Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- August 007 Klubstof

Lion

Sommeraktivitet,

der gik totalt i fisk…

Af Preben Andreasen, tekst

og Per Martensen, fotos,

LC Hirtshals

Der var lørdag den 7. juli

2007. Det var højsæson, masser

af turister og regnen styrtede

ned i tove, og en frisk

kuling stod ind fra Skagerrak.

Kort sagt et rigtigt møgvejr.

Indenfor i fiskeauktionshallen

på Hirtshals Havn viste digitaltermometeret

+10 grader C.

Her havde LC Hirtshals indsamlet,

pakket og fremlagt det

helt store udbud af friske fisk

og fiskeprodukter, der lå indbydende

på is i fiskekasserne

i familievenlige portioner.

Turister og andet godtfolk

havde været indespærret i flere

dage på grund af det dårlige

vejr og var mere eller mindre

desperate. De kom nu i hobetal

og stod næsten på nakken

af hinanden, medens de trængtes

om fiskene. Herinde var

der tørvejr og næsten lige så

lunt som udenfor. Der duftede

lifligt af varme fiskefrikadeller,

som nydelige lady-lions

serverede med smil på læben

samt rugbrød og remoulade.

Man ventede nu utålmodigt

på, at den årlige turistfiskeauktion

kunne begynde.

Præcis kl. 13.00 ringede auktionsmesteren

på den store

klokke og klubpræsidenten

kunne byde velkommen med

et par velvalgte ord, som også

blev oversat af den assisterende

tolk til tysk, så alle kunne være

med. Herefter styrede auktionsmesteren

med myndig ekspertise,

høj stemmeføring og

lydelige hammerslag publikum

igennem ca. 300 udbudsemner.

Bydelysten var stor lige fra

starten og folk levede vældig

med. Det var med at byde hinanden

over. Pengene gik jo til

Lions humanitære arbejde, og

det var rent overskud til klubben,

idet fisken var doneret af

byens fiskeeksportører. Som

en bonuspræmie havde auktionsmesteren

udsat et gavekort

på 500 kroner til indkøb

af fisk hos en fiskehandler til

den, der kilomæssigt havde

købt mest, når auktionen var

slut. Når bydelysten en gang

imellem var nede i en bølgedal,

var auktionsmesteren ufin nok

til at give hammerslag til de

medhjælpende Lions-medlemmer,

hvis de af vanvare kom

til at klø sig i nakken eller rette

THE

på lions-kasketten. Det vakte

stor moro blandt publikum,

og så var bydelysten stor igen.

Der var totalt udsolgt efter knap

to timer, og da kom der stadig

nye publikummer til, som så

desværre måtte gå skuffede

ud i regnen igen. Så selvom

vejret bestemt ikke var turistvenligt,

så kunne det næsten

ikke blive bedre for turistfiskeauktionen,

som landede på

den gode side af 25.000 kroner.

Så selvom alt ”gik helt

i fisk” var det en rigtig

god dag for LC Hirtshals

Det kan lige tilføjes, at vi havde

en rigtig god pressedækning af

arrangementet både før og efter.

Der var omtale, interviews og

fotos i såvel lokale og regionale

radioprogrammer som i den

skrevne presse.