• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne

MEDLEMSBLAD 

FOR 

SCT. GEORGS 

GILDERNE 

I DANMARK 

Sct. Georg 

Oktober 

2003 

70. ÅRGANG 

Referat fra landsgildetinget 

Gildets tilblivelse 

2. Vejle i 2. Molde 

NUMMER 

5

LANDSGILDELEDELSEN 

Landsgildemester Steen C. Andersen 

Gl. Sellingvej 12, 8370 Hadsten 

Tlf.: 86 98 17 33. Mobil: 28 44 12 79 

E-mail: lgm@sct-georgs-gilderne.dk 

Landsgildekansler Bente Christensen 

Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund 

Tlf.: 47 31 41 21 

E-mail: lgk@sct-georgs-gilderne.dk 

Landsgildeskatmester Niels Henning Nordstrøm 

Ribevej 158, Ødsted, 7100 Vejle 

Tlf.: 75 86 51 87 

E-mail: lgs@sct-georgs-gilderne.dk 

International sekretær Rigmor Lauridsen 

Solskrænten 6, 8400 Ebeltoft 

Tlf./fax: 86 34 58 89 

E-mail: lgis@sct-georgs-gilderne.dk 

Uddannelsessekretær Bjarne Knudsen 

Korsgade 4, 9500 Hobro 

Tlf.: 98 51 20 08 

E-mail: lgus@sct-georgs-gilderne.dk 

PR-sekretær Henning Rose 

Vejenvej 37, Askov, 6600 Vejen 

Tlf.: 75 36 39 80 

E-mail: lgpr@sct-georgs-gilderne.dk 

Øvrige landsgildeadresser på side 22-23 

REDAKTØR AF SCT. GEORG: 

Suzanne Poulsen 

Holstebrovej 60, 4200 Slagelse 

Tlf./fax: 58 53 52 65. 

E-mail: redaktionen@sct-georgs-gilderne.dk 

Bladet udsendes 6 gange årligt: 

12/2, 11/4, 10/6, 

10/8, 11/10 og 10/12. 

Deadline: Den 15. i måneden forud 

SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: 

Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K 

Telefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51 

Telefax: 33 32 29 91 

Internet: www.sct-georgs-gilderne.dk 

E-mail: kontoret@sct-georgs-gilderne.dk 

Kontortid: man.-tors. 10-14 

Generalsekretær: Kirsten Christensen 

Læs om … 

Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter 

Arrangementer 

på landsplan: 

25. oktober 2003: 

Receptioner i anledning af ISGF’s 50 

års jubilæum 

17.-18. januar 2004: 

Distriktsforum på Vingstedcentret og 

Gildecenter Rodbjerggaard 

18.-19. september 2004: 

Gildemesterstævne på Vingstedcentret 

og Gildecenter Rodbjerggaard 

16.-18. september 2005: 

Landsgildeting i Odense 

Internationale 

arrangementer: 

17.-24. januar 2004: 

Det 36. Europæiske Gilde Forum i 

Grossarl, Østrig 

9.-13. juni 2004: 

Den 5. Europæiske konference 

Canterbury, Sydøstengland. 

Information og tilmeldingsblanket 

kan rekvireres på landsgildekontoret. 

Sidste frist for tilmelding til konferencen 

er 30. november 2003 

Hvis du vil vide mere om de forskellige 

arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. 

Referat ................................ 4 

Sådan blev gildet til ............. 12 

Dejlig DIS weekend ............ 17 

Det er stadig sjovt ................ 20 

Genbrug til spejderne .......... 22 

Fellowship event .................. 24 

Debat .................................. 25 

Opslagstavlen ...................... 28 

Forsiden: Molboer i Mols Bjerge. 

Fotos fra Landsgildetinget er taget af 

Erling Simonsen, Hjerm 

Oplag: 7.000 eksemplarer. Produktion: O’mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280 

2

Rask og rørig 70-årig 

gildebevægelse 

Af landsgildemester Steen C. Andersen 

Et traumatisk minde vil altid være forbundet 

med de begivenheder, der ændrede historiens 

gang den 11. september 2001. Vi er vidne til 

at store forskelle i religioner, i kulturer, i politiske 

styreformer, i menneskers livsvilkår, skaber 

spændinger, afgrunde af meningsforskelle 

og konfrontationer, der får drømmen om fred 

til at virke fjern og somme tider måske illusorisk. 

Og alligevel – til trods for disse ofte tilsyneladende 

håbløse odds - nærer vi håbet om 

fred, og støtter med vores gildebevægelse et 

verdensomspændende ønske om at bygge bro 

mellem mennesker. Vi støtter håbet om fred, 

når vi bærer fredsfl ammen ud til mange dele 

af vores samfund i tiden op mod Jul og 

dermed understreger, at vi ikke vil lade denne 

spinkle, men dog så vedholdende fl amme dø 

ud, fordi den symboliserer vort eget vedholdende 

ønske om at efterleve Baden-Powell’s 

ord: ”Prøv på at efterlade verden en lille smule 

bedre, end du fandt den”. 

Den vilje og den bestræbelse er der brug for. 

Der er brug for mennesker, der investerer 

deres kræfter i at bidrage til denne stadige 

bestræbelse på at skabe bedre vilkår for verden 

ved at støtte de opvoksende generationer af 

børn og unge i at udvikle deres evner og muligheder. 

Den danske gildebevægelse fyldte 70 år den 

24. april i år, og over det ganske land har dette 

jubilæumsår haft bevågenhed. Også i landsgildeledelsen, 

som valgte at sammen-kæde 

den runde danske fødselsdag med en tilsvarende 

markant begivenhed, nemlig International 

Scouts and Guides Fellowship - ISGF’s 

- 50 års jubilæum. Når vi markerer den internationale 

gildebevægelses 50 års jubilæum, 

gør vi det her i Danmark i bevidstheden om 

at idéen tog sit 

udspring i bestræbelserne 

på at 

etablere et internationalt 

organ til at løse det meget omdiskuterede 

problem, old scouts. Det er det tema, der 

har været det gennemgående tema i etableringen 

af såvel den danske som den internationale 

gildebevægelse. At udvikle et forum, et 

rum for de voksne tidligere såvel som nuværende 

spejdere. Hvordan kan vi markere 

idéen på bedre vis end ved at iværksætte den 

selv samme proces igen, ved at afsøge mulighederne 

i det selv samme rum, skabe samlingsstedet 

for de tidligere spejdere, i et tæt 

samarbejde med spejderkorpsene af i dag. 

Sct. Georgs Gilderne er på vej mod de 75 

år, og det er en rask og rørig 70 årig, der er på 

banen og på vej mod det trekvarte århundrede. 

Vi skal mere end nå det næste jubilæum 

– vi skal videre ad den vej, vi betrådte for så 

lang tid siden, da gildebevægelsen var ung og 

vi gik ind til arbejdet med at skabe et samlingssted 

for tidligere spejdere, hvor de kunne 

vedligeholde forbindelsen med spejderbevægelsen 

og gamle kammerater. Over de seneste 

10 år er andelen af den danske befolkning, 

der tager del i frivilligt arbejde, steget fra 26% 

til 38 %. Det tyder ikke på at foreningsdøden 

er lige om hjørnet, og vi vil derfor tage ranslen 

på ryggen, holde fanen højt, og trave ind i 

årene, der ligger foran os, mens vi mærker 

spejderhjertet banke. 

Så til lykke, kære Sct. Georgs Gilderne i 

Danmark, gamle dreng, gamle pige, godt 

gået, still going strong. Må alt godt hænde på 

din vej. 

3

Landsgildetinget 2003 

i Fuglsøcentret 19.-21. september 

Landsgildetinget i Fuglsøcentret er veloverstået. 

Det var godt tilrettelagt 

og velfungerende. Styregruppen, bestående 

af gildebrødre fra Niels Ebbesens 

Distrikt, havde lavet et stort arbejde, 

og det klappede hele vejen igennem. 

Fredag ankom gildebrødre fra hele 

landet og mødtes til en kammeratskabsaften, 

der var hyggelig og underholdende. 

Vi blev budt velkommen 

af Erik Willumsen, Distriktsgildemester 

fra Niels Ebbesens Distriktsgilde. 

Først fi k vi dejlig mad, hvortil der var en »hyggepianist«, 

der spillede alle de gode, gamle 

melodier. Der var fællessange, og så fortalte 

Jan Schmidt, der er sognepræst i to sogne på 

Mols og et på Helgenæs, om sit liv blandt 

»Molboer« og »Helboer«. Der var mange morsomme 

og lunefyldte oplevelser. 

Lørdag formiddag 

startede efter morgenmad med en fællestur 

i Mols Bjerge, hvor deltagerne blev kørt i 

bus ud til stedet, 

hvorfra vandreturen 

i bjergene startede 

for at slutte 

på Fuglsøcentret til 

frokost. 

På en tur i Mols 

Bjerge kan man 

næsten ikke undgå 

at møde »ægte« 

molboere. Det 

skete da også her, hvor der var fl ere der kunne 

fortælle de morsomme »molbohistorier«. På 

turen var også en guide med, der fortalte om 

de spændende historiske ting, der er knyttet 

til stedet, og der blev skænket en dram lavet 

på nogle af de mange urter, vi så undervejs. Et 

godt indslag på turen. 

4 

Landsgildetinget 

startede efter frokost med faneindmarch (37 

faner) og Rosenholm Tambourkorps spillede. 

Herefter bød Distriktsgildemester Erik Willumsen 

os velkommen, og fortalte, at det er 

første gang et landsgildeting er blevet tilrettelagt 

på distriktsplan. Erik Willumsen gav 

derefter ordet til borgmester i Ebeltoft Kommune 

Jørgen Brøgger, der var glad for at 

valget var faldet på Ebeltoft, og takkede det 

lokale Sct. Georgs Gilde, fordi de havde påtaget 

sig værtsskabet, og det arbejde, der ligger 

i det. 

Ligeledes takkede borgmesteren for opfordringen 

til at være med ved denne velkomst, 

for som gammel spejder havde han glædet sig 

til det, og det er igen en bekræftelse på rigtigheden 

af det gamle ordsprog »En gang spejder, 

altid spejder«. 

Endvidere sagde borgmesteren: »Vi lever i 

dag i en verden, der på en gang er spændende, 

omskiftelig og farlig. – Det er den unge generation 

af i dag, der har ansvaret for at sikre 

den fremtidige udvikling og fred i verdenssamfundet, 

og her har netop den del af den 

unge generation, der er spejdere, en opgave 

og et fortrin. 

Dels giver spejderlivet dem nogle moralske 

grundprincipper, som de er nedfældet i Spej-

derløftet og Spejderloven, dels giver samværet 

med andre unge og deltagelse i internationale 

lejre og andre sammenkomster dem en forståelse 

for andre mennesker og andre folkeslag, 

deres levevis og kulturer. 

I den forbindelse 

kan Sct. 

Georgs Gilderne 

være spejderne af 

i dag et godt 

forbillede, byggende 

på netop 

de samme principper 

og livsværdier, 

sådan som de 

for Jeres vedkommende 

er nedfældet 

i gildeløftet og 

gildeloven.« 

Så fortalte borgmesteren om arkæologiske 

fund, der viser, at der har levet mennesker i 

området helt tilbage i oldtiden for 10-12.000 

år siden. Miljøminister Hans Chr. Schmidt 

har udpeget netop Mols Bjerge som et af de 

første pilotprojekter for eventuel etablering af 

nationalparker i Danmark. 

Til slut ønskede borgmesteren os et godt 

landsmøde og nogle gode stunder sammen, 

hvor gamle minder formentlig ville blive genopfrisket, 

og det er jo ikke det værste udbytte 

man kan have med sig hjem. 

Herefter takkede LGM Steen C. Andersen 

borgmesteren, og takkede ligeledes distriktsgildemester 

Erik Willumsen og arbejdsgruppen, 

for den markante opgave, det er at 

tilrettelægge rammerne omkring et landsgildeting, 

der rummer op mod 500 deltagere. 

Der er gjort mange anstrengelser for at tilbyde 

gildebrødre fra det ganske land en uforglemmelig 

oplevelse på Mols. Også en velkomsthilsen 

til gæster fra nær og fjern, som har 

taget imod invitationen til at deltage i et 

landsgildeting, der for nogles vedkommende 

er en førstegangsoplevelse. 

Hædersprisen 

Landsgildemesteren fortsatte sin velkomst- 

tale med at præsentere modtageren af Årets 

Hæderspris, Jørgen Guldborg Rasmussen, 

formand for European Scout Foundation. 

Hædersprisen gives til Jørgen Guldborg Rasmussen 

for en utrættelig indsats som formand 

for European Scout Foundation, der 

oprettedes i 1974 og i de senere år stort 

set udelukkende 

har koncentreret 

sig om at støtte 

spejderarbejdet i 

Østeuropa. Fonden 

uddelte alene 

i 2002 over 

100.000 kroner. 

Med tildelingen 

af Sct. Georgs 

Gildernes 

Hæderspris 2003 

yder gildebevægelsen 

sin aktive 

støtte til den internationalespejderbevægelse, 

som med knap 40 mio. 

medlemmer er blevet kaldt verdens største 

fredsbevægelse. 

Jørgen Guldborg Rasmussen modtog en 

check på 10.000 kroner og plaketten, der 

følger med pengene – en egetræsplade udskåret 

med Sct. Georg og Dragen. Jørgen Guldborg 

Rasmussen takkede for prisen, som han 

var både glad og stolt over at have modtaget, 

og sagde, at det ville være en god start til 

mange formål, der kan hjælpe mange børn og 

unge i Østeuropa. 

Valg af dirigenter 

Som første punkt på dagsordenen var valg af 

dirigenter. Landsgildeledelsen foreslog Jørgen 

Pedersen, 9. Århus og Ebbe Christensen, 2. 

Hørsholm. Begge modtog valget og fastslog 

at landsgildetinget var lovligt indvarslet og 

beslutningsdygtigt. 

Mundtlig beretning 

Landsgildemesteren afl agde sin mundtlige 

5

eretning på en meget god og udførlig måde, 

og sagde bl. a.: 

»At afl ægge en beretning for de mange 

begivenheder, der har præget udviklingen 

i landsgildet og udviklingen 

i forholdet 

mellem landsgildet og 

omverdenen i tiden 

siden september 2001, 

er at blade i et righoldigt 

katalog af – 

så langt overvejende – 

konstruktive og fremadrettede 

momenter, 

tiltag og oplevelser – 

og at tage de elementer 

frem, der kan være 

medvirkende til at give 

os overblik over den 

kurs, vi har fulgt og 

som også angiver den 

kurs, vi vil lægge os ind 

på efter dette landsgildeting. 

Vi værdsætter hver eneste gang en gildehal, 

et jubilæum, et gildetræf, en spejderlandslejr, 

en naturlaugstur eller en af de utallige andre 

gildeaktiviteter giver os mulighed for at mødes 

i tiden mellem to landsgildeting, men der 

ligger en klar begrænsning på landsgildeledelsens 

muligheder for at være sammen med 

distriktsgildemestre til distriktsforum, for at 

møde distriktsgildemestre og gildemestre til 

gildemesterstævne, og for at møde gildebrødre 

til temamøder, og derfor er vort landsgildeting 

så væsentlig en anledning til at vi får 

samlet op på de mange begivenheder og indtryk, 

får stemt vore holdninger af med hinanden 

og får sat tingene ind i det perspektiv, der 

er retningsgivende for vores videre færd. 

Vi har glædet os over samværet med grupper 

af gildebrødre rundt om i landet, når 

vi har kaldt sammen til temamøder, og vi 

har kunnet mærke en gensidig oplevelse af 

at denne form for tættere kontakt giver alle 

parter et udbytte. Gildebrødrene giver udtryk 

for en positiv oplevelse af at have en landsgildeledelse, 

der opleves som værende inden 

6 

for rækkevidde, og for hver af os i landsgildeledelsen 

er det en bekræftelse på vigtigheden 

af at være tæt på den virkelighed, der præger 

dagligdagen i gildet, at være tæt på de problemer, 

der arbejdes med i gildet, og at dele 

de drømme og idéer, der skaber grobunden 

for en stadig videreudvikling af vort gildearbejde.« 

Desuden kom landsgildemesteren ind på 

vort jubilæumsår, både Sct. Georgs Gildernes 

70 års jubilæum, og også den internationale 

gildebevægelse, der markerer sit 50 års jubilæum, 

og fortsatte: 

»Når vi ser på medlemsudviklingen over 

den seneste årrække, har vi måttet konstatere 

en tilbagegang i vort medlemstal, og selv 

om vor danske gildebevægelse stadig har en 

væsentlig størrelse med lige godt 6.500 gildebrødre, 

er det indlysende, at vi har et ønske 

om at øge vort medlemstal igen og dermed 

fastholde vores karakter af en landsdækkende 

organisation, der med styrke kan løfte samfundsmæssige 

opgaver. 

Jeg fi nder det imidlertid også væsentligt, at 

vi ser på udviklingen på det lokale plan, for 

vi ser stadig en god tilgang af nye gildebrødre, 

som viser os, at der rundt om i vore gilder 

arbejdes med medlemshvervning på en måde, 

der mange steder også giver et synligt resultat. 

Her tror jeg meget på betydningen af at 

vi ser på de gilder, hvor der lokalt er en positiv 

udvikling i medlemstallet, og udbreder 

kendskabet til, hvilke initiativer gilder med 

en positiv medlemstilgang tager med positivt 

resultat til følge.« 

Landsgildemesteren kom også ind på Sct. 

Georgs Gildernes samarbejde med Dansk 

Flygtningehjælp, der klart påskønnede vores 

indsats sidste år. Generalsekretær Andreas 

Kamm, Dansk Flygtningehjælp, har udtalt, 

at i forhold til landsindsamlingen er gilderne 

den mest betydende enkeltorganisation, en 

organisation, der ikke bare meldte sig ind 

af sympati, men som rejste sig op og gjorde 

noget. 

Der er Landsindsamling søndag den 9. 

november 2003, så lad os gøre noget igen.

Ridderoptagelse af svenske gildebrødre 

»Det er altid spændende, når der opstår 

mulighed for at udveksle erfaringer og inspiration 

på tværs af organisatoriske grænser. 

Derfor var det også spændende, da der viste 

sig at være tre svenske gildebrødre, der havde 

fået interesse i det danske arbejdsstof med en 

svendetid, en væbnertid og en riddertid, og 

som efter at have overværet en dansk ridderhal 

afholdt af Århus Stadsgilde gav udtryk for 

et ønske om at lade sig optage som riddere. 

Dette er ikke uden fortilfælde, idet der også 

tidligere er sket optagelse af udenlandske gildebrødre 

som riddere, men landsgildeledelsen 

fandt grundlag for at gå nærmere ind i 

denne henvendelse, fordi vi dels vurderede, 

at denne interesse kunne føre til en yderligere 

udbygning af samarbejdet med den 

svenske gildebevæglese om udformningen af 

arbejdsstoffet, og dels fordi vi ønskede at tilrettelægge 

samarbejdet mellem den danske 

gildebevægelse og udenlandske gildebrødre 

således, at der var banet vej for at eventuelle 

tilsvarende henvendelser i fremtiden kunne 

varetages lokalt i distriktsgilderne på en måde, 

så forberedelse og optagelse kunne ske efter 

fastlagte retningslinier.« 

Herefter var emnet: 

Ridderritual og ridderoptagelse 

»Debatten om riddertiden er ikke en ny 

debat, og det er da også en kompleks debat 

om et centralt anliggende, nemlig det sidste 

og afrundede element i vore tre arbejdstider, 

svendetid, væbnertid og riddertid. En debat, 

der senest har været lagt ud til debat i gilderne 

i form af et debatmateriale, der efterfølgende 

er indsamlet og fremlagt til debat på 

gildemesterstævnet 2002, hvor landsgildeledelsen 

redegjorde for hovedkonklusionerne. 

Et kerneelement i dette arbejdsstof til 

fremme af den enkelte gildebrors personlige 

udvikling, er de tre løfter, der afl ægges. Her 

stilles f. eks. spørgsmålet, om der kun bør 

være ét løfte, der afl ægges ved optagelsen, og 

f. eks. kunne bekræftes ved indgangen til de 

efterfølgende tider. Det vil modsvare vores 

spejderløfte, som vi også afl agde i en og kun 

én form, og bekræftede på Sct. Georgs Dag og 

på Thinking Day. 

Et andet kerneelement har været debatten 

om ridderhallens tilgængelighed, og i modsætning 

til f. eks. væbnerhallen, som der blev 

åbnet for adgang til for såvel svende som 

for væbnere helt tilbage i 1947, hvor man 

forlod de lukkede væbnerhaller, har ridderhallen 

været videreført i uændret form helt frem 

til de senere år, hvor der forsøgsvis har været 

afholdt efterhånden en del ridderhaller med 

adgang for andre gildebrødre end riddere. Her 

kunne man sige, at tiden er inde til at fi nde 

en form, der gør det til en oplevelse, vi har 

i fællesskab med alle gildebrødre i det lokale 

område, når en ny ridder optages. 

Et tredje kerneelement er ritualet for ridderhallen, 

og i modsætning til den seneste 

revision af gildehallen har ridderhallen været 

videreført i den oprindelige form, der ikke 

sjældent er blevet karakteriseret som logepræget. 

Her er det et anliggende for landsgildeledelsen 

at forholde sig til og vælge den form, 

der sikrer at vores bevægelse også på dette 

område er i en bevægelse.« 

Den mundtlige beretning omfattede også 

emnet Østprojekt. Den danske gildebevægelses 

aktive engagement i projektet »Dansk 

deltagelse i opbygningen af spejderarbejdet i 

Øst- og Centraleuropa«, og samarbejdet med 

danske spejderkorps og danske virksomheder 

om støtte og udviklinng af spejderarbejdet i 

Rusland og Østeuropa. Landsgildemesteren 

gav også en udførlig redegørelse for den aktuelle 

meget alvorlige situation i Sct. Georgs 

Fonden, og særtryk af denne del af beretningen 

blev stillet til rådighed for de fremmødte. 

Vi oplever i det hele taget en god samarbejdskontakt 

mellem gilde- og spejderbevægelsen 

herhjemme, som præges af gensidig 

deltagelse i hinandens landsmøder, i Danske 

Spejderes Programråd, der har afl øst Danske 

Spejderes Fællesråd, i landslejre med vores gildetrop, 

og som det seneste i invitation til 

møde med formandskabet for Fællesrådet for 

Danske Drengespejdere. 

Derefter var der enkelte kommentarer til 

beretningen, der blev godkendt. 

7

Hilsen fra gæsterne 

RUG (Randers Ungdoms Gilde) var de første 

på talerstolen, og de fremkom med en 

helt speciel hilsen, nemlig med forkortelser, 

startende med deres eget navn 

RUG. 

Randers Ungdoms Gilde er 

et nystartet, korpsneutralt, 

forum for »unge« tidligere/og 

aktive spejdere i alderen ca. 

21-45 år. Aldersgruppen over 

45 er også repræsenteret hos 

Sct. Georgs Gilderne i 2. Randers. Et gilde 

kan sammenlignes med en trop. 

De har uniform – rød bluse og hvidt 

tørklæde – den røde farve fordi den fi ndes 

i liljen og den hvide fordi det symboliserer 

renhed. Det var et festligt indlæg. 

DDS, Klaus Bergulf: 

Overbragte hilsen på vegne af spejderne, 

De har arbejdet meget på det: »Hvad er det 

at være spejder?«, og har også deltaget i fl ere 

gildesammenhænge og ønskede alt godt for 

gildesamarbejdet fremover. 

Gambia, Alieu Momarr Njai: 

Overbragte hilsen fra Gambia, og sagde bl. 

a. at han var glad for at deltage i vort 

landsgildeting, og især for al den hjælp og 

støtte vi kan give dem. Uden vores hjælp ville 

det ikke kunne gå. 

8 

Regnskab 

Landsgildeskatmester Jørgen 

Jakobsen gennemgik regnskabet, der 

gav et pænt overskud. Ikke de store 

ord kom frem, og efter nogle meget 

få bemærkninger, så som »et fl ot 

regnskab«, blev det godkendt. 

Herefter fortsatte hilsnerne, den 

første var: 

Rigmor Lauridsen, formand for Internationalt 

Udvalg: 

ISGF har 50 års fødselsdag i år. Der har 

været gang i good turns 

over alt, målet er 2003 

goodturns – vi har nået 

433 i Danmark, men 

der mangler endnu 

gilder og distrikter, 

som ikke har fortalt 

om deres good turns, 

fortæl om de projekter 

I har i gang. 25. 

oktober slutter det. 

Norges LGM, Harald 

Petterson: 

Kære gildevenner eller 

gildespejdere. Det er 

3. gang jeg deltager 

i et LGT som LGM 

og dermed sidste. Jeg 

har været glad for at 

deltage, og har lært 

meget. 

Sveriges LGM, Arne 

Sandin: 

Vi er på vej til at 

få et bedre samarbejde 

med de 5 spejderkorps 

i Sverige, og jeg er 

glad for at være her og 

opleve LGT, træffe nye 

og gamle gildevenner. 

Finlands VLGM, Lena 

Kainulainen: 

Overbragte først sin 

hilsen på fi nsk!, men 

fortsatte så på svensk: 

»Vi er få – 750 medlemmer 

– men alle hilser og 

jeg er overrasket over, at 

I er så unge!« 

Lena var glad for at deltage i formiddagens 

tur og nød det skønne panorama, solen og 

det gode vejr, og var meget imponeret over 

hvordan det var gået hidindtil. Hun ønskede 

lykke til alle gildevenner i Danmark.

Festaften 

Vi mødtes i festsalen af 2 vægtere, 

der sang Vægtersangen »Nu er 

klokken slagen syv«, hvorefter 

vi blev budt velkommen af 

aftenens konferencier Børge Juul 

Jensen, »Den gamle Redacteur«, 

der på forbilledlig vis guidede 

os gennem aftenen, krydret med 

hans altid humoristiske udsagn. 

Middagen bestod af en buffet, 

og inden for 15 minutter havde alle deltagere 

fået mad. Det var fl ot. Der var stille musik 

af en enkelt 

mand, der spillede 

el-klaver. 

Vi kunne tale 

sammen ved 

bordene! 

Landsgildemesteren 

holdt 

festtalen. 

Der havde 

været en konkurrence 

om 3 

ikoner, og de 

blev trukket 

Bent Lomholdt underholdt 

med muntre viser 

blandt gildebrødrene. 

Efter middagen var 

der underholdning af 

endnu en præst, Bent 

Lomholdt, der sang 

muntre viser. Han var 

eminent. Derefter var 

gildebrødre fra Grenaa 

på gulvet og dansede 

Lancier for os. Det var 

fl ot. 

Senere spillede et 

4-mands orkester op til dans, og gulvet 

blev hurtigt optaget af glade gildebrødre, der 

dansede til god, gammeldags jazz den halve 

nat. En rigtig god aften. 

Glade gildebrødre modtager hver en ikon 

Gildebrødre samlet til lørdagens festaften 

9

Søndag 

begyndte med morgensamling klokken 9.45, 

hvor Ebeltoft Jagthorns Blæsere »blæste« os et 

stykke eller fl ere. Derefter holdt præsten en 

lille andagt. 

Landsgildetinget blev genoptaget, hvor først 

Nils Liljeberg, Frimærkebanken fi k ordet. 

Nils Liljeberg fortalte, at der ialt var 

indvejet 1296 kg frimærker fra 117 gilder, 

og fortalte om arbejdet med frimærkerne. 

Nils kunne overrække landsgildemesteren en 

check på 50.000 kr, der skulle fordeles ligeligt 

mellem ISGF og Hjælpefonden. 

Det næste, allermest spændende, var hvem 

der havde haft fl est frimærker med. 

Det blev: 

1. 2. Hillerød med 139,5 kg 

2. 2. Taastrup med 102,5 kg 

3. Ølstykke med 76,6 kg 

4. 3. Slagelse med 75,1 kg 

5. Præstø med 53,2 kg 

Hvis nogle gilder ønsker at høre mere, er 

Frimærkebanken villige til at komme og fortælle 

om arbejdet. Ring – eller send et brev – 

så kommer de. 

Indkomne forslag 

Den første vedtægtsændring var en rent sproglig 

ændring, som blev vedtaget. Den anden 

var om der skulle anføres forkortelser i stykket. 

Det blev vedtaget at der ikke anføres forkortelser. 

Det næste punkt var en præcisering af 

distriktsgildeledelsernes opgaver, hvor det blev 

tilføjet, at en distriktsgildeledelse er ansvarlig 

for gennemførelse af distriktsgildehaller (med 

og uden ridderoptagelse). 

Det næste omhandlede også distriktsgilder, 

hvor der var forslag til ændring af ordlyden: til 

distriktsgildeledelsen kan ikke vælges svende. 

Det blev ændret til: Til distriktsgildeledelsen 

kan vælges riddere og væbnere. (Forslag fremsat 

af 1. Silkeborg). 

Desuden var næste punkt om bindende 

virkning af at tegne distriktsgildet ved underskrift 

af 3 af dets medlemmer. Det blev til: at 

Distriktsgildeledelsen kan med bindende virk- 

10 

ning tegne distriktsgildet ved underskrift af 3 

af dets medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning 

af fast ejendom kræves dog forudgående 

bemyndigelse af et distriktsgildeting. 

Det næste udløste en mindre diskutssion, 

idet der var foreslået at: Forslag, der ønskes 

behandlet, kan fremsættes af et medlem af landsgildetinget 

og skal fremsendes skriftligt til landsgildekontoret 

inden 1. april. Indkomne forslag 

offentliggøres i Sct. Georg, juni nummeret. Det 

blev, efter forslag fra Odense Stadsgilde til: 

samme ordlyd plus: Gildeledelse og Distriktsgildeledelse 

umiddelbart efter den 1. april og 

inden 1. maj bekendtgøres med indkomne forslags 

fulde ordlyd. 

Om arbejdsformen, fremsat af Fiskebæk 

Sct. Georgs Gilde, Farum, blev første punkt 

forkastet. Et nyt afsnit i andet forslag, hed 

det: Landsgildeledelsen kan godkende forsøg, 

der indebærer afvigelser fra gældende regler og 

arbejdsformer i enkeltgilder og distriktsgilder. 

§ 7: Organisation og administration. Vedtaget. 

Så var der ændringsforslag til Gildecenterfonden: 

§ 2, afsnit 1: Fondens bestyrelse 

består af landsgildeledelsen, den til enhver tid 

udpegede bestyrer af Rodbjerggaard samt en 

gildebror udpeget af og blandt medlemmerne 

i Støtteforeningen Rodbjerggaards Venner. 

Landsgildemesteren er bestyrelsens formand. 

Fondens hjemsted er København. Det blev 

foreslået at ordlyden blev den samme, men 

med to gildebrødre. Det blev ikkeenstemmigt 

vedtaget. 

Inden forelæggelse af 

handlingsplaner for den 

kommende periode, og 

budgetlægning for de 

kommende 2 år, herunder 

fastsættelse af kontingent, 

og valg til ny 

landsgildeledelse, fremlagde 

Odense Stadsgilde 

deres mening om, hvorfor 

Odense skal vælges til LGT 2005. Dette 

blev gjort i form af optræden af »H. C. 

Andersen« og en lysbilledeserie af Odense

og omegn. Derfor blev det så vedtaget, at 

Odense skal være værtsby ved næste landsgildeting 

i 2005. 

Handlingsplanerne 

»Vi bygger broer« for den kommende periode, 

blev fremlagt af landsgildemesteren, og 

taget til efterretning. 

Budget for 2003-2005 

blev forelagt af landsgildeskatmester Jørgen 

Jakobsen, og gav ikke megen diskussion, bortset 

fra Karin Boldsen, der var lidt skuffet over 

at tilskuddet til Gambiaprojektet var halveret. 

Jørgen Jakobsen svarede, at det måske var 

muligt kun at sende en ud i stedet for to. 

Nogle af pengene går også til Østeuropa. 

Forslaget om en kontingentforhøjelse på 

3 kroner pr. kvartal til Rodbjerggaard, gav 

også lidt diskussion frem og tilbage. Det blev 

dog vedtaget, således at kontingentet til Sct. 

Georgs Gilderne er 63 kr. og til Rodbjerggaard 

3 kr. 

ISGF 

Niels Rosenbom overbragte en hilsen fra 

Helen Barker, der ikke selv kunne være til 

stede. 

Også her må vi have nye og yngre medlemmer, 

og anbefalede at læse – og abonnere 

– på World Gazette Mondiale for 35 kr. 4 

gange årligt. Central Branch har ca. 500 medlemmer 

i 23 lande, og det er et spændende 

arbejde. 

Omtalte også verdens konferencen i Lillehammer 

i 2005, og sluttede med »It’s Still 

Good Fun« = ISGF. 

Good Turn Mærket 

Jørgen Olsen mente, at de hver dag laver good 

turns i form af udsendelse af mærker, som er 

foregået siden 1968. Omsætningen er på 3,6 

mill. 

Valg af landsgildeledelse 

Landsgildemester: Steen C. Andersen, gen- 

valg 

Landsgildekansler: Bente Christensen, genvalg 

Landsgildeskatmester: Nils Henning Nordstrøm, 

Trekantsområdet, nyvalg 

Landsgildeledelsesmedlem, International 

Sekretær: Rigmor Lauridsen, genvalg 

Landsgildeledelsesmedlem, Uddannelsessekretær: 

Bjarne Knudsen, Hobro, nyvalg 

Landsgildeledelsesmedlem, PR-Sekretær: 

Henning Rose, genvalg. 

Under eventuelt overrakte Karin Boldsen 

landsgildeledelsen en dug til brug ved gildehaller 

og landsgildemøder. Den blev modtaget 

med stor tak. 

Bent-Ole Berntsen, Danske Baptistspejderes 

Landsgilde, ønskede tillykke med dette store 

arrangement, og var glad for at måtte deltage. 

Han fortalte, at de havde fået lavet et nyt 

logo: »Vi bygger bro til spejderne«, og sagde 

at de ville gå ind i arbejdet i Polen. 

Bo Sander Pedersen, KFUM, takkede ligeledes 

for invitationen, og var glad for at deltage 

blandt spejdervenner. De fl este har jo været 

spejdere, og det er ikke noget man går til, det 

er noget man er. KFUM takker både lokalt og 

på landsplan for samarbejdet. 

Bodil Kjeldgaard, DUS i Gøngernes Distrikt 

takkede Margrethe Gybel for det store arbejde 

i Gildernes Højskole, tak for samarbejdet i 

DUS og i det hele taget: Tak, Margrethe. 

PR-sekretær Henning Rose takkede redaktør 

Suzanne Poulsen for arbejdet med Sct. Georg. 

Redaktøren stopper pr. 1. januar 2004. 

Landsgildemesteren takkede Kirsten Christensen, 

generalsekretær på landsgildekontoret. 

Uden hende var vi alle ilde stedt. 

Jørgen Jakobsen takkede alle for med- og modspil, 

og takkede ligeledes styregruppen for 

dette fl otte arrangement. 

11

Margrethe Gybel takkede alle gildebrødre, det 

har været dejligt at arbejde med DUS og få 

Gildernes Højskole op at stå. 

Steen C. Andersen takkede de to dirigenter 

for den gode måde, de havde ledet landsgildetinget 

på. Ligeledes tak til Niels Ebbesens 

12 

Distrikt, der har tilrettelagt dette arrangement. 

Formand for styregruppen Erik Willumsen takkede 

samtlige, der har lavet et kæmpe arbejde, 

og overdrog Odense-gilderne en drejebog, så 

de har noget at gå frem efter i år 2005. 

Sådan blev Sct. Georgs Gildet til 

Det er hvad man må kalde »gildets 

forhistorie« dette handler om – en tid 

så fjern at meget få idag kender forløbet. 

En af de få er Erling Fossum, 

spejder fra 1920, gildebror siden 

oprettelsen i 1933; han beretter her 

hvordan han oplevede det. 

1. Opbrud fra junglen 

Den lille Mowgli, Kiplings plejebarn hos 

ulvene i junglen, vokser sig stor og får sine 

egne meninger om omverdenen. En dag forstår 

han tiden er inde til at forlade junglen 

og søge mod menneskenes verden. Kipling 

giver her en betagende skildring af de modstridende 

følelser det vækker hos drengen: 

forventningen til det nye liv blandet med 

afskedens vemod. 

Mange har umiddelbart tolket opbrud fra 

junglen som ulveungens optagelse i spejdertroppen. 

Det kan Kipling af gode grunde ikke 

mene (i 1894!); vi véd også at som spejder 

fortsætter man i et rigere, mere aktivt og 

bevidst jungleliv. 

Nej, symbolikken i Mowglis opbrud fra 

junglen peger mod en langt mere skelsættende 

udviklingsfase, ynglingens modning til 

mand. Gradvis lærer den store spejder at 

skelne mellem leg og virkelighed og forstår 

efterhånden at træffe det valg, der passer til 

situationen. 

Det er Mowglis omstilling til livet udenfor 

junglen, det følgende handler om. I den 

voksne alder må han kunne håndtere det 

arvegods han medbringer fra barndommens 

verden og fi nde balancen mellem at beherske 

og at beherskes af minderne om »dengang«. 

I de fl este tilfælde har Mowgli inden opbrudet 

nået at blive mæt af junglens herligheder. 

Han siger frejdigt farvel og tak og drager 

ud for at erobre verden for egen regning og 

risiko. Spejderårene vurderes nu på en ny 

baggrund; det er et udviklingstrin man har 

lagt bag sig og kan se tilbage på med glæde og 

taknemmelighed. 

2. Once a scout, always a scout 

Vi behøver vist ikke advare mod at opfatte 

dette slogan altfor bogstaveligt. De fl este 

forstår det sikkert som det var ment: livet 

igennem bevarer man minderne om kammeratskabet 

i spejderårene. Derfor var tanken om 

en kontaktforening ikke ny, da Sct. Georgsgildet 

stiftedes i 1933, den havde ligesom 

ligget i luften i en halv snes år, og med to 

egentlig vidt forskellige motivationer. 

For det første ville mange gerne bevare kontakten 

til kammeraterne og det spejdermiljø, 

der betød så meget for dem. Flere steder 

havde det ført til oprettelse af »Tropssamfund« 

(enkelte af dem eksisterer endnu!), og 

det lå nær at forestille sig (uden at nogen 

havde fusket med konkrete forslag) en lands-

dækkende organisation som kunne samordne 

de lokale intiativer og på landsbasis stå som 

støtteforening bag ungdomsarbejdet. 

Måske var det særlig os unge DDS-ledere i 

hovedstadsområdet, der følte dette behov, og 

nok især de ikke helt få der var tilfl yttet fra 

provinsen i uddannelsesøjemed; i den lille by 

havde man troppens forældreråd som støtte, i 

København syntes de mange tropsråd ikke at 

have nogen form for samarbejde. Og det var 

ikke alle steder som i den division, hvor jeg 

var havnet; DC var Erik Dahl der opretholdt 

god kontakt til de unge tropsledere og stod 

dem bi med råd og dåd. Det var ikke tilfældigt 

at Dahl og Sjøquist var forrest blandt de, 

der stod bag gildets oprettelse i 1933. 

Den anden bevæggrund var at de ældre teenåringer, 

lad os kalde dem de sent modne Mowgli’er, 

nogle steder var ved at blive lidt af et 

problem, man anede ikke, hvad man skulle 

stille op med de 17-18-19 årige, der stadig 

syntes de hørte med i troppen, men alligevel 

ikke som før. 

3. Drømmen om det tabte paradis 

Det falder mig ind nu, at man idag vist ikke 

véd at minispejdere af hankøn engang hed 

ulveunger. Men det er trods alt kun 30-35 

år siden, så mon dog ikke de fl este i gildet 

husker Kiplings Junglebog? Jeg vover altså at 

fortsætte i samme spor. 

En og anden halvvoksen Mowgli når ikke 

at lege færdig og har svært ved at løsrive sig fra 

spejdernes fantasiverden. 

Nu må vi naturligvis ikke tro at sådan noget 

kun forekommer blandt spejdere; for ungdomspsykologer 

var det velkendt bl. a. fra den 

tyske Wandervogel-bevægelse, der var blusset 

op i 1890’erne, og de havde forlængst fundet 

forklaringen: et ubevidst ønske om at forblive i 

ingenmandslandet mellem barn og voksen. 

Det lader sig da gøre en tid, men så må 

man videre og går måske resten af livet med 

en uforløst drøm om at vende tilbage og lege 

færdig. Eller man fi nder en anden form for 

leg. 

Nej, ikke her et ondt ord om leg! Det er 

værdifuldt at kunne; vi har alle behov for at 

»lege« som afspænding og rekreation. Vi må 

blot skelne mellem hvad der er bevidst leg og 

hvad der er virkelighedsfl ugt. 

At indtryk og oplevelser fra barndommen 

kan have indfl ydelse på senere holdninger og 

beslutninger, kan vi vist alle bekræfte, og de 

fl este af os kender unge, der som Kiplings 

Mowgli har svært ved omstillingen til voksenlivet. 

Men der er vel ingen som derfor tror, 

at spejderlivet generelt skaber umodne mennesker? 

Muligheden har faktisk givet anledning til 

debat på internationalt lederplan, udløst af en 

svensk pigespejderleders kritiske udsagn om 

hvad hun kaldte kortbuksementalitet i gilderne. 

(Refereret i Sct. Georg marts 1984). 

Såvidt jeg forstod indså man at det var gildets 

sag, ikke spejdernes. 

4. Ud af junglen – men hvad så? 

Ja, kunne du ikke beslutte dig for at sige farvel 

og tak, og havde du ikke evner og lyst til et 

lederjob, blev du rover. 

I 1920’erne var vi begyndt efter britisk 

model at kalde disse løsgængere rovers. Ordet 

rover betyder jo nærmest »omstrejfer«, altså 

en lignende sproglig eufemisme som det tyske 

Wandervogel, men uden den klang af naturromantik, 

som også spores i de germansksprogede 

landes valg af ordet Pfadfi nder som 

oversættelse af scout. 

Baden-Powell synes ikke at have kendt Vandrerbevægelsen 

skønt den allerede fra århundredskiftet 

var ved at brede sig i Mellem- og 

Nordeuropa. (KFUM-Spejdernes forsøg på at 

dreje ordets betydning i en helt anden retning 

ved at lade RS fra rover scout stå for Ridderspejder 

var langt senere, vist henimod 1930). 

I den enkelte trop var for få rovers til et 

målrettet gruppearbejde. Dertil kom at det 

hele var nyt for lederen, som jo havde meget 

andet at varetage; i byer med fl ere troppe 

(især altså København) kunne tænkes måske 

en »roverklan«, hvor de nyvoksne uafhængigt 

af troppen fortsatte spejderiet på egen hånd, 

gerne samordnet med den gamle spejderfor- 

13

ening, der før eller senere måtte komme. 

Hvad Baden-Powell havde tænkt sig med 

roverne skrev han jo en bog om, med den 

lovende titel Rovering to Succes (1922), som 

ikke synes at have animeret de håbefulde unge 

særligt. Ove Holms anmeldelse i Spejdersport 

karakteriserede den som handlende mere om 

hvad den unge skal holde sig fra (spil, spiritus, 

piger) end den giver positive anvisninger. 

Det rejste dog ikke straks overvejelser om 

man loyalt skulle følge Baden-Powell eller 

hellere selv fi nde på noget bedre. Korpset var 

nemlig netop da hjemsøgt af splid blandt 

lederne. Efter at DDS i sine første ti år havde 

været i stadig fremgang under en ret autoritær 

ledelse, opstod der i begyndelsen af 1920’erne 

alvorlige brydninger, der ligefrem truede med 

at spalte korpset i to. 

Det var på en måde udslag af det opgør 

der måtte komme mellem demokrati og diktatur, 

men uden at skille holdningerne på den 

led. Det blev mere de besindige mod de stridbare. 

Såvidt man i dag kan skønne var der 

en gruppe offi cersuddannede ledere, der ikke 

kunne godtage at spejderchefen hentedes fra 

en lavere militær rang end divisionscheferne. 

(Udførligt beskrevet i Spejdermuseets publikation 

»Lembcke-krisen i Det Danske Spejderkorps 

1922/23«). 

Det havde bragt korpset i en dum knibe, 

fordi Baden-Powell ved Jamboreen i England 

1920 havde overdraget Danmark at arrangere 

næste Jamboree i 1924. Heldigvis lykkedes 

det i tide dygtige unge ledere fra kredsen 

omkring Hartvig-Møller at få det (for os at 

se) naive principspørgsmål bragt ud af verden. 

Den militæruddannede spejderchef blev simpelthen 

udskiftet med en »civil« ledelse. 

Bestyrelsen fraveg for første gang den idé 

man i 1910 havde fundet helt naturlig, at 

lederne på de højere poster skulle være offi - 

cersuddannede. Og korpsledelsen tog fat på 

dagens opgaver. 

Nu kunne kræfterne koncentreres om Jambore’en 

som forøvrigt blev en stor succes, og 

så kom turen til roverne. Der var bred forståelse 

for at den enkelte trop vanskeligt magtede 

14 

at opretholde en sådan ny gren af spejderarbejdet. 

Tænkte man sig en »overbygning« 

på spejderårene, måtte det ske på en anden 

måde. 

5. »Rovers-udvalget« må give op 

Til at vurdere om man loyalt skulle følge 

Baden-Powell’s opskrift eller hellere fi nde på 

noget andet og bedre, nedsatte bestyrelsen 

et rovers-udvalg (nej, s’et er ikke en trykfejl) 

med Hartvig-Møller for bordenden og ellers 

erfarne yngre medarbejdere fra startårene (Ove 

Holm, Jens Hvass, m. fl .) der grundigt gennemdrøftede 

spørgsmålet og afgav betænkning 

i januar 1926. 

De skitserede nogle retningslinier der dels 

peger bagud mod Spejderårene, dels frem 

mod livet som ansvarlige samfundsborgere. 

Det var grundtanken i forslaget, at roverne 

som voksne mennesker, der selv har ansvaret 

for deres meriter, udskilles fra korpset i en 

selvstændig forening, der på demokratisk vis 

vælger ledelse og arbejdsform. Som navn foreslås 

Sankt Georgs Gildet; andre forslag var 

ikke på tale (heller ikke da man syv år efter 

begyndte forfra). 

I de følgende numre af Spejdersport forekom 

nogle få indlæg uden at nogen egentlig 

debat kom igang. Man måtte konkludere, at 

der ikke i aldersgruppen man appellerede til, 

var interesse for en sådan foreningsdannelse; 

planen skrinlagdes og rovere fi k lov at skøtte 

sig selv som før. 

Det betød ikke at tanken om en støtteforening 

af »gamle spejdere og spejdervenner« 

dermed var opgivet. Det var blandt DDSledere 

i hovedstadsområdet at interessen var 

størst, og det blev da også et samråd af tre 

københavnske veteraner, der i 1933 tog det 

afgørende initiativ. 

En forårsaften 1933 i København samledes 

2-300 interesserede »gamle« spejdere (de fl este 

af os i 20’erne!) for at lytte til et nyt forslag 

af Erik Sjøqvist om en forening der uafhængigt 

af hvilken trop man var eller havde været 

tilknyttet videreførte spejderkammeratskabet 

på en bredere basis.

Nu var gildet opbygget af interessegrupper 

(laug), arbejdende hver for sig, men med 

månedligt fællesmøde om samfundsrelevante 

emner i en centralt beliggende Gildeborg. 

Socialt hjælpearbejde (og støtte til spejderne) 

efter formåen og behov. Idéen vandt i sin 

enkelthed almindelig tilslutning, gildets oprettelse 

var sikret. 

Det var så det. Men helt så ligetil som man 

efter det vellykkede stiftelsesmøde måtte forvente, 

blev gildets foreningsliv jo ikke. Uden 

at vi yngre lagde særlig mærke til det (vi blev 

ikke spurgt), har der blandt de lidt ældre 

været nogle, der ivrede for at gildet ikke skulle 

»være en almindelig forening«, hvad det så 

betyder. Og da der ret hurtigt også opstod 

gilder i provinsbyerne, kom der gang i kreativiteten, 

nu måtte der lægges fælles retningslinier 

for en landsorganisation. 

Det skabte det omdisputerede logepræg med 

ritualer for alting. Det fi k adskillige til at 

melde fra, kritiske mod den enfoldige symbolik, 

der lå som en spændetrøje om samværet. 

Men mange andre mødte jo symbolverdenen 

med romantisk betagelse, mens de fl este af 

os overbærende tænkte: Jaja, de får vel leget 

færdig engang. 

Men se selv i Jubilæumsbogen fra 1973! 

Koncert for rent vand 

Arrenæs Gildet i Frederiksværk har haft succes med ønskebrønde 

Med det formål at støtte et projekt som skal 

skaffe rent vand til Afrikas fattigste befolkning, 

arrangerede Sct. Georgs Gildet, Arrenæs 

i Frederiksværk i august en koncert i 

Gjethuset med medvirken af violinisten Anne 

Søe Iwan og sangerne Tonny Landy og Tove 

Hyldgaard. 

Formålet med aftenens koncert var at indsamle 

penge til brøndgravning i nogle af Afrikas 

fattigste egne. Alle implicerede kunstnere 

og øvrige medvirkende donerede deres honorar 

til projektet. 

For at skabe opmærksomhed om formålet 

var der opstillet en ønskebrønd i Gjethusets 

foyer. 

Det har været den helt store succes med 3 

brønde til Afrika. 

15

Good-Turn Mærket, Silkeborg 

Resultatopgørelse for 2002/2003 

Balance pr. 31.05.2003 

16

En dejlig DIS-weekend 

Af Kæthe Jørgensen, DIS, Odense 

Lige hjemkommet fra DIS-møde på Spejdergården 

i Ebeltoft vil jeg berette om et al de les 

fortræffeligt møde i IU regi. 

Mødet skulle egentlig have været afholdt på 

Rodbjerggård, som var bestilt, men p.g.a en 

misforståelse måtte Rigmor i sidste øjeblik 

fi nde et andet mødested til 26 per so ner. Det 

blev så Spejdergården i Ebeltoft, som spejderne 

beredvilligt havde stillet gratis til vor 

rådighed. 

Vi startede med frokost. Herefter fortalte 

Rigmor om, hvad der var sket i perioden 

2001-2003, hvor der jo snart skal være landsgildeting. 

Næste punkt på dagsordenen var 

good-turns. Der var stadig nogle, der ikke 

havde indberettet good-turns, så vi måtte 

fatte pennen og skrive sedler om de goodturns, 

vi udfører i årets løb. Vi er nu oppe på 

ca. 350 good-turns her i landet, så forhåbentlig 

nås det saml ede mål på 2003 good-turns 

inden fellowship day. ISGF’s jubilæumsdag 

blev grun digt debatteret. Der er stor forskel 

på, hvordan man har valgt at fejre dagen 

rundt om i landet. Nogle steder holdes reception 

på rådhuset med indbudte honoratiores, 

andre steder holdes aftenfest, en del afholder 

både reception og aftenfest og enkelte har 

valgt slet ikke at gøre noget. Det viser sig 

også, at der er stor forskel på, hvor villige man 

i gildeledelserne har været til at afsætte penge 

til arrangementet! Nu kom turen til IU’s 

fremtidige arbejde og sam arbejde. Rigmor 

fortalte, at arbejdsformen fremover vil være 

projektorienteret, og vi kunne skrive os på, 

hvilke projekter, vi havde mest lyst til at deltage 

i. – Det er godt at afprøve noget nyt og 

se, om det er bæredygtigt. 

Så var det blevet tid til aftensmad. Vi blev 

inddelt i grupper, som fi k hver deres opga ve 

at bestride, såsom borddækning, grillmester, 

underholdning etc. Vejret var med os, og vi 

fandt et sted i de dejlige omgivelser, hvor der 

var læ, og hvor solen stadig skinnede. Grillen 

blev tændt, og vi nød en dejlig middag, og til 

sidst hyggede vi os omkring bålet. Underholdningen 

bestod af opera og ballet, som var 

bygget op om molbohistorier – rigtig godt 

fundet på og fornøjeligt fremført, selvom 3 

balletdansere måtte bide i græsset! Desuden 

blev der fortalt en masse sjove og til tider lidt 

frække historier! 

Søndagen gik med bl.a. orientering om 

ISGF’s opbygning, som er en kæmpeorganisation, 

der i allerhøjeste grad trænger til at 

slankes. Man kunne fristes til at tro, at 

mange vist er medlemmer af ”boards” o.lign. 

af navn og ikke af gavn. 

Vi afsluttede formiddagen med erfaringsudveksling 

i grupper og frokost inden hjemrejse. 

Det skal lige tilføjes, at en gildebror fra 

Ebeltoft havde lavet al maden, ja sågar alt 

brødet havde han selv bagt. Serveringspersonalet 

bestod af Georg og Poul Egon, som på 

den måde udførte endnu en good-turn. 

Et sådant møde er en rigtig god måde, 

hvorpå man kan lære andre gildebrødre med 

interesse for det internationale arbejde at 

kende, og der blev da også udvekslet mange 

gode idéer. En helt igennem god week-end, 

som viste, at meget kan lykkes, når vi hjælpes 

ad. Stor tak til Internationalt Udvalg for et 

veltil rettelagt og gennemtænkt arrangement. 

Herefter kunne den sorte tavle med de mange 

punkter viskes ren. 

Foto: Anne Marie / Poul Egon 

17

Atlanterhavsvejen viser sig fra sin blide side 5 dage om året og det var til ære for gæsterne fra Vejle 

2. Vejle på besøg i 2. Molde 

Norge 8.-11. august 2003 

Af Annelise Debois 

Gildemester i 2. Vejle 

12 gildebrødre fra 2. Sct. Georgs Gilde i Vejle 

har i august måned været på et venskabsbesøg 

i Vejles venskabsby Molde i Norge. Det er 

anden gang vi har været inviteret til Molde og 

hver gang kommer vi hjem med store oplevelser 

i bagagen efter besøget hos de norske gildevenner. 

Turen derop tager et par dage fra Oslo for 

der er jo et fantastisk landskab vi undervejs 

skal tage nærmere i øjesyn. Ruten gik over 

Valdres, Geiranger og den sidste præstation 

Trollstigen er præmien for at nå Molde som 

ligger smukt på en sydvendt skråning ved 

Romsdalsfjorden, med en fantastisk udsigt 

over fjorden og bjergene. I over hundrede år 

18 

er Molde blevet betegnet som ”Rosernes by” 

for sine frodige rosenhaver. I Molde samledes 

vi med gildebrødre der havde fulgt en anden 

rute og gensynet ved modtagelsen i vort 

norske venskabsgilde hjerteligt. 

Det norske venskabsgilde havde arrangeret 

et spændende program for hele besøget med 

udfl ugter både inderfjords til den dybe Eikesdal 

hvor Mardalsfossen, der har Nord Europas 

højeste frie fald 297 meter, et betagende 

syn, men også en tur på ”Atlanterhavsvejen” 

blev det til. 

Atlanterhavsvejen svinger sig helt ude langs 

kysten, bygget på klippeskær og opfyldninger 

fra holme til holme og over broer. Vejarbej-

derne oplevede 12 orkaner under bygningen 

af vejen, der blev åbnet i 1989 og det er derfor 

en turistattraktion at køre på denne vej, for at 

se når havet slår ind mod klippeskærene og 

danner spektakulære skumsprøjtformationer. 

Imidlertid måtte vores værter fra Molde 

beklage, at vi desværre fi k set denne kystvej i 

solskin og havblik, men det var også fantastisk. 

Til ære for os her fra Vejle var der et par 

hvaler der med viftende haler ”dansede” i 

havet nær kysten hvor vi stod. 

Molde blev hårdt ramt under krigen og det 

var netop i Molde at Kong Håkon og Kronprins 

Olav søgte tilfl ugt for tyske bombefl y i 

1940. Det lykkedes kongen og kronprinsen at 

fl ygte til England og senere til Canada, ligesom 

hele den norske guldreserve blev sejlet til 

England i sikkerhed. Men Molde undgik ikke 

sin skæbne og byen blev kraftigt bombet. 

At Norge var hårdt ramt under krigen og 

kæmpede for sin selvstændighed kom tydeligt 

frem ved besøget i byen Bud på kysten ud for 

Molde. Her er det tyske fæstningsanlæg et 

spændende historisk minde om nordmændenes 

kamp for friheden. Den norske guide indførte 

os i de historiske begivenheder i byen og 

hvordan hun havde taget kontakt med personer 

i Tyskland, der kunne huske de mange 

detaljer som de havde oplevet dem. Det blev 

også på humoristisk vis berørt hvilken indfl ydelse 

danskerne gennem historien havde haft 

på Norges løsrivelse fra Danmark, - men den 

”forbrødring” havde man for længst tilgivet! 

Besøget her sluttede overraskende, dybt nede 

i fæstningsanlægget under klipperne, i en 

betonvandtank der nu er mindesmærke for de 

mange tilfangetagne russiske og polske krigsfanger. 

Her sang guiden ”Amazing Grace” og 

bad de norske og danske gildebrødre om at 

synge med. Det var meget gribende. 

I omegnen af Molde besøgte vi Nesset Præstegård 

som er Bjørnstjerne Bjørnsons barndomshjem. 

Her fi k vi indsigt i den berømte 

forfatters betydning for denne landsdel 

”Romsdalen”. I hans forfatterskab beskrives 

den natur, de mennesker og deres levevis 

denne egn er præget af og vi kan være glade 

for, at det er så skøn en by Vejle har som venskabsby 

i Norge. 

Kontakten til de nordiske gildebevægelser 

styrkes jo ved at fortsætte et tæt nordisk samarbejde, 

opfordre til deltagelse i nordiske stævner 

og træf samt ved at opfordre til oprettelse 

af twinning mellem gilder i de nordiske lande. 

Derfor er det af stor betydning at knytte 

denne kontakt og vedligeholde den! 

Gildet i Molde har ved fl ere lejligheder 

været i Danmark og også tidligere besøgt 

Vejle. Så det er meget nærliggende at en genvisit 

kan komme på tale i fremtiden. 

19

Det er stadig sjovt 

Af Gunnar Hauerberg, 2. Roskilde 

– at være med i gilderne. Det viste den netop 

afholdte hverdagshøjskole på Rodbjerggaard 

midt i september. 

Tirsdag formiddag mødtes 10 gildebrødre 

med kursusudvalget, og efter indkvartering 

og indtagelse af den medbragte frokost, tog vi 

fat på arbejdet. 

I mange chefkontorer har der hængt et 

opslag med teksten TÆNK. I dag har mange 

mennesker i stedet en »musemåtte« til deres 

computer, og da den hele tiden er for øje, 

kan den bruges til et tilsvarende slogan. Men 

hvad skal der stå på musemåtten, når det skal 

karakterisere Sct. Georgs Gilderne, sådan at 

vi altid har dét for øje, som vi skal fortælle 

andre mennesker om? Dette var den første 

opgave til de to grupper, som vi var blevet 

delt i. Spørgsmålet gav naturligvis anledning 

til megen snak om, hvad der er vigtigst: Den 

personlige udvikling, støtten til spejderbevægelsen 

eller de samfundsrelaterede opgaver. 

I vores gruppe var der tilslutning til, at den 

personlige udvikling måtte være basis for det 

videre engagement. For gennem den personlige 

udvikling føler vi et stadig større ansvar 

for vores rødder og for det samfund, som vi 

alle er en del af. 

Efter diskussionerne var der tid til en smule 

afslapning, mens madholdet sørgede for det 

20 

kulinariske. Og efter spisetid blev dagens 

emne fulgt op af et foredrag om Søren Kierkegaard. 

Dette - efter mine fordomme lidt 

tunge emne - blev fremlagt på en fantastisk 

god måde af den 32-årig fi losof og højskolelærer 

Mads Fuglede. Og lige med ét kunne 

vi se sammenhængen mellem eftermiddagens 

diskussioner og aftenens emne. En god oplevelse. 

Onsdag morgen kørte vi til Ravning-broen, 

hvor en meget engageret landmand fra egnen, 

Erik Bjørn, fortalte om de mærkelige træstammer, 

som man havde pløjet op efter nogle 

vandstandssænkninger i Vejle Å. Ingen af 

museerne kunne give en forklaring, før man 

tog initiativ til at sende nogle tværsnit af bjælkerne 

til Nationalmuseet. Her blev pælene 

dateret til Harald Blåtands dage, og så kom 

der gang i udgravningerne. 

Da regnen havde lagt sig, kørte vi til Tørskind 

Grusgrav, hvor Erik Bjørn kunne fortælle 

om Robert Jakobsen og hans franske 

kollegas forskellige skulpturer. Vi oplevede 

grusgraven på en helt ny måde. Og så fi k 

vi her en god defi nition på kunst, som helt 

lagde sig op ad Kierkegaards opfattelse: Kærlighed 

og had er ikke modsætninger, men 

blot to alen af samme stykke. Modsætningen 

til kærlighed/had er ligegyldighed! Og her har 

vi netop defi nitionen på kunst: Vi kan afsky 

den, eller vi kan elske den - og så er det kunst, 

fordi den gør noget ved os. Men siger den os 

intet - er den ligegyldig - er det ikke kunst. 

Hjemme på Rodbjerggaard spiste vi frokost, 

hvorefter nogle kørte til den gamle købmandsgård 

i Bindeballe, mens andre benyttede 

eftermiddagen til en travetur i det smukke 

landskab. 

Efter festmiddagen torsdag aften gik vi alle 

i Stalden, hvor der blev sunget og snakket 

indtil midnat. Vi var så heldige, at et par 

gildebrødre fra Ølstykke havde valgt netop 

denne aften til at overnatte i en af Rodbjerggaards 

sheltere. De var naturligvis med i det 

festlige selskab. 

Torsdag var der almindelig oprydning, 

hvorefter vi alle kørte til kunstmuseet i Horsens. 

Her har de en af landets største sam-

linger af Michael Kviums malerier. Denne 

kunstner var med ved Gildernes Højskole i 

Rødding i foråret, så det var naturligt at lade 

dette besøg være afslutning på en dejlig hverdagshøjskole. 

En stor tak til kursusudvalget, som har stukket 

en linie ud, der ser ud til at føre os videre 

frem. 

Jeg har gennem nogle år haft det privile- 

Klip fra det lokale gildeblad »Gløden«, Smørum-Ledøje, maj 2003 

Man taler da dansk 

Hvordan taler man med folk, der kommer fra 

Irland, Rwanda, Bu rundi, Afghanistan, Bosnien, 

Sri Lanka, Vietnam og Iran? 

Det er ikke noget problem. Man taler 

dansk med dem. Integrationsmedarbejder Ida 

Kornerup og projektleder Pia Linde bjerg fra 

den kommunale administration, deltog i 

vo res gruppemøde og kunne bringe os de fortrøstende 

oplysninger. Det er nemlig generelt, 

at de fl ygtninge, der kommer her til 

kom munen, forinden har tilbragt et år i asylcenter, 

hvor de har fået danskundervisning. 

Stor velvilje 

Den gode hjælp gruppen den aften fi k, var 

kun et af de lovende resultater, som vores 

henvendelse til kommunen havde medført. 

Fra første kontakt med kommunen om vores 

øn ske om at gøre noget for fl ygtningene, har 

vi kun mødt begejstring og en enestående 

imødekommenhed. Rent ud sagt: Vores 

initia tiv er blevet modtaget på rådhuset med 

stor interesse og velvillig hed. Så banen for 

vores indsats for at gøre noget for fl ygtningene 

– og derved også for at bakke op om 

vores landsgildes ”2003 Good Turn” - er i 

hvert fald kridtet op. 

Hvem taler vi om 

Det blev en meget interessant aften, hvor Ida 

gium at være med til distriktets ridderforberedelse. 

Her har de vordende riddere ofte spurgt 

om, hvad der var af tilsvarende tilbud fremover, 

og jeg har indtil nu måttet svare, at der 

ikke var mere! Men med hverdagshøjskolen 

er der lagt op til et videre forløb, således at vi 

alle kan få yderligere input til dén personlige 

udvikling, som er basis for alt vores arbejde i 

Sct. Georgs Gilderne. 

og Pia berettede spændende om de kommunale 

initiativer for fl ygtningegruppen, der 

består af 16 enlige mænd, 1 enlig kvinde og 

10 familier med børn. En gruppe på i alt 

30-35 personer med voksne i alderen fra 18 

til omkring 50 år. 

Vores muligheder 

Vi drøftede vores muligheder for at opnå en 

frugtbar kontakt. Der er ikke parallelle erfaringer 

at bygge på, så succes er ikke på forhånd 

givet. Men spændende bliver det. 

Mød danskerne 

Vi nåede frem til at invitere under temaet: 

”Mød danskere”. 

Aftenens emne 

Det var Bent, der herefter ledte os ind på en 

drøftelse om ”krig som underholdning”, 

naturligvis inspireret af krigsbegivenhederne i 

Irak og den presse- og mediemæssige dækning, 

der i de drama tiske dage er blevet disse 

begivenheder til del. Hvor går grænsen mellem 

lødig oplysningsvirksomhed (som vi ikke 

vil undvære) og medieunderholdning (der 

giver gode reklameindtægter)? Eller spurgt på 

en anden måde: Har vi kritisk ballast nok til 

personlig at se ind bag det, vi præsenteres for? 

Det var en god gruppedrøf telse 2 dage før 

Bagdads fald. 

21

Genbrug, der giver penge til spejderne 

og velgørende formål 

Af Anne Gram, Farum 

Et årligt spejdermarked med ridderdyster, arbejdende 

spejderlejre, lejrbål, restaurant og tombolaer 

er i løbet af 50 år vokset til en kæmpe genbrugsforretning 

med millionomsætning, over 

100 frivillige genbrugere samt genbrug af tøj, 

isenkram, bøger og møbler til glæde for mange 

borgere, unge og gamle. 

”Vi sælger en masse skrammel og får en masse 

penge ud af det.” Så simpelt kan det siges, når 

spejdere og gildebrødre i Farum skal forklare, 

hvorfor økonomien har haft det godt gennem 

mange år. 

De 4 spejdergrupper i Farum, der alle er fra 

DDS, har en lang tradition for at en væsentlig 

del af økonomien hviler på indtægter fra et 

månedligt genbrugsmarked og et årligt høstmarked. 

Det månedlige marked, Spejdernes 

Genbrug, er fra 1953 vokset ud af det årlige 

høstmarked, da indsamlingen og oprydningen 

i forbindelse med et årligt loppetorv blev 

for stor en opgave. Nu foregår indsamlingen 

løbende og der er salg hver den første lørdag i 

måneden kl. 10 – 13. Opgaven er ikke blevet 

mindre, men spredt over hele året og fordelt 

på mange fl ere hænder. 

Hvordan fungerer det så? 

Først og fremmest gælder det om at mere end 

100 gildebrødre, forældre, få ledere, men 

mange tidligere spejderforældre og ledere skal 

blive så begejstret for genbrugsidéen, at de vil 

bruge mindst hver tirsdag aften til at mødes 

og sortere alle varerne samt stå for salget en 

lørdag om måneden. 

Hvis man starter småt vil der i løbet af 

nogle år være mange, der er bidt af idéen og 

det skal ikke skjules, at genbrugerne har det 

rigtig rart sammen. En del af succesen er, at 

der er skabt et rigtig godt socialt netværk 

mellem genbrugerne, som aldersmæssigt og 

uddannelsesmæssigt spænder meget vidt. 

Genbrugerne er fast struktureret i ca. 25 

små ”butikker” med haveartikler, cykler, elartikler, 

radio-og tv, broderier, bøger, møbler, 

isenkram, porcelæn, antikviteter, voksentøj, 

børnetøj, fodtøj, tasker, legetøj, cafeteria osv. 

22 

En organiseringsform, der betyder, at genbrugerne 

bliver ”eksperter” i hver deres område 

og at kunderne kan overskue, hvilke varer der 

er hvor. 

Hvordan samles varerne ind? 

På kommunens genbrugsplads er der ud over 

alle containerne til aviser, småt brændbart, 

pap osv. et lille hus, hvor borgerne opfordres 

til at afl evere genstande, som kan genbruges. 

Spejdergrupperne og Sct. Georgs Gildet har 

så tømmehold, der en uge af gangen fl ytter 

genstandene fra genbrugspladsen til salgshallen. 

Spejdernes Genbrug har desuden en lille 

lastbil, som bruges til at afhente effekter i private 

hjem, der ringer på en telefonsvarer. 

Denne afhentning foregår i hele oplandet. 

Det er ofte dødsboer eller familier, som skifter 

møblerne ud, som benytter denne lejlighed til 

at give deres ofte gode effekter til genbrug. 

Mottoet er, at alt undtagen hårde hvidevarer 

og levende dyr modtages – og stort set alt 

kan købes. 

Hvordan sælges varerne? 

De indsamlede genbrugsgenstande sælges i de 

mange små butikker den første lørdag i hver 

måned. Omsætningen de tre timer er ca. 

125.000 kr. og en enkelt gang om året mere, 

når vi samtidig holder vores oprindelige, traditionelle 

høstmarked med fl ere udendørs 

boder og aktiviteter, iværksat af spejderne. I 

2002 havde vi også groggljagt i forbindelse 

med høstmarkedet. 

Hvor sælges varerne? 

Indtil september 2001 lejede Spejdernes Genbrug 

sig ind i Farums gamle brandstation. 

Lokalerne var ikke gode og lejekontrakten 

blev for dyr, da den skulle genforhandles. 

Spejdernes Genbrug købte derfor en grund på 

2000 kvadratmeter af Farum Kommune og 

byggede 2002-2003 en salgshal på 1000 kvadratmeter 

i stueplan og 750 kvadratmeter på 

første sal. Byggeriet har kostet i omegnen af 8 

mill. kroner. Indtil hallen stod færdig og klar 

til indvielsen den 1. marts i år, lejede vi et telt

på 700 kvadratmeter, hvor forretningen kørte 

videre – trods regn, kulde, frost – igennem de 

ca 1 ½ år, der kom til at gå, før byggeriet stod 

færdigt. Økonomien i byggeriet er baseret på 

egne midler og lån. Vi har fået stor støtte af 

Lokalbanken og FIH. 

Hvordan er det organiseret? 

Der er 5 partnere i Spejdernes Genbrug, de 4 

spejdergrupper og Sct. Georgs Gildernes 

Støttefond. Den besluttende myndighed i 

Spejdernes Genbrug er repræsentantskabet 

med tre repræsentanter fra hver af partnerne. 

Derudover vælger genbrugerne 8 repræsentanter. 

Repræsentantskabet vælger en bestyrelse, 

som står for den daglige drift. Det er 

altså spejdernes organisation. Parterne deler 

hvert år overskuddet, som før vi gik ind i de 

store investeringer var tæt på ½ mill kr. pr. år. 

I vedtægterne er det bestemt, at alt overskud 

skal uddeles til henholdsvis de 4 spejdergrupper 

og Gildet som bidrag til spejderarbejdet i 

kommunen og velgørende formål. 

Du er velkommen til at høre mere! 

Hvis du gerne vil se det hele i virkeligheden er 

du velkommen på Havremarken 10 i Farum 

den første lørdag i måneden kl. 10-13, hvor vi 

byder dig velkommen i en meget stor salgshal, 

formentlig den største private genbrugshal 

i Danmark. Har du lyst og geografi sk mulighed 

for at være med, kan vi altid fi nde 

plads til ledige hænder. Har du effekter, der 

kan genbruges, er de også altid velkomne. 

Vil du vide mere, så besøg vores hjemmeside 

www.farumloppemarked.dk 

Redaktør søges 

Sct. Georg skal have ny redaktør fra 

årsskiftet. Har du en god pen, og kan 

du redigere bladet, så der kommer et 

læseværdigt resultat ud af det, og 

kan du håndtere professionelle 

DTO-programmer i tæt samarbejde med 

trykkeri, så kontakt landsgildekontoret. 

Opgaven kan også løses af to gildebrødre i 

fællesskab – til glæde for alle 

Danmarks gildebrødre. 

DDS Spejdermuseum 

Af Peter Kjær, Kastrup-Tårnby Gildet 

Det er nu snart 15 år siden, at spejdermuseet 

fl yttede til den nye lokaler på Holmen. 

Museet har nu et besøgstal af 2000 på årsbasis. 

Det er det tidobbelte af, hvad vi havde 

før fl ytningen, men da havde vi kun åbent 

halvanden time hver mandag aften. 

De ordinære åbningstider er: 

Onsdage kl. 17-20 

Torsdage kl. 14-17 

Søndage kl. 11-15 

Der er gratis adgang i de ordinære åbningstider. 

Ønsker man at besøge museet uden for 

de ordinære åbningstider, kan besøg aftales – 

for en pris af kr. 200,00 – med Peter Kjær på 

telefon 32 50 08 35 eller 32 53 95 21. 

Museet holder lukket i januar, juli og 

december. 

Museet er – foruden spejdereffekterne – i 

besiddelse af mange gildeeffekter fra svunden 

tid, men vi mangler en af de gildemesterkæder, 

der blev anvendt i perioden 1934-1946, 

så hvis et gilde er i besiddelse af en sådan, er 

vi meget interesserede. Vi modtager med tak 

alle spejder- og gildeeffekter. 

Museet har en særudstilling »Spejderudrustning 

gennem tiderne«. Udstillingen, der 

nedtages ved årets udgang, kalder minderne 

fra en svunden spejdertid frem. 

Grønlands 

Spejder Korps’ 

Jubilæumsbog 

De gilder der har givet tilskud, 

vil modtage jubilæumsbogen, 

hvis de skriver på e-mail til: 

www.spejderit@greennet.gl 

23

B-P Fellowship event 

Af Niels Rosenbom, DIS/Kronborg 

9.-14. september havde Danmark besøg af 

Baden-Powell Fellowship (BPF), som holdt et 

af deres to årlige møder i København og Kolding. 

BPF har til formål at samle penge 

sammen til (drenge)spejderbevægelsen, 

WOSM. Det 

koster 10.000 $ at blive medlem, 

men det er der såmænd 

mange, der gerne betaler. 

Ærespræsident for selskabet 

er Kong Carl Gustav. 

Pigespejderne (WAGGGS) 

har en tilsvarende Olave B-P 

Society, hvor medlemskab 

koster 5.000 £. Her er vores 

egen Prinsesse Benedikte en 

særdeles aktiv Ærespræsident. 

For første gang i historien var 

de to selskaber sammen, hvilket 

viste 

sig at 

være en fantastisk succes. 

Sct. Georgs Gilderne 

deltog aktivt i afviklingen 

af stævnet med fl ot 

indsats af medlemmer 

fra Roskilde-Hedebo og 

Kronborg samt ikke 

mindst Trekantområdets 

distrikter. Ingen tvivl om 

at vi har fået god PR i 

den anledning blandt de 

mange deltagere fra hele 

verden, heriblandt rigtig 

mange amerikanere. 

Københavnerdelen var 

en ryste-sammen oplevelse 

for de, der valgte at 

fl yve ind til København, 

hvilket 68 valgte at gøre. 

De resterende 200 mødte direkte i Kolding. 

Københavnerdelen forløb perfekt med sightseeing 

og en Tivoli-tur. 

I Kolding-programmet var planlagt deltagelse 

af det svenske kongepar og Prinsesse 

Benedikte. Det svenske kongepars deltagelse 

blev pludselig meget usikker p.g.a. mordet på 

24 

udenrigsministeren. Heldigvis kom de dog til 

hovedparten af stævnet. 

Højdepunktet ved sådanne stævner er optagelsesceremonien, 

som normalt bliver garneret 

med turistoplevelser. Danmark viste sig 

dog igen som et foregangsland, idet vi havde 

indlagt en konference på LEGO om fælles 

ansvar og samarbejde mellem spejderbevægelse 

og erhvervsliv. Desuden havde vi en 

meget fi n oplevelse på 

Houens Odde, hvor sammensatte 

patruljer fra alle 

danske spejderkorps aktiverede 

vores gæster (for tilfældet 

også opdelt i patruljer). 

Disse to programpunkter 

blev absolut værdsat af deltagerne, 

og har også givet et 

ekstra kick til spejderbevægelsen. 

Optagelsen fandt naturligvis 

sted i Riddersalen på Koldinghus. 

Der blev optaget 

26 B-P Fellows og 27 OB-PS 

medlemmer. Så det blev jo 

til en hel pæn pose penge til de to verdensorganisationer! 

Efter ceremonien var Kolding 

Kommune vært ved en fantastisk fl ot gallamiddag 

i Søjlehallen, hvor 300 personer var 

bænket på tre etager. Et meget specielt arrangement, 

men det unikke rum var en fl ot 

ramme (selvom det er lidt hårdt at være toastmaster 

og skulle fare op og ned). 

Efterfølgende har jeg tilmeldt arrangementet 

som en good turn. Principielt skal de deltagende 

gildemedlemmer stå som de udførende 

– og jeg vil gerne herigennem også 

takke alle deltagende gildemedlemmer på 

vegne af arrangementsgruppen. Jeg har dog 

tilladt mig den frihed at anføre vores æresmedlem, 

Prinsesse Benedikte som hovedkraften! 

Udover de 135.000 £, som de nye OB- 

PS’er erlagde, lykkedes det Prinsessen at indfange 

fl ere B-P Fellows, som nu er klar til også 

at blive optaget også i OB-PS. Det var bare en 

rigtig fl ot indsats! 

PS. I anledning af dette arrangement har 

landsgildet fremstillet en PR-folder på 

engelsk, som hver deltager modtog i velkomstpakken.

Debat 

Indlæg i Sct. Georg nummer 4/2003 

Af Lars Kr. Nielsen, Sct. Georgs Gildet, Ikast 

I 

ovennævnte nummer af vort medlemsblad 

Sct. Georg havde Kirsten Gammelgaard, 

Østjysk Distrikt et indlæg angående 

formen på Landsgildetingene, og indlægget 

afsluttes med ønsket om eventuelt at 

starte en debat om dette emne. 

Jeg vil meget gerne som menigt medlem af 

Sct. Georgs Gildet i Ikast komme med et 

indlæg desangående, og jeg vil gerne understrege 

at indlægget står for egen regning. 

Jeg har læst indlægget fl ere gange, og min 

første tanke var ganske enkelt .. hvor er glæden 

ved at være gildebror blevet af ?? Skal det 

virkeligt være så trist at deltage i et af Sct. 

Georgs Gildernes arrangementer, og så netop 

måske det mest betydningsfulde af alle – 

nemlig Landsgildetinget. 

Der opremses 7 punkter, der skal begrunde, 

at Landsgildetingets varighed skal forkortes 

fra 3 til 2 dage samt afskaffelsen af fl ere arrangementer 

i forbindelse med afholdelsen af 

Landsgildetinget. 

Punkterne 1 og 2 kan jeg ikke være uenig i 

– de beskriver grundlaget for afholdelse af 

Landsgildetinget tillige med de fysiske tidsmæssige 

rammer, som vi er undergivet, når vi 

rejser i vort smukke land. 

Til punkt 3 skal jeg blot sige, at der er ingen 

grund til at føle, at man kommer midt i et 

arrangement, hvis man »først« kommer om 

lørdagen, da der allerede ved tilmeldelsen er 

mulighed for at differentiere sin deltagelse – 

ønsker man at være med fra start til slut, ja så 

melder man sig til det hele – ellers vælger man 

på tilmeldingslisten. 

Punkt 4 fastslår, at yngre gildebrødre ikke 

har lyst til eller mulighed for at deltage over så 

lang en periode som Landsgildetinget er fastsat 

til (for nuværende). Dertil må jeg blot 

sige, at dette er et spørgsmål om prioritering, 

og da Landsgildetinget fi nder sted hvert 

andet år, ja så skulle det nok – på en eller 

anden måde – kunne lade sig gøre at fi nde 

tiden til at deltage, der er jo cirka 100 weekends 

mellem hvert Landsgildeting, ikke 

sandt? 

Punkt 5 omfatter et synspunkt om, at ægtefæller 

ikke skal deltage i arrangementerne 

omkring Landsgildetinget, hvis de ikke er gildebrødre. 

Det er godt nok en »uhyggelig« påstand. 

I et foreningsland som Danmark kan det 

ganske enkelt ikke lade sig gøre, at så mange 

på frivilligt niveau engagerer sig i foreningslivet, 

hvis ikke der er fuld opbakning fra ægtefællen 

/ samleveren på hjemmefronten. 

Da Landsgildetinget jo kun afholdes hvert 

2. år, og på vidt forskellige steder i Danmark, 

så har man jo netop en mulighed for, at få en 

fælles oplevelse omkring det, som optager ens 

ægtefælle / samlever i hverdagen. Fælles oplevelser 

kan ikke prioriteres højt nok i et samfund 

hvor stress, og dette at være »sig selv 

nok«, vinder mere og mere indpas. 

Punkt 6 taler for at festaftenen afskaffes, 

idet kammeratskabsaftenen er tilstrækkelig. 

Nu vil jeg gerne vende tilbage til mit synspunkt 

i indledningen. Skal det være så trist at 

være medlem af Sct. Georgs Gilderne i Danmark 

? 

NEJ !!. 

Der udføres et stort og uegennyttigt arbejde 

på landsplan i vore mange gilder. Selv Gildetinget 

på Landsgildet udstråler til fulde den 

seriøsitet og dette med at leve op til »nutidens 

krav« – deltagerne udfører et yderst seriøst 

stykke arbejde. 

Vi kender alle fornemmelsen af, at efter en 

arbejdsuge, med de opgaver og udfordringer 

dette måtte medføre, ja så er det dejligt at 

kunne være sammen med familie og venner i 

weekenden, og gerne i et festligt lag, om dette 

er muligt. 

Festaftenen er for mig at se netop »belønningen« 

for et hårdt, et godt og yderst konstruktivt 

arbejde om lørdagen. Derfor må vi 

25

godt »forkæle« os selv med en udsøgt forplejning 

og god musik med mere om aftenen. 

Jeg vil dog gerne medgive Kirsten Gammelgaard, 

at det kan være vanskeligt at tale 

med de andre tilstedeværende, 

når spisningen 

er overstået, 

og der spilles op til 

dans. Lydstyrke er 

ikke nødvendigvis lig 

med kvalitet. 

Jeg kan ikke lade 

være med at mindes 

Landgildetinget i Viborg 

i 1999, hvor 

arrangørerne havde 

entreret med et 3 

mands orkester, der 

evnede at spille iørefaldende 

musik 

under middagen i en 

lydstyrke der gjorde, 

at man kunne tale 

sammen, men hvad 

som var endnu mere 

imponerende var, at lydniveauet blev ikke 

ændret under dansen – man kunne danse og 

snakke med sin partner, og man kunne 

snakke ved bordene rundt omkring i salen. 

Der fremføres et stille klagepunkt for så 

vidt angår den manglende danselyst hos de 

mandlige deltagere i Landsgildet. Jeg er ikke 

selv den store »danser«, men i disse ligestillingstider, 

kunne det vel måske også tænkes, 

Én provokation? 

Af Jes Kolster, Karlebo 

Jane Pedersen, 2. Hørsholm 

Sct. Georgs Gilderne - før og nu og fremtiden? 

Ja, hvad kan jeg sige andet end, at jeg er 

medlem af en god gammeldags bevægelse – 

en meget gammeldags bevægelse. Det er en 

bevægelse som vore forældre lavede det (min 

generation er ca. 20 år efter 2. verdenskrig) og 

den er ikke blevet ændret siden. Er det så kor- 

26 

»Jeg vil dog gerne 

medgive Kirsten Gammelgaard, 

at det kan være vanskeligt at tale 

med de andre tilstedeværende, 

når spisningen er overstået, og 

der spilles op til dans.« 

at kvinderne på bænkene kunne tage et initiativ, 

og »provokere« det andet køn til at få sig 

rejst op, og på den måde vise lidt fysisk udfoldelse. 

Punkt 7 berører 

økonomien omkring 

deltagelse i 

Landsgildetinget, 

og dertil skal blot 

bemærkes, at prioriterer 

man Landsgildetinget 

som et 

»must«, ja så har 

man altså 2 år til at 

spare den fornødne 

kapital sammen. 12 

til 15 kroner om 

ugen vil bringe én 

meget langt i denne 

relation. 

I skrivende stund 

er der 2 uger til 

Landsgildetinget i 

Ebeltoft, og selvfølgelig 

skal jeg med – 

fra fredag til søndag. Jeg glæder mig til at 

møde positive og glade Gildebrødre fra hele 

landet, der fi nder vor forening betydningsfuld 

nok til at ville tilbringe en hel weekend 

sammen med mig (og mange andre) til drøftelse 

af de ting, som nu rører sig i samfundet 

og som nødvendiggør, at vi trimmer vor forening, 

således vi er tidssvarende, vor høje 

alder til trods. 

rekt, at kalde gildebevægelsen for en bevægelse? 

Ikke som det ser ud i dag, med en gennemsnitsalder 

der tangerer Metusalems’ og 

traditioner der burde være regnet væk i syndfl 

oden. Hvor unge og yngre mennesker (jeg 

selv er 37 år) føler, at der ikke rigtig er plads 

til fornyelse og de ting vi gerne ser, at en gildebevægelse 

år 2003 skal repræsentere. Vi

sidder til den ene gildehal efter den anden og 

bliver mere og mere rastløse over det tomme 

og oldnordiske ritualmiskmask som vi bliver 

præsenteret for. Et højbord med lys og sværd 

og skind – med et græsk talekor som praktiserer 

gildehaller som det er sket igennem de 

sidste mange, mange år uden de helt store fornyelser 

på området. Bevares, hvis det er princippet 

om, at hvad der var godt nok for vores 

forældre, er også godt nok for os, så er det en 

bragende succes. Jeg mener dog, hvis vi skal 

eksistere også om 30 år, når f.eks. jeg har nået 

den alder som mange 

af gildebrødrene har i 

dag, så må der til at ske 

radikale ændringer. 

Væk med resterne af 

”logebrødrene” og velkommen 

til nye tiltag. 

Gildehaller, hvor der 

faktisk sker noget, 

hvor der måske er kontroversielle 

emner 

oppe til debat, hvor 

kulturelle emner kan 

bringes frem – det 

være sig et stykke 

musik, et maleri eller 

andet som en gildebror har tilknytning til og 

gerne vil delagtig gøre os andre i. Det skal 

være gildehaller, der kræver noget af os og 

udfordrer. Væk med den fuldkommen passive: 

»et højbord, en gildemestertale, nogle 

musikstykker og lidt fællessang«. Er vi ikke en 

bevægelse der bygger på noget af det fornemmeste 

et menneske kan og bør – nemlig at 

have en mening og aktivt deltage i diskussioner 

og delagtiggøre andre i vores holdninger. 

Er vores mål ikke, som i spejderbevægelsen, 

at være individer som ikke er bange for at 

have en mening og have respekt for andres? 

Hvis vi skal overleve i de næste mange år, 

bliver vi nødt til at lytte til de nuværende og 

kommende unge, da det er dem der skal 

tegne fremtidens gildebevægelse. De gamle 

dyder og de ældre gildebrødre skal selvfølgelig 

ikke køres ud på et sidespor, men de skal 

måske til at huske på, hvorfor de selv i sin tid 

blev medlem af både spejder- og gildebevægelserne. 

Gildebevægelsens fornemmeste opgave 

må efter min overbevisning være at 

»Nej, det kræver 

at vi rejser os fra stolene i 

Gildehallen og er klar til 

gennem debatter og 

handlinger at gøre 

noget for vores 

medmennesker« 

involvere sig i det omkringliggende samfund 

og prøve efter bedste evne at handle således, 

at vores medmennesker får det en lille smule 

bedre. 

Men for at kunne det, må vi først have 

orden i eget ”hus” og det kræver, at vi er moralsk 

og intellektuelt rustet til opgaverne, og 

det bliver vi ikke ved at få vores dosis opium 

til gildehallerne. Nej, det kræver, at vi rejser 

os fra stolene i gildehallen og er klar til gennem 

debatter og handlinger, at gøre noget for 

vores medmennesker. Jeg er klar over der er 

masser af fi ne tiltag 

rundt omkring i gilderne 

allerede – Po- 

lenslaug, narkolaug 

osv., men det er ikke 

nok. Hvis vi skal gøre 

os håb at være andet 

end et kuriøst indslag 

af den mere obskure 

slags, skal vi ud af 

starthullerne og få fat i 

ældre spejdere, deres 

forældre og interessere 

dem for Sct. Georgs 

Gildet. Vi har intet i 

dag som vi kan tilbyde 

dem – spejderne møder kun gildebrødre til 

løb og andre arrangementer i løbet af året. Vi 

skal ud og være en del af deres hverdag, vi skal 

have fat i forældrene og vi skal vise, at vi er 

andet end en lukket skare, som mange mennesker 

i forvejen ikke har hørt om. Som 

gamle spejdere har vi masser af erfaring som 

vi kan videregive, vi har også ressourcerne til 

at kunne gå ind og støtte – specielt hvis det 

bliver samarbejde på tværs af gilderne. Støtte 

til gruppestyrelserne, støtte til ledelserne – 

hvis der er behov for det. I lokalsamfundet 

har vi også nærmest pligt til at bidrage med 

vores mening og støtte – vores meninger og 

holdninger stammer jo fra spejdernes holdninger, 

og hvis jeg ikke husker helt galt, er det 

jo noget med at arbejde for et medmenneskeligt 

samfund? Det er den vej vi skal gå 

efter min mening, hvis vi skal gøre os håb om, 

at vores komatose tilstand lige i øjeblikket 

kan forandres til en livskraftig tilstand. Lad os 

vågne op af Tornerosesøvnen, og tage fat på 

det nye årtusinde, i stedet for at henleve vores 

sidste tid i den mørke middelalder. 

27

28 

Opslagstavlen 

Vestjysk Distrikt 

indbyder til 

RIDDERHAL 

tirsdag den 28. oktober 2003 

hos Nykredit 

Herningvej 3, Ringkøbing 

Vandrehal fra kl. 19.00-19.30 

Efter ridderhallen er der spisning på 

Hotel Ringkøbing. Pris kr. 90,00 

Der optages følgende væbnere: 

Johanne Bachmann Hjort 

Kristian Møller Nielsen 

Anker Nebel 

Alle fra Sct. Georgs Gildet i 

Ringkøbing 

Tilmelding til Birte Sørensen, 

Mågevej 15, 6950 Ringkøbing 

Tlf. 97 32 40 23 eller e-mail: 

birte.soerensen@mail.dk 

senest 20. oktober. 

Aalborg Distriktsgilde 

afholder 

RIDDERHAL 

i Helligåndsklosteret 

Adelgade, Aalborg 

tirsdag 4. november 2003 kl. 19.30 

Tilmelding til den efterfølgende 

spisning i Gildeborgen, Rafns Allé 1, 

Aalborg, skal ske til distriktsgildekansler 

Jørgen Bøgh Nielsen, 

tlf. 98 25 66 60, senest fredag 

31. oktober 2003 kl. 18.00 

Gildetelegram 

Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 12,00 

Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00 

Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00 

Minna og Ib Sandahl Christensen 

Damsbrovej 71, 7000 Fredericia 

Tlf. 75 94 25 32 

Arresø Distrikt 

afholder 

RIDDERHAL 

i byrådssalen på 

Frederiksværk Rådhus 

onsdag 12. november 2003 

Se nærmere på 

www.arresoe-distrikt.dk 

Roskilde-Hedebo Distrikt 

indbyder til 

RIDDERHAL 

tirsdag 18. november 2003 kl. 20.00 

i Rønnevang Kirke, 

Køgevej 150, 2630 Taastrup 

Tilmelding senest mandag den 10. 

november 2003 til Dory Madsen, 

tlf. 43 99 61 50 eller 

Kurt Haagensen, tlf. 43 90 36 38 

Odense Stadsgilde 

indbyder til 

RIDDERHAL 

onsdag 20. november 2003 

kl. 19.30 

i Fredens Kirkes sognehus, 

Skibhusvej 162, Odense C 

Vandrehal fra kl. 19.00 

Efter ridderhallen serveres et let traktement 

til en pris af kr. 70,00. 

Tilmelding til stadsgildekansler Birthe 

Petersen, Vermehrensvej 15, 

5230 Odense M, 

tlf. 66 12 73 06 

senest 13. november 2003.

65 

60 

Dragsholm-, Gøngernes-, Lolland-Falster og Vestsjællands Distrikt 

afholder 

I-Dag 

lørdag 15. november 2003 kl. 10.00 

på Slagelse Seminarium, Ingemannsvej 17, 4200 Slagelse 

Jubilæer 

Tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen fortæller om: 

»Fra bydreng i Esbjerg til statsminister på Christiansborg«. 

Efter frokost kommer Züleyha Turner, Holbæk: »Fra mørke til lys«, og tilsidst er det 

eventyrfortælleren Lise Marie Nedergaard Seidelin: 

»Folkeeventyr fra Persien til Jylland«. 

Pris incl. frokost kr. 100,00 

Tilmelding senest 6. november til: Bodil Kjeldgaard, tlf. 55 73 47 17, Alis Hansen, 

tlf. 54 70 46 99, Margrethe Gybel, tlf. 59 43 13 03 eller 

Susanne Skjold Andersen, tlf. 57 82 10 35 

Dispolauget 

i Københavns Stadsgilde afholder julemarked 

søndag 23. november 2003 kl. 11-16 i gildegården, Vanløse Allé 41 

Gildebrødre med familie, venner og bekendte er velkomne til en hyggelig tradition. 

Her er mulighed for at købe: julegaver, hjemmebagte småkager, hjemmelavet 

marmelade, årets juletræ og hvad med en stærekasse. 

Der er mulighed for at købe »et sæt« i Bar-Atten, eller gløgg og æbleskiver. 

Prøv lykken i Tombolatten. – Husk også at købe vore lodsedler med 

mange fl otte gevinster. 

50 

40 

29

25 

Internationalt udvalg (IU) 

Rigmor Lauridsen, formand for IU 

Adresse m.v. under Landsgildeledelsen 

Kursusudvalget (KU) 

Bjarne Knudsen, formand for KU 

Adresse m. v. under Landsgildeledelsen 

30 

Gildejubilæer 

60 års jubilæum 

Assens 12.12.03 

Nye gildebrødre 

Grenaa 

PR-udvalget (PR) 

Henning Rose, formand for PR 


Webmaster Kjeld Krabsen, 

Brørupvej 21, 8660 Skanderborg 

Tlf. 86 53 81 88. Fax 87 94 36 01 

E-mail: kjeld@krabsen.dk 

Lauget - for kampen mod 

narkotikamisbrug 

Formand Verner Larsen, 

Rebæk Søpark 15, 1. th., 

2650 Hvidovre. 

Tlf. 36 75 10 11

2. Holstebro 

Morsø 

4. Haderslev 

2. Hillerød 

3. Helsingør 

Gambia Projekt 

Formand Hanne Monberg, Pilekrattet 42, 

Sønderby, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 68 41 

Sct. Georgs Fonden 

Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde 

Tlf. 49 17 67 00 

Formand for bestyrelsen 

LGK Bente Christensen 

Borgmestervænget 3, 3600 Frederikssund 

Tlf. 47 31 41 21 

Frimærkebanken 

v/ Hans Fink 

Postbox 55, 8310 Tranbjerg 

Tlf. 86 72 00 40 

E-mail: frimaerkebanken@mail.tele.dk 

Gildetroplaug 

Rigmor Lauridsen, formand, 


Ravnsholt 

1. København 

• 

Good-Turn Mærket 

v/ formand Jørgen Olsen 

Gødvad Bakke 11, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 82 47 96 

GILDECENTER RODBJERGGAARD: 

Bestyrer Hartvig Kjeldgaard, 

Ørvigvej 100, 6040 Egtved 

Tlf.: 75 55 08 40. Mobil: 40 89 53 99 

Rodbjerggaards adresse: 

Vorkvej 73, 6040 Egtved 

Deponér dine bekymringer 

i en skuffe, så kan du altid tage 

dem frem, når du har 

brug for dem. 

31

Postbesørget blad 

(0900 KHC) 

Det nye 

Good Turn 

mærke er 

udkommet! 

Mærket er udkommet igennem 35 år, 

og har i alle årene uddelt imellem 75 og 

125.000 kr. til spejderne. Mærket markerer 

i år 50-året for vort internationale 

samarbejde. Det er derfor vigtigt, at så 

mange gildebrødre som muligt bruger 

mærket, for derigennem at signalere 

at vi er en del af en international 

bevægelse. Samtidig er hjælp til spejderne 

jo altid en sag for os gildebrødre. 

Mærket købes hos: 

Annelie Bonnichsen 

Dalvejen 14, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81862 59 

e-mail:annelie@mail.tele.dk

• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?