Kvin<strong>de</strong>n her stamper krudt i x-forme<strong>de</strong> batterier 17 timer om dagen syv dage om ugen. DECEMBER 2006 l 31
TEMA l PRODUKTION AF FYRVÆRKERI lægge hån<strong>de</strong>n over en stang med en skinnen<strong>de</strong> metalkugle for en<strong>de</strong>n. ”Jord,” siger <strong>de</strong>n unge Jiang. Stangen skal sikre, at vi ikke medbringer statisk elektricitet. Kvin<strong>de</strong>rne fniser, da vi på kineserdansk siger ”Ni-hao” – goddag. Deres fnisen går over i højlydte grin, da fotografen begyn<strong>de</strong>r at tage bille<strong>de</strong>r af <strong>de</strong>m – til Danpartys fol<strong>de</strong>re og hjemmesi<strong>de</strong>. Deres fingre arbej<strong>de</strong>r hjemmevant vi<strong>de</strong>re imens. Hurtigt og præcist bliver papirstrimlerne dyppet i lim, viklet rundt om bomben og nippet over. Mænd er <strong>de</strong>r næsten ingen af. ”Kvin<strong>de</strong>r er mere tålmodige,” forklarer <strong>de</strong>n unge Jiang. Ind imellem ser vi en mandlig medarbej<strong>de</strong>r komme slæben<strong>de</strong> med en trækvogn la<strong>de</strong>t med halvfærdige <strong>bomber</strong>. Det er <strong>de</strong>t, mænd kan. I andre fabrikshaller ser vi kvin<strong>de</strong>r fyl<strong>de</strong> stjerneeffekter i paprør. Mens krudt kræver høje varmegra<strong>de</strong>r for at antæn<strong>de</strong>, er stjernerne mere følsomme. Hvis <strong>de</strong> er fugtige, kan <strong>de</strong> selvantæn<strong>de</strong>. Også friktion – for eksempel hvis <strong>de</strong> bliver tabt og trådt på – kan tyvstarte nytåret. Er <strong>de</strong>r krudt i nærhe<strong>de</strong>n, vil <strong>de</strong>t eksplo<strong>de</strong>re. U<strong>de</strong>nfor hver bygning står et kar med vand un<strong>de</strong>r en vandhane. I løbet af <strong>de</strong> to dage, hvor vi besøger fem fabrikker, registrerer vi tre ildslukkere. POSER I LOFTET Efter besøget i fabrikshallerne træ<strong>de</strong>r vi ind i <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>n unge Jiang kal<strong>de</strong>r en ’danger zone’. Her skal vores mobiltelefoner slukkes, og fotografen må ikke bruge flash. Den unge Jiang spørger også, om vi har metal i vores sko – af hensyn til sikkerhe<strong>de</strong>n. Denne <strong>de</strong>l af fabrikken er an<strong>de</strong>rle<strong>de</strong>s end resten. En lang, smal, overdækket betonsti løber henad bjergsi<strong>de</strong>n. Og langs stien, ind mod bjerget, ligger åbne enmandsværkste<strong>de</strong>r si<strong>de</strong> om si<strong>de</strong>. Her hæl<strong>de</strong>s <strong>de</strong>r sort krudt i paprør, <strong>de</strong>r lukkes med papskiver. I et af værkste<strong>de</strong>rne trisser en hund logren<strong>de</strong> rundt mellem fyrværkeriet. 32 l DECEMBER 2006 Der er ingen ildslukkere her. Derimod ser vi et primitivt ’sprinklersystem’: Over hove<strong>de</strong>t på en af <strong>de</strong> kvin<strong>de</strong>lige arbej<strong>de</strong>re hænger tre gennemsigtige plastikposer, fyldt med vand. Hvis krudtet mellem hen<strong>de</strong>s hæn<strong>de</strong>r antæn<strong>de</strong>s, vil temperaturen i rummet stige til knap 300 gra<strong>de</strong>r. Hen<strong>de</strong>s hud vil smelte, men <strong>de</strong>t samme vil plastikposerne, og van<strong>de</strong>t vil fal<strong>de</strong> ned over hen<strong>de</strong>. Lige så kritisk er <strong>de</strong>n brandvarme luft, eksplosionen skaber. Indån<strong>de</strong>r hun <strong>de</strong>n, vil hen<strong>de</strong>s lunger blive forbrændt, og <strong>de</strong>t overlever hun ikke. En maske ville kunne red<strong>de</strong> hen<strong>de</strong>s liv. Hun har hverken maske eller handsker på. På en snor hænger tre masker til tørre. Vi ser nogle få bruge masker; men ikke mange. Vi får ingen lejlighed til at tale med arbej<strong>de</strong>rne u<strong>de</strong>n <strong>de</strong>n unge Jiang. Derfor ved vi ikke, om fabrikken udleverer sikkerhedsudstyr, eller om arbej<strong>de</strong>rne – som <strong>de</strong>t er praksis på nogle fabrikker i <strong>Kina</strong> – selv skal betale udstyret ud af <strong>de</strong>res månedsløn. På trods af at krudt kan give udslæt og allergiske reaktioner, ser vi ingen af <strong>de</strong> ansatte bruge handsker. Flere ste<strong>de</strong>r ser vi arbej<strong>de</strong>re sid<strong>de</strong> med hæn<strong>de</strong>r og un<strong>de</strong>rarme indsmurt i sort krudt. ’SPECIAL DANGER ZONE’ Krudt er ikke <strong>de</strong>n eneste farlige ingrediens i fyrværkeri. For at frembringe <strong>de</strong> flotte farver bruges en lang række kemikalier. Til grøn bruges for eksempel barium. Til rød bruges strontium. Gul er natrium. Og til <strong>de</strong>n komplicere<strong>de</strong> blå farve bruges kobber, <strong>de</strong>r er besværligt at håndtere og let eksplo<strong>de</strong>rer. Læg <strong>de</strong>rtil alt <strong>de</strong>t, <strong>de</strong>r bruges til at få fyrværkeriet til at gnistre og knitre, og ingredienslisten til et mellemstort batteri kommer til at ligne alkymistens ønskesed<strong>de</strong>l. Mange af disse stoffer er i sig selv ska<strong>de</strong>lige for helbre<strong>de</strong>t ved indånding og hudkontakt. Summen af disse stoffer er værre endnu. For hvordan <strong>de</strong> reagerer sammen, er helt uoverskueligt. Det siger sig selv, at <strong>de</strong>t kræver ekstreme sikkerhedsforanstaltninger at omgås disse stoffer forsvarligt. Hvordan
Change language