We Serve - Lions Danmark

THE
Lion
andre små-spil. Det vigtigste
stod Rikke dog for. Nemlig
bålmaden til samtlige 42 mennesker.
Hele dagen havde hun
nogle af deltagerne til at hjælpe
på skift, og det må siges at
det var en rigtig stor succes,
og igen var der nogle af deltagerne,
der blev sat til noget, de
aldrig havde prøvet før, og alle
var de opsatte på at hjælpe til.
Enkle snød sig endda til at blive
der længere tid, og så sprang de
gladelig over nogle af de andre
aktiviteter; og til sidst var alle
mætte og tilfredse. Om aftenen
var der forskellige aktiviteter
som deltagerne selv tog initiativ
til, blandt andet blev der spillet
volleyball indtil bolden ikke
kunne ses længere. De havde
selv inddelt sig i de lavvu’er og
shelters, der var til rådighed og
de fleste var så trætte at de sov
tungt og godt. Dog var der vist
et par stykker, der frøs så meget
at de sneg sig ind i huset ved
siden af og sov på sofaer der.
Den følgende dag stod bare på
oprydning og gåtur hjem igen.
Der var selvfølgelig også tid til
hygge og afslapning. Vi havde
blandt andet en dag, hvor et
klasseværelse blev lavet til
filmrum, og deltagerne tog soveposer
med og så var der dømt
ren hygge. En anden mulighed,
som især blev benyttet den første
uge, hvor vejret var bedst,
var stranden, hvor der både
blev solbadet, spillet beachvolley
og leget med vandmænd.
Vi havde også et rum med
Poolbord, bordtennis og bordfodbold,
og her kunne der ofte
også findes deltagere. Derudover
var der mange kroge, hvor
der blev spillet kort. Sidst men
ikke mindst må det heller ikke
glemmes, at vi i løbet af de to
uger fik virkelig meget kage! Vi
havde nemlig kunnet fylde en
hel fryser efter den første dag,
og der blev så taget cirka en
kvadratmeter kage op hver dag,
og så blev der selvfølgelig serveret
kaffe og te; til stor glæde
for alle. Det skete jo så til sidst
at vi alligevel løb tør for kage,
men det rådede Bo bod på. Vi
Tema: YOUTH EXCHANGE
købte ind til 5 portioner banankage
og så var der nogle af deltagerne,
der hjalp med at bage,
så havde vi til et par dage igen.
Derudover havde vi også to
fester undervejs. Til den første
som var midtvejs-festen, havde
alle deltagerne lavet noget underholdning,
bl.a. sketch, quiz,
dias-show og så var der 7 friske
drenge, der troppede op i meget
udfordrende dametøj og sang: ”I
will survive!”, det hele til meget
stor morskab for alle værtsfamilierne.
Den sidste, som også
var afslutningsfesten var mere
afdæmpet og en fest mere for
deltagerne. Efter selve mad-delen
var overstået og flagene var
taget ned for sidste gang, gik vi
over i pejsestuen og hyggede
med stearinlys og musik. Det
var her det begyndte at gå op
for alle, at nu var det snart slut!
Og intet varer jo som bekendt
evigt, og de to uger i selskab
med de fantastiske unge mennesker
fløj af sted. Selvom vi
til tider var lige ved at få økuller,
så klarede vi den, og
jeg er sikker på vi alle har fået
en oplevelse for livet. At se
hvordan disse 21 lande nærmest
smeltede sammen til et
på tværs af alder, køn, sprog
og ikke mindst kultur; det var
lidt imponerende. Der var plads
til alle, og der var altid nogle
der lige havde et eller andet
at fortælle de andre, så skolen
var fyldt med latter fra dag et
og så lige ind til den sidste dag.
Denne dag er selvfølgelig den
værste, ikke mindst for os, men
især for deltagerne, der i løbet
af to uger har fået nye fantastiske
venskaber. Nogle vil holde
kontakten meget længe, og
andre mister man lige så stille
kontakten med. Der er ingen
tvivl om, at de alle har haft en
sommer, som på den ene eller
anden måde vil blive en de
længe husker; der var da også
flere, der den sidste dag, mens
vi alle sagde farvel, ytrede at
denne lejr på ingen måde kunnet
have været bedre! Eller…
det skulle da lige være, hvis de
havde måttet drikke øl! Takket
være internettet er det også
blevet meget nemmere at holde
kontakten, hvilket jeg også ved
August 007 -
mange af dem gør. Men jeg må
da nok indrømme at jeg også
kneb en lille tåre, da jeg kørte
væk fra Helgenæs Naturefterskole,
da det lige pludselig slog
mig at inden for ca. et døgn, så
ville alle disse fantastiske unge
mennesker igen være spredt
over hele verden, og vores eget
lille samfund, ville til den tid
kun være et lykkeligt minde.
Jeg har talt med Stina fra Sverige
siden og hun udtrykte det
meget enkelt; Lejren var rigtig
skæg, solen skinnede ikke hver
dag, men vi havde det sjovt alligevel.
Et minde for livet!!
Lions
Go Wild
“It surely was one of the best Lions camps
ever, it was a lot of fun and it definitely reached
its purpose: creating a spirit of understanding
among the peoples of the world.”
One of the participants, when they left the
camp
WE WILL NEVER FORGET OUR
UNIQUE EXPERIENCE IN DENMARK!
With all my best regards to my friends and
camp leaders,
Mihai, One of the participants