Kerneårsagsanalyser - Sikker Patient
Kerneårsagsanalyser - Sikker Patient
Kerneårsagsanalyser - Sikker Patient
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Trin 2 - Afklaring af det faktuelle hændelsesforløb<br />
Forud for det første møde i teamet udarbejder risikomanageren – ud fra rapporteringsskemaet,<br />
anonymiseret journalmateriale, ved at besøge stedet hvor hændelsen<br />
skete eller via interviews m.v. – et udkast til faktuelt forløb for hændelsen. Såfremt<br />
frontlinjepersonerne ikke er med i analyseteamet, får de forelagt udkastet før mødet i<br />
teamet, således at deres bidrag til nuancering og præcisering af hændelsesforløbet<br />
kommer med. Dette kan evt. ske samtidig med, at risikomanageren interviewer disse<br />
personer.<br />
Det faktuelle forløb er en præcis kronologisk afbildning af den serie af begivenheder,<br />
der gik forud for den utilsigtede hændelse.<br />
Idet det faktuelle forløb er fundamentet for de øvrige trin i kerneårsagsanalysen, er<br />
det nødvendigt at investere tid og kræfter i dette arbejde. Det faktuelle hændelsesforløb<br />
kan beskrives i ord, men endnu bedre er det at arbejde med flowdiagrammer.<br />
Det tager formentlig længere tid at udarbejde et flowdiagram end at formulere sig i<br />
fritekst, og det kræver, at man er trænet i at arbejde med tekstbokse på pc. Til gengæld<br />
er der meget at hente via flowdiagrammer, fordi de giver overblik og bedre betingelser<br />
for, at de involverede i analysen kan lægge til og trække fra, så man hurtigt<br />
kan nå frem til en fremstilling af hændelsesforløbet, som alle kan acceptere.<br />
Risikomanageren kan også vælge at lade teamet selv udarbejde det faktuelle forløb<br />
helt fra bunden. Her er det en fordel at bruge ”lappemetoden” på den måde, at teamet<br />
skriver på selvklæbende papirstykker for herefter at sammenstykke forløbet til en helhed.<br />
Ulempen ved denne metode er, at en stor del af tiden på det første møde vil blive<br />
brugt på denne opgave. Ulempen er også at flere i teamet uden tvivl vil finde det ørkesløst,<br />
at så mange mennesker skal bruge så megen tid på dette indledende trin; de<br />
fleste vil foretrække, at man går direkte til det egentlige analysearbejde.<br />
En utilsigtet hændelse<br />
Hermed det udkast som risikomanageren udarbejdede ud fra rapporteringsskemaet<br />
samt anonymiseret kopi af journalen for fødselsforløbet:<br />
Det faktuelle forløb (eksempel)<br />
Barnet bliver<br />
forløst ved sectio,<br />
hvorefter det<br />
bliver lagt op på<br />
Sechers bord<br />
Da barnet er dårligt<br />
og ikke trækker<br />
vejret ventileres,<br />
hvorefter vejrtrækningen<br />
normaliseres.<br />
Apgar 9 efter ti minutter<br />
Barnet gives<br />
injektion intramuskulært<br />
i<br />
højre lår<br />
Det bliver konstateret,<br />
at der er injiceret<br />
Methergin i stedet<br />
for K-vitamin<br />
Risikomanageren valgte at formulere det faktuelle forløb særdeles kort og konkret og<br />
med ganske få oplysninger. Begrundelsen for dette fremgår af nedenstående sammenfatning.<br />
Sammenfatning<br />
Det faktuelle forløb er som nævnt en præcis kronologisk afbildning af den serie af begivenheder,<br />
der gik forud for den utilsigtede hændelse. Det faktuelle forløb er således<br />
ikke et resumé af patientens sygehistorie!<br />
I praksis kan det være vanskeligt at adskille hændelseshistorie fra sygehistorie. Det er<br />
derfor vigtigt, at risikomanageren indledningsvis lægger vægt på at inddrage alene de<br />
centrale begivenheder, som havde afgørende betydning for at forstå hvad der skete,<br />
og som førte til den utilsigtede hændelse. Heri kan / vil væsentlige aspekter af sygehistorien<br />
naturligvis indgå for at understøtte det faktuelle forløb.<br />
12