• Referat fra landsgildetinget • Gildets tilblivelse • 2 ... - Sct. Gilderne

Debat
Indlæg i Sct. Georg nummer 4/2003
Af Lars Kr. Nielsen, Sct. Georgs Gildet, Ikast
I
ovennævnte nummer af vort medlemsblad
Sct. Georg havde Kirsten Gammelgaard,
Østjysk Distrikt et indlæg angående
formen på Landsgildetingene, og indlægget
afsluttes med ønsket om eventuelt at
starte en debat om dette emne.
Jeg vil meget gerne som menigt medlem af
Sct. Georgs Gildet i Ikast komme med et
indlæg desangående, og jeg vil gerne understrege
at indlægget står for egen regning.
Jeg har læst indlægget fl ere gange, og min
første tanke var ganske enkelt .. hvor er glæden
ved at være gildebror blevet af ?? Skal det
virkeligt være så trist at deltage i et af Sct.
Georgs Gildernes arrangementer, og så netop
måske det mest betydningsfulde af alle –
nemlig Landsgildetinget.
Der opremses 7 punkter, der skal begrunde,
at Landsgildetingets varighed skal forkortes
fra 3 til 2 dage samt afskaffelsen af fl ere arrangementer
i forbindelse med afholdelsen af
Landsgildetinget.
Punkterne 1 og 2 kan jeg ikke være uenig i
– de beskriver grundlaget for afholdelse af
Landsgildetinget tillige med de fysiske tidsmæssige
rammer, som vi er undergivet, når vi
rejser i vort smukke land.
Til punkt 3 skal jeg blot sige, at der er ingen
grund til at føle, at man kommer midt i et
arrangement, hvis man »først« kommer om
lørdagen, da der allerede ved tilmeldelsen er
mulighed for at differentiere sin deltagelse –
ønsker man at være med fra start til slut, ja så
melder man sig til det hele – ellers vælger man
på tilmeldingslisten.
Punkt 4 fastslår, at yngre gildebrødre ikke
har lyst til eller mulighed for at deltage over så
lang en periode som Landsgildetinget er fastsat
til (for nuværende). Dertil må jeg blot
sige, at dette er et spørgsmål om prioritering,
og da Landsgildetinget fi nder sted hvert
andet år, ja så skulle det nok – på en eller
anden måde – kunne lade sig gøre at fi nde
tiden til at deltage, der er jo cirka 100 weekends
mellem hvert Landsgildeting, ikke
sandt?
Punkt 5 omfatter et synspunkt om, at ægtefæller
ikke skal deltage i arrangementerne
omkring Landsgildetinget, hvis de ikke er gildebrødre.
Det er godt nok en »uhyggelig« påstand.
I et foreningsland som Danmark kan det
ganske enkelt ikke lade sig gøre, at så mange
på frivilligt niveau engagerer sig i foreningslivet,
hvis ikke der er fuld opbakning fra ægtefællen
/ samleveren på hjemmefronten.
Da Landsgildetinget jo kun afholdes hvert
2. år, og på vidt forskellige steder i Danmark,
så har man jo netop en mulighed for, at få en
fælles oplevelse omkring det, som optager ens
ægtefælle / samlever i hverdagen. Fælles oplevelser
kan ikke prioriteres højt nok i et samfund
hvor stress, og dette at være »sig selv
nok«, vinder mere og mere indpas.
Punkt 6 taler for at festaftenen afskaffes,
idet kammeratskabsaftenen er tilstrækkelig.
Nu vil jeg gerne vende tilbage til mit synspunkt
i indledningen. Skal det være så trist at
være medlem af Sct. Georgs Gilderne i Danmark
?
NEJ !!.
Der udføres et stort og uegennyttigt arbejde
på landsplan i vore mange gilder. Selv Gildetinget
på Landsgildet udstråler til fulde den
seriøsitet og dette med at leve op til »nutidens
krav« – deltagerne udfører et yderst seriøst
stykke arbejde.
Vi kender alle fornemmelsen af, at efter en
arbejdsuge, med de opgaver og udfordringer
dette måtte medføre, ja så er det dejligt at
kunne være sammen med familie og venner i
weekenden, og gerne i et festligt lag, om dette
er muligt.
Festaftenen er for mig at se netop »belønningen«
for et hårdt, et godt og yderst konstruktivt
arbejde om lørdagen. Derfor må vi
25