Bundet til dig - Politikens Forlag

Jeg viklede et håndklæde rundt om kroppen og forlod badeværelset
...
Gideon stod lige inden for min lukkede værelsesdør. Synet af
ham fremkaldte en så brat reaktion, at det var som et fysisk slag.
Jeg kunne ikke få vejret, og hjertet kastede sig ud i en spændt
rytme – hele mit væsen reagerede på synet af ham med en voldsom
bølge af længsel. Det føltes som flere år siden, at jeg sidst
havde været sammen med ham, ikke bare en time.
Jeg havde givet ham en nøgle, men han ejede ejendommen.
Den fordel gjorde det muligt for ham at komme hen til mig
uden at efterlade sig spor … akkurat som han havde kunnet
komme hen til Nathan.
“Det er farligt for dig at være her,” påpegede jeg. Hvilket dog
ikke forhindrede mig i at være henrykt over, at han var her. Mit
blik sugede ham til mig, strejfede ivrigt hen over hans slanke,
bredskuldrede skikkelse.
Han havde sorte træningsbukser på og en yndlings-sweatshirt
fra Columbia University– en kombination, der fik ham til at
ligne den otteogtyveårige mand, han var, og ikke den milliardærmogul,
resten af verden kendte. En Yankees-baseballkasket
var trukket helt ned i panden, men skyggen fra den formindskede
på ingen måde effekten af hans slående blå øjne. De stirrede
intenst på mig, mens de sensuelle læber var fortrukket i en
dyster streg. “Jeg kunne ikke holde mig væk.”
Gideon Cross var en ufatteligt flot mand – så smuk, at folk
stoppede op på gaden og gloede, når han gik forbi. Engang
havde jeg opfattet ham som en sexgud, og hans hyppige – og
ihærdige – demonstrationer af sine færdigheder bekræftede det
konstant for mig, men jeg vidste også, at han kun var alt for
menneskelig. Ligesom mig var han blevet ødelagt.
Sandsynligheden talte ikke for, at vi ville klare den.
14