September 2011 - RUST-magasinet

gengæld opkaldte universitetet sine mange fi -
nurlige kroge efter de fredede gårde. Selvom
den lange, traskende gang ned ad Gydehutten
føles som fl ere kilometers ondskab, måler
den faktisk kun 450 meter fra den ene til den
anden ende.
KOMPENDIEPRISERNES INDVIKLEDE
REGNESTYKKE
Klokken har ringet ind til et nyt semester,
hvilket betyder, at pengepungen skal tømmes
for at købe bøger. Men har du ikke undret
dig over, at et 100 siders tyndt kompendium
kan koste 200 kroner, og et dobbelt så tykt
kompendium sommetider kun koster halvdelen?
RUST har haft kompendiepriserne
under lup, og vi kan afsløre, at forklaringen
i sig selv kan virke som et mysterium. Prisen
på de mange kopisider bliver bestemt af fl ere
faktorer. Først udregner man universitetets
udgifter til papir, blæk, afl ønning og selve kopieringen.
Oveni den pris lægges et beløb, så
boghandlen kan tjene lidt penge på at sælge
kompendierne. Priserne på de bøger, som
kompendierne bliver kopieret fra, betyder
også meget for de svingende priser. Deres
kostpris er nemlig også en del af regnestykket.
Og til sidst skal prisen så tilsættes det gebyr,
det koster at få fi rmaet Copydan til at pro-
ducere kompendierne. Efter den indviklede
ligning har man den endelige kompendiepris.
TOILET ELLER IKKE TOILET
Både som tutor og russer vil du fortælle og
høre mange myter om SDU. En af de mere
populære anekdoter går på, at man glemte
at tegne toiletterne på bygningsplanen, da
Odense Universitet skulle opføres. Det er dog
kun en halv sandhed. Da universitetet stolt
slog dørene op, var der linet en perlerække
af toiletter op ved den originale hovedindgang,
som lå i underetagen. Bygherrerne så
intet behov for toiletter på overetagen. De
studerende måtte derfor krydse benene eller
spæne langt for at få kaffen ud af systemet.
Efterspørgslen på toiletter langs Gydehutten
resulterede dog i, at man i år 2000 gav de studerende
toiletter lidt tættere på auditorierne.
BEDSTEFORÆLDRE OG IT
Dagen, hvor du skal bevise, at du har hørt efter
hele semesteret, er kommet. Men det er
ikke kun underviserens kryptiske formulering
af eksamensspørgsmålene, som giver plads til
undren. Undringen frembringes også af den
hær af pensionister og efterlønsmodtagere,
som tager imod en som glade bedsteforældre
ved indgangen til den fl ere timer lange svede-
tur. RUST har undersøgt,
hvorfor eksamensvagterne altid
er ældre mennesker. Vagterne
udgøres af mennesker i aldersgruppen
60+, så de kan gøre en god
gerning, og universitetet kan spare
penge. De fl este pensionister har ikke
en overbooket kalender, og de er derfor
ofte tilgængelige i eksamensperioden
15
UNIVERSITET