Træk af naturbeherskelsens problematik - Institut for Planlægning ...

af naturens aksiomer." Det er Bacons opfattelse, at også en række andre opfindelser er sket mest på
basis af ideer, der enten er gammelkendte eller fremkommet ved en tilfældighed, ikke som afledt af
ihærdig udforskning af naturen på det empiriske og eksperimentelle grundlag, som han plæderer
for. Alkymisterne og magikerne har han ikke meget til overs for. Nok har alkymisterne "opdaget en
god mængde ting, og bibragt menneskeheden nyttige opfindelser." Men vilkårligheden af alkymisternes
opdagelser og opfindelser sammenligner Bacon med Æsops fabel om den gamle mand, som
testamenterede noget guld til sin søn, begravet i vingården, idet manden foregav ikke at kende det
eksakte sted. Man gik i gang med at grave vingården op af alle kræfter, og fandt intet guld. Dog, på
grund af selve gravningen kom der en rig vinhøst. (A 85).
Om menneskers herredømme over naturen: Bacon påpeger, at hans intention er at finde ud af,
hvordan der kan etableres "mere faste fundamenter under menneskers magt og storhed", så grænserne
for den menneskelige magt kan udstrækkes mere vidt (A 116). Når menneskers bestræbelser
slår fejl, har det som regel rod i uvidenhed om årsager, påpeger Bacon. Det er (som nævnt tidligere)
netop ved at søge kendskab til årsagerne, at vi også kan blive i stand til at frembringe en bestemt
virkning. Det er via viden om årsager, at vi mennesker - som på én gang 'tjenere og fortolkere af
naturen', ja ved netop at ’adlyde naturen’ - kan opnå magt over naturen. Da kommer også viden og
magt an på det samme. 51 Via viden om årsager, er Bacons vision, vil vi også blive i stand til teknisk
at beherske naturen, ja at ”træde ind i menneskers kongedømme” ('The Kingdom of Man') (A 68 52 ).
"For menneskers herredømme over tingene", fastslår Bacon, "hviler udelukkende på teknikkerne og
videnskaberne." Og Bacon erklærer fyndigt: "Lad den menneskelige race blot genvinde dens Gudgivne
ret over naturen, og blive givet den nødvendige magt; så vil korrekt fornuft og sund religion
styre dens udøvelse.” (A 129).
Om menneskelige formål: Nok søger Bacon grundlaget for en objektiv videnskab, frigjort fra
præget af det menneskeligt subjektive; men hans søgen efter dette grundlag sker også med henblik
på, at videnskaben skal være til gavn for mennesker. Bacons ønske om sandhed hænger sammen
med en intention om at tilvejebringe "mere troværdige og sikre retningslinier for nuværende og
fremtidige generationer." 53 Hertil tjener netop en netop videnskab, som søger de mellemliggende
aksiomer, frem for de mest generelle aksiomer. ”Det er”, skriver Bacon, ”de mellemliggende aksiomer,
der er de sande og solide og levende, på hvilke menneskehedens anliggender og lykke er
bygget” (A 104).
Sammenfattende betragtninger
Som historisk omdrejningspunkt er Bacon en markant skikkelse bag den moderne kulturs opvurdering
af naturvidenskaberne, og ikke mindst de videnskaber om det tingslige, som også har praktisk
nytte, dvs. den teknisk orienterede videnskabelighed.
Hvad Bacon overleverer til eftertiden er først og fremmest en ny mulighed, nemlig et grundlag
for en naturerkendelse, der er således beskaffen, at den kan tjene den tekniske naturbeherskelse.
51
Ibid.: 29, sammenholdt med A 1og A 3. Kursiveringen af 'viden' og 'magt' refererer til Bacons egen fremhævelse,
s. 29.
52
Jf. ibid: 43, overskriften på aforismerne: ”Aphorisms Concerning the Interpretation of Nature and the Kingdom
of Man”.
53
Ibid.: 13
41