandel Bæk, Vejle Å, Stakkelsmose, 

Møgelmose, Engelsholm Bæk, Engelsholm Sø, Store Lihme Bæk, Troldborg 

Bæk og Kjeldkær Bæk. 

Koncentrationen af miljøfremmede stoffer i vejvandet kan overstige de gældende 

kvalitetskrav for ferskvandsområder, selv efter fortynding i vandløbene. 

Da afstrømningen fra vejen periodisk vil overstige vandføringen i de små recipienter, 

kan vejvandet komme til at udgøre en betydelig del af vandføringen i 

disse. Afstrømningen fra vejen vil derfor blive reguleret med forsinkelsesbassiner. 

Det anbefales desuden at vejvandet ledes gennem beplantede bassiner med permanent 

vandspejl og lang opholdstid (3 døgn). Herved bundfældes en stor del 

af de miljøfremmede stoffer der er bundet til partikler, og dermed sikres 

vandkvaliteten i de højt målsatte vandløb. Bassinerne bør dimensioneres sådan 

at der højst sker overløb én gang hvert 5. år. Det vurderes at vejvandet med disse 

tiltag ikke vil forringe vandkvaliteten i recipienterne. 

Grundvand Under normale driftsforhold på den nye vej vil der ikke være risiko for 

forurening af grundvandet. Ved uheld, f.eks. væltede tankbiler eller lignende, 

hvor der sker efterfølgende spild af miljøfremmede stoffer, kan der være risiko


for lokal forurening af private brønde der indvinder fra de mindre velbeskyttede 

sekundære grundvandsmagasiner. 

Luft og klima Anlæg af motortrafikvejen mellem Vandel og Bredsten vil betyde en minimal 

stigning i udledningen af luftforurenende stoffer, f.eks. NOx, CO, HC og partikler, 

uanset hvilket alternativ der vælges. Projektet medfører en lille forøgelse af 

det samlede energiforbrug samt emission af CO2. Det er vurderet at den nye vej 

ikke vil have negative virkninger på klimaet eller modvirke Danmarks forpligtelse 

til reduktion af CO2-udledning. 

Støj Anlæg af motortrafikvejen vil medføre at enkeltliggende beboelsesejendomme 

tæt ved vejen vil blive belastet med et støjniveau over 55 dB(A), uanset hvilket 

alternativ der vælges. Uanset valg af linieføring vil vejprojektet medføre en reduktion 

af støjbelastningstallet (SBT) på 29, og det samlede antal støjbelastede 

boliger reduceres med 66 hvis der etableres et fuldt tilslutningsanlæg syd for 

Bredsten. Hvis vejprojektet gennemføres med signalanlæg ved Bredsten vil det 

medføre en reduktion af støjbelastningstallet (SBT) på 23, og antallet af støjbelastede 

boliger reduceres med 34. 

Lys Det forudsættes at der ikke opsættes lys langs vejen. Bilernes lys vil dog øge 

lyspåvirkningen i et ellers svagt lyspåvirket område. Især den Sydlige Linie vil 

give øget lyspåvirkning i hidtil uforstyrrede, mørke områder. 

Råstoffer og affald Anlæg af motortrafikvejen vil medføre et stort jordoverskud på 430.000 m 3 for 

Udbygningsløsningen, 750.000 m 3 for Regionplanlinien og 660.000 m 3 for den 

Sydlige Linie. Der er derfor anvist en række områder hvor der kan etableres 

varige jorddepoter. Forbrug af råstoffer til vejprojektet er på nationalt plan lille 

og skønnes ikke at udgøre et råstofmæssigt problem. Det skal indbygges i projektet 

at potentielt genanvendelige materialer skal udnyttes og ikke deponeres 

på affaldsdeponi, samt at bygge- og anlægsaffaldet i projektet genanvendes i 

overensstemmelse med kommunalt regulativ. 

Forurenet jord Udbygningsløsningen vil berøre lokalitet 605-00811 hvor der er foretaget 

oprensning af benzinforureningen. Der vil blive foretaget anlægsarbejde i forurenet 

vejrabatjord. Al vejrabatjord forventes genanvendt internt i forbindelse 

med projektet. 

Afledte socioøkonomiske 

effekter 

De af vejprojektets miljøvirkninger afledte socioøkonomiske effekter vurderes 

at være af begrænset karakter og berører ikke samlede befolknings- eller erhvervsgrupper. 

Konklusion 

Ødelagte naturområder lader sig til en vis grad genoprette. Eksempelvis kan 

moseområder og vandhuller erstattes med nye som, hvis de er udformede på 

den rigtige måde, kan udgøre fine levesteder for en lang række dyr og planter. 

Skov der fældes, kan erstattes af nytilplantninger, selvom der går mange år før 

der bliver skabt en skovbiotop af samme værdi og karakter som Lille Gødding 

Skov.


Ved fjernelse af kulturhistoriske enkeltelementer vil disse være tabt for altid. 

Uforstyrrede kulturlandskaber og kulturmiljøer der gennemskæres af veje, vil 

blive ødelagte og vil ikke kunne genoprettes med mindre vejanlægget helt fjernes. 

Udbygningsløsningen vil være den mest skånsomme, og Regionplanlinien 

vil medføre færre konsekvenser for kulturhistoriske interesser end den Sydlige 

Linie. 

Rekreative faciliteter kan ofte flyttes til nye steder hvis de bliver berørt af vejanlæg, 

men rekreative interesser der knytter sig til landskaber, naturområder og 

fortidsminder, vil blive ødelagt og kan ikke umiddelbart genoprettes. 

Ved at samle større tekniske anlæg i korridorer bliver påvirkningen af det åbne 

land med støj, lys, vejsalt, støvpartikler og anden lokal luftforurening koncentreret 

på et sted. Ved at lægge de nye vejanlæg ud i hidtil uforstyrrede områder 

bliver påvirkningerne fra lys, støj, salt, luftforurening mv. spredt over et større 

areal. Herved bliver områderne med åbent, uforstyrret landskab til stadighed 

mindre. Specielt Sydlige Alternativ vil medføre øget påvirkning af hidtil uforstyrrede 

områder. 

Generelt vurderes det derfor at Udbygningsløsningen vil indebære langt færrest 

negative konsekvenser for miljøet. Regionplanlinien indebærer samlet set færre 

negative miljøpåvirkninger end den Sydlige Linie. 

Afværgeforanstaltninger 

Anlægsfasen Der skal udarbejdes en miljøledelsesplan for anlægsarbejdet med følgende 

retningslinier: 

Der stilles krav til entreprenørerne om særlige hensyn f.eks. at undgå kørsel, 

placering af jord, materiel m.v. i lavbundsarealer og naturområder. 

Overfladeafstrømning fra de blottede jordflader opsamles i bassiner hvor 

jordpartiklerne bundfældes inden vandet ledes til vandløb og søer. 

Under anlægsarbejdet skal vandgennemstrømning i vandløbene opretholdes 

af hensyn til fisk og andre vandlevende dyr. 

Der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser, og eventuelle fund indberettes 

til Rigsantikvaren eller det lokale museum (iflg. Museumsloven). 

Støjpåvirkninger i anlægsfasen bliver begrænset ved at der stilles støjkrav 

til materiellet, og ved at arbejdet tilrettelægges, således at støjgenerne begrænses. 

Genanvendelige materialer udnyttes og må ikke deponeres på affaldsdeponi. 

Forurenet vejrabatjord som opgraves, bliver genanvendt i projektet. 

Overskudsjorden fra vejanlægget udlægges som kunstige landskabsformer. 

Disse placeres bynært bl.a. omkring tilslutningsanlægget syd for Bredsten.


Driftsfasen For at mindske de negative miljøpåvirkninger ved vejanlægget indbygges 

følgende afværgeforanstaltninger i projektet: 

Udbygningsløsningen 

Der etableres en beplantet faunabro i Gødding Skov. Faunabroen placeres i et 

område med bevoksning af nåletræ hvor der er skovbryn som kan fungere som 

ledelinier for vildtet. 

Ved Vejle Å vil den naturmæssigt optimale løsning være at erstatte dæmningen 

med en landskabsbro. Hvis dæmningen over ådalen opretholdes, bør den som 

minimum forsynes med banketter langs begge sider af vandløbet. Der bør også 

presses faunarør igennem højere oppe i terræn på begge sider af vandløbet. 

På begge sider af Rodalvej etableres faunapassager under vejen i form af et rør 

med en diameter på 1,5 m, for at tilgodese dyr som pindsvin, gnavere, padder, 

krybdyr m.v. 

Der etableres en fælles underføring for både dyr og mennesker langs Rodalvej 

ved at lave ekstra bredde i underføringen så der bliver minimum 1 m langs 

begge sider af vejen til en dyresti. 

Fra krydsningen af Tørskindvej er der foreslået de samme faunapassager som 

ved Regionplanlinien. 

Regionplanlinien 

For at tilgodese kronvildtets spredning på tværs af den nye vej bygges en beplantet 

faunabro i Gødding Skov. Broen vil blive lagt i et område med nåletræsbevoksninger 

og skovbryn der kan bruges af vildtet som skjulesteder og 

ledelinier. Faunabroen skal krydse både den nye vej og den eksisterende Billundvej 

der ombygges til cykelsti. 

For at kompensere for indgrebet i skoven anbefales det at den nuværende Billundvej 

fjernes på strækningen fra Hærvejen til Førstballevej. Herved undgås at 

der bliver et større område der er præget af påvirkninger fra vejen. Samtidig vil 

der være mulighed for at genplante det tidligere vejareal med forskellige træarter. 

I Lille Gødding Skov etableres en faunapassage under vejen i form af et rør 

med en diameter på 1,5 m for at sikre gode spredningsmuligheder for ræv, 

grævling og pindsvin. 

Der etableres en fælles underføring til faunaen kombineret med adgangsvejen 

til et dambrug. Underføringen vil kunne bruges af lastbiler og selve vejen er en 

grus/jordvej med meget lidt trafik. 

Der opføres en ca. 195 m lang landskabsbro over Vejle Å. Den naturmæssigt 

bedste løsning vil være at den eksisterende dæmning over ådalen nedrives når 

broen er opført. Hvis dæmningen bevares skal der etableres faunapassager og 

banketter gennem dæmningen på begge sider af Vejle Å.


Som erstatning for de stier der bliver afbrudt ved Regionplanlinien kan der laves 

nye stier under dalbroen. 

Skovlegepladsen i den tidligere grusgrav syd for Rute 28 vil kunne flyttes til et 

andet sted i nærheden efter nærmere aftale med Randbøl Statsskovdistrikt. 

Der laves en faunapassage med en diameter på 1,5 m under motortrafikvejen 

syd for fredskoven ved Ramsherred. 

Det anbefales at der graves to nye vandhuller som erstatning for det vandhul 

ved Nyholm der bliver berørt af linieføringen. 

Ved Møgelmose anlægges faunarør/ paddepassager. Passagerne ved Møgelmose 

lægges tættere end normalt af hensyn til padderne. Det anbefales at der opsættes 

paddehegn i forbindelse med disse passager. 

Ved passagen af Møgelmose anlægges nye vandhuller til erstatning for dem der 

bliver berørt af vejen. Det anbefales at der etableres 2 nye vandhuller nord for 

vejen og 2 syd for vejen i min. 50 m afstand fra vejanlægget. Den endelige placering 

fastlægges efter aftale med amtets naturafdeling. 

Ved Møgelmose etableres en faunapassage under vejen i form af et rør med en 

diameter på 1,5 m. Hjortevildt (rådyr) er nødt til krydse den nye vej. Det anbefales 

at opsætte skilte for at advare bilister om krydsende vildt. 

Sydlig Linie 

Der vil blive etableret en blivende beplantning mellem af gravhøjene Firehøje 

og Sydlig Linie for at modvirke at trafikken på motortrafikvejen visuelt forstyrrer 

udsigten fra Firehøje. 

I Gødding Skov etableres en faunabro for at tilgodese spredningen af bl.a. 

kronvildt. Ved den eksisterende vej kan det, på baggrund af den forventede 

mindre og langsommere trafik, overvejes at lade dyrene krydse hen over vejen. 

Faunabroen vil enten blive etableret i forbindelse med anlæg af motortrafikvejen 

eller på et senere tidspunkt. 

Der etableres en ca. 215 m lang landskabsbro over Vejle Å. Den eksisterende 

dæmning over ådalen opretholdes og vil stadig udgøre en barriere. Barrierevirkningen 

vil kunne formindskes ved etablering af banketter langs begge sider 

af vandløbet og gennempresning af rør, der tillader passage af landlevende dyr 

højere oppe i terrænet. 

Der laves en faunapassage med en diameter på 1,5 m under motortrafikvejen 

syd for Stakkelsmose. 

Syd for Møgelmose etableres faunapassage under vejen i form af et rør under 

en diameter på 1,5 m for at tilgodese dyr som pindsvin, gnavere, padder, krybdyr 

m.v.


Kombinationsløsninger 

Hvis kombinationsløsningerne vælges vil placeringen af faunapassager være 

identiske med henholdsvis Regionplanlinien og Den Sydlige Linie fra krydsningen 

ved Tørskindvej. 

Alle linier 

Alle steder hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning anlægges faunarør. Rørene 

placeres med ca. 250 m mellemrum ved f.eks. levende hegn eller jord- og 

stendiger. Der bør være et lag af sand eller lignende i bunden af røret. Rørenes 

diameter skal have en diameter på min. 0,5 m. 

Der opsættes hegn og beplantning der skal lede dyrene frem til faunapassagerne. 

Der hegnes omkring alle tilslutningsanlæg for at forhindre at vildtet forvilder 

sig derind. 

Alle vandhuller der bliver berørt af den nye vej erstattes af nye vandhuller. 

Der plantes ny skov og udlægges nye moseområder som erstatning for dem der 

går tabt ved anlæg af vejen. 

Der sprøjtes ikke med ukrudtsbekæmpelsesmidler langs vejen. 

For at få bundfældet forurenende stoffer ledes vejvand via åbne grøfter eller 

ledninger til forsinkelsesbassiner med vegetation, hvor vejvandet får en opholdstid 

på min. 3 døgn. Der installeres olieudskiller og lukkemekanisme på 

afløb fra forsinkelsesbassiner, så det bliver muligt at opsamle forurenede stoffer 

ved evt. spild. 

Af hensyn til smittefare med Egtvedvirus for fisk i dambrug skal broen over 

Vejle Å udføres med kantopsamling af vejvand, uden bump eller sving og uden 

mulighed for parkering. Forsinkelsesbassiners lukkemekanisme giver mulighed 

for at desinficere vandet i bassinerne inden det ledes ud. 

Uanset valg af linieføring vil det eksisterende net af nationale og regionale cykelruter 

blive opretholdt.


Formål med 

vejanlægget 

3 Baggrund, omfang og metode 

Motortrafikvejen Vandel-Bredsten indgår i en samlet plan for udbygningen af 

det overordnede vejnet i Vejle Amt. Projektet skal medvirke til at opfylde amtets 

trafikpolitiske målsætning om at forbedre trafiksikkerheden og udvikle vejstrukturen 

i amtet, så den tilfredsstiller fremtidens behov og efterspørgsel. Motortrafikvejen 

mellem Vandel og Bredsten har bl.a. til formål at forbedre forholdene 

for trafikken mellem Vejle og det vestlige opland, herunder Billund. 

Fase 1 I perioden august - december 1997 blev der udarbejdet en fase 1 rapport, der 

beskriver de eksisterende forhold med hensyn til landskab, jordbund, økologi, 

flora, fauna, kulturhistorie, friluftsliv og planforhold indenfor en ca. 1 km bred 

undersøgelseskorridor omkring den foreslåede linieføring for Rute 28. Korridoren 

blev udpeget i samråd med Vejle Amt som det område der kan blive aktuelt 

for anlæg af en ny motortrafikvej. Undersøgelseskorridoren er vist på kort 1. 

For offentlig- 

hedsfase 

På denne baggrund udsendte Vejle Amt i maj 2000 en folder, og i forbindelse 

med 1.offentlighedsfase 29. maj - 1. august 2000 indkom i alt 30 indsigelser 

ideer og forslag. Disse er indgået i det videre arbejde med optimering af projektet. 

3.1 Principper og metode for VVM 

VVM-procedure For alle større anlægsprojekter der kan få væsentlige konsekvenser for miljøet, 

skal der ifølge dansk og europæisk lovgivning udarbejdes en Vurdering af anlæggets 

Virkninger på Miljøet (VVM-redegørelse) inden der kan træffes endelig 

politisk beslutning om at gennemføre projektet. Formålet med at udarbejde 

en miljøvurdering er primært: 

At undersøge de miljømæssige konsekvenser, 

At give befolkning og beslutningstagere kendskab til de miljømæssige 

konsekvenser, 

At inddrage offentligheden i debatten omkring projektet, 

At sammenligne de alternative linieføringer med hensyn til grad af miljøpåvirkning, 

At indarbejde foranstaltninger, der kan afværge, mindske eller kompensere 

for negative effekter på miljøet. 

Inddragelse af offentligheden foregår ved to høringer:


En indkaldelse af ideer og forslag når projektet går i gang (1. 

offentlighedsfase). 

En fremlæggelse af projektforslaget og VVM-redegørelsen i minimum 8 

uger samt indkaldelse af indsigelser og bemærkninger (2. offentlighedsfase). 

Indhold En VVM-redegørelse skal ifølge planloven omfatte: 

En beskrivelse af projektet og de væsentligste alternativer. 

Beskrivelse af de nuværende forhold i projektområdet. 

En beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet (det 

såkaldte 0-alternativ). 

En vurdering af projektets virkninger på miljøforhold. 

En beskrivelse af hvad der kan gøres for at undgå, mindske eller kompensere 

for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger (de såkaldte afværgeforanstaltninger). 

En metodebeskrivelse og oversigt over eventuelle mangler i videngrundlaget. 

VVM-redegørelsen er udformet, så den opfylder de krav der stilles i VVMbekendtgørelsen 

(nr. 428 af 2. juni 1999). De undersøgte alternativer er behandlet 

ligeværdigt. Vejle Amt udpeger et hovedforslag i forbindelse med det endelige 

forslag til regionplantillæg. 

Projektoptimering På grundlag af tekniske undersøgelser og kortlægningen af miljøforholdene er 

der foretaget justeringer af vejprojektets linieføring og længdeprofil, så konflikter 

med omgivelserne undgås eller mindskes. Disse ændringer i vejprojektet er 

foregået som en iterativ proces mellem bygherre (Vejle Amt) og rådgivere 

(COWI, Rambøll og Møller & Grønborg) under inddragelse af miljøhensyn, 

vejtekniske og æstetiske overvejelser. 

Derudover er der i projektet indarbejdet kompenserende foranstaltninger (etablering 

af erstatningsbiotoper, faunapassager mv.), der kan begrænse vejprojektets 

negative virkninger på omgivelserne. Der er også givet forslag til midlertidige 

tiltag der gennemføres for at mindske de miljømæssige effekter i anlægsfasen.


4 Projektets udformning 

Vejprojektet omfatter en 9 km lang motortrafikvej som en forlægning af den 

eksisterende Rute 28 mellem Vandel og Bredsten fra forlagt Rute 28 øst for 

Vandel til Rute 441’s krydsning med Rute 28 syd for Bredsten (se kort 1). Desuden 

indgår en 2 km lang forlægning af Rute 18/441. Denne forlægning er en 

forudsætning for at der syd for Bredsten kan etableres et niveaufrit tilslutningsanlæg 

med 4 hanke. Forlægningen af Rute 18/441 krydser Kirkegade i Bredsten 

niveaufrit. Ved Kirkegade indgår et tilslutningsanlæg med 2 hanke. 

Forlægningen af Rute 28 er undersøgt i forskellige linieføringer, som nævnt 

nedenfor. Alle linieføringerne muliggør, at der etableres et niveaufrit 

tilslutningsanlæg med 2 hanke ved Tørskindvej syd for Ny Nørup. I de 2 

nordligste linieføringer indgår et niveaufrit tilslutningsanlæg med 2 hanke ved 

Hærvejen mellem Vandel og Ny Nørup. 

Vejen er dimensioneret til en årsdøgntrafik på mellem 9.000 og 13.000 biler 

hvilket svarer til 50-70% af vejens kapacitet. Profilet etableres så det er muligt, 

enten ved anlæg af vejen eller på et senere tidspunkt, at etablere et 3-sporet profil 

(2+1). Ud over de 3 kørespor etableres en trafiksikkerhedszone på 7 m i hver 

vejside, som er fri for påkørselsfarlige genstande. Denne er udformet, så 

køretøjer der utilsigtet forlader køresporet, ikke vælter. 

Tværprofilets samlede bredde er således 24,5 m med plads til 3x3,50 m kørebaner, 

2x0,5 m kantbaner, 2x2,5 m yderrabatter og 2x4 m brede kombinerede 

banket og trug arealer, hvor sidefaldet/anlægget ikke bliver stejlere end 5. 

Detaljeret trafikteknisk beskrivelse fremgår af Vejteknisk Notat, som er udarbejdet 

af Rambøll. Endvidere er der udarbejdet skitseprojekter på oversigtplaner 

for hver hovedlinie i mål 1:5.000 med tilhørende længdeprofiler for hovedlinierne 

og de skærende veje. 

Tilslutningsanlægget ved Bredsten kan eventuelt anlægges i etaper, således at 

udgiften til anlæg af et fuldt udbygget niveaufrit tilslutningsanlæg udskydes. En 

første etape kan indeholde etablering af et 4-benet signalanlæg ved udbygning 

af eksisterende signalanlæg mellem Rute 441 og Rute 28. Herved udskydes forlægningen 

af Rute 18/441 og etableringen af et hankeanlæg til en senere fase. 

Se beskrivelse og illustrationer i kapitel 8.


4.1 Undersøgte alternativer 

I denne VVM-redegørelse er følgende alternativer undersøgt: 

Sideudvidelse af den eksisterende Rute 28 (Billundvej) mellem Vandel og 

Bredsten, suppleret med en omfartsvej syd om Ny Nørup og en forlægning 

af vejen til et nyt tracé mellem Ny Nørup og Bredsten samt ny tilslutning 

til Rute 441 syd for Bredsten (Lilla linie, i det følgende betegnet Udbygningsløsningen) 

Ny motortrafikvej i eget tracé mellem Vandel og Bredsten (Rød linie, i det 

følgende betegnet Regionplanlinien). 

Ny motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten i et sydligere tracé (Blå linie, 

i det følgende betegnet Sydlig Linie). 

Kombination af Regionplanlinien i Vest- og Sydlig Linie i øst (lyseblå linie). 

Kombination af Sydlig Linie i Vest og Regionplanlinien i øst (lyserød linie). 

0-alternativet I VVM-redegørelsen er alle miljøforhold vurderet i forhold til 0-alternativet 

som beskriver den situation hvor motortrafikvejen Vandel - Bredsten ikke anlægges. 

Det eksisterende vejnet inklusive følgende vejstrækninger, der forudsættes 

anlagt, og trafikken fremskrevet til år 2010 vil blive brugt som sammenligningsgrundlag: 

Diagonalvejen Give - Horsens 


Motorvejen Låsby - Århus 

Billund Omfartsvej 

Motortrafikvejen Brande - Ris 

Motortrafikvejen Herning-Brande. 

Af disse vejstrækninger er motortrafikvejen Brande - Ris og Diagonalvejen syd 

om Give endnu ikke vedtaget. 

4.2 Vejteknisk vurdering 

Med hensyn til vejgeometri er den sydlige linieføring den mest optimale løsning, 

da den indebærer det mest retlinede forløb og dermed de bedste oversigtsforhold. 

Forholdene for lokaltrafikken i området er uændrede, idet det nuværende 

vejnet opretholdes i sin helhed. Den aflagte landevej vil kunne benyttes 

som alternativ rute, hvis motortrafikvejen spærres, f.eks. i forbindelse med 

færdselsuheld. Ved den sydlige linieføring er der ikke trafikalt behov for tilslutningsanlæg 

mellem Bredsten og Vandel. 

Regionplanlinien har ikke så optimal en vejgeometri som den sydlige linieføring, 

idet linieføringen har relativt små kurveradier i forløbet syd om Ny Nørup.


Linieføring nord 

om Engelsholm Sø 

Der kompenseres dog i nogen grad for det kurvede forløb når/hvis forlægningen 

anlægges med et 2+1 profil. 

Regionplanlinien forudsætter, at den eksisterende vej på grund af landskabshensyn 

fjernes på strækningen mellem Hærvejen og Vandel omfartsvej, men 

opretholdes på strækningen mellem Ny Nørup og Hærvejen. Lokaltrafikken 

pålægges derfor ulemper i form af omvejskørsel mellem Hærvejen og Vandel. 

Da den aflagte landevej ikke opretholdes i sin helhed kan den ikke benyttes 

som alternativ rute, hvis motortrafikvejen spærres, f.eks. i forbindelse med 

færdselsuheld. 

Af hensyn til lokaltrafikken er det for Regionplanlinien forudsat, at der er etableres 

et tilslutningsanlæg ved Hærvejen. Der er ikke trafikalt behov for et tilslutningsanlæg 

syd for Ny Nørup. 

For Udbygningsløsningen gennem Gøddingområdet ved Vejle ådal er vejgeometrien 

ikke optimal, idet den eksisterende vejs forløb genbruges både vertikalt 

og horisontalt. Hvis det forudsættes at strækningen udbygges til 3 spor (2+1) 

fra starten, kan der dog opnås en sikkerhedsmæssig standard som gør, at det 

antageligt er forsvarligt at afmærke vejstrækningen som motortrafikvej. Uanset 

dette, vurderes vejgeometrien gennem Gøddingområdet, som væsentligt ringere 

i denne løsning end i regionplanlinien og den sydlige linieføring. 

Udbygningsløsningen forudsætter at den eksisterende vej fjernes på strækningen 

mellem Rodalvej og Vandel omfartsvej. Lokaltrafikken pålægges derfor 

store ulemper i form af omvejskørsel mellem Rodalvej og Vandel, bl.a. vil den 

eksisterende kommunevej gennem Vejle å-dal blive eneste mulige vejforbindelse 

for lokaltrafikken. Da den aflagte landevej ikke opretholdes i sin helhed 

kan den ikke benyttes som alternativ rute, hvis motortrafikvejen spærres, f.eks. 

i forbindelse med færdselsuheld. 

Ved udbygningsløsningen er der trafikalt behov for et tilslutningsanlæg ved 

Hærvejen og det bør af trafikale grunde overvejes også fra starten at etablere 

et tilslutningsanlæg ved Tørskindvej. 

4.3 Fravalgte alternativer 

I forbindelse med de offentlige høringer af regionplantillægget og VVMredegørelsen 

for Billund Omfartsvej kom der forslag om en linieføring nord om 

Engelsholm Sø. Linieføringen blev vurderet vejteknisk, trafikalt, landskabeligt 

og naturmæssigt af Vejle Amt (Vejle Amt 1999c). Denne linieføring er dog blevet 

opgivet af flere årsager: 

Linien vil ikke aflaste den nuværende Rute 28 tilstrækkeligt 

Linien vil berøre uforstyrrede landskaber 

Selvom den nordlige linieføring friholder Vejle ådal, vil den berøre andre 

værdifulde naturområder.


Syd-Syd Linien Det er undersøgt om den sydlige linie kunne flyttes mod syd i forløbet øst og 

vest for Ravningvej (se figur 4.1). Denne linieføring er siden blevet fravalgt af 

følgende årsager: 

Linien ville give negative konsekvenser for landbrugsstrukturen i området 

Linieføringen ville komme tæt på ejendommene i Bredstengårde 

Linieføringen ville komme indenfor 100 m grænsen for boringen ved Ravning 

Vandværk 

Linieføringen ville tangere det nordligste punkt i Kirkemose 

Linieføringen ville få større negative konsekvenser for stjerneudstykningen 

ved Ravning og komme tættere på bebyggelsen i Ravning by. 

Figur 4.1 Linieføringerne for de fravalgte linier nord om Ny Nørup og Syd-Syd 

Linien. 

Nord om Ny Nørup Det er undersøgt om det kunne lade sig gøre at føre motortrafikvejen nord om 

Ny Nørup (se figur 4.1). Linieføringen er blevet fravalgt af følgende grunde: 

Linien ville på grund af terrænforholdene blive placeret meget tæt (30-50 

m) på bebyggelsen. 

Linien vil medføre væsentlige landskabelige forringelser med store afgravninger 

og dæmninger i et varieret landskab med kuperet terræn. 

Linien ville gennemskære beskyttede jorddiger og en smal dal med §3registreret 

overdrev. 

Adgangsforholdene langs landevejen vest for Ny Nørup ville blive besværliggjort 

og det ville ikke være muligt at placere et tilslutningsanlæg nord 

for Ny Nørup på en hensigtsmæssig måde.


5 Trafikale konsekvenser 

5.1 Trafikmodel 

Der er gennemført trafikberegninger med udgangspunkt i den trafikmodel for 

Midt- og Vestjylland der blev benyttet i forbindelse med trafikberegninger 

vedr. Veje til Billund (Vejdirektoratet 1997). Trafikken fra basis-1994situationen 

er fremskrevet til 1999 med den konstaterede udvikling fra 1994 til 

1999 på landsplan. Endvidere er vejnettet udvidet med de nye veje i området, 

herunder: 

Esbjerg - Kolding-motorvejen 

Ødsted Omfartsvej 

Nørre Snede omfartsvej 

Lund omfartsvej 

1. etape af Rute 425's forlægning ved Billund. 

1999-trafikken er udlagt på 1999-vejnettet, en række rutevalg er kontrolleret, 

og den beregnede trafik er sammenlignet med nyere tællinger i området. På 

denne baggrund er der foretaget ændringer i vejnet eller trafikgrundlag. I nogle 

områder er der indlagt lokaltrafik som følge af trafik internt i en kommune der 

ikke kan beregnes direkte af modellen. 

5.2 Basissituationer, årsdøgntrafik 1999 og 2010 

1999-basissituationen er herefter lagt til grund for en fremskrivning til 2010 

efter samme principper som anvendt i beregningerne for Veje til Billund (Vejdirektoratet 

1997). Ud fra Vejdirektoratets generelle forventninger til udviklingen 

er trafikken fremskrevet med 22% for personbiler og 19% for last- og varebiler 

fra 1999 til 2010. 

Basisvejnettet er tilsvarende fremskrevet til 2010. Udover de i 1999-nettet nye 

veje suppleres med de veje, som forventes taget i brug inden anlæg af motortrafikvejen 

Vandel - Bredsten. Det drejer sig om: 

Motorvejen Århus - Låsby 


Brande omfartsvej 

Motortrafikvej Herning - Brande


Motortrafikvej Brande - Ris 

Diagonalvejen (Ringgive - Ris) - Ølholm - Uldum - Horsens 

Billund omfartsvej. 

Af disse strækninger er Diagonalvejen syd om Give og Motortrafikvejen Brande 

- Ris endnu ikke endeligt vedtaget. 

I beregningsforudsætningerne er det valgt at basisvejnettet 2010 indeholder en 

motortrafikvej fra Herning til Ølholm. Hvis Herning - Vejle etableres som motorvej 

vil det ikke ændre på trafikken mellem Vandel og Bredsten, selvom trafikmængden 

på Rute 441 påvirkes. Desuden vil motorvejen Herning - Vejle 

næppe være etableret i 2010. 

Strækningen Ødsted - Ny Højen - Vinding er ikke inddraget i basisvejnettet 

2010, idet denne strækning ikke er så langt fremme i planlægningsprocessen 

som Diagonalvejen syd om Give og Rute 18 Brande - Ris. Motortrafikvejen 

Ødsted - Ny Højen - Vinding påvirker i nogen grad trafikken på Rute 441, men 

vil ikke påvirke trafikmængden på strækningen Vandel - Bredsten. 

Udover fremskrivningen af trafikniveauet er det forudsat at der vil være den 

samme efterspørgsel efter biltrafik hvad enten der etableres nye veje eller ej. 

Der er således ikke regnet med trafikspring eller overflytning mellem transportmidler 

som følge at ændringer i vejnettet, men kun konsekvenser for rutevalget 

som ændres når der etableres nye veje. Trafikmodellens beregnede 2010årsdøgntrafik 

på basisnettet fremgår af Figur 5.1. 

Figur 5.1 Årsdøgntrafik år 2010 på basisnettet (0-alternativet).


5.3 Trafikberegninger med projektvejen årsdøgntrafik 

2010 

Projektvejen, Motortrafikvejen Vandel-Bredsten er lagt ind i trafikmodellen, og 

den forventede årsdøgntrafik er beregnet. De beregnede trafikmængder og effekter 

af Regionplanlinien og Udbygningsløsningen er ikke vist idet de svarer 

til dem der er vist for den Sydlig Linie. Figur 5.2 viser den forventede årsdøgntrafik 

hvis der etableres et 4-benet signalanlæg ved Bredsten. Den forventede 

årsdøgntrafik hvis der etableres et fuldt udbygget tilslutningsanlæg syd for 

Bredsten fremgår af Figur 5.3. 

Figur 5.2 Årsdøgntrafik år 2010 på basisnettet inklusive Motortrafikvejen Vandel 

- Bredsten med 4-benet signalanlæg i Bredsten (scenario 99). 

De beregnede trafikmængder indeholder ikke et tilslutningsanlæg ved Ny Nørup. 

Hvis der siden hen etableres et tilslutningsanlæg her, vil det betyde en øgning 

af trafikken på motortrafikvejen til 9.500 køretøjer på strækningen Vandel 

- Ny Nørup og til 10.400 på strækningen Ny Nørup - Bredsten. 

De beregnede trafikmængder - som de fremgår af fig. 5.2 og 5.3 - forudsætter at 

Rute 18 er udbygget til motortrafikvej fra Herning til Rute 13 ved Ølholm. Hvis 

denne beregning sammenlignes med en beregning, hvor der indgår motorvej på 

Rute 13 Herning – Vejle, vil det ikke påvirke trafiktallet på Rute 28 mellem 

Bredsten og Vandel. På Rute 18 nord for Bredsten falder den beregnede trafik 

med ca. 1.500 biler pr. årsdøgn, trafiktallet på Rute 441 syd for Bredsten falder 

med ca. 7-800 biler pr. årsdøgn og endelig vil trafiktallet på Rute 28 mod Vejle 

falder med ca. 7-800 biler pr. årsdøgn.


Hvis trafiktallene i figur 5.2 og 5.3 sammenlignes med en beregning hvor 

der er tilføjet en motortrafikvej syd om Vejle (Ødsted - Ny Højen – Vinding), 

fås følgende forskelle: trafiktallet på Rute 28 mellem Bredsten og 

Vandel forøges med 700 biler/årsdøgn. På Rute 18 nord for Bredsten stiger 

den beregnede trafik med ca. 600 biler pr. årsdøgn, trafiktallet på Rute 441 

syd for Bredsten stiger med ca. 2.500 biler pr. årsdøgn og endelig vil trafiktallet 

på Rute 28 mod Vejle falde med ca. 3.700 pr. årsdøgn. 

Figur 5.3 Årsdøgntrafik 2010 når Motortrafikvejen Vande l - Bredsten er anlagt 

med tilslutningsanlæg ved Bredsten (scenario 7).


Figur 5.4 Forskellen i årsdøgntrafik i forhold til 0-alternativet når Motortrafikvejen 

Vandel - Bredsten og tilslutningsanlægget ved Bredsten er anlagt. 

5.4 Effektberegninger 

På baggrund af trafikberegningerne er der gennemført en række effektberegninger 

i form af sparet tid og kørselsforbrug, samt miljø- og sikkerhedsmæssige 

effekter på den del af vejnettet hvor trafikken ændres mærkbart som følge af 

Projektvejen. Effekterne er beregnet i forhold til 0-alternativet. Effektberegningerne 

for Motortrafikvejen Vandel - Bredsten fremgår af Tabel 5.1.


Type Kr. pr. 

enhed 

Prisniveau 

2000 

Tabel 5.1 Beregnede effekter ved anlæg af Motortrafikvejen Vandel - Bredsten 

dvs. besparelsen i forhold til 0-alternativet. 

Enhed Med tilslutningsanlæg 

ved Bredsten 

(Scenario 7) 

Antal 

Med tilslutningsanlæg 

ved Bredsten 

Værdi i mio. 

kr. 

Med signalanlæg 

ved 

Bredsten 

(Scenario 99) 

Antal 

Med signalanlæg 

ved 


Værdi i mio. 

kr. 

Tid – personbil 75,13 timer 40.352 3,03 37.200 2,79 

Tid - varebil 193,68 timer 2.380 0,46 1.458 0,28 

Tid – lastbil 272,68 timer 1.586 0,43 972 0,27 

Kørsel – personbil 0,82 1000 km -621 -0,51 -1.546 -1,27 

Kørsel - varebil 1,06 1000 km 2 0,00 -69 -0,07 

Kørsel – lastbil 1,79 1000 km 1 0,00 -46 -0,08 

Uheld 

antal 

person- 

1.979.331 skade 

2 4,18 0,48 0,95 

Støj 

uheld 

49.752 SBT 4 0,20 5 0,23 

Barriere og oplevet risiko 11.164 BRBT -5 -0,06 -12 -0,14 

Emission by 1 "1000 km" 117.457 0,12 143.854 0,14 

Emission land 1 "1000 km" -196.427 -0,20 -246.758 -0,25 

Drift og vedligehold 1.370 1000 kr. -780 -1,07 -834 -1,14 

Sum 6,59 1,72


6 Planforhold 

Metode I dette kapitel er der redegjort for nationale og internationale lovmæssige 

bindinger samt overordnede planforhold i området omkring de foreslåede linieføringer. 

De oplysninger der er gennemgået stammer fra Vejle Amt, Egtved 

Kommune, Randbøl Statsskovdistrikt samt Skov- og Naturstyrelsen og vedrører 

områder der er omfattet af: 

Internationale forpligtigelser f.eks. EF-Habitatdirektivet 

Gældende regionplan f.eks. udpegninger der har til formål at beskytte naturområder, 

kulturmiljøer, recipienter og grundvandsinteresser. 

Gældende kommuneplan f.eks. arealreservationer til byudvikling, veje, 

tekniske anlæg m.v. 

Naturbeskyttelsesloven f.eks. beskyttede naturtyper og diverse byggelinier 

Anden national lovgivning f.eks. reglerne vedrørende fredskovspligt i 

skovloven. 

6.1 Internationale forpligtelser 

EF-habitatdirektivet Ved indførelse af EF-habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) er Danmark forpligtet 

til at forholde sig til, om den planlagte motortrafikvej kan påvirke arter som 

er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. 

Direktivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger 

til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde 

for dyrearterne i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i 

Danmark. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse 

af arternes yngle- eller rasteområder. 

For en række arter i EF-habitatdirektivets bilag IV, gælder at deres udbredelse 

ikke er tilstrækkeligt kendt, eller at informationen (endnu) ikke er offentlig tilgængelig. 

De arter som kunne være relevante for området, er: odder, birkemus, 

sydflagermus, langøret flagermus, dvægflagermus, troldflagermus, vandflagermus, 

brunflagermus, damflagermus, spidssnudet frø, løgfrø, stor vandsalamander 

og markfirben. Anlæggets virkning på disse arter er vurderet i kapitel 10.


Værdifulde 

landskaber 

Særligt værdifulde 

naturområder 

6.2 Regionale planforhold 

Ifølge regionplanen for Vejle Amt 2001 - 2013 berører undersøgelseskorridoren 

områder som er udpeget til forskellige formål. For hvert tema nævnes hvilke 

retningslinier Vejle Amt har opstillet for området. 

Områderne omkring Vejle ådal, Katdal, Gødding Skov, Lille Gødding Skov, 

Randbølgård Plantage samt området mellem Randbølgård Plantage og Gødding 

Skov er udpeget som værdifulde landskaber (se kort 2). Disse skal ifølge regionplanen 

friholdes for bebyggelse og anlæg der ikke er lokalt nødvendige. I 

tilfælde af at byggeri tillades, skal der ske en nøje tilpasning til landskabet. 

Alle linieføringer gennemskærer værdifulde landskaber. 

Figur 6.1 Landskabet omkring Firehøje er udpeget som værdifuldt landskab og 

kulturmiljø i regionplanen. 

Løvskovspartierne i Gødding Skov og hele Lille Gødding Skov samt Vejle Å er 

udpeget som særligt værdifulde naturområder der skal bevares som naturområder 

med et mangfoldigt og varieret plante- og dyreliv. Områderne er vist på 

kort 2. 

Alle linieføringer krydser det særligt værdifulde naturområde ved Vejle ådal. 

Regionplanlinien gennemskærer særligt værdifulde naturområder i Lille Gødding 

Skov. 

Naturområder Gødding Skov, Rodal (omkring Vejle Å), Møgelmose, Stakkelsmose og 

Kirkemose er alle udpeget som naturområder. Ifølge regionplanen betyder det 

at de skal bevares som naturområder med et mangfoldigt og varieret plante- og 

dyreliv.


Alle de foreslåede linieføringer gennemskærer naturområder i større eller mindre 

grad, som beskrevet i kapitel 10. 

Ny natur Flere mindre arealer ved Lille Lihme er udpeget som områder der ifølge 

regionplanen skal give mulighed for at skabe mere sammenhængende natur. 

Regionplanlinien berører to mindre områder udlagt til ny natur ved Lille Lihme 

Østermark (se kort 4). 

Lavbundsarealer Undersøgelseskorridoren rummer flere mindre lavbundsarealer (se kort 3). 

Lavbundsarealer er potentielle naturgenopretningsområder. Alle er registreret i 

okkerklasse 4 og kan derfor ikke betragtes som okkerpotentielle. 

Særlige drikke- 

vandsinteresser 

Drikkevandsinteresser 

Nitratfølsomme 

områder 

Korridor til 

vejanlæg 

Følgende strækninger med lavbundsareal bliver berørt: 

Udbygningsløsningen berører 380 m (4 områder). 

Regionplanlinien berører 425 m (5 området). 

Sydlig Linie berører 640 m (5 området). 

Regionplan/Sydlig Kombination berører 245 m (4 områder). 

Sydlig/Regionplan Kombination berører 765 m (7 områder). 

Der er udpeget et område mellem Bredsten, Ravning og Ny Nørup med særlige 

drikkevandsinteresser (se kort 6). Her må der som hovedregel ikke placeres aktiviteter 

eller anlæg som kan true grundvandet. 

Resten af undersøgelseskorridoren er udpeget som område med drikkevandsinteresser. 

Aktiviteter som medfører særlig risiko for grundvandet, skal ifølge 

regionplanen så vidt mulig undgås. Følgende eksisterende indvindingsoplande 

til vandværker bliver berørt: 

Indvindingsopland til vandværk syd for Gødding berøres af eksisterende 

vej, Udbygningsløsningen og Regionplanlinien. 

Indvindingsopland til Ny Nørup vandværk berøres af eksisterende vej, Udbygningsløsningen 

og Regionplanlinie. 

Indvindingsopland til Store Lihme Vandværk berøres af alle linier. 

Indvindingsopland til Ravning Vandværk berøres af alle linier. 

Indvindingsopland til Lihmskov Vandværk berøres af alle linier. 

Flere af indvindingsoplandene er udpeget som nitratfølsomme områder. Det 

gælder indvindingsoplande til Gødding, Store Lihme og Ravning vandværker 

samt et område omkring Ravning. 

Alle de undersøgte linieføringer er angivet som arealreservation til motortrafikvej 

i Regionplanen for Vejle Amt. 

Rekreativ stirute I undersøgelseskorridoren findes følgende rekreative stiruter:


Kulturmiljøer, herunder 

Hærvejen 

Udflugts og friluftsområder 

Regional rekreativ stirute ad Ravningvej krydser Rute 28 nord for Ravning. 

Regional rekreativ stirute ad Randbølvej fra Vandel til Randbøl Kirke. 

Den nationale cykelrute Hærvejsruten krydses af Regionplanens linieføring 

og Sydlig Linie (henholdsvis nord og syd for Møllemarkshus). 

Ifølge regionplanen må der ikke placeres landskabs- eller miljøforringende anlæg 

eller disponeres på en sådan måde at der sker en forøgelse af motortrafikken 

som ændrer stiruternes nuværende karakter. 

Alle linieføringer krydser de rekreative stiruter ad Hærvejen og Ravningvej. 

Amtet har udpeget kulturmiljøer hvor der skal tages særligt hensyn til de kulturhistoriske 

interesser i forbindelse med bebyggelse, terrænændringer, beplantning 

samt etablering af tekniske anlæg. Placeringen af kulturmiljøerne 

fremgår af kort 5. 

Kulturmiljøet omkring Hærvejen gennemskæres af alle foreslåede linieføringer. 

Kulturmiljøet omkring Ravning ejerlaug gennemskæres af Sydlig Linie. 

Gødding Skov og Vejle ådal er i regionplanforslaget udpeget som udflugts- og 

friluftsområde. 

Alle linieføringer berører dette område ved Vejle ådal. 

Vandløb Vandløbene skal ifølge Vejle Amt sikres et naturligt og alsidigt dyre- og 

planteliv. Det planlagte vejanlæg vil, uanset linieføring, berøre Vejle Å som i 

amtets recipientmålsætning er målsat som B2 laksefiskevand. Derudover kan 

følgende recipienter blive indirekte berørt ved udledning af vejvand: 

Vandel Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk 

Stakkelsmose 

Møgelmose 

Store Lihme Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk 

Troldborg Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk 

Kjeldkær Bæk, ikke målsat 

Engelsholm Bæk, B1 gyde og yngelopvækstområde for laksefisk 

Engelsholm Sø. 

I kapitel 13 er der givet en nøjere vurdering af hvilke recipienter der skal modtage 

vejvand, og det er vurderet om målsætningerne påvirkes. 

Vindmøller Undersøgelseskorridoren rummer 3 vindmøller som er placeret nord for 

Ravning. 

Anlæg af vejen i den Sydlige Linie vil medføre konflikt med den sydligste af de 

tre vindmøller.


6.3 Kommuneplaner 

Egtved Kommune Ved landsbyen Store Lihme har Egtved Kommuneplan 1997 udlagt område 

vest for Tørskindsvej med "mulighed for nye boliger" og med "mulighed for 

erhverv". Dette område kan blive berørt af Sydlig Linie. 

6.4 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven 

Fredede områder På østsiden af Vejle ådal er der i 1963-64 tinglyst fredningsdeklaration på 

matrikel nr. 3ak, 3an og 3aø Ø. og V. Lihme. Fredningsdeklarationerne indebærer 

bl.a. forbud mod byggeri, tekniske anlæg, terrænændringer og rydning af 

skov. Det fredede område er vist på kort 5 og det bliver ikke berørt af linieføringerne. 

Beskyttede natur- 

typer (§3-områder) 

Alle heder, moser, strandenge, ferske enge og overdrev med et areal over 2500 

m², alle vandløb som er udpeget i regionplanen samt naturlige søer over 100 m² 

er omfattet af §3-i naturbeskyttelsesloven. Loven beskytter de nævnte naturtyper 

mod ændringer i tilstanden f.eks. i form af bebyggelse, opdyrkning, anlæg, 

tilplantning, dræning og opfyldning. Anlæg af en vej kræver dispensation fra 

beskyttelsen hvis der sker ændringer i tilstanden i §3-områder. Områderne er 

vist på kort 4. 

Tabel 6.1 Antal af §3- områder der berøres af de enkelte linieføringer. 

Vejle Å 

(lok. 6-2) 

Vandhul 

ved Moselund 

(lok. 

6-9) 

Mose ved 

Ny Nørup 

(lok. 6-8) 

Vandhul 

ved Nyholm 

(lok. 

6-17) 

Mose langs 

Vejle Å 

(lok. VB-3) 

Møgelmose 

(lok. 7- 

1) 

Vandhul 

ved motellet 

i Bredsten 

(lok. 

VB-8) 

Udbygningsløsningen x x x 

Regionplanlinien x x x x x 

Sydlig Linie x x x 

Kombination af Regionplanlinien 

Sydlig Linie 

Kombination af Sydlig 

Linie og Regionplanlinien 

x x 

x x x x x


Beskyttede sten og 

jorddiger (§4-diger) 

Dige i 

Gødding 

Skov 

Figur 6.2 Regionplanlinien berører dette vandhul ved Nyholm. 

Sten- og jorddiger er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §4. Ifølge bekendtgørelse 

nr. 642 (Miljø- og Energiministeriet 2000) er de sten- og jorddiger der er 

udpeget af amtsrådet omfattet af ordningen. Vejle Amt er pt. i gang med at registrere 

diger i landzonen. Gennemgravning samt hel eller delvis nedlæggelse 

af jorddiger i forbindelse med anlæg af veje kræver dispensation. Digerne er 

vist på kort 5. 

Tabel 6.2 Antal af §4-diger der berøres af de enkelte linieføringer. 

Dige i 

Lille 

Gødding 

Skov 

Udbygningsløsningen x x 

Dige 

ved 

Moselund 

Dige 

syd 

for Ny 

Nørup 

Dige 

øst for 

Nyholm 

Dige 

vest 

for 

Eskelund 

Dige 

ved 

Toftegård 

Dige 

nordvest 

for 

Store 

Lihme 

Dige 

nord 

for 

Store 

Lihme 

Regionplanlinien x x x x x x 

Sydlig Linie x x x xxxx x 

Kombination af Regionplanlinien 

og Sydlig 

Linie 

Kombination af Sydlig 

Linie og Regionplanlinien 

Fire 

diger 

ved 

Ravning 

Dige 

ved 

Bredstengårde. 

x x x x xxxx x 

x x x x x


Beskyttede fortidsminder 

med 100 m 

byggelinie 

Ifølge naturbeskyttelsesloven §12 er alle jordfaste fortidsminder fredede hvis de 

er mere end 100 år gamle. Omkring de fredede fortidsminder gælder ifølge naturbeskyttelsesloven 

§18 en 100 m beskyttelseszone hvor det er forbudt at foretage 

terrænændringer, beplantning samt opføre bygninger og tekniske anlæg. 

Fortidsminderne er vist på kort 5. 

Udbygningsløsningen vil berøre en fredet gravhøj ved Hærvejen. 

Regionplanlinien berører 100 m beskyttelseszonen for en gravhøj ved 

Hærvejen. 


Plantage samt 100 m zonen for en gravhøj på Lille Lihme Østermark. 

Sø- og åbyggelinie Ifølge naturbeskyttelseslovens §16 er det forbudt at bebygge, sætte 

campingvogne, foretage beplantning eller ændre i terrænet inden for 150 m fra 

søer med en vandflade på mindst 3 ha samt vandløb der er registreret med en 

beskyttelseslinie efter tidligere lovgivning. 

Alle linieføringer vil berøre åbyggelinie ved Vejle Å. 

6.5 Arealer omfattet af fredskovpligt 

Det fremtidige vejanlæg kan komme til at berøre arealer der er omfattet af fredskovspligt. 

Dette betyder at der skal søges dispensation fra skovloven hos det 

lokale statsskovdistrikt. Det vil sandsynligvis blive krævet at der rejses erstatningskov 

på et areal af mindst samme størrelse som det der bliver beslaglagt af 

vejanlægget. 

Alle linier berører arealer med fredskovspligt. Følgende arealer med fredskovspligt 

kan blive berørt: 

Randbølgård Plantage (lok. 5-1) 

Gødding Skov (lok. 5-4 og 6-1) 

Lille Gødding Skov (lok. 6-3) 

Plantage ved Ramsherred (lok. 6-1).


7 Landbrugsanalyse 

7.1 Formål 

Formålet med landbrugsanalysen er at beskrive de konsekvenser som den planlagte 

motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten vil have for landbrugsdriften. 

Konsekvenserne af de enkelte vejalternativer er vurderet. 

Anlæg af en vej gennem et landbrugsområde har en direkte påvirkning af de 

landbrugsejendomme der skal afgive jord og eventuelt bygninger til vejanlægget. 

Et nyt vejanlæg kan også betyde at marker bliver afskåret, så arealerne ikke 

længere uden gener kan drives sammen med resten af ejendommen. For ejendomme 

med husdyrproduktion kan afståelse af arealer medføre at der skal findes 

nye arealer til udbringning af gødning for at produktionen kan opretholdes. 

Overordnede veje virker i nogen grad som en barriere for udviklingen af landbrugsstrukturen. 

Det vil også gælde for den kommende vej mellem Bredsten og 

Vandel. Mulighederne for at gennemføre sammenlægninger og samdrift af 

ejendomme reduceres i nogen grad af vejanlægget. 

7.2 Beskrivelse af analysen 

For at få et overblik over landbrugsforholdene er der indsamlet data om de 

landbrugsbedrifter der har jorder inden for den korridor hvor vejen er planlagt. 

En bedrift defineres som ejede og forpagtede ejendomme, samt dyrehold. 

Via GLR og CHR (det Generelle Landbrugsregister og det Centrale Husdyrregister) 

er der indsamlet oplysninger om størrelse af bedrifternes ejede og forpagtede 

arealer, dyrehold på de enkelte ejendomme i bedriften m.m. På baggrund 

af de indsamlede data er behovet for udbringningsarealer beregnet for 

den enkelte bedrift. 

De indsamlede data er herefter sendt til ejerne af bedrifterne, både som en orientering 

og som kontrol af de indsamlede data. Det udsendte materiale bestod 

af en data-udskrift af de indsamlede oplysninger samt kort og luftfoto der viste 

bedriften set i forhold til de planlagte linieføringer. 

Det udsendte materiale har resulteret i en del henvendelser fra ejerne med rettelser 

til dataoplysningerne og spørgsmål til vejprojektet.


Generel beskrivelse af landbrugstrukturen 

Området omkring Bredsten og Vandel er præget af mindre og mellemstore 

landbrugsbedrifter der er koncentreret på strækningen fra Bredsten til vest for 

Nørup. På strækningen fra Nørup til Vandel er der store naturområder, så landbrugsdriften 

er ikke så intensiv i dette område se figur 7.1. 

Figur 7.1 Landbrugsejendomme med husdyr der berøres af undersøgelseskorridoren. 

Set i forhold til resten af amtet svarer dyretætheden i området til gennemsnittet 

for amtet. Der er 3 kvægbesætninger med mere end 100 dyreenheder, mens der 

kun er en enkelt stor svineproduktion med mere 250 dyreenheder. Derudover er 

der en blandet besætning med mere end 100 dyreenheder. 

6-7 km syd for undersøgelseskorridoren er der nord for Egtved et område, hvor 

der ligger flere store svineproduktioner. Da nogle af disse bedrifter har ejendomme 

og forpagtede arealer inden for korridoren, kan det kommende vejanlæg 

også påvirke disse bedrifter. 

Vurderingen af landbrugsejendomme der skal afgive jord 

De enkelte linieføringer bliver vurderet ved at påvirkningen af den enkelte 

landbrugsejendom der skal afgive jord, bliver bedømt på en skala fra 1 til 5. 

1: Ejendomme der skal afgive så ubetydeligt et areal at det ikke påvirker den 

fremtidige landbrugsdrift. 

2: Ejendomme der skal afgive et mindre areal, en fremtidige landbrugsdrift vil 

blive påvirket. 

3: Ejendomme der skal afgive store arealer, og den fremtidige landbrugsdrift 

bliver væsentligt påvirket.


4: Ejendomme der skal afgive meget store arealer, eventuelt med et stort dyrehold, 

således at landbrugsdriften bliver meget væsentlig påvirket. 

5: Ejendomme der skal afgive meget store arealer. Der kan være et stort dyrehold 

med behov for arealer til udbringning af husdyrgødning, bygningerne kan 

blive berørt af linieføringen, eller ejendommens beliggenhed betyder at det vil 

blive meget vanskeligt at få tilført erstatningsjord til ejendommen. Det vil 

fremover ikke være muligt at have en landbrugsproduktion på det nuværende 

niveau. 

I bedømmelsen af de enkelte ejendomme indgår også følgende: Ejendommens 

muligheder for at blive drevet sammen med andre ejendomme i bedriften, f.eks. 

kan der blive en større vejafstand til andre ejede eller forpagtede ejendomme 

der indgår i bedriften. Ejendommens muligheder for at få suppleringsjord ved 

en efterfølgende jordfordeling. 

7.3 Anlæggets virkning 


Der er 22 landbrugsejendomme i linieføringen. Heraf har de 7 ejendomme et 

dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. 

På strækningen mellem Vandel og Ny Nørup følger linieføringen den eksisterende 

vej på en længere strækning end Regionplanlinien, der vil derfor kun være 

5 ejendomme der bliver berørt af forslaget. Linieføringen er sammenfaldene 

med Regionplanlinien på resten af strækningen til Bredsten. 

Figur 7.2 Landbrugsejendomme der berøres af udbygningsløsningen. Skraveringen 

angiver ejendomme med husdyr. 


Der er 24 landbrugsejendomme i linieføringen. Heraf har de 6 ejendomme har 

et dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. 

Linieføringen fra Vandel til Ny Nørup vurderes ikke at give de store problemer 

i forhold til de landbrugsmæssige interesser, idet der kun er en ejendom der bliver 

væsentligt berørt af linieføringen.


Syd for Ny Nørup vil to ejendomme blive væsentligt berørt af linieføringen. 

Strækningen Ny Nørup til Bredsten giver problemer i forhold til landbrugsinteresserne, 

idet linieføringen berører 13 ejendomme, hvoraf de 8 bliver væsentligt 

eller meget væsentligt berørt af linieføringen. 

Der er flere ejendomme, hvor bygninger vil komme til at ligge mellem den eksisterende 

landevej og den nye linieføring hvilket betyder at det bliver vanskeligt 

at komme til de arealer der ligger syd for den nye linieføring. 

Det vurderes at det bliver vanskeligt at lave en god jordfordeling. 

Figur 7.3 Landbrugsejendomme der berøres af regionplanlinien. Skraveringen 


Sydlig Linie 

Der er 30 landbrugsejendomme som ligger i linieføringen, hvoraf de 6 ejendomme 

har et dyrehold på mere end 50 dyreenheder i bedriften. 

Den sydlige linieføring mellem Vandel og Bredsten vil berøre 14 landbrugsejendomme, 

hvor de 3 vurderes at blive væsentligt berørt. 

Bygningerne på ejendommene er hovedsageligt beliggende syd før linieføringen. 

Det kan medføre at det bliver vanskeligt at lave en god jordfordeling. 

Strækningen syd om Ny Nørup vil berøre 3 ejendomme, hvoraf en bliver væsentligt 

berørt af linieføringen. 

Strækningen Ny Nørup til Bredsten berører 13 landbrugsejendomme, hvoraf de 

4 bliver væsentligt eller meget væsentligt berørt af linieføringen.


Figur 7.4 Landbrugsejendomme der berøres af den Sydlig Linie. Skraveringen 


Regionplanlinien kombineret med Sydlig Linie 

Der er 23 landbrugsejendomme der ligger i linieføringen, hvoraf de 6 ejendomme 


Linieføringen følger Regionplanlinien fra Vandel til Ny Nørup. 

Syd om Ny Nørup bliver 4 landbrugsejendomme berørt af linieføringen, heraf 

vurderes 2 af ejendommene at blive henholdsvis væsentligt og meget væsentligt 

berørt af linieføringen. Linieføringen følger Det Sydlig Linie fra Ny Nørup til 

Bredsten. 

Sydlig Linie og regionplanlinien 

Der er 30 landbrugsejendomme der ligger i linieføringen, hvoraf de 6 ejendomme 


Linieføringen følger Det Sydlig Linie på strækningen fra Vandel til Ny Nørup. 

Linieføringen syd om Ny Nørup berører 4 ejendomme, hvoraf to ejendomme 

bliver henholdsvis væsentligt og meget væsentligt berørt af linieføringen. 

Linieføringen følger Regionplanlinien mellem Ny Nørup og Bredsten. 

7.4 Konklusion 

Vandel - Ny Nørup: Regionplanlinien vil på denne strækning give de færreste 

gener for landbruget, da der er væsentligt færre ejendomme der bliver berørt. 

Ny Nørup: Der vurderes ikke at være nogen væsentlig forskel på de 5 linieføringer 

ved passagen syd om Ny Nørup. 

Ny Nørup - Bredsten: Både den sydlige og Regionplanlinien er problematiske, 

da begge linieføringer berører mange landbrugsejendomme. Samlet vurderes 

den sydlige dog at give de mindste gener for landbruget, bl.a. fordi muligheden 

for at lave jordfordeling er bedre, og der er færre ejendomme der bliver væsentlig 

berørt af linieføringen.


Påvirkningen af hver eneste ejendom der bliver berørt af en linieføring, er blevet 

vurderet fra 1 til 5. Det samlede resultat for de enkelte linieføringer er vist i 

nedenstående skema. 

Tabel 7.1 Sammenligning af alternativer med hensyn til påvirkning af landbrugsejendomme. 

Jo højere tal desto større negative konsekvenser for landbruget. 

Regionplanlinien 58 

Sydlig Linie 65 

Udbygningsløsningen 52 

Regionplanlinien/Sydlig Linie 43 

Sydlig Linie/Regionplanlinien 73 

Som det fremgår af skemaet vil Regionplanlinien mellem Vandel og Ny Nørup 

kombineret med Sydlig Linie mellem Ny Nørup og Bredsten give de mindste 

gener for de berørte ejendomme.

Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten 

8. Landskabsæstetisk vurdering og 

visualisering 

8.1. Generelt 

Analysemetode I dette kapitel redegøres for vejliniernes påvirkning af landskabet, baseret på 

landskabelige vurderinger udført af Møller & Grønborg arkitekter og planlæggere 

AS. Redegørelsen er udarbejdet med baggrund i 5 linieføringsforslag. 

Som grundlag for arbejdet er der udført fotoregistreringer, rekognosceringer og 

litteraturstudier. Der er anvendt Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort og ortofotos. 

Projektmaterialet har foreligget som skitseprojekt, hvor geometrien var 

fastlagt og broerne var placeret. 

Vurdering Vurderingen af de landskabelige værdier bygger på kulturlandskabets kvaliteter, 

herunder indholdet af naturgivne og menneskeskabte elementer. I vurderingen 

af vejlinierne lægges der vægt på, om vejen forstyrrer oplevelsen af eksisterende 

landskabelige værdier, og om det færdige vejanlæg vil opleves harmonisk 

fra omgivelserne. 

Visualisering Forslagene er visualiseret på baggrund af luft- og terrænfotos. Luftfotos anvendes 

for at give geografisk overblik, mens terrænfotos skal give fornemmelse af 

anlæggets dimensioner set fra normal øjenhøjde på steder, hvor mennesker normalt 

færdes. Detaljer i form af broer, funapassager, vejudstyr, afstribning, 

regnvandsbassiner og beplantning er endnu ikke projekteret og fremstår derfor i 

en foreløbig form eller er udeladt. 

Usikkerheder i Visualiseringsmetoderne er behæftet med en vis usikkerhed, der stammer fra 

datagrundlaget unøjagtigheder i terrænopmålinger og fotostandpunkternes position. I senere 

projektfaser vil der kunne ske horisontale og vertikale justeringer af tracéerne. 

Dette kan medføre, at visualiseringer ikke kan anvendes til at afgøre eksempelvis 

hvilke ejendomme, der berøres af forslagene, ligesom der kan ske justering 

af højden på afgravninger og påfyldninger langs vejen samt af udformning af 

tilslutningsanlæg og skærende veje m.v. Endelig vil en bearbejdning i detailfasen 

samt efterfølgende beplantning ændre terrænets udseende. 

Foto 1. Området øst for 

Vandel set mod øst. Med 

lilla er Udbygningsløsningen 

vist, med rødt 

Regionplanlinien og med 

blåt Sydlige linie. 

41 

MØLLER & GRØNBORG

42 

Foto 2. Vejle Å løber i en 

markant dyb tunneldal. 

Dalen er her set fra 

Randbøldal Skov mod 

nord. Dambrug dominerer 

dalbunden, som her 

er forholdsvis bred. 

MØLLER & GRØNBORG 

8.2 Landskab 


Området er karakteristisk reliefrigt og gennemfuret af dybe, øst-vest gående 

tunneldale, udgravet af de smeltevandsstrømme, der i sidste istid fossede mod 

vest gennem tunneler i isens bundlag og formede dalene. Tunneldalene er skåret 

ca 40 m ned i det omliggende morænelandskab og står med markante og 

stejle skrænter. 

Efter istiden er landskabet slebet til blødere former. De mange gravhøje i den 

vestlige del af området står stadig synlige som kulturskabte elementer. Mellem 

dalene ligger frugtbare dyrkningsfelter på moræneplateauerne, og området 

fremstår i dag som kulturslette, præget af landbruget. 

Vejkorridoren mellem Vandel og Bredsten forbinder to moræneplateauer, ca 

75-90 m.o.h. og adskilt af Vejle Ådal. Landskabets reliefrigdom spænder her 

fra morænefladens rolige overfladeform til morænebakkelandets kuplede terræn 

med voldsomt relief i tunneldalene. 

Øst for Vandel løber sidste istids hovedopholdslinie, der skilte de østlige isdækkede 

områder fra de vestlige isfrie. Landskabet vest for linien er i dag karakteriseret 

ved et fladt og udstrakt smeltevandslandskab. 

Vandel-området ligger på hedesletten, der mod vest affladiges og afsluttes som 

bakkeø og mod øst afgrænses af tunneldalen med Vejle Å. 

Bredsten-området ligger hævet på et relativt fladt moræneplateau med lavninger, 

der i dag fremstår som mosearealer. Området er mod vest og syd afgrænset 

af Vejle Ådal.


Bearbejdet landskabskort. Grundlag: Per Smed ©. 

Vandel 

kote 75 


kote 95 


Vejle Ådal 

kote 50 

Farveaftrappet højdekurvekort. Ækvidistance 5 m. 


kote 80 

kote 85 

Morænelandskab fra sidste istid, 

overvejende lerbund 

Morænelandskab fra sidste istid, 

overvejende sandbund 

Landskab med dødisrelief 

Randmorænelandskab 

Ekstramarginal smeltevandsfloddal 

Tunneldal 

Lavtliggende issø (isdæmmet sø), 

eller lignende søbassin 

Smeltevandsdal 


Den Østjyske Israndslinie 

Hovedopholdslinien 

Motortrafikvej Vandel-Bredsten 

Sydlige linie 

Vejle Ådal 


43 

MØLLER & GRØNBORG

44 

Principskitse af landskabet mellem Vandel og Bredsten. Mål 1:30.000. 



Landskabsoplevelsen Landskabselementerne har varieret udstrækning og karakter. Vejle Ådal, som 

adskiller morænefladerne, er et meget markant landskabselement. På morænefladerne 

er der læhegn, moser, skove, plantager, marker og gravhøje i en sammensat 

mosaik. Landskabet mod øst er hovedsageligt karakteriseret ved 

landbrugsdrift, og landskabsrummene er store og forholdsvis åbne med få læhegn 

og andre opdelende elementer. Mod vest er landskabet præget af bevoksninger 

og små landskabsrum, afgrænset af læhegn og andre bevoksninger. 


Billundvej 

Færdes man langs den eksisterende vej opleves landskabet reliefrigt, varieret 

og på den vestligste strækning tæt tilvokset. Landskabet syd for Billundvej opleves 

sammenhængende og ensartet, kun brudt af Vejle Ådal, der dog er noget 

domineret af dambrug. 

Løvskovene er hovedsageligt koncentreret på de stejle skrænter langs tunneldalen. 

Nåletræsskovene og -plantagerne ligger på de mindre bakkede eller helt 

flade arealer, og er flere steder pt præget af stormfald. De levende hegn på den 

åbne moræneflade afgrænser dyrkningsfelterne. 

Hærvejen 

Randbøldal 

Skov 

Gødding Skov 


Møllemarkshus 

Vejle Ådal 

Daldover 

Randbøldal 

Gødding 

Lille Lihme 

Østermark 

Grøftemose 

Ramsherred 

Stakkelsmose

Nørup 


Bebyggelser De større landsbyer ligger koncentrerede langs Billundvej. I det åbne landskab 

syd herfor er der flere sammenhængende bebyggelser eller smålandsbyer. Fritliggende 

ejendomme ligger jævnt spredt i hele området. 

Vandløb Vejle Å har sit udspring ved Engelsholm Sø og løber mod syd i en markant, 

dybt nedskåret tunneldal med smal bund og skræntskove. I det videre forløb 

mod øst udvides ådalen i et bredt dalsystem mod Vejle Fjord. 

Tekniske anlæg Billundvej og en lokalvej syd herfor løber i øst-vestlig retning. Øvrige lokalveje 

er primært orienteret i nord-sydlig retning, heriblandt Hærvejen. Dambrugene 

i bunden af ådalen og tre vindmøller nord for Ravning er dominerende 

tekniske anlæg i området. 

Ny Nørup 

Engelsholm Sø 

St Lihme 

Nikkelsmose 

Møgelmose 

Ravning 

Billundvej 


Sydlige linie 

Kirkemose 

Rute 18 

Rute 441 

45 


MØLLER & GRØNBORG

46 


8.3 Linieføring og vurdering 


Sydlige linie Linien føres fra Vandel Omfartsvej mod sydøst dels i åbent terræn dels gennem 

plantageområde. Billundvej forlægges over en længere strækning og føres over 

motortrafikvejen. Der etableres overført faunapassage vest for Hærvejen enten i 

forbindelse med anlæg af vejen eller senere. Hærvejen føres under motortrafikvejen 

(se dog side 54-55). Vejle Ådal krydses på landskabsbro ca 500 meter syd 

for Billundvej. 

Øst for Vejle Ådal føres linien på op til 1 km’s afstand af Billundvej over åbne 

landbrugsarealer mod øst, hvor Rodalvej føres over. Tørskindvej føres over, og 

der etableres eventuelt tilslutningsanlæg. Ladegårdsvej føres over, og linien føres 

syd for, fri af Møgelmose. Ravningvej forlægges på en kort strækning og føres 

over. Linien passerer tæt forbi 3 vindmøller, der kan blive berørt. Linien tilsluttes 

Billundvej og Rute 18/441 syd for Bredsten. I 1. etape etableres signalanlæg 

og i 2. etape niveaufrit tilslutningsanlæg. 

Vurdering Sydlige linie vil medføre de største ændringer, idet de tekniske anlæg spredes, 

og der skabes en ny markant, fysisk og visuel landskabsbarriere i et værdifuldt 

landskab, der er fri for markante tekniske anlæg og sårbart overfor ændringer. 


Billundvej 

Linieføringer. Mål 1:30.000. 

Det kulturhistoriske område langs Hærvejen og Firehøje vil blive berørt. Hærvejen 

fremstår som almindelig vej uden synlige kulturhistoriske elementer tæt 

på vejen, og med en p-plads skåret helt ind i den landskabsformation, der dan- 

Hærvejen 


Rodalvej


ner basis for Firehøje. Omlægningen af Hærvejen og motortrafikvejen på bro 

henover og hævet i terrænet vil berøre området visuelt. 

Naturområdet med Vejle Ådal som veldefineret og særligt landskabselement vil 

blive berørt i væsentligt omfang. Ådalen, der er præget af omfattende dambrug, 

krydses vinkelret, hvor dalen er smallest, hvilket giver den kortest mulige dalbro 

på den pågældende lokalitet. Men broen vil ligge højt og synlig - med afgravning 

i den vestlige dalside og dæmningsopbygning på den østlige - og områdets 

uforstyrrede karakter belastes. Isoleret set kan buebroen dog arkitektonisk 

udformes i samspil med landskabets form, visuelt i overensstemmelse 

mellem broens og ådalens skala. 

Linien føres tæt forbi en gravhøj i det åbne landskab øst for ådalen. Herudover 

berøres ingen væsentlige landskabselementer, men linien ligger tæt på ejendommene 

i udkanten af Store Lihme. Møgelmose berøres ikke af linien, men 

Ravnings stjerneudstykning gennemskæres. Tilslutningsanlægget ved Bredsten 

er omfattende. Det vil berøre hele den vestlige udkant af byen, fordi Rute 18/ 

441 forlægges via en tværgående vej. 

Vejanlægget anlægges primært i terræn eller afgravning, og der vil ikke være 

væsentlig negativ visuel påvirkning fra vejanlægget. Overførte lokalveje vil 

dog ligge som visuelle barrierer. 

Billundvej 


Tørskindvej Ladegårdsvej Ravningvej 

Sydlige linie 

Rute 18 

47 


Rute 441 

MØLLER & GRØNBORG

48 



Regionplanlinien Linien føres fra Vandel Omfartsvej mod øst - parallelt med nuværende Billundvej 

i skovområdet syd herfor. Der etableres en overført faunapassage vest for 

Hærvejen, som føres under, og hvortil der etableres tilslutning. Fra Hærvejen 

mod vest anlægges cykelsti langs nordsiden af motortrafikvejen. Vejle Ådal 

krydses på dalbro syd for den eksisterende vejdæmning. Rodalvej føres over 

motortrafikvejen, og der anlægges en ny privat adgangsvej langs sydsiden af 

motortrafikvejen. 

Øst for ådalen føres linien gennem skov og efterfølgende over åbent terræn syd 

om Ny Nørup, hvor Tørskindvej føres over, og der etableres tilslutningsanlæg. 

Linien føres gennem den nordlige del af Møgelmose tæt op til Billundvej, som 

herfra følges parallelt. Ravningvej forlægges og føres under motortrafikvejen. 

Linien tilsluttes Billundvej og Rute 18/441 syd for Bredsten. I 1. etape etableres 

signalanlæg og i 2. etape niveaufrit tilslutningsanlæg. 

Vurdering Hærvejens niveaufrie krydsning med motortrafikvejen og en overført faunapassage 

vest herfor er forbedringer af de nuværende forhold, men vej- og stianlæg 

i tilknytning til Hærvejen vil medføre omfattende terrænarbejder og fældninger 

i skov og bevoksninger tæt på det kulturhistoriske område. 

Med Regionplanlinien samles de tekniske anlæg på tværs af Vejle Ådal i en 

bred korridor, men skov og skovbryn langs Billundvej berøres, og den visuelle 

påvirkning fra de to tekniske anlæg vil være betydelig, selvom der kan plantes 

lidt skov mellem vejene. Der er markante dæmningsopbygninger på begge sider 

af ådalen, og den positive effekt af landskabsbroen reduceres yderligere af 

den negative effekt af den eksisterende dæmning, der ligger som visuel og fysisk 

barriere i ådalen. Det ville være en forbedring i ådalen som helhed, hvis 

dæmningen blev erstattet af en åben landskabsbro i dalens bredde eller fjernet 

helt, hvorved den fysiske og visuelle forbindelse kunne genoprettes. 

Den østlige strækning anlægges i et tracé fri af Billundvej. Visuelle sammenstød 

kan undgås, fordi de to vejanlæg kan adskilles af terræn og beplantning. 

Tilslutningsanlægget ved Bredsten er omfattende. Det vil berøre hele den vestlige 

udkant af byen, fordi Rute 18/441 forlægges via en tværgående vej. 

Vejanlægget anlægges primært i terræn og på lave dæmningsopbygninger, og 

vil således ligge som visuel og fysisk barriere på flere dele af strækningen. Ved 

krydsningen af Vejle Ådal er der markante dæmningsopbygninger på begge 

dalsider. Overførte lokalveje vil også ligge som visuelle barrierer. 

Udbygningsløsningen Linien føres fra Vandel Omfarstvej mod øst i nuværende Billundvejs tracé. Der 

etableres overført faunapassage vest for Hærvejen. Hærvejen føres under, og 

der etableres tilslutning. Fra Hærvejen mod vest anlægges cykelsti langs nordsiden 

af motortrafikvejen. Flere lokalvejstilslutninger afbrydes, mens Rodalvej 

og en privatvej forlægges på en delstrækning og føres under motortrafikvejen.


Vejle Ådal krydses i samme tracé som eksisterende vejdæmning, hvor den eksisterende 

underføring suppleres med banketter, og der etableres to nye faunarør. 

Øst for Vejle Ådal føres linien i sydøstlig retning, syd om Ny Nørup, som beskrevet 

for Regionplanlinien. 

Vurdering Et vejanlæg i eksisterende tracé er mest skånsomt i forhold til landskabet til 

trods for at der skal fældes betydeligt i de eksisterende skove og bevoksninger 

på begge sider af Billundvej, dvs især i skovbryn. Vejens placering er kendt, der 

inddrages ikke nyt landskab til linieføringen, og skovbryn kan genplantes. Det 

tekniske tracé udvides til en 2+1-vej, og hældningen på dæmningsskråningerne 

ændres fra ca 1:1 til 1:2, hvilket medfører et betragteligt bredere vejanlæg men 

kun ét samlet teknisk anlæg. Omfattende ændringer af dæmninger og afgravninger 

vil berøre landskab, bevoksninger og skovbryn langs Billundvej og specielt 

ved krydsningen af Vejle Ådal. 

Hærvejens niveaufrie krydsning med motortrafikvejen og en overført faunapassage 

vest herfor er forbedringer af de nuværende forhold, men vej- og stianlæg 

i tilknytning til Hærvejen vil medføre omfattende terrænarbejder og fældninger 

i bevoksningerne tæt på det kulturhistoriske område. 

Ved en udvidelse af dæmningen i Vejle Ådal øges faunapassagens længde betragteligt, 

og den fysiske og visuelle barriere forstærkes. Forbedres faunapassagen 

med en udvidelse i højde og bredde mindskes den fysiske barrierevirkning, 

men visuelt ændres landskabet ikke væsentligt. Det vil være en forbedring 

i ådalen som helhed, hvis dæmningen erstattes af en åben landskabsbro 

i dalens bredde, og den fysiske og visuelle forbindelse kan genoprettes. Den 

østlig strækning følger Regionplanlinien. 

På den vestlige strækning anlægges vejen let hævet i forhold til det nuværende 

længdeprofil. Ved passagen af Rodalvej anlægges vejen på en markant dæmning, 

og på den østlige strækning i terræn og på lave dæmningsopbygninger, 

der vil ligge som visuelle og fysiske barrierer. 

Vurdering af Sydlige linies vestlige del kan kombineres med Regionplanliniens østlige del. 

kombinationer Krydsningen ligger i området fra vest for Store Lihme frem til Ladegårdsvej. 

Fra Ladegårdsvej mod øst følges Regionplanlinien. Én ejendom vest for Tørskindvej 

berøres direkte af linien. 

Regionplanliniens vestlige del kan kombineres med Sydlige linies østlige del. 

Krydsningen ligger syd for Ny Nørup mellem Tørskindvej og Ladegårdsvej. 

Fra Ladegårdsvej mod øst følges Sydlige linie. Én ejendom øst for Tørskindvej 

berøres direkte af linien. 

Begge krydsningsmuligheder ligger i åbent landbrugsområde uden bevoksninger 

og andre væsentlige landskabselementer, og kan anlægges uden særlig 

landskabsæstetisk og visuel påvirkning. 

49 

MØLLER & GRØNBORG

50 



Sammenfattende landskabsvurdering af 

linieføringsforslag 

e 

n 

m 

E e 

i 

n 

i 

l 

e 

g 

i 

l 

d 

y 

S n 

e 

i 

n 

i 

l 

n 

a 

l 

p 

n 

o 

i 

g 

e 

R n 

e 

g 

n 

i 

n 

s 

ø 

l 

s 

g 

n 

i 

n 

g 

y 

b 

d 

U 

e 

j 

ø 

h 

e 

r 

i 

F 

g 

o 

n 

e 

j 

e 

v 

r 

æ 

H e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

y 

N 

i 

g 

n 

i 

n 

k 

r 

i 

v 

å 

p 

r 

o 

t 

s 

d 

e 

m 

g 

o 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

t 

d 

l 

u 

f 

i 

d 

r 

æ 

v 

, 

e 

d 

å 

r 

m 

o 

k 

s 

i 

r 

o 

t 

s 

i 

h 

r 

u 

t 

l 

u 

k 

e 

j 

ø 

h 

e 

r 

i 

F 

r 

e 

d 

n 

u 

r 

e 

h 

g 

o 

n 

æ 

r 

r 

e 

t 

e 

d 

n 

e 

r 

e 

t 

s 

i 

s 

k 

E 

i 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

r 

e 

g 

n 

i 

n 

s 

k 

o 

v 

e 

b 

. 

g 

n 

a 

f 

m 

o 

t 

r 

o 

t 

s 

f 

a 

e 

k 

k 

i 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

e 

j 

ø 

h 

e 

r 

i 

F 

n 

e 

i 

n 

i 

l 

g 

o 

n 

æ 

r 

r 

e 

t 

e 

d 

n 

e 

r 

e 

t 

s 

i 

s 

k 

E 

i 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

r 

e 

g 

n 

i 

n 

s 

k 

o 

v 

e 

b 

. 

g 

n 

a 

f 

m 

o 

t 

r 

o 

t 

s 

f 

a 

e 

k 

k 

i 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

e 

j 

ø 

h 

e 

r 

i 

F 

n 

e 

i 

n 

i 

l 

l 

a 

d 

Å 

e 

l 

j 

e 

V e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

y 

N 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

t 

n 

a 

k 

r 

a 

m 

d 

e 

m 

. 

n 

e 

l 

a 

d 

å 

f 

a 

g 

n 

i 

n 

k 

r 

i 

v 

å 

p 

- 

e 

u 

b 

n 

a 

k 

t 

e 

s 

t 

e 

r 

e 

l 

o 

s 

I 

k 

s 

i 

n 

o 

t 

k 

e 

t 

i 

k 

r 

a 

g 

o 

d 

n 

e 

o 

r 

b 

d 

e 

m 

l 

i 

p 

s 

m 

a 

s 

i 

s 

e 

m 

r 

o 

f 

d 

u 

å 

s 

, 

m 

r 

o 

f 

s 

t 

e 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

r 

e 

t 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

r 

e 

d 

e 

s 

l 

e 

m 

m 

e 

t 

s 

s 

n 

e 

r 

e 

v 

o 

g 

o 

s 

n 

e 

o 

r 

b 

m 

e 

l 

l 

e 

m 

a 

l 

a 

k 

s 

s 

n 

e 

l 

a 

d 

å 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

y 

N 

- 

t 

r 

o 

p 

s 

n 

a 

r 

t 

d 

e 

r 

b 

d 

e 

m 

. 

n 

e 

l 

a 

d 

å 

r 

e 

v 

o 

r 

o 

d 

i 

r 

r 

o 

k 

f 

a 

t 

k 

e 

f 

f 

e 

e 

v 

i 

t 

i 

s 

o 

p 

n 

e 

D 

n 

e 

o 

r 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

n 

e 

d 

f 

a 

s 

e 

r 

e 

c 

u 

d 

e 

r 

n 

e 

d 

f 

a 

t 

k 

e 

f 

f 

e 

e 

v 

i 

t 

a 

g 

e 

n 

. 

g 

n 

i 

n 

m 

æ 

d 

e 

d 

n 

e 

r 

e 

t 

s 

i 

s 

k 

e 

n 

e 

f 

a 

e 

n 

n 

e 

d 

s 

e 

t 

t 

a 

t 

s 

r 

E 

r 

e 

l 

l 

e 

, 

o 

r 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

n 

a 

k 

, 

t 

l 

e 

h 

n 

e 

d 

s 

e 

n 

r 

e 

j 

f 

e 

l 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

g 

o 

e 

k 

s 

i 

s 

y 

f 

n 

e 

d 

n 

e 

l 

a 

d 

å 

i 

e 

s 

l 

e 

d 

n 

i 

b 

r 

o 

f 

s 

e 

t 

t 

e 

r 

p 

o 

n 

e 

g 

f 

a 

g 

n 

i 

n 

k 

r 

i 

v 

å 

p 

l 

a 

k 

o 

L 

g 

o 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

g 

o 

l 

e 

u 

s 

i 

V 

. 

g 

n 

i 

n 

t 

n 

a 

l 

p 

e 

b 

g 

i 

s 

s 

æ 

m 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

i 

g 

n 

i 

n 

k 

r 

i 

v 

å 

p 

e 

r 

e 

g 

i 

l 

r 

e 

d 

y 

s 

e 

t 

t 

a 

t 

s 

r 

E 

. 

n 

e 

l 

a 

d 

å 

n 

e 

f 

a 

n 

e 

g 

n 

i 

n 

m 

æ 

d 

j 

e 

v 

n 

e 

d 

n 

a 

k 

o 

r 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

e 

l 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

g 

o 

e 

k 

s 

i 

s 

y 

f 

n 

e 

l 

a 

d 

å 

i 

e 

s 

l 

e 

d 

n 

i 

b 

r 

o 

f 

s 

e 

t 

t 

e 

r 

p 

o 

n 

e 

g 

g 

n 

i 

n 

k 

æ 

r 

t 

s 

l 

e 

d 

e 

g 

i 

l 

t 

s 

Ø e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

y 

N 

e 

j 

e 

v 

l 

a 

k 

o 

l 

e 

t 

r 

ø 

f 

r 

e 

v 

o 

d 

e 

m 

. 

r 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

e 

l 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

m 

o 

s 

e 

g 

i 

l 

t 

n 

e 

s 

æ 

v 

n 

e 

g 

n 

I 

r 

e 

t 

n 

e 

m 

e 

l 

e 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

. 

e 

t 

k 

e 

r 

i 

d 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

g 

æ 

l 

n 

a 

e 

k 

s 

i 

n 

k 

e 

t 

e 

D 

r 

e 

g 

a 

r 

d 

d 

n 

i 

g 

o 

s 

e 

d 

e 

r 

p 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

t 

y 

n 

. 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

y 

N 

e 

j 

e 

v 

l 

a 

k 

o 

l 

e 

t 

r 

ø 

f 

r 

e 

v 

o 

d 

e 

m 

. 

r 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

e 

l 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

m 

o 

s 

e 

g 

i 

l 

t 

n 

e 

s 

æ 

v 

n 

e 

g 

n 

I 

r 

e 

t 

n 

e 

m 

e 

l 

e 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

. 

e 

t 

k 

e 

r 

i 

d 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

g 

æ 

l 

n 

a 

e 

k 

s 

i 

n 

k 

e 

t 

e 

D 

r 

o 

d 

i 

r 

r 

o 

k 

n 

e 

i 

s 

e 

l 

m 

a 

s 

. 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

y 

N 

e 

j 

e 

v 

l 

a 

k 

o 

l 

e 

t 

r 

ø 

f 

r 

e 

v 

o 

d 

e 

m 

. 

r 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

e 

l 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

m 

o 

s 

e 

g 

i 

l 

t 

n 

e 

s 

æ 

v 

n 

e 

g 

n 

I 

r 

e 

t 

n 

e 

m 

e 

l 

e 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

. 

e 

t 

k 

e 

r 

i 

d 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

g 

æ 

l 

n 

a 

e 

k 

s 

i 

n 

k 

e 

t 

e 

D 

r 

o 

d 

i 

r 

r 

o 

k 

n 

e 

i 

s 

e 

l 

m 

a 

s 

e 

s 

o 

m 

l 

e 

g 

ø 

M f 

a 

e 

k 

k 

i 

s 

e 

r 

ø 

r 

e 

b 

n 

e 

s 

o 

M 

s 

e 

b 

a 

k 

s 

r 

e 

d 

n 

e 

m 

, 

n 

e 

i 

n 

i 

l 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

y 

n 

n 

e 

n 

e 

s 

o 

m 

r 

o 

f 

d 

y 

s 

n 

e 

s 

o 

m 

f 

a 

l 

e 

d 

e 

g 

i 

l 

d 

r 

o 

N 

n 

e 

i 

n 

i 

l 

f 

a 

s 

e 

r 

æ 

k 

s 

m 

e 

n 

n 

e 

g 

n 

e 

s 

o 

m 

f 

a 

l 

e 

d 

e 

g 

i 

l 

d 

r 

o 

N 

n 

e 

i 

n 

i 

l 

f 

a 

s 

e 

r 

æ 

k 

s 

m 

e 

n 

n 

e 

g 

t 

e 

l 

m 

a 

S 

k 

s 

i 

t 

e 

t 

s 

æ 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

g 

n 

i 

r 

e 

d 

r 

u 

v 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

t 

n 

a 

k 

r 

a 

M 

i 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

t 

e 

k 

r 

i 

v 

å 

p 

u 

t 

v 

i 

t 

a 

l 

e 

r 

l 

i 

t 

d 

i 

h 

d 

e 

m 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

e 

k 

s 

i 

n 

k 

e 

t 

f 

a 

g 

n 

i 

n 

d 

e 

r 

p 

s 

g 

æ 

l 

n 

a 

l 

e 

u 

s 

i 

v 

t 

n 

a 

k 

r 

a 

M 

d 

e 

m 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

d 

e 

r 

b 

i 

g 

æ 

l 

n 

a 

e 

k 

s 

i 

n 

k 

e 

t 

r 

o 

d 

i 

r 

r 

o 

k 

f 

a 

g 

n 

i 

n 

k 

r 

i 

v 

å 

p 

l 

a 

k 

o 

L 

s 

g 

n 

a 

l 

t 

e 

b 

a 

k 

s 

d 

n 

a 

l 

- 

d 

n 

a 

l 

y 

N 

. 

j 

e 

v 

d 

n 

u 

l 

l 

i 

B 

d 

e 

m 

e 

r 

e 

i 

r 

r 

a 

b 

s 

b 

a 

k 

s 

d 

e 

r 

b 

i 

g 

æ 

l 

n 

a 

e 

k 

s 

i 

n 

k 

e 

t 

e 

g 

i 

l 

t 

s 

ø 

n 

e 

d 

å 

p 

r 

o 

d 

i 

r 

r 

o 

k 

g 

n 

i 

n 

k 

æ 

r 

t 

s


Landskabelig efterbearbejdning 

Overskudsjord Vejanlægget efterlader - uanset valg af linieføring - et stort jordoverskud. Hvis 

overskudsjorden ikke kan genanvendes, kan en del med fordel placeres bynært 

i kunstigt skabte landskabsformationer og indarbejdes i forbindelse med 

tilslutningsanlæggene, hvor det kan virke som støjafskærmning mod vejen fra 

boligområderne. 

Vej 

Anlæg 1:2 

Anlæg 1:10 

Mark 

Afhængigt af linievalg vil det endvidere være nødvendigt at indarbejde en 

større mængde langs vejen på udvalgte udsætningssteder. Her er det vigtigt, at 

terrænarbejdet udføres omhyggeligt, og at der arbejdes med varierede anlæg på 

skråningerne for at undgå teknisk udseende skråningsafslutninger. Udsætningslokaliteter 

bør udvælges under hensyntagen til mulighed for udsigt fra boliger 

mv, og således at særlige landskabstræk ikke sløres. 

Endvidere kan dæmningsopbygninger terrænmæssigt bearbejdes, så de udformes 

i samspil med det omliggende landskab. F.eks kan den nederste trediedel 

etableres med anlæg 1:10 med beplantning på skråningerne, eller hele 

skråningsfladen kan etableres med anlæg 1:10 som dyrkningsskråninger. Begge 

løsninger minimerer den visuelt markante påvirkning fra dæmningsanlæggene. 

Det anbefales, at de største volumener deponeres i forbindelse med tilslutningsanlægget 

ved Bredsten. Den naturlige overgang i landskabet mellem de østlige 

lavtliggende områder og de vestlige højtliggende forstærkes, men det sløres af 

tilslutningsanlæggets omfattende jordarbejder i øvrigt. 

Alternative muligheder for deponier i eksisterende grusgrave og for at genanvende 

eventuelle sidetagsområder langs vejanlægget til deponier bør undersøges. 

Regnvandsbassiner Nødvendige regnvandsbassiner langs vejen bør indarbejdes og udformes som 

naturligt forekommende vandhuller med de foreskrevne hældninger over og 

under vandoverfladen og med efterfølgende beplantning (f.eks. sivskov) og 

eventuel ledende beplantning. Placeringer bør nøje overvejes i forhold til §3 

områder, faunaens naturlige veksler og kommende faunapassager. 

Beplantning Der bør i forbindelse med detailprojekteringen af vejen sideløbende arbejdes 

med et beplantningsprojekt med udgangspunkt i den stedlige bevoksning. Specielt 

tilslutningsanlægget ved Bredsten har et omfang, der kræver en særlig efterbehandling, 

ligesom der ved gennemskæring af skovområderne skal efterplantes 

omhyggeligt. 

Omfanget af ledende beplantning til over- og underførte faunapassager bør nøje 

overvejes. Projekter for beplantning og dyrehegn bør koordineres i det videre 

arbejde. 

51 

MØLLER & GRØNBORG

52 


8.4 Delområde 1 

Hærvejen og Firehøje - Sydlige linie 


Landskab Området langs Hærvejen ligger i et kulturhistorisk beskyttelsesområde med 

landskabsformationen Firehøje på vestsiden af vejen samt traktørstedet Møllemarkshus 

på østsiden af vejen. Fra Firehøjes gravhøje er der vid udsigt mod 

vest. Stedet vurderes sårbart overfor ændringer i omgivelser og arkitektur. Foruden 

Møllemarkshus ligger kun en enkelt ejendom i det aktuelle område. 

Vurdering Sydlige linie på bro over Hærvejen, som sænkes over flere hundrede meter, er 

et voldsomt indgreb i det lille landskabsrum, hvor vejanlægget vil blive altdominerende, 

særligt i forhold til ejendommen på vestsiden af Hærvejen. Endvidere 

vil motortrafikvejen ligge på dæmning over en længere strækning og være 

synlig, når man færdes i de højereliggende rekreative områder. 

Udsigten fra Firehøje vil glimtvis blive forstyrret af passerende biler. Derfor anbefales 

det at lægge servitut på et areal langs vejen, så en bestand af blivende 

løv- og nåletræer kan sikres, og så der ikke f.eks hvert 10. år vil være fuldstændig 

udsigt til vejen. Støjvolde vurderes ikke hensigtsmæssige i det aktuelle område, 

fordi det omgivende terræn ligger så meget højere. Voldene ville blive 

uhensigtsmæssigt høje med et voldsomt arealbehov. 

Sydlige linie har været undersøgt i et sænket længdeprofil med Hærvejen ført 

over motortrafikvejen. Løsningsforslaget er som helhed mere skånsomt mod 

området, og motortrafikvejen i afgravning ville give naturlig afværge mod støj, 

men forslaget medfører et større jordoverskud, som det er nødvendigt at udsætte 

på arealer i nærheden af vejtracéet. 

I visualiseringerne er det valgt at vise det høje længdeprofil omkring ådalen. 

Firehøje, ca kote 100 Beplantning med servitut Motortrafikvej, ca kote 85 

sænket profil, ca kote 78,5 

Faunapassage 

Hærvejen 

Fotostandpunkter, mål 1:25.000. Linieføring, mål 1:25.000.


Foto 3. Hærvejen syd for krydsningsstedet 

for Sydlige linie, set mod nord. 

Foto 3. Hærvejen sænkes og føres under motortrafikvejen. Underføringen er her vist med en åben brokonstruktion. Det 

er også muligt at etablere underføringen med en skråvægsbro, der dog fremtræder lidt mere ‘lukket’, men som er billigere 

at udføre. 

Motortrafikvej på dæmning 

Lastbil 

Foto 4. Skovområdet nord for Hærvejen, 

set fra Firehøje mod nord. 

Foto 4. Motortrafikvejen er antydet for at give en fornemmelse af placering og dimension, men den vil ikke kunne ses 

fra Firehøje, hvis bevoksningen bevares. Visualiseringen er dog behæftet med stor usikkerhed, fordi det ikke er muligt at 

fastsætte terrænhøjder inde i bevoksningen. 


53

54 



Vejle Ådal 


Landskab Vejle Å er her tæt ved sit udspring ved Engelsholm Sø. Ådalen er en ca 40 m 

dyb tunneldal, dannet af en smeltevandsstrøm, der i sidste istid pressede sig 

frem mod vest under isen. Dalsiderne er stejle og bevoksede med løv- og nåleskov. 

De mange dambrug og mindre langsøer giver ådalen et særligt præg. 

Nord for Billundvej, hvor dalbunden er bred, ligger Gødding Mølle samt enkelte 

andre ejendomme. Øvrig bebyggelse ligger ovenfor ådalen. 

Dalpassage Passagen af Vejle Ådal med overgangen mellem dal og moræneplateauer er den 

landskabeligt mest sårbare del af vejstrækningen mellem Bredsten og Vandel. 

I dag passerer Billundvej dalen på en dæmning, der lukker for den fysiske og 

visuelle forbindelse på langs i dalen. Yderligere danner dæmningen et skyggefuldt 

landskabsrum ved Gødding Mølle. 

En landskabsbro kan genskabe eller bevare forbindelsen på langs i dalen. Ved 

en vinkelret passage klares strækningen over dalen på den kortest mulige bro. 

Eventuelle dæmninger ud fra dalsiderne vil fysisk og visuelt medføre en 

barrierevirkning i dalens længderetning. 

Vejen bør så vidt muligt ligge i terræn eller i afgravning på plateauerne, for at 

bevare dalens profil intakt. Tilpasning til omgivelserne på plateauerne kan ske 

ved terrænregulering og beplantning. 

Sydlige linie Linien krydser Vejle Ådal vinkelret på landskabsbro, hvor dalen er smal, dyb, 

og dalsiderne symmetrisk stejle. Bevoksningen bærer præg af stormfald. Udover 

dambruget i dalbunden er der ingen tekniske anlæg på stedet. 

Regionplanlinien Linien anlægges syd for, parallelt med den nuværende vej, og krydser Vejle 

Ådal i en skrå linie på landskabsbro med dæmningsopbygning på begge dalsider. 

Vest for ådalen er området tæt bevokset, mens der øst for ådalen er et 

åbent plateau. 

Udbygningsløsningen Billundvej udvides, og linien krydser Vejle Ådal på dæmning i samme tracé 

som i dag. Dalen er her bred og irregulær med bevoksninger tæt op ad Billundvej.


Billundvej 

Sydlige linie. Fotostandpunkter, mål 1:25.000. Sydlige linie. Linieføring, mål 1:25.000. 

Billundvej 

Regionplanlinien. Fotostandpunkter, mål 1:25.000. Regionplanlinien. Linieføring, mål 1:25.000. 

Billundvej 

Rodalvej 

Rodalvej 

Rodalvej 

Udbygningsløsningen. Fotostandpunkter, mål 1:25.000. Udbygningsløsningen. Linieføring, mål 1:25.000. 

55 

MØLLER & GRØNBORG

56 



Foto 5. Eksisterende forhold. Vejle Ådal nord for Billundvej, her set fra Gødding Mølle mod syd. Dæmningen lukker for 

den fysiske og visuelle forbindelse i ådalen og danner et mørkt landskabsrum. Underføringen er utidssvarende som 

faunapassage.


Vejle Ådal - Sydlige linie 

Vurdering Linien placeres syd for den nuværende dalpassage, og tilfører et markant teknisk 

anlæg til området, der ellers er friholdt herfor, bortset fra dambruget i bunden 

af ådalen. 

Vejle Ådal og de åbne landskaber på begge sider af dalen er i særlig grad sårbare 

overfor de ændringer et teknisk anlæg vil medføre. Områdets karakter vil 

blive ændret væsentligt visuelt, og den særlige atmosfære i ådalen vil miste sin 

uforstyrrede karakter. Broen vil ligge højt og synlig fra flere steder i ådalen, og 

en gravhøj øst for ådalen berøres. 

Ådalen passeres vinkelret, hvor ådalen er smallest, på en ca 215 m lang 

landskabsbro, ca 37 m over dalbunden. De stejle dalsider minimerer behovet 

for dæmningsopbygninger ud i dalen. 

Afværgemuligheder Broen, der her er vist som buebro, kan arkitektonisk udformes, så der visuelt er 

overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Det nedgravede anlæg på 

vestsiden af dalen er ikke så visuelt dominerende som dæmningsanlægget på 

østsiden. Det er mere skånsomt at lande i afgravning, men der skal ske en nøje 

landskabstilpasning på begge dalsider. 

Hærvejen underført Landskabsbro Firehøje 

Foto 6. Sydlige linie set mod øst ved passagen af Vejle Ådal på landskabsbro. I forgrunden ses passagen af Hærvejen. 

57 

MØLLER & GRØNBORG

75 m 

50 m 

58 


Vejle Ådal - Sydlige linie 

Overført Billundvej 

Overført faunapassage Vejle Å 

Hærvejen underført ca 215 m dalbro Overført Rodalvej 


Vest Øst 

st. 2.000 st. 2.500 st. 3.000 st 3.500 st. 4.000 st 4.500 

Længdeprofil for Sydlige linie over Vejle Ådal. Højden er 10-doblet. 

Den grønne linie viser den undersøgte linie med det lave længdeprofil. 

Hærvejen Møllemarkshus Landskabsbro Dambrug 

Foto 7. Sydlige linie ved passagen af Vejle Ådal på landskabsbro, set mod nord. Til venstre i billedet ses Hærvejens passage 

under motortrafikvejen.


59 

Foto 8. Vejle Ådal set mod syd fra østsiden af åen ved dambruget. 

Ådalens stejlskrænter træder tydeligt frem her, hvor siden er ryddet 

for bevoksning efter stormfald. 

Foto 8. Landskabsbroen over Vejle Ådal er her udformet som buebro, der medfører størst mulig fortsat visuel kontakt i 

ådalens nord-sydgående retning. Højden fra dalbunden til overkanten af broen er ca 37 m. 

Buebroen kan arkitektonisk udformes, så der er overensstemmelse mellem broens og ådalens skala. Arkitekturen bearbejdes 

i detailfasen mht materialer og farver. 

MØLLER & GRØNBORG

60 


Vejle Ådal - Regionplanlinien 


Vurdering Vejanlægget placeres parallelt med og umiddelbart syd for den nuværende 

Billundvej med en ca 195 m lang landskabsbro over Vejle Ådal. Broen er her 

vist som en tre-fags bro. 

Passagen udføres på skrå i forhold til ådalens hovedretning, hvilket medfører 

en forholdsvis lang passage med betydelige dæmningsopbygninger på begge 

dalsider. Ådalens profil sløres, og der inddrages betydelige skovarealer. 

Vest for ådalen etableres en fælles faunapassage og adgangsvej til dambruget. 

Linien samler de tekniske anlæg på tværs af Vejle Ådal i en bred korridor, men 

skoven berøres, og den visuelle påvirkning fra de to tekniske anlæg vil være 

betydelig, selvom der kan plantes skov mellem vejene. Den visuelle effekt af 

landskabsbroen reduceres af den negative effekt af den eksisterende dæmning, 

der ligger som visuel og fysisk barriere i ådalen. 

Afværgemuligheder Den fysiske og visuelle kontakt på langs i ådalen vil kunne genoprettes, hvis 

den eksisterende dæmning erstattes af en åben landskabsbro i dalens bredde eller 

fjernes helt. 

Faunapassage/adgangsvej 

Billundvej Gødding Mølle Landskabsbro Rodalvej 

Foto 9. Regionplanlinien ved passagen af Vejle Ådal på landskabsbro, set mod øst. I forgrunden ses underføringen, der 

er en kombineret faunapassage og adgangsvej til dambrugene.

75 m 

50 m 


Overført faunapassage Vejle Å 

Hærvejen underført Underført vej ca 195 m dalbro Overført Rodalvej 

til dambrug 

Vest Øst 

st. 2.000 st. 2.500 st. 3.000 st 3.500 st. 4.000 st 4.500 

Billundvej Landskabsbro Gødding Mølle 

Eksisterende dæmning 

Foto 10. Billundvej og Gødding Mølle, set mod nord. 

61 

Længdeprofil for Regionplanlinien over 

Vejle Ådal. Højden er 10-doblet. 

Foto 10. Regionplanlinien på landskabsbro over Vejle Ådal syd for Billundvej, set mod nord. De omfattende dæmningsopbygninger 

slører ådalens profil. Eksisterende dæmning ligger nord for broen og lukker for den fysiske og visuelle 

kontakt på langs i ådalen. 

MØLLER & GRØNBORG

62 


Vejle Ådal - Udbygningsløsningen 


Vurdering Området er allerede præget af et teknisk anlæg, men selvom udbygningen af 

Billundvej sker i samme tracé som den nuværende vej, vil løsningen medføre et 

betydeligt større teknisk anlæg pga den øgede vejbredde og de fladere skråninger. 

Anlægget vil - specielt i Vejle Ådal - påvirke landskabet på begge sider af 

vejen markant, fordi det berører skovbrynene, og underføringens længde øges 

betragteligt. I anlægsfasen vil der tilmed være behov for arbejdsareal og areal 

til midlertidig vej, der går ud over det areal, som dæmningen vil beslaglægge. 

Afværgemuligheder Forbedres underføringen med banketter langs vandløbet, og forsynes dæmningen 

med faunapassager, mindskes den fysiske barrierevirkning, mens det visuelt 

ikke ændrer indtrykket af dæmningen. Den fysiske og visuelle kontakt på 

langs i ådalen vil derimod kunne genoprettes, hvis dæmningen erstattes af en 

åben landskabsbro i dalens bredde. 

Foto 11. Billundvej i dag set mod øst fra rastepladsen vest for 

Vejle Ådal. 

Foto 11. Vejudvidelsen på dæmning over Vejle Ådal, set mod øst. Skovbrynene på begge sider af vejen vil blive berørt i 

væsentligt omfang. Visualiseringen viser vejanlægget efter retablering af bevoksningen.

75 m 

50 m 


Overført faunapassage 

Hærvejen underført Dæmning Underført Rodalvej 

med underføring 

over Vejle Å 

Vest Øst 

st. 2.500 st. 3.000 st. 3.500 st 4.000 st. 4.500 st 5.000 

Længdeprofil for den udvidede Billundvej 

over Vejle Ådal. Højden er 10-doblet. 

Foto 12. Billundvej i dag set mod vest fra rastepladsen vest for 

Vejle Ådal. 

Foto 12. Vejudvidelsen af Billundvej, set mod vest. Skråningsanlæggene bliver mere omfattende, og skovbrynene vil 

blive berørt i væsentligt omfang. Visualiseringen viser vejanlægget efter retablering af bevoksningen. 

63 

MØLLER & GRØNBORG

64 



Ny Nørup - Store Lihme 


Landskab Landskabet mellem Ny Nørup og Store Lihme er udnyttet til landbrug. Terrænet 

er fladt, og kun med svagt relief i overfladen. Der er ganske få, brudte læhegn, 

og den øvrige bevoksning ligger i forbindelse med ejendommene. Der 

ligger to landejendomme langs Tørskindvej, øvrige ejendomme ligger indenfor 

bygrænserne for Ny Nørup og Store Lihme. 

Vurdering Linien føres tæt forbi den nordlige udkant af Store Lihme, med det sydlige 

Sydlige linie rampeanlæg tæt på enkelte ejendomme. Tørskindvej hæves og føres over 

motortrafikvejen. Sydlige linie er nedgravet, hvilket i sig selv reducerer den visuelle 

påvirkning. Den hævede Tørskindvej vil dog ligge som visuel barriere. 

Vurdering Linien ligger i en svag kurve på kort afstand af den sydlige udkant af Ny 

Regionplanlinien Nørup. Tørskindvej hæves og føres over motortrafikvejen. Regionplanlinien 

ligger dels på dæmning dels i afgravning, og der kan etableres afværge ved at 

deponere jord sydvest for Ny Nørup. 

Kombinationer Ud over Sydlige linie og Regionplanlinien er der mulighed for at kombinere 

forslagene. Begge vil direkte påvirke hver sin ejendom på Tørskindvej, men 

derudover berøres ingen væsentlige landskabselementer. 

Afværgemuligheder Ved at indarbejde overskudsjord omkring tilslutningsanlægget og evt. langs vejen 

kan den visuelle virkning yderligere nedtones, og boligerne beskyttes mod 

støj. 

Tørskindvej 

Fotostandpunkt, mål 1:25.000. Linieføringer, mål 1:25.000.


Foto 13. Sydlige linie i 

området mellem Ny 

Nørup og Store Lihme. 

Vej og tilslutningsanlæg 

ligger tæt på en række 

ejendomme i Store 

Lihme. 

Foto 13. Regionplanlinien 

i området mellem 

Ny Nørup og Store 

Lihme. Forslag til jorddepot 

er vist med gult. 

Foto 13. Den lyseblå linie 

viser kombinationsmuligheden 

fra Regionplanlinien 

til Sydlige linie. 

Den lyserøde fra 

Sydlige linie til 

Regionplanlinien. 

Ny Nørup Tørskindvej Sydlige linie Store Lihme 

Ny Nørup Regionplanlinien Tørskindvej Store Lihme 

Ny Nørup Regionplanlinien Sydlige linie Store Lihme 

Kombinationslinier 

65 

MØLLER & GRØNBORG

66 



Møgelmose 


Landskab Området med Møgelmose er åbent, og mosen ligger som veldefineret landskabselement 

med en lav vegetation. Der er adskillige mindre vandhuller i området 

omkring mosen. Der er kun få landejendomme i umiddelbar nærhed af 

mosen. 

Sydlige linie Linien føres i en svag kurve syd for Møgelmose, uden at berøre mosen direkte. 

Regionplanlinien Linien føres gennem den nordlige del af Møgelmose, dog uden at berøre bevoksningen. 

Afværgemuligheder Der etableres flere faunapassager tilpasset områdets dyreliv, og der kan suppleres 

med vandhuller til erstatning for de berørte. Disse vandhuller kan fint passes 

ind i områdets struktur. 

Billundvej Bredsten Regionplanlinien Møgelmose 

Foto 14. Regionplanlinien føres gennem den nordlige udkant af Møgelmose. Her set mod øst.


Ladegårdsvej 

Fotostandpunkter, mål 1:25.000. Linieføringer, mål 1:25.000. 

Foto 15. Sydlige linie føres fri af den sydlige udkant af Møgelmose. Her set mod øst. 

Ravningvej 

Møgelmose Bredsten Sydlige linie Ravning 

67 

MØLLER & GRØNBORG

68 


8.8 Delområde 5 - Tilslutning Bredsten 

Sydlige linie - etape 1 og 2 


Tilslutningsanlæg ved Bredsten kan eventuelt anlægges i etaper, således at udgiften 

til anlæg af et fuldt udbygget niveaufrit tilslutningsanlæg udskydes. 

Landskab Det område tilslutningsanlægget placeres i ligger på et hævet plateau i forhold 

til området mod øst. Fra syd skærer landskabselementet Dybedalbakke - en 

sidedal til Vejle Ådal - sig op mod området. Landskabet er åbent, kun med få 

bevoksninger og et enkelt moseområde. Enkelte ejendomme ligger koncentreret 

langs Bredstenlundvej og Rute 441. Rute 18/441 forlægges via en tværgående 

vej. 

Signalanlæg I etape 1 forlægges Billundvej over en kortere strækning og tilsluttes motortrafikvejen 

i et signalanlæg. De to veje vil have et kort parallelt forløb, hvor der 

kan plantes mellem vejene. 

Tilslutningsanlæg I etape 2 etableres niveaufrit tilslutningsanlæg på åbne marker sydvest for 

Bredsten. Anlægget er omfattende, og vil berøre hele den vestlige udkant af 

Bredsten, og forlægningen af Rute 18/441 vil berøre Dybedalbakke. 

Billundvej 

Billundvej 

Rute 18 

Rute 18 

Fotostandpunkter, mål 1:25.000. Linieføringer for etape 1 og 2, mål 1:25.000. 

Rute 441 

Rute 441


Afværgemuligheder Størstedelen af det niveaufrie tilslutningsanlæg er nedgravet, hvilket i sig selv 

reducerer den visuelle påvirkning. Ved at indarbejde overskudsjord omkring 

tilslutningsanlægget og i det bynære område ind mod Bredsten kan den visuelle 

virkning yderligere begrænses, og boliger kan beskyttes mod støj. 

Terræn og beplantning Der kan i kvadranterne f.eks. arbejdes med jordhøje, som kan tilplantes med 

opstammede træer, f.eks eg eller birk - lidt spredt plantet som lund - så der 

trænger lys ned igennem. Hegning omkring tilslutningsanlægget hindrer at dyr 

søger ind i anlægget. Hegn og beplantning skal nøje koordineres i en detailbearbejdning. 

Ny Rute 441 Tilslutningsanlæg Billundvej Bredsten Rute 18 

Foto 16. Sydlige linie. Niveufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten set mod vest. Forslag til jorddepoter er vist med 

gult. 

69 

MØLLER & GRØNBORG

70 

Billundvej 

Sydlige linie 

Sydlige linie 

Etape 1 med signalanlæg. Mål 1:10.000. 


Rute 18 

Jorddepot 

Forlagt Billundvej 

Forlagt Rute 441 

Stiunderføring 



Sydlige linie. Etape 2 med niveufrit tilslutningsanlæg 

sydvest for Bredsten. Mulige placeringer 

af jordoverskud er markeret. Mål 1:10.000.


Billundvej Rute 18 Forlagt Billundvej Rute 441 Stiunderføring 

Foto 17 Sydllige linie. Etape 1 med signalanlæg sydvest for Bredsten, set mod nord. 

Billundvej Forlagt Rute 18/441 Tilslutningsanlæg Underføring 

Foto 17 Sydlige linie. Etape 2 med niveaufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten, set mod nord. Forslag til jorddepoter 

er vist med gult. 

71 

MØLLER & GRØNBORG

72 

Fotostandpunkt, mål 1:25.000. 



Tilslutning Bredsten - Regionplanlinien, etape 2 

Landskab Det område, tilslutningsanlægget placeres i, ligger på et hævet plateau i forhold 

til området mod øst. Fra syd skærer landskabselementet Dybedalbakke - en 

sidedal til Vejle Ådal - sig op mod området. Landskabet er åbent, kun med få 

bevoksninger og et enkelt moseområde. Enkelte ejendomme ligger koncentreret 

langs Bredstenlundvej og Rute 441. Rute 18/441 forlægges via en tværgående 

vej. 

Tilslutningsanlæg Der etableres niveaufrit tilslutningsanlæg på åbne marker sydvest for Bredsten. 

Anlægget er omfattende, og vil berøre hele den vestlige udkant af Bredsten, og 

forlægningen af Rute 18/441 vil berøre Dybedalbakke. 

Afværgemuligheder Størstedelen af det niveaufrie tilslutningsanlæg er nedgravet, hvilket i sig selv 

reducerer den visuelle påvirkning. Ved at indarbejde overskudsjord omkring 

tilslutningsanlægget og i det bynære område ind mod Bredsten kan den visuelle 

virkning yderligere begrænses, og boliger kan beskyttes mod støj. 

Terræn og beplantning Der kan i kvadranterne f.eks. arbejdes med jordhøje, som kan tilplantes med 

opstammede træer, f.eks eg eller birk - lidt spredt plantet som lund - så der 

trænger lys ned igennem. Hegning omkring tilslutningsanlægget hindrer, at dyr 

søger ind i anlægget. Hegn og beplantning skal nøje koordineres i en detailbearbejdning. 

Billundvej 

Rute 18 

Linieføring, mål 1:25.000. 

Rute 441


Billundvej 



Jorddepot 


Regionplanlinien med niveufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten. Mulige placeringer af jordoverskud er markeret. 

Mål 1:10.000. 

Foto 16. Regionplanlinien. Niveufrit tilslutningsanlæg sydvest for Bredsten set mod vest. Forslag til jorddepoter er vist 

med gult. 

73 


Forlagt Rute 441 Tilslutningsanlæg Billundvej Bredsten Rute 18 

MØLLER & GRØNBORG

74 


8.9 Sammenfatning 


Generelt Anlæg af en ny motortrafikvej vil uanset valg af linieføring medføre en æstetisk 

og visuel påvirkning af landskabet. Den landskabsæstetiske vurdering måles ud 

fra vejens påvirkning af særlige landskabstræk, i hvor høj grad vejen tilpasser 

sig omgivelserne, eller i hvor høj grad landskabet skal tilpasse sig det fremmede 

element samt oplevelsen af landskabet visuelt. 

Sydlige linie Sydlige linie skaber en ny markant, fysisk og visuel landskabsbarriere i et område, 

der er fri for særlige tekniske anlæg og sårbart overfor ændringer. Omlægningen 

af Hærvejen med motortrafikvejen på bro henover, hævet i terrænet vil 

berøre kulturlandskabet visuelt. Naturområdet med Vejle Ådal som veldefineret 

og særligt landskabselement vil blive berørt i væsentligt omfang. Ådalen krydses 

vinkelret, hvor dalen er smallest, hvilket giver den kortest mulige dalbro på 

den aktuelle lokalitet, men broen vil ligge højt og synlig - med dæmningsopbygning 

på dalens østside - og belaste områdets uforstyrrede karakter. Broen 

kan dog arkitektonisk udformes, så der visuelt er overensstemmelse mellem 

broens og ådalens skala. Øst for ådalen berøres ingen væsentlige landskabselementer 

direkte, men overførte lokalveje vil ligge som visuelle barrierer. 

Regionplanlinien Regionplanlinien samler de tekniske anlæg i en bred korridor, men den visuelle 

påvirkning fra de to veje vil være betydelig. Skoven berøres men kan genplantes. 

Nye vejanlæg i tilknytning til Hærvejen vil medføre et omfattende teknisk 

anlæg tæt på det kulturhistoriske område. Ved krydsningen af Vejle Ådal 

er der markante dæmningsopbygninger på begge dalsider, og den positive effekt 

af landskabsbroen forringes af den negative effekt af den eksisterende 

dæmning, der ligger som visuel og fysisk barriere og slører ådalens profil. Erstattes 

den eksisterende dæmning af en åben landskabsbro i dalens bredde, eller 

fjernes den helt, kan den fysiske og visuelle forbindelse i ådalen genoprettes. 

På den østlige strækning kan de to vejanlæg adskilles af terræn og beplantning.


Udbygningsløsningen Vejen anlægges delvist i eksisterende tracé, hvilket er mest skånsomt i forhold 

til landskabet, til trods for at der skal fældes betydeligt i eksisterende bevoksninger 

på begge sider af Billundvej. Vejens placering er kendt, der inddrages 

ikke nyt landskab til linieføringen, og skovbryn kan genplantes. Det tekniske 

tracé udvides, og hældningen på dæmningsskråningerne ændres, hvilket betyder 

et betragteligt bredere vejanlæg med omfattende dæmninger og afgravninger, 

specielt ved krydsningen af Vejle Ådal. Erstattes den eksisterende dæmning 

af en åben landskabsbro i dalens bredde kan den fysiske og visuelle forbindelse 

i ådalen genoprettes. Den østlig strækning følger Regionplanlinien. 

75 

MØLLER & GRØNBORG

76 

Landskab og 

jordbund 

9 Landskab og jordbund 

9.1 Metode 


De geomorfologiske og jordbundsmæssige forhold i undersøgelseskorridoren er 

kortlagt, beskrevet og evalueret. Dette er gjort på grundlag af feltobservationer 

samt oplysninger indhentet fra bl.a.: 

• Geomorfologiske kort 

• Geologiske kort 

• Jordartskort og jordklassifikationskort 

• 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort 

• Ortofotos 

• Regionplanens landskabelige og geologiske udpegninger 

• Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer. 

På grundlag af beskrivelserne er der foretaget vurderinger af: 

• Markante landskabelige formationer, bevaringsværdige landskabsovergange, 

geologiske interesseområder 

• Karakteristiske landskabsgeografiske forhold, såvel naturgeografiske elementer 

som den resulterende kulturgeografiske arealanvendelse 

• Lavbundsarealernes hydrologiske og kemiske funktion og mulighed for 

retablering af disse som naturområder. 

9.2 Eksisterende forhold 

Israndslinien Israndslinien markerer isens maksimale udbredelse under sidste istid og deler 

det undersøgte område i to karakteristiske landskabstyper (Kort 3). Øst for israndslinien 

er landskabet afsat af isens aflejringer som et kuperet bundmorænelandskab. 

Området vest for israndslinien var derimod ikke isdækket under sidste 

istid, og her har smeltevand dannet de flade hedesletter og smeltevandsdale. 

Mellem smeltevandssletterne er der rester af aflejringer fra tidligere istider, de 

såkaldte bakkeøer. Selve isranden i området er præget af den markante overgang 

mellem de to landskabstyper med randmorænebakker og tunneldale. 

Randmoræne Randmorænerne er aflejret ved isranden af materiale der blev ført med isen. De 

ses i Gødding Skov samt ved Randbøl og Rodal. På lændeprofilet for regionplanlinien 

ses isranden tydeligt ved st. 2.500, som er det sted hvor linieføringen


møder Gødding Skov. Randmorænen består af usorteret materiale, det vil sige 

alt fra findelt ler til store sten og klippeblokke. 

Bundmoræne Bundmorænelandskabet er let kuperet, og de typiske niveauer i linieføringerne 

er på 75 - 95 m.o.h. Bundmoræneaflejringerne i området består af sandblandet 

ler. 

Dødishuller I moræneplateauet er der flere afløbsløse lavninger med tørvedannelse, opstået 

som dødishuller, f.eks. Møgelmose og Stakkelsmose. 

Tunneldale og 

sidedale 

Mest markant i morænelandskabet er de dybt nedskårne tunneldale og sidedale 

skabt af postglaciale vandløb. Vejle ådal er en ca. 25 m nedskåret tunneldal 

med stejle sider. Tunneldalen er dannet af smeltevand under isen. Da smeltevandet 

var udsat for et enormt tryk, har tunneldalens bund et bølget længdeprofil. 

De laveste sektioner ses i dag som søer eller sumpområder i tunneldalenes 

bund. 

I dalens sider er der flere steder dannet sidedale ved erosion efter istiden. Katdal 

syd for Bredsten er f.eks. en lille, men markant sidedal til Vejle ådal. Sidedalens 

bund ligger ca. 10-20 m under det omgivende terræn, og siderne er meget 

stejle. Aflejringerne i tunnel- og sidedalene er smeltevandssand og -grus. 

Smeltevandssletten Smeltevandet løb fra porte i gletscheren i et vidtforgrenet smeltevandssystem. 

Efterhånden opbyggede smeltevandet en slette vest for israndslinien med et 

svagt fald mod vest. Niveauet for smeltevandssletten er ca. 80 - 85 m.o.h. 

Smeltevandssletten består stort set udelukkende af sand. Deraf navnet hedesletten 

som betegnelse for den tidligere dominerende naturtype på smeltevandssletten. 

Flyvesand Inden vegetationen dækkede de sandede områder, førte vinden det mest 

finkornede sand med sig som flyvesand og aflejrede det som indlandsklitter. 

Efterhånden mindskede opvækst af træer sandflugten, som dog tog til igen under 

forsøg på hedeopdyrkning i 1700-tallet. Sandflugten er blevet betydelig 

dæmpet af plantning af nåletræsplantager i 1800-tallet. I undersøgelsesområdet 

er der registreret flyvesandsaflejringer flere steder langs Vejle ådal samt på 

smeltevandssletten. 

Lavbundsarealer Der er lavbundsarealer langs Vejle Å samt i alle dødishullerne, f.eks. 

Grøftemose, Stakkelsmose, Møgelmose og i et mindre område ved Bredstenlund 

(kort 3). Ingen af disse er udpeget som potentielle vådområder i henhold 

til Vandmiljøplan II. Lavbundsarealerne er alle kortlagte som klasse IV og må 

derfor ikke betegnes som okkerpotentielle. 

Værdifulde 

landskaber 

Et 2 - 4 km bredt strøg langs Vejle Å er udpeget som værdifuldt landskab (se 

kort 2). Bortset fra den eksisterende Rute 28 og tre vindmøller vest for Bredstenlund, 

er der ingen større tekniske anlæg i undersøgelseskorridoren. Ca. 300 

m fra vejen virker landskabet uforstyrret, og mulighederne for at opleve terrænformer 

og kulturlandskabselementer er gode. 

77

78 


Kulturlandskabet Kulturlandskabet er behandlet i kapitel 11, men det skal nævnes at der er flere 

af kulturmiljøerne der er stærkt knyttet til landskabet, f.eks. kulturmiljøerne 

omkring Firehøje (Figur 9.1) og Ravning samt gravhøjen nord for Lille Lihme. 

Figur 9.1 Firehøje er en markant gruppe gravhøje placeret på et højdedrag som 

indgår i det værdifulde landskab og kulturmiljøet på kanten af Vejle 

ådal. 


Vejle ådal Ved Vejle ådal findes den væsentligste konflikt med et eventuelt vejanlæg. 

Ådalen har stor værdi som formmæssigt vidnesbyrd om landskabets dannelse. 

Store, nye anlægsarbejder, især i de endnu uberørte dele af Vejle ådal, vil forringe 

den forsknings- og undervisningsmæssige, såvel som den almindelige 

anskuelighedsmæssige værdi af dette landskab væsentligt. 

Anlægsarbejderne medfører en varig ændring af landskabet. Selv ved en dalbro 

i fuld længde vil den øverste del af de markante skrænter blive gennemgravede. 

Ådalens værdi som uforstyrret landskabselement bliver derved ødelagt, og mulighederne 

for at opleve landskabsdannelsen bliver forringet. En dalbro i fuld 

længde vil dog indebære følgende fordele: 

• Dynamiske ændringer af åens forløb og eventuelle fremtidige naturgenopretningstiltag 

vil kunne foregå næsten ubegrænset 

• Det vil være muligt at anlægge rekreative stier langs vandløbet uden at 

funktionen som faunapassage forringes, idet der er god plads til naturlig 

vegetation og skjul for dyrene.


Mellem ådalen 

og Bredsten 

I det bølgede bundmorænelandskab mellem Vejle ådal og Bredsten vurderes 

et vejanlæg ikke at udgøre et alvorligt indgreb. Kulturlandskabet vil dog 

blive påvirket, især ved den Sydlige Linie. En række lavbundsarealer med 

potentielle naturinteresser bliver gennemskåret. 

Syd for Bredsten ligger en lille, men markant slugt - Katdal. Rute 441 krydser 

den østligste del af Katdal, men forventes ikke at blive synlig fra dalens bund 

på grund af en nåletræsplantage i slugtens østlige del. 

Generelt Uanset valg af linieføring vil der blive skabt et stort jordoverskud ved anlæg af 

motortrafikvejen. Det er tanken at så stor en del af jorden som muligt deponeres 

i gamle grusgrave. Hvor dette ikke er muligt, vil der blive opbygget kunstige 

bakker, der må indplaceres så de forstyrrer landskabsbilledet mindst muligt. 


Udbygning af det eksisterende tracé til motortrafikvej vil være den mest skånsomme 

løsning overfor indgreb i det åbne land. Denne løsning opfylder også 

Skov- og Naturstyrelsens generelle retningslinier om at samle de tekniske anlæg 

i eksisterende trafikkorridorer. 

Hvis dæmningen over Vejle Å bliver udvidet, vil det betyde en forstærket fysisk 

barriere og en udvidelse af et fremmedelement i landskabet. 

Hvis dæmningen derimod bliver fjernet, og der bygges en ny bro, vil det være 

en væsentlig bedre og mere fremtidssikret løsning i forhold til i dag. 

Udbygningsløsningen gennemskærer i alt 380 m lavbundsareal (4 områder). 


Regionplanlinien indebærer at der placeres et vejanlæg tæt på den gamle landevej. 

Herved samles de tekniske anlæg, og nye indgreb i det åbne land begrænses. 

Mellem de to vejanlæg bliver der en zone som vil være domineret af trafikkens 

påvirkninger. 

Ved Regionplanlinien bygges en ny bro over Vejle ådal. Umiddelbart syd for 

den eksisterende dæmning. På begge sider af ådalen vil der blive udbygget 

dæmninger, som indsnævrer ådalen. Det landskabeligt optimale vil være at 

bygge en dalbro i fuld længde. Hvis den eksisterende dæmning og landevej 

samtidig bliver fjernet, og det tidligere vejareal bliver tilplantet med skov, vil 

det være en markant forbedring i forhold til i dag. 

Regionplanlinien gennemskærer i alt 425 m lavbundsareal (5 områder). 

Sydlig Linie 

Hvis den Sydlige Linie vælges, vil det betyde at hidtil uforstyrrede landskaber 

bliver inddraget til vejformål. Sydlig Linie vil indebære at der etableres en helt 

ny barriere over Vejle ådal. En bro over Vejle ådal i Sydlig Linie vil være mere 

79

80 


synlig, idet vejanlægget ikke vil blive placeret ved et knæk i ådalen nær den 

eksisterende træklædte dæmning som det er tilfældet ved Regionplanliniens 

krydsning. Den sydlige linie vil dog krydse ådalen i en ret vinkel, hvilket er 

positivt for landskabet. 

Det Sydlig Linie kommer tæt på markante elementer i det værdifulde landskab, 

f.eks. højdedraget med Firehøje der er udpeget som kulturmiljø. Fra Firehøje 

vil vejen være meget dominerende, såvel visuelt som støjmæssigt. Den Sydlige 

Linie berører også gravhøjen ved Lille Lihme og skærer gennem udskiftningsmønsteret 

og kulturmiljøet ved Ravning. 

Sydlig Linie krydser desuden i alt 645 m med lavbundsareal bl.a. ved Lille 

Lihme Østermark. Anlæg af vejen her vil begrænse muligheden for at eventuel, 

fremtidig vandstandshævning kan finde sted. 

Samlet vurdering 

Udbygningsløsningen er det mindste indgreb i landskabet, og hvis den eksisterende 

dæmning over Vejle ådal bliver erstattet af en ny bro, vil den lokalt være 

en forbedring i forhold til i dag. 

Regionplanlinien vil være et stort indgreb i Vejle ådal. Hvis den eksisterende 

vej og dæmning fjernes, vil Regionplanlinien derimod være en lokal forbedring 

på linie med Udbygningslinien. 

Sydlig Linie vurderes at være det største og mest alvorlige indgreb i landskabet, 

især i Vejle ådal, ved Firehøje (Figur 9.2), ved gravhøjen ved Lille Lihme samt 

ved Store Lihme og Ravning. 

Figur 9.2 Udsigt fra Firehøje mod Gødding Skov. Linieføringen for Den Sydlige 

Linie ligger mellem udsigtspunktet og skoven.


9.4 Afværgeforanstaltninger 

Den væsentligste afværgeforanstaltning vil være at fjerne den eksisterende 

dæmning over Vejle ådal og bygge en ny bro. Dette tiltag ville være optimalt 

ved Udbygningsløsningen og Regionplanlinien. 

Af andre afværgeforanstaltninger kan nævnes: 

• Skånsom krydsning af ådalen med begrænsede afgravninger og påfyldninger 

i dalsiden 

• Retablering af den naturlige vegetation langs traceet samt i det eksisterende 

vejtracé hvis den gamle vej fjernes 

• Ingen midlertidig eller permanent grundvandssænkning 

• Deponering af jordoverskuddet hvor det er muligt som fyld i gamle grusgrave, 

eller alternativt som kunstige bakker/landskabsformer der placeres 

hvor det naturlige landskab i forvejen er præget af tekniske anlæg. Den foreslåede 

placering af jorddepoterne fremgår af kapitel 18. 

81

82 


10 Flora, fauna og spredningsbiologi 

10.1 Metode 

Feltundersøgelser Feltundersøgelserne er gennemført i den ca. 1 km brede undersøgelseskorridor. 

Feltarbejdet startede i september 1997 og er suppleret med undersøgelse af natur 

og landskab i maj 2000 samt paddeundersøgelse af Møgelmose og en række 

andre vandhuller i maj 2001. 

Feltundersøgelserne har koncentreret sig om lokaliteter, der er angivet som 

skov, plantage, mose, eng, vandløb, sø eller vandhul på nyeste 4-cm kort samt 

markante natur- og kulturlandskaber. Enkelte lokaliteter, eksempelvis granplantager 

uden bundvegetation, juletræsbeplantninger, jorddiger og brakmarker, er 

dog kun registreret, men ikke undersøgt nøjere. 

Undersøgelserne af flora og fauna er naturligvis ikke fuldstændigt udtømmende 

idet det vil kræve et omfattende undersøgelsesprogram og en overvågning i en 

længere periode end omfanget af en VVM-procedure normalt omfatter. Det kan 

derfor ikke udelukkes at plante- og dyrearter kan være til stede selvom de ikke 

er registreret i forbindelse med feltarbejdet. 

Feltundersøgelserne og beskrivelserne omfatter: 

• Klassifikation af biotoperne 

• Overordnet beskrivelse af økologiske forhold i større naturområder 

• Beskrivelse af de store naturområders vegetation og dyreliv 

• Vurdering af de økologisk vigtigste levesteder og spredningsveje i området 

• Ikke-systematiske observationer af andre betydende forhold. 

De undersøgte lokaliteter er vist på kort 2. Numrene henviser til lokalitetsskemaerne 

bagerst i denne rapport. Feltundersøgelserne er suppleret med oplysninger 

fra følgende kilder: 

• 4-cm kort, ældre målebordsblade, Videnskabernes Selskabs kort 

• Botaniske lokalitetsregistre, naturskovs- og §3-registreringer 

• Fuglelokalitetsregistre 

• Vildtudbytte statistikker 

• Registreringer af trafikdræbte dyr 

• Oplysninger fra Statsskovdistriktets vildtkonsulent 

• Indrapporteringer af fund af sjældne arter til Vejle Amts hjemmeside


• Diverse faglige rapporter og videnskabelige publikationer. 


Gødding Skov og Lille Gødding Skov 

Gødding Skov (lok. 5-4 og 6-1) er et biologisk kerneområde med stor biologisk 

og økologisk diversitet. Gødding Skov har direkte forbindelse til Ramsherred, 

Mølleholm og Dyrehaven ved Engelsholm samt naturområderne langs Vejle Å 

og Engelsholm Sø. Gødding Skov er overvejende nåleskov, men rummer også 

løvtræsområder med bøg samt mindre egekrat. Hovedparten af skoven er plantet 

i 1809. 

Vegetation Lille Gødding Skov (lok. 6-3) er en gammel bøgeskov, men der findes også 

nåletræer i skoven, bl.a. en del store, gamle alm. ædelgran. Disse er dog hærget 

af stormfald efter orkanen den. 3. december 1999. Bl.a. er "Den Store Gran", 

plantet 1790, væltet. Men generelt er de blandede bevoksninger, der drives med 

plukhugst, mindre hærgede end de øvrige nåletræsbevoksninger i området. På 

ådalsskrænten mod Vejle Å findes skræntskov med speciel bundvegetation. 

Figur 10.1 Den væltede store gran i Lille Gødding Skov. 

Skovene er udpeget som særligt værdifulde naturområder i naturplanerne for 

Egtved Kommune, og bevoksningerne i Lille Gødding Skov beskrives som 

artsrige plukhugstbevoksninger af meget stor naturmæssig værdi (Randbøl 

Skovdistrikt 1997). Lille Gødding Skov er på begge sider af ådalen udpeget 

som særligt værdifuldt naturområde, bl.a. på grund af forekomsten af orkideen 

skov-hullæbe samt svampene stinkende foldtrøffel og papil-vokshat. 

Dyreliv Der er kronvildtbestande i området omkring Åst Skov, ved Billund Lufthavn, i 

Frederikshåb Plantage og på Randbøl Hede. Der er ingen fast bestand af kron- 

83

84 


vildt i selve Gødding Skov, men der ses ofte omstrejfende dyr. Kronvildtbestanden 

i Østjylland vurderes at være i fremgang. 

Trafikdræbte dyr Den eksisterende vej virker som en kraftig barriere mellem Gødding Skov og 

Lille Gødding Skov. Ifølge Falcks registreringer bliver der hvert år trafikdræbt 

råvildt, grævlinger og ræve ved Rute 28's krydsning af Gødding Skov og Vejle 

ådal. Området er udpeget som "sort plet" for vildtet med særlig mange trafikdræbte 

grævlinger og rådyr (Salvig m.fl. 1997). 

Vejle ådal 

Vejle Å (lok. 6-2) har gennem tiden været påvirket af opstemninger og reguleringer 

i forbindelse med møller og dambrugsdrift. Alligevel er området et af de 

mest værdifulde naturområder i korridoren. Åen løber i en relativt smal, dybt 

nedskåret dal med talrige sidedale. Åen og ådalen har stor landskabsøkologisk 

betydning som en af de vigtigste spredningsveje i området. 

Dyreliv Vejle ådal er udpeget som særligt værdifuldt naturområde og som regional 

spredningskorridor. Området er af stor vildtbiologisk værdi med betydelige forekomster 

af rådyr, ræv, grævling, hare, egern og mårdyr. Vejle ådal er desuden 

udpeget som interesseområde for odder. Odderen er i 1996 registreret ved Vejle 

Å's øvre løb. Ådalen er endvidere levested for isfugl, bjergvipstjert og vandstær. 

Nuværende barriere Den nuværende landevej (Rute 28) er ført over Vejle ådalen på en høj dæmning 

med stejle skråninger. Vandløbet er ført gennem dæmningen i en betonunderføring 

uden banketter. Underføringen er så stor at den ikke hindrer visse vandløbstilknyttede 

fugle (f.eks. fiskehejre) i at flyve gennem underføringen. Alligevel 

udgør dæmningen en markant barriere for mange arter bl.a. odder. 

Figur 10.2 Græsset sandskæg en karakterplante for flyvesand.


Vegetation Langs åen er der sumpskov bestående af rød-el og næringsrig hængesæk 

domineret af star-arter. Af plantearter kan nævnes den indførte gul abeblomst 

som er forvildet på dette ene sted i Danmark. Langs åen findes partier med 

græssede, artsrige enge, og på ådalsskrænterne findes partier med typisk overdrevsvegetation. 

Ovenfor ådalsskrænten findes mindre partier med sandmarksvegetation 

domineret af gyvel, sandstar og sandskæg. 

Naturgenopretningsområde ved Lille Lihme Østermark 

Området er i dag et ekstensivt udnyttet landbrugsområde med flere småbiotoper, 

vandhuller og mindre moseområder. Området har engang været et stort 

sammenhængende lavbundsareal, og jordbunden består overvejende af ferskvandstørv. 

De undersøgte lokaliteter (lok. 6-6, 6-7, 6-10, 6-11, 6-14, 6-15, 6-16) har en 

relativt artsrig og varieret kærvegetation med forskellige vand- og sumpplanter. 

Spredningen af vildtet foregår på kryds og tværs af området. 

Landskabet virker uforstyrret, idet nåletræsplantager skærmer for synsindtryk 

og i nogen grad for støj fra den eksisterende Rute 28. Området er i naturplanen 

for Egtved Kommune angivet som område udlagt til ny natur. Vandhuller og 

småsøer repræsenterer levesteder for truede dyrearter, især padder. Tætheden af 

vandhuller har betydning for spredningsmulighederne for disse dyr. Ifølge oplysninger 

fra Danmarks Naturfredningsforening er der fundet spidssnudet frø i 

Stakkelsmose (lok. 6-7). 

Møgelmose 

Møgelmose (lok. 7-1) er det største naturområde i korridorens østlige del. Da 

der ikke findes andre større naturområder i nærheden, har mosen stor betydning 

som levested og spredningslokalitet for den vilde flora og fauna i området. Tidligere 

har Møgelmose været et fattigkær, og enkelte, mindre partier har stadig 

typisk tørvemosevegetation med tranebær, kragefod og tørvemosser. Hovedparten 

af mosen består i dag af græssede enge med næringspræget vegetation. Møgelmose 

er en gammel naturlokalitet som har formået at bestå på trods af opdyrkning 

og afvanding. Spidssnudet frø er tidligere fundet i Møgelmose. 

Kirkemose og Katdal 

Kirkemose (lok VB-7) er en tæt tilgroet og meget næringsstofpåvirket mose. 

Området domineres helt af grå-pil, er stort set uden bundvegetation og præges 

af varierende vandstand. 

Kirkemose har via levende hegn og braklagte arealer økologisk forbindelse til 

Katdal, som er tilgroet med blandet skov. Terrænet er markant, og der er blandet 

løvtræbevoksning på skrænterne. Stormfaldet fra orkanen i 1999 har afsløret 

terrænformerne. I den østlige ende af Katdal findes et lille vandløb med 

kraftigt fald. Delstrækninger af vandløbet er rørlagt. Den blandede løvskov har 

et meget frodigt præg med bregner som bundvegetation. Den nordøstlige ende 

af dalen er tilplantet med juletræer. 

85

86 

Figur 10.3 Skoven i bunden af Katdal har et frodigt præg. 


Strengt beskyttede dyrearter omfattet af EF-habitatdirektivet 

Odder Området omkring Vejle Å er i Miljø- og Energiministeriets forvaltningsplan for 

odder udpeget som interesseområde for denne art (Skov- og Naturstyrelsen 

1996). Odder blev som det eneste sted i Vejle Amt registreret i Vejle ådal nord 

for Randbøldal i 1996. Odderbestanden anses for at være stigende på landsplan 

(Skov- og Naturstyrelsen 1999). 

Birkemus Birkemusen lever i forskellige naturtyper med tæt bundvegetation og høj 

fugtighed. Birkemusen stiller ikke krav om bestemte arter af vedplanter, men 

trives fint med mange urter og et rigt insektliv. Birkemusen er kendt for skovområderne 

omkring Vejle bl.a. i Grejsdalen. Det kan ikke udelukkes at den også 

findes i Vejle ådal. Artens udbredelse, bestandsstørrelse og bevaringsstatus 

er utilstrækkelig kendt (DMU 2000). 

Padder Området rummer mange vandhuller specielt omkring Lille Lihme Østermark og 

Ny Nørup. Flere af disse kan fungere som ynglebiotoper for padder. Både 

spidssnudet frø, butsnudet frø og skrubtudse betegnes som vidt udbredt i området 

(Fog 1993). Spidssnudet frø er omfattet af Habitatdirektivets Bilag 4. Af 

øvrige strengt beskyttede padder, som ifølge Danmarks Miljøundersøgelser 

(DMU 2000) muligvis forekommer i området, kan nævnes stor vandsalamander 

og grøn frø. Fælles for paddearterne gælder at de er afhængige af vandhuller 

med nogenlunde vandkvalitet og soleksponeret vandflade, men uden fisk som 

vil æde paddeyngelen. 

Flagermus Ifølge en indledende kortlægning af flagermus udført af Hans Baagøe, 

Zoologisk Museum (Baagøe 2001), er de arter der er nævnt i tabel 10.1, registreret 

som ynglende i området. Derudover kan også de sjældne arter Frynseflagermus 

og Brandts flagermus optræde med spredt forekomst.


Tabel 10.1 Følgende arter af flagermus, der alle er omfattet af EF- 

Habitatdirektivet bilag 4, er kendt for området (Baagøe 2001). 

Art Habitatkrav Bestandsstørrelse Bevaringsstatus 

Troldflagermus I parklignende landskaber, 

langs vandløb, 

ved skovbryn, 

men ofte langt fra 

huse. 

Dværgflagermus Almindelig i huse og 

byer, kan findes i 

mange typer af 

landskaber. 

Langøret flagermus Omkring træer, lysninger, 

parker og skovbryn. 

Sydflagermus Yngler og overvintrer 

i parcelhuse og 

bygninger på landet. 

Fouragerer ofte på 

insekter der tiltrækkes 

af vejbelysning 

Brunflagermus Yngler i hule træer. 

Fouragerer over 

åben mark, søer og 

skovkanter 

Vandflagermus Ved søer og åer med 

rigelig insektproduktion, 

men også mellem 

træer, langs skovkanter 

m.v. Kendes bl.a. 

fra Silkeborg. 

Damflagermus Om vinteren i kalkgruber, 

om sommeren 

i fugtige områder 

med træer, 

f.eks. enge og vandløb. 

Troldflagermus har et 

af sine få udbredelsesområder 

i Midtjylland, 

men enkelte 

individer er observeret 

omkring Vejle. 

Almindelig i den 

østlige del af landet. 

En stationær art 

med mange små 

bestande 

Den hyppigste af 

alle flagermusarterne. 

Stærkt favporiseret 

af menneskets 

påvirkning 

Ukendt 

Gunstig 

Gunstig 

Ukendt Ukendt 

Vidt udbredt og almindelig 

i DK. 

Sjælden og kun 

kendt fra Midtjylland, 

med en enkelt 

strejfer omkring 

Vejle 

I kraftig spredning 

gennem de sidste 

100 år 

Gunstig 

Ukendt 

Krybdyr Markfirben findes i området (Fog 1993). Firben trives fortrinsvis i områder 

hvor de kan veksle mellem solbeskinnede/varme og kølige/fugtige steder f.eks. 

skovbryn, overdrev med spredte krat, diger, skrænter, jernbaneskråninger 

e.lign. 

Fisk Bæklampret er en primitiv fiskeart som hører til rundmundene. Bæklampretten 

findes udbredt i mange vandløb i Vejle Amt, således også selve Vejle Å. Arten 

gyder på grusbanker i bække og åers øvre løb. Efter klækningen driver larverne 

nedstrøms hvor de lever neddykket i bundsedimentet. Bæklampretten foretrækker 

vandløb med lav vanddybde, lav vandhastighed, lav sedimenttransport. 

Bæklampret er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag 2. 

87

88 

Lille Gødding Skov 




Et nyt vejanlæg i det eksisterende tracé vil være det mest skånsomme for naturområderne. 

Udbygningsløsningen vil forstærke barrierevirkningen gennem 

Gødding Skov på grund af bredere anlæg, mere trafik og højere hastigheder. 

Vejle Å Den eksisterende ådalskrydsning virker som en alvorlig barriere for dyr og 

planter, idet den består af en høj dæmning hvor selve åen løber igennem en 

smal betonunderføring uden banketter. I det tilfælde at den eksisterende vej udbygges 

ved at øge bredden på dæmningen, vil det medføre en forværring af den 

nuværende barriere, idet underføringen bliver endnu længere og mørkere. Denne 

barrierevirkning kan begrænses hvis der gennempresses faunarør ved dalens 

plateau på begge sider af vandløbet, og hvis den eksisterende underføring samtidig 

forsynes med banketter. 

Den optimale løsning vil være at erstatte dæmningen med en dalbro. Minimumsbredden 

på underføringen skal være minimum 12 m og højden min. 10 m 

i det tilfælde hvor anlægget er ca. 50 m bredt. Herved kan spredning af de fleste 

arter tilgodeses. 

Skov ved Ny Nørup Linieføringen gennemskærer en privat skov vest for Ny Nørup. Skoven bestod 

primært af gran, men er kraftig påvirket af stormfald fra orkanen den 3. december 

1999. I skovens sydlige del passerer linieføringen tæt forbi et vandhul vest 

for Moselund. Vandhullet (lok. 6-9) er en gravet andedam i et tidligere fattigkær 

med tørvemosser og klokkelyng. Det vil formodentlig blive påvirket fordi 

vejen ligger i afgravning. 

Herefter er virkningerne de samme som beskrevet for Regionplanlinien. 


Anlæg af en ny vej i regionplanlinien vil forstærke barrierevirkningen af den 

eksisterende Rute 28 gennem Gødding Skov. 

Lille Gødding Skov Forlægning af Rute 28 til Regionplanlinien vil ødelægge værdifulde 

naturområder i Lille Gødding Skov. Anlæg af vejen her vil betyde at der skal 

ryddes skov. Herved forsvinder stabile, økologiske betingelser for skovbundens 

vegetation og dyreliv når områdets lysstilles, næringsstoffer frigives, vindpåvirkning 

øges, og grundvandsspejlet stiger. Derved kan specielt de rødlistede 

svampearter forsvinde. Regionplanlinien vil betyde at der bliver endnu en barriere 

for skovens dyr og planter, hvis Rute 28 mellem Førstballevej og Hærvejen 

ikke fjernes. 

Vejle ådal Regionplanlinien vil passere Veje ådal på en dalbro tæt på det eksisterende 

vejtracé. Fra et naturmæssigt synspunkt vil det være optimalt at fjerne den eksisterende 

dæmning. Det anbefales at dæmningen og den eksisterende vej fjernes 

mellem de to tilslutninger af Gødding Møllevej. Herved kan den sammenhængende 

natur i ådalen genoprettes. Hvis den eksisterende vej og dæmning bevares 

skal der som minimum gennempresses faunarør og etableres banketter langs 

begge sider af åen.


Ny natur ved Lille 

Lihme Østermark 

Mose og vandhul 

ved Ny Nørup 

Barrierevirkningen af Gødding Møllevej vurderes at være af mindre betydning, 

idet den følger landskabets konturer, og trafikbelastningen er lille. 

Regionplanlinien vil gennemskære den nordlige del af området ved Lille Lihme 

Østermark. Dette område er et tidligere moseareal der er opsplittet i flere småbiotoper. 

Området er udlagt til ny natur. Anlæg af den nye vej vil dog ikke forhindre 

at der skabes en mere sammenhængende natur ved at arealerne braklægges. 

Anlæg af faunapassager vil begrænse barrierevirkningen. 

Linieføringen vil tangere den sydlige udkant at et lille, næringsstofbelastet og 

tilgroet moseareal syd for Ny Nørup (lok. 6-8). Linieføringen vil også berøre et 

vandhul ved Nyholm (lok. 6-17). Vandhullet skønnes at være mindre egnet som 

ynglelokalitet for padder pga. stærk næringsstofbelastning. Vandhullet bliver 

formodentlig påvirket fordi vejen ligger i afgravning. 

Møgelmose Et vejanlæg gennem Møgelmose (lok. 7-1) vil medføre fragmentering af 

naturområdet. Fragmentering vil forringe områdets kvalitet og kan eventuel 

medføre problemer med trafikdræbte dyr, idet en del arter stadig vil benytte de 

resterende områder. 

Ved eventuel grundvandssænkning kan der ske irreversible forandringer i mosen. 

Tørven vil omsættes og næringsstoffer frigøres hvilket vil medføre at de 

sidste rester af næringsfattig mosevegetation kan forsvinde. 

Det forventes ikke at der vil være behov for at sænke i grundvandet i Møgelmose 

da vejen vil ligge på en dæmning. De centrale dele af kæret vil blive friholdt 

af vejanlægget. Det anbefales at der ikke ledes vejvand ud i mosen syd for 

vejanlægget for at begrænse påvirkningen. 

Den nye vejdæmning vil virke som et dige. Herved kan det undgås at renset 

vejvand, der ledes ud i mosen nord for vejanlægget, kan påvirke fattigkærvegetation 

og dyreliv i mosens centrale og sydlige del. 

Vejanlægget vil afskære mosens nordlige del som vil bliver isoleret fra mosen 

såvel hydraulisk som økologisk. 

Det vurderes at vejanlægget ikke vil påvirke vandhuller som er ynglested for 

spidssnudet frø. De to vandhuller i mosens nordlige del der bliver berørt, er ikke 

ynglested for denne art. Vandhullerne er måske fysisk egnede, men på grund 

af udledning af urenset spildevand/gylle fra en ejendom er vandkvaliteten meget 

ringe. Mosens nordlige del er stærkt næringsstofbelastet, og vandhullerne er 

fyldt med trådalger. 

89

90 

Dybdalbakke/ 

Katdal 

Vandhul ved 

Bredstenlund 


Figur 10.4 Møgelmoses nordlige del hvor den gennemskæres af Regionplanlinien. 

Vejanlægget vil gennemskære den nordlige del af dalpartiet ved Dybdal bakke 

(lok. vb-7) hvor vegetationen primært består af juletræsbeplantninger. Der vil 

formodentlig blive afledt vejvand til vandløbet Kjeldkær Bæk som udspringer i 

dette område og er rørlagt på den strækning der bliver direkte berørt af motortrafikvejen. 

I forbindelse med tilslutningsanlægget ved Bredsten vil et vandhul ved motellet 

formodentlig blive afvandet. Vandhullet (lok. vb-8) er lavvandet og helt lysåbent 

og burde være velegnet som paddelokalitet, men der var ingen padder ved 

besigtigelsen på grund af næringsstofbelastnig. Den nye vej vil ligge i afgravning 

og passere tæt forbi vandhullet som formodentlig vil forsvinde. Hvis der 

vælges en løsning hvor der ikke laves et tilslutningsanlæg syd for Bredsten, vil 

vandhullet blive friholdt. 

Sydlig Linie 

Gødding Skov Linieføringen vil påvirke skovbrynet langs et skovområde vest for 

Møllemarkshus og danne en ny barriere for vildtet mellem denne del af Gødding 

Skov (lok. vb-1) og det åbne land nord for Firehøje (lok. 5-5). Der vil være 

en stor risiko for at der trafikdræbes vildt der færdes mellem Gødding Skov, 

Randbølgård Plantage og Frederikshåb Plantage. 

Vejle ådal Den del af Vejle ådal, som lokalt betegnes Hjortedalen, rummer væsentlige 

kvaliteter som vil blive forstyrrede af et nyt vejanlæg i en sydlig linieføring. 

Bortset fra det eksisterende tracé for Rute 28 er ådalen og de tilhørende naturområder 

relativt uforstyrrede, og placering af et vejanlæg her vil få alvorlige 

konsekvenser for områdets natur, specielt på ådalsskrænterne hvor egeskov 

med typisk bundflora vil blive ødelagt.


Naturgenopretningsområde 

ved Lille 

Lihme Østermark 

Figur 10.5 Kambregne - en karakterplante for skræntskoven. 

En ny ådalskrydsning udføres som en 215 m lang dalbro der friholder åen og de 

vandløbsnære arealer og tillader passage af dyr og mennesker. Indgreb i form af 

jordpåfyldninger og afgravninger i skræntskoven langs ådalens sider kan ikke 

undgås. Den gamle vejdæmning vil dog stadig udgøre en barriere, selvom barrierevirkning 

kan begrænses ved etablering af faunarør og banketter. 

Et vejanlæg syd om området ved Lille Lihme Østermark vil udgøre en barriere 

for vildtet og derved begrænse spredningen af arter mellem de områder der er 

udpeget som ny natur, og naturområderne omkring Rodal. Motortrafikvejen vil 

især udgøre en barriere for padderne der færdes mellem de mange vandhuller i 

området. Vejens barrierevirkning kan reduceres ved at etablere faunapassager 

for padder. 

Møgelmose Det Sydlig Linie vil ikke berøre Møgelmose direkte, men vil lægge en barriere 

syd for mosen. Herved bliver mosen økologisk isoleret mellem to vejanlæg. 

Etablering af en faunapassage kan til en vis grad afbøde denne virkning. 

Diger og hegn Linieføringen vil gennemskære fire jorddiger med levende hegn som fungerer 

som ledelinier for faunaen gennem det åbne land nord for Ravning. 

Dybdal bakke 

og Katdal 

Virkningerne for vandhullet ved motellet i Bredsten (lok. vb-8) og Dybdal bakke/Katdal 

er de samme som beskrevet for Regionplanlinien. 

Kombinationsløsningerne 

Kombinationen af Sydlig Linie og Regionplanlinien vil tangere den sydlige udkant 

af Stakkelsmose som er levested for spidssnudet frø. Dette alternativ vil 

også påvirke et vandhul ved Svendborg Banke fordi vejen ligger i afgravning 

tæt forbi denne lokalitet. 

91

92 


De øvrige virkninger af kombinationsløsningerne er de samme som nævnt for 

Regionplanlinien og Sydlig Linie. 


Følgende typer af afværgeforanstaltninger vil blive indarbejdet i projektet, afhængig 

af hvilken linieføring der vælges. 

Passagetyper generelt 

Dalbro En dalbro vil være tilknyttet vandløbspassage eller dalpassage og skal være så 

stor og åben, at landskabet føres ubrudt under broen, den eksisterende vegetation 

bevares, og alle dyr der lever i omgivelserne, kan bruge den. 

Faunabro Bredden af overførte passager (faunabroer) bør som minimum være 20-50 m på 

det smalleste sted af hensyn til hjortevildt. Faunabroer vil sikre spredningen af 

de fleste dyrearter, på nær de der lever nær vandløb. Broen skal være tragtformet, 

og der skal være skjulende, gerne stedsegrøn, beplantning ud mod vejen. 

Fælles underføring Langs svagt trafikerede veje vurderes en fælles underføring at kunne bidrage 

væsentligt til at mindske vejens barrierevirkning for mindre dyr (ræv, grævling, 

pindsvin og mårdyr). Passagen kan da bestå af en 1 m bred ekstra rabat uden 

fast belægning (dyresti) langs begge sider af vejen. En fælles vej- og faunaunderføring 

er uhensigtsmæssig hvis der er tale om væsentlig trafik på vejen der 

føres under. 

Banketter Ved vandløbskrydsninger skal der anlægges banketter på begge sider af 

vandløbet. En banketbredde på 0,5 m vil opfylde kravene for de fleste mindre 

dyr (ræv, grævling, pindsvin, odder, padder, bæver mindre mårdyr og mindre 

gnavere). Hvis vandstanden i vandløbet varierer meget kan banketterne udformes 

som flydebanketter der følger vandspejlet. 

Faunarør Alle steder hvor vejen ligger i terræn eller på dæmning anlægges faunarør. 

Rørene placeres med ca. 250 m mellemrum ved ledelinier, f.eks. levende hegn 

eller jord- og stendiger. Der bør være et lag af sand eller lignende i bunden af 

røret. Rørenes diameter skal have en diameter på min. 0,5 m. Rørenes placering 

for de enkelte alternativer fremgår af Kort 1. De er således ikke nævnt for de 

enkelte linieføringer. Hvis den sydlige linie anlægges med et lavere længdeprofil 

vil det ikke være muligt at anlægge det faunarør der er vist mellem dalbroen 

og Rodalvej. Dette betyder en øget barrierevirkning idet motortrafikvejen vil 

ligge i afgravning over en længere strækning. 

Niveau B passager Niveau B passager består af 1,5 m rør. For at optimere passagernes funktion for 

flere dyrearter f.eks. pindsvin, mårdyr, gnavere m.m. anlægges 1,5 m rør hvor 

særlige landskabsforhold taler for det. For eksempel i forbindelse med krydsende 

skovbryn, markskel, vandhuller og levende hegn. 

Hegn Der etableres ledehegn og ledebeplantning frem til faunapassagerne. Der 

hegnes omkring alle tilslutningsanlæg for at forhindre at vildtet forvilder sig 

derind.



Ved st. 2.510 etableres en faunabro. Faunabroen placeres i et område med bevoksning 

af nåletræ ved et skovbryn som kan fungere som ledelinier for vildtet. 

Ved Vejle Å vil den naturmæssigt optimale løsning være at erstatte dæmningen 

med en landskabsbro. Hvis dæmningen over ådalen opretholdes, bør den som 

minimum forsynes med 0,5 m banketter langs begge sider af vandløbet. Der bør 

også presses 1,5 m faunarør igennem højere oppe i terræn på begge sider af 

vandløbet. 

Ved st. 4.550 etableres en niveau B passage for at tilgodese mindre mobile dyrearter 

som pindsvin, gnavere, padder, krybdyr og invertebrater. 

Ved st. 4.700 etableres en fælles underføring langs forlagt Rodalvej ved at lave 

ekstra bredde i underføringen. 

Ved st. 4.800 etableres yderligere en niveau B passage for at tilgodese mindre 

mobile dyrearter som pindsvin, gnavere, padder, krybdyr og invertebrater. 

Fra krydsningen af Tørskindvej (ca. st. 6.000) følges Udbygningsløsningen og 

Regionplanlinien. 


For at tilgodese kronvildtets spredning på tværs af vejanlægget etableres en 

faunabro ved. st. 2.540. Broen vil blive etableret i et område med nåletræsbevoksninger 

og skovbryn der kan fungere som skjulesteder og ledelinier. Faunabroen 

skal krydse både den nye vej og den eksisterende landevej der ombygges 

til cykelsti. 

For at kompensere for indgrebet i skoven anbefales det at den nuværende Rute 

28 fjernes på strækningen fra Hærvejen til Førstballevej. Herved undgås at der 

bliver to barrierer gennem skoven. Området der er præget af randzonevirkninger 

som f.eks. eutrofiering, saltpåvirkning og lyspåvirkning, vil herved blive 

mindre. Samtidig vil der være mulighed for at genplante med forskellige træarter 

og studere genindvandringen af skovbundsorganismer. Muld fra tracéet 

gennem Lille Gødding Skov kan flyttes og udlægges når de eksisterende veje er 

fjernet. Herved kan man fremme udviklingen af skovbund på de tidligere vejarealer. 

I st. 3.110 etableres en niveau B passage for at sikre gode spredningsmuligheder 

for ræv, grævling og pindsvin. 

Ved st. 3.480 etableres en fælles underføring til faunaen kombineret med adgangsvejen 

til et dambrug. Underføringen vil være passabel for lastbiler (dimensioner 

ca. 4,2 * 5 m). Selve vejen er en grus/jordvej med meget lidt trafik. 

Der opføres en landskabsbro med en længde på ca. 195 m over Vejle ådal. Den 

naturmæssigt optimale løsning vil være at den eksisterende dæmning over ådalen 

nedrives når broen er opført. 

93

94 


Der placeres en 1,5 m underført faunapassage i st. 5.200 syd for fredskoven ved 

Ramsherred. Herved kan der sikres en bedre spredning af potedyr mellem fredskoven 

og det åbne land. 

Det anbefales at der graves to nye vandhuller som erstatning for det vandhul 

(lok. 6-17) der bliver berørt af vejanlægget. 

Ved st. 7.200 og 7.300 anlægges faunarør/paddepassage evt. i accodræn. Faunarørerne 

ved Møgelmose lægges tættere end normalt af hensyn til padderne. 

Det anbefales at der opsættes paddehegn i forbindelse med disse passager. 

Ved passagen af Møgelmose skal der anlægges nye vandhuller til erstatning for 

dem der bliver berørt af vejanlægget. Derudover må der udpeges et nyt naturareal, 

svarende til størrelsen af det §3-areal der går tabt ved anlæg af vejen. Det 

anbefales at der etableres 2 nye vandhuller nord for vejen og 2 syd for vejen i 

min. 50 m afstand fra vejanlægget. Den endelige placering indenfor §3-området 

fastlægges efter aftale med amtets naturafdeling. 

Ved st. 7.420 etableres en niveau B passage. Hjortevildt (rådyr) må krydse den 

nye vej i niveau. Det anbefales at etablere rumlestriber og opsætte skilte for at 

advare bilister om krydsende vildt. Der vil dog fortsat være en risiko for at der 

trafikdræbes råvildt. 

Sydlig Linie 

Ved st. 2.400 etableres en faunabro for at tilgodese spredningen af bl.a. kronvildt. 

Ved den eksisterende vej kan det, på baggrund af den forventede mindre 

og langsommere trafik, overvejes at etablere en faunapassage i niveau afmærket 

med skilte og rumlestriber. Hvis faunabroen først etableres efter at vejanlægget 

er åbnet kan det betyde at der vil være en øget risiko for trafikdræbt vildt og 

faunakollisionsuheld. 

Der bygges en ca. 215 m lang landskabsbro over Vejle Å. Den eksisterende 

dæmning over ådalen opretholdes og vil stadig udgøre en barriere. Barrierevirkningen 

vil kunne formindskes ved etablering af banketter langs begge sider 

af vandløbet og gennempresning af rør der tillader passage af landlevende dyr 

højere oppe i terræn. 

På grund af at vejen gennembryder et levende hegn i nærheden af et vandhul 

anbefales en niveau B-passage ved st. 4.900. 

Der placeres en 1,5 m underført faunapassage (niveau B passage) i st. 5.600 syd 

for Stakkelsmose. Dette giver spredningsmuligheder for flere arter og dermed 

mindre økologisk isolation af mosen. 

Syd for Møgelmose etableres en niveau B passage. Den afbrudte Østmarksvej 

fjernes helt hen til gårdene. Det anbefales at der laves passage for hjortevildt i 

niveau på strækningen syd om Møgelmose. 

Ved st. 9.600 etableres yderligere en niveau B passage for at afbøde virkningen 

af de mange afskårede levende hegn og diger.


Kombinationsløsninger 

I tilfælde af at kombinationsløsningerne vælges, vil placeringen af faunapassager 

være sammenfaldende med hhv. Regionplanlinien og Sydlig Linie fra 

krydsningen ved Tørskindvej ca. st. 6.100. 

Hvis vandhullet ved Svendborg Banke bliver ødelagt af kombinationen Sydlig 

Linie/Regionplanlinien, må det erstattes af to nye henholdsvis nord og syd for 

vejanlægget. 

Alle linieføringer 

Underføringen af den lille adgangsvej under Rute 441 laves så bred at den også 

kan fungere som faunapassage (dimensioner ca. 4,2*5 m). 

Der bør anlægges et erstatningsvandhul syd for tilslutningsanlægget som kompensation 

for det vandhul ved Bredstenlund (lok. vb-8) som forsvinder ved vejanlægget. 

95

96 

11 Kulturhistorie 

11.1 Metode 


Områder der indeholder særlige kulturhistoriske værdier, er blevet vurderet i 

projektområdet ved hjælp af feltobservationer og følgende kilder: 

• Diverse nye og historiske kort 

• Amtets fredningsplanlægning 

• Oversigt over fredede, jordfaste fortidsminder 

• Udskrifter fra Det Kulturhistoriske Centralregister (DKC) 

• Egnsbeskrivelse i Trap Danmark 

• Katalog over bygningsfredninger 

• Registrering af dambrug udført af Egtved Museum 

• Vejle Amts registreringer af kulturhistoriske beskyttelsesområder/kulturmiljøer 

• Diverse andre publikationer. 


Kulturlandskabet 

Korridoren krydser et velbevaret kulturlandskab med gamle veje, bebyggelser, 

skove, moser og opdyrkede arealer. Udviklingen af kulturlandskabet er betinget 

af de naturgivne forhold: 

• Israndslinien med de tilknyttede vejspor og gravhøje fra oldtiden 

• Hedearealerne hvoraf opdyrkningen og tilplantningen påbegyndtes i slutningen 

af 1700 tallet 

• Ådalen som blev udnyttet til mølledrift, tidlig industrialisering og siden 

dambrug 

• Moræneplateauer med typiske agrare landsbyer med markerede ejendomsskel 

fra udskiftningen ca. år 1800. 

I tilknytning til undersøgelseskorridoren findes en lang række kulturhistoriske 

og arkæologiske interesser som er skitseret på kort 5.


Kulturhistoriske værdier 

Gravhøje Korridoren rummer et stort antal fredede gravhøje. Desuden findes flere 

overpløjede høje som ikke er fredede, men ligesom ved andre skjulte fortidsminder, 

f.eks. bopladser der findes under anlægsarbejdet, kan den arkæologiske 

udgravning forsinke og fordyre anlægget af vejen. 

Der har tidligere være flere gravhøje (f.eks. over 300 i selve Randbøl Sogn) 

hvoraf størsteparten i dag er overpløjede eller fjernet i forbindelse med bebyggelse 

og vejanlæg. De fleste af højene stammer sandsynligvis fra enkeltgravskulturen, 

dvs. at højene er 6-800 år ældre end bronzealder. Mange af højene er 

senere blevet udbygget/genanvendt i bronzealderen, og enkelte er blevet anvendt 

til gravpladser helt op til Vikingetiden. Den største koncentration af 

gravhøje findes i området omkring hærvejsstrøget mellem Gødding Skov og 

Randbøl. 

Firehøje De mest karakteristiske høje er Firehøje som findes på en banke med 

hedevegetation. Her ligger fire store gravhøje på række hvilket virker meget 

smukt i landskabet og giver egnen en vis oldtidspræget karakter. 

Bopladser Ifølge oplysninger fra DKC er der gjort flere fund af bopladser fra både yngre 

stenalder og førromersk jernalder i området omkring Bredstenlund. 

Stenrøser I den nordlige del af Gødding Skov ligger store arealer med hundredvis af små 

stenrøser/tuegrave. Røserne kan være gravhøje med stenlægninger fra oldtiden. 

Da skoven næsten er 200 år gammel og derfor har beskyttet området mod almindelig 

agerdyrkning i nyere tid, er det yderst sandsynligt at der også findes 

stenrøser i den sydlige del. 

Hærvejen Hærvejen eller rettere hærvejssporene blev af naturlige årsager lagt på 

højderyggen langs israndslinien. Sporene har skiftet gennem tiderne. Hærvejen 

strækker sig fra Limfjorden i nord og ned til Dannevirke i syd og dannede i 

mange hundrede år porten til Danmark fra det øvrige Europa og var en af de 

forbindelseslinier som bandt landet sammen til en nation. 

Udover Hærvejens økonomiske og krigsmæssige betydning har ruten også haft 

en kulturel rolle at spille. I middelalderen valfartede mange nordiske pilgrimme 

ad vejstrøgene til helligdommene i Tyskland. I den katolske tid i middelalderen 

skød kirker op langs hærvejen. Hvor Hærvejen gik, færdedes der mange mennesker. 

Det var derfor naturligt at placere gravhøje, runesten, sigtepunkter, helligsteder, 

broer og vadesteder, kirker og kroer der hvor de rejsende kom forbi. 

I slutningen af middelalderen begyndte Hærvejen at miste sin betydning. Detaljerede 

beskrivelser af Hærvejen som kulturspor findes hos Matthiessen (1930) 

og Lidegaard (1977). Hærvejsstrækningen fra Gødding Skov til Højgaard er 

udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b). I dag findes rester af Hærvejen 

enten som mere eller mindre udviskede spor i landskabet eller som mindre lokalveje. 

Korridoren krydser flere hærvejsspor, som udgøres af flere mere eller 

mindre tydelige vejspor (undertiden også moderne veje). 

97

98 

Den Gamle 

Markedsplads 


Øst for Randbøl Kirke ligger et åbent område i Vejle ådal som betegnes Den 

Gamle Markedsplads. Pladsen ligger i tilknytning til Hærvejen og har været 

brugt som markedsplads indtil ca. år 1900. 

Sten- og jorddiger Jord- og stendiger stammer oftest fra de store jordudskiftninger i 1700 tallet og 

fortæller om tidligere tiders skel og ejerstrukturer. De er ofte karakteristiske 

elementer i landskabet og er omfattet af naturbeskyttelseslovens §4, som beskrevet 

i kapitel 6.4. 

Skovdiger Nogle diger er tilknyttet skov- og plantageområderne - bl.a. de såkaldte 

planteskolediger som har været brugt til at beskytte de unge skovtræer mod 

vind og sandflugt. Desuden findes omkring de gamle skove skovforordningsdiger, 

som er lavet i forlængelse af Fredskovsforordningen for 1805 og har til 

formål at beskytte skoven mod græssende kreaturer og oldensvin. Hovedparten 

af planteskoledigerne i Gødding Skov er anlagt i starten af 1800-tallet og frem, 

da store dele af heden tilplantedes. Kultursporene i Gødding Skov omfatter bl.a. 

diger, alrender (spor efter dybdepløjning ved plantagens anlæggelse) samt beboelses- 

og driftsbygninger tilhørende Randbøl Statsskovdistrikt. Området er 

udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b). 

Udskiftningsdiger Andre diger er ældre og stammer f.eks. fra udskiftningstiden 1780-1810. Disse 

diger har været brugt til at markere ejendomsskel og til at holde kreaturer borte 

fra de dyrkede agre. Diger som markerer spor efter et stjerneudskiftningsmønster, 

findes omkring landsbyerne Store Lihme og Ravning. Siden 1950 er der 

forsvundet et stort antal diger og mindre markveje i udskiftningsmønstrene. 

Mindre adgangsveje fra landsbyerne til moserne er forsvundet efter at den traditionelle 

udnyttelse af moserne til f.eks. tørveskær og græsning er ophørt. 

Landsbyer Landsbyen Ravning med ejerlaug er udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 

1997b). Landsbyen er nævnt 1. gang i 1366. Jordene er stjerneudskiftet ca. 

1785, og ejendomsskellene er markeret med diger, hegn og vejforløb. Stjernestrukturen 

er tydelig, men kan være vanskelig at opleve fra jorden. Udskiftningsmønstret 

er derfor meget følsomt overfor gennembrydning af hegn og omlægning 

af vejforløb. Gårdene i landsbyen er ikke flyttet ud på markerne ved 

udskiftningen. Bygningerne i landsbyen er opført i perioden ca. 1850-1915 af 

røde mursten og har fælles karakteristiske arkitekturtræk. Landsbyen og dens 

ejerlav har forskningsmæssige interesser, idet det indgår i en analyse af kulturlandskaber 

gennemført af Forskningscentret for Skov & Landskab (Højring & 

Caspersen 2001). 

Flere af områdets landsbyer er meget gamle. Store Lihme nævnes 1. gang 1306 

og er udskiftet ca. 1796. Lille Lihme nævnes 1. gang 1338. Bredstenlund er 

nævnt 1. gang i 1460 og udskiftet ca. 1792. 

Kirker Randbøl Kirke ligger umiddelbart uden for korridoren som dog berører såvel 

kirkens 300 m beskyttelseszone og de af amtet udpegede kirkeomgivelser. På 

selve kirkegården ligger Kong Rans Høj, en stor fladtoppet gravhøj som er udpeget 

som nationalt fortidsminde (Wille-Jørgensen 1990).


Kroer Langs Hærvejen fandtes tidligere de såkaldte hærvejskroer, heriblandt 

Møllemarkshus som stadig fungerer som traktørsted. Bygningerne nævnes at 

være sårbare overfor ændringer i arkitektur og omgivelser, og Møllemarkshus 

er derfor udpeget som kulturmiljø (Vejle Amt 1997b). 

Møller og 

opstemninger 

Vejle ådal har været påvirket af menneskets aktiviteter i årtusinder. Således har 

mindst 35 møller gennem tiden udnyttet vandkraften i Vejle Å-systemet. Gødding 

Mølle er en af de ældste kornmøller anlagt i 1400-tallet. Møllen er nævnt 

1. gang 1476. De nuværende bygninger er opført i 1865, og møllen fungerer i 

dag som savværk og trælasthandel. Området er udpeget som kulturmiljø (Vejle 

Amt 1997b). 

Figur 11.1 Mølledammen ved Gødding Mølle. Desværre er ingen af bygningerne 

bevaret i deres oprindelige tilstand. 

Engvandingsanlæg I bunden af Vejle ådal (Hjortedalen) er der øst for Randbøl Kirke spor af 

engvandingsanlæg på en ca. 350 m strækning. Engvandingen er ophørt, men 

vandet løber stadig i den opstemmede kanal og udnyttes i dag i en vandturbine 

fra 1920'erne i Randbøldal. 

Plantager I Gødding Skov er der alrender som havde til formål at gennembryde det hårde, 

vandstandsende al-lag i jorden. Alrenderne er gravet ved håndkraft. De dybe 

render anvendtes ved brydning af heden med det formål at plante skov. Gødding 

Skov er plantet i 1809, mens de ældste plantninger i Lille Gødding Skov er 

foretaget i 1790. 

Andelstidens træk Korridoren rummer flere spor fra andelstiden 1840-1920'erne, bl.a. friskoler, 

forsamlingshuse, missionshuse, valgmenighedskirker, brugsforeninger og andelsmejerier. 

99

100 


Dambrug I Egtved Kommune ligger Danmarks største koncentration af dambrug, 

svarende til 10% af alle dambrug i landet. Egnsmuseet for Egtved Kommune 

har i perioden 1999 - 2000 gennemført en registrering af alle dambrug i Vejle 

Amt. Dambrugene der kan blive berørt af vejanlægget (Gødding, Hammers og 

Ådal) er registreret som typiske, men ikke specielt bevaringsværdige dambrug. 

Alle tre dambrug blev etableret i 1950'erne. 

Figur 11.2 Dambrug i bunden af Vejle ådal hvor den krydses af Sydlig Linie. 


Generelt En ny vej i et tidligere vejløst landskab vil medføre forringelser af 

kulturmiljøet. Forbedringer af eksisterende vej vil derfor være at foretrække af 

hensyn til kulturmiljøet, undtagen i områder hvor bebyggelsen ligger ved eller 

tæt på vejen. 

Skjulte kulturspor I anlægsfasen vil der være risiko for forstyrrelser af arkæologiske lag. Hidtil 

ukendte kulturspor der gemmer sig under jordoverfladen, kan dukke frem under 

anlægsarbejdet. Moserne er ofte steder hvor der gøres fund af enten tabte eller 

ofrede genstande. Ved en evt. sænkning af grundvandstanden kan kulturspor 

der ligger beskyttet i lavbundsarealernes tørvelag, blive ødelagt hvis tørven iltes 

og nedbrydes. Planterester og oldsager kan derfor blive ødelagt på kort tid. Det 

vurderes at der ikke bliver varige ændringer i grundvandsniveauet i forbindelse 

med vejprojektet, uanset hvilken linieføring der vælges. 

Regionplanens linieføring gennemskærer et område ved Bredstenlund hvor der 

er gjort fund af en boplads fra førromersk jernalder. 

Tilslutningsanlægget syd for Bredsten vil ligeledes berøre en jernalderboplads.


Hærvejen Alle alternativer krydser Hærvejen og berører kulturmiljøet omkring denne. 

Ved Udbygningsløsningen og Regionplanlinien vil der blive etableret et hankeanlæg 

ved Hærvejen. I det tilfælde at den Sydlige Linie vælges, vil det kræve 

omlægning af Hærvejen på en ca. 200 m strækning syd for Møllemarkshus. 

Hærvejen bliver her ført under den nye vej. 

Gravhøje Gravhøjene og deres omgivelser er sårbare overfor terrænændringer og 

dybdepløjninger. For visse landskabeligt særligt fremtrædende fortidsminder 

kan ændringer også i en større afstand end 100 m - medføre, at fortidsmindets 

sammenhæng med det omgivende landskab forringes i væsentlig grad. 

Udbygningsløsningen vil kræve fjernelse af en fredet gravhøj ved Gødding Kro 

i Gødding Skov. Højen er stærkt beskadiget og afgravet fra alle sider. Højen er 

kun fundet fredningsværdig fordi den ligger ved Hærvejen. 

Skov- og Naturstyrelsen har i brev af 5. september 2001 meddelt tilladelse til at 

højen kan fjernes i forbindelse med Udbygningsløsningen, dels på baggrund af 

højens ringe tilstand, og dels fordi det vil være det mest skånsomme overfor 

landskabelige og kulturhistoriske værdier at motortrafikvejen anlægges som 

udvidelse af den eksisterende vej. 

Regionplanens linieføring berører 100 m beskyttelseszonen for gravhøjen ved 

Gødding Kro i Gødding Skov. 

Figur 11.3 Gravhøj ved Lille Lihme hvor Sydlig Linie passerer indenfor 100 m zonen. 


Plantage ved tilslutningen til Rute 28. Den Sydlige Linie vil ligge nær Firehøje 

som er et værdifuldt fortidsminde. Den højklassede vej vil forstyrre den 

101

102 


oplevelsesmæssige værdi. Denne linie berører også 100 m beskyttelseszonen og 

passerer tæt (ca. 30 m) forbi en markant beliggende gravhøj ved Lille Lihme. 

Sydlig Linie vil blive ført henover en overpløjet gravhøj øst for Rodalvej. 

Jorddiger Afhængig af valg af linieføring vil udskiftningsmønstre omkring ejerlaugene 

ved Store Lihme og Ravning blive berørt. De beskyttede jorddiger der bliver 

berørt af de enkelte linieføringer, fremgår af kapitel 6.4 

Udskiftnings- 

mønstre 

Ødelæggelse af kulturhistoriskoplevelsesværdi 

Vejanlægget vil medføre en gennembrydning af de fysiske spor af udstykningsmønstret 

i form af eksisterende mindre veje, diger og levende hegn. 

Regionplanlinien vil berøre den nordlige del af ejerlauget for landsbyerne Store 

Lihme og Ravning uden at berøre det udpegede kulturmiljø. 

Sydlig Linie gennemskærer ejerlauget for landsbyen Store Lihme og passerer 

tæt forbi bebyggelsen og påvirker indtrykket af en sluttet landsby med uudflyttede 

gårde. 

Sydlig Linie gennemskærer stjernudskiftningsmønsteret ved landsbyen Ravnings 

ejerlaug som er udpeget som kulturmiljø, idet stjerneudskiftningsmønstret 

her er markeret af bevarede hegn, diger og veje. 

Den Sydlige Linie vil medføre omlægninger af Ravningvej hvilket vil sløre det 

markante udskiftningsmønster. Endvidere vil den eksisterende markstruktur 

som markeres af diger og levende hegn, blive gennemskåret. 

Et vejanlæg vil virke stærkt skæmmende tæt på de karakteristiske og fredede 

fortidsminder. En moderne vej i et nyt trace vil ødelægge oplevelsen og være til 

støjmæssig gene for oplevelsen af dette relativt uforstyrrede oltidslandskab. 

Eksempelvis påvirker Sydlig Linie udsigten fra Firehøje, den gamle markedsplads 

og gravhøjen ved Lille Lihme som alle er kulturmiljøer hvis værdier i væsentlig 

grad er knyttet til en landskabelig sammenhæng og funktion. 


Kulturspor der ødelægges i forbindelse med anlæg af en vej, kan ikke genskabes. 

En genskabelse af kultursporet kan aldrig blive autentisk og opnå samme 

kulturhistoriske værdi som det tabte. En kunstig genskabelse af kultursporet 

kan dog have rekreativ eller visuel interesse. 

I forbindelse med Udbygningsløsningen er det et vilkår at der foretages en arkæologisk 

undersøgelse af gravhøjen inden anlægsarbejdet påbegyndes. 

Forud for anlægsarbejderne skal der gennemføres en arkæologisk undersøgelse 

af arbejdsbæltet jf. Museumslovens §26. Eventuelle fund gjort under anlægsfasen 

skal indberettes til rigsantikvaren eller til det lokale museum. Anlægsfasen 

må stilles i bero mens eventuelle udgravninger finder sted.


12 Friluftsliv 

12.1 Metode 

De rekreative muligheder, herunder mulighederne for offentlighedens adgang, 

oplevelser og friluftsliv, er blevet vurderet i projektområdet ved hjælp af observationer 

i felten samt følgende materiale: 

• Amtets regionplan og fredningsplaner 

• Kortlægning og feltbesigtigelse af naturområder 

• Det nationale, regionale og lokale stinet for cyklister og vandrere 

• Informationsmateriale til turisme og friluftsliv, f.eks. Skov- og Naturstyrelsens 

vandretursfoldere. 


Seværdigheder I undersøgelseskorridoren findes en række seværdigheder og udflugtsområder. 

Disse omfatter bl.a. Firehøje med (fire meget store gravhøje på en hede), Lille 

Gødding Skov, Vejle Å og skovlegepladsen. Derudover er der rig mulighed for 

naturoplevelser i et relativt uforstyrret landskab i korridoren. Egnen omkring 

Vejle ådal og Gødding Skov er udpeget som friluftsområder (Vejle Amt 1985). 

Stier Lokalvejen langs Hærvejen danner grundlaget for store dele af den nationale 

vandrerute og cykelrute der kaldes hærvejsruten. Formentlig den mest velorganiserede 

og smukkeste rute i Danmark. Vandreruten følger på flere strækninger 

cykelruten. Hærvejscykelruten krydser undersøgelseskorridoren i Gødding 

Skov vest for Vejle Å. Den er en af i alt 10 nationale cykelruter og derfor skiltet 

med cykelrutenummer. Det regionale rekreative stinet berøres af korridoren 

flere steder. 

Skove Skovene i korridoren udnyttes til friluftsliv. Dette gælder især Gødding Skov 

og Lille Gødding Skov, som ifølge Koch (1980) har 10 - 30 besøgstimer pr. ha 

årligt. Den rekreative udnyttelse af statsskovene har været stigende siden 1980 

og det er derfor sandsynligt at antallet er højere i dag. Lille Gødding Skov 

rummede tidligere Jyllands største nåletræ (den store gran) som væltede under 

orkanen i 1999. Randbølgård Plantage benyttes til orienteringsløb af flere klubber. 

103

104 


Skovlegeplads Ved Rute 28 i Lille Gødding Skov øst for Vejle Å findes en rasteplads med 

borde og bænke samt en skovlegeplads. I forbindelse med skovlejeplads og rasteplads 

er en lille hestegræsset fold ned mod Vejle Å. Folden må gerne krydses. 

I skoven findes tydelige spor af rekreativ udnyttelse i form af trampestier. 

Der er anlagt trapper og gangstier på skrænterne og langs åen som kan krydses 

på en stibro. 

Vandløb Vandløbene i korridoren er gode ørredvandløb. Ved besigtigelsen i forbindelse 

med feltarbejdet observeredes mange fisk i Vejle Å, dog primært regnbueørreder 

som er undsluppet fra dambrug. Strækningen af Vejle Å opstrøms Gødding 

Mølle er forbeholdt medlemmer af lokale sportsfiskerforeninger, hvorimod 

strækningen nedstrøms Gødding Mølle er åben for alle mod køb af fiskekort 

(Vejle Amt 1985). 

Primitive overnatningsmuligheder 

For cyklister og vandrere er der mulighed for overnatning på primitive telt- og 

naturlejrpladser ved Møllemarkshus samt ved ungdomsskolen i den vestlige 

udkant af Vandel (Friluftsrådet 2002). Egentlige campingpladser findes i Billund 

og Randbøldal. Ved Møllemarkshus findes også traktørsted, rasteplads 

med bålplads og legeplads. 

Figur 12.1 Møllemarkshus, en tidligere hærvejskro, er udpeget som kulturmiljø og 

fungerer i dag som traktørsted med primitiv overnatningsplads. 


Vejanlæg vil generelt have følgende konsekvenser for de rekreative værdier: 

• Forringede adgangsforhold 

• Støj- og lyspåvirkning 

• Ødelæggelse af rekreative faciliteter


• Forringelse af naturkvalitet. 

Adgangsforhold Mulighederne for færdsel til fods eller på cykel gennem det åbne land kan blive 

besværliggjort, hvis vejen anlægges. Mindre veje lukkes, og passage af selve 

vejanlægget er ikke muligt, medmindre der laves særlige stiunderføringer. 

Alle alternativer krydser den rekreative stirute ved hærvejen, som dog vil bliver 

opretholdt uanset hvilket alternativ der vælges. Ved underføring af hærvejen i 

forbindelse med Sydlig Linie kan cykel- og vandreruten blive mindre attraktiv 

end hvis den var ført over motortrafikvejen. 

I det tilfælde at Regionplanlinien vælges, vil adgangen til det rekreative stisystem 

såvel øst som vest for Vejle Å bliver delvis afskåret, og den nuværende 

rasteplads ved Rute 28 vil blive nedlagt. 

En del mindre adgangsveje i det åbne land vil blive lukket. Hvis Regionplanlinen 

vælges vil i alt 5 mindre veje blive lukket. Hvis Sydlig Linie vælges, vil 4 

mindre adgangsveje blive lukket. Dette vil betyde omveje for lokale cyklister 

og gående. 

Den eksisterende vej mellem Bredsten og Vandel gennem Ny Nørup vil blive 

aflastet for trafik til glæde for cyklister og gående. 

Støjpåvirkning Stilhed beskrives ofte som en af de væsentligste kvaliteter, befolkningen ønsker 

at opleve i naturen. Naturens lyde accepteres og opfattes ikke som generende i 

forhold til f.eks. samme støjniveau frembragt af trafik. Trafikstøj fra vejanlæg 

er en vedvarende støj, som ofte forbindes med noget ubehageligt, eksempelvis 

fare, forurening og stress (Jensen 1996). 

Rekreative 

faciliteter 

Et eventuelt nyt vejanlæg vil give en støjpåvirkning og dermed forringet rekreativ 

værdi af naturområder f.eks. i Vejle ådal der hidtil har været relativt uforstyrrede. 

Både Regionplanlinien og Sydlig Linie vil forstærke støjpåvirkningen 

af naturlejrpladsen og traktørstedet ved Møllemarkshus. Den Sydlige Linie vil 

betyde at Møllemarkshus kommer til at ligge mellem to vejanlæg, hvilket må 

opfattes som en forringelse. 

Regionplanlinien vil ødelægge skovlegepladsen og andre rekreative faciliteter 

øst for Vejle Å. 

Naturkvalitet Som beskrevet i kapitel 10 vil anlægget få en række negative virkninger på 

naturen langs linieføringen, f.eks. i form af færre og mere fragmenterede naturområder, 

mindre vildt eller ensformig, næringspåvirket vegetation. Tab af naturindhold 

vil ofte medføre forringelser for friluftslivet når f.eks. fuglene, dyrene 

og de uforstyrrede landskaber som folk kommer for at opleve, er borte. 

Ligeledes kan synsindtrykket af et moderne vejanlæg have en negativ virkning 

på landskabets rekreative kvaliteter. Eksempelvis vil Sydlig Linie påvirke udsigten 

fra Firehøje som er et kulturmiljø med en vigtig rekreativ funktion. Den 

Sydlige Linie vil også påvirke udsigten fra Hjortedalen. Den visuelle påvirkning 

af vejanlægget er nærmere beskrevet i kapitlet vedr. visuelle påvirkninger. 

105

106 


I anlægsfasen vil rydninger til arbejdsbæltet gennem skovene virke meget dominerende. 

Figur 12.2 Udsigt over skovlegepladsen som bliver ødelagt af Regionplanlinien. 

Området ligger tæt ved den eksisterende vej som er skjult i bevoksningerne. 


Uanset valg af linieføring vil det eksisterende net af nationale og regionale cykelruter 

blive opretholdt. Ved underføringen af hærvejen under den Sydlig Linie 

anbefales det at der vælges en brotype, så underføringen bliver så lys og 

æstetisk attraktiv som muligt. 

Som erstatning for de adgangsveje der bliver afbrudt ved Regionplanlinien, kan 

der laves nye stier under dalbroen som forbindelse til det rekreative stisystem. 

En dalbro der spænder over hele ådalen, vil give bedre plads til stier og skjulende 

vegetation for faunaen. 

Skovlegepladsen i den tidligere grusgrav syd for Rute 28 vil kunne flyttes til et 

andet sted i nærheden efter nærmere aftale med Randbøl Statsskovdistrikt. Ligeledes 

vil der kunne etableres nye rastepladser i området. 

De kombinerede passager der anlægges i Gødding Skov (Regionplanlinien) 

samt ved Katdal (alle linier), vil også have en funktion som adgangsveje for 

friluftslivet. 

Ved anlæg af vejen i den Sydlige Linie vil arealet mellem Firehøje og motortrafikvejen 

blive pålagt en servitut om tilplantning og opretholdelse af en permanent 

skovbevoksning for at begrænse synsindtrykket af motortrafikvejen.


13 Overfladevand 

Overfladevand kan blive påvirket af et vejanlæg gennem: 

• Midlertidig eller permanent afvanding 

• Ødelæggelse eller omlægning af vandhuller og vandløb 

• Barriere for afstrømning 

• Tilledning af forurenet vand. 

Derudover vil vandløb og moser kunne modtage overfladevand fra vejen. I 

denne VVM-redegørelse er fokuseret på vejvandets hydrauliske og forurenende 

virkning, og det er vurderet om recipienternes målsætning forventes at kunne 

opretholdes. 

13.1 Metode 

Tilstanden i de vandområder der forventes at blive berørt af projektet, er beskrevet 

på grundlag af regionplan og supplerende oplysninger fra Vejle Amt. 

Virkningerne af afstrømning fra vejen, anlægsaktiviteter m.m. er vurderet på 

baggrund af oplysninger om vejens længde- og tværprofil og under anvendelse 

af Vejdirektoratets forslag til regler om afvandingskonstruktioner (Vejdirektoratet 

1999). 

Det skal sikres at udledningen af vejvand ikke forårsager akut giftvirkning i 

vandområdet (Miljøstyrelsen 1999). Til at vurdere dette er det undersøgt om 

kvalitetskravene fastsat i Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 (Miljø- og 

Energiministeriet 1996), er opfyldt ved medianminimumsvandføring i vandløbene 

og maximumafstrømning fra vejen (worst case) efter passage gennem forsinkelsesbassiner. 


Under naturlige forhold fordamper godt halvdelen af nedbøren, hvis overfladen 

er vegetationsdækket. Dette sker dels som fordampning direkte fra overfladen 

og dels som transpiration fra planter. 

Resten af nedbøren siver til de øvre jordlag og det øvre grundvandsmagasin 

hvorfra den største del siver til vandløbene. En mindre del nedsiver til det pri- 

107

108 


mære grundvandsmagasin. Denne strømningsvej giver en dæmpning af udsvingene 

i vandløbenes vandføring og en forsinkelse i forhold til den direkte overfladeafstrømning. 

Afstrømningen vil sjældent overstige 1-2 l/s/ha. Undervejs 

gennem jordlagene tilbageholdes og adsorberes en væsentlig del af de eventuelt 

forurenende stoffer, der forekommer i regnvandet. 

Recipienter Følgende vandområder (fra vest til øst) kan blive påvirkede af vejens fysiske 

tilstedeværelse eller er potentielle som recipienter for afstrømningen fra vejen: 

• Vandel Bæk 

• Vejle Å 

• Engelsholm Bæk 

• Engelsholm Sø 

• Store Lihme Bæk 

• Troldborg Bæk 

• Kjeldkær Bæk. 

Alle - undtagen Vandel Bæk - løber ud i Vejle Å. Vandel Bæk er en del af Varde 

Å-systemet. Engelsholm Bæk løber gennem Engelsholm Sø som dermed 

også bliver recipient for vejvand. Ingen af vandløbene som udleder til Vejle Å 

er levested for fisk som slet ikke tåler udledning af vejvand (Nielsen, Vejle 

Amt 2001). Målsætningerne for de enkelte vandløb er vist på kort 4. 

Vandel Bæk Vandel Bæk er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). 

Vejvandet vil blive tilledt sammen med vejvand fra Billund Omfartsvej. 

Vejle Å Vejle Å er ved krydsningen målsat som levested for laksefisk (B2). 

Målsætningen er opfyldt, bortset fra en strækning lige nedstrøms dambruget. 

Medianminimumsvandføringen i Vejle Å ved udløbet af Engelsholm Sø er ca. 

85 l/s med en middelvandføring på ca. 163 l/s (Vejle Amt 2001). Ved linieføringens 

krydsning af åen ved Gødding er medianminimumsvandføringen ved en 

synkronmåling i 1997 beregnet til 220 l/s for en 20 års referenceperiode (Hedeselskabet 

1998). Hvis forholdet mellem medianminimum og middel er den 

samme som ved udløbet af Engelsholm Sø, er middelvandføringen ca. 420 l/s. 

Udledning til vandløbet vil ske lige nord for Hammers Dambrug ved de nordlige 

linieføringer, mens udledningen af vand fra den sydlige linie vil ske syd for 

dambruget. 

Engelsholm Bæk Engelsholm Bæk er målsat som levested for karpefisk (B3). 

Medianminimumsvandføringen ved udløbet i Engelsholm Sø er 0 l/s, mens 

middelvandføringen som gennemsnit for 1991-2000 er ca. 18 l/s (Vejle Amt 

2001a). 

Engelsholm Sø Engelsholm Sø er målsat som en biologisk værdifuld sø med generel 

målsætning om naturligt dyre- og planteliv (B). Målsætningen er ikke opfyldt 

pga. udledning af næringsstoffer fra dyrkede arealer (Vejle Amt 1998). Middelvandføringen 

ud af søen er ca. 163 l/s (Vejle Amt 2001a). Dermed stammer 

hovedparten af vandet i søen fra andre vandløb end Engelsholm Bæk.


Store Lihme Bæk Store Lihme Bæk udspringer i Store Lihme hvor vejvandet muligvis vil blive 

udledt. Bækken er højt målsat som vandløb med mulighed for gydning og yngelopvækst 

for laksefisk (B1). Øverst i vandløbet er målsætningen ikke opfyldt 

pga. udledning af spildevand (Vejle Amt 1998). Vandføringen er ikke målt, 

men da oplandet på dette sted er lille, vurderes medianminimumsvandføringen 

til

110 


Figur 13.1 Kjeldkær Bæk. Et lille vandløb der skal modtage vejvand. 

13.3 Virkninger af et vejanlæg 

Fra befæstede arealer strømmer nedbør og smeltevand af til vandløbene uden 

forsinkelse. Det kan f.eks. betyde en stor afstrømning i august hvor vandføringen 

er mindst i vandløbene. Kun ca. 10 - 25% når at fordampe. En del af vandet 

vil fra grøfter sive til de øvre jordlag og det øvre grundvandsmagasin. Ved 

mindre regnbyger vil næsten al vandet sive ned i jorden i grøfter, mens en betydelig 

større del af det afstrømmende vand vil nå frem til recipienterne ved kraftige 

regnskyl. 

Vejvandet indeholder en række forurenende stoffer fra slid på biler, udstødning, 

spild på vejen, saltning, sprøjtning og nedfald fra atmosfæren. Udledning af 

vejvand har størst konsekvenser lokalt for følsomme recipienter, såsom mindre 

vandløb og søer.


Hydraulisk 

overbelastning 

Kørebanen vil blive 12 m bred. Hertil kommer ca. 4 m grøfter og skråninger i 

hver side. Vandet fra kørebanen ledes via grøfter og trug til de laveste punkter 

på strækningen. Undervejs siver en del af vandet ned i jorden, og en del af vandet 

vil fordampe. Erfaringsmæssigt nedsiver og fordamper ca. 50% af vandet 

fra kørebanen når dette ledes til bassiner via grøfter, mens nedbør der falder 

direkte i grøfterne, nedsiver 100%. Der vil dog være betydelige variationer fra 

sæson til sæson og fra år til år. 

Med en vejlængde på ca. 11 km udgør det samlede asfalterede vejareal ca. 15,6 

ha. Ved beregning af mængder af vejvand til recipienter benyttes udtrykket reduceret 

areal, hvor arealer med nedsivning er trukket fra. Her er regnet med 0% 

af grøfternes (vandrette) areal og 50% af vejens areal. Det reducerede areal for 

den samlede vejlængde på 13 km er dermed ca. 7,8 ha. 

Vandet ledes via forsinkelsesbassiner til recipienterne. Forsinkelsesbassiner 

udenfor bymæssig bebyggelse dimensioneres normalt til maximalt at udlede 2 

l/s/ha reduceret areal. Det svarer her til 1 l/s/ha, hvilket er tæt på baggrundsniveauet 

(Vejle Amt 2001). For at undgå tilstopning af udløb fra bassiner dimensioneres 

normalt ikke til en maksimal udledning på under 5 l/s. 

Det er skønnet at overfladevand der strømmer fra de 12 m befæstet kørebane, er 

forurenet med de stoffer der normalt findes i vejvand (Tabel 13.2). Resten af 

nedbøren er ikke skønnet at være forurenet da det må forventes at en stor del af 

stofferne vil nedsive i grøfterne undervejs til recipienterne. Det er skønnet at 

halvdelen af stofferne tilbageholdes i grøfterne. 

Middelafstrømningen fra vejen samt den afstrømning der maksimalt kan forventes 

fra et forsinkelsesbassin, sammenlignet med vandføring i vandløbene er 

vist i Tabel 13.1. 

Hydrauliske effekter 

Det ses at de fleste af recipienterne er små vandløb med en medianminimumsvandføring 

på 3,5 l/s og vurderes derfor ikke at lide 

fysisk overlast på grund af store vandmængder. 

111

112 


Tabel 13.1 Målsætning, medianminimumsvandføring og middelvandføring i vandløbene 

samt maksimal afstrømning fra et forsinkelsesbassin med en afløbsbegrænsning 

på 2 l/s/ha reduceret areal**. 


Bæk 

Vejle Å Store Lihme 

Bæk 

Engelsholm 

Bæk 

Troldborg 

Bæk 

Kjeldkær 

Bæk 

Målsætning B1 B2 B1 B3 B1 B1 

Medianminimum (l/s) 17 220


Tabel 13.2 Skønnet indhold i overfladeafstrømning fra befæstede arealer (Miljøstyrelsen 

1997, Vejdirektoratet 1999) og kvalitetskrav for udledning af farlige 

stoffer til vandløb og søer (Miljø- og Energiministeriet 1996). 

Vejvandskomponent Enhed Skønnet niveau i 

dansk vejvand, mg/l 

Kvalitetskrav i 

recipienten mg/l 

Suspenderet stof mg/l 25-400 - 

Organisk stof (COD) mg/l 80-400 - 

Kvælstof, Total N mg/l 1-10 - 

Fosfor, Total P mg/l 0,25-1,5 - 

Kobber mg/l 0,08-0,7 0,012 

Bly* mg/l 0,05-0,13 0,0032 

Zink mg/l 0,2-0,6 0,11 

Cadmium µg/l 1-5 5 

Hexachlorbenzen µg/l 0,005-0,02 0,01 

Naphthalen (PAH) µg/l 0,1-0,3 1 

Benzopyren (PAH) µg/l 0,1-0,2 0,001 

Benzofluoranthen (PAH) µg/l 0,3-0,8 0,001 

Anthracen (PAH) µg/l 0,005-0,02 0,01 

* Blykoncentrationen i dansk vejvand er i dag betydelig lavere pga. indførslen af blyfri 

benzin. 

Motortrafikvejen mellem Vandel og Bredsten ligger uden for større byområder 

hvor det atmosfæriske nedfald kan bidrage væsentligt, og vejen vil derudover få 

en relativt lav trafikbelastning i forhold til de målte områder (Målingerne er 

primært gennemført i hovedstadsområdet langs veje med en trafikbelastning 

>50.000 årsdøgntrafik). Det er derfor skønnet at indholdet af forurenende stoffer 

i vejvandet ligger i den lave ende af de skønnede intervaller som vist i Tabel 

13.2. 

De væsentligste komponenter i vejvand er: 

• Suspenderet stof, som kan ødelægge fiskenes gydebanker. 

• Organisk stof, kvælstof og fosfor, som kan øge næringsstofniveauet og 

dermed forureningstilstanden i recipienterne. 

• Tungmetaller, som kan ophobes og være giftige især for bundlevende 

organismer. 

• PAH og andre organiske miljøfremmede stoffer. PAH'er er svært nedbrydelige, 

relativt giftige, og en del PAH-forbindelser er kræftfremkaldende. 

113

114 


• Afisningsmidler (vejsalt), som kan forurene drikkevandet og ændre plantesamfundene. 

• MTBE er et additiv i blyfri benzin, som er svært nedbrydeligt, lugter og 

smager grimt i drikkevand. Der findes kun begrænset viden om forekomst 

og effekter af dette stof. 

• Sprøjtemidler. Vejle Amt anvender ikke sprøjtemidler ved vedligehold af 

veje. 

Vejsalt Som afisningsmiddel anvendes NaCl, tilsat 150 mg kaliumferrocyanid pr. kg, 

som antiklumpningsmiddel. Ved almindelig dosering anvendes 0,5 - 1 kg afisningsmiddel 

pr. m 2 vejbane pr. år. Op til 30% af vejsaltet ender i rabatten, men 

de fleste saltskader på planter optræder indenfor 3 m fra vejbanen. Saltet kan 

dog give skader på planter der vokser op til 40 m fra vejbanen (Randrup & Petersen 

1996). 

Den gennemsnitlige koncentration af klorid i vejvandet vil være mindre end 2 

o /oo. Da den naturlige vandføring i vandløbene oftest er høj i vinterhalvåret, vurderes 

det, at vejvandets kloridindhold ikke vil få mærkbar virkning på vandløbenes 

tilstand. 

Den gennemsnitlige koncentration af kaliumferrocyanid i vejvandet vil være 

0,3 - 0,5 mg/l. Der findes ikke oplysninger om kaliumferrocyanids virkninger i 

miljøet. Stoffet selv er forholdsvis ugiftigt, men nedbrydningsprodukterne kendes 

ikke. 

Biologiske effekter Foruden de ovenfor nævnte stoffer indeholder vejvand en række andre stoffer 

hvis toksiske egenskaber er endnu dårligere kendt. I erkendelse af vanskelighederne 

i at analysere for og teste de toksiske egenskaber for alle enkeltstoffer, er 

der foretaget undersøgelser af vejvands biologiske effekter (Buckler og Granato 

1999). Disse undersøgelser viser at vejvand sædvanligvis ikke er akut toksisk, 

men at der måske kan spores økologiske effekter på organismer knyttet til sedimentet. 

Andre komponenter Ud over de komponenter der relativt konstant forekommer i vejvand, kan der 

forekomme afstrømning af større mængder kemikalier, olie osv. hvis køretøjer, 

der transporterer disse stoffer, bliver indblandet i uheld. 

Støv og sprøjt De tilgrænsende arealer vil blive belastet med støv og sprøjt. Der er således i 

tyske undersøgelser fundet høje niveauer af PAH, benzo[a]pyren, zink og cadmium 

i det øvre jordlag i rabatter langs veje samt i jordlag under vejbanen 

(Münch 1992). 

Fiskesygdomme Ved transport af fisk til opskæring kan der være frygt for uheld eller sprøjt med 

inficeret vand. Det gælder især Egtvedsygen som stadig findes i enkelte dele af 

landet hvor sygdommen medfører store omkostninger for dambrugsejere. Virus'et 

kan overleve i flere uger i vand (Olesen 2001).


Der findes dog utallige smittefri dambrug under vejbroer i Danmark. Det forventes 

at Danmark er fri for sygen om få år. Sandsynligheden for smitte vurderes 

at være minimal hvis vejen etableres uden bump eller sving og uden parkeringsmulighed 

på broer. Der skal være kantopsamling af vejvandet på broer, og 

vejvandet skal ledes til recipienterne via forsinkelsesbassiner med lukkemekanisme. 

Hvis uheldet er ude kan man desinficere bassinet inden vandet ledes ud i 

recipienten (Olesen 2001). 

Konklusion 

Det er muligt at koncentrationerne af kobber, benzopyren og benzofluoranthen 

overskrider kvalitetskravene i recipienterne fordi medianminimumsvandføringerne 

for hovedparten af recipienterne er

116 


Olieudskiller m.m. Risikoen for forurening af vandløbene som følge af tankvognsuheld og 

lignende mindskes ved at etablere en lukkemekanisme og olieudskiller på afløbet 

fra forsinkelsesbassinerne. Derved kan olie-/kemikalieudslip holdes tilbage 

i forsinkelsesbassinet hvorfra det kan samles op. 

Anlægsfasen Afstrømning af sand og jordpartikler under anlægsarbejdet kan undgås ved at 

opsamle overfladevandet fra det blotlagte vejareal i bassiner hvor partiklerne 

kan bundfælde inden vandet udledes i vandløbene. Der kan enten bygges midlertidige 

bassiner, eller de fremtidige regnvandsbassiner kan opføres ved starten 

af byggeriet.


14 Grundvand 

14.1 Metode 

Undersøgelser og vurderinger af forhold der vedrører grundvandet, kildepladser 

og drikkevandsindvinding, omfatter en vurdering af risikoområder langs vejen, 

hvor grundvandsforholdene vil være sårbare eller udsatte for forurening eller 

grundvandssænkning. 

Undersøgelserne er baseret på oplysninger fra Vejle Amt, Egtved Kommune, 

en række almene vandværker, samt regionplanen. 


14.2.1 Drikkevandsinteresser 

Vejle Amt har i regionplanen udlagt en række arealer som områder med særlige 

drikkevandsinteresser, drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser. 

Hovedparten af undersøgelseskorridoren ligger i et område med drikkevandsinteresser. 

Umiddelbart vest for Bredsten krydser undersøgelseskorridoren (ca. 1 

km vest for centrum) et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) som 

strækker sig mod Ny Nørup (ca. 1 - 1,5 km øst for Ny Nørup og Store Lihme). 

Der er foretaget ændringer i kategorisering af OSD ved Ny Nørup i forhold til 

Regionplan 97 i et område nord for Ny Nørup, området ligger dog uden for undersøgelseskorridoren. 

Områderne for drikkevandsinteresser fremgår af kort 6. 

14.2.2 Eksisterende vandindvinding 

I undersøgelseskorridoren indvindes vand fra en række almene vandværker, 

samt fra enkeltindvindinger. Amtet har deres Grundvandsplan (2001) udpeget 

kildepladser til de almene vandværker som bevaringsværdige eller ikke bevaringsværdige 

som en del af deres flytningsstrategi. Der er taget udgangspunkt i 

kildepladsens beliggenhed i forhold til byområder ved vurderingen. Dette sker 

med henblik på evt. flytning af kildepladser fra byområder til landområdet omkring 

byen efter nærmere vurdering af de lokale forhold i et samarbejde mellem 

amt og det enkelte vandværk. 

117

118 


De almene vandværker fremgår af Tabel 14.1. Af tabellen fremgår desuden 

indvindingstilladelse, reelt forbrug (2000), indvindingslag og -dybde. 

Udover de almene vandværker findes der desuden en række enkeltindvindinger 

på bl.a. gårde og virksomheder. Egtved Kommune oplyser, at der i undersøgelseskorridoren 

er 4 ikke almene vandværker, samt 17 enkeltindvindinger ifølge 

BBR. Kommunen gør dog opmærksom på, at der er tale om ejernes oplysninger 

som ikke nødvendigvis er ajourført, f.eks. kan boringerne være sløjfet uden at 

brugerne har oplyst kommunen om dette. 

Placeringen af de almene vandværker, samt enkeltindvindinger i undersøgelseskorridoren 

fremgår af kort 6. Kortet viser desuden amtets beregnede indvindingsoplande. 

Tabel 14.1 Eksisterende vandindvindinger (Oplysninger om bevaringsværdige kildepladser 

og mængder stammer fra Vejle Amt, mens geologiske oplysninger 

og indvindingsdybder stammer fra vandværkerne og Vejle Amt). 

Alment vandværk Bevaringsværdig 

Tilladelse 

m 3 

Forbrug 

m 3 (2000) 

Lag Dybde 

( m u.t.) 

Ravning Vandværk Ja 10.000 7.600 sand 55 - 60 

Vester Lihme Vandværk 

Nej 6.000 2.500 ej oplyst ej oplyst 

Lihmskov Vandværk Nej 40.000 31.700 sand ca. 40 -50 

Store Lihme Vandværk Ja 30.000 22.500 grus? 

sand 

ca. 40 

ca. 110-125 

14.2.3 Hydrogeologiske forhold og sårbarhed 

De geologiske forhold i området er beskrevet i kapitel 9 om landskab og jordbund. 

Som beskrevet ligger hovedparten af undersøgelsesområdet øst for israndslinien, 

dvs. i et område præget af morænelandskab og dermed følgende 

geologi - generelt er der tale om vekslende ler og sandlag af varierende mægtighed. 

Vest for israndslinien er der tale om hovedsageligt smeltevandsaflejringer 

- generelt sand- og grusaflejringer. 

Undersøgelseskorridoren ligger i et område med varierende lerlagstykkelser. 

Generelt er der tale om lerlagstykkelser på 5 - 15 meter. 

De hydrogeologiske forhold er beskrevet på baggrund af amtets Grundvandsplan, 

samt grundvandspotentialekort (1980) fra Amtet. 

Undersøgelseskorridoren ligger i et område med frie grundvandsmagasiner. 

Grundvandspotentialet i det primære magasin følger niveauet i den såkaldte 

begravede dal der har sit udgangspunkt i den vestlige ende af den eksisterende


Udbygnings- 

løsningen 

Vejle Fjord. Den begravede dal vestligste punkt ligger sydvest for Ny Nørup. 

Grundvandet strømmer i området omkring å dalen ind mod denne. 

Området omkring Bredsten ligger på kanten af dalen, grundvandspotentialet her 

ligger imellem kote 10 og kote 50 og grundvandsstrømningen må formodes at 

være mod sydøst. Omkring Ny Nørup ligger grundvandspotentialet omkring 

kote 60 - 65. Strømningsretningen formodes at være mod syd. I undersøgelseskorridoren 

umiddelbart øst for Vandel er grundvandspotentialet i det primære 

magasin omkring kote 65. Strømningsretningen er her mod syd-sydøst. 

Undersøgelseskorridoren er generelt i et område med stor sårbarhed, dog er 

området omkring Ravning karakteriseret som et område med nogen sårbarhed. 

Sårbarhedsgraden defineres på baggrund af lertykkelse og magasinforhold. Et 

område med stor sårbarhed er karakteriseret ved ringe lerdække (mindre end 5 

m ler) eller områder med middel lerdække (5-15 m) og frit magasin. Et område 

med nogen sårbarhed er karakteriseret ved middel lerdække og artesisk magasin 

eller områder med stor lerdække (mere end 15 m) og frit magasin. 

OSD området ved Ny Nørup er samtidigt udpeget som et nitratfølsomt indvindingsområde 

i amtets Grundvandsplan. Udpegning er foretaget med henblik på 

efterfølgende undersøgelser bl.a. sårbarhedskortlægning. 


Motortrafikvejen planlægges i et område, der af Vejle Amt er karakteriseret 

som dels område med drikkevandsinteresser og dels område med særlige drikkevandsinteresser. 

Undersøgelseskorridoren har generelt stor sårbarhed i det 

der er tale om ringe lerdække og et frit grundvandsmagasin. 

I undersøgelseskorridoren ligger 4 almene vandværker (vandværker med mere 

end 10 forbrugere). Det drejer sig om vandværkerne Ravning, Vester Lihme, 

Lihmskov og Store Lihme. For 3 af vandværkerne (Vester Lihme, Store Lihme 

og Ravning) vil de forslåede linieføringer passere tæt forbi vandværkernes indvindingsboringer 

(kildeplads). For Lihmskov vandværk gælder alene at linieføringerne 

vil passere gennem vandværkets indvindingsopland i en afstand af ca. 

2 km. fra vandværkets kildeplads. For St. Lihme vandværk kan nævnes at 

vandværket efter anbefaling fra Vejle Amt netop lige har flyttet deres indvindingsboring 

til en ny placering uden for byen. 

På baggrund af afstandene fra det planlagte anlæg til de eksisterende almene 

vandværker, samt dybden til magasinet hvorfra der indvindes vand, vil de foreslåede 

linieføringer berøre områder med drikkevandsindvindinger. De indvindinger 

der påvirkes af de forskellige linjeføringer beskrives nærmere i det efterfølgende. 

Den vestlige del af Udbygningsløsningen ligger i en afstand på under 150 m fra 

en række enkeltindvindinger (specielt langs Billundvej). Linjeføringen passerer 

igennem indvindingsoplandet til de almene vandværker i Vester Lihme og Store 

Lihme. 

119

120 


Regionplanlinien Den vestlige del af Regionplanlinien ligger i en afstand på under 150 m fra en 

række enkeltindvindinger (specielt langs Billundvej). Linjeføringen passerer 

også indenfor 150 m fra det almene vandværk i Vester Lihme. Linieføringen 

passerer desuden igennem indvindingsoplandet til det almene vandværk i Store 

Lihme. 

Sydlig Linie Den vestlige del af Sydlig Linie ligger i afstand på 100 - 200 m af en række 

enkeltindvindinger (specielt langs Lihmevej). Linjeføringen passerer også indenfor 

100 m fra Store Lihme Vandværk og 200 m fra Ravning Vandværk. 

Kombinations- 

løsninger 

Kombinationsløsningerne passerer tæt forbi Store Lihme Vandværk i en afstand 

af 100 m og krydser midt igennem indvindingsoplandet Derudover gælder de 

forhold der er beskrevet for regionplanlinien og det Sydlig Linie. 

Der er ikke forskel på linieføringerne i forhold til passagen igennem området 

med særlige drikkevandsinteresser, samt indvindingsoplande til Lihmskov 

vandværk, og Ravning. 

Det vurderes, at belastningen fra nedsivning af vand fra grøfter generelt vil være 

minimal, dog kan det ikke udelukkes at enkeltindvindinger, hvor vandet indvindes 

fra højtliggende magasiner tæt på vejen, kan påvirkes. 

En mulig belastning af grundvandet fra vejanlægget vil være knyttet til uheld 

med efterfølgende spild af miljøfremmede stoffer. Risikoen for uheld af denne 

karakter vurderes at være begrænset, og tilsvarende er risikoen for at et udslip 

siver ned til grundvandsmagasinet stærkt begrænset. Det kan dog ikke helt udelukkes, 

at der ved spild kan være risiko for lokal forurening af private brønde, 

der indvinder fra de øvre, mindre velbeskyttede grundvandsmagasiner. 

Undersøgelser foretaget i forbindelse med jord- og vand langs motorveje 

(Lehmann et al. 2001), har vist at vejvand som afstrømmer fra ældre motorveje 

ud i jord miljøet kan indeholde væsentlige koncentrationer af salt (klorid) og 

kulbrinter med maksimale koncentrationer i vinterhalvåret. De forhøjede koncentrationer 

af klorid måles endvidere i nedsivende jordvand og det sekundære 

grundvand nedstrøms vejstrækningerne. Koncentrationer af andre forureningsstoffer 

som findes i vejvand (f.eks. PAH'er og tungmetaller) genfindes generelt 

ikke i jordvand og grundvand. 


I forbindelse med driften af vejen har to forhold særlig betydning for grundvandet 

- transport med farlige stoffer og vejvand. Hvis der vælges en linieføring 

som ligger tæt op ad en eller flere af de almene vandværkers boringer (


Skulle der ske spild af olie eller kemikalier på selve vejen, vil hovedparten af 

vejvandet blive ledt til forsinkelsesbassiner hvor forureningen kan opsamles. 

Olieudskillere kan installeres i forbindelse med forsinkelsesbassinerne for aktivt 

at beskytte grundvand og overfladevand mod forurening. 

121

122 

15 Luft og klima 

15.1 Forudsætninger 


Luftkvalitetsberegningerne er baseret på det foreliggende datamateriale fra trafikberegningerne 

(jf. kapitel 5), samt på generelle hastighedsafhængige og køretøjsafhængige 

emissionsdata fra trafikken (TEMA 2000) fremskrevet til år 

2010. 

15.2 Forurenende stoffer 

Køretøjer emitterer især kvælstofoxider (NOX), kulilte (CO), kulbrinter (HC), 

samt fine og ultrafine partikler (PM2.5, PM1.0) til omgivelserne. Ved køretøjernes 

forbrug af energi vil der være emission af CO2. Da bly ikke mere bruges 

som tilsætningsstof i benzin, og svovlindholdet i brændstof er blevet stærkt reduceret, 

er bly (Pb) og svovldioxid (SO2) ikke længere betydelige problemer. 

NOX emitteres mest som NO, men omdannes til den sundhedsskadelige NO2 i 

luften. De sundhedsmæssigt mest problematiske kulbrinter (HC) i udstødningsgasser 

og fordampning fra benzindrevne køretøjer omfatter bl.a. små mængder 

af benzen, 1-3-butadien, MTBE, ethen og propen, samt aldehyder (formaldehyd, 

acrolein, acetaldehyd). Nogle af disse stoffer kan virke kræftfremkaldende 

på mennesker. MTBE er mest et problem når det deponeres (eller benzin spildes) 

på jorden, og MTBE nedvaskes til grundvandet. 

Meget små partikler (fine og ultrafine partikler) emitteres især fra diesel køretøjer. 

Fine partikler (PM2.5) er mindre end 2,5 µm i diameter, mens ultrafine partikler 

(PM1.0) er mindre end 1 µm i diameter. Mængden af ultrafine partikler 

der emitteres fra diesel køretøjer er afhængigt af bl.a. svovlindholdet i brændstoffet. 

Ultrafine partikler omdannes hurtigt i luften til fine partikler. Fine partikler 

(PM2.5) transporteres over store afstande, mens større partikler (PM10 og 

TSP) deponeres på vegetation og andre overflader. Dieselpartikler indeholder 

bl.a. PAH, som er sundhedsskadelige. 

Ozon (O3) emitteres ikke fra køretøjer, men dannes i luften fra NOX og HC under 

fotokemiske reaktioner (med solskin). En stor del af ozonen over Danmark 

stammer fra langtransport fra andre lande.


Der dannes også støv ved nedslidning af dæk og bremsebelægninger under kørsel 

på veje. Disse partikler er normalt større end 10 µg, som deponeres hurtigt 

og fanges i de øvre luftveje på mennesker. 

Luftforurenings virkninger på sundhed og miljø 

Tabel 15.1 opsummerer virkninger på sundhed og miljøet af en række luftforurenende 

stoffer. 

Tabel 15.1 Virkninger på sundhed og miljøet af en række luftforurenende stoffer. 

Forureningsstof Virkninger 

Kvælstofoxider 

(NOX) 

Partikler (TSP, 

PM-10, PM-2.5) 

Ved forbrænding af brændstof i motorer opstår der kvælstofoxider (NOx 

) hvoraf det meste er kvælstofoxid (NO). Kort efter emissionen oxideres 

en stor del NO af ozon (O3) i luften og skaber NO2, som er en sundhedsskadelig 

oxidant. I større afstand fra kilden bidrager NO2 til fotokemisk 

dannelse af ozon i atmosfæren samt til dannelse af fine og ultrafine 

partikler som er sundhedsskadelige, generer sigtbarheden, giver 

skader på planter og afgrøder, forsurer jord og vand, samt giver materielle 

skader. Desuden betyder nedfald af NOX og NOX- omdannelsesprodukter 

øget kvælstof, hvilket kan øge udvaskning til grundvand, 

vandløb, søer og farvande. NOX emission kan reduceres ved hjælp af 

katalysatorer. 

Faste partikler og aerosoler opstår ved forbrænding i motorer, især 

dieselmotorer, fra slitage på dæk og vejoverflade, samt ophvirvling af 

støv fra vejoverflader. Partikler er sundhedsskadelige, især små partikler 

(fine- og ultrafine) der kan komme langt ned i menneskers luftveje. 

Partikler fra dieselmotorer betragtes som de mest sundhedsskadelige. 

Nedfald af partikler (støv) er generelt generende, men kan også virke 

skadeligt på bl.a. bygningsoverflader. Små partikler generer desuden 

sigtbarheden. Partikler fra motorer kan reduceres af katalysatorer, filtre 

på dieselmotorer og reduktion af brændstoffets svovlindhold. 

Kuldioxid (CO2) Dannes ved forbrænding af brændstof i motorer. Kuldioxid er en atmosfærisk 

drivhusgas, der påvirker klodens varmebalance og medfører 

klimaændringer. CO2 -udslip reduceres med forbedringer af motorernes 

og køretøjernes energieffektivitet (brændstofforbrug per kørt kilometer). 

15.3 Metode 

Virkning på luft og klima vurderes for den situation hvor motortrafikvejen anlægges 

med et tilslutningsanlæg syd for Bredsten (scenario 7) fremskrevet til år 

2010 og baseret på trafikprognosen beskrevet i kap. 5. Energiforbrug og emissioner 

er beregnet på det vejnet anvendt til trafikprognose i projektområdet med 

brug af EMME/2 modellen. Totalt energiforbrug og emissioner fra vejnettet 

ved etablering af projektet sammenlignes med totalt energiforbrug og emissioner 

på samme vejnet uden projektet. 

Vejnettet består af 533 strækninger over 1.518 km. Af de 521 eksisterende 

strækninger er der forudset at være 162 med øget trafik (464 km), 174 med reduceret 

trafik (524 km), og 185 med uændret trafikmænde (513 km). Trafikkens 

hastighed er forudset uændret på alle strækninger bortset fra 2. Projektet 

123

124 


medfører flytning af en del trafik til strækninger med relativt hurtigere hastighed. 

De anvendte emissionsdata er baseret på hastighed afhængige emissionsfaktorer 

fra TEMA 2000 med fordeling af køretøjers trafikarbejde og brændstofskvalitet 

fremskrevet til år 2010. Køretøjer er fordelt i tre grupper: personbiler, varebiler 

og lastbiler. 

Der er ingen væsentlige forskelle på trafikken på de forskellige alternativer. 

15.4 Anlægsfasen 

I anlægsfasen vil der lokalt være luftforurenende aktiviteter fra entreprenørmaskiner 

i forbindelse med jord- og asfaltarbejderne. Herudover vil der i perioder 

være en forøget trafik af tunge køretøjer på lokalveje som ligger i forbindelse 

med tilkørselsveje til arbejdspladserne. 

Det vurderes at den samlede emission af luftforurenende stoffer fra disse aktiviteter, 

sammenholdt med den ringe tidsmæssige udstrækning af aktiviteterne, 

næppe vil give anledning til luftforureningsproblemer i området. 

15.5 Driftsfasen 

I driftsfasen vil der være emissioner fra køretøjer på den nye motortrafikvej, 

samt forhøjelser eller reduktioner i emissioner på influensvejnettet. 

I Tabel 15.2 og Tabel 15.3 er trafikarbejde, energiforbrug og den samlede emission 

af NOx, CO, kulbrinter, partikler og CO2 for scenario 7 fremskrivet til 

2010 sammenlignet med samme vejnet uden projektet. 

Tabel 15.2 Forventet årligt trafikarbejde, energiforbrug og emission af CO2, fremskrevet 

til år 2010 fra den nye motortrafikvej i forhold til samme vejnet 

uden projektet. 

Stof Enhed 0-alternativ Med motortrafikvej 

Ændring % Ændring 

Trafikarbejde 10 6 km/år 4327 4327 +0,44 +0.010% 

Energiforbrug PJ/år 12,69 12,69 +0,0035 +0.027% 

Kuldioxid CO2 1000 t/år 920,25 920,50 +0,25 +0.027%


Tabel 15.3 Forventet årlig emission af luftforurenende stoffer fra projektet i scenario 

7 fremskrevet til år 2010, sat i forhold til samme vejnet uden projektet. 

Stof Enhed 0-alternativ Med motortrafikvej 

Ændring % Ændring 

Kvælstofoxider NOX t/år 2059,0 2059,4 +0,39 +0,019% 

Kulilte CO t/år 2117,2 2117,8 +0,61 +0,029% 

Kulbrinter HC t/år 201,4 201,4 -0,01 -0,007% 

Partikler PM10 t/år 93,8 93,8 +0,03 +0,027% 

Konsekvensen af flytning af trafik fra det eksisterende vejnet til den nye motortrafikvejstrækning 

er en meget lille forøgelse i det samlede trafikarbejde og 

emissioner fra køretøjer. Forøgelserne skyldes primært at trafikken flyttes til en 

vej med øgede hastigheder, og at emissioner af de fleste stoffer er højere ved 

høje hastigheder. At den samlede emission af kulbrinte falder lidt skyldes at 

kulbrinte emissioner for både personbiler og varebiler er lavere ved høje hastigheder. 

15.6 Klima 

Projektet medfører en lille forøgelse af det samlede energiforbrug samt emission 

af CO2. Det er vurderet at den nye vej ikke vil have negative virkninger på 

klimaet. Projektet bidrager ikke til Danmarks forpligtelse til reduktion af emissioner 

af CO2. Der er ingen forskelle i klimapåvirkning for alternativerne. 

125

126 

Influensvejnet 

og trafikdata 

16 Støj 


De støjmæssige effekter af etableringen af motortrafikvejen Vandel-Bredsten er 

belyst dels ved at beregne støjudbredelsen langs projektvejen dels ved at beregne 

antallet af støjbelastede boliger udsat for mere end 55 dB(A) og at beregne 

støjbelastningstallet (SBT) for et influensvejnet. 

Der er regnet på en basissituation med vejnet uden projektvej, og følgende projektsituationer, 

alle med trafik år 2010: 

• Scenario 100 basissituationen (0-alternativet) 

• Scenario 7 Sydlig Linie 

• Scenario 99 Sydlig Linie med signalanlæg ved Bredsten 

For hvert af disse alternativer er der for influensvejnettet foretaget beregninger 

af antallet af støjbelastede boliger og af støjbelastningstallet SBT. 

Influensvejnettet er fastlagt på grundlag af de udførte trafikberegninger og udgøres 

af de vejstrækninger, hvor miljøbelastningerne ændres som følge af etableringen 

af projektvejen. Der er udvalgt en række vejstrækninger, hvor trafikmængderne 

ændres mere end 10%, hvilket støjmæssigt svarer til en ændring på 

ca. 0,4 dB. Strækninger langs hvilke der ikke findes boliger, er ikke medtaget i 

støjkortlægningen. Udstrækningen af dette influensvejnet fremgår af Figur 

16.1. Beregningerne er udført for en trafiksituation år 2010 og trafikdata for 

vejstrækningerne fremgår af trafikberegningerne (se kapitel 5).


Projektvej 

Influensvejnet 

Figur 16.1 Influensvejnet for støjberegninger. 

16.1 Beregningsmetode 

Støjudbredelse Beregningerne af støjbelastningen langs vejnettet er foretaget ved anvendelse af 

den fællesnordiske beregningsmodel for beregning af støj fra vejtrafik (NMR- 

96), der er angivet i Vejdirektoratets rapport nr. 178, 1998 "Beregningsmodel 

for vejtrafikstøj, revideret 1996". 

Beliggenheden af støjkurven LAeq= 55 dB er beregnet ud fra længdeprofilerne 

for motortrafikvejen. Støjniveauet er beregnet 1,5 m over terræn, således også i 

ådalens bund. Terrænet omkring vejen indgår som en plan flade i samme kote 

som terrænkoten på længdeprofilet. 

Ved Udbygningsløsningen er støjen beregnet i forhold til længdeprofilet for 

den eksisterende vej og ikke i forhold til det omgivende terræn. Den viste støjkurve 

er derfor lidt smallere ved krydsningen af Vejle Å, end hvis støjudbredelsen 

var beregnet i forhold til det naturlige terræn. De beregnede støjkurver er 

overslag der i VVM-sammenhæng primært skal benyttes til sammenligning af 

alternativer. 

SBT-beregninger Antallet af støjbelastede boliger langs influensvejnettet er beregnet på baggrund 

af registrering af omgivelserne langs vejene ud fra kort i målestok 1:25.000. 

De registrerede data er behandlet, og antallet af støjbelastede boliger er beregnet 

i støjintervallerne: 55-60 dB(A), 60-65 dB(A), 65-70 dB(A), over 70 dB(A) 

for hver delstrækning. Endvidere er støjbelastningstallet SBT beregnet for hver 

delstrækning. 

127

128 


Beregningerne er udført med et EDB-program udviklet af COWI for Planstyrelsen 

i 1991 med senere ændringer. For parcelhuse og rækkehuse er anvendt 

en beregningshøjde på 2 m over terræn. Der er regnet med en tillægsdæmpning 

på 3 dB bag første husrække. For etageboliger er anvendt en beregningshøjde 

på 2 m over terræn plus 2,8 m pr. etage. Der er ikke taget hensyn til vejenes 

stigning i længderetningen. 

Støjbelastningstallet SBT giver et mål for den oplevede gene i et område. SBT 

beregnes som en vægtet sammentælling af antallet af boliger inden for støjens 

influensområde (LAeq, 24h >55 dB), idet boliger med det højeste støjniveau tillægges 

den største vægt. Eksempelvis vægtes en bolig med et støjniveau på 70 

dB(A) ca. 9 gange højere end en bolig med 55 dB(A). SBT-metoden er nærmere 

omtalt og beskrevet i vejregel 2.30.02. 

SBT er velegnet ved en sammenligning af alternativer, hvor støjbelastningen 

flyttes fra et område til et andet. 

16.2 Beregningsresultater 

Støjudbredelsen (LAeq= 55 dB) langs projektvejene er vist på kort 7. 

Antallet af støjbelastede boliger samt støjbelastningstal SBT er for basis og alternativer 

vist i nedenstående skema. 

Alternative Antal støjbelastede boliger i interval SBT 

55-60 60-65 65-70 >70 i alt >55 

dB(A) dB(A) dB(A) dB(A) dB(A) 

Basis (0-alternativ) 30 44 52 0 126 34,5 

Scenario 7, Motortrafikvej 

m. tilslutning v. 


Scenario 99 Motortrafikvej 

m. signalanlæg i 

Brfedsten 

56 4 0 0 60 6,0 

64 28 0 0 92 11,9 

16.3 Konklusion 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik er 55 dB(A) ved 

boligbebyggelse. 

Som det fremgår af ovenstående resultater, vil en gennemførelse af vejprojektet 

(scenario 7, med tilslutningsanlæg syd for Bredsten) medføre en reduktion af 

støjbelastningstallet på 28,5 og det samlede antal støjbelastede boliger reduceres 

med 66. Dette gælder uanset om vejprojektet anlægges i regionplanlinien 

eller i den sydlige linie.


Gennemførelse af vejprojektet med signalanlæg ved Bredsten (scenario 99) vil 

medføre en reduktion af støjbelastningstallet på 22,6 og antallet af støjbelastede 

boliger reduceres med 34. 

Ingen sammenhængende boligbebyggelser vil blive belastet med støj over 55 

dB (A). Men en række enkeltliggende ejendomme i landzone vil blive belastet 

med et støjniveau over 55 dB(A) uanset valg af linieføring. Derudover vil rekreative 

områder og naturområder især i Vejle ådal blive udsat for støjniveauer 

over 55 dB(A). Et lavere længdeprofil for den sydlige linie vil i nogen grad begrænse 

støjudbredelsen i og omkring ådalen. 

129

130 

17 Lys 

17.1 Metode 


Vurderingen af vejanlæggets virkninger på lysforhold er lavet ud fra den vejtekniske 

beskrivelse kombineret med feltbesigtigelser. 


Lysområde Den nye vej vil passere gennem skov, gennem det åbne land og omkring 

mindre bysamfund. Området mellem Vandel og Bredsten er i dag temmelig 

uberørt af kunstige lyskilder bortset fra den eksisterende Rute 28. 


Der vil formodentlig blive opsat lys omkring tilslutningsanlægget Syd for 

Bredsten. Herved vil nye områder af åbent land få en øget lyspåvirkning. 

Anlæggets virkning Der opsættes ikke lysarmatur langs de øvrige strækninger af vejen, og bilerne 

bliver derfor de eneste nye lyskilder i området. Trafikken vil medføre en begrænset 

øgning af lyspåvirkningen i det åbne land, men vil stadig kunne opfattes 

som et teknisk fremmedelement i landskabet. Især den Sydlige Linie vil øge 

lyspåvirkningen i et hidtil uforstyrret område. 

Lys og påkørs- 

ler af dyr 

Lysforurening 

og friluftsliv 

Der er ikke lavet videnskabelige undersøgelser af, om lys fra trafik har en tiltrækkende 

effekt på dyr. Vildtbiolog Aksel Bo Madsen fra DMU vurderer, at 

lys ikke har en tiltrækkende effekt på vildt til trods for, at nataktive insekter 

tiltrækkes af lys (Madsen 1998, pers. komm.). Det er dog påvist, at hjorte (rå- 

og dådyr) kan vænne sig til spejlinger af lys fra vildtreflektorer som ellers skulle 

forhindre dyrene i at krydse vejen (Ujvari 1998). Det er givet, at en del pattedyr 

vil søge føde nær vejen på de mørke tider af døgnet. Der vil derfor være 

risiko for, at dyrene vil blive blændet af lyset fra trafikken og have svært ved at 

undvige, hvorved de kan blive påkørt. 

Lys kan virke generende for friluftslivet, idet det fratager folk oplevelsen af 

uberørt natur og kan virke forstyrrende overfor visse aktiviteter f.eks. stjernekigning.



Det anbefales at eventuelle lysarmaturer der opsættes omkring tilslutningsanlæg, 

udformes, så de koncentrerer lyset i den retning der er brug for det. Herved 

begrænses mængden af lys der sendes opad og udad. I øvrigt frarådes det at opsætte 

belysning hvor det ikke er absolut nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden. 

131

132 

18 Råstoffer og affald 

18.1 Forbrug af råstoffer 


Forbruget af råstoffer og materialer samt den forventede produktion af affald er 

opgjort for 3 alternative linieføringer for anlæg af motortrafikvej mellem Vandel 

og Bredsten: 

1. Sydlige Linie 

2. Regionplan Linien 

3. Udbygningsløsningen. 

Tabel 18.1 Forbrug af råstoffer ved anlæg af motortrafikvej mellem Vandel og 

Bredsten. 

Aktivitet Enhed Sydlig Linie Regionplanlinien Udbygningsløsningen 

Jordarbejder: 

- Afgravning m 3 800.000 1.030.000 750.000 

- Påfyldning m 3 140.000 280.000 320.000 

- Jordoverskud m 3 660.000 750.000 430.000 

Belægningsarbejder: 

- Asfalt tons 60.000 75.000 65.000 

- Stabiltgrus m 3 35.000 45.000 40.000 

- Bundsikring 

(grus/sand) 

Bro/tunnelarbejder: 

m 3 100.000 110.000 110.000 

- Beton m 3 8.000 9.500 6.000 

- Stål tons 800 950 600 

Mængdeberegningerne for forbrug af råstoffer er gennemført af Rambøll.


Grundlag - affald 

Regulativ for erhvervsaffald 

Forbruget af materialer er beregnet dels ud fra plantegninger (1:5.000) og dels 

ud fra brodesign. Mængden af asfalt og grus er opgjort på basis af standardprofiler 

for 3-sporet motortrafikvej samt 2-sporede amts- og kommuneveje. 

Hertil kommer diverse råstoffer til vækstmedium (muld), beplantning/tilsåning, 

autoværn, afstribning og afvanding (afløbsledninger i beton/plast). 

18.2 Bortskaffelse af affald 

Produktionen af affald og genanvendelige materiale er opgjort ud fra skøn over 

opbrudte vejarealer, nedrivning af ejendomme og enhedsmængder af affald 

produceret ved anlægsarbejder af forskellig art. 

Hele motortrafikvejen er beliggende i Egtved Kommune. Bygge- og anlægsaffald 

skal bortskaffes i henhold til bestemmelserne vedrørende bygge- og anlægsaffald 

i Egtved Kommunes regulativ for erhvervsaffald. Reglerne for bortskaffelse 

af bygge- og anlægsaffald er udarbejdet med lovhjemmel i Cirkulære 

nr. 94 af 21. juni 1995 om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på 

genanvendelse. Når der frembringes mere end 1 ton affald fra en bygge- eller 

anlægsopgave eller en nedrivning, skal det anmeldes til Teknisk Forvaltning. 

Affaldet skal kildesorteres på stedet hvor aktiviteten foregår i følgende fraktioner: 

• Hårdt affald til genbrug (tegl, beton, uglaseret tegl, kantsten, fliser); 

• Andre genbrugsmaterialer (jern og metal, planglas/vinduer/glasdøre, rent 

og tørt pap og plast, hård PVC-plast); 

• Restaffald til forbrænding; og 

• Restaffald til deponering. 

Sorteret affald kan genanvendes på den ejendom, hvor det er frembragt. Efter 

sortering kan materialerne, alt efter type undergå følgende behandling: 

• Anvendelse direkte til det formål de er fremstillet til; 

• Behandles inden genanvendelse; 

• Forbrændes med energiudnyttelse; 

• Deponeres på kontrolleret losseplads. 

Egtved Kommune har udarbejdet en liste over behandlere, hvor specificerede 

affaldsfraktioner henvises til. 

133

134 


Tabel 18.2 Produktion og bortskaffelse af affald ved anlæg af motortrafikvej mellem 

Vandel og Bredsten. 

Aktivitet Enhed Sydlig Linie Regionplanlinien 

Udbygningsløsning 

Afhændelsessted 1) 

Opbrudt asfalt tons 13.000 20.000 20.000 Affaldsværk 2) 

Opgravet grus 

og sand 

m 3 43.000 64.000 64.000 Andet anlægsarbejde, 

intern genanvendelse eller 

affaldsdeponi 

Asfaltspild tons 80 90 80 Affaldsværk 2) 

Betonbrokker tons 2.000 2.400 1.500 Anlæg godkendt til modtagelse 

af genanvendeligt 

bygge- og anlægsaffald 2) 

Stål tons 16 19 12 Metalhandler 

Muld m 3 - - - Intern genanvendelse 4) 

Nedrivningsaffald 

tons 0 0 0 Anlæg godkendt til modtagelse 

af genanvendeligt 

bygge- og anlægsaffald 

Andet 5) tons


Tabel 18.3 Nettoforbrug af sand/grus og asfalt ved anlæg af motortrafikvej mellem 

Vandel og Bredsten. 

Aktivitet Enhed Det sydlige alternativ 

Sand/grus: 

Stabilt grus + bundsikring 

135 

Regionplanlinien Udbygning af eksisterende 

tracé 

m 3 135.000 155.000 150.000 

Opgravet grus og sand m 3 43.000 64.000 64.000 

Nettoforbrug af 

sand/grus 

Asfaltfsarbejder: 

m 3 92.000 91.000 86.000 

Forbrug af ny asfalt tons 60.000 75.000 65.000 

Opbrudt gammel asfalt tons 13.000 20.000 20.000 

Nettoforbrug af asfalt tons 47.000 55.000 45.000 

18.3 Vurdering af råstofforhold 

Forbruget af ny asfalt er i alt ca. 60.000 - 75.000 tons afhængig af den valgte 

linieføring. I projektet opbrydes gammel asfalt i størrelsesordenen ca. 13.000 - 

20.000 tons afhængig af det valgte alternativ, således at "nettoforbruget" er ca. 

45.000 - 55.000 tons, se ovenstående tabel. Dette forbrug er begrænset lokalt 

set men giver anledning til miljøbelastning både ved produktion og ved udlægning 

(arbejdsmiljø, støj, støv). Der forbruges råstoffer i form af sten/skærver og 

olie, som er ikke fornyelige. Det opgjorte forbrug af råstoffer vurderes ikke at 

være problematisk ud fra et nationalt råstofindvindingssynspunkt. 

Forbruget af stabilgrus og bundsikringsgrus (sand/grus) er ca. 135.000 - 

155.000 m 3 afhængig af den valgte linieføring. Dette svarer i alt til ca. 5,8 - 6,2 

% af den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten på land i Vejle Amt (i 

alt ca. 2,5 mio. m 3 pr år - 1999 opgørelse). I forhold til national plan svarer forbruget 

til ca. ½ % af den årlige samlede indvinding af sand, grus og sten på 

land på ca. 28 mio. m 3 . 

Da grus er en ikke fornyelig ressource anbefales det, at de ca. 43.000 - 64.000 

m 3 sand/grus fra opbrydning af de eksisterende veje i så stor udstrækning som 

muligt genbruges for derved at reducere nettoforbruget mest muligt. 

De foreløbige overslag viser et samlet jordoverskud på ca. 430.000 - 750.000 

m 3 afhængig af den valgte linieføring. En del af jordoverskuddet vil, hvis det er 

muligt, blive deponeret i tidligere råstofgrave ved Vandel. Det resterende jordoverskud 

vil blive anvendt til landskabsmodulering i området (se afsnittet om af 

værgeforanstaltninger). 

Forbrug af beton og stål i anlægsfasen er set på nationalt plan lille og skønnes 

ikke at udgøre et råstofmæssigt problem.

136 



Jorddepoter Der er i projektet undersøgt mulige deponeringsarealer langs den eksisterende 

vej, men i forbindelse med anlægsfasen vil der skulle fortages yderligere undersøgelser, 

således at overskudsjorden eventuelt kan placeres i aflagte grusgrave, 

der ligger i nærhed af vejlinierne. 

Jordoverskud Det jordoverskud der bliver produceret ved anlæg af motortrafikvejen vil blive 

brugt til kunstige landskabsformer forskellige steder i traceet. Disse varige 

jorddepoter vil blive udformet forskelligt afhængigt af valg af linieføring. Placeringen 

vil primært være i bynære område samt i områder der i forvejen er eller 

bliver præget af tekniske anlæg. Placeringen fremgår af figur 18.1 - 18.3. 

Figur 18.1 Jorddepot ved Vandel. Det røde jorddepot får samme udformning uanset 

hvilken linieføring der vælges. Det blå depot bliver aktuelt ved Sydlige 

Linie. 

Lokale råstoffer Som det fremgår af bilag kort 3 vil der i den østlige ende af vejlinierne være 

sandsynlighed for sandforekomster i vejlinierne, og disse naturlige forekomster 

vil reducere sandtilførslen.


Figur 18.2 Jorddepot ved Ny Nørup. Dette jorddepot er kun aktuelt ved Regionplanlinien 

og udbygningsløsningen. 

Figur 18.3 Jorddepot i forbindelse med tilslutningsanlægget syd for Bredsten. De 

røde depoter bliver aktuelle i forbindelse med Regionplanlinien. De blå 

ved Sydlige Linie. 

137

138 


Genanvendelse Den samlede produktion af affald og potentielt genanvendelige materialer inkl. 

opbrudt asfalt og opgravet grus/sand er i alt ca. 59.000-87.000 tons ekskl. 

muldafrømning afhængig af den valgte linieføring. Det ikke umiddelbart genanvendelige 

affald anslås imidlertid til at udgøre mindre end 500 tons, og det 

potentielt genanvendelige udgør resten. 

Såfremt der ikke gøres en indsats for at udnytte de potentielt genanvendelige 

materialer, må disse i stedet deponeres på affaldsdeponi. Det vil betyde en uønsket 

udnyttelse af kapaciteten på affaldsdeponier. Overholdelse af bestemmelserne 

i det kommunale regulativ for erhvervsaffald om kildesortering, anvisning 

og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald vil imidlertid sikre, at langt størstedelen 

af affaldsproduktionen af betonbrokker, opbrudt asfalt og asfaltspild 

samt jern og metal vil blive genanvendt. Der må dog indbygges i projektet, at 

alle potentielt genanvendelige materialer udnyttes og ikke deponeres på affaldsdeponi. 

Dette gælder således især opgravet sand/grus og afrømmet muld.


19 Forurenede grunde 

En gennemgang af linieføringsforslagene for en motortrafikvej mellem Vandel 

og Bredsten viser at der indenfor undersøgelseskorridoren er lokaliteter, hvor 

der enten er konstateret forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 2) eller en 

potentiel risiko for forurening (kortlagte grunde på vidensniveau 1). Vejle Amt 

er i gang med kortlægningsproceduren i henhold til jordforureningslovens bestemmelser, 

og der er i oktober 2001 indhentet oplysninger fra Vejle Amt om 

kortlægningsstatus. Lokaliteterne kan ses på kort 6. 

Vejle Amt har oplysninger om 2 lokaliteter indenfor undersøgelseskorridoren, 

men disse er ikke blevet kortlagt i henhold til jordforureningslovens bestemmelser. 

Lokalitet 605-00811 Et tidligere benzinsalg ved Gødding Brugs, Førstballevej 1. Grunden blev 

tilmeldt Oliebranchens Miljøpulje (OM) i 1999, og benzinforureningen blev 

fjernet i 2001, hvorfor grunden ikke er blevet kortlagt. 

Lokalitet 605-00037 Et savværk ved Gødding Mølle, Gødding Møllevej 3. Grunden er ikke blevet 

kortlagt, da det er overvejende sandsynligt, at virksomheden ikke har medført 

en forurening, der kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. 

Landbrugsaffald Ved besigtigelse af linieføringerne er der flere steder fundet områder med 

landbrugsaffald, hvilket tyder på, at lokalt kan områder være forurenet med pesticidrester, 

spildolie mv. 

Andre forurenede 

lokaliteter 

Kortlægningen af grunde i henhold til jordforureningsloven er ved at blive udført, 

og der kan derfor være lokaliteter med potentiel risiko for forurening, som 

amtet endnu ikke har kortlagt. 

Der vil generelt under/langs med veje være forurening af overfladejorden med 

bly, olieprodukter og polyaromatiske hydrocarboner (PAH'er) fra trafikken. 

Vejdirektoratet har udgivet Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige 

vejarealer (Vejdirektoratet 2001. Vejregelforberedende rapport nr. 1, 2001). 

Planlægningen af håndteringen af forurenet vejjord bør ske i dialog med miljømyndigheden. 

Vejle Amt er miljømyndighed på området. 

139

140 



Udbygningsløsningen vil berøre lokalitet 605-00811, hvor der er foretaget oprensning 

af benzinforureningen. 

I forbindelse med udbygningsløsningen vil der blive en del jordarbejder i vejrabatjord. 

I alle øvrige alternativer vil der ved tilslutning til og omlægning af eksisterende 

veje kan der i mindre omfang blive tale om arbejde i vejrabatjord. 

19.2 Håndtering af jord 

Håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til lov nr. 370 af 2. juni 1999 

om forurenet jord samt bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 

2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte 

arealer samt offentligt vejareal. 

Endvidere kan retningslinierne i Vejdirektoratets Vejledning om håndtering af 

forurenet jord i og fra offentlige vejarealer følges, hvis tilsynsmyndigheden accepterer 

dette. 

Hvis der skal afgraves og bortskaffes forurenet jord fra en ejendom, jord fra en 

kortlagt ejendom (kortlagt i henhold til Lov om forurenet jord) eller jord fra et 

offentligt vejareal, skal arbejdet anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, 

hvor jorden graves op senest 4 uger før den planlagte flytning. Anmeldelsen 

skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvortil jorden ønskes bortskaffet 

(modtagelsessted), jordens forureningsgrad, jordmængder til flytning, tidspunkt 

mv. Hvis myndighederne kræver supplerende oplysninger, afbrydes 4 ugers 

fristen, indtil de nye oplysninger er modtaget, og herefter har kommunalbestyrelsen 

mindst 2 uger til at vurdere de nye oplysninger. Jorden skal ved flytningen 

ledsages af en følgeseddel, som indeholder de samme oplysninger som anmeldelsen. 

Den forurenede jord må påregnes at skulle bortskaffes til kontrolleret deponering, 

jordrensning eller eventuelt losseplads, afhængig af jordens beskaffenhed 

og forureningsniveau. 

Jord der indeholder tungmetaller, flyveaske og slagger kan genanvendes til 

bygge- og anlægsarbejder, dvs. etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, 

diger, terrænregulering etc., jf. bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 655 af 

27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. 

I bekendtgørelsen er det endvidere nævnt, at udlagt genanvendt jord skal afgrænses 

med markeringsnet, jorden skal anbringes over højeste grundvandsspejl, 

og afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvor der stilles krav 

om drikkevandskvalitet, skal være mindst 30 m.


Ved arbejderne i vejrabatjord skal de gældende regler følges. Hvis der i forbindelse 

med anlægsarbejdet skal genindbygges forurenet jord på et areal, skal der 

søges en § 19 tilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, /jfr. bekendtgørelse 

nr. 698 af 22. september 1998 om lov om miljøbeskyttelse/. Hvis arealet er 

kortlagt på vidensniveau 1 eller 2, skal der i nogle amter endvidere søges en § 

19 tilladelse, hvis der skal genindbygges forurenet jord i en højere koncentration, 

end der er konstateret i det i område, hvor jorden ønskes genindbygget. 

Den opgravede vejrabatjord vil blive genanvendt internt i forbindelse med projektet. 

141

142 


20 Afledte socioøkonomiske effekter 

Miljøeffekter af et vejprojekt kan medføre socioøkonomiske konsekvenser for 

større samlede befolknings- eller erhvervsgrupper. De miljøeffekter der i denne 

forbindelse har betydning, omfatter primært: 

• Barrierevirkning 

• Støjpåvirkning 

• Visuelle effekter. 

Barrierevirkningen har betydning hvor landbrugsejendomme gennemskæres/fragmenteres, 

således at adgangsforholdene og/eller arronderingen ændres 

væsentligt. Dette forhold er behandlet i Landbrugsanalysen, Kapitel 7. 

Det er vurderet at der ikke vil forekomme væsentlige ændringer i større erhvervs- 

eller samfundsgruppers økonomi som følge af vejprojektets miljøkonsekvenser. 

Det er herunder vurderet at der kan kompenseres for de ændrede adgangsforhold 

for landbruget som følge af vejens barrierevirkning. Dette gøres 

ved at der tilstræbes en frivillig jordfordeling for de berørte landmænd når det 

endelige projektforslag er blevet vedtaget. 

Det er vurderet at tilledning af vejvand der har været renset gennem forsinkelsesbassiner, 

ikke vil være nogen risiko for forurening af dambrug ved Vejle Å 

med miljøfremmede stoffer fra vejvandet. Det er også vurderet at der ikke vil 

være nogen risiko for smitte med egtvedvirus.


Bilag IV 

arter m.m. 

21 Oversigt over manglende viden 

VVM-redegørelsen skal i følge bekendtgørelsens bestemmelser indeholde en 

oversigt over punkter hvor datagrundlaget er usikkert, eller der mangler viden 

til at foretage en fuldstændig vurdering af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse 

skal der peges på følgende aspekter: 

Der er en begrænset viden om forekomst og udbredelse af de fugle, dyr og habitattyper 

der er omfattet af de internationale naturbeskyttelsesdirektiver. Det 

vurderes dog ud fra de besigtigelser der er gennemført i forbindelse med VVMarbejdet, 

at de angivne miljøkonsekvensvurderinger er givet på et tilstrækkeligt 

grundlag. 

Vejafstrømning Effekterne af de miljøfremmede stoffer kan ofte ikke kvantificeres da der 

mangler detaljeret viden om hvilke stoffer der forekommer i vejvand, deres 

koncentrationen, effekt og omsætning i miljøet. Der foregår for tiden en række 

undersøgelser heraf. Der mangler især detaljeret viden om benzofluoranthen og 

benzopyren som kan være afgørende for om kvalitetskravene i bekendtgørelse 

921 kan opfyldes. 

Der mangler generelt kendskab til sammenhængen mellem trafikbelastning og 

stofkoncentrationer i vejvand. Der mangler tal for tilbageholdelse af stoffer i 

grøfter. 

Det er usikkert om den faktiske udledning af vand til forsinkelsesbassinerne vil 

svare til vand fra det beregnede reducerede areal på 7,8 ha. Her spiller lokale 

forhold og klimaændringer ind. Dette er endnu et argument til at dimensionere 

forsinkelsesbassiner ved små, højt målsatte vandløb til maximalt at have overløb 

hvert 5. år. 

Økotoksikologi Der mangler undersøgelser af den økotoksikologiske virkning af vejvand i 

recipienten. 

143

144 

22 Referencer 


Andersen B. 1998. Afstrømningsmålinger 1997. Ferskvandsafdelingen og Hav 

og Kyst afdelingen i samarbejde med Hedeselskabet, Hydrometri og Vandressourcer. 

Vejle Amt. 

Baagøe, H.J. 2001. Danish bats (Mammalia chiroptera). Atlas and analysis of 

distribution, occurrence and abundance. Stenstrupia 26(1( 1-117. 

Buckler, D.N., Granato, G.E. 1999. Assessing Biological effects from Highway-Runof 

Constituents. U.S. Department of Transportation. 

COWI 1998. Billund Omfartsvej. Undersøgelse af landskab, natur, kulturhistorie 

og friluftsliv. VVM fase 1 udarbejdet for Vejle Amt. 

COWIconsult 1989. Reduktion i belastningen fra separate regnvandsudledninger 

i Nive Å-oplandet. Rapport udarbejdet for Hovedstadsrådet. 

Danmarks Miljøundersøgelser 2000. Naturtyper og arter omfattet af EF- 

Habitatdirektivet. Faglig rapport fra DMU nr. 322. 

Danmarks Miljøundersøgelser 2000. Vildtstatistik 2000. 

Egnsmuseet for Egtved Kommune. 

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. 

Friluftsrådet 2002. Overnatning i det Fri 2002 - 2003. Teltpladser og naturlejrpladser. 

Hedeselskabet april 1998. Synkronmålinger Vejle Å 10. juli 1997. Materiale 

udleveret af B. Andersen, Vejle Amt. 

Hvitved-Jacobsen et al. 1994. Treatment systems for urban and highway runoff 

in Denmark. Science of the Total Environment. 146/147: 499-506. 

Højring, K. & Caspersen O.H 2001. Indikatorer for Kulturmiljø og landskab 

under forandring. Forskningscentret for Skov og Landskab. Park og landskabsserien 

nr. 33.


Jensen F.S. 1996. Friluftsliv '95. Repræsentation af resultater fra skovundersøgelsen. 

Forskningscentret for Skov og Landskab, Skov & Landskabskonferencen 

1996. 

Jensen H. 2001. Vejle Amt, Teknik og Miljø. Personlig kommunikation januar 

2001. 

Kemp, K. and F. Palmgren 1999. The Danish Air Quality Monitoring Programme; 

Annual report for 1998. NERI Technical Report No. 296. National 

Environmental Research Institute. 

Kjølhol J. og Juhl B. 1996. Atmospherical deposition of heavy metals and organic 

contaminants. Rapport udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen, juni 1996, 

ikke publiceret. 

Krüger, S. 1999. Vejdirektoratet. 8 Afvanding. Veje og stier:174-189. Redigeret 

af B. Thagesen. 

Krüger, S. 1999. Pers. komm. angående forslag til nye retningslinier. Vejdirektoratet. 

Landbrugsministeriet 1984. Okkerkortlægning. Potentielt svovlsure jorder i Jylland. 

Rapport fra den af miljøstyrelsen nedsatte arbejdsgruppe vedrørende kortlægning 

af de indgrebskrævende okkerarealer udført af landbrugsministeriets 

arealdatakontor. 

Lehmann, Nikolaj K.J., Peter E. Holm, Lars Bo Christensen og Knud A. Pihl, 

Stofspredning fra veje til jord og vand, Vand & Jord, 8. årgang, nr. 3, september 

2001, pp. 85 - 89. 

Miljø- og Energiministeriet 1996. Bekendtgørelse nr. 921 af 8.oktober 1996 om 

kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til 

vandløb, søer og havet. 

Miljø- og Energiministeriet. 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning 

fra befæstede arealer. Miljøprojekt nr. 355. 

Miljø- og Energiministeriet 1998. Bekendtgørelse nr. 698 af 22. september 

1998 om lov om miljøbeskyttelse. 

Miljø- og Energiministeriet 1999a. Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om 

supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). 

Miljø- og Energiministeriet 1999b. Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet 

jord. 

Miljø- og Energiministeriet 2000. Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om 

affald. 

145

146 



genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. 


anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer 

og offentligt vejareal. 

Miljøstyrelsen 1996. Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav 

om udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse 

nr. 921 af 8. oktober 1996. 

Miljøstyrelsen 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladevand fra befæstede arealer. 

Litteraturgennemgang og konkrete undersøgelser. Miljøprojekt nr. 355. 

Miljøstyrelsen 1999. Vejledning nr. 5 1999 til bekendtgørelse om spildevandstilladelser 

m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens Kapitel 3 og 4. 

Münch, D. 1992. Soil contamination beneath asfalt roads by polynyclear aromatic 

hydrocarbons, zinz, lead and cadmium. The science of the total environment 

126: 49-60. 

Nielsen, J. 2001. Vejle Amt. Personlig kommunikation, januar 2001. 

Olesen, N.J. 2001. Statens Veterinære Seruminstitut. Personlig kommunikation 

og e-mail, december 2001. 

Olsen, P. Fødevaredirektoratet. Personlig kommunikation december 2001. 

Skov- og Naturstyrelsen 1996. Forvaltningsplan for odder Lutra lutra i Danmark. 

Skov- og Naturstyrelsen 1999. Naturforvaltning gennem 10 år/ 1989-1999. 

Smed, Per 1981. Landskabskort over Danmark, Blad 2, Midtjylland. Geografforlaget. 

Trap, J.P. 1964. Danmark. Vejle Amt. Bind VIII, 3. G.E.C. Gads Forlag. 

Egtved Kommune 1997. Kommuneplan 1996-2004. 

Vejdirektoratet 1992. Køremønstre og luftforurening – i provinsen. Vejdatalaboratoriet, 

Rapport 105. 

Vejdirektoratet 1996. Vejsalt, træer og buske. En litteraturundersøgelse om 

NaCI’s effekter på vedplanter langs veje. Rapport nr. 64. 

Vejdirektoratet 1997. Veje til Billund. Rapport nr. 66. 

Vejdirektoratet. 1999. Afvandingskonstruktioner. Konstruktion og vedligehold 

af veje og stier. Hæfte 2. Vejregelforslag.


Vejle Amt 1985. Fredningsplan. Vejle Amtsråd. 

Vejle Amt 1997a. Potentielle vådområder i Vejle Amt. Regionplantillæg nr. 12 

til regionplan 1997. 

Vejle Amt 1997b. Kulturhistoriske beskyttelsesområder. 

Vejle Amt 1999. Natur i Egtved Kommune. En plan for mere og bedre natur. 

Vejle Amt 2000. Nyt om sjældne arter i Vejle Amt. Internetside: 

www.vejleamt.dk/naturmil.nsf. 

Vejle Amt 2000b. Biologisk vandløbsbedømmelse. Udført 29.marts 2000, journaliseret 

14. juni 2000. 

Vejle Amt 2001. Afstrømningsmålinger 2000. Udarbejdet af Hedeselskabet, 

Hydrometri og Vandressourcer i samarbejde med Ferskvandsafdelingen og Hav 

& Kyst afdelingen, Vejle Amt. 

Vejle Amt 2001b. Regionplan 2001-2013 for Vejle Amt. 

Vejle Amt, Grunvandsplan, hæfte 2, Vandværket, Status 2001. 

Vejle Amt, grundvandsplan, hæfte 3, Amtsrådet og grundvandet, 2001. 

Wille Jørgensen 1990. 

22.1 Kortgrundlag 

GEUS 2000. Danmarks Digitale Jordartskort (1:25.000). 

Kort- og Matrikelstyrelsen 1991. Danmark 1:25.000 (4 cm) 1213 IV NV Billund. 

Kort og Matrikelstyrelsen 1989. Danmark 1:25.000 (4 cm) 1213 IV SV Vorbasse. 

Kort- og Matrikelstyrelsen 1989. Danmark 1:25.000 (4 cm) 1213 IV SØ Egtved. 

Kort- og Matrikelstyrelsen 1989. Danmark 1:25.000 (4 cm) 1213 IV NØ Jelling. 

Videnskabernes Selskabskort 1806. Kort over Lundenæs, Riberhus og Silkeborg 

Amter. 

147

148 

Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten

45 97 22 11 

Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

 

 

45 97 22 12 

Telefon 

Telefax 

COWI A/S 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KORT 1

KORT 2 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12

N 

Grundkort: © Kort & Matrikelstyrelsen 

Vejle Amt 

VVM for motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel 

Israndslinie 

Moræneler / - sand 

Landskab og jordbund 

Rev. 

Dokument nr. 

51960 - 3 0 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12 

Udarb. Kontr. Godk. Dato 

Mål 

BJO ANE UVA 

22 nov 2002 1:25.000 

Marin aflejring 

Sø 

Lavbundsarealer 

Ferskvandstørv 

Flyvesand 

Smeltevandsaflejringer 

Smeltevandsdal 


Regionplanlinie KORT 3 

Sydlige Alternativ 

Sydlige Alternativ komb. med Regionplanlinie 

Regionplanlinie komb. med Sydlige Alternativ 

Undersøgelseskorridor

KORT 4 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12

KORT 5 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12

KORT 6 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12

KORT 7 

 

 

 

 

 

 

 

 

COWI A/S 

Parallelvej 2 


Telefon 45 97 22 11 

Telefax 45 97 22 12


Registreringsskemaer for feltundersøgelser af naturlokaliteter gennemført i juniseptember 

1997 og maj 2000 

Placeringen af lokaliteterne fremgår af kort 2 

Lokalitet Beliggenhed 

VB-1 Skov ved Møllemarkshus 

VB-2 Vejle Ådal ved Lille Gødding Skov, Gødding Dambrug 

VB-3 Vejle Å, syd for dambrug 

VB-4 Gravhøj nord for Lille Lihme 

VB-5 Vejle Å, østside ved dambrug 

VB-6 Gødding Skov, syd for rute 28 

VB-7 Kirkemose og Katdal 

VB-8 Vandhul ved Motel Bredsten 

VB-9 Vandhul vest for Bredstengårde 

5-1 Randbølgård Plantage 

5-2 Gravhøje ved Randbøl 

5-4 Vestlige del af Gødding Skov 

5-5 Firehøje 

6-1 Østlige del af Gødding Skov og Ramsherred 

6-2 Vejle Å og Ådal 

6-3 Overdrev og sø, Lille Gødding Skov 

6-4 Overdrev og sø ved Møllemarkshus 

6-5 Eng og overdrev ved Vejle Å nord for Rodal 

6-6 Vandhuller, Lille Lihme Østermark 

6-7 Stakkelsmose 

6-8 Mose sydøst for Ny Nørup 

6-9 Moselund sydvest for Ny Nørup 

6-10 Vandhuller syd for Ramsherred 

6-11 Moser ved Lille Lihme 

6-12 Overdrev i Vejle Ådal sydvest for Gødding 

6-13 Skov i Vejle Ådal ved Dambrug 

6-14 Mose vest for Stakkelsmose 

6-15 Vandhul mellem Grøftemose og Stakkelsmose 

6-16 Grøftemose syd for Ramsherred 

6-17 Vandhul ved Nyholm Gård 

7-1 Møgelmose 

7-2 Vandhul mellem Korsvejgård og Bredstenlund 

7-3 Mose mellem Korsvejgård og Bredstenlund 

7-4 Vandhul mellem Korsvejgård og Bredstenlund 

7-5 Vandhul ved Bredstenlund 

7-6 Vandhul ved Bredstengårde 

7-7 Vandhul mellem Møgelmose og Korsvejgård

VB-1 

Skov ved Møllemarkshus 

7.200465176624 

29-maj-00 UVA, SUS 1213 IV SØ 

Nåleskov 

516203.1422916 

§3 §4 §12 landskabsfredet EF-habitat 6173527.100699 

Ramsar EF-fuglebeskyttelse Vildtreservat 

 

1a. Levested for rødlistearter samt andre sjældne arter 

1b. Levested for lokalt udbredte plantearter 

2. Stor biologisk eller økologisk diversitet 

3. Vigtig spredningsmæssig betydning 

4. Biologisk kerneområde 

5. Truet eller sjælden naturtype eller plantesamfund 

6. Gammelt eller svagt påvirket naturområde 

 

7. Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement 

8. Særlige fredningsforhold 

9. Historisk eller sjælden arealanvendelse 

10. Rummer kulturminder 

11. Særlig rekreativ værdi 

12. Har undervisnings-/forskningsinteresser 

Ung bevoksning af normannsgran og alm. ædelgran. 

Stejl skråning, mange myretuer. Skovbunden er domineret af bølget bunke og er i øvrigt relativt artsfattig. 

Områdets sydvestlige ende er skadet af stormen 3. december 1999 (væltede knækkede rødgran). Området har en vis 

rekreativ funktion via sin beliggenhed overfor traktørstedet og lejrpladsen ved Møllemarkshus. 

Ådalen og skoven på og ovenfor ådalsskrænten fungerer som en meget vigtig spredningskorridor, og er et biologisk 

kerneområde for vilde dyr og planter i kraft af sin størrelse. 

s:\51960\data\artslok8.mdb 

COWI

Angivet som hede på VSK 1806. 

VB-3 

 

 

 

 

( * = litteraturoplysninger fra 1970 og frem ) 

Jomfruhår 

VB-1 

 

Alm. Mangeløv Bredbladet Mangeløv Nordmannsgran 

Alm. Ædelgran Japansk Lærk Lav Ranunkel 

Skov-Elm Stor Nælde Bøg 

Stilk-Eg Dun-Birk Brombær 

Hindbær Feber-Nellikerod Alm. Røn 

Selje-Røn Engriflet Hvidtjørn Navr 

Ahorn Spids-Løn Alm. Hanekro 

Burre-Snerre Alm. Hyld Alm. Gedeblad 

Skov-Salat Håret Frytle Alm. Hundegræs 

Bølget Bunke 

Liljekonval 

Krybende Hestegræs Majblomst 

Note : 

 

 

 

 


COWI

Vejle Ådal 

VB-2 

Lille Gødning Skov, Gødding dambrug 

9.254145663485 


Nåleskov 

516485.7653545 



 








 







Over for dambruget findes et lille areal med hedepræget vegetation domineret af gyvel/hedelyng. 

Terrænet er stærkt skrånende (ådalsskrænt) bevokset med nåleskov, primært af rødgran. Bundvegetationen er relativt 

artsfattig, domineret af bregner f.eks. alm. mangeløv. Mod syd findes et område med mange knækkede/væltede træer. 




COWI

Vejle Ådal 

Angivet som skrænt på VSK 1806. 

 

 

 

 

 


VB-2 

 

Bredbladet Mangeløv Hvid Anemone Lav Ranunkel 

Stor Nælde Bøg Stilk-Eg 

Alm. Fuglegræs Alm. Syre Smuk Perikon 

Kronløs Springklap Flipkrave Hedelyng 

Skovstjerne Hindbær Alm. Røn 

Glansbladet Hæg Fugle-Kirsebær Gyvel 

Smalbladet Vikke Blød Storkenæb Vild Kørvel 

Alm. Hanekro Lancet-Vejbred Tveskægget Ærenpris 

Stor Skjaller Lyng-Snerre Alm. Gedeblad 

Alm. Røllike Skov-Brandbæger Tusindfryd 

Håret Høgeurt Mælkebøtte Mark-Frytle 

Alm. Rajgræs Alm. Hundegræs Vellugtende Gulaks 

Krybende Hestegræs Majblomst 

 

 

 

 


Følgende sjældne eller lokalt udbredte plantearter er fundet på lokaliteten: 

Smuk Perikon (B), 

Kronløs Springklap (R), 

COWI

Vejle Å 

VB-3 

Syd for dambrug 

0.643925280626 


åbred 

516498.1099618 



 








 







Meget sumpet, vældpåvirket område neden for ådalsskrænten. Vegetationen domineres af kær-star. Meget brat overgang 

mellem det sumpede område og skoven, hvoraf en del er skadet af stormfald. Ved åbrinken findes store tuer af top-star. 




COWI

Vejle Å 

 

VB-7 

 

 

 

 


VB-3 

 

Bredbladet Mangeløv Eng-Kabbeleje Lav Ranunkel 

Selje-Pil Grå-Pil Tyndskulpet Brøndkarse 

Blåbær Skovstjerne Alm. Mjødurt 

Hindbær Lådden Dueurt Gederams 

Skovsyre Angelik Bittersød Natskygge 

Alm. Hanekro Burre-Snerre Alm. Gedeblad 

Hyldebladet Baldrian Kær-Tidsel Alm. Kongepen 

Lyse-Siv Håret Frytle Kær-Star 

Blågrøn Star Top-Star Mose-Bunke 

Bølget Bunke 

Rørgræs 

Krybende Hestegræs Alm. Hvene 

 

 

 

 


COWI

VB-4 

Nord for lille Lime 

0.262016033037 

20-maj-00 

1213 IV SØ 

Gravhøj 

517327.0870363 



 








 







Fritliggende gravhøj med næringspræget vegetation ved foden. Toppen af gravhøjen er bevokset med enkelte træer og 

buske med bundvegetation præget af typiske overdrevs/tørbundsplanter. 


COWI

VB-8 

 

 

 

 


VB-4 

 

Stor Nælde Stilk-Eg Alm. Fuglegræs 

Blæresmælde Butbladet Skræppe Hindbær 

Skov-Æble Fugle-Kirsebær Gyvel 

Gederams Alm. Hanekro Burre-Snerre 

Grå-Bynke Lugtløs Kamille Ager-Tidsel 

Mark-Frytle Hare-Star Alm. Rapgræs 

Alm. Hundegræs Alm. Kvik Bølget Bunke 

 

 

 

 


COWI

Vejle Å 

VB-5 

Østside ved dambrug 

2.750342514879 

29-maj-00 UVA;SUS 1213 IV SØ 

Løvskov og blandet skov 

516773.6412664 



 








 







Løvskov på stejle ådalsskrænter domineret af bøg og eg. Nåletræsparceller oven for ådalsskrænten væltet i storm. På 

skrænterne, under eg og bøg, er bundvegetationen domineret af liljekonval, skovsyre og hvid anemone. 

Væltede træer på toppen af begge sider af vejen. Sydside af vejen domineret af eg. Nordsiden af vejen domineret af bøg 

og rødgran. 

Ved bebyggelsen oven for ådalsskrænten er der oplagsplads og affald i granbevoksningen. 




COWI

Vejle Å 

Angivet som mose på VSK 1806. 

VB-10, VB-11, VB-12, VB-13 

 

 

 

 


Jomfruhår 

VB-5 

 

Alm. Mangeløv Bredbladet Mangeløv Kambregne 

Alm. Ædelgran Rød-Gran Hvid Anemone 

Bøg Stilk-Eg Dun-Birk 

Vorte-Birk Alm. Fuglegræs Alm. Syre 

Butbladet Skræppe Snerle-Pileurt Smuk Perikon 

Krat-Viol Bævreasp Blåbær 

Skovstjerne Hindbær Tormentil 

Alm. Røn Selje-Røn Alm. Hæg 

Gyvel Skovsyre Alm. Hanekro 

Ask Tveskægget Ærenpris Alm. Kohvede 

Bredbladet Klokke Skovmærke Alm. Gedeblad 

Alm. Høgeurt Eng-Gedeskæg Skov-Salat 

Mælkebøtte Mark-Frytle Håret Frytle 

Alm. Hundegræs Enblomstret Flitteraks Bølget Bunke 

Vellugtende Gulaks Krybende Hestegræs Blåtop 

Majblomst Stor Konval Liljekonval 

Note : 

 

 

 

 



Kambregne (A), 

Smuk Perikon (B), 

COWI

Vejle Ådal 

VB-6 

Gøding skov, syd for rute 28 

6.520345312950 


Løvskov, ådalsskrænt, vandløb 

517761.1603713 



 








 







Blandet skov på stejle ådalsskrænter. Mange lysninger af varierende karakter. Området er præget af mange rekreative 

anlæg, som tilpasset området og giver rige muligheder for friluftsliv. Her findes parkeringspladser med borde og bænke 

(tilbagetrukket fra eksisterende Rute 28). Toilet (primitivt men pænt og rent), skovlegeplads med redskaber af 

naturmaterialer, bænke, trappe, der giver adgang til udsigtspunkter og arealer oven for ådalsskrænten samt trapper, der 

giver adgang til åbredderne. Udlagte spang danner en spændende natursti langs åen. Ved åbredden, som er skovklædt, 

findes typiske sump-planter, vegetationen er frodig og artsrig. 

Ovenfor ådalsskrænten findes et parti med indsandepræg, (tidligere hedeareal). Jordbunden er her sandet med vindbrud 

og forekomst af sand-star og sand-skæg. En del af dette areal er hegnet til græsning (genskabelse af hede/rydning af birk 

og bævre-asp. Stenter giver adgang til områdets græsningsfolde. 




COWI

Vejle Ådal 

Angivet som mose på VSK 1806. 

VB-16 til VB-24 

 

 

 

 


Daglilje, Rensdyr lav 

VB-6 

 

Ager-Padderok Skov-Padderok Dunet Egebregne 

Alm. Mangeløv Bredbladet Mangeløv Alm. Ædelgran 

Rød-Gran Skov-Fyr Ene 

Eng-Kabbeleje Hvid Anemone Lav Ranunkel 

Bidende Ranunkel Vorterod Skov-Elm 

Bøg Stilk-Eg Dun-Birk 

Rød-El Flerårig Knavel Skovarve 

Rødknæ Krat-Viol Tyndskulpet Brøndkarse 

Vår-Gæslingeblomst Stinkende Karse Hedelyng 

Ribs Kornet Stenbræk Småbladet Milturt 

Hindbær Hunde-Rose Rynket Rose 

Feber-Nellikerod Eng-Nellikerod Glat Løvefod 

Alm. Røn Selje-Røn Engriflet Hvidtjørn 

Alm. Hæg Fugle-Kirsebær Mangebladet Lupin 

Gyvel Liden Fugleklo Gederams 

Glat Dueurt Ahorn Skovsyre 

Stinkende Storkenæb Vedbend Vild Kørvel 

Skvalderkål Sideskærm Krybende Læbeløs 

Skov-Galtetand Lancet-Vejbred Ask 

Alm. Torskemund Tveskægget Ærenpris Blåmunke 

Burre-Snerre Alm. Gedeblad Blåhat 

Rejnfan Alm. Røllike Vår-Brandbæger 

Håret Høgeurt Alm. Høgeurt Alm. Kongepen 

Skov-Salat Mælkebøtte Mark-Frytle 

Håret Frytle Sand-Star Kær-Star 

Skov-Star Rød Svingel Fåre-Svingel 

Alm. Rajgræs Lund-Rapgræs Alm. Rapgræs 

Enblomstret Flitteraks Blød Hejre Mose-Bunke 

Bølget Bunke Vellugtende Gulaks Fløjlsgræs 

Krybende Hestegræs Sandskæg Alm. Hvene 

Rørgræs Majblomst 

Note : 

 

 

 

 



Flerårig Knavel (B), 

Småbladet Milturt (B), 

Liden Fugleklo (B), 

COWI

Vejle Ådal 


VB-6 

COWI


VB-7 

Nordøst for Ravning 

2.465165945497 


Mose 

522820.6681696 



 








 







Tæt tilgroet og meget næringsstofpåvirket mose. Området domineres helt af grå-pil og er stort set uden bundvegetation, 

præges af varierende vandstand. Henkastet landbrugsaffald af forskellig art forekommer. 

Syd for Kirkemose findes et braklagt areal domineret af ager-tidsel og andre næringskrævende ukrudtsarter. 

Området har via levende hegn økologisk forbindelse til Katdal, som er tilgroet med blandet skov. Terrænet er markant 

og der er blandet løvtræbevoksning på skrænterne. Nåletræerne er væltet i stormen 3. december 1999, hvilket afslører 

terrænformerne. 


COWI


 

VB-25 (Kirkemose), VB-26 (braklagt areal) og VB-27 (kratdal) 

 

 

 

 


VB-7 

 

Bredbladet Mangeløv Smalbladet Mangeløv Rød-Gran 

Lav Ranunkel Vorterod Stor Nælde 

Stilk-Eg Dun-Birk Rød-El 

Kløvkrone Stor Fladstjerne Dag-Pragtstjerne 

Vand-Pileurt Prikbladet Perikon Grå-Pil 

Bævreasp Brombær Hindbær 

Kragefod Alm. Røn Engriflet Hvidtjørn 

Glat Dueurt Ahorn Hulsvøb 

Vild Kørvel Skvalderkål Bittersød Natskygge 

Mark-Forglemmigej Alm. Hanekro Liguster 

Storkronet Ærenpris Kær-Snerre Burre-Snerre 

Alm. Hyld Kvalkved Eng-Brandbæger 

Kær-Tidsel Horse-Tidsel Ager-Tidsel 

Haremad Mælkebøtte Lyse-Siv 

Rød Svingel Alm. Hundegræs Draphavre 

Mose-Bunke 

Liden Andemad 

Bølget Bunke Rørgræs 

 

Nattergal 

 

 

 



Kløvkrone (B), 

COWI

VB-8 

Ved Motel Bredsten 

0 

04-maj-01 MAV 1213 IV SØ 

Vandhul 

0 

§3 §4 §12 landskabsfredet EF-habitat 0 


 








 







Lavvandet og helt lysåbent vandhul med 3-5 m bred. Udløb med næring fra retning af hotellet. 

Vandhullet burde være velegnet som paddelokalitet, men ligger i vel åbne marker og er næringsbelastet. 

Urtefloret på bredderne er overordentligt artsfattigt. 


COWI

MAV 2 

 

 

 

 


VB-8 

 

Lav Ranunkel Alm. Fuglegræs Mælkebøtte 

Manna-Sødgræs Alm. Kvik Liden Andemad 

Note : Vandstjerneart. 

 

Sanglærke Gråspurv Bogfinke 

 

 

 


COWI

VB-9 

 

0 


Vandhul 

0 



 








 







Næppe af betydning for padder, ligger dels ret isoleret i ager, dels helt tilvokset med pil. 

Vandhullet har en ca. 1 m bred ret stejl kant med høje urter. En typisk mergelgrav. 


COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 

Stor Nælde Selje-Pil Grå-Pil 

Vild Kørvel Alm. Hanekro Rørgræs 

 

Vibe Sanglærke Gråkrage 

 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

MAV 3 

 

 

 

 


 



 


 

 

Rådyr 

 


VB-9 

COWI

Møgelmose 

7-1 

Vest for Bredsten 

0 


Mose 

0 



 








 







Hvor tracéet krydser Møgelmose findes et knoldkær med Mose-Bunke og Lyse-Siv. Enkelte steder er der lavvandede 

vandhuller med Manna-Sødgræs. Den fysiske udformning af lokaliteten er perfekt til padder, men desværre løber der via 

et afløb fra gården mod øst tilsyneladende urenset pildevand ud i det fine kær. Der er derfor en voldsom vækst af 

trådalger og lugt af gylle. 

Der yngler stadig frøer i denne del af mosen, men meget færre end man skulle forvente (hvis vandkvaliteten var bedre). 

En stor del af haletudserne omkom i trådalger. 

På knolde af jord var området sås lokalt en enkelt plante, der ikke tåler næring. Hønsetarm og andre enårige arter var 

meget kraftigt voksende. 

Mod syd går mosen gradvis over i fattigkær. 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 

Smalbladet Mangeløv Lav Ranunkel Bidende Ranunkel 

Alm. Vandranunkel Kær-Ranunkel Stor Nælde 

Alm. Hønsetarm Kruset Skræppe Alm. Syre 

Eng-Viol Grå-Pil Vandkarse 

Hvid-Kløver Vild Kørvel Kær-Svovlrod 

Eng-Forglemmigej Tusindfryd Kær-Tidsel 

Horse-Tidsel Ager-Tidsel Mælkebøtte 

Svømmende Vandaks Lyse-Siv Mark-Frytle 

Alm. Sumpstrå Alm. Star Alm. Rapgræs 

Alm. Hundegræs Manna-Sødgræs Alm. Kvik 

Mose-Bunke Kryb-Hvene Liden Andemad 

Note : Trådalger 

 

Gravand Vibe Dobbeltbekkasin 

Ringdue Engpiber Gråkrage 

Gulspurv Rørspurv 

Note : 

Lærke 

 

 

Note : Spidsmus 

 

Butsnudet frø 


Følgende rødlistede (E, V, R,) eller gullistede (X) krybdyr og padder er fundet på lokaliteten: 

Butsnudet frø (X), 

Følgende krybdyr og padder er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag (bilagsnummeret angivet i 

parentesen): 

Butsnudet frø (5), 

COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Møgelmose 

 

Mav 1 

 

 

 

 


7-1 

 













 




Note : 

Lærke 

 

 


 






parentesen): 


COWI

Miljøvurdering af Motortrafikvej Vandel-Bredsten - Vejdirektoratet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?