September 2011 - RUST-magasinet

sig inde i en. Det varer desværre bare ikke ret
lang tid,« fortæller Anna.
TRANG TIL AT SHOPPE
Ved første øjekast vil ingen kunne se, at Anna
gemmer på en hemmelighed. Hun er en pæn
kvinde, som går moderne klædt og har en elegant
frisure. Der er intet, der afslører, at hun
er misbruger og kriminel. På mange måder
ligner Annas liv også enhver andens. Hver dag
går hun på arbejde, handler, ordner hjemmet
og er sammen med sin mand og børn. Men
bag facaden gemmer sig en anden historie.
»Når jeg tænker tilbage på, hvornår det
startede, så synes jeg bare, at jeg har købt altid.
Jeg kan huske, da jeg var femten, allerede dengang
brugte jeg alt, hvad jeg havde. Ligesom
så mange andre unge blev pengene brugt på
tøj og fester, men der var trods alt også nogle,
der sparede op. Det ord eksisterede ikke i mit
ordforråd,« fortæller hun.
Det store forbrug har betydet, at Anna i
mange år levede et misundelsesværdigt liv.
Hun havde altid det nyeste tøj, lækker makeup,
boede i et dyrt hus og kørte i en pæn bil. Men
under overfl aden var virkeligheden en helt anden.
»Det er dejligt at mærke den anerkendelse,
der følger med, når man kommer i det nyeste
nye. Men der er bare ingen, der kan se, hvad
der foregår inde i én. De mange køb har været
en måde at kompensere for alle mine negative
tanker, lavt selvværd og dårlig selvtillid. Jeg
har altid købt rigtig mange gaver til andre. Så
havde jeg en ide om, at de nok bedre kunne
lide mig,« siger hun.
FORBRUG FOR LÅNTE PENGE
I lang tid var de mange køb ikke et problem.
Anna har altid haft en god økonomi, så der var
luft i budgettet til det store forbrug. Men langsomt
begyndte det at eskalere. Stille og roligt
blev købene fl ere og fl ere indtil den dag, hvor
de blev foretaget for penge, hun ikke havde.
»Det er ikke, fordi jeg har været ude at købe
det helt vilde og ekstravagante. Jeg har ikke
købt overdrevent dyre smykker eller en designersofa
til 50.000 kroner. Det har i stedet været
mange mindre ting, men bare rigtig mange
mindre ting. Jeg har købt så meget, at jeg til
sidst var oppe at bruge, udover min løn, 20-
25.000 kroner ekstra om måneden.«
For at fi nansiere de mange køb optog hun
det ene kviklån efter det andet og fl yttede penge
rundt mellem familiens konti. Afhængigheden
blev hele tiden stærkere. Selvom gælden
voksede, fortsatte forbruget, og snart var de
mange indkøb det eneste, der betød noget.
»Købene fyldte vildt meget. Jeg kunne sidde
på mit arbejde og tænke på, hvilke dårlige
undskyldninger jeg kunne give for at komme
ud og købe noget. Jeg løj om at skulle ned i
banken, når jeg i virkeligheden skulle ned på
gågaden og købe et eller andet for at få mit
kick. Jeg kunne ikke køre hjem fra arbejde
uden, at jeg skulle ind omkring en eller anden
forretning. Til sidst var det ret uvæsentligt,
hvad det var, jeg købte, bare jeg købte noget.«
I DET SKJULTE
Det lykkedes Anna at holde sin hemmelighed
skjult for familie og venner i lang tid. Ingen
vidste noget om hendes overdrevne forbrug og
den voksende gæld. Alt foregik i det skjulte, og
31 SAMFUND
hun gjorde, hvad hun kunne for at kamufl ere
sit misbrug.
»Jeg var hele tiden bange for, at det skulle
blive opdaget. Så alt omkring min økonomi
var bare et no-go. Jeg har gemt samtlige kontoudtog,
udskrifter fra banken og breve fra
de steder, hvor jeg havde optaget lån. Boner
og prisskilte blev pillet af med det samme, og
rigtig mange varer blev smuglet ind i huset.
Hvis min mand satte spørgsmålstegn ved, om
vi havde råd til et eller andet, opdigtede jeg
historier. Jeg har fortalt om fi ktive bonusser fra
mit arbejdet eller vist ham gamle kontoudtog,
hvor alt så fi nt ud,« siger hun.
Anna har altid styret familiens økonomi.
Så der gik lang tid, før nogen fattede mistanke.
Det var først, da alt gik galt, at hendes
mand og børn fandt ud af, hvor slemt det stod
til.
STJÆLER EN MILLION KRONER
Anna er uddannet og har altid arbejdet inden
for økonomi og regnskab. Så da hendes afhængighed
eskalerede og ikke længere kunne
fi nansieres gennem hurtige lån, begyndte hun
at fi fl e med regnskabet på sin arbejdsplads.
I begyndelsen lagde hun små beløb til side,
men gradvist voksede beløbenes størrelse og
mængde. Over en længere periode stjal hun
penge, der til sidst kom op over en million kroner.
Selvom hun var klar over, at noget var helt
galt, magtede hun ikke at stoppe.
»Jeg var kommet ind i en ond spiral. Jeg var
allerede gået på kompromis med mine egne
værdier om, hvordan man opfører sig. Det
medførte enorme følelser af skyld og skam. De
følelser brugte jeg så til at købe på igen. Kø-