I Kina laver de bomber - UDSYN

More documents

Recommendations

Info

De mandlige arbejdere hos Fuxiang Fireworks står fortrinsvis for det tunge arbejde som at flytte raketbatterier fra værkstederne til pakkehallerne. Det tager to dage at lave bomber som disse. Der er viklet 18 lag papir om kernen. Tre gange skal de til tørring i solen. ulykker i Liuyang – begge på små fabrikker. Ved den ene mistede en arbejder livet. Hele flokken arbejder på små fabrikker. ”De store fabrikker vil kun have unge, dygtige og veluddannede arbejdere,” fortæller en 25-årig kvinde. Hos Fuxiang får migrantarbejdere gratis logi på sovesale. Seks arbejdere deler tre køjesenge i et rum på 8 m 2 . Det er knap halvanden kvadratmeter til hver. Arbejderne får også mad for en RMB per måltid. Det betyder, at de kan sende 1.100 RMB om måneden hjem til familien. De forhold er ikke dårlige – ud fra kinesisk standard. Ud fra internationale standarder er der derimod lang vej, vurderer to uafhængige eksperter i kinesiske arbejdsforhold – begge baseret i Hong Kong – Michael Zhang fra China Labour Bulettin og Dominique Muller fra fagbevægelsernes paraplyorganisation IHLO. Især arbejdstiden er de chokerede over: ”Oh, my God,” udbryder Michael Zhang, da vi fortæller, at arbejderne er i gang 119 timer om ugen. Det er i strid med kinesisk lovgivning. Men som Dominique Muller konstaterer: Der er meget stor forskel på kinesisk lov på papiret og i praksis. ”Det store problem med al lovgivning i Kina er implementeringen. Lovene er virkelig dårligt implementeret – dels på grund af manglende politisk vilje, dels på grund af massiv korruption,” siger hun. Samtidig har arbejderne ingen til at kæmpe for deres rettigheder. Den eneste lovlige fagforening er statslig og styret af kommunistpartiet. Og den er sjældent meget bevendt for arbejderne – fordi den ifølge loven skal støtte og promovere produktionen. ”I en konflikt vil fagforeningen enten trække sig – hvilket er det bedste for arbejderne – eller gå aktivt ind på ledelsens side,” siger Dominique Muller. På Fuxiang er der ingen fagforening. I stedet, forklarer den unge Jiang, er arbejderne inddelt i teams, som har hver sin formand. Han er ansat af ledelsen, og hans job er dels at sikre, at arbejderne overholder virksomhedens sikkerhedsprocedurer, dels at de laver nok. RAKETTER TIL DANMARK Hvem er så de kunder, der handler hos Fuxiang Fireworks? Vi besøger fem af firmaets fabrikker. Og papkasser på lagrene taler et globalt sprog. De er bestemt for kunder i Norge, Island, Tyskland, England, Irland, Tjekkiet, Slovakiet, Rusland, Japan, Taiwan, Sydkorea og ikke mindst USA. ’Fire Over America’ er ord, der går igen på mange af de brune papkasser. På den fjerde fabrik gør vi en interessant opdagelse. ”Denne her er til Danmark,” siger den unge Jiang. På den aflange kasse står C. Søndergaard Papir, 7700 Thisted. ”Forrige år lavede vi 5000 raketter til dem,” fortæller Mr. Jiang. Raketterne ’Silver Star’ er en del af serien ’Dark Spirit’. I samme serie finder vi batteriet ’Dancing Star’. Den unge Jiang fortæller, at firmaet handler gennem en mellemmand i Hong Kong. C. Søndergaard Papir har altså aldrig besøgt fabrikken. Og ejeren, Morten Sørensen, kan heller ikke genkende navnet Fuxiang Fireworks. ”Jeg kan ikke forstå, at ’Silver Lady’ skulle komme fra den fabrik,” siger han. Jeg har set hele kasser af ’Silver Lady’ med jeres navn og adresse på ... ”Det er også i orden. Hvad vil du sige med det?” På fabrikken arbejder de 17 timer i døgnet syv dage om ugen. Synes du, det er ok? ”Altså, det har jeg ikke nogen holdning til. I Kina arbejder man på en anden måde, end man gør herhjemme. Jeg kan udtale mig om sikkerheden i mine produkter. Men jeg har ingen mening om det politiske i Kina.” Du mener ikke, det er virksomhedernes opgave at stille krav til produktionsforholdene? ”Nej.” I den danske brancheforening for fyrværkerigrossister er formand Lars Schou Hansen fra LCH Import i Ålborg ganske tryg ved forholdene på de kinesiske fabrikker. Han henviser DECEMBER 2006 l 35
TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI til, at producenterne skal leve op til myndighedernes krav for at få en godkendelse til at eksportere fyrværkeri. ”De kinesiske myndigheder stiller nogle restriktive krav til producenterne. Så hvis man holder sig til de etablerede firmaer, er der ikke det store behov for at stille ekstra krav til forholdene,” siger Lars Schou Hansen. Han mener heller ikke, at krav fra importører i Danmark har nogen reel virkning. ”Man skal huske på, at Kina er et land i rivende udvikling. Og der er mange mennesker, som er villige til at arbejde på forskellige vilkår. Hvis vi lægger alt for meget pres på, så flytter produktionen bare til andre steder. I sin tid hed det ’Made in Japan’ så ’Made in Hongkong’ og ’Made in Taiwan’. Lige nu hedder det ’Made in China’, men hvis vi presser for meget, bliver det bare til ’Made in Ethiopia’,” siger Lars Schou Hansen. ”Du har gæsten – vi leverer festen.” Sådan lyder det muntre slogan for et lille firma med speciale i at levere udstyr til fester overalt på Sjælland. Danparty er leveringsdygtig i alt fra telte, borde og duge over musikanlæg, jukeboxe og karaoke. Kun en ting adskiller Danparty fra sine konkurrenter: Selskabet er fiktivt. Det er sat op for at give Tænk det dække, vi skulle bruge for at optræde som indkøbere af fyrværkeri i Kina. Vi kreerede en hjemmeside og et sæt visitkort, der præsenterede journalisten og fotografen som seriøse forretningsfolk. Og så drog vi afsted. Det er yderst sjældent, at Tænk går undercover. Og vi gør det kun, når vi mener, der er vægtige, journalistiske grunde til det. 36 l DECEMBER 2006 I Kina er myndighederne yderst opmærksomme overfor fyrværkerifabrikkerne. Nogle vil sige, at regeringen ønsker at forbedre sikkerheden i de farligste brancher. Andre vil sige, at den betragter det som dårlig pr, når en fabrik ryger i luften. Under alle omstændigheder er mange farlige virksomheder blevet lukket. Og efter ulykker er virksomhedsejere blevet straffet med fængselsdomme og konfiskation af deres ejendomme. Under disse forhold var det utænkeligt at begive sig ind på en fyrværkerifabrik som journalist og fotograf. I stedet allierede vi os med en fixer – en kineser, som arbejder med at tolke, researche og skaffe aftaler for vestlige medier. Han skaffede os ind på Fuxiang Fireworks ved at præsentere sig som bindeled til vestlige forretningsfolk. Hver af kvinderne gør 200 bomber færdige – hver dag. Tilbage i Liuyang fortæller den unge Jiang, at han drømmer om at modernisere fabrikken. Nogle af arbejdsprocesserne kan gøres maskinelle, mener han, men langt fra alle. De farligste opgaver vil også i fremtiden kræve håndarbejde. Han drømmer også om at lave et akademi for fyrværkeriteknikere i Liuyang. ”Det er min ide, ikke min fars. Jeg har ikke fortalt ham om den endnu,” siger han. Da vi forlader Liuyang, har vi udvalgt 21 vareprøver, der skal sejles til Danmark med Maersk i en 30 m 3 container. Den overskydende plads har vi fyldt op med allerede godkendte varer til en værdi af godt 100.000 kroner. Vi skal bare bekræfte ordren, når vi vender tilbage til Danmark. Så vil den være hos os indenfor 40 dage. n Danida har med et rejsestipendiat finansieret en del af denne rejse til Kina. Denne metode har den fordel, at vi kunne komme meget tæt på den faktiske produktion. Men den har også ulemper: Vi kunne ikke bruge vores sædvanlige journalistiske redskaber. Fra vi ankom, til vi tog afsted, var vi under opsyn fra morgen til aften. Kun den sidste dag lykkedes det os at vriste os fri i fire timer. Så i stedet for vanlig research var vi overladt til at registrere så meget som muligt, notere – når det var muligt – og at fotografere så meget, som vores værter nu tillod. Tænk har efterfølgende afsløret sin sande identitet overfor Fuxiang Fireworks.
Page 1 and 2: Hvis krudtet mellem hendes hænder
Page 3 and 4: TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI I
Page 5 and 6: TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI
Page 7 and 8: TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI l
Page 9: TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI

I Kina laver de bomber - UDSYN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?