Fakta om GSD IV - Felis Danica

Fakta om GSD IV
GSD IV (Glycogen Storage Disease type IV) er en avelig abnormalitet i
glykosemetabolismen hos Norsk Skovkat, og den fi ndes også blandt
mennesker og heste.
Sygdommen er beskrevet første gang i USA i 1992, hvor den forårsagede
mange dødsfald hos unge norske skovkatte, med et meget specielt
neuromuskulært forløb. Det er en genetisk sygdom som man hidtil har
troet kun fandtes blandt norske skovkatte i USA på grund af den høje
grad af indavl.
Af Li Sellgren, wonderwoods@wanadoo.fr
Oversat fra svensk af Frank Mandix, www.ocicat.dk
De syge katte havde alle en tysk importeret hankat,
Jarls av Trollsfjord som forfader på moder og fædresiden,
hvilket ledte Professor J.Fyfe, Veterinary Hospital
of the University of Pennsylvania til at søge efter
en arvelig sygdom. Han identifi cerede det muterede
gen for enzymet GBE 1 (glycogen branching enzyme).
En genetisk test har været tilgængelig siden
1996 i USA, hvor ca. 15 procent af alle norske skovkatte
er ramt af GSD IV, det vil sige er bærere af det
sygelige gen.
Gennem at teste alle avlsdyr kan man kontrollere og
derigennem forhindre, at sygdommen spredes yderligere
og forringer avlsbasen. Jarls av Trollsfjord arvede
sygdommen gennem en af sine forædre, Cri-
Cri von Oslo eller Asta av Tofteberg. Stamtavlestudier
peger på Asta, men måske også Cri-Cri.
Astas bror Alex av Tofteberg har også ført det muterede
gen videre i Europa, men hvilken af Astas og
Alex forældre, Dronning Åsa (1981) og Zumack
(1982), to novicekatte, er usikkert. En anden linie,
Nano ur Skogi og hans bror Prince Charles ur Skogi,
der er født af Pans Toffen & Mjavos Satie, født i Norge
og importerede til USA i 1981, kan muligvis også
have været kilden til spredningen af det muterende
allel.
Eftersom GBE 1 allelen er en meget indviklet, sær-
egen og specifi k mutation, der er helt unik af sin
type, bør den sandsynligvis være opstået hos én oprindelig
kat. Hvilket indebærer, at alle GSD IV bærende
novicekatte er genetisk beslægtet gennem en
fælles (ukendt) stamfader. Og at Dronning Åsa/Zumack
er beslægtede og nedstammer fra den ansvarlige
forfader i Nano’s stamtavle. Men forbindelsen
mellem Dronning Åsa/Zumack/Nano mangler endnu.
Kommende Skandinaviske resultater bringer forhåbentligt
svaret nærmere.
I Frankrig er 5 forskellige linier identifi ceret som spredere
af GSD IV mutationen:
(1) D*Jana av Trollsfjord som er Jarl’s søster og som
arvede genet fra Asta av Tofteberg.
(2) Odyssée d’Amapura*F som har amerikanske
rødder.
(3) DK*Nikita Felis Audax.
(4) DK*La Forêt’s Imponerande Samson.
(5) Jonny av Tromsø*D. Andre Tromsø katte er bærere
og fl ere arvede mutationen fra amberkatte,
men ikke i Jonny’s stamtavle.
I Sverige er der hidtil fundet bærere i linierne:
(1) S*Svarte Petters Bernard.
(2) DK*La Forêt’s Imponerende Samson.
Kort indføring i genetik
Tamkatten har 38 kromosomer, inddelt i 19 par,
mennesket har til sammenligning 46 (23 par). Kromosomerne
er opdelt i forskellige gener, og hvert
23

24
gen i en bestemt gruppe kan eksistere i forskelliger
versioner, som kaldes for alleler.
Hvert individ nedarver et kromosom fra hver forældre
og har dermed i hvert gen en allel fra moderen
anden fra faderen.
Man taler om en recessiv allel, når denne kun kommer
til udtryk, når den fi ndes som par, ellers er det
en dominant allel.
I tilfældet GSD IV er den muterende allel recessiv, killingen
skal altså arve det muterede gen fra begge
forældre for at blive syg. GSD IV er endvidere en
autosomal sygdom, hvilket betyder, at den rammer
både hanner og hunner.
Indenfor genetikken anvendes følgende koder for at
defi nere den normale allel i et gen, < + >, og
angiver den muterede allel af et gen.
Fire forskellige muligheder eksisterer ved
parring:
1. Hvis begge forældrene er raske (homozygot normale
+/+), er afkommet 100 procent raskt.
2. Hvis en forælder er heterozygot bærer -/+ (d.v.s.
har den muterede allel, ”m -” og den raske allel
”N+”), bliver statistisk set 50 procent bærere og
50 procent raske. Denne situation er den værst
mulige, når det gælder en recessiv sygdom. Når
en kat, der bærer sygdommen, parres med en
rask kat spredes mutationen uden nogen som
helst synlige tegn på anomalien.
3. Hvis begge forældre er heterozygote bærere -/+,
kommer man til følgende fordeling hos afkommet:
25 procent syge, 50 procent raske bærere
og 25 procent raske katte.
4. Hvis begge forældre er homozygote bærere -/-
(hvilket man ikke har bevist er muligt), er afkommet
100% syge.
Arvede
alleler
m- N+
m- mm -/-(= syg) Nm +/-(= bærer)
N+ Nm +/-(= bærer) NN +/+(= rask)
Sygdomsforløb
Den patologiske mekanisme i sygdommen glykogenosis
type 4 hos norsk skovkat indebærer en defekt i
lagringen (metabolismen) af glykogen. Glykogenoser
er metaboliske sygdomme, som har en brist i den
kemiske kædereaktion, som omdanner (metaboliserer)
sukkeret (glyciderne) til energi. Disse glycider
lagres i cellerne i form af glykogen. Ved fysisk bevægelse
omdannes glykogenet, via en biokemisk kædereaktion
som i normale tilfælde benytter forskellige
enzymer, til energi til musklerne. Men hvis et af disse
enzymer mangler, lagrer glykogenet sig i cellerne,
uden at kunne bruges. I tilfældet GSD IV hos norske
skovkatte er det enzymet GBE (Glycogen Branching
Enzyme), der mangler.
Det kliniske mønster i sygdommen domineres af
neurologiske symptomer i relation til en progressivt
forværret hypoglykæmi.
I de fl este tilfælde dør killingen indenfor de første
timer eller dage af hypoglykæmi, eftersom den ikke
kan producere tilstrækkeligt med glykose (sukker).
Der fi ndes også en mere usædvanlig klinisk form,
hvor nogle homozygote positive killinger udvikler sig
relativt normalt indtil en alder af fem til syv måneder,
hvorefter deres vækst hæmmes kraftigt, og de hurtigt
bliver svagere.
Man kan da konstatere følgende symptomer:
En forhøjet temperatur, over 40 grader, uimodtagelig
for al antibiotika- og cortisonbehandling.
Muskelkramper, der breder sig.
Intervaller med apati, sløvhed eller ”bunny hopping”.
En progressiv muskelsvind, som besværliggør

evægelse og evnen til at spise, hvilket indebærer
konstant hjælp af ejeren for at katten kan
udføre disse livsvigtige behov.
Muskelkramper, muskelsvaghed.
Konvulsioner.
Til slut lammelse af alle fi re ekstremiteter.
Denne sygdom leder uundgåeligt til døden mellem
otte til tolv måneders alder enten gennem et hjerteanfald
eller en neurogen koma, som opstår, når kattens
organisme har forbrugt sit energilager. Men killingerne
bliver i de fl este tilfælde afl ivet inden da på
grund af manglen på en virksom behandling og det
hurtige degenerative forløb med megen lidelse.
Hvad kan og bør vi gøre ?
Først og fremmest alle der afstammer fra Asta eller
Alex er potentielle bærere. Selv når disse mistænkte
katte ikke forekommer i stamtavlen, kan man ikke
være helt sikker på, at der ikke fi ndes andre novicekatte,
som er bærere af mutationen. Det er for kortsigtet
i dag kun at tro, at disse to novicekatte er bærere.
De første resultater i Tyskland har vist, at fl ere katte,
som er bærere, ikke har Zumack eller Dronning Åsa i
stamtavlen, hvilket kan indebære, at mutationen fi ndes
i andre linier. Eftersom mutation af samme type
er yderst usædvanligt, eksisterer muligheden for fejlagtig
information i database, forkert faderskab, falske
stamtavler eller katte, der er anvendt i avl under
et andet stamnavn.
Der fi ndes ingen behandling af syge katte ud over
madning, når katten begynder at blive ude af stand
til at klare sig selv, hvilket uundgåligt leder til afl ivning,
eftersom udgangen altid er fatal.
Så konkret set bør alle katte testes, eftersom den genetiske
test ikke bare udpeger de syge katte, men
også de raske bærere, og de er den den egentlige
fare for racen.
Ingen linier er garanteret frie
Ingen kan i dag garantere, at deres linier går fri, uden
at man først har testet sine avlskatte, specielt eftersom
det kliniske billede ved ”dødsfødsel” er uden
specifi kke symptoner sammenlignet med den ”neuromuskulære
form” , der som regel er helt ukendt
blandt dyrlæger. Alle ”dødsfødsler” skyldes dog ikke
GSD IV, så ingen panik.
Men at fortsætte med at ignorere vigtigheden af at
teste betyder, at frekvensen af raske bærere og dermed
sygdommen forøges, hvilket vi har set med
blandt andet PKD hos persere og HCM hos Maine
Coon. I dag er vi i samme båd, men med den fordel
at GSD IV er en ”sublethal” sygdom, altså kun har
dødelig udgang hvis katten er dobbelbærer af genet.
Ingen syg norsk skovkat kan derfor sprede mutationen
videre til sit afkom (eftersom udgangen er dødelig,
inden katten opnår voksen alder). Men problemet
med raske bærere eksisterer stadigvæk.
Til et eksperimentelt studie af sygdommen i perioden
1992-1996, skabte Pr.Fyfe bevidst kattelinier,
der var efterkommere efter de oprindelige NFO bærere
i USA. Studiet bekræftede den genetisk recessive
teori og muliggjorde en beregning af forekomsten
af de forskellige kliniske former. 88 procent af de homozygote
muterede killinger var dødfødte, og de
tilbageværende 12 procent udviklede den ungdommelige
neuromuskulære form af sygdommen. Det
interessante var, at GBE1 enzymets aktivitet måltes
og beregnedes til mindre end 10 procent (af den
normale aktivitet) blandt de homozygote GBE1 killinger,
sammenlignet med mellem 17 og 75 procent
hos de heterozygote killinger (bærere af mutationen).
Takket være senere observation af naturlige linier
i Europa, har man konstateret svagheder, sygdomme
og uforklarlige dødsfald (helt op til 2 års
alderen) hos killinger efter bærere i nogle tilfælde,
men ikke i alle linier. Derfor kan man stille sig spørgsmålet,
om disse observationer kan være relaterede til
den varierende GBE aktivitet hos bærere (hvor de 17
procent har påvist at være følsomme på fl ere kliniske
måder sammenlignet med de mere end 75 procent,
der var raske). Men sygdommen er endnu for ”ny”,
25

26
og denne hypotese (ifølge dyrlæge M.Peterschmitt)
er endnu spekulation. Forskningen fortsætter, hvorfor
det er vigtigt at være opmærksom, inden man
avler videre på en bærer.
At teste viser ansvar
Det at teste sine katte viser at man tager ansvar som
opdrætter for racen, for købere og andre opdrættere
og alle de, der arbejder med genetisk forskning for
at fremskaffe de nuværende tests og information.
Tanken om at have solgt en killing, som efter et par
måneder udvikler disse forfærdelige symptomer, er
en traumatisk oplevelse for slet ikke at tale om skyldfølelsen.
Ingen er hidtil ansvarlig for intetanende at have avlet
på bærere af en sygdom, som var helt ukendt i Europa,
da der ikke fandtes nogen test og forfædrene
ofte med en høj inavlskvotient har spredt generne
usynligt i generationer, hvilket kan indebære, at visse
linier kan være hårdere ramt end andre. I dag er situationen
anderledes; nu er vi alle ansvarlige for
kommende generationer, men en for hård selektion
nu kan også give en for lille genpulje i fremtiden. En
kat, der er testet i dag, betyder fl ere katte, som ikke
behøver at testes i fremtiden, da to raske katte kun
giver raskt afkom (forudsat man er helt sikkert på
faderskabet). Man bør dog teste alle katte, som anvendes
i fremtidig avl, for at sikre fraværet af de defekte
gener, og for at databaserne bliver pålidelige.
Det er vigtigt at registrere sine resultater i de offentlige
databaser – og både de positive og negative –
for at kunne beregne frekvensen, vurdere risikoen,
kunne arbejde videre og for at undgå sladder og rygtespredning.
Korrekt information sparer tid og arbejde
både for opdrættere og forskere. Det er af
største vigtighed at følge sundhedsprogrammernes
anbefalinger og deltage i avlssamarbejde med frivillig
information.
Idealet er, at kun fritestede katte går videre i avl.
Avlsmålet bør være, at alle bærere af defekten skal
elimineres inden for de nærmeste år.
LOOF, den franske stambogføringsorganisation, vil
indføre obligatorisk testning for GSD IV og med resultatet
indført i stamtavlen. Det vil også blive obligatorisk,
at alle katte i avl skal have en genetisk identifi
kation og ligeså for afkommet for at undgå for
eksempel blanding med andre racer, diskutable faderskaber
og så videre. Det er måske værd at overveje,
da det giver en ekstra garanti for alle seriøse
opdrættere og købere.
En genetisk test sker med et svaberprøve eller en
blodprøve og en identifi kation af katten hos en dyrlæge,
der derefter sender testen til laboratoriet. Betaling
sker gennem bankoverførsel. Testpakken med
blanketter er tilgængelig og kan rekvireres per mail i
Frankrig og Tyskland – se links i slutningen af artiklen.
Det er en god ide at gå sammen og teste, eftersom
der gives mængderabat. Svaret kommer indenfor
to til tre uger.
Hvad gør jeg, hvis min kan viser sig at være
heterozygot bærer?
Katten bør neutraliseres, og alle dens afkom testes
for at få en status.
Alternativt, hvis katten er vigtig for avlsbasen,
kan den parres med en helt fri kat, men alle afkom
bør testes, og de killinger som er bærere
neutraliseres og kun sælges til selskab. At have
en bærer i avl er restriktivt og dyrt, når man tænker
på omkostninger til blandt andet test, neutralisationer
og chipning af kattene (hvilket er
obligatorisk ved testning).
Alle nyintroducerede katte i katteriet bør også
testes, hvis status hos forældrene er ukendt. Det
gælder også ved parringer uden for katteriet, da
det ellers kan føre til, at hele kuldet skal testes.
Informer altid alle berørte parter om jeres GSD IV
resultater, specielt hvis den er bærer.
Amber og GSD IV
Takket være de to amberkatte, Olympia Edle von
Rada*D og Jasmin vom Waldfrieden*D, der er homozygot
positive (i Tyskland og Frankrig), kunne et
problem, som var mere eller mindre ukendt i Europa,
komme for dagens lys. Bland endelig ikke farven am-

er sammen med GSD IV, da sygdommen ikke begrænser
sig til denne farve. Alle farver kan rammes.
Da de første tilfælde dukkede op i USA, var der ingen
amber katte blandt dem. Amberkatte er aldrig
spontant opstået i USA, men først i Sverige, tusinde
af kilometer derfra, og det burde være sket, hvis en
kat havde været bærer af amberfarven og GSD IV. De
første amberkatte importeredes til USA fl ere år efter,
at sygdommen var opdaget.
Men i Europa var det anderledes; eftersom farven
amber er et recessivt gen. For at fastholde amber har
det været nødvendigt med indavl, hvilket skjult har
ført det recessive muterende gen for sygdommen
GSD IV videre blandt avlskattene. Et klassisk eksempel
på en ond cirkel, når det gælder en recessiv sygdom.
Ååhhhh nej...!
Lopper? Flåter?
Beskyt med
Frontline Combo
Vi ved for nærvende, at ambergenet og GBE1-genet
befi nder sig på to forskellige kromosomer, hvilket
beviser, at disse to fænomener er uafhængige af hinanden.
Man kan dog konstatere, at to velkendte katte, Jankothan
av Takeskog og hans søster Jinni av Takeskog,
har været tilstrækkelige for at kunne sprede GBE1
mutationen blandt amberkatte. Jankothan & Jinni er
grundlaget for de tyske amberlinier. Hvis de ulykkeligvis
arvede ambermutationen fra moderen, Morky’s
Mathilda, efterkommer af Alex av Tofteberg, arvede
de også ambermutationen fra faderen, Hopeless Tribes
Goran. Jankothan & Jinni førte begge mutationerne
til næsten alle i det meget store antal efterkommere,
hvilket forklarer den høje GSD IV frekvens
på 19,5% bærere i de tyske amberlinier. Et andet
kendt GSD IV ophav i de tyske amberlinier er Holly
regelmæssigt hver 4. uge
Læs mere på www.frontline.com
PRODUKTINFORMATION: Frontline Combo Vet. er et middel
til brug på huden mod lopper og mider. Opløsningen indeholder en kombination
af et aktivt stof med adulticide egenskaber, fipronil, og et aktivt
stof med ovicide og larvicide egenskaber (S)-methopren.
Indikationer: Behandling mod angreb af lopper, flåter og bidende lus
hos hund og kat. Beskytter mod nye angreb af voksne lopper i op til 8
uger hos hund og 4 uger hos kat. Forebygger loppernes formering ved
at hæmme udviklingen af æg (ovicid effekt) samt larver og pupper (larvicid
effekt) fra æg lagt af voksne lopper i op til 8 uger hos hund og 6
uger hos kat. Effekten over for flåter varer i op til 4 uger hos hund og 2
uger hos kat. Kan indgå i behandling af allergisk eksem forårsaget af
loppeangreb. Mindste behandlingsinterval er 4 uger. Kan anvendes til
drægtige og diegivende dyr. Kontraindikationer: Må ikke anvendes
til hunde under 8 uger og/eller 2 kilo og katte under 8 uger og/eller 1
kilo. Bør ikke anvendes til syge eller afkræftede dyr. Bør ikke anvendes
til kaniner. Præparatet til hund bør ikke anvendes til kat, da dette
kan medføre overdosering. Administrationsmåde: Til udvortes
brug. Dosering: Til hund: 1 pipette à 0,67 ml fra 2-10 kg; 1 pipette
à 1,34 ml fra 10-20 kg; 1 pipette à 2,68 ml fra 20-40 kg; 1 pipette à
4,02 ml til hunde over 40 kg legemsvægt Til kat: 1 pipette à 0,5 ml til
kat. OBS. Der er forskel i styrkerne på produktet til hund og til kat. Man
bør ikke overdosere. Bivirkninger: Blandt de meget sjældne bivirkninger,
der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner på
applikationsstedet (hudmisfarvning, lokalt hårtab, kløe, rødmen)
samt generel kløe og hårtab. Ligeledes er udtalt savlen, reversible
nervøse symptomer (forstærket berøringssans,
depression, andre nervøse symptomer) og opkastning
observeret. Forsigtighedsregler: Badning med vand
inden for 2 dage samt hyppigere end en gang om ugen
efter behandling bør undgås. Ved gentagne shampoobade
nedsættes virkningsvarigheden. Undgå at dyr slikker på behandlingsstedet
og at dyr slikker hinanden efter behandling. Man bør omgås
behandlede dyr med forsigtighed indtil behandlingsstedet er tørt.
Tilhæftning af enkelte flåter kan forekomme. Undgå at få produktet i
kontakt med mund og øjne. Vask hænderne efter brug. Dyr eller mennesker
med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol bør
undgå kontakt med produktet. Se endvidere brugsanvisning på pakningen.
Pakninger: Æske med 3 pipetter: 0,5 ml, 0,67 ml, 1,34 ml, 2,68
ml og 4,02 ml. Æske med 6 pipetter: 0,5 ml. Udl. V. Februar 2009.
Indehaver af markedsføringstilladelsen i Danmark: Merial Norden
A/S, Mileparken 20 E, 2740 Skovlunde, tlf. 4454 0040.
- igen og igen og igen…
27
FL/DK/A/02.09

28
von der Grafschaft*D (med få afkom), som ikke har
hverken Asta, Alex, Dronning Asa eller Zumack i sin
stamtavle. Men derimod fi nder man mange gange
Odin av Aesene, som meget vel kan have været bærer.
S*Royal Imp’s Tinne, der er en af de svenske amberrødder
i de tyske linier, bar også på GBE1 mutationen.
Indtil nu fi ndes der mange spørgsmål og ikke
tilstrækkelig information til at gå videre.
I dag testes i Tyskland systematiskt alle amberkatte,
som anvendes i avl, for ikke at indføre GSD IV i de
raske linier.
Databaser
Statistikken over tests udført af Genindexe & Antagène
i Frankrig og omkringligende lande omfatter
på nuværende tidspunkt 1400 katte, hvoraf 12,2
procent, det vil sige 170 katte er heterozygot positive
(bærere af genet) og 0,15 procent homozygot positive
(syge), 2 (begge disse katte er døde). Af de 300
katte, som Laboklin har testet, er 9% bærere. Genindexe
har indtil nu testet ca 350 katte i Sverige &
Norge hvoraf 10%, 35 katte, er bærere. Det er en
høj procent for en sygdom, som var helt ukendt i
Europa for lidt over et år siden.
Skovkatteklubben l’AID-Skogkatt i Frankrig har en
database over 600 testede katte. Alle har adgang til
databasen og kan registrere sig og skrive sine kattes
testresultat ind. Efter et samarbejde med Ulrika Olsson,
grundlæggeren af Pawpeds, er der skabt et
sundhedsprogram for GSD IV, hvor information om
sygdommen, og hvordan man tester, fi ndes tilgængeligt
sammen med de eksisterenede resultater, der
tilføjes under kattens stamtavle. Winterfyre har også
en database for GSD IV. Se under links.
Dyrlæge Marc Peterschmitt i Frankrig har gjort en
stor indsats i forskningen omkring GSD IV og linieforskning
for norsk skovkat. Hans eksamensarbejde
er baseret på forskning omkring amber.
Denne artikel er baseret på information fra Marc Peterschmitt
og professor John C. Fyfes forskning i emnet.
Hvor kan vi teste?
http://www.genindexe.com
E-post: contact@genindexe.com (bestilling af gratis
testpakke)
Pris: GSD IV-test: klubpris 38 Euros. Flere end 9 katte:
36 Euros
Eller kontakt: Li Sellgren wonderwoods@wanadoo.fr
http://www.laboklin.de
E-post: labogen@laboklin.de
Links med information
http://www.pawpeds.com/healthprogrammes/gsdiv.
html
http://gsd4.de.vu
http://ourworld.compuserve.com/homepages/L_P_
swepston/GSD.htm
Pawpeds registrator for GSD IV-resultat:
Greta Grönberg
Guldstigen 36/1
SE-79 156 FALUN
Tel: +46 23 79 97 80
gsdiv@pawpeds.com
Databaser
http://www.pawpeds.com
http://www.winterfyre.com/testing
http://skogkatt-norvegien.org (AID-Skogkattklubb i
Frankrig)

30
En kattekillings tragiske skæbne:
Olympia døde af GSD IV
Bare nogle få måneder gammel døde den lille norske skovkattekilling
Olympia af GSD IV. Indtil det sidste kæmpede hun tappert mod den svære
sygdom. Opdrætteren Li Sellgren, som har fulgt tilfældet på nært hold,
deler her historien om killingens skæbne.
Af Li Sellgren, wonderwoods@wanadoo.fr
Oversat fra svensk af Frank Mandix, www.ocicat.dk
Efter et spetakulært tilfælde af GSD IV i Frankrig i
foråret 2007 hos en killing som importeredes fra
Tyskland, D*Olympia Edle von Rada, ønsker jeg at
formidle denne beretning. Det er historien om en
lille killings kamp mod tiden, en historie som jeg tror
vedrører alle opdrættere og elskere af norsk skovkat.
Jeg kender opdrætteren og har fulgt hendes kamp
for at komme til vished, om hvad hendes killing døde
af.
En smuk julidag 2006 ankom Olympia, en varmt ventet
lille amberpige, til sin nye familie i Frankrig, fra
Tyskland. Alle kattene var til stede ved modtagelsen
af den nye lille prinsesse. Olympia smuttede ind,
som om hun altid har boet der, hvilken lykke!
Opførte sig underligt
Så det var ferie med hele slænget. Olympia tænkte
kun på at lege og have det sjovt, hun viste ingen
tegn på, at der var noget galt, bortset fra et par dage
med en uforklarlig feber på 40 grader, men ingen
diagnose passede.
En tidlig forårsdag efter hjemkomsten fi k Olympia,
dengang fem måneder, anfald af rystelser og en
mærkelig opførsel. Hun løb vildt omkring, bed sig i
ryggen (formentlig på grund af smerte) og hakkende
vidt efter genstande, en opførsel, der dog holdt op
efter nogle minutter. Et nyt besøg hos dyrlægen gav
ikke nogen forklaring på Olympias ændrede opførsel.
Efter nye gentagne ”anfald” af mærkelig opførsel,
som varede mellem to og ti minutter med kraftige rystelser,
kramper, apati og en vækst, der helt aftog, blev
Olympia indskrevet på dyrlægehøjskolen i Nantes.
I over en måned rejste Olympia frem og tilbage mellem
hjemmet og klinikken. En komplet undersøgelse
blev gennemført sammen for forskellige prøver,
scanning, ultralyd, rygmarvsprøve og så videre. Alle
testsvar var negative. Hun diagnostiseres helt enkelt
med FIP, en sygdom man let forfalder til, når intet
andet viser sig, med en ny omgang prøver – selv de
negative.
Dødsfald i Tyskland
Olympias ejer viste sin stædighed og nægtede at
give op. Symptomerne var for hende for specielle og
specifi kke, og hun hørte om GSD IV fra en anden
opdrætter, som havde set en internetside om sygdommen,
efter at en kat i Tyskland med næsten
samme symptoner var død i 2005. Hun informerede
sin dyrlæge, der aldrig havde hørt om GSD IV.
Symptomerne forværredes for Olympia. Hun blev
madet hver anden time og to gange per nat for at
undgå hypoglykæmi (til trods for at hun aldrig havde
diarré eller opkast). To acceptable måneder gik med
anfald af rystelser og muskelkramper. Efter kriserne
klarede hun sig med forsigtighed, men havde brug
for hjælp til vask og at udføre sine behov.
Men snart kunne hun ikke engang trække sig afsted,
krise på krise fulgte med endnu fl ere muskelkramper
og rystelser. Bagbenenes muskler var blevet helt forstenede.
Ind til det sidste beholdte Olympia sin lyst til

at lege. For at stimulere hende havde de sat et stykke
stof op med tøjklemmer, som hun strakte sine livlige
forpoter, som hun stadig kunne bevæge, for at forsøge
at lege, som om ingenting var forandret ...
Hendes livsglæde aftog aldrig, den var enorm.
Anfaldene tog til
Olympia var smuk som en drøm indtil det sidste, måske
lidt magrere, når hun lå på sin lænestol og var
helt rolig efter hver krise. Det var svært at tro, at hun
var så dårlig. Men det var en kortvarig tilstand, hun
kunne ikke længere bevæge sig, efterhånden som
anfaldene øges. Man kan bare forestillge sig, hvor
frygteligt det må have været at sidde som iagttager
og føle sig helt ude af stand til at hjælpe med smerten
og rystelserne. At hver aften skulle stille sig
spørgsmålet: Hvad har Olympia i dag fået ud af dagen,
og hvad har hun kunne nyde? Så en dag i januar
2007 blev den tragiske men endelige beslutning
taget at lade Olympia vandre videre over
regnbuen... Hun blev bare ni måneder gammel.
I denne uudholdelige tid blev det belsuttet at sende
Olympias tests til USA. Kunde det muligvis være GSD
IV? Testene sendtes til Professor Fyfe ved University
of Michigan, USA, som fra begyndelsen identifi cerede
det muterede gen GDI-1 og som havde udviklet
en DNA-test.
Hannah of Nilfgaard*PL, BRI j
Ejer: Jette Kongensgaard
For Olympia var det allerede for sent, men det blev
gjort for at få vished og for at fremover at kunne
undgå denne uudholdelige muskulære og neuroligiske
nedbrydning, der altid har en fatal udgang indenfor
15 måneder. Olympias testresultat viste, at
hun var homozygot positiv, det vil sige at begge forældrene
var heterozygot positive (bærer af det defekte
gen).
Olympia opdrætter i Tyskland har ligesom hendes
ejere gjort alt for at gøre opmærksomme på denne
genetiske sygdom hos norsk skovkat, og en hjemmeside
er dedikeret til GSD IV. De har også været i
kontakt med dyrlæger og laboratorier, hvilket har resulteret
i at der også i Tyskland fi ndes en test hos
Laboklin. De franske laboratorier Genindexe og Antagène
har, i samarbejde med Professor Fyfe, fremstillet
DNA-testen, som har været tilgængelig siden
april 2007.
Test jeres katte, og læg resultaterne i databaserne,
såvel positive som negative, for at alle opdrættere og
forskere kan arbejde videre med at spore og eliminere
GSD IV hurtigst muligt hos vores elskede norske
skovkatte. Så lad os kæmpe. Lad denne sygdom blive
et minde hurtigst muligt.
31