• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne
• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne
• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sidder til den ene gildehal efter den anden og<br />
bliver mere og mere rastløse over det tomme<br />
og oldnordiske ritualmiskmask som vi bliver<br />
præsenteret for. Et højbord med lys og sværd<br />
og skind – med et græsk talekor som praktiserer<br />
gildehaller som det er sket igennem de<br />
sidste mange, mange år uden de helt store fornyelser<br />
på området. Bevares, hvis det er princippet<br />
om, at hvad der var godt nok for vores<br />
forældre, er også godt nok for os, så er det en<br />
bragende succes. Jeg mener dog, hvis vi skal<br />
eksistere også om 30 år, når f.eks. jeg har nået<br />
den alder som mange<br />
af gildebrødrene har i<br />
dag, så må der til at ske<br />
radikale ændringer.<br />
Væk med resterne af<br />
”logebrødrene” og velkommen<br />
til nye tiltag.<br />
Gildehaller, hvor der<br />
faktisk sker noget,<br />
hvor der måske er kontroversielle<br />
emner<br />
oppe til debat, hvor<br />
kulturelle emner kan<br />
bringes frem – det<br />
være sig et stykke<br />
musik, et maleri eller<br />
andet som en gildebror har tilknytning til og<br />
gerne vil delagtig gøre os andre i. Det skal<br />
være gildehaller, der kræver noget af os og<br />
udfordrer. Væk med den fuldkommen passive:<br />
»et højbord, en gildemestertale, nogle<br />
musikstykker og lidt fællessang«. Er vi ikke en<br />
bevægelse der bygger på noget af det fornemmeste<br />
et menneske kan og bør – nemlig at<br />
have en mening og aktivt deltage i diskussioner<br />
og delagtiggøre andre i vores holdninger.<br />
Er vores mål ikke, som i spejderbevægelsen,<br />
at være individer som ikke er bange for at<br />
have en mening og have respekt for andres?<br />
Hvis vi skal overleve i de næste mange år,<br />
bliver vi nødt til at lytte til de nuværende og<br />
kommende unge, da det er dem der skal<br />
tegne fremtidens gildebevægelse. De gamle<br />
dyder og de ældre gildebrødre skal selvfølgelig<br />
ikke køres ud på et sidespor, men de skal<br />
måske til at huske på, hvorfor de selv i sin tid<br />
blev medlem af både spejder- og gildebevægelserne.<br />
Gildebevægelsens fornemmeste opgave<br />
må efter min overbevisning være at<br />
»Nej, det kræver<br />
at vi rejser os <strong>fra</strong> stolene i<br />
Gildehallen og er klar til<br />
gennem debatter og<br />
handlinger at gøre<br />
noget for vores<br />
medmennesker«<br />
involvere sig i det omkringliggende samfund<br />
og prøve efter bedste evne at handle således,<br />
at vores medmennesker får det en lille smule<br />
bedre.<br />
Men for at kunne det, må vi først have<br />
orden i eget ”hus” og det kræver, at vi er moralsk<br />
og intellektuelt rustet til opgaverne, og<br />
det bliver vi ikke ved at få vores dosis opium<br />
til gildehallerne. Nej, det kræver, at vi rejser<br />
os <strong>fra</strong> stolene i gildehallen og er klar til gennem<br />
debatter og handlinger, at gøre noget for<br />
vores medmennesker. Jeg er klar over der er<br />
masser af fi ne tiltag<br />
rundt omkring i gilderne<br />
allerede – Po-<br />
lenslaug, narkolaug<br />
osv., men det er ikke<br />
nok. Hvis vi skal gøre<br />
os håb at være andet<br />
end et kuriøst indslag<br />
af den mere obskure<br />
slags, skal vi ud af<br />
starthullerne og få fat i<br />
ældre spejdere, deres<br />
forældre og interessere<br />
dem for <strong>Sct</strong>. Georgs<br />
Gildet. Vi har intet i<br />
dag som vi kan tilbyde<br />
dem – spejderne møder kun gildebrødre til<br />
løb og andre arrangementer i løbet af året. Vi<br />
skal ud og være en del af deres hverdag, vi skal<br />
have fat i forældrene og vi skal vise, at vi er<br />
andet end en lukket skare, som mange mennesker<br />
i forvejen ikke har hørt om. Som<br />
gamle spejdere har vi masser af erfaring som<br />
vi kan videregive, vi har også ressourcerne til<br />
at kunne gå ind og støtte – specielt hvis det<br />
bliver samarbejde på tværs af gilderne. Støtte<br />
til gruppestyrelserne, støtte til ledelserne –<br />
hvis der er behov for det. I lokalsamfundet<br />
har vi også nærmest pligt til at bidrage med<br />
vores mening og støtte – vores meninger og<br />
holdninger stammer jo <strong>fra</strong> spejdernes holdninger,<br />
og hvis jeg ikke husker helt galt, er det<br />
jo noget med at arbejde for et medmenneskeligt<br />
samfund? Det er den vej vi skal gå<br />
efter min mening, hvis vi skal gøre os håb om,<br />
at vores komatose tilstand lige i øjeblikket<br />
kan forandres til en livskraftig tilstand. Lad os<br />
vågne op af Tornerosesøvnen, og tage fat på<br />
det nye årtusinde, i stedet for at henleve vores<br />
sidste tid i den mørke middelalder.<br />
27