• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne

More documents

Recommendations

Info

godt »forkæle« os selv med en udsøgt forplejning og god musik med mere om aftenen. Jeg vil dog gerne medgive Kirsten Gammelgaard, at det kan være vanskeligt at tale med de andre tilstedeværende, når spisningen er overstået, og der spilles op til dans. Lydstyrke er ikke nødvendigvis lig med kvalitet. Jeg kan ikke lade være med at mindes Landgildetinget i Viborg i 1999, hvor arrangørerne havde entreret med et 3 mands orkester, der evnede at spille iørefaldende musik under middagen i en lydstyrke der gjorde, at man kunne tale sammen, men hvad som var endnu mere imponerende var, at lydniveauet blev ikke ændret under dansen – man kunne danse og snakke med sin partner, og man kunne snakke ved bordene rundt omkring i salen. Der fremføres et stille klagepunkt for så vidt angår den manglende danselyst hos de mandlige deltagere i Landsgildet. Jeg er ikke selv den store »danser«, men i disse ligestillingstider, kunne det vel måske også tænkes, Én provokation? Af Jes Kolster, Karlebo Jane Pedersen, 2. Hørsholm Sct. Georgs Gilderne - før og nu og fremtiden? Ja, hvad kan jeg sige andet end, at jeg er medlem af en god gammeldags bevægelse – en meget gammeldags bevægelse. Det er en bevægelse som vore forældre lavede det (min generation er ca. 20 år efter 2. verdenskrig) og den er ikke blevet ændret siden. Er det så kor- 26 »Jeg vil dog gerne medgive Kirsten Gammelgaard, at det kan være vanskeligt at tale med de andre tilstedeværende, når spisningen er overstået, og der spilles op til dans.« at kvinderne på bænkene kunne tage et initiativ, og »provokere« det andet køn til at få sig rejst op, og på den måde vise lidt fysisk udfoldelse. Punkt 7 berører økonomien omkring deltagelse i Landsgildetinget, og dertil skal blot bemærkes, at prioriterer man Landsgildetinget som et »must«, ja så har man altså 2 år til at spare den fornødne kapital sammen. 12 til 15 kroner om ugen vil bringe én meget langt i denne relation. I skrivende stund er der 2 uger til Landsgildetinget i Ebeltoft, og selvfølgelig skal jeg med – fra fredag til søndag. Jeg glæder mig til at møde positive og glade Gildebrødre fra hele landet, der fi nder vor forening betydningsfuld nok til at ville tilbringe en hel weekend sammen med mig (og mange andre) til drøftelse af de ting, som nu rører sig i samfundet og som nødvendiggør, at vi trimmer vor forening, således vi er tidssvarende, vor høje alder til trods. rekt, at kalde gildebevægelsen for en bevægelse? Ikke som det ser ud i dag, med en gennemsnitsalder der tangerer Metusalems’ og traditioner der burde være regnet væk i syndfl oden. Hvor unge og yngre mennesker (jeg selv er 37 år) føler, at der ikke rigtig er plads til fornyelse og de ting vi gerne ser, at en gildebevægelse år 2003 skal repræsentere. Vi
sidder til den ene gildehal efter den anden og bliver mere og mere rastløse over det tomme og oldnordiske ritualmiskmask som vi bliver præsenteret for. Et højbord med lys og sværd og skind – med et græsk talekor som praktiserer gildehaller som det er sket igennem de sidste mange, mange år uden de helt store fornyelser på området. Bevares, hvis det er princippet om, at hvad der var godt nok for vores forældre, er også godt nok for os, så er det en bragende succes. Jeg mener dog, hvis vi skal eksistere også om 30 år, når f.eks. jeg har nået den alder som mange af gildebrødrene har i dag, så må der til at ske radikale ændringer. Væk med resterne af ”logebrødrene” og velkommen til nye tiltag. Gildehaller, hvor der faktisk sker noget, hvor der måske er kontroversielle emner oppe til debat, hvor kulturelle emner kan bringes frem – det være sig et stykke musik, et maleri eller andet som en gildebror har tilknytning til og gerne vil delagtig gøre os andre i. Det skal være gildehaller, der kræver noget af os og udfordrer. Væk med den fuldkommen passive: »et højbord, en gildemestertale, nogle musikstykker og lidt fællessang«. Er vi ikke en bevægelse der bygger på noget af det fornemmeste et menneske kan og bør – nemlig at have en mening og aktivt deltage i diskussioner og delagtiggøre andre i vores holdninger. Er vores mål ikke, som i spejderbevægelsen, at være individer som ikke er bange for at have en mening og have respekt for andres? Hvis vi skal overleve i de næste mange år, bliver vi nødt til at lytte til de nuværende og kommende unge, da det er dem der skal tegne fremtidens gildebevægelse. De gamle dyder og de ældre gildebrødre skal selvfølgelig ikke køres ud på et sidespor, men de skal måske til at huske på, hvorfor de selv i sin tid blev medlem af både spejder- og gildebevægelserne. Gildebevægelsens fornemmeste opgave må efter min overbevisning være at »Nej, det kræver at vi rejser os fra stolene i Gildehallen og er klar til gennem debatter og handlinger at gøre noget for vores medmennesker« involvere sig i det omkringliggende samfund og prøve efter bedste evne at handle således, at vores medmennesker får det en lille smule bedre. Men for at kunne det, må vi først have orden i eget ”hus” og det kræver, at vi er moralsk og intellektuelt rustet til opgaverne, og det bliver vi ikke ved at få vores dosis opium til gildehallerne. Nej, det kræver, at vi rejser os fra stolene i gildehallen og er klar til gennem debatter og handlinger, at gøre noget for vores medmennesker. Jeg er klar over der er masser af fi ne tiltag rundt omkring i gilderne allerede – Po- lenslaug, narkolaug osv., men det er ikke nok. Hvis vi skal gøre os håb at være andet end et kuriøst indslag af den mere obskure slags, skal vi ud af starthullerne og få fat i ældre spejdere, deres forældre og interessere dem for Sct. Georgs Gildet. Vi har intet i dag som vi kan tilbyde dem – spejderne møder kun gildebrødre til løb og andre arrangementer i løbet af året. Vi skal ud og være en del af deres hverdag, vi skal have fat i forældrene og vi skal vise, at vi er andet end en lukket skare, som mange mennesker i forvejen ikke har hørt om. Som gamle spejdere har vi masser af erfaring som vi kan videregive, vi har også ressourcerne til at kunne gå ind og støtte – specielt hvis det bliver samarbejde på tværs af gilderne. Støtte til gruppestyrelserne, støtte til ledelserne – hvis der er behov for det. I lokalsamfundet har vi også nærmest pligt til at bidrage med vores mening og støtte – vores meninger og holdninger stammer jo fra spejdernes holdninger, og hvis jeg ikke husker helt galt, er det jo noget med at arbejde for et medmenneskeligt samfund? Det er den vej vi skal gå efter min mening, hvis vi skal gøre os håb om, at vores komatose tilstand lige i øjeblikket kan forandres til en livskraftig tilstand. Lad os vågne op af Tornerosesøvnen, og tage fat på det nye årtusinde, i stedet for at henleve vores sidste tid i den mørke middelalder. 27
Page 1 and 2: MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERN
Page 3 and 4: Rask og rørig 70-årig gildebevæg
Page 5 and 6: derløftet og Spejderloven, dels gi
Page 7 and 8: Ridderoptagelse af svenske gildebr
Page 9 and 10: Festaften Vi mødtes i festsalen af
Page 11 and 12: og omegn. Derfor blev det så vedta
Page 13 and 14: dækkende organisation som kunne sa
Page 15 and 16: Nu var gildet opbygget af interesse
Page 17 and 18: En dejlig DIS-weekend Af Kæthe Jø
Page 19 and 20: derne oplevede 12 orkaner under byg
Page 21 and 22: linger af Michael Kviums malerier.
Page 23 and 24: på 700 kvadratmeter, hvor forretni
Page 25: Debat Indlæg i Sct. Georg nummer 4
Page 29 and 30: 65 60 Dragsholm-, Gøngernes-, Loll
Page 31 and 32: 2. Holstebro Morsø 4. Haderslev 2.

• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?