Vindmøller_lønborg Hede - Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljørapport 

Vindmøller_lønborg Hede 

- Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) 

- Miljø-Vurdering (MV) 

deceMber 2009 

ringkøbing-Skjern 

kommune

2 

ringkøbing - Skjern koMMune: 

Miljørapport - Vindmøller_lønborg Hede 

VVM, Vurdering af virkninger på miljøet 

MV, Miljø-Vurdering 

december 2009 

Redaktion 

Sweco architects a/S 

birk nielSen 

landskabsarkitekter planlæggere m.a.a. 

Illustrationer, fotos og visualiseringer 


birk nielSen 


Kort 

copyright kort- & Matrikelstyrelsen 

Tryk 

- 

Forside 

Visualisering af 3,6 MW vindmøller, 

Afstand omkring 600 meter 

Udarbejdet for: 

ringkøbing - Skjern koMMune 

Ved fjorden 6 

6950 ringkøbing 

tlf. 99 74 24 24 

Mail: planlagning@rksk.dk 

www.rksk.dk 

Udarbejdet af: 

Landskabelig vurdering: 


birk nielSen 


Søndergade 1b, 3. tv 

8000 århus c 

tlf. 86 20 21 10 

Strandvejen 56 

2900 Hellerup 

tlf. 39 15 00 60 

www.sweco.dk 

www.birknielsen.dk 

Tekniske beskrivelser, støj og skyggekast: 

SieMenS WindpoWer a/S 

borupvej 16 

7330 brande 

tlf. 99 42 22 22 

www.siemens.com/powergeneration 

Naturbeskyttelse og øvrige miljøforhold: 

orbicon a/S 

ringstedvej 20 

4000 roskilde 

tlf. 46 30 03 10 

www.orbicon.dk

Miljørapport 

Vindmøller_lønborg Hede 

- Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) 

- Miljø-Vurdering (MV) 

3

4 

Indhold 

forord ...................................................................................... 5 

1. IKKe TeKnIsK ResUMé 

1.1 planforhold ........................................................................ 6 

1.2 baggrund .......................................................................... 9 

1.3 projektforslag ................................................................... 10 

1.4 landskab ......................................................................... 11 

1.5 kulturhistoriske forhold ..................................................... 11 

1.6 rekreative interesser ........................................................ 12 

1.7 påvirkning ved nabobeboelser ............................................ 13 

1.8 Miljømæssige forhold ........................................................ 13 

1.9 naturbeskyttelse .............................................................. 13 

1.10 andre forhold ................................................................... 14 

1.11 Sundhed .......................................................................... 14 

1.12 konklusioner .................................................................... 14 

1.13 Miljørapportens indhold ..................................................... 16 

2. BesKRIVelse af TeKnIsKe anlæg 

2.1 Vindressourcer ................................................................. 18 

2.2 anlægget ......................................................................... 18 

2.3 Veje, arbejdsarealer og fundamenter ................................... 20 

2.4 Sanering af eksisterende møller .......................................... 20 

2.5 aktiviteter i anlægsfasen ................................................... 20 

2.6 aktiviteter i driftsfasen ...................................................... 22 

2.7 reetablering af området efter endt drift ............................... 23 

2.8 Sikkerhedsforhold ............................................................. 23 

3. påVIRKnIng af landsKaBeT 

3.1 landskabsbeskrivelse ........................................................ 27 

3.2 kulturhistoriske forhold ..................................................... 33 

3.3 rekreative interesser ........................................................ 37 

3.4 beskyttelseszoner og fredninger ......................................... 39 

3.5 Vindmøller og visuel påvirkning .......................................... 40 

3.6 udvælgelse af fotostandpunkter .......................................... 42 

3.7 Visualiseringer ................................................................. 44 

3.8 Samlet vurdering .............................................................156 

4. påVIRKnIng Ved naBoeR 

4.1 afstande og visuelle forhold ..............................................158 

4.2 Støjniveau ......................................................................160 

4.3 Skyggekast .....................................................................166 

4.4 Reflekser ........................................................................174 


5. påVIRKnIng af naTUR og MIljø 

5.1 luftforurening og klima ....................................................176 

5.2 ressourcer og affald.........................................................176 

5.3 Geologi, grundvandsinteresser og overfladevand ..................178 

5.4 naturbeskyttelse .............................................................180 

5.5 alternativer .....................................................................188 


6. andRe foRhold 

6.1 arealanvendelse ..............................................................192 

6.2 Lufttrafik ........................................................................192 

6.3 radiokæder ....................................................................192 

6.4 Højspændingsledninger ....................................................192 

6.5 Ve-loven ........................................................................192 

6.6 Socioøkonomiske effekter .................................................194 

6.7 Manglende viden .............................................................194 

7. sUndhed 

7.1 reduktion af emissioner ...................................................196 

7.2 Støjpåvirkning .................................................................196 

7.3 Skyggekast .....................................................................196 

8. oVeRVågnIng 

8.1 Miljøhensyn og elektronisk overvågning ..............................198 

9. planlægnIng og loVgIVnIng 

9.1 planlægning ....................................................................200 

9.2 lovgivning ......................................................................201 

litteraturliste .........................................................................204 

love og vejledninger ...............................................................204 

referencer .............................................................................205

ingkøbing - Skjern koMMune 

Ved fjorden 6 


tlf. 99 74 24 24 


www.rksk.dk 

indSigelSer, beMÆrkninger og nÆrMere oplYSninger 

indsigelser mod eller bemærkninger til projektet bedes indsendt 

skriftligt senest den xx.xx.xxxx på adressen: 

ringkøbing-Skjern kommune 

plan, udvikling og kultur 

Ved fjorden 6 


tlf. 99 74 24 24 


Ved spørgsmål eller afklaringer kan rettes henvendelse til: 

planlægger jeanette jeppesen, ringkøbing - Skjern kommune 

jeanette.jeppesen@rksk.dk, tlf. 99 74 12 56 

forord 

denne Miljørapport giver en vurdering af miljøkonsekvenserne 

ved at opsætte 5-7 nye vindmøller med en totalhøjde på op 

til 150 meter ved lønborg Hede sydvest for tarm, ringkøbing 

Skjern kommune. 

i hovedforslaget opstilles der 7 vindmøller med en totalhøjde 

på 150 meter. i det alternative forslag opstilles der 5 vindmøller 

med en totalhøjde på 150 meter. 

efter amternes nedlægning i 2006 er kommunerne ansvarlige 

for, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse – Vurdering 

af Virkning på Miljøet - samt en Miljøvurdering (MV) for 

vindmøller med mere end 80 meter totalhøjde og for grupper 

med mere end tre vindmøller. både VVM og MV er indeholdt i 

denne samlede Miljørapport. 

projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig, 

visuel art, men også konsekvenser for naboer med støj og 

skyggekast fra vingerne kan have betydning. Miljørapportens 

indhold er sammenfattet i et ikke-teknisk resumé, der er udarbejdet 

som et selvstændigt kapitel i Miljørapporten. 

forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet 

ved lønborg Hede, er udarbejdet og offentliggjort samtidig 

med denne Miljørapport. 

5

6 

1. Ikke teknisk resumé 

dette afsnit er et resumé af den samlede 

miljørapport, som indeholder både en 

VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger 

på Miljøet) og en Miljøvurdering af de 

udarbejdede forslag til kommuneplantillæg 

og lokalplan, som skal muliggøre opstilling 

af vindmøller ved Lønborg hede. 

1.1 planforhold 

Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 

2007 overgået fra de tidligere amter 

og blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver. 

i planperioden frem til 

udgangen af 2009 er regionplan 2005 for 

ringkøbing amt ophøjet til landsplandirektiv, 

og det medfører, at kommunerne i det 

tidligere amt skal planlægge for de områder, 

der er udlagt til vindmøller i regionplan 

2005. 

Med vedtagelsen af temaplan for vindmøller 

i ringkøbing-Skjern kommune i 

april 2009 er vindmølleplanlægningen i 

Regionplan 2005 afløst af retningslinjerne 

i temaplan for Vindmøller i ringkøbing– 

Skjern kommune. 

i kommuneplanerne for de tidligere ringkøbing, 

Skjern, Videbæk, egvad og Holmsland 

kommuner er der udlagt områder 

til vindmøller både over og under 100 meter. 

alle udlagte områder med møllehøjder 

op til 100 meter er enten udnyttede eller 

opgivet, og den nye ringkøbing-Skjern 

kommune har på baggrund af voksende 

efterspørgsel på opstilling af vindmøller 

udarbejdet forslag til temaplan for vindmøller 

i ringkøbing-Skjern kommune 

som med tilhørende bilag blev vedtaget af 

byrådet i ringkøbing-Skjern kommune d. 

21. april 2009. 

området ved lønborg Hede indgår som et 

af de 32 planlagte områder i temaplan for 

vindmøller i ringkøbing-Skjern kommune 

med følgende retningslinjer: 

- i området kan rejses maksimalt 7 

vindmøller. 

- Maksimal totalhøjde på 149,9 m. 

- Minimum totalhøjde 125 m. 

i temaplanen indgår ligeledes nedenstående 

note om tidligere vindmølleprojekt 

ved lønborg Hede: 

området har tidligere være undersøgt 

for opstilling af ti vindmøller på 100 m. 

ringkjøbing Amt gennemførte planlægning 

med VVM-redegørelse, men projektet blev 

forkastet. i begrundelsen for dette, skriver 

ringkjøbing Amt: 

’Afslag på projektet har følgende begrundelse: 

Amtsrådet har vurderet, at vindmøllerne 

- særligt det 100 meter høje 

alternativ - vil medføre en markant visuel 

påvirkning med negativ konsekvens for 

Lønborg hede, Skernådal og Lønborg Kirke 

og Lønborggård som kulturhistoriske bygninger. 

endvidere viste høringsperioden en 

markant lokal modstand mod planforslaget.’ 

ringkøbing-Skjern byråd vælger at genfremsætte 

forslaget, idet den lokale 

modstand mod område 23 har været stor, 

specielt fra borgere i Sdr. Vium. endvidere 

kan området rumme mange store vindmøller, 

og dermed give et væsentligt bidrag til 

produktion af elektricitet uden forurening 

koMMuneplantillÆg 

der er udarbejdet kommuneplantillæg til 

kommuneplan 2005-2016 for den tidligere 

egvad kommune, der indeholder: 

- retningslinjer for beliggenheden af 

vindmølleområdet og for udformningen af 

anlægget, jf. planlovens §11a, stk. 1 pkt. 7 

og §11g. ( Skal udføres fordi planlægningen 

for VVM-pligtige vindmølleprojekter 

med op til 150 m totalhøjde er overført til 

kommunerne som følge af kommunalreformen) 

- rammerne for en lokalplan jf. planlovens 

§11 ( Skal udføres, fordi en lokalplan for 

de vindmøller ikke vil være i overensstemmelse 

med de gældende kommuneplanrammer 

for området). 

- der udlægges konsekvensområder omkring 

vindmøllerne for at sikre grundlaget 

for opstilling af vindmøller. 

der er udarbejdet to alternative forslag til 

tillæg til kommuneplan 2005-2016 for den 

tidligere egvad kommune. tillæg nr. 17a 

giver mulighed for opstilling af 7 vindmøller, 

og tillæg nr. 17b giver mulighed for 

opstilling af 5 vindmøller. 

på baggrund af miljørapporten og de indkomne 

bemærkninger i debatfasen samt 

en endelig stillingtagen til projektet vil ét 

og kun ét af ovenstående kommuneplantillæg 

kunne vedtages endeligt. 

lokalplan 

der er udarbejdet to alternative forslag til 

lokalplan med bestemmelser, der detaljeret 

fastlægger møllernes antal, placering 

ViNdMøLLer_LøNborg hede - MiLJørAPPorT, deCeMber 2009

43 

Forslag til fotostandpunkter, møller ikke synlige 

Nærzonegrænse 4,5 km 

Nyt vindmølleområde 

Zonegrænser 4,5 / 10 km 

Landskabsområder 

Områder der friholdes for bebyggelse 

Grænse for kystnærhedszone 



Fredede områder 

Udpeget særligt værdifulde kulturmiljøer 

Kirkezoner 

Kirke 

Særligt fortidsminde 

Slotte og herregårde 

Særlige udsigtspunkter 

oversigt over projektområdet ved Lønborg hede 

Kulturmiljøer 

Nye vindmøller 

1:150.000 

Nærmeste naboer 1 km 


Eksisterende vindmøller 


Adgangsveje som nyanlægges 

Eksisterende veje som indgår i adgangsveje 

Arbejdsarealer 

ViNdMøLLer_LøNborg hede - MiLJørAPPorT, deCeMber 2009 

i 

EF-habitatsområder 

EF-fuglebeskyttelsesområder 

Ramsar områder 

Vådområder 



Cykelrute 

Planlagt cykelrute 

Sommerhusområder 

Skjern Å Nationalpark 

Havn 

Campingplads 

Fugletårn 

Naturcenter, infosted 


Beskyttede naturtyper p3 

Beskyttede vandløb 

Beskyttede sten- og jorddiger 

1. ikke teknisk resumé 

7


8 

og udformning. lokalplan nr. 280a giver 

mulighed for opstilling af 7 nye vindmøller, 

og lokalplan nr. 280b giver mulighed for 

opstilling af 5 nye vindmøller. 

VVM-redegørelSe 

planlægningen for vindmøller sker med 

udgangspunkt i planloven, jf. bekendtgørelse 

af lov om planlægning nr 1027 af 

20/10/2008. 

Hertil kommer bekendtgørelse om vurdering 

af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i medfør af 

lov om planlægning, bek nr. 1335 af 6. 

december 2006, som fastsætter, at der 

ved planlægning for vindmøller med en 

totalhøjde over 80 m eller for mere end 3 

vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en 

VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering 

af projektets Virkning på Miljøet. 

VVM-redegørelsen belyser projektets 

miljømæssige konsekvenser og mulige 

gener for naboer, natur og landskab og har 

det dobbelte formål at give offentligheden 

mulighed for at vurdere det konkrete projekt 

og forbedre kommunalbestyrelsens 

beslutningsgrundlag, før de tager endelig 

stilling til projektet. 

bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at 

VVM-redegørelsen på passende måde 

skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets 

direkte og indirekte 

virkninger på mennesker, fauna og flora, 

jordbund, vand, luft, klima og landskab, 

materielle goder og kulturarv, og samspillet 

mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen 

sikrer således en detaljeret vurdering 

af vindmølleprojektet og dets omgivende 

miljø, på kort og på langt sigt. 

ikke blot hovedprojektet, men også forskellige 

alternativers konsekvenser skal 

undersøges og beskrives – herunder et 

’0-alternativ’, som er konsekvensen af, at 

projektet ikke gennemføres. 

det er også et krav, at de foranstaltninger, 

der tænkes anvendt med henblik på at 

undgå, nedbringe og om muligt neutralisere 

de skadelige virkninger på miljøet, 

beskrives. 

Samlet sikrer VVM-redegørelsen en detaljeret 

viden om vindmølleprojektet ved 

lønborg Hede og dets omgivelser. 

MiljøVurdering 

Ved udarbejdelse af planer og programmer 

som fastlægger rammerne for fremtidige 

anlægstilladelser til blandt andet anlæg til 

udnyttelse af vindkraft til energiproduktion 

(vindmølleparker), skal der udarbejdes 

en miljøvurdering af planens sandsynlige 

væsentlige indvirke på miljøet. der skal 

derfor udarbejdes en miljøvurdering af 

kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 

da planlægningen omfatter et vindmølleprojekt, 

der er omfattet af VVM-pligt, 

og kravene til en VVM-redegørelse og 

en Miljøvurdering i alt væsentlighed er 

identiske, omfatter miljørapporten for 

vindmøller ved lønborg Hede både en 

VVM-redegørelse og en Miljøvurdering. i 

henhold til lov om miljøvurdering indgår en 

redegørelse med forslag til overvågningsprogram. 

offentligHedSfaSe 

i forbindelse med ”temaplan for vindmøller 

i ringkøbing-Skjern kommune” er 

der afholdt en offentlig debatfase i perioden 

fra 5. januar til 5. marts 2008. 

i forbindelse med projektområde nr. 22 

ved lønborg Hede skal kommunen indkalde 

idéer og forslag til brug for planlægningsarbejdet. 

denne indkaldelse er 

foregået i en 14 dage lang debatfase fra 

d. 14.oktober til d. 29. oktober 2009. 

debatfasen indledtes med udsendelse af 

en debatfolder med en projektbeskrivelse 

for et hovedforslag med i alt 7 vindmøller 

samt et alternativt forslag med i alt 5 vindmøller. 

Ved udarbejdelse af Miljørapport og planforslag 

er der taget højde for de modtagne 

bemærkninger. 

den Videre procedure 

på baggrund af offentlighedsfasen vil byrådet 

tage endelig stilling til projektet og 

eventuelt vedtage ét af de to fremlagte 

kommuneplantillæg og én af de fremlagte 

lokalplaner endeligt i henhold til lov om 

miljøvurdering skal der i denne forbindelse 

udarbejdes en sammenfattende redegørelse. 

projektet må ikke påbegyndes før byrådet 

har meddelt VVM-tilladelse, hvilket tidligst 

kan ske, når kommuneplanretningslinjerne 

for mølleområdet er endeligt vedtaget. 


1.2 Baggrund 

ringkøbing-Skjern kommune har en vision 

om, at kommunen skal være selvforsynende 

med energiproduktion fra alternative 

energikilder til dækning af energibehovet i 

kommunen inden 2020. 

energien skal blandt andet komme fra 

vind, og kommunen vil gerne understøtte 

mulighederne for opstilling af vindmøller 

på land. 

på det seneste har ringkøbing-Skjern 

kommune modtaget ansøgninger på opstilling 

af vindmøller på op til 150 meters 

totalhøjde på nye, ikke planlagte områder. 

kommunen har derfor udarbejdet en plan 

for placering af fremtidens vindmøller, så 

placeringen bliver hensigtsmæssig i forhold 

til vindressourcerne, landskabet og nabobeboelse. 

i forbindelse med udarbejdelsen af vindmølleplanen 

har ringkøbing-Skjern kommune 

modtaget anmodning fra jkp local 

energy om opstilling af 5 eller 7 vindmøller 

med en totalhøjde på 150,0 meter i et 

område ved lønborg Hede nordøst for 

Hemmet. 

projektet forventes gennemført under et 

selvstændigt apS med jkp local energy 

som ejer. ejer vil herefter udbyde væsentlige 

dele af projektet til privat ejerskab. 

energipolitiSke Mål 

fn’s klimapanel, ipcc, har i februar 2007 

konkluderet, at det nu er mere end 90 % 

sikkert, at den globale opvarmning siden 

midten af det 20. århundrede skyldes 

menneskeskabte drivhusgasser. internationalt 

har eu sat som mål, at de industrialiserede 

lande skal reducere udledningerne 

af drivhusgasser med 30 % i 2020 i for- 

ViNdMøLLer_LøNborg hede - MiLJørAPPorT, deCeMber 2009 

hold til 1990. desuden er det besluttet, 

at der i forbindelse med klimatopmødet i 

københavn 2009 skal aftales en ny ramme 

for reduktion i de globale emissioner efter 

2012, hvor kyoto-aftalen udløber. 

energiforliget, som blev vedtaget af folketinget 

februar 2008, dækker perioden 

2008-2011, og stiller som mål, at andelen 

af vedvarende energi vil udgøre 20 % af 

bruttoenergiforbruget i 2011. på længere 

sigt er det visionen, at danmark helt skal 

frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie 

og naturgas, og vedvarende energi skal 

mindst fordobles til at udgøre minimum 30 

% af det danske energiforbrug i 2025. 

Målet kan kun nås ved en væsentlig udbygning 

af den vedvarende energiproduktion, 

herunder opstillingen af nye, større 

vindmøller på land. Her har undersøgelser 

påvist, at en udbygning af vindmøller på 

land rummer væsentlige samfundsøkonomiske 

fordele. 

projektforslaget vil bidrage til at øge andelen 

af vedvarende energi og levere et 

væsentligt bidrag til at nedbringe udledningen 

af drivhusgasser. Herved vil projektet 

være med til at opfylde både de 

nationale og internationale energipolitiske 

miljømålsætninger og desuden bidrage til 

at sikre en mere uafhængig elforsyning, 

blandt andet ved reduktion af importerede 

fossile brændsler. 

Ve-loVen 

i forlængelse af energiforliget er en ny lov 

om fremme af vedvarende energi vedtaget 

pr. 27. december 2008. 

loven opstiller en række nye betingelser 

for opstillingen af vindmøller på land. dels 

er det vedtaget, at naboer til nye vind- 


møller skal have mulighed for at købe andele 

i projektet, og dels stiller loven krav 

om, at bygherren gennem mølleprojektet 

yder tilskud til lokalområdet. ringkøbing- 

Skjern kommune har vedtaget at bygherrens 

økonomiske tilskud skal anvendes 

indenfor en radius på 4,5 kilometer fra 

projektområdet. bygherre sikrer frivilligt 

yderligere midler tilgår lokalområdet. 

endelig er det vedtaget, at naboer til nye 

vindmøller vil være omfattet af en værditabsordning, 

som forpligter bygherren til at 

yde erstatning for evt. værditab, som opsætningen 

af vindmøller skønnes at kunne 

have for omgivende ejendomme. 

20 procent af vindmøllerne ved lønborg 

Hede vil blive udbudt til salg, som Veloven 

påbyder. de resterende 80 procent 

tilbydes til salg efter ca. 6-12 måneders 

drift efter følgende prioriteringsmodel: 

1. lodsejere samt nærmeste naboer 

2. private og virksomheder i opstil- 

lingssognet 

3. private og virksomheder i 

ringkøbing-Skjern kommune 

4. andre 

der etableres en lokal pulje, hvor der fra 

vindmølleproduktionen tilføres midler hvert 

år, udover hvad Ve-loven eventuelt måtte 

tilføre området. 

SaneringSordningen 

Saneringsordningen, som blev indgået ved 

en bred politisk aftale i marts 2004, har til 

9


10 

formål at der på landsplan inden udgangen 

af 2009 skal fjernes 175 MW eksisterende, 

uheldigt opstillede vindmøller med en effekt 

hver på indtil 450 kW og i stedet opstilles 

nye, store vindmøller med en samlet 

effekt på 350 MW. 

Med vindmølleplanen er det ringkøbing- 

Skjerns målsætning at, der sker en sanering 

af de ældre møller i forbindelse med 

ibrugtagning af nye mølleområder og ved 

udskiftning til møller med større effekt. 

i forbindelse med opstilling af vindmøller 

ved lønborg Hede er der ikke planlagt nogen 

sanering af eksisterende møller. 

1.3 projektforslag 

rapporten redegør for et hovedforslag og 

et alternativt forslag. forslagene sammenlignes 

med et 0-alternativ - en situation 

hvor projektforslaget ikke gennemføres, og 

der ikke opstilles vindmøller i mølleområdet. 

hovedforslaget 

i hovedforslaget opstilles 7 vindmøller i én 

række. 

Møllerne har en totalhøjde op til 150,0 

meter – en rotordiameter på 120 meter, en 

navhøjde på 90 meter og en effekt på 3,6 

MW. 

alle møller vil blive af samme type og 

samme udseende. 

det alternative forslag 

i det alternative forslag opstilles 5 vindmøller 

i én række. 

Mølletype og totalhøjde er lig vindmøllerne 

i hovedforslaget. 

0-Alternativ 

for 0-alternativets vedkommende fortsætter 

de eksisterende forhold, og der bliver 

ikke opstillet vindmøller i området. 

0-alterrnativet vil blandt andet indbære, at 

man ikke opnår en forøgelse af den samlede 

el-produktion med vedvarende energi 

og at man ikke får reduceret afhængigheden 

af fossile brændstoffer med dertil 

knyttede konsekvenser i form af udledning 

af kuldioxid (co2) og andre miljøbelastende 

stoffer. 

allerede underSøgte alternatiVer 

Miljørapportens forslag til opstilling af 

vindmøller tager udgangspunkt i dels at 

udnytte de energi- og arealmæssige ressourcer 

og herigennem maksimere produktionen 

af vedvarende energi, dels at finde 

et klart og letopfatteligt opstillingsmønster, 

der harmonerer med det omgivende landskab. 

i forbindelse med udarbejdelsen af 

temaplanen er en række forskellige alternative 

muligheder for opstilling af vindmøller 

i og omkring området ved lønborg 

Hede blevet undersøgt og vurderet. 

adgangSforHold og nettilSlutning 

der anlægges 5-7 meter brede serviceveje 

til vindmøllerne, og ved hver mølle etableres 

et permanent arbejdsareal på 30x40 

meter. 

på mølleområdet etableres en bygning til 

en 60 kV-transformerstation som tilsluttes 

elnettet. 

produktionSforHold 

Vindmøllerne opstilles i et område med 

vindforhold omkring middel, og de 7 møller 

i hovedforslaget vil kunne forsyne omkring 

24.585 husstande med elektricitet i mere 

end 20 år. 

tilsvarende vil de 5 møller i alternativet 

forsyne omkring 17.525 husstande med 

elektricitet i mere end 20 år. 

anlÆgSfaSen 

anlægsfasen vil strække sig over ca. 6 

måneder, før alle aktiviteter er tilendebragt. 

Trafikbelastningen vil primært forekomme 

ved lastbiltransport af materialer 

og en mindre del af transporten vil være 

tung specieltransport på blokvogne. 

Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra 

transport med lastbiler, støbning af fundamenter 

og opstilling af vindmøller med 

mobilkraner. Støjpåvirkningen i anlægsfasen 

skønnes at være lig en mindre byggeplads. 

driftSfaSen 

aktiviteter i driftsfasen vil typisk være 

serviceeftersyn med justering af komponenterne 

i vindmøllerne som foretages 2 

gange årligt pr. vindmølle. det vurderes 

at aktiviteter i driftsfasen er så få, at de 

kun i meget begrænset omfang vil påvirke 

miljøet. 

SikkerHedSforHold 

risiko for havari med vindmøller er minimale 

for nyere, afprøvede og godkendte 

vindmølletyper. producenten udfører serviceeftersyn 

på vindmøllerne min. 2 gange 

årligt, som inkluderer check af sikkerhedssystemer. 


RetableRing 

Møllerne har en levetid på 20-30 år, og 

når driften indstilles vil møllerne og de 

tilhørende anlæg blive fjernet, og materialerne 

vil i videst muligt omfang blive 

genanvendt. De anvendte arealer vil kunne 

reetableres til landbrugsformål. 

1.4 Landskab 

landskabsform 

Projektområdet ligger på nordvest siden af 

Varde bakkeø, der skråner svagt ned mod 

Skjern Ådal og Ringkøbing Fjord. Varde 

bakkeø fremstår med et blødt formet terrænrelief 

med store, jævne linjer uden 

bratte fald eller dybt skårne dale. Omkring 

projektområdet er terrænet desuden 

formbestemt af mindre vandløb som Hemmet 

Å og Styg bæk. 

De overordnede landskabselementer som 

er relevante i forhold til den planlagte 

mølleopstilling er desuden lønborg Hede, 

Skjern enge og Ringkøbing Fjord. 

beplantning 

generelt er området ved lønborg Hede 

domineret af landbrugsmæssig drift, enten 

med 1-årig vekseldrift eller flerårig græs, 

til eksempelvis høslæt og afgræsning. Området 

er præget af regulære landbrugsparceller 

og en grøn struktur bestående af 

parallelle læhegn og mindre naturområder. 

bebyggelse 

Der er flere mindre gårdejendomme i projektområdets 

nærhed. De tætteste naboer 

er hovedsagligt beliggende langs de lokale 

Vindmøller_lønborg hede - milJørAPPorT, deCember 2009 

veje der ligger øst, syd og vest for projektområdet. 

nærmeste bydannelser er Hemmet og 

Vostrup og nørre bork, der ligger henholdsvis 

2 til 5 kilometer væk fra projektområdet. 

Tekniske anlæg 

Der er ikke registreret nogen større el-tracéer 

eller industrianlæg i projektområdets 

nærhed som i forvejen påvirker landskabet 

visuelt. Det tættest beliggende industriområde 

er lokaliseret ved tarm, cirka 7 

kilometer fra lønborg Hede. 

eksisterende vindmøller 

af eksisterende vindmøller i projektområdets 

nærhed er flere grupper lokaliseret i 

landskabet ud mod Ringkøbing Fjord. en 

større vindmøllepark med i alt 10 vindmøller 

er lokaliseret mellem Sønder Vium og 

lyne, - cirka 5 kilometer syd for lønborg 

Hede. 

Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter 

vil de eksisterende vindmøller kunne 

ses samtidig med de planlagte vindmøller 

ved lønborg Hede. på baggrund af visualiseringer 

er der i den forbindelse ikke fundet 

nogen visuelle konflikter i forhold til de 

eksisterende vindmøller. 

Planlagte vindmølleprojekter 

i henhold til ”temaplan for vindmøller for 

Ringkøbing-Skjern Kommune” er der udlagt 

32 områder samt 4 interesseområder 

til opstilling af vindmøller. De nærmeste 

vindmølleområder i forhold til lønborg 

Hede (område nr. 22) er følgende områder: 


Område 21: Præstehøj (cirka 3 kilometer 

øst for område nr. 22) 

Område 23: Hemmet (cirka 1,8 kilometer 

syd-vest for område nr. 22) 

Område 24: Holmen (cirka 5 kilometer 

vest for område nr. 22) 

Veje 

Der er to overordnede hovedveje fra tarm 

som passerer henholdsvis øst og vest om 

projektområdet. tarmvej (rute 423) går 

fra tarm vest om lønborg Hede og videre 

ud til blåbjerg Klitplantage ved Vestkysten. 

Vardevej (rute 11) går fra tarm øst 

om lønborg Hede og videre mod syd mod 

Varde. afstanden fra de planlagte vindmøller 

ud til det overordnede vejnet er 

cirka 3 kilometer. 

1.5 Kulturhistoriske forhold 

oldtidsbebyggelse 

Der er ikke registreret nogen fredede fortidsminder 

på selve projektområde, men 

der er lokaliseret flere fredede gravhøje i 

projektområdets nærhed. På baggrund af 

besigtigelse er der i den forbindelse ikke 

fundet oldtidsbygger eller gravhøje som 

fremstår med en landskabelig kulturhistorisk 

værdi som kunne blive forstyrret 

af de planlagte vindmøller. Der er i mølleområdets 

nærhed fundet værdigenstande 

fra bronzealderen og Ringkøbing-Skjern 

Museum anbefaler, at der foretages en 

arkæologisk forundersøgelse inden anlægsarbejderne 

påbegyndes. 

11


12 

landbrug 

efter opdyrkningen af heden, som for alvor 

begyndte ved århundredskiftet, er der 

ikke ved udarbejdelsen af miljørapporten 

registret nogen synlige spor efter oldtidens 

marksystemer hverken på eller i nærheden 

af projektområdet. Følgen af de mange 

plantningsarbejder under opdyrkningen af 

heden er dog meget tydelig på arealerne 

syd for lønborg Hede, idet landskabet 

fremstår med en helt ny naturgeografisk 

struktur. 

De lavtliggende og vandlidende områder 

ved Skjern enge og Ringkøbing Fjord er 

ligeledes af kulturhistorisk interesse, hvor 

arealerne langs åen og fjordkysten har 

været omgjort til almindelig landbrugsland 

ved et stort dræningsprojekt gennemført 

i 1960’erne. engarealerne ligger så lavt i 

terrænet at projektet omfattede et større 

system af parallelkanaler, jorddiger og 

pumpestationer placeret langs åløbet. 

Skjern Å har sidenhen fået sit naturlige og 

slyngede forløb tilbage igen, ved et naturgenopretningsprojekt 

i 1990’erne. 

Den landskabelige sammenhæng mellem 

eng, overdrev og agermarker vurderes at 

være et værdifuldt kulturhistorisk miljø i 

ådalen. Der er i den forbindelse udpeget et 

særligt værdifuldt kulturmiljø ved lønborggård. 

afstanden mellem projektområdet og 

lønborggård er dog så stor at den visuelle 

påvirkning fra de nye vindmøller vurderes 

at være begrænset. 

Sten og jorddiger 

Der er ikke i forbindelse med Miljøraporten 

lokaliseret nogen fredede sten- eller jorddiger. 

Kirker 

Oplevelsen af Sønder Vium Kirke vurderes 

at blive forstyrret af de planlagte vindmøller 

set fra ét enkelt fotostandpunkt 

lokaliseret på lynevej. Set fra det pågældende 

standpunkt fremstår kirken som et 

fint kulturhistorisk element i landskabet. 

Forskellen mellem hovedforslaget og det 

alternative forslag vurderes ikke at have 

nogen visuel betydning i forhold til Sønder 

Vium Kirke. 

lønborg Kirke fremstår ligeledes som et 

fint kulturhistorisk element i det åbne 

landskabsrum omkring Skjern Å. Set fra 

Skjern enge vil de planlagte møller være 

synlige som et nyt teknisk anlæg der vurderes 

at virke visuelt forstyrrende i forhold 

til landskabets karakter. På baggrund af 

visualisering vurderes de nye vindmøller at 

fremstå med en let og spinkel arkitektur, 

der visuelt underordner sig lønborg Kirkes 

mere monumentale placering og udformning. 

Forskellen mellem hovedforslaget og 

det alternative forslag vurderes ikke at 

have nogen visuel betydning i forhold til 

lønborg Kirke. 

af øvrige kulturhistoriske elementer er der 

hverken fundet oltidsbyggeri, sten- eller 

jorddiger, som vurderes at blive visuelt 

forstyrret ved opstilling af de planlagte 

vindmøller. 

1.6 Rekreative interesser 

Der forefindes mange rekreative faciliteter 

i den vestlige del af Skjern enge. Den 

rekreative værdi vurderes at være naturoplevelser 

i et landskab, der stort set er 

uforstyrret af tekniske anlæg. Det vurderes 

i den forbindelse at de nye vindmøller 

vil medføre en mindre forringelse af de 

rekreative værdier i denne del af nationalpark 

Skjern Å. 

lønborg Hede indgår på lignende vis i nationalpark 

Skjern Å som et stort rekreativt 

landskabsområde med fri adgang for publikum. 

lønborg Hedes rekreative værdi 

vurderes at være oplevelsen af et stort 

urgammelt hedelandskab der stort set er 

uforstyrret af tekniske anlæg. På baggrund 

af visualisering vurderes de nye møller at 

forringe lønborg Hedes rekreative værdi. 

Vandre- og cykelruter 

Der er ikke nogen overordnede nationale 

cykelruter i projektområdets nærhed. 

Drivvejen, som er en del af en regional 

cykelrute, er en stiforbindelse mellem 

nørre bork, svink Havn og Vostrup. Der 

flere steder, hvorfra møllerne vil være 

synlige, men på grund af den forholdsvis 

store afstand fra stiforløbet til projektområdet 

vurderes de planlagte møller ikke at 

forringe Drivvejens rekreative værdi. 

Ringkøbing-Skjern Museum har udlagt 

en rekreativ cykelrute sydøst for lønborg 

Hede. Cykelrutens linjeforløb binder nogle 

udvalgte punkter sammen, som hver især 

rummer en historik, der knytter sig til 

området. Lønborg Hede indgår blandt flere 

andre som en rekreativ oplevelse på ruten. 

De planlagte vindmøller vil være synlige 

set fra blandt andet tinghøjvej ved 

Vindmøller_lønborg hede - milJørAPPorT, deCember 2009

Østerhede, men i forhold til cykelrutens 

rekreative værdi vurderes møllerne ikke 

at have nogen negativ påvirkning. i forlængelse 

af cykelrutens mange punkter, 

vurderes de nye vindmøller at være et 

nyt supplerende oplevelsespunkt på turen 

rundt i landskabet. 

1.7 Påvirkning ved nabobeboelser 

aFStanDSFORHOlD 

afstandskrav er opfyldt i både hovedforslaget 

og det alternative forslag 

ViSuel PÅViRKning 

De fleste naboer vil – i større eller mindre 

grad – kunne se møllerne fra deres 

ejendom. enkelte naboer har eksisterende 

bevoksning på deres ejendom som skjuler 

møllerne helt. enkelte ejendomme lokaliseret 

langs gl. landevej har delvis eller 

direkte udsyn til en enkelt mølle. 

Set fra naboejendommene vest for projektområdet 

vurderes den visuelle påvirkning 

at være større ved hovedforslaget 

end i det alternative forslag. 

StØjPÅViRKning 

beregninger viser, at støjniveauet er 

overholdt for både hovedforslaget og det 

alternative forslag. i hovedforslaget er det 

højeste beregnede støjniveau ved naboejendom 

40,6 db(a) ved 6 m/s og 41,7 

db(a) ved 8 m/s. i det alternative forslag 

er det højeste beregnede støjniveau ved 

naboejendom 40,3 db(a) ved 6 m/s og 

41,4 db(a) ved 8 m/s. 


SKyggePÅViRKning 

For hovedforslaget vil der ske en overskridelse 

af retningslinjerne for skyggegener 

ved 3 ejendomme, hvor den største 

overskridelse er på omkring 12,5 timer 

årligt. i hovedforslaget kan det derfor 

være nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger 

i forhold til de pågældende 

ejendomme. 

For det alternative forslag vil der ikke være 

nogen overskridelse af retningslinjerne for 

skyggekast. 

1.8 Miljømæssige forhold 

luFtFORuRening Og KliMa 

Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen 

af vedvarende energi uden udledning 

af blandt andet kuldioxid (CO2), svovldioxid 

(SO2) og kvælstofoxider (nOx), 

hvilket medvirker til at reducere luftforureningen 

og den globale opvarmning. 

Hovedforslagets møller vil kunne reducere 

udledningen af CO2 med cirka 53.740 tons 

over en periode på 20 år. Det alternative 

forslag vil kunne reducere udledningen af 

CO2 med cirka 38.390 tons over en periode 

på 20 år. 

ReSSOuRCeR Og aFFalD 

Moderne vindmøller vil i løbet af den forventede 

levetid på 20 år producere 30-60 

gange så meget energi, som der medgår 

til fremstilling, opstilling, vedligeholdelse, 

nedtagning og bortskaffelse af møllen. Ved 

skrotning af møllerne vil alt affald fjernes 

og bortskaffes i henhold til gældende lovgivning, 

herunder gældende regulativ for 


erhvervsaffald i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Da den vindmølleproducerede energi erstatter 

en del af den energi, der ellers 

skulle produceres ved afbrænding af kul, 

spares miljøet for en årlig affaldsmængde 

på 1040-1450 tons slagger/flyveaske. 

geOlOgi Og gRunDVanDSinteReSSeR 

Projektområdet er ikke karakteriseret som 

værdifuldt geologisk område. Hele projektområdet 

er klassificeret som område med 

almindelige drikkevandsinteresser (OD). 

På baggrund af de kendte oplysninger om 

jordbundsforholdene i projektområdet og 

afstanden til de nærmeste drikkevandsboringer 

vurderes det, at projektet ikke vil 

udgøre nogen trussel for grundvand eller 

drikkevandsindvinding. 

1.9 Naturbeskyttelse 

Møllerne tænkes placeret 700-800 m 

fra de fredede arealer på lønborg Hede, 

der samtidig er eF-habitatområde. Vindmølleprojektet 

vurderes ikke at ville 

påvirke de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget 

for Habitatområdet, eller 

de naturværdier, som fredningen har til 

formål at beskytte. 

Mindsteafstanden fra projektområdet til 

andre natura 2000 områder (Habitat- og 

Fuglebeskyttelsesområder) er ca. 4 km. 

Projektet vurderes ikke at have nævneværdige, 

negative effekter på bevaringsstatus 

for de arter og naturtyper, som 

13


14 

indgår i udpegningsgrundlaget for de pågældende 

natura 2000 områder. 

under forudsætning af, at der i anlægsfasen 

overholdes en minimumsafstand på 

20 m til de potentielle ynglevandhuller for 

spidssnudet frø og ikke anlægges serviceveje 

gennem den omgivende, naturlige 

vegetation, vurderes projektet ikke at 

have væsentlige, negative konsekvenser 

for bestande af plante- og dyrearter, der 

er omfattet af en streng beskyttelse efter 

Habitatdirektivets artikel 12 (bilag iV 

arter). De nævnte tiltag vil også sikre, at 

naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§3 ikke berøres af projektet. 

lønborg Hede er yngleområde for en 

række sjældne og rødlistede fuglearter. 

Flertallet af disse vurderes ikke at blive 

påvirket af projektet i nævneværdigt omfang. 

For en enkelt art, trane, kan det ikke 

udelukkes, at projektet vil medføre, at 

visse fødesøgningsarealer ikke længere er 

tilgængelige for tranerne; men det vides 

ikke, om arten rent faktisk udnytter disse 

områder i øjeblikket. 

1.10 Andre forhold 

aRealanVenDelSe 

Mølleområdet ved lønborg Hede er klassificeret 

som jordbrugsområde, og herudover 

er der ikke arealreservationer for 

anden anvendelse. 

luFttRaFiK Og FORSVaRet 

Der er ingen flyvepladser i nærheden af 

lønborg Hede, men møllerne skal afmærkes 

af hensyn til lufttrafikkens sikkerhed. 

i henhold til retningslinjer fra Statens 

luftfartsvæsen skal alle møllerne i både 

hovedforslaget og det alternative forslag 

markeres med lavintensivt fast rødt lys 

(ikke blinkende) på minimum 10 candela 

svarende til en 8,5 W pære. 

RaDiOKæDeR 

tDC og andre radiooperatører har fået 

forelagt projektdata og har ikke gjort indsigelser 

overfor projektet. 

SOCiOØKOnOMiSKe FORHOlD 

På baggrund af de undersøgelser, der er 

foretaget for at belyse vindmølleanlæggets 

Miljøpåvirkninger, vurderes det ikke, at 

miljøpåvirkningerne vil give anledning 

til negative socioøkonomiske effekter, 

forstået som påvirkninger med afledte 

økonomiske og sociale konsekvenser i forhold 

til erhvervsmæssige aktiviteter, som 

fortrinsvis må antages at være knyttet til 

landbrug og jagt. 

1.11 Sundhed og overvågning 

Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen 

af forurenende stoffer fra kraftværkerne 

vil være til gavn for befolkningens 

sundhed. Kraftværkernes udledning af CO2 

medfører globale klimaforandringer på 

grund af drivhuseffekten, mens luftforurening 

med SO2 og nOx partikler med videre 

har lokale og regionale skadevirkninger på 

blandt andet menneskers sundhed. Ved 

at reducere udledningerne af forurenende 

stoffer bidrager vindmøllerne således til at 

begrænse sundhedsomkostningerne som 

følge af luftforurening. 

Ved gennemførelse af projektforslagene 

forudsættes det at støjkravene er opfyldt 

for alle omkringliggende beboelsesejendomme. 

tilsvarende forudsættes de vejledende 

regler for skyggekast fra vindmøller at 

overholdes for alle omkringliggende beboelsesejendomme. 

Kommunen kan sikre, at eventuelle krav 

om støjmåling bliver overholdt, ved at 

kræve dokumentation for støjmålingen 

inden for en given tidsperiode. Klage fra 

naboer over støj fra møllerne under drift 

medfører, at kommunens miljøtilsyn kan 

pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget 

en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, 

at der er hold i klagen. Kommunen 

kan herefter om fornødent pålægge ejeren 

at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, 

hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. 

1.12 Konklusioner 

geneRelle FORDele VeD begge 

FORSlag: 

- De nye vindmøller vil bidrage med en 

høj el-produktion baseret på vedvarende 

energi. 

- De nye vindmøller vil give et væsentligt 

bidrag til reduktion af udledt CO2. 


- Skalamæssigt vurderes landskabet at 

harmonere fint med de nye vindmøller. 

- Der er ikke konstateret væsentlige 

konflikter med beskyttelsesinteresser for 

hverken natur eller miljø. 

- alle møller overholder støjkravene 

- Der er ingen konflikter med radiokæder 

- Påvirker ikke i væsentlig grad den 

visuelle oplevelse af landskabet i den østligste 

del af nationalpark Skjern Å 

geneRelle uleMPeR VeD begge 

FORSlag: 

- De nye møller vil flere steder fra opleves 

som et teknisk anlæg, der er visuelt dominerende 

i forhold til landskabets øvrige 

elementer. 

- Møllerne vil påvirke den visuelle oplevelse 

af landskabet ved lønborg Hede og den 

vestlige del af Skjern enge. 

- Møllerne vil måske påvirke fødesøgningsarealer 

for de få traner, der muligvis er ved 

lønborg Hede 

- Møllerne vil påvirke den visuelle oplevelse 

af lønborg Kirke og Sønder Vium Kirke 

Fordele og ulemper ved henholdsvis hovedforslaget 

og det alternative forslag set i 

forhold til hinanden er opgjort til følgende: 


FORDele VeD HOVeDFORSlaget: 

- De 7 vindmøller vil bidrage med 40 % 

større produktion af vedvarende energi 


større reduktion af luftforurenende stoffer 

uleMPeR VeD HOVeDFORSlaget: 

- Mindre afstand til §3-beskyttede vandhuller 

- lidt større støjniveau ved naboejendom 

- Fremstår generelt med større visuel 

påvirkning end det alternative forslag (2 

ekstra møller) 

- eventuel barrierevirkning for traner, gæs 

og svaner vil være lidt større 

- Vejledende retningslinjer for skyggekast 

er ikke overholdt for 3 naboejendomme. 

FORDele VeD Det alteRnatiVe 

FORSlag: 

- Større afstand til §3-beskyttede vandhuller 

- lidt mindre støjniveau ved naboejendom 

- Fremstår generelt med mindre visuel 

påvirkning end hovedforslaget (2 færre 

møller) 


- eventuel barrierevirkning for traner, gæs 

og svaner vil være lidt mindre end i hovedforslaget 

- Vejledende regler for skyggekast er overholdt 

for alle naboejendomme. 

uleMPeR VeD Det alteRnatiVe 

FORSlag: 


mindre produktion af vedvarende energi 


mindre reduktion af luftforurenende stoffer. 

da der ikke er nogle eksisterende vindmøller 

i området er fordele og ulemper ved 

0-alternativet opgjort til følgende: 

FORDele VeD 0-alteRnatiV: 

- De nævnte ulemper i hovedforslaget og i 

det alternative forslag undgås. 

uleMPeR VeD 0-alteRnatiV: 

- De nævnte fordele ved hovedforslaget og 

det alternative forslag opnås ikke. 

15


16 

SaMlet KOnKluSiOn 

Det anbefales at udnytte landskabets kapacitet 

ved lønborg Hede til opstilling af 5 

eller 7 vindmøller. 

Hovedforslaget med den højeste elproduktion 

kan anbefales i forhold til Ringkøbing-Skjern 

Kommunes vision om, at 

kommunen skal være selvforsynende med 

energiproduktion fra alternative energikilder 

til dækning af energibehovet i kommunen 

inden 2020. 

Hovedforslaget har desuden de bedste miljømæssige 

fordele i form af større reduktion 

af forurenende stoffer, til gavn for 

befolkningens sundhed. 

Hovedforslaget vurderes at påvirke landskabet 

mere end det alternative forslag, 

men set i forhold til møllernes generelle 

påvirkning af landskabet, vurderes denne 

forskel at være ubetydelig. Set fra et enkelt 

fotostandpunkt lokaliseret på en lille 

grusvej i nærzonen kan det det alternative 

forslag dog anbefales. 

Det alternative forslag kan anbefales såfremt 

de planlagte vindmøller ved lønborg 

Hede udgør en eventuel barrierevirkning 

for traner, gæs og svaner. Det alternative 

forslag vil samtidig mindske risikoen for 

negativ påvirkning af de §3-beskyttede 

vandhuller i områdets vestlige del. 

0-alternativet, hvor der ikke opstilles møller 

ved lønborg Hede, modsvarer ikke 

kommunens energipolitiske vision, men 

kan anbefales, såfremt Ringkøbing-Skjern 

Kommune ikke ønsker den visuelle påvirkning 

fra de planlagte vindmølleparker 

i temaplanen. 0-alternativet vil ligeledes 

ikke medføre en mulig barrierevirkning for 

traner, gæs og svaner. 

1.13 Miljørapportens indhold 

Miljørapporten for vindmøller ved lønborg 

Hede er inddelt i 9 kapitler og består af to 

overordnede dele: 

en VVM-redegørelse (kapitler 1-6) og et 

tillæg vedrørende Miljøvurdering (kapitler 

7-8) som behandler temaer, der skal indgå 

som en del af miljøvurderingen, og som 

ikke allerede er inkluderet i VVM-redegørelsen. 

Rapporten afsluttes med et kapitel 9 om 

projektets lovgivnings- og planlægningsmæssige 

forhold. 

1. kapitel er et ikke teknisk resume, der 

beskriver forslagene til opstilling af vindmøller, 

de planlægningsmæssige forudsætninger, 

de væsentligste problemstillinger 

ved projektet samt konklusioner på baggrund 

af Miljørapportens indhold. 

2. kapitel indeholder en nærmere teknisk 

beskrivelse af hovedforslaget og det 

alternative forslag og 0-alternativ. Her 

redegøres også for, hvilke påvirkninger, 

der forventes at være i forbindelse med 

opstilling, drift og vedligehold af vindmøllerne. 

3. kapitel indeholder en landskabsanalyse 

og en vurdering af de visuelle påvirkninger 

fra de planlagte vindmøller ved lønborg 


4. kapitel redegør for påvirkningen af 

nabobeboelser i form af visuelle forhold og 

beregninger af støj og skyggekast. 

5. kapitel indeholder en redegørelse for 

påvirkningen af natur og miljøforhold, herunder 

internationale naturbeskyttelsesområder, 

§3-beskyttede naturområder og 

påvirkningen af grundvand. Der redegøres 

samtidig for projektforslagenes betydning 

i forhold til sparede emissioner og ressourceforbrug. 

6. kapitel redegør for projektforslagenes 

konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik 

og radiokæder, og der redegøres 

for socioøkonomiske forhold, evt. særlige 

foranstaltninger samt manglende viden. 

7. kapitel redegør for problemstillinger omkring 

sundhedsforhold; dette inkluderer 

reduktion af sundhedsskadelige stoffer og 

påvirkning fra støj- og skyggekast. 

8. kapitel indeholder beskrivelse af overvågningsprogram 

for driften af vindmøllerne. 

9. kapitel redegør for de planlægnings- 

og lovgivningsmæssige forhold omkring 

projektet. 

Kildehenvisninger er samlet bagerst i 

miljørapporten. 




17

18 

2. Beskrivelse af det tekniske anlæg 

i det følgende beskrives vindmøller og tilhørende 

anlæg, net- og vejforbindelser for 

de to projektforslag. 

Tekniske data for møllerne er hentet fra 

stamoplysninger i Windpro. 

møllefabrikanten har desuden bidraget 

med tekniske oplysninger og krav til transport- 

og adgangsveje. 

2.1 Vindressourcerne 

arealerne har gode vindressourcer. Det 

skyldes især den forholdsvis kystnære placering 

ikke langt fra de åbne vandflader 

ved Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. 

Der er i området en gennemsnitlig ’terrænruhed’ 

på 1,6 og en middelvind på 7,5 m/s 

i 80 meters højde. 

en ruhedsklasse på 0 svarer til, at vinmøllen 

er placeret på havet medens en ruheds 

-klasse på 3 svarer til, at vindmøllen er opstillet 

i et skovområde. Middelvinden i 80 

meters højde ved en placering i Vestjylland 

er ca. 7,7 m/s mens middelvinden 

i samme højde i nordsjælland er ca. 6,7 

m/s. 

2.2 Anlægget 

(ref /2.1/) 

HOVeDFORSlaget 

Projektet omfatter 7 ens vindmøller af type 

SWt-3,6-120 nH90 fra Siemens Wind Power 

a/S. Møllerne har en maksimal totalhøjde 

på op til 150 meter over terræn med 

vingetippen i øverste position. 

Møllen er pitchreguleret, hvilket vil sige, at 

de 3 vingers stilling kan drejes, så møl- 

len altid producerer optimalt i forhold til 

den aktuelle vindhastighed. Rotoren kører 

med variabelt omdrejningstal på 6-16 omdrejninger 

pr. minut afhængig af vindhastigheden. 

tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet 

er der adgang til kabinen, som indeholder 

vindmøllens hovedleje, gearkasse, 

generator og apparatur til elektroniske 

styring. Kabinen er isoleret med henblik 

på at reducere komponentstøj fra vindmøllen, 

og generelt er den primære støjkilde 

ved moderne vindmøller vingernes rotation 

forbi mølletårnet. 

Hele vindmøllen har en lys grå farve. 

Vingerne er overfladebehandlet, så de har 

et glanstal på under 30, hvorved de fremstår 

med en mat overflade. 

De 7 vindmøller placeres i én række i nordvestlig 

retning. Møllerne placeres med en 

indbyrdes afstand på ca. 350 meter og 

med en afstand på 2120 meter mellem de 

to yderste møller. 

De 7 vindmøller skal hver markeres med 

lavintensivt fast rødt lys (ikke blinkende) 

på minimum 10 candela– svarende til en 

8,5 W pære. 

På grundlag af beregninger vurderes det, 

at de 7 møller tilsammen vil producere 

ca 86.545,6 MWh pr år, hvilket svarer til 

1.730.912 MWh. i henhold til Danmarks 

Statistik vil hovedforslaget dermed dække 

forbruget for 24.585 husstande, hvilket 

svarer til 97 % af Ringkøbing Kommunes 

25.377 hustande. 

alteRnatiVet 

Ved det alternative forslag opstilles 5 stk. 

i stedet for 7 stk. De to vestligste møller 

(t6 og t7) udgår, mens placeringen af de 

øvrige møller (t1 - t5) er uændret. Mølletypen 

i alternativet er som i hovedforslag 

SWt-3,6-120 nH90 fra Siemens Wind 

Power a/S, med en maksimal totalhøjde på 

op til 150 meter over terræn når vingetippen 

er i øverste position. 

Vindmøllerne skal lysafmærkes, som i hovedforslaget. 

På grundlag af beregninger vurderes det, 

at de 5 møller tilsammen vil producere 

ca. 61.700,5 MWh pr år. i deres tekniske 

levetid på 20 år vil de producere omkring 

1.234.010 MWh. 

alternativet vil således kunne levere el til 

omkring 17.525 husstande i Ringkøbing 

Skjern Kommune i deres levetid, og 

herved dække forbruget for omkring 69 % 

af kommunens husstande. 

ØVRige bygningeR 

i forbindelse med nettilslutning skal der 

etableres en 60 kV-transformerstation 

i terræn. Den præcise udformning og 

placering er på nuværende tidspunkt ikke 

klarlagt og derfor ikke medtaget på visualiseringerne 

i denne miljørapport. 

nettilSlutning 

i henhold til Vindmøllebekendtgørelsen er 

det lokale netselskab forpligtet til at nettilslutte 

vindmølleparken. 

Det lokale elforsyningsselskab Syd energi 

udfører tilslutning af vindmøllerne efter 

gældende lovgivning. tilslutningspunktet 



7 

6 

5 

4 

43 


Fotostandpunkter, møller synlige 








3 




2 


Kirkezoner 

Kirke 


Hovedgård 



1 



Planlagte vindmølleområder 

Transformatorstation 

El 150/400 kV 

El 60 kV 

Hovedvej 

Jernbane 

2. beskrivelse af det tekniske anlæg 

Industriområde 





opstilling for hovedforslag med vejadgang 

1:15.000 


i 

Nyt vindmølleom 

Zonegrænser 4,5 

EF-habitatsområ 

EF-fuglebeskytte 


Vådområder 



Cykelrute 

Planlagt cykelru 

Sommerhusomr 

Skjern Å Nationa 

Havn 

Campingplads 

Fugletårn 

Naturcenter, info 


Beskyttede natur 

19


20 

skal ligge indenfor lokalplanområdet og det 

lokale el-selskab bestemmer spændingsniveauet. 

Der skal etableres særskilt afregningsmåler 

for hver mølle. Denne placeres i møllen. 

2.3 Veje, arbejdsarealer og fundamenter 

VejtilSlutning 

adgang til området etableres med anlæg 

af serviceveje som angivet på kort s 19 og 

21 over opstillingsområdet. 

i Hovedforslaget forventes den påregnede 

transport til og fra vindmølleområdet 

at ske fra øst via bjerregårdsvej. Den 

eksisterende markvej genanvendes og 

forstærkes til servicevej med tilhørende 

stikveje til hver enkelt mølle. Der er planlagt 

rørunderføring, hvor stikvejene krydser 

det eksisterende vandløb og læhegn vil 

blive ryddet i nødvendigt omfang. Ved alle 

vindmøllerne anlægges et arbejdsareal på 

30x40 meter til mobilkraner og øvrig parkering 

i forbindelse med opstilling og servicering. 

i hovedforslaget anlægges samlet 

ca. 2.840 meter ny vej, samt opretning og 

forstærkning af eksisterende markveje. 

i det alternative forslag forventes den påregnede 

transport til og fra vindmølleområdet 

at ske fra syd via gundesbølvej. ny 

servicevej etableres langs eksisterende 

læhegn og derfra videre til de fire østligste 

møller. Servicevej til den vestligste mølle 

etableres i et tracé der går nord om eksisterende 

moseområde. 

i det alternative forslag anlægges samlet 

ca. 2.400 meter ny vej, samt opretning 

og forstærkning af eksisterende markveje. 

Der er planlagt én ekstra rørunderføring, 

hvor servicevejen krydser det eksisterende 

vandløb. 

i anlægsfasen anlægges et midlertidigt 

vejsystem, der er dimensioneret til transport 

af store mølledele. 

anlæg aF Veje 

nye veje anlægges med en bredde på 5-7 

meter. belægningen udføres med omkring 

25 cm stabilgrus eller andet godkendt vejmateriale. 

Hvis der er blød bund eller lignende, 

etableres foranstaltninger til sikring 

af vejene. eventuel overskudsjord i forbindelse 

med anlæg af serviceveje udjævnes 

på hver side af vejene. Den resulterende 

vejkote påregnes at blive cirka 15 cm højere 

end den oprindelige terrænkote. 

Servicevejene etableres af hensyn til den 

efterfølgende drift på møllerne og anlægges 

under størst mulig hensyn til landbrugsdriften 

på de omkringliggende markerne. 

De nærmere vilkår aftales med de 

pågældende lodsejere, øvrige interessenter 

samt Ringkøbing-Skjern Kommune, som er 

vejmyndighed for lokalvejene. 

aRbejDSPlaDSeR OMKRing MØlleR 

i tilknytning til hver vindmølle bliver der 

anlagt et arbejdsareal på 30x40 meter. 

arealet bliver befæstet med stabil grus og 

skal anvendes af mobilkraner ved opstilling 

og service af vindmøllerne. arbejdsarealerne 

anlægges med samme opbygning 

som adgangsvejene. 

FunDaMenteR 

Med normale jordbundsforhold vil et fundament 

til store vindmøller blive udført 

med underkant af fundament i cirka 3 meters 

dybde. Fundamentets størrelse under 

terræn er normalt cirka 17 x 17 meter i en 

1-2 meters tykkelse. 

Hvis der er tale om etablering af fundament 

ved blød bund, og der skal fjernes 

ekstra jord, vil denne jord blive bortskaffet 

i henhold til kommunens regulativer 

herom. 

2.4 Sanering af eksisterende 

møller 

Der bliver ikke nedtaget nogen eksisterende 

møller i forbindelse med nærværende 

projekt. 

2.5 Aktiviteter i anlægsfasen 

anlægsfasen forventes at strække sig 

over ca. 6 måneder, før alle aktiviteter er 

tilendebragt, og de nye vindmøller er rejst 

og tilkoblet elnettet. arbejdet omfatter 

følgende aktiviteter: 

VinDMØlleFunDaMenteR Og Veje 

M.V. 

(ref /2.2/) 

Veje, vende- og arbejdsarealer bliver anlagt 

først. 

til nyetablering af ca 2.840 meter veje og 

syv arbejdsarealer i hovedforslaget skal 

der køres omkring 300-400 læs stabilgrus 


Vindmøller_lønbOrg hede - milJørAPPOrT, deCember 2009 

5 

4 

43 










3 



2 



Kirkezoner 

Kirke 


Hovedgård 



1 





El 150/400 kV 

El 60 kV 

Hovedvej 

Jernbane 







Opstilling for alternativ med vejadgang 

1:15.000 


i 



EF-habitatsområ 

EF-fuglebeskytte 


Vådområder 



Cykelrute 

Planlagt cykelru 

Sommerhusomr 

Skjern Å Nationa 

Havn 

Campingplads 

Fugletårn 

Naturcenter, info 


Beskyttede natur 

21


22 

Til nyetablering af ca. 2.400 meter veje og 

fem arbejdsarealer i det alternative forslag 

skal der køres omkring 175-230 læs stabilgrus. 

Fundamenterne til møllerne etableres omkring 

en måned før vindmøllerne kan rejses 

og idriftsættes. Til etablering af fundamenter 

for møller med en totalhøjde på 

op til 150 meter, skal der køres ca. 80-100 

lastbiler med beton og fundamentdele pr. 

mølle. 

Ringkøbing-Skjern Kommune gør opmærksom 

på, at den rørlagte del af kommunevandløbet 

Tamkær Kanal ikke må påvirkes 

ved opstilling eller nedtagning af de planlagte 

vindmøller. 

VindmølleR 

der vil komme omkring 20 større lastvogne 

eller specialtransporter med vindmølledele 

pr. mølle. en stor kran vil operere 

i fire til fem dage pr. vindmølle med 

opsætningen. efter opsætningen forventes 

yderligere omkring 2-3 uger til indkøring af 

vindmøllen i automatisk drift. 

TRaFiK 

Trafikbelastning vil primært forekomme 

ved lastbiltransport af materialer. en mindre 

del af transporten vil være tung specialtransport 

på blokvogne med dele til 

fundamenter og møller. 

Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet 

blive orienteret om anlægsarbejdets start 

og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, 

som for eksempel skiltning, 

kan blive iværksat. 

Specialtransport af møllekomponenter 

og øvrige materialeleverancer til og fra 

anlægsområdet vil foregå ad ruter, som 

bestemmes af vejmyndighederne i kommunen, 

men herudover forventes der ikke 

at skulle gennemføres særlige trafikforanstaltninger. 

TRanSpoRTVeje 

i forbindelse med VVm-redegørelsen ønsker 

Ringkøbing-Skjern Kommune, at de 

små offentlige veje, der vil blive benyttet 

i forbindelse med vindmølleparkbyggeriet, 

skal tilstandsvurderes, før og efter anlægsperioden, 

med efterfølgende krav om, at 

vejene for bygherres regning tilbagebringes 

i et niveau/tilstand som ikke er ringere 

end før anlægsperioden. dette gælder både 

belægninger, rabatter, grøftearrangementer, 

afløbsledninger og lignende af vejen 

tilhørende elementer. 

STøj 

Støj i anlægsfasen vil primært stamme 

fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme 

fra kraner og støbning. Støjbelastningen 

for området skønnes at være som for en 

mindre byggeplads. 

2.6 Aktiviteter i driftsfasen 

dRiFTSanSVaR 

Til enhver tid har ejeren af vindmøllen 

ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, 

herunder at støjkravet overholdes. 

SeRVice og VedligeholdelSe 

møllerne er konstrueret til at producere 

Arbejdsplads med kraner under opførelse af vindmølle, 

her 3,6 mW mølle med en totalhøjde på 143 m. 

Foto: Siemens Windpower 

elektricitet i omkring 20 år under forudsætning 

af, at de passes med regelmæssig 

service. en god service er vigtig, da 

en vindmølle med en god placering kan 

producere elektricitet i omkring 6.000 timer 

om året. det er 68 % af årets timer 

– dag og nat. i løbet af 20 år bliver det til 

120.000 timer. 

Vindmøller_lønbOrg hede - milJørAPPOrT, deCember 2009

Vindmøllernes eneste potentielt miljøbelastende 

driftsmiddel er olie til smøring af 

lejer og gear. olien løber i lukkede systemer, 

og oliespild under normal drift forekommer 

ikke. Ved olieskift suges olien op i 

lukkede beholdere, så risikoen for oliespild 

er minimal. Skulle der ske oliespild, vil det 

forekomme inde i selve møllen, hvor det 

kan samles op uden at skade miljøet. 

aktiviteter ved anlæggene vil typisk være 

serviceeftersyn på vindmøllerne. justering 

af komponenterne i vindmøllerne vil kunne 

forekomme i mindre omfang. der gennemføres 

serviceeftersyn 2 gange årligt pr. 

vindmølle. Ud over dette må der forventes 

et meget begrænset antal ekstraordinære 

servicebesøg pr. år, da dagligt tilsyn og 

kontrol normalt foregår via fjernovervågningssystemer. 

det vurderes, at aktiviteter 

i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset 

omfang vil påvirke miljøet. 

hvis bygherre i forbindelse med bygge- 

eller jordarbejde støder på en forurening, 

skal arbejdet standses ifølge § 71 i lov om 

forurenet jord. Forureningen skal anmeldes 

til Ringkøbing-Skjern Kommune, og arbejdet 

må først genoptages efter fire uger, 

eller når kommunen har taget stilling til, 

om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. 

opsætning og drift af vindmøller skal ske 

på en sådan måde, at evt. forurening af 

jord og grundvand med f.eks. smøremidler 

og olie forebygges. 


2.7 Reetablering af området 

efter endt drift 


Specialtransporter for store vindmøller - særligt møllevinger - kræver trafikale foranstaltninger. 

Foto: LM Glasfiber 

Såfremt de nye vindmøller i lokalplanområdet 

i mere end 1 år ikke har været benyttet 

til energiproduktion, forudsættes 

de nye møller fjernet af mølleejerne uden 

udgift for det offentlige, medmindre det 

offentlige forinden har ønsket at overtage 

de nye vindmøller. mølleejeren er forpligtet 

til at foretage en fuldstændig fjernelse af 

alle anlæg i et omfang, som modsvarer de 

krav, som byggemyndigheden fastsætter. 

demonteringen af vinger, kabine og tårn 

vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. 

Under demontering vil der blive anvendt 

samme type kraner og køretøjer, 

som blev benyttet i forbindelse med opstilling. 

Vindmøllerne vil blive nedtaget og adskilt 

med henblik på genanvendelse eller anvendelse 

som reservedele. der forskes i at 

opnå en 100 % genanvendelse af vindmøller. 

det er i dag teknisk muligt at genan- 

vende 80 %. det er dog endnu ikke økonomisk 

muligt at genanvende kompositmaterialer 

fra vindmøllernes vinger og kabine, 

som udgør ca. 20 % af affaldet. det forventes 

dog, at der findes en løsning, inden 

de nye møller bliver nedtaget. eventuelle 

olierester vil blive opsamlet og bragt til en 

godkendt modtager af spildolie. 

demonteringen skønnes at vare 2-3 måneder, 

og det vurderes, at påvirkningen af 

miljøet vil antage nogenlunde samme karakter 

som ved anlægsfasen. Fundamenter, 

veje og vendepladser demonteres og 

bortkøres. Fundamenterne fjernes i en 

dybde, som miljømyndighederne kræver 

(1 m under terræn). 

2.8 Sikkerhedsforhold 

haVaRi 

Risiko for havari med vindmøller er minimale 

for nyere, afprøvede og godkendte 

vindmølletyper. i danmark er det et krav, 

23


24 

at vindmøllerne er typegodkendte i henhold 

til Energistyrelsens certificerings- og 

godkendelsesordning, inden de opstilles. 

Typegodkendelsen skal blandt andet sikre 

overensstemmelse med gældende krav til 

sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel 

sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk 

sikkerhed. 

nye vindmøllemodeller har individuel 

pitch-regulering af vingerne, hvilket væsentligt 

reducerer risikoen for havari i kraftig 

vind i forhold til ældre modeller. nye 

modeller har også en væsentlig bedre 

elektronisk overvågning, som gør det muligt 

at opdage uregelmæssigheder i driften 

i tide, og efterfølgende foretage automatisk 

sikkerhedsstop (Ref. /2.3/). 

der er ikke registreret havarier med de 

nyere typer af vindmøller, som der ansøges 

om at opstille i dette projekt. men som føl- 

ge af havarier med ældre mølletyper, har 

energistyrelsen pr. juni 2008 udsendt et 

nyt regelsæt for typegodkendelser, som 

særligt omhandler skærpede krav til serviceeftersyn 

og indberetning heraf (Ref. 

/2.4/). 

producenten udfører således serviceeftersyn 

på vindmøllerne min. 2 gange årligt, 

som inkluderer check af sikkerhedssystemer. 

iSnedFald 

om vinteren kan der under særlige vejrforhold 

dannes isslag på vingerne, både under 

drift og stilstand. 

Sikkerhedsfunktioner overvåger, at de meteorologiske 

instrumenter fungerer korrekt, 

og vindmøllen stoppes, hvis instrumenterne 

er overisede. Vindmøllen vil derfor 

stoppe før, der er afsat is på vindmøl- 

lens vinger, som kan give anledning til risiko 

under drift. 

genstart kan først ske, når de meteorologiske 

instrumenter ikke længere er overisede, 

og evt. tilbageblivende is på vingerne 

vil normalt rystes af, når møllen drejes i 

position, og falde lodret ned (Ref. /2.5/). 

i både hovedforslag og alternativt forslag 

er møllerne placeret mere end 500 meter 

fra bebyggelser, og risikoen for isnedfald 

har ingen betydning i forhold til disse. i 

hovedforslaget er mølle nr.1 placeret forholdsvis 

tæt på offentlig vej, Bindesbølvej. 

møllen er dog placeret 90 m fra vejen, der 

opstår således ikke vingeoverslag over vejen. 

der vurderes på denne baggrund ikke 

at være risiko for, at mennesker vil blive 

ramt af isnedfald. 

lynnedSlag 

på grund af deres højde er vindmøller 

jævnligt udsat for lynnedslag. moderne 

vindmøller har lynsikringsanlæg, som forhindrer, 

at dele af vindmøllen – særligt 

møllevingerne – beskadiges under lynnedslag. 

energien ledes fra møllen gennem 

jordingsanlæg i jorden, og lynnedslag i 

vindmøller indebærer normalt ikke nogen 

risiko for mennesker (Ref./2.6/). 

aFSTandSKRaV Til højSpændingSledningeR 

den er ikke nogen eksisterende højspændingslinjer 

i nærheden af vindmølleområdet. 

TRaFiK 

I driftsfasen vurderes den normale trafik til 

og fra området via Vardevej og østerhedevej 

ikke at udgøre væsentlige sikkerhedsrisici 

for den offentlige trafik. 

hvis der skulle blive behov for kraner eller 

udskiftning af større dele, vil politiet blive 

orienteret, så det sikres, at de store transporter 

kan passere uden risiko for den øvrige 

trafik. 


Referencer 

/2.1/ parkberegninger, udført af Siemens 

Wind power 

/2.2/ Siemens Wind power (2005): 2,3 mW 

– gR- 2300-00 – general Requirements, 

Site infrastructure layout. Siemens Wind 

power a/S 

/2.3/ Beskrivelse fra Siemens Wind power, 

ved carl R jensen 

/2.4/ energistyrelsen: Bekendtgørelse om 

teknisk godkendelsesordning for konstruktion, 

fremstilling, 

opstilling, vedligeholdelse og service af 

vindmøller, 26. juni 2008 

/2.5/ Beskrivelse fra Siemens Wind power, 

ved carl R jensen 

/2.6/ LM-Glasfiber: Lynsikring i fokus, sept 

2002 


Oversigt over PROJEKTFORSLAG 

Antal møller 

Navhøjde 

Rotodiameter 

Totalhøjde 

Omdrejninger pr. minut 

Antal nedtagningsmøller 

Effekt pr. mølle* 

Samlet effekt 

Årlig produktion 

Produktion/20 år 

7 

90 m 

120 m 

150 m 

6 - 16 

0 

3,6 MW 

25,2 MW 

86.545,6 MWh 

1.730.912 MWh 


Hovedforslag Alternativ 

5 

90 m 

120 m 

150 m 

6 - 16 

0 

3,6 MW 

18 MW 

61.700,5 mWh 

- 

1.234.010 mWh 

* den angivne effekt er et udtryk for størrelsen på generatoren indeholdt i vindmøllen. 

den er ikke nødvendigvis et udtryk for vindmøllens produktionsevne, som fortrinsvis afhænger 

af størrelsen på møllens vinger, rotordiameteren. 

25

26 

3. Påvirkning af landskabet 

i det følgende afsnit vurderes vindmøllernes 

visuelle virkning på områdets landskabs- 

og kulturelementer. 

den landskabsarkitektoniske vurdering 

baserer sig på kortanalyse, rekognoscering 

og visualiseringer udarbejdet på baggrund 

af fotooptagelser. 

landskabs- og kulturhistorisk viden er 

hentet fra myndighedsregistreringer og diverse 

publiceringer, heriblandt regionplan 

2005 for ringkøbing Amt. 











Planlagte vindmølleområde 

Transformatorstation

3.1 LANDSKABSBESKRIVELSE 

landSKaBeTS hoVedelemenTeR 

Ringkøbing-Skjern Kommune rummer 

landskabstyper af meget forskellig art og 

oprindelse. landskabets hovedelementer 

er primært de stærkt udjævnede bakkeøer, 

de flade sandsletter og den fladbundede 

Skjern Ådal, der er dannet af den sidste 

istids smeltevand. herudover rummer 

kommunen mere ustabile landskabstyper 

som sandklitter og indsande der hele tiden 

er i bevægelse og forandring. lokaliseret i 

mindre områder er der desuden stærkt kuperede, 

mere lerprægede bakkelandskaber 

og ind imellem findes større og mindre 

vådområder med mose- og søarealer samt 

vandløb af forskellige størrelse og udstrækning. 

landskabselementerne som er beskrevet 

herunder er vurderet relevante i forbindelse 

med opstilling af de planlagte vindmøller 

ved lønborg hede. 

Varde bakkeø 

projektområdet ligger på vestsiden af 

Varde Bakkeø, der skråner svagt ned mod 

Ringkøbing Fjord og Skjern ådal. Bakkeøen 

er et meget gammelt og karakteristisk 

landskabselement, der kun forefindes i den 

del af jylland, som ligger vest for hovedopholdslinjen. 

her har den sidste istids 

smeltevandsfloden eroderet sig ned i sine 

egne aflejringer og efterladt de ældre partier 

som bakkeøer med flade og regelmæssige 

hældninger. det er derfor at Varde 

Bakkeø fremstår med et blødt formet terrænrelief, 

der kan tolkes som en ældre del 

af den store grindsted hedeslette. 

gamle højdedrag er udjævnede og lavninger 

er fyldt op gennem jordflydning og 

andre landskabsdannende processer, så 


terrænet i dag fremstår med store, jævne 

linjer uden bratte fald eller dybtskårne dale. 

omkring projektområdet er terrænet desuden 

formbestemt af mindre vandløb som 

hemmet Å og Styg Bæk. 

der er ikke lokaliseret nogen udsigtspunkter 

hvorfra den visuelle oplevelse af Varde 

Bakkeøs landskabelige sammenhæng vurderes 

at blive forstyrret af de planlagte 

vindmøller ved lønborg hede. 

ringkøbing Fjord 

cirka fem kilometer vest for projektområdet 

ligger Ringkøbing Fjord som med 

et areal på cirka 300 km2 er danmarks 

største strandsø. Fjorden er oprindelig 

havbugt, der i tidens løb er blevet afskåret 

fra Vesterhavet af en tangedannelse, der 

har skubbet sig ud fra holmsland i den 

nordlige ende af fjorden. Vandudvekslingen 

mellem havet og fjorden sker nu under 

kontrol gennem afvandingsslusen ved 

hvide Sande. 

i den sydlige del af fjorden, som ligger 

tættest på projektområdet, er det marine 

forland præget af marskdannelse med udstrakte 

strandenge og sandflader. Sydligst 

ligger Tipperhalvøen, som er et ungt landskab 

– blot nogle få hundrede år gammelt, 

dannet ved aflejring af sand og klæg da 

udløbet til Vesterhavet foregik ved nymindegab 

syd for Ringkøbing Fjord. i perioder 

har tilvæksten være på 4 hektar om året. 

Ved Skjern-Å’s udmunding i fjorden er et 

lignende delta under stadig vækst. 

Strandengene ved tipperne og langs fjordens 

østside udnyttes i dag til afgræsning 

og høslet, hvilket er med til at fastholde 

en visuel åben overgang mellem fjorden 


og det bagvedliggende landskab op mod 

projektområdet ved lønborg hede. Set fra 

Tipperne vil de planlagte vindmøller ved 

lønborg hede være synlige. 

Skjern enge 

Skjern enge er et stort naturområde i den 

vestligste del af Skjern ådal, der strækker 

sig fra Borris i øst til udmundingen i 

Ringkøbing Fjord, - en strækning på cirka 

20 kilometer. 

Skjern Å og ådalen er skabt og formet af 

smeltevand fra sidste istid, men der foregår 

stadig formdannende processer, tydeligst 

ved udmundingen til fjorden, hvor 

aflejring af erosionsmaterialer hele tiden 

medfører ændringer på de åbne engarealer. 

engarealerne har altid været domineret 

af danmarks vandrigeste vandløb, Skjern 

Å, og i nedbørsrige perioder går åen over 

sine breder og åen forvandles til en bred 

fjord afgrænset af bakkeøerne, der ligger 

nord og syd for ådalen. 

med diger og afvandingskanaler har Skjern 

enge i en 30 årig periode været afvandet 

så det kunne bruges til almindelig landbrugsjord, 

men efter et stort naturgenopretningsprojekt 

er Skjern enge igen overladt 

til åløbenes frie dynamik med vekslende 

vandstande og naturlige landskabsprocesser. 

Store områder i den vestlige del af Skjern 

enge drives med høslet og afgræssende 

dyr, der forhindrer uønsket tilgroning i området. 

hermed fastholdes også et stort 

åbent landskabsrum der visuelt hænger 

sammen med landområderne omkring 

lønborggård og lønborg Kirke. 

Set fra den vestlige del af Skjern enge vil 

de planlagte vindmøller ved lønborg hede 

være synlige. 

27

dpunkter, møller ikke synlige 

,5 km 

råde 

/ 10 km 

r 

ldes for bebyggelse 

rhedszone 

råde 

/ 10 km 

ærdifulde kulturmiljøer 

de 

nkter 

kyttelseslinier 


28 





El 150/400 kV 

El 60 kV 

Hovedvej 

Jernbane 







Infrastruktur og tekniske anlæg 

omkring anlægsområdet 


1:75.000 

24 

i 




Vådområder 



Cykelrute 




Havn 

Campingplads 

Fugletårn 



Beskyttede naturtyper §3 



23 

27 

21 


lønborg hede 

lønborg hede er et stort hedeareal på 

ca. 353 ha. i tilknytning til heden ligger 

der plantager henholdsvis øst og vest for 

denne. Selve heden kan overordnet beskrives 

som en lavtliggende klokkelyngshede 

med indslag af hedemose, kær, sø 

og å samt en højere liggende tør indlandshede. 

De topografiske forhold har begunstiget 

denne todeling af heden, idet heden 

indenfor kort afstand har niveauforskelle 

på op til 10-15 meter, således at den tørre 

hede nærmest fremstår som et plateau. 

dræning og vandstandssænkning på de 

omkringliggende arealer har dog betydet, 

at de fugtige områder på lønborg hede er 

blevet minimeret. de vådområder der er 

tilbage er primært lokaliseret omkring Styg 

Bæk, der løber i hedens midte. 

Fra lønborg hedes højtliggende plateau er 

der udsigt mod syd-vest henover de lavere 

liggende vådområder der grænser op til 

projektområdet, hvor de nye vindmøller 

planlægges opstillet. Set fra store dele af 

lønborg hede vil de nye vindmøller være 

synlige. 

landSKaBeTS KaRaKTeR 

de nye vindmøller er planlagt opstillet i et 

karakteristisk vestjysk landbrugsområde, 

der ligger mellem lønborg hede og hemmet 

Å. landskabets karakter og udtryk, 

som er relevant i forhold til vindmøllernes 

visuelle påvirkning, beskrives med følgende 

landskabselementer: 

Terræn 

Vestsiden af Varde Bakkeø fremstår overordnet 

set med en meget svag hældning 

ned mod Ringkøbing Fjord. 


Fra østerhede til hemmet Strand falder 

terrænet ca. 25-30 meter over en 7,5 kilometer 

lang strækning. Selve projektområdet 

falder ca. 5 meter fra øst mod vest, 

hvilket dels har betydning for el-produktion 

pr. mølle, dels er relevant i forhold til 

møllernes synlighed. 

cirka 3 kilometer øst for projektområdet, 

ved Brosbølgård og Vardevej, stiger terrænet 

mærkbart, som en del af den gamle 

kystskråning ud mod Vesterhavet. at områderne 

øst for Vardevej ligger højere end 

projektområdet, kan have betydning for 

den visuelle påvirkning, men ved besigtigelse 

er der kun fundet et enkelt fotostandpunkt 

lokaliseret ved Bavnshøj, 8,5 

kilometer øst for lønborg hede, hvorfra 

de planlagte vindmøller ved lønborg hede 

bliver synlige. 

bevoksning 

generelt er området på Varde Bakke-ø 

domineret af landbrugsmæssig drift, enten 

med 1-årig vekseldrift eller flerårig græs. 

Projektområdet strækker sig henover flere 

lange og smalle markparceller med tilhørende 

læhegn i skellene. 

de mange læhegn giver en stærk og let 

opfattelig rumlig struktur, der ikke er så 

sårbar overfor nye anlæg som eksempelvis 

de planlagte vindmøller. de mange levende 

hegn har en så stor højde og tæthed der 

vurderes at reducere den visuelle påvirkning 

fra vindmøllerne. 

Af eksisterende bevoksning findes desuden 

flere mindre plantager ved Gundesbøl, og 

større klitplantager er forekommende i 

tilknytning til lønborg hede og lønborggård. 

af øvrige bevoksningstyper er der 

indenfor, og i projektområdets nærhed, 


flere mere ekstensive arealer med spredt 

buskagtig beplantning lokaliseret omkring 

vandhuller og moser og ikke mindst langs 

de små vandløb, hemmet Å og Styg Bæk, 

der begge afvander til Ringkøbing Fjord. 

de eksisterende hedearealer fremstår 

som åbne landskaber med en lav buskagtig 

beplantning af fortrinsvis klokkelyng. 

Hedearealerne er dog flere steder begyndt 

at springe i skov, hvilket danner små 

grupper af tæt beplantning. eksisterende 

bevoksning på heden kan have betydning 

for hvorvidt de planlagte møller visuelt vil 

påvirke landskabet. 

bebyggelse 

Der er flere mindre gårdejendomme i projektområdets 

nærhed. de tætteste naboer 

er hovedsagligt beliggende langs de lokale 

veje øst, syd og vest for projektområdet. 

de nærmeste bysamfund er Vostrup, hemmet 

og nørre Bork, der ligger spredt i 

landskabet som mindre velafgrænsede enheder. 

der er samlede sommerhusbebyggelser i 

projektområdets nærhed ved hemmet- og 

Skaven Strand samt ved Bork havn. 

den tættest beliggende bydannelse med 

tilhørende industriområde er Tarm, der ligger 

cirka 10 kilometer nordøst for projektområdet 

Ved besigtigelse og digitale visualiseringer 

er det undersøgt, hvorvidt møllerne vil være 

synlige fra de nærmeste bysamfund. 

Set fra udvalgte fotostandpunkter ved henholdsvis 

Vostrup, hemmet, og nørre Bork 

vil de nye vindmøller ved lønborg hede 

være mere eller mindre synlige. 

hemmet og Vostrup er de bysamfund, som 

29


30 

ligger tættest på projektområdet, og hvor 

den visuelle påvirkning vurderes at være 

størst. Set fra bygrænsen ved de to byer 

er udsigten præget af åbne landskaber, der 

vurderes at harmonere fint med de nye 

vindmøller ved lønborg hede. på baggrund 

af visualisering vurderes den visuelle påvirkning 

fra de nye vindmøller ikke at være 

dominerende. 

nørre Bork ligger cirka 5,5 kilometer 

sydvest for projektområdet. Udsigten 

fra Tarmvej mod nord er præget af åbne 

markarealer med spredt bevoksning, der 

delvis skjuler de nye møller. Set i forhold 

til landskabets karakter og skala vurderes 

de nye møller ikke at virke visuelt dominerende. 

Ved besigtigelse og kortanalyser er det undersøgt 

og vurderet at de nye vindmøller 

ved lønborg hede ikke kan ses fra lyne, 

Sønder Vium og lønborg. 

Tekniske anlæg 

der er ikke registreret nogen større eltracéer, 

industrianlæg eller vindmøller i 

projektområdets nærhed som i forvejen 

påvirker landskabet visuelt. det tættest 

beliggende industriområde er lokaliseret 

ved Tarm, cirka 7,0 kilometer fra lønborg 

hede. 

der er lokaliseret et rørlagt vandløb/ 

grøft som passerer projektområdet mellem 

mølle nr. 5 og 6. det er undersøgt om 

anlæg af vindmøllefundament vil være i 

konflikt med den pågældende rørføring. 

nærmeste mølle står ca. 40-45 meter fra 

rørføringen, og på den baggrund vurderes 

møllerne ikke at være i konflikt med det 

rørlagte vandløb. 

i henhold til vandløbsloven skal mølleejer(e) 

i henhold til vandløbsloven til enhver 

tid sikre at vandføringsevnen og muligheden 

for vedligeholdelse ikke forringes. 

eksisterende vindmøller 

af eksisterende vindmøller i projektområdets 

nærhed står der lokaliseret flere grupper 

i landskabet ud mod Ringkøbing Fjord. 

herudover er en større vindmøllepark 

med i alt 10 vindmøller lokaliseret mellem 

Sønder Vium og lyne, - cirka 5 kilometer 

syd for lønborg hede 

Set fra flere af de udvalgte fotostandpunkter 

vil de eksisterende vindmøller kunne 

ses samtidig med de planlagte vindmøller 

ved lønborg hede. på baggrund af visualiseringer 

og besigtigelse vurderes projektet 

ved lønborg hede ikke at være i visuel 

konflikt med de eksisterende vindmøller i 

området. de planlagte vindmøller vurderes 

visuelt at fremstå som et særskilt anlæg 

der adskiller sig visuelt i synsfeltet både 

hvad angår størrelse og afstand i synsfeltet. 

Planlagte vindmølleprojekter 

i henhold til ”Temaplan for vindmøller for 

Ringkøbing-Skjern Kommune” er der udlagt 

32 områder samt 4 interesseområder 

til opstilling af vindmøller. de nærmeste 

vindmølleområder i forhold til lønborg 

hede (område nr. 22) er følgende områder: 

område 21: præstehøj ( cirka 3 kilometer 

øst for område nr. 22) 

område 23: hemmet (cirka 1,8 kilometer 

syd-vest for område nr. 22) 

område 24: holmen (cirka 5 kilometer 

vest for område nr. 22) 

Veje 

der er to overordnede hovedveje fra Varde 

mod syd som passerer henholdsvis øst og 

vest om projektområdet. Tarmvej (rute 

423) går fra Tarm vest om lønborg hede 

og videre ud mod vestkysten og Blåbjerg 

Klitplantage. Vardevej (rute 11) går fra 

Tarm øst om lønborg hede og videre mod 

syd mod Varde. afstanden fra de planlagte 

vindmøller ud til det overordnede vejnet er 

ca. 3 kilometer. 

øvrige veje er lokalveje, der dels forbinder 

de mindre landsbyer med hinanden og dels 

giver adgang til og fra det overordnede 

vejnet. enkelte køreveje i projektområdets 

nærhed er etableret som grusveje, idet 

trafikbelastningen er meget lille. 

Ved besigtigelse og visualiseringer er 

det undersøgt om de nye vindmøller ved 

lønborg hede vil være synlige og dermed 

påvirke landskabet set fra det overordnede 

vejnet. 

på vej fra nørre Bork til hemmet har Tarmvej 

(rute 423) retning mod projektområdet 

med de planlagte vindmøller. Visualisering 

fra Tarmvej viser, hvordan møllerne vil 

fremstå på en linje, der i hovedforslaget 

krydser udsigtslinien i vejens køreretning 

mod hemmet. Fra det konkrete standpunkt 

vurderes møllerne at dominere den 

visuelle oplevelse af landskabet. 

Ved besigtigelse er det vurderet, at de nye 

møller ved lønborg hede ikke er synlige 

set fra Vardevej. 


Vindmøller_lønBOrG Hede - milJørAPPOrT, deCemBer 2009 


31




32 

43 





Kirkezoner 

Kirke 


Hovedgård 



Fortidsminde beskyttelseslinier 

Kulturelementer i landskabet 

1:150.000 


El 150/400 kV 

El 60 kV 

Hovedvej 

Jernbane 








i 


Cykelrute 




Havn 

Campingplads 

Fugletårn 



Beskyttede naturtyper §3 



Skovbyggelinier 

Åbeskyttelseslinier 

Fortidsminder 

27 

54 


43

3.2 KULTURHISTORISKE FOR- 

HOLD 

landskabets udvikling efter istidens 

formdannende processer skyldes hovedsagligt 

menneskeskabte ændringer 

med tilhørende befolkningsudvikling og 

samfundsforhold i øvrigt. næsten overalt 

findes menneskeskabte spor og dermed et 

kulturlandskab, der fortæller en historisk 

udvikling. nedenstående emner er udvalgt 

som særlige kulturlandskabelige temaer i 

ringkøbing-Skjern Kommune. 

Oldtidsbebyggelse 

der er ikke registreret nogen frede fortidsminder 

på selve projektområdet, og det er 

ved besigtigelse undersøgt om de fredede 

gravhøje i projektområdets nærhed har en 

landskabelig værdi som kulturhistoriske 

elementer i landskabet. 

der er i den forbindelse ikke fundet nogen 

fredede gravhøje med en visuel kulturhistorisk 

værdi. 

Ringkøbing-skjern Kommune har gjort opmærksom 

på en lokalitet i nærheden af 

mølleområdet, hvor der er fundet værdigenstande 

fra bronzealderen. der er i den 

forbindelse rettet henvendelse til Ringkøbing-skjern 

Museum, som anbefaler at der 

foretages en arkæologisk forundersøgelse 

inden anlægsarbejderne påbegyndes. 

landbRug 

i takt med bondekulturens udvikling, har 

lyng indfundet sig i de lysninger, der opstod 

med rydning af de skovklædte bakkeøer. 

lyngheden er derfor et gammelt og 

værdifuldt element i kulturlandskabet, hvis 

udbredelse har undergået store radikale 

forandringer i takt med befolkningstilvækst 

og dyrkningsmuligheder på de sandede 


jorde. i Vestjyllands magre egne er regulære 

hedeområder i perioder taget under 

plov og brudt op for senere igen at blive 

opgivet. i det kolde og fugtige klima er 

lyngen igen rykket ind på marken, og dermed 

forvandlet de åbne og skovløse områder 

til vidtstrakte hedeområder. Op til 

1800-tallet var det almindeligt at der midt 

i sognene var en kerne af opdyrket land 

omgivet af hedestrækninger. i dag (2009) 

er det omvendt, idet lønborg Hede er udpeget 

som et bevaringsværdigt kulturmiljø 

omgivet af opdyrket landbrugsland. 

efter opdyrkningen af heden, som for alvor 

begyndte ved århundredskiftet, er de 

ikke ved udarbejdelsen af miljørapporten 

registret nogen synlige spor efter oldtidens 

marksystemer i nærheden af projektområdet. 

Følgen af de mange plantningsarbejder 

under opdyrkningen af heden er dog 

meget tydelig på arealerne omkring lønborg 

Hede, idet landskabet fremstår med 

en helt ny naturgeografisk struktur. 

de lavtliggende og vandlidende områder 

ved skjern enge og Ringkøbing Fjord 

er ligeledes af kulturhistorisk interesse. 

arealerne langs å-løbet og fjordkysten har 

været omgjort til almindelig landbrugsland 

ved et stort dræningsprojekt der blev realiseret 

i 1960’erne. engarealerne ligger så 

lavt i terrænet at projektet omfattede et 

større system af parallelkanaler og jorddiger 

samt flere pumpestationer placeret 

langs det eksisterende åløb. skjern Å har 

sidenhen fået sit naturlige og slyngede forløb 

tilbage, ved et storstilet naturgenopretningsprojekt 

i 1990’erne. 


den landskabelige sammenhæng mellem 

eng, overdrev og agerdyrkning vurderes 

at være et værdifuldt kulturmiljø i skjern 

Ådal. i regionplan 2005 for Ringkøbing 

amt er der i den forbindelse udpeget særligt 

værdifuldt kulturmiljø ved lønborgård 

og lønborg Kirke. afstanden mellem projektområdet 

ved lønborg Hede og de udpegede 

kulturmiljøer er dog så stor at den 

visuelle påvirkning fra de nye vindmøller 

vurderes at være begrænset. 

Sten- og jordiger 

der er ingen beskyttede sten- eller jorddiger 

i projektområdet. 

KiRKeR 

For at sikre de danske kirker og deres 

nærmeste omgivelser er der i naturbeskyttelsesloven 

fastsat en kirkebeskyttelseszone 

omkring alle kirker i danmark. 

beskyttelseszonen skal forhindre at den 

visuelle oplevelse af kirkerne ikke bliver 

forstyrret af nye indgreb såsom nyt byggeri 

og tekniske anlæg. 

i forbindelse med opstilling af nye vindmøller, 

er det vigtigt først at registrere 

relationen mellem den pågældende kirke 

og det omgivende landskab. ligger kirken 

frit i landskabet eller er der i kirkens nære 

omgivelser værdifulde kulturmiljøer, der 

ikke bør forstyrres visuelt af de planlagte 

vindmøller. 

i nærværende miljørapport er følgende 

kirker undersøgt: 

Hemmet Kirke 

Hemmet Kirke ligger ca. 2 kilometer 

syd-vest for den nærmeste mølle i hovedforslaget. 

Kirken er ikke visuelt domine- 

33


34 

rende i landskabet og indgår ikke i en større 

kulturhistorisk helhed. der er samtidig 

ikke registreret nogen udsigtskiler mod 

mølleområdet og de planlagte vindmøller 

vurderes på den baggrund ikke at påvirke 

oplevelsen af kirken. 

Sønder Vium Kirke 

Sønder Vium Kirke ligger ca. 2 kilometer 

fra den østligste vindmølle i hovedforslaget. 

Kirken og kirkegården er afskærmet 

mod nord af eksisterende bevoksning med 

høje træer. Kirkens placering i landskabet, 

tæt ved overgangen over Hemmet 

bæk, vurderes generelt at have mistet sin 

visuelle værdi, men set fra det udvalgte fotostandpunkt 

ved lynevej, fremstår kirken 

som et helstøbt kulturhistorisk element i 

et landskab, der er uforstyrret af tekniske 

anlæg. 

På baggrund af visualisering vurderes 

vindmøllerne at virke forstyrrende for 

oplevelsen af sønder Vium Kirke set fra 

dette ene punkt ved lynevej. 

lønborg Kirke 

lønborg Kirke ligger højt på en bakketop 

cirka 5 kilometer nord for den nærmeste 

mølle i hovedforslaget. Fra kirken er der 

en storslået udsigt mod vest henover det 

flade ådals-landskab med Ringkøbing 

Fjord og Holmsland Klit i det fjerne. Mod 

syd forhindrer den eksisterende bevoksning 

direkte udsigt mod lønborg Hede og 

dermed de planlagte vindmøller. 

Kirken indgår som en væsentlig del af lønborgområdet, 

der er udpeget som særligt 

værdifuldt kulturmiljø. 

Lønborg Kirke kan ses fra flere steder lokaliseret 

rundt omkring i det flade landskab 

nord og vest for kirken. set fra fotostandpunkt 

ved skjernåvej fremstår lønborg 

Kirke som et tydeligt kulturhistorisk element 

i landskabet, - et scenarie, der visuelt 

vil blive påvirket af de nye møller ved 

lønborg Hede. På baggrund af visualisering 

fra dette fotostandpunkt vurderes 

den visuelle påvirkning fra møllerne ikke 

at virke dominerende i forhold til lønborg 

Kirke. På trods af vindmøllernes højde og 

størrelse fremstår de med en let og spinkel 

arkitektur der visuelt underordner sig lønborg 

Kirkes massive og mere dominerende 

stenmure. 

Øvrige kirker i området ligger med så stor 

afstand til projektområdet at den visuelle 

påvirkning vurderes at være minimal. 

Vindmøller_lønBOrG Hede - milJørAPPOrT, deCemBer 2009



35

lægges 

indgår i adgangsveje 


Vådområder 


36 

i 



Cykelrute 




Havn 

Campingplads 

Fugletårn 






Rekreative interesser i området 



1:150.000 

i 


i

3.3 REKREATIVE INTERESSER 

i forbindelse med undersøgelse af de eksisterende 

rekreative muligheder i ringkøbing-Skjern 

Kommune er der rettet henvendelse 

til turistinformationen i kommunen. 

derudover er der indhentet oplysninger 

vedr. udlagte cykelruter hos dansk 

Cyklist Forbund og ringkøbing-Skjern museum. 

På baggrund af ovenstående samt besigtigelse 

i vindmøllernes nærhed er følgende 

emner undersøgt og vurderet for visuel påvirkning 

fra de nye vindmøller ved lønborg 


natiOnalPaRK sKjeRn Å 

i januar 2008 blev skjern Å udpeget som 

national park med blandt andet følgende 

begrundelse fra skov og naturstyrelsen: 

en nationalpark ved Skjern Å kan skabe 

store sammenhængende naturområder og 

styrke borgernes mulighed for friluftsliv og 

for på nært hold at opleve naturen. der er 

desuden lokal opbakning til projektet, der 

kan være med til at tiltrække flere turister 

til området og dermed styrke den lokale 

udvikling. Kilde: http://nationalparker. 

skovognatur.dk/skjern/ 

Mulighederne for friluftsoplevelser er i 

dag så veludbyggede i den vestlige del af 

skjern Å-området, at det er et af landets 

mest tilgængelige naturområder. de eksisterende 

rekreative faciliteter er blandt andet 

en række fiskepladser som er placeret 

langs skjern Å og opstilling af fugletårne 

på udvalgte lokaliteter med god udsigt til 

de nærtliggende fugleområder. 

udover skjern enge indgår lønborg Hede 

i nationalparken som et 350 hektar stort 

rekreativt område med fri adgang for publikum. 


Ved besigtigelse og visualiseringer er det 

undersøgt og vurderet om opstilling af 

de nye vindmøller ved lønborg Hede vil 

påvirke de eksisterende eller fremtidige 

rekreative værdier i nationalpark skjern Å. 

Overordnet set vurderes møllerne ikke at 

forringe de rekreative muligheder i nationalpark 

skjern Å, men de nye vindmøller 

vil kunne ses fra de vestligste områder 

i skjern enge som ligger på strækningen 

mellem skjern og Ringkøbing Fjord. På 

denne strækning ligger der flere faciliteter, 

hvor den rekreative værdi ligger i at 

dyrke friluftslivet i et landskab, som er 

uforstyrret af tekniske anlæg. På den baggrund 

vurderes den visuelle påvirkning fra 

møllerne at forringe de rekreative værdier 

i netop disse områder af skjern enge. 

lønborg Hedes rekreative værdi vurderes 

at være oplevelsen af hedens natur sammenholdt 

med oplevelsen af det store åbne 

landskabsrum der ikke er forstyrret af 

tekniske anlæg. På baggrund af visualisering 

vurderes de planlagte vindmøller ved 

lønborg Hede, at forstyrre landskabsoplevelsen. 

de øvrige rekreative muligheder i nationalparken 

vurderes at være upåvirket af de 

planlagte vindmøller ved lønborg Hede. 

CaMPingPladseR 

Ved besigtigelse og visualiseringer er det 

undersøgt om de eksisterende campingpladser 

ved skjern, tarm og skaven strand 

vil blive visuelt påvirket af de nye vindmøller 

ved lønborg Hede. 

På denne baggrund vurderes påvirkningen 

fra de nye vindmøller at være meget 

begrænset. 


CyKel- Og VandReRuteR 

der er ikke nogen overordnede nationale 

cykelruter i projektområdets nærhed. 

drivvejen, som er en del af en regional 

cykelrute, er en stiforbindelse mellem 

nørre bork, svink Havn og Vostrup. der 

er flere steder, hvorfra møllerne vil være 

synlige, men på grund af den forholdsvis 

store afstand fra stiforløbet til projektområdet 

vurderes de planlagte møller ikke at 

forringe drivvejens rekreative værdi. 

Ringkøbing-skjern Museum har udlagt 

en rekreativ cykelrute sydøst for Lønborg 

Hede. Cykelrutens linjeforløb binder nogle 

udvalgte punkter sammen, som hver især 

rummer en historik, der knytter sig til området. 

Lønborg hede indgår blandt flere 

andre som en rekreativ oplevelse på ruten. 

de planlagte vindmøller vil være synlige 

set fra blandt andet tinghøjvej ved 

Østerhede, men i forhold til cykelrutens 

rekreative værdi vurderes møllerne ikke 

at have nogen negativ påvirkning. i forlængelse 

af cykelrutens mange punkter, 

vurderes de nye vindmøller at være et 

nyt supplerende oplevelsespunkt på turen 

rundt i landskabet. 

37




38 

43 










Kirkezoner 

Kirke 


Slotte og herregårde 


Landskabelige bindinger 


1:150.000 









i 




Vådområder 



Cykelrute 




Havn 

Campingplads 

Fugletårn 







3.4 BESKYTTELSESZONER OG 

FREDNINGER 

Med henblik på at bevare og forstærke 

de eksisterende landskabelige værdier, 

er der i Regionplan 2005 for det tidligere 

Ringkøbing amt udlagt større landskabsområder 

med tilhørende planmæssige retningslinjer. 

Herudover skal planlægningen 

af nye vindmøller forholde sig til naturbeskyttesesloven 

som blandt andet omfatter 

beskyttelseszoner og fredninger ved 

strande, søer og vandløb, skove, fortidsminder 

og kirker. 

landskabsområder, beskyttelseszoner og 

fredninger som er relevante i forbindelse 

med opstilling af vindmøller ved lønborg 

Hede er som følger: 

KystnæRHedszOne 

Kysten omkring Ringkøbing Fjord er i 

regionplan 2005 omfattet af en udpegning 

som kystnærhedszone. 

For kystzonen gælder, at den som udgangspunkt 

skal friholdes for anlæg, som 

ikke er afhængige af en kystnær placering, 

og at offentlighedens adgang til kysten 

skal sikres og udbygges. 

Vindmøllers effektivitet afhænger af gode 

vindforhold, som fortrinsvis findes ved 

kysten. Det er derfor en fordel at placere 

møller i kystnærhedszonen, hvis det kan 

godtgøres, at de ikke vil have en væsentlig 

negativ betydning for oplevelsen af kystlandskabet. 

Projektområdet ved lønborg hede ligger 

udenfor kystnærhedszonen, men i redegørelsen 

analyseres og vurderes om vindmøllerne 

alligevel vil påvirke kystzonen 

visuelt. 


landsKabsOMRÅdeR 

i landskabsområder som er indtegnet på 

kort side 38 tillægges landskabelige værdier 

særlig stor vægt. landskabelige værdier 

er primært de visuelle oplevelser man 

kan få i landskabet, og landskabsoplevelsen 

kan være sammensat af flere forskellige 

landskabselementer som terræn, 

beplantning, farver, fysisk struktur samt 

udsigter. alle landskaber har egne karakteristika, 

men nogle skiller sig ud på grund 

af et særligt kraftigt udtryk af disse landskabselementer. 

jævnfør regionplan 2005 skal ønsker om 

etablering af byggeri og tekniske anlæg, 

samt ændringer af arealanvendelse der 

kan forringe landskabets karakter vurderes 

med udgangspunkt i landskabets særkende. 

landskabets karakteristika må ikke 

ødelægges unødvendigt og så vidt muligt 

skal der arbejdes for at styrke landskabets 

karakter. 

Områderne omkring skjern enge, arealer 

langs kysten på Ringkøbing Fjord og lønborg 

Hede er alle udpeget som landskabsområder, 

og i nærværende rapport analyseres 

og vurderes om møllerne visuelt vil 

forringe landskabets karakter eller værdi i 

de udpegede områder. 


39


40 

3.5 VINDMØLLER OG VISUEL 

PÅVIRKNING 

KOnseKVenszOneR 

Vindmøller på op mod 150 m totalhøjde 

vil have en væsentlig visuel indflydelse på 

omgivelserne og kan ses på stor afstand. 

Vindmøllens påvirkning af landskabet 

aftager dog gradvist i forhold til afstanden. 

det er derfor hensigtsmæssigt at operere 

med forskellige konsekvenszoner. 

den landskabelige vurdering tager udgangspunkt 

i Miljøministeriets anbefalinger 

fra januar 2007 for opstilling af store 

vindmøller på land. anbefalingerne for 

opstilling af vindmøller på op mod 150 

m totalhøjde fremgår af rapporten store 

vindmøller i det åbne land udgivet af 

skov- og naturstyrelsen. i denne opstilles 

tre konsekvenszoner for store vindmøller: 

nærzone, mellemzone og fjernzone. Konsekvenszonernes 

rækkevidde afhænger 

af møllernes totalhøjde, for vindmøller 

på op mod 131 m totalhøjde er det hen- 

160 m 

140 m 

120 m 

100 m 

80 m 

60 m 

40 m 

20 m 

Skov 

Store skovtræer 

Højde 33 m 

Landsbykirke og større 

fritstående træer 

Kirke 16 m 

Træer 19 m 

Skovbryn 

sigtsmæssigt at arbejde med følgende definitioner: 

nærzone (0 – 4,5 km): 

Nærzonen er defineret som det område, 

hvor vindmøllerne er det dominerende element 

i landskabsbilledet og deres proportioner 

tydeligt overgår andre landskabselementer. 

Mellemzone (4,5 – 10 km): 

Mellemzonen er defineret som det område, 

hvor vindmøllerne er fremtrædende elementer 

i landskabet, men er i skalamæssig 

balance med de øvrige landskabselementer. 

Fjernzone (10- km): 

Fjernzonen er defineret som det område, 

hvor vindmøllerne fortsat er synlige i landskabet, 

men hvor de er underlagt andre, 

mere dominerende landskabselementer 

og ikke påvirker landskabsoplevelsen i 

væsentlig grad. 

Trelænget gård, kornsilo og løsdriftsstald 

Stuehus 6,5 m 

Løsdriftsstald 12 m 

Kornsilo 24 m 

Højspændingsmast 

132 kV (Elkraft) 

Mast 30 m 

Højspændingsmast 

400 kV (Elkraft) 

Mast 42 m 

synligHedsFaKtOReR 

Vindmøller på op mod 150 m højde kan 

godt være synlige på afstande større end 

15-16 km, men synligheden er væsentlig 

mindsket. På sådanne afstande er 

det svært at adskille møllerne fra andre 

landskabselementer, og de opleves som en 

udefinerbar del af baggrunden. 

når afstanden bliver tilstrækkelig stor, kan 

vindmøllerne ikke længere ses. udover afstanden 

til møllerne har en række andre 

faktorer indflydelse på deres synlighed. 

Vindmøllens farve, proportioner og udseende 

har betydning for, hvor synlig den er 

på forskellige afstande. Forhold omkring 

bemaling og refleksion er beskrevet i afsnit 

4.4. 

luftens sigtbarhed betyder også meget 

for vindmøllers synlighed i landskabet. 

sigtbarheden afhænger af vejrforholdene. 

På meget klare dage kan vindmøller 

være synlige på store afstande. De fleste 

dage af året er dog i større eller mindre 

grad påvirket af skydække, og møllerne 

Vindmølle 1,8 MW 

Navhøjde 80 m 

Rotordiameter 90 m 

Totalhøjde 125 m 

Vindmølle 3,6 MW 

Navhøjde 90 m 

Rotordiameter 107 m 

Totalhøjde 143,5 m 


eksempel på nærzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 3 km 

Kilde: Birk nielsen 

eksempel på mellemzone-situation for 150 m høje møller. Afstand 7 km 


eksempel på fjern-situation for 150 m høje møller. Afstand 13 km 




nærzone (0 – 4 km): 

Nærzonen er defineret som 

det område, hvor vindmøllerne 

er det dominerende element 

i landskabsbilledet og deres 

proportioner tydeligt overgår 

andre landskabselementer. 

mellemzone (4 – 9 km): 

Mellemzonen er defineret som 


er fremtrædende elementer 

i landskabet, men er i skalamæssig 

balance med de øvrige 

landskabselementer. 

Fjernzone (9 - 16 km): 

Fjernzonen er defineret som 


fortsat er synlige i landskabet, 

men hvor de er underlagt 

andre, mere dominerende 

landskabselementer og ikke 

påvirker landskabsoplevelsen i 

væsentlig grad. 

41


42 

vil derfor være væsentligt mindre synlige. 

Man kan ikke sige noget entydigt om, hvor 

langt man kan se under forskellige sigtbarhedsforhold, 

men mange dage af året vil 

møllerne ikke være synlige på afstande 

længere end 12-14 km. Synsevnen har 

dog også betydning her, og ’gode øjne’ vil 

givetvis kunne genkende landskabselementer 

på større afstande. 

Jordens krumning kan også have betydning. 

Man skal dog langt væk, omkring 

18-20 km, før større dele af vindmøllen vil 

være skjult under horisontlinien. 

Landskabets udformning betyder meget 

for vindmøllers synlighed. Terrænforhold 

og landskabselementer spiller her en stor 

rolle. Selv i områder tæt på store møller, 

kan de være helt skjulte, hvis der for eksempel 

ligger bakkepartier i vejen, eller 

hvis der er meget skov eller læhegnsbeplantning 

i området. Omvendt kan åbent, 

fladt terræn åbne for muligheden for lange 

udsyn, og særligt over vandflader – store 

søer, fjord eller hav – kan vindmøller være 

synlige på større afstande end over land. 

MøLLevingerneS rOTaTiOn 

når møllen er i drift, skaber møllevingernes 

roterende bevægelse i sig selv en 

øget synlighed, og møllerne er - særligt 

på længere afstande – mere iøjefaldende 

i landskabet, når de kører, end når de står 

stille. 

Størrelsen på rotordiameteren er afgørende 

for den hastighed, vingerne roterer 

med. Ældre, mindre mølletyper roterer 

typisk meget hurtigt, og bevægelsen kan 

virke noget forstyrrende i et ellers roligt 

landskabsbillede. nye, meget store 

vindmøller roterer derimod meget lang- 

somt – helt ned til 9 omgange pr. minut, 

og dette opleves som en rolig, ’afslappet’ 

bevægelse, som generelt virker meget lidt 

forstyrrende i landskabsbilledet. 

BeLySning 

vindmøller med en totalhøjde på mere 

end 100 m skal af hensyn til flysikkerheden 

afmærkes med lavintensivt, fast rødt 

lys (ikke blinkende). 2 lys placeres på 

hver sin side af møllehuset – svarende til 

navhøjden – så det er synligt 360 grader 

rundt om møllen. 

Lysstyrken skal være minimum 10 candela, 

det svarer omtrent til lysstyrken fra 

en 8 W pære. Lyset orienterer sig fortrinsvis 

mod flytrafik og ikke ned mod jorden. 

Lyset vil ikke være synligt om dagen, og 

om natten kun have begrænset synlighed 

– under gunstige vejrforhold. 

erfaringer viser, at lyset fortrinsvis vil være 

synligt fra jorden indenfor en afstand af 

1,5 km. Da der samtidig er tale om fast 

lys, som ikke virker særligt forstyrrende, 

vurderes det, at vindmøllernes belysning 

kun vil have lille landskabelig betydning i 

nærzonen og ingen betydning i mellem- 

eller fjernzone. 

3.6 VALG AF FOTOSTANDPUNK- 

TER 

generelt er fotostandpunkterne til visualiseringer 

af vindmøllerne ved Lønborg Hede 

udvalgt, så de illustrerer vindmøllerne 

set fra strategiske punkter, fra forskellige 

afstande og fra forskellige verdenshjørner. 

Samlet set giver visualiseringerne herigennem 

et generelt billede af påvirkningen af 

landskabet. 

visualiseringerne er som udgangspunkt 

foretaget fra punkter og områder i landskabet, 

hvor mange mennesker normalt 

færdes, fra samlede bebyggelser, transportkorridorer 

og nærmeste naboer. Det 

kan dog også være relevant at belyse den 

visuelle sammenhæng med særligt markante 

landskabsområder og –elementer. 

Det kan for eksempel være i forbindelse 

med kirker eller særlige kulturmiljøer eller 

i forhold til eksisterende vindmøller og 

andre tekniske anlæg i området. 

i nærzonen er der udarbejdet visualiseringer 

set fra følgende standpunkter: 

n1: Fotostandpunkt ved Fladhøjvej 

(visuel påvirkning af naboer mod vest) 

side 47 

n2: Fotostandpunkt ved Tarmvej 

(visuel påvirkning af hovedvej) 

side 55 

N3: Fotostandpunkt ved Gl. Landevej 

(visuel påvirkning af naboer mod syd) 

side 59 

n4: Fotostandpunkt ved Tinghøjvej 

(visuel påvirkning af naboer ved Hegndal) 

side 67 


n5: Fotostandpunkt ved Fjerbækvej 

(visuel påvirkning ved vostrup) 

side 71 

N6: Fotostandpunkt ved Sdr. Østerbyvej 

(visuel påvirkning ved galgebjerg) 

side 75 

n7: Fotostandpunkt ved Brandbjerg 

(visuel påvirkning af Lønborg Hede) 

side 83 

n8: Fotostandpunkt ved Lynevej 

(visuel påvirkning af Sdr.vium Kirke) 

side 91 

N9: Fotostandpunkt ved Sdr. Viumvej 

(visuel påvirkning af landskabsområde) 

side 95 

n10: Fotostandpunkt ved Hemmet 

(visuel påvirkning af byområde) 

side 103 

i mellemzonen er der udarbejdet visualiseringer 


M1: Fotostandpunkt ved pumpestation 

nord (visuel påvirkning af Skjern enge) 

side 109 

M2: Fotostandpunkt ved Skjern enge 

(visuel påvirkning af Lønborg Kirke) 

side 113 

M3: Fotostandpunkt ved Bavnshøj 

(visuel påvirkning af landskab) 

side 117 


M4: Fotostandpunkt ved ø.vejrupvej 

(visuel samspil med eks. vindmøller) 

side 121 

M5: Fotostandpunkt ved Lydumvej 


side 125 

M6: Fotostandpunkt ved Nørre Bork 

(visuel påvirkning af Tarmvej) 

side 129 

M7: Fotostandpunkt ved Bork Havn 

(visuel påvirkning af rekreative værdier) 

side 133 

M8: Fotostandpunkt ved Svink Havn 

(visuel påvirkning af rekreative værdier) 

side 137 

i Fjernzonen er der udarbejdet visualiseringer 


F1: Fotostandpunkt ved Dejbjerg Kirke 


side 141 

F2: Fotostandpunkt ved værne enge 

(visuel påvirkning af Tipperne) 

side 145 

F3: Haurvig Kirke, Holmsland Klit 

(visuel påvirkning af Holmsland Klit) 

side 151 


43


44 

3.7 VISUALISERINGER 

alle visualiseringer i nærværende miljørapport 

er sammenlignelige og gengivet i 

samme forstørrelse. Beskuerens opfattelse 

af proportionerne i visualiseringen 

afhænger af betragtningsafstanden til 

billedet. visualiseringerne på de følgende 

sider er fortrinsvis gengivet i et mål på 

17x25,5 cm, og dækker en vinkel på 40°. 

en betragtningsafstand på omkring 20 

cm svarer bedst til den oplevelse, man vil 

have, hvis man stod på stedet. 

visualiseringerne er som udgangspunkt 

ikke beskåret i højden, forstørret eller formindsket. 

For enkelte af visualiseringerne 

fra kort afstand er der anvendt panoramafotos 

med en større vinkel for at få alle 

møller med i visualiseringen. 

alle forslag er visualiserede i samme format. 

FOTOSTanDPUnKTer 

Nærzone (0-4 km) 

n1 Fladhøjvej, naboer mod vest 

n2 Fladhøjvej 

N3 Gundesbølvej, naboer mod syd 

n4 Tinghøjvej ved Hegndal 

n5 Fjerbækvej, vostrup 

N6 Sdr. Østerbyvej, Galgebjerg 

n7 Brandbjerg, Lønborg Hede 

n8 Lynevej 

N9 Sønder Viumvej 

n10 gl. Landevej, Hemmet 

Kort over fotostandpunkter 

nye vindmøller 

Fotostandpunkter for visualiseringer 

nærzonegrænse, 4,5 km 

mål 1:50.000 



Fotostandpunkter, 



Forslag til fotostand 


Fotostandpunkter, m 

Nærzonegrænse 4, 

Forslag til fotostan 


Nærzonegrænse 4 

Nærzonegrænse Nyt vindmølleområ 4,5

N10 

N9 


N2 

N1 

N5 

N3 

N8 

N4 

N6 

N7 


45

46 


Fotostandpunkt 


N1 

FLADhøjVEj, NAbOER mOD VEST Møller 

De nærmeste vestlige nabohuse og gårde er beliggende i 

et fladt landbrugslandskab. Mellem møllerne og naboerne 

er der bevoksning i form af nord-syd gående læhegn og 

en mindre plantage. i billedets venstre kant ses en gård 

(nabo nr. 2) som pt. er ubeboet. 

Set fra dette standpunkt ses de forreste møller med tårnets 

fod skjult bag læhegn, men møllevingerne fuldt synlige. 

De to bagerste møller er delvist synlige bag gården 

og plantagebevoksning. Skalamæssigt vil de nye møller 

klart overgå alle øvrige landskabselementer. Møllerne 

virker store og væsentligt dominerende i synsfeltet. Opstillingen 

på række er dog enkel og let opfattelig. 

Det alternative forslag med opstilling af kun de 5 sydligste 

møller vil set fra dette standpunkt væsentlig mindske den 

visuelle påvirkning, da møllerne fylder mindre i synsfeltet 

og afstanden til nærmeste mølle øges med 500 meter. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N1 

N11 N11 

Fotostandpunkt N 1:50.000 

N1 

47

Fotostandpunkt N1 - Fladhøjvej, naboer mod vest 

Eksisterende forhold 

48 



49


Hovedforslag, 7 stk. 3,6 MW møller, totalhøjde 150 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 0,9 km 

50 


Vindmøller_lønBOrG hede - milJørAPPOrT, deCemBer 2009 

51


Alternativt forslag, 5 stk. 3,6 MW møller, totalhøjde 150 meter. Afstand til nærmeste mølle ca. 1,4 km 

52 

Vindmøller_lønBOrG hede - milJørAPPOrT, deCemBer 2009


53

Fotostandpunkt N2 - Fladhøjvej 


54 



Fladhøjvej danner på dette sted forbindelsesvej fra Rute 

423 til mølleområdets nærmeste nordvestlige naboer. 

Langs vejen er der bevoksning i form af levende hegn, 

men enkelte steder, som ved dette fotostandpunkt er der 

åbninger med frit udsyn til møllerne mod øst. Foto af eksisterende 

forhold viser et fladt landbrugslandskab inddelt 

af mange nord-syd gående læhegn på tværs af synsretningen. 

Set fra dette standpunkt ses de nye møller med tårnets fod 

skjult bag læhegn, men møllevingerne fuldt synlige. Opstillingsretningen 

nordvest mod sydøst virker set fra dette 

standpunkt naturlig, da den følger samme retning som 

det eksisterende læhegn i billedets venstre side. Møllerne 

virker store og væsentligt dominerende i synsfeltet, men 

samtidig betyder møllernes størrelse, at de står tydeligt fri 

af de underliggende landskabselementer. Opstillingen på 

række er enkel og let opfattelig. 

Det alternative forslag med opstilling af kun de 5 sydligste 

møller vil set fra dette standpunkt væsentlig mindske den 

visuelle påvirkning, da møllerne fylder mindre i synsfeltet 

og afstanden til nærmeste mølle øges med 700 meter. 


N2 

FLADHØJVEJ Møller 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N2 

N2 

N11 N11 



55

Fotostandpunkt N2 - Fladhøjvej 


56 


Alternativt forslag, 5 stk. 3,6 MW møller, totalhøjde 150 meter. Afstand til nærmeste mølle omkring 1,8 km 


57 

Fotostandpunkt N2 - Fladhøjvej

58 




N3 

GunDEsbØLVEJ, nAboEr moD syD Møller 

Syd for mølleområdet, lokaliseret langs Gl. Landevej, er 

en række gårde og husmandssteder nærmeste naboer til 

de planlagte møller. En del af husene har udsigt mod øst 

henover mølleområdet, - et fladt landbrugsareal, med en 

rumlig struktur af nord-syd gående læhegn. 

Fra det konkrete fotostandpunkt er den sydligste mølle 

fuldt synlig, mens de øvrige møller er delvist eller helt 

skjult bag den eksisterende bevoksning. Møllernes størrelse 

vurderes at harmonere fint med landskabets skala og 

karakter, men som et nyt teknisk anlæg vurderes møllerne 

at være visuelt dominerende. 

Forskellen mellem hovedforslaget og det alternative forslag 

vurderes at være ubetydelig, - de 2 vestligste møller er fra 

dette standpunkt helt eller delvist skjult bag den eksisterende 

bevoksning. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 


N3 

N3 

59

Fotostandpunkt N3 - Gundesbølvej, naboer mod syd 


60 



61



62 



63



64 



65

Fotostandpunkt N4 - Tinghøjvej ved Hegndal 


66 




N4 

Tinghøjvej ved hegndal Møller 

Tinghøjvej er en af de mindre lokale veje som danner forbindelse 

mellem Hemmet og Hovedvej 11. Et par hundrede 

meter før krydset mellem Tinghøjvej og Bjerregårdsvej 

åbner landskabet sig op. Som et af de få steder i møllernes 

nærområde kommer man her på tilstrækkelig afstand 

af læhegn og anden bevoksning til at få frit udsyn mod 

møllerne. Landskabets store skala opfattes på dette sted 

klart. 

Set fra dette standpunkt står møllerne klart fri af de øvrige 

landskabselementer. Møllerækken ses fra syd enden, der 

opstår således visuelt overlap mellem de enkelte møller. 

Opstillingsretning, som er parallelt med syns retningen 

resulterer i at og møllerne opfattes som en vertikal gruppering 

snarere end en række. Møllernes vertikale punkt 

kontrasterer og fremhæver landskabets flade karakter. 

Forskellen mellem hovedforslag og alternativ er set fra 

dette standpunkt minimal. Hovedforslaget har dog to ekstra 

møller bagerst. Der opstår derfor noget mere visuel 

overlapning af møllerne end i alternativet. Alt i alt vurderes 

denne forskel dog som ubetydelig. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 



N4 

N4 

67

Fotostandpunkt N4 - Tinghøjvej ved Hegndal 


68 




69 

Fotostandpunkt N4 - Tinghøjvej ved Hegndal

Fotostandpunkt N5 - Fjerbækvej, Vostrup 


70 




N5 

Fjerbækvej, vOSTrUP Møller 

Fjerbækvej leder i sydlig retning fra landsbyen Vostrup 

mod naturområderne på Lønborg Hede. 

Følger man vejen syd på vil møllerne, lidt uden fo bygrænsen, 

blive synlige ret forude. Landskabet er præget af store 

åbne marker, enkelte gårde og læhegn. Mellem standpunktet 

og mølleområdet ligger læhegn og længere væk 

bevoksning omkring Lønborg Hede. 

Set fra standpunktet ses de nye møller i en afstand af ca. 

3 km. delvist skjult bag læhegn, men møllevingerne er 

synlige. Møllerne fylder det meste af synsfeltet og dominerer 

dermed væsentligt den visuelle oplevelse af landskabet. 

Den nordligste mølle vil visuelt stå tæt på vejens forløb, 

hvilket yderligere kan dominere indtrykket. Møllernes 

opstilling på række virker fra dette standpunkt klar og let 

opfattelig. 

Alternativet med kun 5 møller opfattes fra dette standpunkt 

væsentligt mindre dominerende, da møllerne optager 

en mindre del af synsfeltet og ikke kommer så tæt 

på vejens forløb. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 



N5 

N5 

71

Fotostandpunkt N5 - Fjerbækvej, Vostrup 


72 




73 

Fotostandpunkt N5 - Fjerbækvej, Vostrup

74 




N6 

Sønder øSTerbyvej, GALGebjerG Møller 

De nye møller vil være synlige i området omkring Galgebjerg. 

Sdr. Østerbyvej er en mindre lokal vej, som forbinder 

Vostrup med Hovedvej 11. Lige Syd for fotostandpunktet 

ligger en større gård, hvis lade ses i venstre kant 

af billedet. Området er præget af store åbne markflader 

brudt af nord-syd gående læhegn. 

Møllerne ses mod vest som en klart defineret række der 

tegner sig vinkelret på syns retningen. 

Møllerne er delvist skjult bag læhegn, men møllevingerne 

er fuldt synlige. Møllerne fylder det meste af synsfeltet 

og dominerer dermed væsentligt den visuelle oplevelse af 

landskabet. Møllerne vurderes dog at være i harmoni med 

produktionslandskabets store skala og åbne karakter. 


mindre dominerende, da møllerne optager en mindre 

del af synsfeltet. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 



N6 

N6 

75

Fotostandpunkt N6 - Sønder Østerbyvej, Galgebjerg 


76 



77



78 



79



80 



81

82 




N7 

brandbjerg, lØnbOrg Hede Møller 

Brandbjerg er et højdedrag på det fredede naturområde 

Lønborg Hede beliggende ca.1,8 km øst for mølleområdet. 

Arealet er hovedsageligt dækket af lynghede og mindre 

spredte skovpartier i områdets udkant. Landskabet har 

den typiske kvalitet for hedelandskaber – langt udsyn og 

højt til himmelen. 

Landskabets åbne karakter bevirker at møllerne her er 

fuldt synlige. Møllernes størrelse betyder, at de står tydeligt 

fri af de underliggende landskabselementer, og opstillingen 

på række er enkel og let opfattelig. Til højre i 

billedet skimtes 5 eksisterende møller ved Langkær Bjerge 

ca. 5,6 km væk. Afstanden til møllerne samt deres mindre 

størrelse bevirker at møllerne skalamæssigt klart er underordnet 

i forhold til møllerne ved Lønborg Hede. Møllerne 

ved Lønborg Hede vurderes at have stor visuel påvirkning 

da de fylder det meste af synsfeltet og samtidig vurderes 

møllerne at ændre den fornemmelse af afsondrethed som i 

dag kendertegner Lønborg Hede. Ser man isoleret på landskabets 

skala vurderes der dog at være en god balance 

mellem møller og det vidtstrakte hedelandskab. 


som lidt mindre dominerende, da møllerne optager 

en mindre del af synsfeltet. Det vurderes dog at betyde 

mindre, da de to ekstra møller i hovedforslaget også er 

dem som står på størst afstand. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 



N7 

N7 

83

Fotostandpunkt N7 - Brandbjerg, Lønborg Hede 


84 



85



86 



87



88 



89

Fotostandpunkt N8 - Lynevej 


90 



Lynevej er en mindre lokal vej, som løber mellem Lyne og 

Sønder Vium. Kort før Sønder Vium får man et kig mod 

nord langs et mindre åløb mod Sønder Vium Kirke og længere 

væk mod de planlagte møller ved Lønborg Hede. 

Møllerne vil kunne ses delvist synlige bag det højereliggende 

terræn ved Sønder Vium og nogle læhegn. Møllerne 

virker fremmede i det ellers uforstyrrede landskab og forstyrrende 

for oplevelsen af kirken. Opstillingsmønstret kan 

aflæses, men kan ikke relateres til en logisk sammenhæng 

med overordnede landskabstræk. 

Der vurderes ikke at være en betydelig forskel i den visuelle 

påvirkning mellem hovedforslag og det alternative 

forslag idet de to ekstra møller i hovedforslaget er møllerne 

som ses på størst afstand af kirken og er delvist 

skjult bag læhegn. 


N8 

Lynevej Møller 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 


N8 

N8 

91

Fotostandpunkt N8 - Lynevej 


92 




93 

Fotostandpunkt N8 - Lynevej

94 




N9 

Sønder Viumvej danner forbindelse mellem Sønder Vium 

og Hemmet. Landskabet er åbne marker med få læhegn. 

Parallelt med vejen løber Hemmet Bæk og midt i billedet 

ses et moseområde. Langs horisonten ses bevoksning og 

bebyggelse langs Gl. Landevej. 


2,6 km. Møllerne breder sig over hele synsfeltet mod øst. 

Møllerne står visuelt ned i bevoksningen langs Gl. Landevej, 

men tegner sig klart og er alle fuldt synlige. Møllerne 

ses direkte fra siden og møllerne fremstår derfor stort set 

med samme størrelse. Størrelsen overgår alle øvrige landskabselementers, 

men møllerne vurderes at harmonere 

med landskabets åbne karakter og store skala. 

Det alternative forslag vurderes at have en noget mindre 

visuel dominans på grund af den mindre udstrækning i 

synsfeltet. 

Sønder viumvej Møller 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 



N9 

N9 

95

Fotostandpunkt N9 - Sønder Viumvej 


96 



97



98 



99



100 



101

Fotostandpunkt N10 - Gl. Landevej, Hemmet 


102 




N10 

gl. landevej, HeMMeT Møller 

Den nærmest beliggende bysamfund ved mølleområdet er 

landsbyen Hemmet. Fra Hemmets østlige kant vil de nye 

møller være synlige. Fotostandpunktet er fra Gl. landevej 

ved udkørsel fra bygrænsen. Gl. Landevej svinger og bevæger 

sig syd langs mølleområdet. Til højre i billedet ses 

et mindre åløb og til venstre en skærmende beplantning 

omkring et rensningsanlæg. 

Set fra standpunktet ses de nye møller i en afstand af 

ca. 2 km. Den nordligste mølle er skjult af beplantningen 

omkring rensningsanlægget dog kan det ikke udelukkes at 

spidsen af møllevingerne vil kunne ses henover beplantningen. 

De øvrige møller er delvist skjult bag læhegn, men 

møllevingerne er stort set fuldt synlige. De synlige møller 

må vurderes væsentligt at dominere den visuelle oplevelse 

af landskabet ved udkørsel fra Hemmet. Selvom ikke alle 

møller er synlige virker møllernes opstilling set fra dette 

standpunkt dog klar og let opfattelig. 

Det alternative forslag vurderes at have en marginal mindre 

visuel påvirkning idet mølle nr. 6, som i hovedforslaget 

ses bag vejsvinget ikke indgår i det alternative forslag. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N10 

N10 

N11 N11 



103

Fotostandpunkt N10 - Gl. Landevej, Hemmet 


104 




105 

Fotostandpunkt N10 - Gl. Landevej, Hemmet


106 

FOTOSTANDPUNKTER 

Mellemzone (4,5 - 10 km) 

M1 Pumpestation Nord, Skjern Enge 

M2 Fugletårn, Skjern Enge 

M3 Bavnshøj 

M4 Østre Vejrupvej 

M5 Lydumvej 

M6 Rute 423 ved Nørre Bork 

M7 Bork Havn, Fælledvej 

M8 Svink Havn 

Fjernzone (10 km -) 

F1 Dejbjerg Kirke 

F2 Værneenge 

F3 Holmsland Klit, Havrig Kirke 

Kort over fotostandpunkter 

nye vindmøller 

Fotostandpunkter for visualiseringer 

nærzonegrænser, 4,5 / 10 km 

mål 1:150.000 







Fotostandpunkter 

Fotostandpunkter, m 

Nærzonegrænse 4, 



Nærzonegrænse 4 

Nærzonegrænse Nyt vindmølleområ 

4,5

F3 

F2 

M7 

M8 


M6 

M5 

F1 

M1 

M2 

M4 

M3 


107

Fotostandpunkt M1 - Pumpestation Nord, Skjern Enge 


108 




M1 

PuMPesTaTion nord, skjern enge Møller 

Fra taget af Pumpestation Nord, der ligger tæt på Skjern 

Åens udløb i Ringkøbing Fjord er der en vid udsigt over 

Skjern Enge. På fotoet af eksisterende forhold ser man henover 

Skjern Enge og fornemmer Ådalens sydlige afgrænsning 

ved bevoksningen. ved Lønborg Banke. Til venstre i 

billedet ses Lønborggård, der sammen med Lønborg Banke 

er udpeget som særligt værdifuldt kulturmiljø. 

Set fra standpunktet ses de nye møller i en afstand af godt 

7 km. Møllerne vil være synlige som væsentlige elementer 

i det åbne ådalslandskab. Foran de planlagte møller er der 

enkelte eksisterende vindmøller, men i kraft af deres størrelse 

vil de nye møller klart adskille sig fra disse og tegne 

sig som en selvstændig enhed. Møllerne vil forøge landskabets 

tekniske præg væsentligt og således stå i kontrast 

til kulturmiljøet omkring Lønborggård. Møllerne forankres 

visuelt i bevoksningen langs Ådalens kant og vurderes således 

at understøtte det overordnede landskabstræk. 

Samlet set vurderes møllerne at være i god skalamæssig 

balance med de øvrige landskabselementer og desuden 

understøtte landskabets hovedtræk. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 



M1 

M1 

109

Fotostandpunkt M1 - Pumpestation Nord, Skjern Enge 


110 




111 

Fotostandpunkt M1 - Pumpestation Nord, Skjern Enge

Fotostandpunkt M2 - Skjern Enge, fugletårn 


112 




M2 

skjern enge, fugletårn Møller 

Udsigtstårnet er beliggende i Skjern Åens delta tæt ved 

åens udløb i Ringkøbing Fjord. 

Stedet har en enestående udsigt over det flade englandskab 

i Ådalen, der afgrænses af de højere liggende bakkeøer 

mod nord og syd. På fotoet af eksisterende forhold ser 

man henover den sydlige del af Skjern Enge og fornemmer 

Ådalens afgrænsning ved bevoksningen og det højere 

liggende terræn ved Lønborg Banke. På toppen af Lønborg 

Banke ses Lønborg Kirke. Området omkring Lønborg Banke 

er udpeget som særligt værdifuldt kulturhistorisk område. 


6,6 km. Møllerne vil være tydeligt synlige som væsentlige 

elementer i det åbne ådalslandskab og et moderne 

element i et forholdsvis uforstyrret kulturlandskab. Særligt 

hovedforslaget vil have en vis udstrækning og brede 

sig over en væsentlig del af udsigten. På trods af deres 

højde overgår de dog ikke de øvrige landskabselementer 

som f.eks. Lønborg Kirke. Møllerne forankres visuelt i 

bevoks-ningen langs Ådalens kant og vurderes således at 

understøtte det overordnede landskabstræk. Samlet set 

vurderes møllerne at være i god skalamæssig balance med 

de øvrige landskabselementer og desuden at understøtte 

landskabets hovedtræk. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

N11 N11 



M2 

M2 

113

Fotostandpunkt M2 - Skjern Enge, fugletårn 


114 




115 

Fotostandpunkt M2 - Skjern Enge, fugletårn

Fotostandpunkt M3 - Bavnshøj 


116 




M3 

bavnshøj 

Er et højdepunkt omkring 8,4 km sydøst for mølleområdet. 

Det er et af de få steder øst for hovedvej 11, hvorfra 

møllerne vil være synlige. Områdets højde 54 m over havet 

giver gode udsigtsforhold samt gode vindressourcer. 

Her er derfor en del vindmøller, hvoraf 3 ses midt i billedet. 

Møllerne er tydeligt synlige og opstillingsmønstret fremstår 

klart og let aflæseligt. Møllerne tegner sig som en 

selvstændig gruppe klart adskilt og med god afstand til de 

eksisterende møller. De nye møller vil bidrage til at øge 

den samlede visuelle påvirkning fra tekniske anlæg en 

anelse. 

Møllerne vurderes dog at være i god skalamæssig balance 

med de øvrige landskabselementer. Samlet set vurderes 

den visuelle påvirkning i forhold til øvrige tekniske elementer 

i landskabet ikke at være væsentlig. 

Der vurderes ikke at være en væsentlig forskel på den 

visuelle påvirkning ved hovedforslaget og alternativet. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

Møller 

N11 N11 


Fotostandpunkt N 

1:150.000 

M3 

M3 

117

Fotostandpunkt M3 - Bavnshøj 


118 




119 

Fotostandpunkt M3 - Bavnshøj

Fotostandpunkt M4 - Østre Vejrupvej 


120 



M4 

Østre VejrupVej 

Østre Vejrupvej er en lokal forbindelse mellem Lyne og 

Lydum. Ved Nørhede passerer vejen en større eksisterende 

vindmøllepark bestående af 8 møller på to forskudte 

rækker. Landskabet er åbent og fladt mod nord og de 

planlagte møller ved Lønborg Hede vil kunne ses i sammenhæng 

med møllerne ved Nørhede. 

Møllerne ved Lønborg Hede tegner sig klart som en række 

bag de eksisterende møller. På grund af den store afstand 

mellem de to mølleparker er møllerne ved Lønborg Hede 

skalamæssigt klart underordnede i forhold til møllerne 

ved Nørhede og som følge heraf er sampillet mellem de to 

parker let aflæseligt. 

Der vurderes ikke være en væsentlig forskel på hovedforslag 

og alternativt forslag , da den visuelle påvirkning 

af møllerne ved Lønborg Hede er af mindre betydning i 

forhold til møllerne ved Nørhede. 


HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

Møller 

N11 N11 


M4 

M4 

121

Fotostandpunkt M4 - Østre Vejrupvej 


122 




123 

Fotostandpunkt M4 - Østre Vejrupvej

Fotostandpunkt M5 - Lydumvej 


124 




M5 

LYDuMVej 

Lydumvej forbinder landsbyerne Lydum og Sønder Vium. 

Fotostandpunktet befinder sig ca. 6 km sydvest for mølleområdet. 

Landskabet er et åbent landbrugslandskab 

med en samling gårde og husmandssteder, Vejrup, midt i 

billedet skærmet af bevoksning. Til venstre i billedet ses 

en eksisterende højspændingslinie. 

Møllerne ses mod øst som en klart defineret række, dog 

delvist skjult bag bebyggelse og beplantning. Møllerne 

breder sig over det meste af synsfeltet. Særligt at 

møllerne optræder så tæt på enden af vejens forløb er 

med til at øge den visuelle påvirkning for østgående trafik. 

Møllerne vurderes at have en forholdsvis stor påvirkning af 

landskabet set fra dette standpunkt. På grund af den store 

afstand til møllerne er de dog i skalamæssig balance med 

de øvrige landskabselementer. 

Det alternative forslag vurderes at have lidt mindre visuel 

påvirkning på grund af den noget mindre udbredelse i 

synsfeltet. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

Møller 

N11 N11 



M5 

M5 

125

Fotostandpunkt M5 - Lydumvej 


126 




127 

Fotostandpunkt M5 - Lydumvej

Fotostandpunkt M6 - Rute 423 ved Nørre Bork 


128 




M6 

rute 423 VeD NØrre BOrK 

Rute 432 fører mod Tarm og er en af områdets vigtigste 

færdselsårer. Billedet er taget lige hvor vejen kører ud 

af landsbyen Nørre Bork. Et lavtliggende marskområde 

strækker sig fra den sydlige del af Ringkøbing Fjord ind 

i landet. Landskabet har en stor og åben karakter. I den 

højre del af billedet ses Gåsemandens Gård – en velbevaret 

gammel marskgård. Bagved denne ligeledes i højre 

side ses en eksisterende højspændingslinie. 

Kører man i østlig retning af Rute 432 kører man mod 

møllerne. Møllerne breder sig over det meste af synsfeltet. 

Visuelt står møllerne ned i beplantningen i billedets 

horisont. At møllerne optræder for enden af vejens forløb 

er med til at øge den visuelle påvirkning for østgående 

trafik. Sammen med den eksisterende højspændingslinie 

vil møllerne øge landskabets tekniske præg. Møllerne 

vurderes samlet at have en forholdsvis stor påvirkning 

af landskabet set fra dette standpunkt. På grund af den 

store afstand til møllerne er de dog i skalamæssig balance 

med de øvrige landskabselementer. Opstillingsmønstret er 

desuden klart og let opfatteligt. 

Det alternative forslag vurderes at have lidt mindre visuel 

påvirkning, da der kun ses møller på vejens højre side 

samt den noget mindre udbredelse af møller i synsfeltet. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

Møller 

M6 

M6 

N11 N11 



129

Fotostandpunkt M6 - Rute 423 ved Nørre Bork 


130 




131 

Fotostandpunkt M6 - Rute 423 ved Nørre Bork

Fotostandpunkt M7 - Bork Havn, Fælledvej 


132 




M7 

BORK HAVN, fælledVej 

Bork Havn er en lystbådehavn i den sydlige del af Ringkøbing 

Fjord. Stedet er præget af turisme med feriecenter, 

campingplads og lidt vest for lystbådehavnen, oplevelsescentret 

Bork Vikingehavn. Møllerne vurderes ikke at være 

synlige fra selve havneområdet. Kører man ud af byen vil 

møllerne derimod komme til syne mod øst. 

Fotostandpunktet befinder sig ved bykanten med vid 

udsigt over det flade marsklandskab. Til venstre i billedet 

ca. 5,3 km væk ses de 5 eksisterende møller samt sendemasten 

ved Langkær Bjerge. De nye møller ved Lønborg 

Hede vil tegne sig tydeligt som en række bag læhegnsbevoksningen. 

Skalamæssigt er de på grund af afstanden i 

balance med de øvrige landskabselementer. De står med 

stor afstand til de eksisterende møller og de to mølleparker 

vil opfattes som klart adskilte. Samlet set vurderes de 

nye møller at øge landskabets tekniske præg, men opstillingsmønstret 

er klart opfatteligt og i god skalamæssig 

balance med øvrige landskabselementer. 

Det alternative forslag vil fylde mindre i synsfeltet og 

vurderes derfor at have en lidt mindre visuel påvirkning af 

landskabet. 

HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

Møller 

M7 

M7 

N11 N11 



133

Fotostandpunkt M7 - Bork Havn, Fælledvej 


134 




135 

Fotostandpunkt M7 - Bork Havn, Fælledvej

Fotostandpunkt M8 - Svink Havn 


136 



M8 

SVINK HAVN 

Svink Havn er en lille bådehavn beliggende i den sydlige 

del af Ringkøbing Fjord. Ved havnen ligger en samling fritidshuse 

som ses til venstre i billedet. 

Fra havnen vil de nye møller kunne ses bag tilkørselsvejen. 

Møllerne er delvist skjult af bevoksning, men opstillingsmønstret 

opfattes alligevel klart. Bag fritidshusene 

ses de 5 eksisterende møller ved Langkær Bjerge. De nye 

møller er skalamæssigt ligeværdige med de eksisterende, 

men står på god afstand heraf og de to mølleparker markerer 

sig klart som selvstændige elementer. Det alternative 

forslag vurderes at have lidt mindre visuel påvirkning ved 

sin mindre visuelle udbredelse samt en større afstand til 

de eksisterende møller. 

Samlet set vurderes de nye møller at øge landskabets 

tekniske præg, men skalamæssigt at være i god balance 

med øvrige landskabselementer. 


HOVEDFORSLAG 

ALTERNATIVT 

FORSLAG 

Møller 

M8 

M8 

N11 N11 



137

Fotostandpunkt M8 - Svink Havn 


138 




139 

Fotostandpunkt M8 - Svink Havn

Fotostandpunkt F1 - Dejbjerg Kirke 


140 



F1 

DEJBJERG KIRKE 

Dejbjerg Kirke ligger i Dejbjerg Bakker nord for Skjern 

Ådal. Fra kirkegården der ligger ca. 30 meter over havet er 

der en vid udsigt over den lavtliggende Ådal mod syd. 

På trods af afstanden på godt 15 km vil de nye møller på 

Lønborg Hede i klart vejr tegne sig i horisonten. Møllerne 

vil på denne afstand synes meget små, men have en forholdsvis 

stor udbredelse, som vil øge den visuelle påvirkning. 

Udbredelsen og dermed den visuelle påvirkning vil 

være en anelse mindre for det alternative forslag. Opstillingen 

opfattes fra dette standpunkt som en markering 

af ådalens sydlige kant og understøtter dermed det overordnede 

landskabstræk. Det vurderes dog, at møllerne på 

denne afstand vil syne så små, at de ikke har nogen større 

betydning for oplevelsen af landskabet. 


Møller 

N11 N11 



F1 

141

Fotostandpunkt F1 - Dejbjerg Kirke 


142 




143 

Fotostandpunkt F1 - Dejbjerg Kirke

Fotostandpunkt F2 - Værnenge 


144 




F2 

væRnEEnGE 

Værnenge giver med sit helt åbne englandskab og omgivende 

vandflader mulighed for storslåede udsyn ind over 

Ringkøbing Fjord frem mod mølleområdet. 

Møllerne vil i klart vejr være fuldt synlige. Den sydlige del 

af Ringkøbing Fjord er præget af en lang række eksisterende 

mølleparker. De nye møller ved Lønborg Hede vil 

dog markerer sig klart i forhold til disse på grund af deres 

størrelse. Sammen med det øvrige antal mølleparker vil 

de nye møller være med til at øge landskabets tekniske 

præg. Samlet set vurderes det dog at møllerne skalamæssigt 

passer godt ind i det åbne fjordlandskab og at opstillingsmønstret 

er klart og letopfatteligt. For det alternative 

forslag gælder det at udbredelsen er noget mindre og 

dermed også den visuelle påvirkning lidt mindre. 

Møller 

N11 N11 



F2 

145



146 




147 

Fotostandpunkt F3 - Værnenge


Hovedforslag Lønborg Hede + Holmen 

148 


LønBoRG HEDE + HoLmEn 

Set fra det udvalgte fotostandpunkt vil de planlagte vindmøller 

ved Holmen være synlige foran vindmølleprojektet 

ved Lønborg Hede. Holmen fremstår med to møllerækker 

der adskiller sig visuelt fra møllelinjen ved Lønborg Hede. 

Vindmøllerne ved Lønborg Hede fremstår samtidig mindre 

end møllerne ved Holmen. På den baggrund vurderes de to 

projekter at fremstå som to adskilte anlæg i landskabet. 


149

Fotostandpunkt F3 - Haurvig Kirke, Holmsland Klit 


150 




F3 

haurvig kirke, holmsland klit 

Fra Havrig Kirke og det meste af østsiden af Holmsland Klit 

er der vid udsigt henover Ringkøbing Fjords åbne vandflader 

mod mølleområdet. 

På trods af en afstand på over 17 km vil de nye møller 

– i helt klart og roligt vejr – være synlige og kunne ses i 

samspil med de øvrige møller i den sydlige del af fjorden. 

Møllerne vil i kraft af deres størrelse fremstå lidt tydeligere 

end de øvrige eksisterende møller. Det vurderes dog, at 

møllerne på denne afstand vil syne så små, at de ikke har 

nogen større betydning for oplevelsen af fjordlandskabet, 

men blot vil indgå som en del af de forskellige landskabselementer 

i baggrunden. 

Forskellen mellem hovedforslag og alternativ vurderes at 

være ubetydelig. 

Møller 

F3 

N11 N11 



151



152 




153 

Fotostandpunkt F3 - Haurvig Kirke, Holmsland Klit


Hovedforslag Lønborg Hede + Holmen 

154 


lønborg hede + holmen 

Set fra det udvalgte fotostandpunkt ved Havrvig Kirke vil 

de planlagte vindmøller ved Holmen med stor afstand til 

projektet ved Lønborg Hede. På den baggrund vurderes de 

to projekter at fremstå som to adskilte anlæg i landskabet. 


155


156 

3.8 samlet vurdering 

Generelt vurderes området ved Lønborg 

Hede som velegnet til opstilling af 

store vindmøller i et begrænset antal og 

i et velordnet opstillingsmønster. I både 


er møllerne placeret på en ret linje, som 

vurderes at være et klart og let opfatteligt 

opstillingsmønster. 

Selve projektområdet er næsten fuldt ud 

opdyrket og dermed præget af regulære 

markarealer og en rumskabende grøn 

struktur med flere parallelle læhegn og 

mindre biotoper i forskellig størrelse og 

tyngde, - en landskabstype der erfaringsmæssigt 

ikke er sårbar overfor anlæg af 

nye vindmøller i denne størrelsesorden. 

Flere steder i nærzonen vil den eksisterende 

bevoksning helt eller delvist være 

med til at skjule de høje møller, men det 

kan ikke undgås, at møllerne enkelte steder 

bliver synlige og væsentligt dominerende 

i landskabet. 

Set fra de udvalgte fotostandpunkter i 

mellem- og fjernzonen vurderes de nye 

vindmøller at harmonere med landskabets 

karakter og skala. 

Den visuelle påvirkning fra de planlagte 

vindmøller er vurderet i forbindelse med 

besigtigelse og visualiseringer set fra følgende 

områder: 

Det LoKaLe vejnet 

Set fra naboområderne langs Fladhøjvej er 

der nogle få standpunkter, hvorfra møllerne 

vil virke visuelt dominerende. Det 

alternative forslag, hvor der er større 

af-stand til den nærmeste mølle, vurderes 

i den forbindelse at reducere den 

visuelle påvirkning markant. Fra de øvrige 

lokalveje vurderes de nye vindmøller at 

harmonere godt med landskabets karakter 

og skala, og generelt vurderes forskellen 

mellem hovedforslaget og det alteranative 

forslag ikke at have nogen væsentlig 

betydning i forhold til den samlede visuelle 

påvirkning fra vindmøllerne. 

Det overorDneDe vejnet 

De planlagte vindmøller ved Lønborg 

Hede vil være synlige set fra tarmvej på 

strækningen fra nørre Bork til Hemmet. at 

møllerne fremstår som et teknisk anlæg 

for enden af vejstrækningen vurderes at 

virke forstyrrende på landskabsoplevelsen. 

Det alternative forslag vurderes at 

reducere den visuelle påvirkning i forhold 

til Hovedforslaget, idet de fem østligste 

møller ikke krydser vejens sigtelinje. 

Herudover er der ikke fundet lokaliteter 

på det overordnede vejnet som vurderes 

at blive visuelt forstyrret af de planlagte 

vindmøller. 

Byer 

De nye vindmøller vil være synlige set fra 

Hemmets østlige bygrænse. afstanden 

til møllerne set fra Gl. Landevej er cirka 

2 kilometer, og på baggrund af visualisering 

vurderes de nye vindmøller at virke 

visuelt dominerende som et nyt teknisk 

anlæg i landskabet. Forskellen mellem 


vurderes ikke at have betydning for den 

visuelle påvirkning set fra Hemmet. 

Herudover er der ikke fundet større bysamfund, 

der vurderes at blive visuelt 

påvirket af de nye vindmøller. 

LanDSKaBer 

af større sammenhængende landskaber 

vurderes ringkøbing Fjord, Lønborg Hede, 

Skjern enge og området ved Hemmet Å 

at blive visuelt påvirket af de planlagte 

vindmøller. Landskabernes åbne karakter 

gør at store dele af vindmøllerne bliver 

synlige og fremstår som et teknisk anlæg, 

der vurderes at være visuelt forstyrrende 

for oplevelsen af landskabet. 

På baggrund af visualiseringerne fra de 

pågældende landskabsområder vurderes 

forskellen mellem hovedforslaget og det 

alternative forslag ikke at have væsentlig 

betydning i forhold til den samlede visuelle 

påvirkning fra vindmøllerne. 

I forhold til regionplan 2005 vurderes den 

visuelle påvirkning fra de planlagte møller 

ved Lønborg Hede at forringe de ovenstående 

landskabsområders karakter og 

særkende. 

KuLturHIStorISKe ForHoLD 

oplevelsen af Sønder vium Kirke vil fra 

et enkelt fotostandpunkt blive visuelt 

forstyrret af de nye vindmøller ved Lønborg 

Hede. Fra det pågældende standpunkt 

på Lynevej fremstår Kirken som et 

fint kulturhistorisk element i landskabet. 

Forskellen mellem hovedforslaget og det 

alternative forslag vurderes ikke at have 

nogen visuel betydning i forhold til Sønder 

vium Kirke. 

Lønborg Kirke kan ses fra flere steder lokaliseret 

rundt omkring i det flade landskab 

nord og vest for kirken. På baggrund af 

visualisering vurderes den visuelle påvirkning 

fra møllerne ikke at virke dominerende 

i forhold til Lønborg Kirke. På trods af 


vindmøllernes højde og størrelse fremstår 

de med en let og spinkel arkitektur i der 

visuelt underordner sig Lønborg Kirkes 

massive og mere dominerende stenmure. 

af øvrige kulturhistoriske elementer er der 

hverken fundet oltidsbyggeri, sten- eller 

jorddiger som vurderes at blive visuelt 

forstyrret ved opstilling af de planlagte 

vindmøller. 

reKreatIve IntereSSer 

Der forefindes mange rekreative faciliteter 

i den vestlige del af Skjern enge, som 

vurderes at have værdi i form af naturoplevelser 

i et landskab, der stort set er 

uforstyrret af tekniske anlæg. Det vurderes 

i den forbindelse, at de nye vindmøller 

vil medføre en mindre forringelse 

af de rekreative værdier i denne del af 

nationalpark Skjern Å. 

Lønborg Hede indgår på lignende vis i nationalpark 

Skjern Å som et stort rekreativt 

landskabsområde med fri adgang for publikum. 

Lønborg Hedes rekreative værdi 

vurderes at være oplevelsen af et stort 

urgammelt hedelandskab, der stort set er 

uforstyrret af tekniske anlæg. på baggrund 

af visualisering vurderes de nye møller at 

forringe Lønborg Hedes rekreative værdi. 

Skov og Naturstyrelsen har dog i den forbindelse 

påpeget at Lønborg Hede henligger 

uden væsentlige menneskelige aktiviteter. 


referencer: 


/3.1/ Henrik Vejre m fl: Guide til det danske 

landskab; 

Per Smed: Landskabskort over Danmark; 

www.djfgeodata.dk; www.sns.dk 

/3.2/ringkøbing amt: regionplan 2005 

www.miljoeportal.dk 

/3.3/ www.fortidsminder.com; www.kulturarv.dk; 

Det kulturhistoriske Centralregister 

- www.dkconline.dk; www.sns.dk 

oplysninger fra Kerteminde og odense 

Kommuners hjemmesider 

157

158 

4. Påvirkning ved naboer 

i det følgende afsnit vurderes påvirkningen 

ved ejendomme, som bliver naboer til de 

planlagte vindmøller ved lønborg Hede. 

Vurdering af visuelle forhold baserer sig på 

rekognoscering og visualiseringer. 

Støj- og skyggeforhold er belyst på grundlag 

af beregninger, som viser den forventede 

påvirkning ved hver enkelt nabo. 

4.1 afstande og visuelle forhold 

aFStanD MeLLeM MøLLer oG 

BoLIGer 

Vindmøllecirkulæret fastlægger, at afstanden 

mellem vindmøller og nærmeste nabobeboelse 

skal være minimum fire gange 

totalhøjden for vindmøllerne. 

Det betyder, at afstanden til naboboliger 

skal være mindst 600 meter for både 

hovedforslaget og det alternative forslag. 

I hovedforslaget er den mindste afstand 

667 meter mellem vindmølle nr. 7 og den 

nærmeste nabo nr. 2. 

I det alternative forslag er den mindste afstand 

766 meter mellem vindmølle nr. 1 og 

den nærmeste nabo nr. 12. 

Naboforhold er beskrevet for de ejendomme 

der ligger indenfor 1000 meter fra 

den nærmeste vindmølle. Se kort over de 

nærmeste naboer på modstående side. 

vISueL PÅvIrKnInG 

For at vurdere den visuelle påvirkning for 

de nærmeste naboejendomme til møllerne 

er det undersøgt, hvordan ejendommene 

er retningsorienteret i forhold til vindmøllerne 

samt, om der er afskærmende elementer 

som bygninger, træer eller andet 

mellem beboelsesbygningerne og vindmøllerne. 

Generelt gælder det, at en bygning, et læhegn 

eller lignende på omkring 6 meters 

højde, placeret indenfor en afstand af 

14.5 meter, vil kunne skærme for udsynet 

til en vindmølle på 150 meters højde på 

afstande over 500 meter fra vindmøllen, 

forudsat at vindmøllen og betragteren er 

placeret i samme terrænkote (øjenhøjde = 

1,65 m). 

De fleste naboer vil - i større eller mindre 

grad - kunne se møllerne på eller omkring 

ejendommen. 

For hovedforslaget gælder, at for omkring 

1/3 af naboerne er boligen og de primære 

udendørs opholdsarealer vendt direkte 

mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende 

bevoksning. 

For næsten 2/3 af naboerne vil bevoksning 

og/eller øvrige bygninger mellem 

boligen og møllerne skærme for udsigten 

til møllerne fra centrale opholdsarealer. 

Derimod kan områder af ejendommen 

godt have helt eller delvist frit udsyn mod 

møllerne. 

For flere naboer vil stort set hele ejendommen 

være afdækket fra direkte udsyn mod 

møllerne. Her kan ejendommens visuelle 

forhold til vindmøllerne set på afstand dog 

stadig have betydning, som for eksempel 

ved ankomsten til ejendommen. 

Den visuelle påvirkning ved naboer vil være 

en anelse mindre ved det alternative 

forslag end for hovedforslaget, idet de to 

møller der står længst mod vest i hovedforslaget 

til en vis grad vil øge den visuelle 

dominans for naboejendomme, der står 

tæt på denne. 

Det skal understreges, at der her er tale 

om et skøn baseret på kortanalyse, rekognoscering 

og eksempel-visualiseringer, 

og ikke på visualiseringer for hver enkelt 

nabo. Den ovenstående beskrivelse giver 

dog et overblik over den samlede visuelle 

påvirkning ved naboer, som situationen 

omkring den enkelte ejendom kan forholdes 

til. 

0-ALteRNAtIV 

Ved 0-alternativet vil der ikke ske ændringer 

og dermed ingen visuel påvirkning. 



1 

3 

2 

4 

5 

6 

8 

7 

9 10 11 12 

13 

14 

15 


Nærmeste naboer 

mål 1:20.000 

159


160 

4.2 støjniveau 

Støj oG VIbRAtIoNeR I ANLæGS- 

FaSen 

I anlægsfasen vil trafik- og støjbelastningen 

for området være som for en mellemstor 

byggeplads. Støjen kommer primært 

fra tung trafik, jordarbejder, betonstøbning 

og kraner. I forbindelse med eventuel 

pælefundering af fundamenter kan der i 

nærområdet kortvarigt forekomme støjgener 

og, særligt på våd eller blød jord, vibrationer 

i en vis afstand fra projektet. 

Det forventes ikke at blive nødvendigt 

med pælefundering af fundamenter, og 

skulle en nærmere undersøgelse af funderingsforholdene 

vise, at dette vil være 

påkrævet for enkelte placeringer, vil der 

blive foretaget en konkret vurdering for de 

berørte naboer med henblik på, at funderingen 

kan udføres med størst mulig 

hensyntagen til de nærmeste beboere. På 

grund af afstanden forventes eventuelle 

vibrationer i den forbindelse ikke at give 

gener hos naboer. 

DrIFtSFaSen 

De lovmæssige krav til støj fra vindmøller 

er nærmere behandlet i afsnit 9. For beboelser 

i landzone betyder reglerne, at vindmøllerne 

ikke må støje mere end 44 dB(a) 

ved 8 m/s og 42 dB(a) ved 6 m/s ved 

nærmeste nabos udendørs opholdsareal. 

områder, der er udlagt til støjfølsom arealanvendelse, 

er underlagt skærpede støjkrav, 

som betyder, at vindmøllerne ikke må 

støje mere end 39 dB(a) ved 8 m/s og 37 

dB(a) ved 6 m/s. 

Det er væsentligt, at man allerede i planlægningsprocessen 

har mulighed for at 

Forhold mellem decibel og kendte støjsituationer 

give præcise vurderinger af den fremtidige 

støjbelastning fra et vindmølleprojekt. 

Derfor udarbejdes der støjberegninger, 

som viser den forventede støjbelastning 

ved nærmeste naboer, når møllerne sættes 

i drift. 

Støjniveauet afhænger af afstanden til 

vindmøllerne, men også af klimatiske forhold 

som vindens retning og hastighed, 

temperatur, lufttryk og luftfugtighed, samt 

tekniske forhold ved vindmøllen. Flere forskellige 

forhold kan derfor have betydning 

for de beregnede støjniveauer, og derfor 

foretages støjberegninger på grundlag af 

støjbekendtgørelsen, som indeholder et 

nøje defineret regelsæt for, hvordan bereg- 

ningerne skal udføres. 

Det er muligt at dæmpe støjen ved blandt 

andet at nedsætte vindmøllernes omdrejningshastighed. 

Det har dog konsekvens 

for produktionen, idet en justering til lavere 

omdrejningshastighed medfører en mindre 

produktion. 

Det beregnede - eller det målte - støjniveau 

for en vindmølle fortæller ikke alt 

om, hvor generende støjen kan være. 

Skaber møllen eksempelvis en tydelig 

hørbar tone, en såkaldt ’rentone’, vil 

den normalt være meget generende, og 

støjberegningen tillægges så yderligere 5 

dB(a) for den pågældende mølle. Der er 

ikke konstateret rentoner ved drift for de 

anvendte mølletyper i projektforslagene. 

Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger 

også af baggrundsstøjens niveau. 

Selv om støjen fra en vindmølle stiger med 

stigende vindhastighed, vil baggrundsstøjen 

som regel ’overdøve’ støjen fra 

vindmøllen, når vindhastigheden kommer 

op i intervallet mellem 8 – 12 m/s. Det 

svarer til frisk til hård vind. baggrundsstøjen 

afhænger dog af, om der er mange 

elementer – som for eksempel beplantning 

– i området, som medvirker til at skabe 

vindstøj, og i meget åbne og nøgne områder 

kan forholdene være anderledes. 

BereGnInGSForuDSætnInGer oG 

MetoDe 

Beregningerne er udført af Siemens 

Windpower og foretaget efter retningslinierne 

i Støjbekendtgørelsen (ref /4.1/). 

Støjberegninger er udført i beregningsprogrammet 

Wind-PRo 2 version 2.5.6 

79, som er udviklet af eMD, energi- og 


Miljødata, og godkendt af Miljøstyrelsen til 

beregning af støj fra vindmøller. 

De beregnede støjniveauer og beregningsforudsætninger 

fremgår af tabel og kort s 

162-165. I beregningerne er det forudsat, 

at der foretages reguleringer af kildestøjen 

ved at nedsætte omdrejningshastigheden 

på den enkelte mølle med henblik på at 

kunne overholde gældende støjkrav. 

Hovedforslag: 

7 stk. 3,6 MW vindmøller 

- totalhøjde 150,0 meter 

- rotordiameter 120 meter 

- navhøjde 90 meter 

- kildestøj 105,2 dB(A) (6 m/s) og 

106,4 dB(A) (8 m/s) 

Alternativ 

5 stk. 3,6 MW vindmøller 

- totalhøjde 150,0 meter 

- rotordiameter 120 meter 

- navhøjde 90 meter 

- kildestøj 105,2 dB(A) (6 m/s) og 

106,4 dB(A) (8 m/s) 

0-alternativ 

0 stk. vindmøller 

BeregneDe støjnIveAuer 

Beregninger viser, at støjniveauet er 

overholdt for både hovedforslaget og det 

alternative forslag. 

Højest beregnede støjniveau for hovedforslaget 

er 40,6 dB(A) ved 6 m/s og 41,7 

dB(A) ved 8 m/s ved nabo 12. Højest beregnede 

støjniveau for alternativet er 40,3 

dB(A) ved 6 m/s og 41,4 dB(A) ved 8 m/s 

ved nabo 12. 


0-AlternAtIv 

ved 0-alternativet vil der ikke være yderligere 

støjpåvirkninger i forhold til det eksisterende 

niveau. 

KuMulAtIve effeKter 

generelt stiller lovgivningen kun krav til 

støjbidraget fra den enkelte lydkilde og 

ikke til eventuelle samlede, kumulative påvirkninger, 

da sådanne beregninger anses 

for at være yderst komplekse og uoverskuelige 

og derfor reelt set er teknisk umulige 

at gennemføre. 

jævnfør regionplan 2005 for ringkøbing 

Amt, er der ikke i vindmølleområdets nærhed 

udpeget specifikke aktivitetsområder 

med tilhørende støjzoner, og den kumulative 

effekt vurderes derfor at være minimal. 

På grundlag af støjberegningerne for henholdsvis 

hovedforslaget, det alternative 

forslag og 0-alternativet vurderes den 

samlede støjpåvirkning i området ikke at 

overstige de lovmæssige støjkrav. 

InfrAlyD 

Infralyd er lyd med frekvenser under 20 

Hz, og dermed lyd under det hørbare for 

mennesker. 

Menneskets øre er generelt ikke ret følsomt 

overfor dybe toner, og undersøgelser 

har vist, at infralyd skal have en styrke 

på 80 – 125 dB for at kunne opfattes af 

mennesker. Det antages dog, at 2 – 3 % 

af befolkningen er særligt følsomme og 

kan høre lyde, som ligger 10 dB under den 

normale høretærskel. 


Målinger i rapporten ’vurdering af lavfrekvent 

støj og infralyd fra decentrale el-producerende 

anlæg’, Afdeling for Akustik, 

Aalborg universitet 2005, har vist, at vindmøller 

udsender infralyd, men ved så lav 

en styrke, at det ikke kan opfattes med en 

normal høretærskel. 

lAvfreKvent støj 

Hørbar lavfrekvent lyd ligger mellem 20 og 

160 Hz. vurdering af eventuelle gener fra 

lavfrekvent støj er mere kompliceret, idet 

undersøgelser fortsat er under udarbejdelse. 

foreløbige resultater giver dog ikke 

grund til at frygte øget lavfrekvent støj fra 

nye, større mølletyper. 

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at de 

gældende grænseværdier for støj fra vindmøller 

er tilstrækkelige til at forhindre eventuelle 

særlige gener i form af infralyd 

og lavfrekvent støj, se i øvrigt afsnit 6.8 

(Andre forhold). 

AfværgeforAnstAltnInger 

støj fra en moderne vindmølle kommer fra 

vingerne, hvorimod maskinstøj ikke regnes 

som et problem. På baggrund af hidtidige 

erfaringer og udvikling af nye, støjreducerende 

komponenter i moderne mølletyper 

forventes det ikke, at de faktiske støjforhold 

vil overskride de på forhånd beregnede 

støjniveauer. 

Bliver det efter møllernes opstilling konstateret, 

at de alligevel ikke overholder de 

fastsatte støjkrav, kan kildestøjen dæmpes 

yderligere ved at regulere møllernes omdrejningshastighed. 

Dette vil dog også 

medføre en nedsat produktion. 

Alternativt kan udskiftning af komponen- 

161


162 

ter i møllen være med til at reducere støjniveauet, 

så støjkrav kan overholdes. 

Hvis det viser sig, at vindmøllen støjer mere 

end det tilladelige, kan kommunen kræve 

den standset og støjforholdene udbedret, 

indtil møllen kan overholde støjkravene. 

Oversigt over BEREGNET STØJNIVEAU: 

dB(A) 

HOVEDFORSLAG ALTERNATIV 

Nabo 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s 

1 38,9 40,0 33,4 34,5 

2 40,5 41,6 35,1 36,2 

3 39,0 40,1 34,6 35,8 

4 39,8 40,9 36,3 37,5 

5 39,2 40,3 37,6 38,7 

6 38,6 39,7 37,6 38,7 

7 38,9 40,0 38,2 39,3 

8 38,5 39,6 37,8 38,9 

9 39,2 40,3 38,7 39,8 

10 39,7 40,8 39,3 40,4 

11 40,1 41,3 39,8 40,9 

12 40,6 41,7 40,3 41,4 

13 36,6 37,7 36,4 37,5 

14 36,8 37,9 36,5 37,7 

15 36,7 37,9 36,5 37,6 


BEREGNINGSFORUDSÆSTNINGER: 

Hovedforslag 

Alternativt forslag 



Antal møller Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Reguleret kildestøj pr. mølle ved 6/8/m/s 

7 90 m 120 m 150 m 105,2/106,4 dB(A) 

5 90 m 120 m 150 m 105,2/106,4 dB(A) 

163


164 

linie for støjgrænser 

39 dB(A) ved 8 m/s 


Kort over beregnet støjniveau for hovedforslag 

1:25.000 


linie for støjgrænser 



Kort over beregnet støjniveau for alternativt forslag 

1:25.000 



165


166 

4.3 Skyggekast 

skyggekast er genevirkningen fra roterende 

vindmøllevinger, der kaster en skygge, 

som passerer henover et opholdsareal. 

Med 3 vinger og en rotorhastighed på eksempelvis 

10 omdrejninger pr minut svarer 

dette til, at en skygge passerer forbi hver 

2. sekund. genen vil typisk være størst 

inde i boligen, men den er også generende, 

hvis den falder på udendørs opholdsarealer. 

genernes omfang afhænger - udover sol 

og vind - især af antallet af møller i en 

gruppe og deres retningsorientering i forhold 

til nabobeboelserne, samt af de topografiske 

forhold og af møllernes rotordiameter. 

BeregnIngsforuDsætnInger og 

MetoDe 

Der findes ingen lovgivningsmæssige krav 

til regulering af skyggekastforhold, men 

Miljøministeriet anbefaler, at vindmøller 

ikke påfører nabobeboelser mere end 10 

timers såkaldt reel skyggetid årligt. 

I beregningerne skelnes der mellem 

’vær-ste tilfælde’ og ’reel værdi’. ’værste 

tilfælde’ svarer til det antal timer, der - ud 

fra en rent geometrisk betragtning - maksimalt 

kan være skyggekast; det vil sige 

det antal timer, hvor solen står bag ved 

møllens rotor. 

for at der kan ske skyggekast, kræver det 

midlertidigt, at solen skinner, og det ikke 

er overskyet. samtidig har vindretningen 

også stor betydning, idet rotoren skal være 

vendt mod (eller ’med ryggen’ til) solen for 

at kaste skygger i et større område. endelig 

kræves det, at det ikke er vindstille, for 

at møllen er i drift og vingerne roterer. Alt 

dette medvirker til at reducere det reelle 

antal af timer med skyggekast væsentligt. 

Den reelle værdi beregnes ved at sammenholde 

beregninger for værste tilfælde 

med normtal for fremherskende vindretninger, 

antallet af soltimer og driftstimer 

i løbet af et år. Danmarks Meteorologiske 

Instituts landstal for soltimer benyttes her 

som baggrund for beregning af de reelle 

værdier. 

Da der er tale om normtal, er beregningerne 

af reel værdi derfor et udtryk for det 

forventede antal timer med skyggekast 

set i gennemsnit over en årrække. I et år 

med særlige meteorologiske forhold kan 

der derfor godt forekomme væsentlig flere 

eller væsentlig færre timer med skyggekast 

end det beregnede. 

Det er ikke kun antallet af timer, der er 

vigtigt, også tidspunktet spiller ind. eksempelvis 

vil skyggekast tidligt om morgenen 

være uden betydning for nogle, 

mens eftermiddagssolen, hvor man måske 

sidder på terrassen og nyder vejret, er 

kritisk for mange – især i sommermånederne. 

Typisk vil de fleste timer med skyggekast 

afvikles i løbet af vinterhalvåret, 

hvor solen står lavt på himlen, hvorimod 

omfanget er væsentligt mindre i sommerhalvåret. 

Der er beregnet skyggelinjer, der viser, 

hvordan de karakteristiske linier dannes 

af primært den lavtstående sol morgen og 

aften. Kortene giver overblik over, hvor 

de udsatte områder ligger, samt hvor tæt 

naboerne ligger på ’grænseværdierne’, se 

kort side xxx-xxx. 

Der er udarbejdet skyggeberegninger for 

begge forslag. Beregningerne er udført i 

programmet WindPro 2.5.6. 79 sHADoW 

i henhold til retningslinierne i ’vejledning 

om planlægning for og zonetilladelse til opstilling 

af vindmøller’. 

Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer 

og/eller ved et lodret vindue 

vendt mod vindmøllerne. Alle beregninger 

er her foretaget for et lodret vindue på 1 x 

1 m vendt mod vindmøllerne. for terrasser 

eller lignende vendt mod vindmøllerne vil 

skyggetiden være forøget. 

en kritisk forudsætning ved skyggekast er, 

hvor højt solen skal op i forhold til horisontlinien, 

før man begynder at ’tælle’. 

I tyskland benyttes tre grader, idet dels 

solens manglende skarphed, dels bundbevoksning 

gør, at effekten i skyggekastet, 

skiftet mellem lys og skygge, opfattes som 

uproblematisk med en solhøjde under tre 

grader. I beregningerne er det forudsat, at 

solen står over tre grader. 

Beregnet sKyggeKAst 

tabellen viser beregninger for det reelle 

antal timer pr år, hvor skyggekast vil 

forekomme. Der er ikke taget hensyn til, 

om der er bevoksning eller andet mellem 

møllen og beboelsesejendom, som 

vil medvirke til at reducere belastningen 

yderligere. 

Hvis flere møller giver skyggekast ved 

en nabo på forskellige tidspunkter, er 

det det samlede antal (reelle) timer med 

skyggekast, der er angivet her. 

retningslinierne fra Miljø- og energiministeriet 

og kravene i regionplanen for gener 

fra skyggekast er med undtagelse af 4 


naboer overholdt i begge forslag, idet 

øvrige naboer ifølge beregningerne ikke 

belastes med mere end 10 timer årlige 

reelle skyggegener. 

for hovedforslaget vil der ske en overskridelse 


ved ejendomme 2, 3 og 4. Den største 

overskridelse er på omkring 12,5 timer 

årligt ved ejendom 2. I hovedforslaget kan 

det derfor være nødvendigt at foretage afværgeforanstaltninger 

i forhold til de pågældende 

ejendomme. 

for det alternative forslag vil der ikke være 

nogen overskridelse af retningslinjerne. 

AfværgeforAnstAltnIng for 

sKyggeKAst 

Hvis skyggekast giver gener, der er uacceptabelt 

høje, kan der installeres et softwareprogram 

i de vindmøller, som giver 

generne. Det drejer sig om et såkaldt 

miljøstop, som gør møllen i stand til selv 

at afbryde driften, når retningslinierne for 

maksimalt antal skyggetimer er nået. 

Hermed kan retningslinierne om maksimalt 

10 timers skyggekast overholdes, hvis 

en efterfølgende fysisk måling bekræfter 

overskridelserne. Kommunen kan i vvMtilladelsen 

stille krav om, at programmet 

bliver installeret. 

stop af vindmøllerne i perioder med generende 

skyggekast ved naboer vil give et 

mindre produktionstab. 

0-AlternAtIv 

ved 0-alternativ vil der ikke blive opstillet 

vindmøller i området, og skyggepåvirkningen 

vil ikke forekomme. 


Oversigt over BEREGNET SKYGGEKAST 

timer:minutter pr. år 

Nabo Hovedforslag Alternativ 

1 8:25 1:08 

2 22:23 2:30 

3 12:19 2:32 

4 11:15 5:39 

5 9:53 9:53 

6 5:23 5:23 

7 5:32 5:32 

8 7:20 7:20 

9 3:32 3:32 

10 8:31 8:31 

11 2:45 2:45 

12 0:00 0:00 

13 3:25 3:25 

14 7:30 7:30 

15 4:58 4:58 


167


168 

linie for skyggekast 

Kort over beregnet skyggekast for hovedforslag 

1:25.000 

0 timer pr år 





linie for skyggekast 





Kort over beregnet skyggekast for alternativt forslag 

1:25.000 



169


170 

Skyggegrafer 

- hovedforslag 




171


172 

Skyggegrafer 

- alternativt forslag 




173


174 

4.4 Reflekser 

Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra 

møllevingerne - er et fænomen, som under 

særlige vejrforhold kan være et problem 

for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår 

især ved visse kombinationer af nedbør 

og sollys. 

Da vindmøllevinger skal have en glat overflade 

for at producere optimalt og for at afvise 

snavs, kan dette medføre flader, som 

kan give refleksioner. Problemet er minimeret 

gennem overfladebehandlinger til 

meget lave glanstal under 30, der med 

de nuværende metoder er det nærmeste, 

man kan komme en antirefleksbehandling. 

I løbet af møllens første leveår halveres 

refleksvirkningen, fordi overfladen bliver 

mere mat. 

Moderne møllevingers udformning med 

krumme overflader gør desuden, at eventuelle 

reflekser spredes jævnt i vilkårlige 

retninger. 

Reflekser fra de nye møller forventes dermed 

ikke at give væsentlige gener. 

0-alteRnatIVet 

Ved 0-alternativ vil der ikke blive opstillet 

vindmøller i området, og påvirkning fra reflekser 

vil ikke forekomme. 

4.5 Samlet vurdering 

afstanDskRaV 

afstandskrav er opfyldt i både hovedforslaget 

og i det alternative forslag, idet afstanden 

til nærmeste nabo er mere end 

fire gange totalhøjden på 150,0 meter. 

VIsuel PåVIRknIng 

for de fleste naboer omkring projektområdet 

vil det - i større eller mindre grad 

– være muligt at se møllerne fra eller 

omkring ejendommen. 

Det skønnes for hovedforslaget, at: 

- omkring 1/3 naboerne vil have boligen 

og udendørs opholdsarealer vendt direkte 

mod vindmøllerne uden væsentlig skærmende 

bevoksning. 

- knap 2/3 af naboerne vil have bevoksning 

og/eller driftsbygninger mellem boligen 

og møllerne, som helt eller delvist 

skærmer for udsigten til møllerne fra centrale 

opholdsarealer. Derimod kan områder 

af ejendommen godt have helt eller delvist 

frit udsyn mod møllerne. 

- flere af naboerne vil have stort set hele 

ejendommen afdækket fra direkte udsyn 

mod møllerne. Her kan det fortrinsvis være 

ejendommens visuelle forhold til vindmøllerne 

set på afstand, der kan have betydning. 

Den visuelle påvirkning ved de nærmeste 

naboer vil være en anelse mindre ved det 

alternative forslag end ved hovedforslaget. 

støj 

kravene i støjbekendtgørelsen er overholdt 

for begge forslag. 

skyggekast 

Retningslinierne for gener fra skyggekast 

er med undtagelse af 3 naboer overholdt i 

hovedforslaget. 

I det alternative forslag er vejledende retningslinjer 

overholdt for alle naboejendomme. 

for hovedforslaget vil der ske en overskridelse 


ved ejendomme 2, 3 og 4. Den største 

overskridelse er på omkring 12,5 timer årligt 

ved ejendom 2. I hovedforslaget kan 

det derfor være nødvendigt at foretage 

afværgeforanstaltninger i forhold til de 

pågældende ejendomme. 

kommunen har det overordnede miljøtilsyn 

og såfremt kravene med de 10 timer 

overskrides, har kommunen mulighed for 

at kræve miljøstop. 

ReflekseR 

Refleksgener fra de nye vindmøller vurderes 

ikke at være et problem. 


Referencer: 

/4.1/ støj- og skyggeberegninger udført af 

jkP local energy ved jens k. Pedersen 


Foto: Vindmølleindustrien 


175

176 

5. Naturbeskyttelse 

5.1 Luftforurening og klima 

udnyttelse af vindenergi til produktion 

af elektricitet indebærer betydelige 

miljømæssige fordele. elektricitet produceret 

på kraft- og kraftvarmeværker ved 

afbrænding af fossile brændsler som kul, 

olie og naturgas er forbundet med udledning 

af drivhusgassen CO2, der bidrager til 

den globale opvarmning, samt udledning 

af luftforurenende stoffer som svovldioxid 

(sO2) og kvælstofilter (nOx), der medvirker 

til forsuring og eutrofiering af naturen 

og har sundhedsmæssige konsekvenser. 

Produktion af elektricitet ved hjælp af 

vindmøller fører ikke til sådanne udledninger 

og kan derfor spare miljø og mennesker 

for de skadelige virkninger heraf. 

Ifølge faktablad M2 fra Danmarks Vindmølleforening 

var der i starten af 2007 i alt 

5.274 vindmøller i Danmark. De havde en 

samlet effekt på 3.136 MW. I et normalt 

vindår kan disse vindmøller dække ca. 20 

% af Danmarks elforbrug. Det resterende 

forbrug på 80 % dækkes af elproduktion, 

hvor andelene udgøres af 42 % kul, 3 % 

olie, 24 % naturgas, 5 % affald, 1 % biogas 

og af 5 % anden biomasse. 

tallene fra faktablad M2 fra 2007 kan anvendes 

som grundlag for beregning af den 

sparede forurening, der vil følge af gennemførelse 

af projektet ved lønborg Hede. 

til beregningerne er anvendt tal, der afspejler 

Danmarks aktuelle (2007) produktion 

af el fordelt på de ovennævnte brændselstyper. 

Beregningsforudsætningerne 

er, at den gennemsnitlige emission ved 

produktion af 1 kWh er 621 g CO2, 0,12 g 

sO2 og 1,14 g nOx. Hertil bidrager vind-, 

sol- og vandkraft tilsammen med 0,07 %, 

hvilket er så lidt, at der ved nedenstående 

beregninger kan ses bort fra det. 

I tabel 5.1 er beregnet de samlede, årlige 

reduktioner i emissionen af CO2, sO2 og 

nOx fra elektricitetsproduktion ved gennemførelse 

af henholdsvis hovedforslaget 

(7 møller med en samlet, årlig produktion 

på 86.545 MWh) og det alternative forslag 

(5 møller med en årlig produktion på 

61.818 MWh). Der er ikke foretaget modregning 

for eventuelle nedtagningsmøller, 

der p.t. er i drift. 

som følge af det sparede CO2-udslip 

vil opstilling af vindmøller bidrage til, at 

Danmark kan opfylde sine internationale 

forpligtelser iht. kyoto- og andre aftaler. På 

globalt niveau er det beregnet, at vindmøller 

vil kunne sikre verden mellem 9 

og 15 procent af den CO2-reduktion, som 

ifølge fn’s klimapanel er nødvendig for at 

undgå uoprettelige skader på klimaet. 

lokale luftforureningseffekter som fx frigivelse 

af dampe og afgivelse af partikler 

pga. erosion af møllens overflader i dens 

forventede levetid (20 år) vurderes at 

være ubetydelige. 

5.2 Ressourcer og affald 

livscyklusanalyser af vindmøller viser, at 

energibalancen ved vindkraft er særdeles 

god. analyser foretaget af Danmarks Vindmølleforening 

(faktablad t4, juni 2009) 

omfatter bl.a. en 3,0 MW vindmølle, hvor 

energien, der medgår til produktion af 

møllen, sammenholdes med møllens samlede 

produktion i den forventede levetid. 

Resultatet af analysen er, at det tager 6,6 

måneder for en landbaseret mølle af denne 

størrelse at producere den energimængde, 

som er anvendt til fremstilling af møllen. 

Da omkring 80 % af miljøpåvirkningerne 

ved vindkraftproduktion ifølge faktablad 

t4 kommer fra konstruktionsfasen, vil en 

3,0 MW mølle i løbet af sin forventede levetid 

på 20 år producere ca. 30 gange så 

meget energi, som der medgår til fremstilling, 

opstilling, vedligeholdelse, nedtagning 

og bortskaffelse af møllen. 

Materialeforbruget til vindmøllerne består 

først og fremmest af glasfiber og stål. forbruget 

af ressourcer ud over materialer til 

selve møllerne er yderst beskedent. Ressourceforbruget 

til opstilling af møllerne 

består primært af sand og grus til veje og 

fundamenter samt af cement og jern til 

armering. til hvert fundament medgår i alt 

400-800 m3 armeret beton. 

efter opstilling og idriftsættelse skal alt 

overskydende materiale og udstyr, der 

ikke er nødvendigt for vindmøllernes drift 

eller det øvrige anlæg, ryddes og fjernes. 

affald fjernes og bortskaffes i henhold til 

gældende lovgivning, herunder gældende 

regulativ for erhvervsaffald i Ringkøbingskjern 

kommune. 

Ved nedtagning af møllerne efter endt drift 

er det forventningen, at hovedparten af 

de anvendte materialer kan adskilles og 

genanvendes. eksempelvis er det ifølge 

ovennævnte faktablad t4 blevet muligt at 

genanvende glasfiberen fra møllevingerne 

eller nyttiggøre dele af materialet i for- 


ændingsanlæg. langt den største del af 

de materialer, der er anvendt til fundamenter, 

serviceveje m.m., vil kunne genanvendes 

efter afvikling af anlægget. 

Vindmølleproduceret strøm erstatter en del 

af den strøm, der ellers ville være produceret 

ved hjælp af fossilt brændsel som fx 

kul. Derved spares miljøet for bl.a. slagger 

og flyveaske, der dannes ved forbrændingen 

af kul. Den formindskede produktion af 

slagger/ flyveaske kan beregnes ud fra, at 

42 % af elproduktionen (2007-tal) foregår 

ved hjælp af kul. 

I faktablad M2 fra Danmarks Vindmølleforening 

angives, at der dannes 40 g slagger 

/flyveaske pr. produceret kWh ved hjælp 

af kul. På baggrund heraf kan den sparede 

mængde slagger/flyveaske beregnes (tabel 

5.2). 


Oversigt over MIljøBesPaRelseR (tabel 5.1) 

Beregnet årlig og total besparelse på udledning 

af emissioner og restprodukter ved gennemførelse 

af hovedforslag eller alternativ i forhold 

til 0-alternativ. 

Sparerede emisioner: 

Kuldioxid, CO2 

Svovldioxid, SO2 

kvælstofilter, nOx 

Hovedforslag 

ton 

53.740 

10,4 

98,7 

Oversigt over MIljøBesPaRelseR (tabel 5.2) 

reduktion af den årlige mængde slagger og 

flyveaske fra konventionelle kraftværker ved 

gennemførelse af vindmølleprojekt ved 

lønborg Hede. Hovedforslag (7 møller): 

forventet årlig produktion på 86.545 mWh; 

alternativ (5 møller): forventet årlig produktion 

på 61.818 mWh. det antages, at 42 % af 

denne energimængde ellers ville være produceret 

ved afbrænding af kul. 

Slagger/flyveaske 

Hovedforslag 

ton 

1450 

5. Påvirkning af natur og miljø 

Beregnede besparelser er 

baseret på tal fra 

energistatistikken 2007: 

CO2: 621 g pr kWh 

SO2: 0,12 g pr kWh 

nOx: 1,14 g pr kWh 

Alternativ 

ton 

38.390 

7,4 

70,5 

Alternativ 

ton 

1040 

177


178 

5.3 Geologi, grundvandsinteresser 

og overfladevand 

Opsætning og drift af vindmøller kan potentielt 

påvirke grundvand og overfladevand, 

hvis der sker spild eller uheld med 

smøremidler, brændstof eller andre olieholdige 

produkter. Risikoen afhænger af de 

geologiske forhold, topografien, drikkevandsinteresserne 

og nærheden til søer og 

vandløb. 

geOlOgI Og gRunDVanD 

lønborg Hede ligger på den nordlige del 

af ølgod Bakkeø og er således en del af 

et morænelandskab, der er dannet under 

næstsidste istid. som følge af landskabets 

relativt høje alder er det præget af erosion 

og udjævning, og jordbunden er overvejende 

sandet. De lavereliggende dele udgøres 

af smeltevandssletter. 

selve projektområdet sydvest for heden 

har karakter af smeltevandsslette og er 

forholdsvis fladt med terrænniveau omkring 

kote 10-15 m Dnn. terrænet falder 

svagt mod VnV, og området danner 

således en overgang mellem de mere højtliggende 

hedearealer og det egentlige 

kystlandskab langs Ringkøbing fjord. 

Området er ifølge By- og landskabsstyrelsen 

ikke karakteriseret som et værdifuldt 

geologisk område. 

Boringer i projektområdet og dets umiddelbare 

nærhed viser helt overvejende 

sandede lag (smeltevandssand og morænesand) 

i hele boresøjlen, dvs. ned til 

20-25 m. I enkelte boringer spredt i området 

er der dog påvist et 5-10 m tykt lerlag 

i dybder mellem 2 og 23 m (www.geus.dk/ 

jupiter). 

grundvandet i området udnyttes til markvanding. 

I projektets hovedforslag (7 møller) 

er den nærmeste, aktive markvandingsboring 

ifølge jupiter databasen placeret 

ca. 105 m fra den nærmeste mølle 

(t6). I det alternative forslag (5 møller) 

er den nærmeste, aktive boring placeret 

ca. 200 m fra den nærmeste mølle (t3). 

Hele projektområdet er klassificeret som 

område med almindelige drikkevandsinteresser 

(OD). I såvel hovedforslaget som 

det alternative forslag vil samtlige møller 

være placeret mere end 500 m fra den 

nærmeste indvindingsboring til drikkevand. 

Det vurderes på denne baggrund, at projektet 

ikke vil udgøre nogen trussel mod 

grundvandsinteresserne i området. 

OVeRflaDeVanD 

Projektområdet afvandes, til dels gennem 

åbne grøfter, til et mindre, reguleret 

vandløb, der forløber langs jordvejen, som 

afgrænser projektområdet mod nord. Ved 

projektområdets nV-grænse bøjer dette 

vandløb mod nord og overgår til et mere 

naturligt forløb. På denne strækning er 

vandløbet målsat som karpefiskevand påvirket 

af okker, mens den øvre, stærkt regulerede 

del ikke har nogen målsætning. 

Vandløbet munder sidenhen ud i styg 

Bæk, der er målsat som laksefiskevand, og 

videre ud i Ringkøbing fjord. 

De nærmeste møller tænkes placeret i en 

afstand af ca. 285 m fra det regulerede 

vandløb. tilkørselsvejene til møllerne vil 

krydse vandløbet, og der skal etableres 

rørunderføringer. 

sandsynligheden for spild ved møllernes 

opstilling eller drift må vurderes som lille. 

Der er systemer til opsamling af olie inde 

i møllerne, og eventuelle spild vil være af 

begrænset størrelse. eftersom terrænet 

er fladt, vil et muligt spild ved møllernes 

etablering eller drift næppe transporteres 

via overfladisk afstrømning frem mod 

vandløbet og videre ud i styg Bæk og 

Ringkøbing fjord. såvel sandsynligheden 

for forurening af overfladevand som de 

mulige konsekvenser heraf vurderes derfor 

at være ubetydelig. 


nyanlægges 

som indgår i adgangsveje 






Vådområder 



Cykelrute 




Havn 

Campingplads 

Internationale naturbeskyttelsesinteresser 

Fugletårn 

1:150.000 

i 




179


180 

5.4 Naturbeskyttelse 

BeskRIVelse af MølleOMRåDet 

Projektområdet fremstår overordnet set 

som et fladt landbrugsområde, der er gennemskåret 

af levende hegn. Den østlige 

del af området afgrænses mod nord af 

tamkær, der er er et opdyrket lavbundsareal 

gennemskåret af dybe drængrøfter, 

mens den vestlige del grænser op til en del 

af lønborg Hede. 

arealerne, hvor møllerne tænkes placeret, 

var ved besigtigelsen (juni 2009) alle i 

landbrugsmæssig drift, enten tilsået med 

étårige afgrøder eller med flerårig græs 

til fx grønt-høstning. et areal i den nordvestlige 

del, hvor to af møllerne (t5 og t6) 

tænkes placeret, havde dog ved besigtigelsen 

ikke været omlagt i nogle år og 

fremstod som en eng med kulturgræsser – 

ved t5 domineret af almindelig rajgræs og 

hvidkløver, ved t6 med en mere varieret 

vegetation. 

Inden for projektområdet findes desuden 

nogle mindre vandhuller, mose- og hedeområder, 

og 300-600 m syd for de planlagte 

møller findes et par små plantager. 

InteRnatIOnale natuRBeskyttelsesInteResseR 

lønborg Hede nordøst for projektområdet 

er udpeget som ef-habitatområde nr. 

196. De nærmeste møller tænkes placeret 

700-800 m fra grænsen til Habitatområdet 

(idet den sydvestligste, nærmeste del af 

hedearealerne ikke indgår i Habitatområdet). 

Ringkøbing fjord vest for projektområdet 

og skjern å-dalen nord for området er 

ligeledes udpeget som ef-habitatområder 

(hhv. nr. 62 og 61). Mindsteafstanden fra 

det planlagte mølleområde til disse områder 

er 4-5 km. 

Ringkøbing fjord er desuden udpeget som 

ef-fuglebeskyttelsesområde (nr. 43) og 

Ramsarområde. afgrænsningen af habitat- 

og fuglebeskyttelsesområdet er sammenfaldende 

i projektområdets nærhed. 

alle øvrige internationale naturbeskyttelsesområder 

er placeret mere end 10 km fra 

projektområdet, hvorfor projektet vurderes 

ikke at ville påvirke de pågældende 

områder. 

udgangspunktet for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne 

(under ét betegnet 

natura 2000 områder) er, at medlemslandene 

skal opretholde en såkaldt gunstig 

bevaringsstatus for de arter og naturtyper, 

der ligger til grund for udpegningen af 

områderne (udpegnings-grundlaget). Det 

følger heraf, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus 

for disse arter og naturtyper 

negativt, som hovedregel ikke kan tillades. 

for habitatnaturtyper indebærer gunstig 

bevaringsstatus typisk, at arealet med den 

pågældende habitatnaturtype skal være 

stabilt eller stigende, mens det for arter 

gælder, at såvel bestandene som arealerne 

af de levesteder, de er tilknyttet, skal være 

stabile eller stigende. 

fugleBeskyttelsesDIRektIVet 

Problemstillingerne omkring fugle og vindmøller 

knytter sig typisk til følgende tre 

påvirkningstyper: 

1) Direkte kollision, hvor fuglene kolliderer 

med møllernes rotor eller tårn og dør eller 

såres som følge heraf. 

2) fortrængning, hvor fugle opgiver udnyttelsen 

af ellers egnede yngle-, raste- eller 

fourageringsområder som følge af møllerne 

placeret i eller nær området. 

3) Barrierevirkning, hvor fuglene opfatter 

en række vindmøller som en barriere, de 

enten viger udenom (med deraf følgende 

øget energiforbrug) eller helt undlader at 

krydse (med potentielt tab af egnede områder 

til følge). 

fuglebeskyttelsesområde nr. 43, Ringkøbing 

fjord, er udpeget for såvel ynglefugle 

som rastende trækfugle. udpegningsgrundlaget 

er vist i tabel 5.3. 

langt de fleste af de arter, der indgår i udpegningsgrundlaget, 

er snævert knyttet til 

fjordens vandflader, strandenge, rørskove 

o.lign. Det er derfor usandsynligt, at vindmølleprojektet 

vil kunne påvirke bestandene 

af disse arter negativt. 

Visse af de nævnte arter kan dog forekomme 

regelmæssigt på landarealer uden for 

fuglebeskyttelsesområdet. Det drejer sig 

om pibesvane, sangsvane, bramgås, kortnæbbet 

gås og grågås, der alle i betydeligt 

omfang søger føde på dyrkede marker, blå 

kærhøg, der kan jage over såvel dyrkede 

som udyrkede arealer, og havørn, der 

eventuelt kan følge gæssene til deres fourageringsområder. 

De nævnte arter af svaner og gæs over- 


Y: Ynglende art. 

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt 

betydende antal. 

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt 

betydende antal. 

det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til 

grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte 

betingelser: 

F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. 

gældende Bilag i og yngler regelmæssigt i om-rådet 

i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den 

nationale bestand. 

F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. 

gældende Bilag i og har i en del af artens livscy-klus 

en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter 

(T) skal arten være regelmæssigt tilbage-vendende 

og forekomme i internationalt betydende antal, og for 

mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i danmark er 

væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- 

og landområde, skal arten forekom-me med 1% eller 

mere af den nationale bestand. 

F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig 

forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt 

til den samlede opretholdelse af bestande af 

spredt forekommende arter. 

F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og 

forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at 

den forekommer med 1% eller mere af den samlede 

bestand inden for artens trækvej. 

F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har 

en væsentlig forekomst i områder med internationalt 

betydende antal vandfugle, dvs. at der i området 

regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle af 

forskellige arter, dog undtaget måger. 


Rørdrum Y F1 

Skestork Y F1 

Pibesvane T F2 F4 

Sangsvane T F2 F4 

Bramgås T F2 F4 

Havørn Tn F2 

Rørhøg Y F1 

Blå kærhøg Tn F2 

Vandrefalk Tn F2 

Plettet rørvagtel Y F1 

Klyde Y T F1 F4 

Almindelig ryle Y T F1 F5 

Brushane Y F1 

Lille kobbersneppe T F2 F4 

Mosehornugle Y F1 

Fjordterne Y F3 

Havterne Y F3 

Splitterne Y F1 

Knopsvane T F4 

Kortnæbbet gås T F4 

Grågås T F4 

Mørkbuget knortegås T F4 

Gravand T F4 

Pibeand T F4 

Krikand T F4 

Spidsand T F4 

Skeand T F4 

Hvinand T F4 

Stor skallesluger T F4 

Blishøne T F4 


181


182 

natter inden for Fuglebeskyttelsesområdet, 

især på Tipperne og på fjordens vandflader, 

men de fouragerer hyppigt på landbrugsarealer. 

Det er navnlig marker med 

vintersæd, gamle kartofler, spildkorn, nysået 

eller nyspiret korn samt vedvarende 

græsarealer, der udnyttes af fuglene. 

Selve projektområdet synes ikke, eller kun 

undtagelsesvis, at blive udnyttet af rastende 

eller fouragerende gæs og svaner. 

Området besøges kun sjældent af ornitologer, 

og der er ingen oplysninger inden 

for de seneste 10 år i Dansk Ornitologisk 

Forenings landsdækkende database over 

fugleobservationer (www.dofbasen.dk), 

der med sikkerhed kan henføres til projektområdet 

eller dets umiddelbare nærhed. 

Det er dog oplyst, at der ved en enkelt 

lejlighed er set fouragerende gæs i 

området (O. Amstrup pers. medd.). 

Områderne sydøst og øst for Lønborg 

Hede vides at kunne rumme 2008 1700 

kortnæbbede gæs, 46 bramgæs, 81 sangsvaner 

og 40 pibesvaner på marker i dette 

område (www.dofbasen.dk). Fuglene trækker 

til og fra overnatningspladser i den 

sydlige del af Ringkøbing Fjord, hvorved de 

kan tænkes at passere mølleområdet. Der 

er ikke iagttagelser heraf fra selve projektområdet, 

men over 1000 gæs ses ikke 

sjældent overflyve Hemmet 2-3 km VSV 

for området. Fuglene flyver oftest i et par 

hundrede meters højde – formentlig delvist 

betinget af det generelt høje jagttryk i 

området (O. Amstrup pers. medd.). 

Gæs og svaner udnytter primært områder 

med gode oversigtsforhold. De raster eller 

fouragerer kun sjældent i områder med 

vertikale strukturer (fx levende hegn) og 

viser således også tendens til at undgå 

områder med vindmøller. Den tilgængelige 

viden indikerer, at de pågældende arter 

ikke synes at kollidere med vindmøller i 

nævneværdigt omfang, formentlig fordi 

de som led i deres generelle aversion 

mod vertikale strukturer viger uden om 

møllerne på god afstand. 

Møllerne kan derimod tænkes at virke som 

en barriere for disse arter på deres daglige 

træk mellem overnatnings- og fourageringsområderne. 

I det aktuelle tilfælde 

vurderes barrierevirkningen dog at være 

behersket, dels fordi gæssene i området 

oftest flyver over møllehøjde (150 m), dels 

fordi den planlagte række af vindmøller 

ikke står på tværs af den normale flyveretning 

(men snarere forløber parallelt 

med denne) ved ind- og udflyvningen til 

fuglenes foretrukne overnatningspladser i 

den sydlige del af Ringkøbing Fjord. 

Blå kærhøg ses hyppigt fouragerende i 

vinterhalvåret, både over selve hedeområdet 

og over de omgivende arealer. Arten 

er dog især knyttet til udyrkede områder 

med halvhøj græs- og urtevegetation og 

formodes kun at udnytte selve projektområdet 

i meget beskedent omfang. 

Forekomsten her må derfor anses for at 

være ubetydelig i forhold til den samlede 

forekomst og den samlede mængde af 

egnede levesteder i Fuglebeskyttelsesområdet 

med tilstødende arealer. 

Området vurderes kun at være af helt perifer 

betydning for havørne; ifølge DOF- 

basen foreligger der siden 2000 kun én 

iagttagelse af rastende eller fouragerende 

havørn i området ved Lønborg Hede. 

HABITATDIReKTIVeT 

Habitatområder: 

Udpegningsgrundlaget for Habitatområde 

nr. 196, Lønborg Hede, udgøres af 

naturtyperne indlandsklitter med lyng og 

revling, brunvandede søer og vandhuller, 

våde dværgbusksamfund med klokkelyng 

og tørre dværgbusksamfund (heder). Da 

mindsteafstanden fra projektområdet til 

habitatområdet er 700 m, og vindmølleprojektet 

ikke indebærer luftbårne emissioner, 

udledning af spildevand eller andet, 

der kan påvirke de pågældende naturtyper, 

vurderes projektet ikke at kunne påvirke 

naturtyperne på udpegningsgrundlaget 

negativt. 

Udpegningsgrundlaget for Habitatområderne 

nr. 61 og 62 (Skjern Å-dalen og 

Ringkøbing Fjord) udgøres ligeledes af 

en række naturtyper, der forekommer 

inden for de pågælden-de områder. Da 

mindsteafstanden fra projektområdet til 

de to habitatområder er over 4 km, og 

vindmølleprojektet ikke indebærer emissioner 

eller andet, der kan fjernpåvirke de 

pågældende naturtyper, vurderes projektet 

ikke at kunne påvirke naturtyperne på udpegningsgrundlaget 

for disse habitatområder 

negativt. 

Udpegningsgrundlaget for habitatområderne 

udgøres desuden af en række fiskearter, 

odder, grøn kølleguldsmed og vandranke. 

Projektområdet rummer ingen egnede 

levesteder for disse arter. Flere af 


de nævnte arter er imidlertid sårbare over 

for forringet vandkvalitet og kan i teorien 

påvirkes negativt, såfremt et udslip af 

smøremidler, brændstof eller andre olieholdige 

produkter transporteres via det udrettede 

vandløb, der afgrænser projektområdet 

mod NV, til Ringkøbing Fjord. Som 

nævnt i afsnit 5.3.2 må sandsynligheden 

for udslip dog vurderes som ubetydelig, og 

et eventuelt udslip vil være af begrænset 

størrelse. Projektet vurderes derfor ikke 

at kunne påvirke arterne på udpegningsgrundlaget 

negativt. 

Bilag iV arter: 

Ifølge Habitatdirektivets artikel 12 skal 

medlemslandene indføre en streng beskyttelse 

af en række dyre- og plantearter, der 

er anført på direktivets bilag IV, uanset 

om disse arter forekommer inden for eller 

uden for de internationale naturbeskyttelsesområder 

(Natura 2000 områderne). 

For dyrearter omfattet af Bilag IV indebærer 

beskyttelsen bl.a. et forbud mod, at 

yngle- og rasteområder beskadiges eller 

ødelægges. Ynglesteder defineres i den 

sammenhæng som arealer, der er af ”afgørende 

betydning for pardannelse, parringsadfærd, 

bygning af reder, æglægning 

– eller i det hele taget spiller en rolle, når 

arterne skal formere sig”. Rasteområder 

defineres som områder eller strukturer, 

der er ”af afgørende betydning for dyr eller 

grupper af dyr, når disse ikke er aktive”. 

Der er ikke nærmere kendskab til forekomsten 

af bilag IV arter i projektområdet, 

men 11 dyrearter, der er opført på bilag 

IV, kan potentielt forekomme i eller nær 

området. Det drejer sig om damflagermus, 


vandflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus, 

sydflagermus, brunflagermus, 

odder, markfirben, spidssnudet frø, strandtudse 

og grøn kølleguldsmed (jf. Baagøe & 

Jensen 2007, Søgaard & Asferg 2007). 

Flagermus: 

Flagermus kan potentielt kollidere med 

møllernes rotorer i et sådant omfang, at 

det må formodes at påvirke bestandene 

negativt (fx Sterner et al. 2007). Der er 

ikke foretaget danske undersøgelser af 

dette forhold, men problemet har været 

genstand for ganske grundige studier i 

Tyskland og USA. Hötker et al. (2004) og 

Brinkmann & Schauer-Weisshahn (2006) 

sammenstillede data fra tidligere undersøgelser, 

hvor det beregnede antal kollisionsdræbte 

flagermus varierede mellem 0 og 

50 pr. vindmølle pr. år. 

Antallet af kollisioner er stærkt afhængigt 

af vindmøllernes placering. Den eksisterende 

viden peger forholdsvis entydigt 

på, at vindmøller i skove, skovrydninger 

og på bjergkamme udgør en særlig risiko 

for flagermus, mens kollisionsrisikoen er 

langt mindre i åbne landskabstyper, hvor 

den højeste, kendte kollisionsrate er 3,2 

dræbte flagermus pr. mølle pr. år (Hötker 

et al. 2004). Hvis landskabet er gennemskåret 

af levende hegn, kan risikoen være 

forøget, idet sådanne hegn ofte benyttes 

som ledelinier ved flyvningerne mellem 

dagrastepladserne og jagtområdet. Disse 

flyvninger foregår dog normalt ikke over 

træhøjde. 

De forskellige arter af flagermus er ikke 

lige udsatte, idet højtflyvende arter og 


andre arter, der jager i det frie luftrum, 

er særligt sårbare. Af de arter, der kan 

forekomme i projektområdet, jager dam- 

og vandflagermus så godt som udelukkende 

lavt over vandoverflader. Både 

trold- og pipistrelflagermus er knyttet 

til løvskove og er derfor meget fåtallige 

i Vestjylland. Troldflagermus jager over 

skovveje og langs skovbryn, og også 

pipistrelflagermus jager hovedsagelig i 

nærheden af træbevoksninger, sjældent 

højere end trækronerne. For disse fire arter 

må kollisionsrisikoen derfor vurderes 

som ubetydelig. 

Sydflagermus kan findes i en lang række 

habitater, men træffes hyppigst jagende 

langs skovkanter, omkring enkeltstående 

træer, i parker og parcelhushaver med ældre 

træer og lignende steder. Her jager arten 

i åbent luftrum, sjældent helt tæt på 

træerne, og lejlighedsvis i stor højde (op 

til 50 m, normalt lavere). Brunflagermus 

jager hyppigt i åbent terræn og ofte i stor 

højde (> 30 m). Arten er derfor potentielt 

sårbar over for kollisioner med vindmøller, 

men da den er afhængig af hule træer både 

sommer og vinter, er den ret sjælden i 

Vestjylland. 

Kollisionsrisikoen for syd- og brunflagermus 

er større end for de fire førstnævnte 

arters vedkommende; men den vurderes 

dog ikke at være af en sådan størrelse, 

at bestandene i nævneværdigt omfang vil 

påvirkes negativt af projektet. 

øvrige bilag iV arter: 

Området rummer som tidligere beskrevet 

ikke egnede levesteder for odder og grøn 

kølleguldsmed. 

183


184 

Markfirben er knyttet til åbne, varme, solrige 

lokaliteter, dels naturlige som heder 

og overdrev, dels menneskeskabte som 

jernbaneskråninger og råstofgrave. Solvendte 

skråninger med løs, veldrænet 

jord er af afgørende betydning for arten 

(Søgaard & Asferg 2007). Projektområdet 

vurderes derfor ikke at rumme egnede 

levesteder for markfirben. 

Vandhullerne i projektområdet er potentielle 

levesteder for spidssnudet frø, men 

næppe for strandtudse, der langs den 

jyske vestkyst er knyttet til klitlavninger 

og våde heder med klokkelyng (Søgaard 

& Asferg 2007). Spidssnudet frø yngler i 

mange slags vådområder, inklusive ganske 

små vandhuller, og raster i enge og moser 

tæt på ynglevandhullerne. Det er ofte 

til fordel for arten, hvis ynglevandhullet 

tørrer ud i løbet af juli (efter at de unge 

frøer er gået på land), idet der da ikke kan 

udvikles en fiskebestand, der præderer 

på æg og haletudser. For tidlig udtørring 

(juni) bevirker dog, at paddeynglen går 

tabt. 

Spidssnudet frø er sårbar over for tiltag 

som hel eller delvis opfyldning af vandhuller, 

sænkning af grundvandsspejlet, øget 

næringsstofbelastning (fx ved gyllespredning 

på tilstødende arealer) eller anlæg af 

veje gennem de unge frøers rasteområder 

nær søbredden. Det er derfor vigtigt, at 

fundamentet til vindmølle T6 placeres med 

en vis sikkerhedsafstand (minimum 15 m 

regnet fra fundamentets kant) til vandhullets 

kant, og at den omgivende, naturlige 

urte- og græsvegetation forbliver intakt 

under anlægsarbejdet. Servicevejen bør 

ligeledes placeres, så en sikkerhedsafstand 

på minimum 15 m til vandhullet overholdes. 

Udgravningen og støbningen af fundamentet 

til mølle T6 vil indebære en lokal, 

temporær grundvandssænkning og påvirkning 

af vandspejlet i vandhullet og bør derfor 

foretages i august – september - oktober, 

hvor eventuel paddeyngel har forladt 

vandhullet. 

Adgangsvejen til den vestligste mølle (T7) 

bør ligeledes placeres på en sådan måde, 

at den naturlige eng- og mosevegetation 

omkring vandhullet ikke berøres. 

Det skal undgås, at vand fra fundamentudgravningerne 

pumpes ud i vandhullerne, 

da opslæmmet sediment kan have 

en negativ påvirkning af vandhullernes 

næringsstofindhold og vandkvalitet. 

Møllerne T6 og T7 indgår kun i hovedforslaget. 

De øvrige møller (T1 - T5) vurderes 

ikke at kunne påvirke levesteder for 

spidssnudet frø eller andre paddearter negativt, 

under forudsætning af, at der ikke 

sker tilledning af vand fra fundamentudgravningerne. 

Hanner af springpadder som spidssnudet 

frø tiltrækker hunner ved hjælp af lyd 

(kvækken), og det fremføres undertiden, 

at støjen fra vindmøller potentielt kan forstyrre 

denne kommunikation. Der er dog 

talrige eksempler på, at springpadder forekommer 

i støjbelastede områder langs motorveje, 

broer o. lign., hvorfor støjen fra 

vindmøller ikke vurderes at udgøre nogen 

væsentlig forstyrrelsesfaktor. 

Der er endvidere 9 plantearter, der forekommer 

i Danmark og er omfattet af Habitatdirektivets 

bilag IV. Det drejer sig om 

enkelt månerude, gul stenbræk, vandranke, 

liden najade, krybende sumpskærm, 

fruesko, mygblomst og mosserne 

grøn buxbaumia og blank seglmos. 

Af disse er det kun vandranke, der kan 

forekomme i eller nær projektområdet, 

idet området ligger langt fra de øvrige 

arters kendte udbredelse i Danmark 

(http://www.skovognatur.dk/DyrOg- 

Planter/Artsleksikon/Planter/). Vandranke 

vokser i vandløb og kanaler med langsomt 

flydende vand, i småsøer med stillestående 

vand og på bunden af klitsøer. Den 

kræver rent og næringsfattigt vand og 

vokser helst på blødt dynd eller sand. 

Selve projektområdet rummer ikke egnede 

levesteder for vandranke, og som tidligere 

beskrevet må det anses for usandsynligt, 

at eventuelle væskeudslip i anlægs- eller 

driftsfasen vil være af en størrelse, så det 

kan påvirke artens levesteder uden for 

projektområdet negativt. 

NATIONALe NATURBeSKYTTeLSeSIN- 

TeReSSeR 

landskabselementer omfattet af naturbeskyttelsesloven: 

Inden for projektområdet findes et antal 

vandhuller, mose- og hedeområder, der 

er registreret som beskyttede naturtyper 

efter Naturbeskyttelseslovens §3. Desuden 

er vandløbet langs tilkørselsvejen, der 

afgrænser projektområdet mod nord, registreret 

som beskyttet vandløb. I tilknytning 

til disse naturtyper og vandløb må der 

som udgangspunkt ikke foretages indgreb, 

der kan ændre områdernes tilstand, og 


Figur 5.1. Arealet hvor vindmølle T1 

tænkes placeret, set fra tværvejen i nord. 

Tilkørselsvejen vil forløbe mod syd fra 

fotostandpunktet og gennemskærer det 

område, hvor der indtil for nylig var en 

§3-beskyttet mose (midt i billedet). 



dermed heller ikke udpumpes vand fra 

fundamentudgravningerne, uden en forudgående 

dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 

§3. 

To vandhuller i den nordvestlige del af projektområdet 

kan som nævnt ovenfor blive 

berørt af henholdsvis en adgangsvej (T7) 

og et møllefundament (T6). De pågældende 

møller indgår kun i hovedforslaget. De 

nødvendige hensyn og afværgeforanstaltninger 

er beskrevet i afsnittet om Bilag IV 

arter (spidssnudet frø). De øvrige vandhuller 

i området vurderes ikke at blive berørt 

af projektet, forudsat der ikke sker tilledning 

af vand fra fundamentudgravninger. 

Alle møller og adgangsveje er placeret minimum 

50 m fra beskyttede hedearealer, 

som derfor ikke vil blive berørt af projektet. 

Projektet indebærer ikke emissioner, 

der kan påvirke den sårbare hedevegetation. 

Den planlagte adgangsvej til den østligste 

vindmølle (T1) gennemskærer et område, 

der ifølge Arealinfo er registreret 

som §3-beskyttet mose. På ortofotos fra 

2006 fremstår det pågældende areal (ca. 

8000 m2) som en mose, der er tilgroet 

med pil. Ved besigtigelsen i juni 2009 var 

pilekrattet imidlertid ryddet og hele arealet 

forsøgt tilsået med korn (Figur 5.1). Der 

er ikke andre §3-beskyttede mosearealer 

inden for projektområdet. 

efter besigtigelsen er adgangsvejen til 

vindmølle (T1) ændret, så den ikke længere 

gennemskærer det pågældende 

§3-område. Tilsåning af området med korn 

185


186 

er blevet annulleret, og området forventes 

hurtigt at opstå som §3 igen. 

Tilkørselsvejene til de enkelte møller vil 

skulle krydse det beskyttede vandløb, 

og det planlægges at etablere rørunderføringer 

(4 ved hovedforslaget, 1 ved det 

alternative forslag). Da vandløbet i forvejen 

er udrettet, må etablering af sådanne 

rørunderføringer betragtes som et relativt 

ubetydeligt indgreb. 

Der er ingen beskyttede sten- eller jorddiger 

i området, der kan blive berørt af 

projektet. 

Fredninger, bygge- og beskyttelseslinier: 

370 ha af Lønborg Hede er fredet; fredningsgrænsen 

er stort set sammenfaldende 

med arealgrænserne for Habitatområdet. 

Fredningen har til formål at beskytte 

områdets enestående hedekærsområder 

med store klokkelyngarealer og de meget 

gamle, uforstyrrede jordbundsprofiler, som 

menes at være upåvirkede af menneskelig 

aktivitet. Grundlaget for fredningen omfatter 

også beskyttelse af ynglebestande af 

urfugl, tinksmed og stor regnspove (hvoraf 

de to førstnævnte arter dog forsvandt 

som ynglefugle allerede i 1980’erne). Som 

beskrevet for Habitatområdet vurderes 

vindmølleprojektet ikke at ville påvirke de 

fredede hedearealer, og projektet vurderes 

derfor ikke at stride imod fredningens formål. 

Den nordvestligste del af projektområdet 

er omfattet af en skovbyggelinie, og 

møllerne T6 og T7 tænkes placeret netop 

inden for denne byggelinie. Der kræves 

derfor dispensation fra Ringkøbing-Skjern 

Kommune, der er myndighed på området. 

Projektområdet er ikke omfattet af sø- 

eller åbeskyttelseslinier. 

rødlistede arter: 

Den danske rødliste er for tiden under 

revision for så vidt angår pattedyr; 

forekomsten af flagermus, der er de mest 

relevante pattedyr i forbindelse med vindmølleprojekter, 

er behandlet i tidligere 

afsnit. 

Lønborg Hede rummer, eller har indtil for 

nylig rummet, faste ynglebestande af de 

rødlistede hedefugle stor regnspove og 

stor tornskade. Sidstnævnte art er nu 

meget sjælden i Danmark med kun 12- 

15 ynglepar i 2007 (Nyegaard & Grell 

2008). Sikre eller sandsynlige ynglefugle 

af de pågældende arter er dog ikke registreret 

på Lønborg Hede siden 2005 

(stor tornskade), henholdsvis 2007 (stor 

regnspove) (www.dofbasen.dk, Nyegaard 

& Grell 2008). Området har desuden tidligere 

rummet ynglende tinksmed (bilag I 

art), men denne art forsvandt allerede i 

1980’erne (Nielsen 1997). 

I 2009 er en anden rødlistet art, hedelærke, 

registreret som sandsynlig ynglefugl 

i området (www.dofbasen.dk); arten er 

også på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 

I. Yderligere én bilag I art, rødrygget tornskade, 

må formodes jævnligt at yngle 

med ét eller nogle få par på Lønborg Hede 

(www.dofbasen.dk). 

I årene 2000-2002 og siden 2005 har 

Lønborg Hede endvidere rummet et sandsynligt 

ynglepar af trane (Tofft 2007a, 

www.dofbasen.dk). Det er dog først i de 

senere år (i hvert fald fra og med 2007), 

at områdets traner med sikkerhed har 

haft ynglesucces. I 2009 har der sandsynligvis 

været 2-3 ynglepar (T. Madsen pers. 

medd.). Tranen er også på bilag I og er en 

sjælden ynglefugl i Danmark. Den danske 

tranebestand er dog stigende, og arten 

vurderes derfor ikke at være truet p.t. 

(http://redlist.dmu.dk). Forekomsten på 

Lønborg Hede er imidlertid ret isoleret fra 

de øvrige ynglefund og må derfor vurderes 

som sårbar. 

I det følgende gives en kortfattet vurdering 

af de mulige effekter af vindmølleprojektet 

på hver af de nævnte arter. En oversigt 

over de mulige påvirkningstyper er givet i 

tidliger afsnit afsnit. 

Stor regnspove yngler oftest på åbne heder 

med større, fugtige partier, men kan 

også træffes på ekstensivt udnyttede 

græsarealer og sandede marker. Arten 

vides at holde en betydelig sikkerhedsafstand 

(i størrelsesordenen 200 m) til vindmøller 

og kan derfor potentielt fortrænges 

fra ellers egnede områder (Hötker et al. 

2004). Der er dog ingen viden om, at 

regnspoverne skulle udnytte, eller have 

udnyttet, områderne ved Tamkær, og med 

den nuværende arealanvendelse virker 

området ikke velegnet for arten. 

Stor tornskade yngler typisk på åbne heder 

med spredte træer og buske, men kan 

også findes på tilgrænsende, ekstensivt 

dyrkede landbrugsarealer og i overgangszonen 

mellem hede og plantage. Flere af 

de formodede ynglepar på Lønborg Hede 

er registreret i området ved Tamkær. Det 

vides ikke, om arten kan fortrænges af 

Vindmøller_lønborg Hede - milJørAPPorT, deCember 2009

anlægges 

m 

indgår i adgangsveje 

i 








Fortidsminder 

Bekyttelsesinteresser i projektets nærområde 

1:50.000 

Vindmøller_lønborg Hede - milJørAPPorT, deCember 2009 


187


188 

vindmøller. Stor tornskade vurderes kun i 

ringe omfang at være sårbar for kollisioner 

med vindmøller af den påtænkte størrelse, 

da den sjældent flyver i højder over 10-20 

m. 

Hedelærke er knyttet til de tørre dele af 

heden, hvor der forekommer såvel bare 

pletter med sparsom vegetation som 

spredte træer og buske. Projektområdet 

vurderes ikke at rumme egnede levesteder 

for arten. 

Rødrygget tornskade er knyttet til lysåbne 

områder med spredte buske og krat, men 

foretrækker ofte græsoverdrev frem for 

den egentlige lynghede. Projektområdet 

vurderes ikke at være velegnet som ynglested 

for rødrygget tornskade, og arten 

vurderes kun i ringe omfang at være sårbar 

for kollisioner (jf. stor tornskade). 

Det faste ynglepar af trane på Lønborg 

Hede er knyttet til tørvemoseområdet ved 

Sømosen i områdets vestlige del (T. Madsen 

pers. medd.). I hvert fald i 2009 har 

der desuden været et tranepar ved vådområderne 

i den centrale del af Lønborg Hede 

og måske yderligere et par andetsteds i 

området (T. Madsen pers. medd.). 

I den første del af ungernes opvækstperiode 

færdes tranefamilier normalt skjult 

i et område omkring redestedet. I to 

sønderjyske, næringsfattige tørvemoser 

udnyttede tranerne i denne periode et 

område på 70-130 ha (Tofft 2007b), og 

noget tilsvarende kan antages at gælde 

for tranerne på Lønborg Hede. Når ungerne 

er flyvefærdige, ses tranefamilier 

ikke sjældent på åbne marker i tilknytning 

til yngleområderne (Tofft 2007b). Det 

vides fra andre danske ynglelokaliteter, 

at de voksne traner i yngletiden kan søge 

føde på omgivende marker; flyvningerne 

mellem yngle- og fourageringsområderne 

foregår typisk i højder under 100 m. 

Ved Lønborg Hede er de ynglende traner 

og deres flyvefærdige unger set fouragere 

på den vestlige del af markerne syd for 

heden, svarende til det område, hvor 

møllerne T4, T5, T6 og T7 tænkes placeret.Der 

er ingen sikker viden om vindmøllers 

påvirkning af traner på ynglepladserne. 

Arten er meget sky i yngletiden, 

hvor 

flugtafstanden er flere hundrede meter 

(Tofft 2007b). Traner vides at holde en 

meget betydelig sikkerhedsafstand (i størrelsesordenen 

400 m) til vindmøller, og 

trækkende fugle viger uden om møllerne 

på stor afstand (Brauneis 2000). Formentlig 

af denne årsag er arten ifølge spanske 

undersøgelser næppe udsat for kollisioner 

med vindmøller i nævneværdig grad 

(Lekuona & Ursúa 2007). 

Det må på baggrund af ovenstående vurderes 

som sandsynligt, at de planlagte 

vindmøller vil have en negativ effekt på 

tranernes muligheder for at udnytte markerne 

syd for Lønborg Hede til fouragering. 

Det er uvist, om møllerne tillige vil kunne 

påvirke tranernes muligheder for at yngle i 

det hidtil benyttede område ved Sømosen. 

Afstanden fra området til den nærmeste 

mølle er ca. 500 m, og de udførte beregninger 

viser, at støjbelastningen i yngleområdet 

vil være i størrelsesordenen 40-45 

dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s. 

Området vil ligge uden for skyggefeltet fra 

vindmøllerne i de fleste af årets måneder, 

inklusive hele den periode tranerne opholder 

sig på ynglepladsen. 

5.5 Alternativer 

ALTERNATIVT FORSLAG 

Ved det alternative forslag opstilles 5 stk. 

i stedet for 7 stk. 3,6 MW møller. De to 

vestligste møller (T6 og T7) udgår, mens 

placeringen af de øvrige møller (T1 - T5) 

er uændret. Den fælles adgangsvej til T5 

og T6 stopper ved T5. 

Reduktionen i udledningen af drivhusgassen 

CO2 og de luftforurenende stoffer 

SO2 og NOx vil være ca. 28 % mindre 

end ved hovedforslaget (jf. Tabel 5.1), og 

reduktionen i af-faldsmængderne i form af 

slagger og flyveaske vil være tilsvarende 

mindre (Tabel 5.2). 

Risikoen for negative effekter på naturtyper 

og fauna vil være mindre ved det alternative 

forslag. Der vil således ikke være 

behov for at tage særlige hensyn til de 

§3-beskyttede vandhuller mod nordvest, 

der er potentielle ynglelokaliteter for spidssnudet 

frø. Konflikter med skovbyggelinien 

kan ligeledes udelukkes. 

Den mulige barrierevirkning for traner, 

der flyver mellem yngle- og fourageringsområder, 

og for gæs og svaner, der flyver 

mellem overnatnings- og fourageringsområder, 

vil være mindre. 

0-ALTERNATIVET 

Ved 0-alternativet vil der ikke blive opstil- 


let møller i projektområdet, og eventuelle 

nedtagningsmøller uden for området vil 

forblive i drift, indtil de sætter ud. 

Den beregnede reduktion i udledningen af 

drivhusgassen CO2 og de luftforurenende 

stof-fer SO2 og NOx (jf. Tabel 5.1) vil udeblive, 

og de heraf afledte, positive effekter 

på klima og sundhed vil således også 

udeblive. Der vil ikke ske nogen reduktion 

i affaldsmængderne i form af slagger/flyveaske. 

Der vil ikke være nogen risiko for negative 

effekter af møllerne på naturtyper og 

fauna. Eventuelle negative effekter af 

nedtagningsmøllerne vil forblive uændrede 

i de pågældende møllers restlevetid. 

5.6 Samlet vurdering 

LUFTFORURENING OG KLIMA 

Udnyttelse af vindenergi som alternativ til 

afbrænding af fossile brændsler indebærer 

betydelige miljømæssige gevinster i form 

af formindsket udledning af drivhusgasser 

og luftforurenende stoffer. Afhængig af, om 

hovedforslaget eller det alternative forslag 

vælges, vil projektet igennem hele driftsperioden 

(forventet 20 år) kunne spare 

miljøet for udledning af 38.000 - 54.000 

tons CO2, 7,4 - 10,4 tons SO2 og 70 - 99 

tons NOx pr. år. 

RESSOURCER OG AFFALD 

Energibalancen ved vindkraft er særdeles 

god, idet det kun tager ca. 6 måneder for 

en moderne vindmølle at producere den 


energimængde, som er anvendt til fremstillingen. 

Ressourceforbruget er beskedent, 

og en stor del af affaldet kan genbruges. 

Da den vindmølleproducerede energi 

erstatter en del af den energi, der ellers 

skulle produceres ved afbrænding af kul, 

spares miljøet for en årlig affaldsmængde 

på 1040 - 1450 tons slagger/flyveaske. 

GRUNDVAND 

Projektet etableres i et område med almindelige 

drikkevandsinteresser. På baggrund 

af de kendte oplysninger om jordbundsforholdene 

i projektområdet og afstanden 

til de nærmeste drikkevandsboringer 

vurderes det, at projektet ikke vil udgøre 

nogen trussel for grundvand eller drikkevandsindvinding. 

NATURBESKYTTELSE 

Møllerne tænkes placeret 700-800 m 

fra de fredede arealer på Lønborg Hede, 

der samtidig er EF-habitatområde. Vindmølleprojektet 

vurderes ikke at ville påvirke 

de naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget 

for Habitatområdet, eller de naturværdier, 

som fredningen har til formål 

at beskytte. 

Mindsteafstanden fra projektområdet til 

andre Natura 2000 områder (Habitat- og 

Fuglebeskyttelsesområder) er ca. 4 km. 

Projektet vurderes ikke at have nævneværdige, 

negative effekter på bevaringsstatus 

for de arter og naturtyper, som indgår 

i udpegnings-grundlaget for de pågældende 

Natura 2000 områder. 

Under forudsætning af, at der overholdes 

en minimumsafstand på 15 m (regnet 

fra fundamentets kant) til de potentielle 


ynglevandhuller for spidssnudet frø, at 

udgravning og støbning af fundamentet 

til mølle T6 foretages i august – september 

– oktober, at der ikke sker udledning 

af vand fra fundamentudgravingerne til 

vandhullerne og at der ikke anlægges serviceveje 

gennem den omgivende, naturlige 

vegetation, vurderes projektet ikke at 

have væsentlige, negative konsekvenser 

for bestande af plante- og dyrearter, der 

er omfattet af en streng beskyttelse efter 

Habitatdirektivets artikel 12 (bilag IV 

arter). De nævnte tiltag vil også sikre, at 

naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 

§3 ikke berøres af projektet. 

Lønborg Hede er yngleområde for en række 

sjældne og rødlistede fuglearter. Flertallet 

af disse vurderes ikke at blive påvirket 

af projektet i nævneværdigt omfang. For 

en enkelt art, trane, vil projektet sandsynligvis 

medføre, at visse fødesøgningsarealer 

ikke længere er tilgængelige for tranerne. 

ALTERNATIVER 

Ved det alternative forslag (5 møller) vil 

reduktionen i udledningen af drivhusgasser 

og luftforurenende stoffer samt reduktionen 

i mængden af producerede slagger 

og flyveaske være ca. 28 % mindre end 

ved hovedforslaget. Til gengæld vil der 

ikke være nogen risiko for negativ påvirkning 

af de §3-beskyttede vandhuller, der 

er potentielle ynglelokaliteter for spidssnudet 

frø, risikoen for negative påvirkninger 

af de ynglende traner vil være mindre, og 

en eventuel barrierevirkning for gæs og 

svaner vil være lidt mindre. 

189


190 

Ved 0-alternativet vil den beregnede reduktion 

i udledningen af drivhusgasser og 

luftforurenende stoffer samt produktionen 

af slagger/flyveaske helt udeblive, men der 

vil ikke være nogen risiko for negative effekter 

af møllerne på naturtyper og fauna. 



Referencer: 

Baagøe, H.J. & T.S. Jensen 2007: Dansk 

Pattedyratlas. Gyldendal. 

Brauneis, W. 2000: Der Einfluss von 

Windkraftanlagen (WKA) auf die Avifauna, 

dargestellt insb. am Beispiel des Kranichs 

Grus grus. – Ornithologische Mitteilungen 

52: 410-415. 

Brinkmann, R. & H. Schauer-Weisshahn 

2006: Untersuchungen zu möglichen 

betriebsbedingten Auswirkungen von 

Windkraftanlagen auf Fledermäuse im 

Regierungsbezirk Freiburg. – Gefördert 

vom Regierungspräsidium Freiburg durch 

Stiftung Naturschutzfonds Baden-Württemberg 

(Projekt 0410 L). Gundelfingen, 

BRD. 

Hötker, H., K.-M. Thomsen & H. Köster 

2004: Auswirkungen regenerativer 

Energiegewin-nung auf die biologische 

Vielfalt am Beispiel der Vögel und der 

Fledermäuse – Fakten, Wissenslücken, Anforderungen 

an die Forschung, ornitologische 

Kriterien zum Ausbau von regenerativen 

Energiegewinnungsformen. – Gefördert 

vom Bundesamt für Naturschutz, Förd Nr. 

Z1.3-684 11-5/03. NABU, BRD. 

Lekuona, J.M. & C. Ursúa 2007: Avian 

mortality in wind power plants of Navarra 

(North-ern Spain). – Pp. 177-192 i: M. 

de Lucas, G.F.E. Janss & M. Ferrer (eds.): 

Birds and Wind Farms. Risk Assessment 

and Mitigation. Quercus, Madrid, Spain. 

Nielsen, M. 1997: Fuglelokaliteterne i 

Ringkøbing Amt - resultater fra Projekt 

Fuglenes Danmark 1993-1996. – Dansk 

Ornitologisk Forening. 


Nyegaard, T. & M.B. Grell 2008: Truede 

og sjældne ynglefugle i Danmark 2007. 

Rapport nr. 10 fra DOF’s Arbejdsgruppe for 

Truede og Sjældne Ynglefugle (DATSY). – 

Pp. 139-168 i: J.S. Christensen & P. Lange 

(red.): Fugleåret 2007. Dansk Ornitologisk 

Forening. 

Sterner, D., S. Orloff & L. Spiegel 2007: 

Wind turbine collision research in the 

United States. – Pp. 81-100 i: M. de Lucas, 

G.F.E. Janss & M. Ferrer (eds.): Birds and 

Wind Farms. Risk Assessment and Mitigation. 

Quercus, Madrid, Spain. 

Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog om 

dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. – 

Faglig rapport fra DMU nr. 635. 

Tofft, J. 2007a: Tranens Grus grus bestandsudvikling 

i Danmark 1990-2006. 

– Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 

101:67-72. 

Tofft, J. 2007b: Tranens Grus grus yngleforhold 

og ynglebiologi i Danmark 1998- 

2006. – Dansk Ornitologisk Forenings 

Tidsskrift 101:102-108. 

191

192 

6. Andre forhold 

6.1 Arealanvendelse 

De berørte arealer, hvor vindmøllerne vil 

blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. 

Vindmøllerne vil ikke være til hindring 

for en fortsat landbrugsmæssig drift 

af de omgivende arealer. 

Arealer til fundamenter og arbejdspladser 

kan dog udstykkes. Etablering og ret til 

brug af adgangsveje kan ske ved en tinglysning. 

Der redegøres for disse forhold i 

den tilhørende lokalplan. 

Ved opstilling af vindmøller, hvor der udarbejdes 

forslag til lokalplan, gælder reglerne 

i CIR nr 35 af 3. juni 2005 om varetagelsen 

af de jordbrugsmæssige interesser 

under kommune- og lokalplanlægning. 

Cirkulæret foreskriver, at vindmøller 

skal opstilles på en måde, så de er til 

mindst mulig gene for den fortsatte landbrugsmæssige 

drift af arealerne. 

For at opfylde disse krav, er der ved udarbejdelsen 

af lokalplanen lagt vægt på, 

at vejadgang så vidt muligt etableres ad 

eksisterende markveje eller langs eksisterende 

læhegn. 

6.2 Lufttrafik 

Vindmøller med en totalhøjde på over 100 

m skal anmeldes til Statens Luftfartsvæsen 

(SLV). Opførelsen må ikke påbegyndes, før 

Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at 

hindringen ikke skønnes at ville frembyde 

fare for lufttrafikkens sikkerhed jf Lov om 

luftfart, § 67a, stk 1, Statens Luftfartsvæsen 

er blevet forespurgt vedrørende evt afmærkning 

af vindmøllerne. SLV har stillet 

følgende krav til lysafmærkningen: 

1. Alle vindmøller skal markeres med 

lavintensivt fast rødt lys, minimum 10 

candela. De lavintensive lys skal opfylde 

specifikationerne, der er angivet i ICAO’s 

Annex 14, Volume I, tabel 6-3, low-intensity, 

Type A. 

2. Lysmarkeringen skal placeres på generatorhuset 

(nacellen) og lyset skal altid, uanset 

møllevingernes placering, være synligt 

360 grader i et vandret plan. Dette kan 

kun opnås ved opsætning af 2 lamper på 

møllen. 

3. Lysmarkeringen skal være aktiveret hele 

døgnet. 

For at opnå den bedst mulige synlighed 

i forhold til det bagvedliggende mørkere 

landskab henstilles det, at vindmøllernes 

bemaling er så lys som muligt og helst 

hvid (ref /6.1/). 

Belysningens forventede visuelle påvirkning 

er beskrevet i afsnit 3.4 

6.3 Radiokæder 

Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer 

overordnede radiokæde- og telefonforbindelser. 

Normalt skal der friholdes en afstand 

på 200 m på hver side af sigtelinjen 

for at sikre gode sendeforhold. 

Der er forespurgt hos radiokædeoperatører 

i henhold til liste udleveret af Telestyrelsen. 

Der er i den forbindelse ikke modtaget 

nogen indvendinger mod projektforslaget. 

6.4 Højspændingsledninger 

Vindmøller virker generelt ikke forstyrrende 

for driften af højspændingsledninger 

eller -kabler, og omvendt har ledningerne 

heller ingen betydning for vindmøllernes 

drift. 

I området ved Lønborg Hede er der ikke 

lokaliseret nogle eksisterende visuelt dominerende 

linjeføringer. 

6.5 VE-loven 

VæRDITABSORDNING 

Med energiforliget af 21. februar 2008 

er det aftalt, at der skal gennemføres en 

værditabsordning for naboer til vindmøller. 

Den, der ved opstilling af en eller flere 

vindmøller forårsager et værditab på fast 

ejendom, skal betale herfor, jf. dog stk.2 

og 3. Har ejeren af den faste ejendom 

medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes 

eller bortfalde. 

Taksationsmyndigheden træffer afgørelse 

om værditabets størrelse på baggrund af 

en individuel vurdering heraf. Opstilleren af 

vindmøllen og ejeren af den faste ejendom 

kan dog i stedet indgå aftale om beløbets 

størrelse, jf. § 9, stk. 6. 

Stk. 2. Taksationsmyndigheden består af 

en formand, der opfylder betingelserne 

for at kunne udnævnes som dommer, og 

en sagkyndig i vurdering af værdien af 

fast ejendom. I tilfælde af uenighed er 

formandens stemme afgørende. Klima- og 

energiministeren beskikker et antal taksationsformænd 

og sagkyndige. 


Stk. 3. Taksationsmyndigheden underretter 

ud over parterne Energinet.dk om de 

afgørelser, der træffes efter stk. 1. 

Energinet.dk yder efter Klima- og Energiministerens 

bestemmelse bistand til taksationsmyndigheden. 

Stk. 2. Energinet.dk giver vindmølleopstiller, 

ejere af fast ejendom og andre råd 

og vejledning om værditabsordningen, 

herunder om fremgangsmåden for orientering 

af ejere og betingelser for at opnå 

betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10. 

Den, der ønsker at opstille vindmøller, som 

kræver VVM-tillladelse efter lov om planlægning, 

skal i høringsperioden og inden 

4 uger før udløbet af høringsfristen for det 

offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg 

med tilhørende VVM-redegørelse afholde 

et offentligt møde, hvor der redegøres 

for opstillingens konsekvenser for de 

omkringliggende faste ejendomme. 

Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling 

påfører deres ejendom et værditab, 

skal anmelde et krav på betaling herfor til 

Energinet.dk inden 4 uger efter afholdelse 

af mødet, jf. stk. 1. 

Stk. 4. Ejere betaler ikke sagsomkostninger 

for behandling af krav efter stk. 3 for 

værditab på ejendomme, som helt eller 

delvis er beliggende i en afstand af op til 

seks gange højden af den planlagte vindmølle. 

Opstilles flere møller i en gruppe, 

beregnes afstanden fra den nærmeste 

mølle. Andre betaler samtidig med anmeldelsen 

af krav efter stk. 3 et gebyr på 


4.000 kr. pr. ejendom. Gebyret, der indbetales 

til Energinet.dk, tilbagebetales, såfremt 

der aftales eller tilkendes værditabsbetaling, 

jf. stk. 6. 

Stk. 5. Overskrides fristen i stk. 3, eller indbetales 

gebyr efter stk. 4 ikke, er opstilleren 

ikke forpligtet til at betale for værditab 

efter denne lov, medmindre der foreligger 

særlige omstændigheder, jf. § 10. 

Stk. 6. Indgår opstilleren og ejeren aftale 

om værditabets størrelse, kan spørgsmål 

herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden. 

Har Energinet.dk ikke inden 4 

uger efter kravets fremsættelse modtaget 

underretning om en aftale, anmoder 

Energinet.dk taksationsmyndigheden om 

snarest muligt at træffe afgørelse vedrørende 

værditabet. 

I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkender 

værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne 

af opstilleren. 

Stk. 2. I sager, hvor der ikke tilkendes 

værditabsbetaling, anvendes indbetalte 

gebyrer efter § 9, stk 4, til dækning af 

taksationsmyndighedens sagsomkostninger. 

Øvrige sagsomkostninger afholdes af 

Energinet.dk. 

Taksationsmyndighedens afgørelser kan 

af ejeren eller af opstilleren indbringes 

for domstolene som et søgsmål mellem 

disse. Har opstilleren betalt for værditab 

i overensstemmelse med taksationsmyndighedens 

afgørelse, skal indbringelse for 

domstolene dog ske inden 3 måneder fra 

betalingstidspunktet. 

Dette projekt er omfattet af erstatningsordning 

i forhold til ovenstående regler. 


EJERFORHOLD 

VE-Loven omfatter en række nye betingelser 

for opstillingen af vindmøller på land, 

blandt andet at naboer til nye vindmøller 

skal have mulighed for at købe andele i 

projektet. 

20 procent af vindmøllerne ved Lønborg 

Hede vil blive udbudt til salg, som VEloven 

påbyder. De resterende 80 procent 

tilbydes til salg efter ca. 6-12 måneders 

drift efter følgende prioriteringsmodel: 

1. Lodsejere samt nærmeste naboer 

2. Private og virksomheder i opstillingssognet 

3. Private og virksomheder i Ring 

købing-Skjern Kommune 

4. Andre 

Der etableres en lokal pulje, hvor der fra 

vindmølleproduktionen tilføres midler hvert 

år, udover hvad VE-loven eventuelt måtte 

tilføre området. 

GRØN ORDNING 

På baggrund af VE-loven og en ansøgning 

til Energinet.dk, er der endvidere oprettet 

en Grøn ordning, hvor der opspares 

88.000 kr pr MW i en pulje, som er til rådighed 

for Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Midlerne kan anvendes til styrkelse af lokale 

landskabelige, kulturelle og rekreative 

værdier, som kan være med til at styrke 

accepten af vindmøller og vedvarende 

energi generelt. 

Byrådet har besluttet, at pengene fra Grøn 

ordning primært skal anvendes indenfor 

en radius af 4,5 km fra projektområdet. 

Ringkøbing-Skjern Kommune vil efter 

193


194 

planprocessen igangsætte en proces, der 

skal afklare, hvorledes der kan sikres den 

bedst mulige anvendelse af midlerne fra 

Grøn ordning. 

Projektejer sikrer frivilligt at yderligere 

midler tilgår lokalområdet. 

6.6 Socioøkonomiske effekter 

På baggrund af de undersøgelser, der er 

foretaget for at belyse vindmølleanlæggets 

miljøpåvirkninger, vurderes det ikke, 

at miljøpåvirkningerne vil give anledning 

til negative socioøkonomiske effekter, 

forstået som påvirkninger med afledte 

økonomiske og sociale konsekvenser i forhold 

til erhvervsmæssige eller rekreative 

aktiviteter, som fortrinsvis må antages at 

være knyttet til friluftsliv og jagt. 

6.7 Manglende viden 

LAVFREKVENT STØJ 

Målinger i rapporten ’Vurdering af lavfrekvent 

støj og infralyd fra decentrale elproducerende 

anlæg’, Afdeling for Akustik, 

Aalborg Universitet 2005, har vist, at vindmøller 

udsender infralyd, men ved så lav 

en styrke, at det ikke kan opfattes med en 

normal høretærskel. 

Derimod er en vurdering af eventuelle 

gener fra lavfrekvent støj mere kompliceret, 

og der for nylig gennemført større 

undersøgelser af dette. Konsulentfirmaet 

DELTA, som i samarbejde med Risø DTU, 

Dong Energy og Aalborg Universitet gen- 

nemfører projektet EFP06 om lavfrekvent 

støj fra store vindmøller, har for nylig udsendt 

sine hovedkonklusioner, som fastslår, 

at nye, større møller ikke giver grund til 

at frygte mere lavfrekvent, indendørs støj 

i sammenligning med de mølletyper, som 

kendes i dag (ref /6.4/). Konklusionerne 

er blandt andet baserede på en mængde 

ny viden samt erfaring med metoder til at 

måle hustypers evne til at isolere for udefrakommende 

lyd. 

Hørbar lavfrekvent lyd ligger mellem 20 og 

160 Hz. Høretærsklen for lavfrekvent lyd 

er 15 – 80 dB, lavest for de høje frekvenser 

i området. 

Miljøstyrelsen har i ’Orientering nr. 9, 

1997, Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer 

i eksternt miljø’ givet følgende vejledende 

grænseværdi for boliger indendørs: 

I frekvensområdet 10 – 160 Hz (lavfrekvent 

støj): 

Kl. 18 – 07: Lpa,LF = 20 dB 

Kl. 07 – 18: Lpa,LF = 25 dB 

I frekvensområder under 20 Hz (infralyd) 

Hele døgnet: Lpg = 85 dB 

Miljøstyrelsen har gennem senere pressemeddelelser 

understreget, at de fastsatte 

grænseværdier er baseret på det bedst 

faglige grundlag i forhold til de undersøgelser, 

der indtil nu er gennemført på området, 

og senest har Miljøministeren understreget, 

at de gældende lovkrav for støj 

anses for tilstrækkelige til også at sikre 

mod evt. gener fra lavfrekvent støj (ref 

/6.5/). 



Referencer 


/6.1/ Skrivelse fra Statens Luftfartsvæsen, 

ved Birger Jeppesen 

/6.2/ Skrivelse fra TDC, ved Lars Jesper 

Nielsen 

/6.3/ Klima- og Energiministeret: VE- 

Loven fremsættes i folketinget, pressemeddelelse 

30.10.2008 

Aftale om den danske energipolitik i årene 

2008-2011, skrivelse fra Klima-og Energiministeriet 

21. feb 2008. 

/6.4/ Delta: Nye store vindmøller vil ikke 

give mere lavfrekvent støj, pressemeddelelse 

05.05.2008 

/6.5/ Miljøministeriet: Fakta om vindmøllestøj, 

pressemeddelelse 04.10.2007; 

og: Vurdering af vindmøllestøj hviler på 

solidt, fagligt grundlag, pressemeddelelse 

10.10.2007 

Skrivelse fra Miljøminister Troels Lund 

Poulsen 31.07.2008 

195

196 

7. Sundhed 

7.1 Reduktion af emissioner 

Vindmøllerne i hovedforslaget vil reducere 

udledningen af C02 og hermed bidrage til 

at opfylde Danmarks Kyoto-forpligtelse. 

Dertil kommer en reduktion af udledning af 

blandt andet svovl- og kvælstofoxider fra 

kraftværkerne, der belaster både klimaet, 

naturen, bygninger og folkesundheden. 

Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen 

for denne påvirkning i den grad, som el 

fra vindkraft erstatter el fra specielt kulfyrede 

kraftværker. 

Undersøgelser af de samfundsøkonomiske 

omkostninger ved forskellige energiproduktioner 

har sat en værdi på disse omkostninger, 

de såkaldte eksterne omkostninger. 

Det drejer sig om udgifter forbundet 

med for eksempel drivhuseffekt (tørke, 

oversvømmelser og stormskader), syreregn, 

smog, arbejds- og sundhedsskader. 

EU har i forskningsprojektet ExternE – Externalities 

of Energy beregnet de eksterne 

omkostninger ved elektricitet produceret 

med forskellige energiformer i de enkelte 

lande (ref /7.1/). I Danmark er de eksterne 

udgifter ved elektricitet produceret på 

kulkraft beregnet til 30-52 øre pr kWh, 

mens den ved vindkraft er beregnet til 

0,75 øre pr kWh. Danmarks Miljøundersøgelser 

(DMU) har beregnet, hvor meget 

påvirkning af sundheden som følge af 

kraftværkernes luftforurening koster, og 

DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 

Eurocent, eller 17 øre per kWh. Og her 

indgår tungmetallernes skadevirkning ikke 

i beregningen (ref /7.2/) 

Vindenergien kan således spare samfundet 

for store udgifter til sundhed og miljø. For 

det enkelte menneske kan dette betyde 

mindre sygdom, bedre miljø og dermed en 

bedre tilværelse. 

7.2 Støjpåvirkning 

Den lyd, som moderne vindmøller udsender, 

er først og fremmest et sus fra vingerne, 

idet de passerer tårnet og luften 

trykkes sammen mellem tårnet og vingen. 

Om lyden er generende støj eller ej, 

afhænger af lytteren. Generelt siger man, 

at uønsket lyd er støj. Støj kan være ødelæggende 

for både sind og legeme, og påvirkninger 

over 65 dB(A) anses for et kritisk 

niveau. 

Derfor er der i Danmark vejledende grænseværdier 

for hvor meget støj, der må være 

fra industri og andre tekniske anlæg. 

Den vejledende grænseværdi for støj fra 

virksomheder målt udendørs varierer over 

ugen og over døgnet fra 45 dB(A) til 35 

dB(A) i områder med åben og lav boligbebyggelse, 

som eksempelvis villakvarterer. 

Lavest om natten, da man er mere følsom 

for lyd, når man skal sove. Natnedsættelsen 

gælder ikke for vindmøller, da deres 

produktion ikke kan følge en bestemt 

døgnrytme. 

Støjkravet for vindmøller på maksimalt 44 

dB(A) ved 8 m/s og 42 dB(A) ved 6 m/s 

ved naboboliger i åbent land betyder, at 

der kan være en støj, der svarer til lidt 

mindre end sagte tale udendørs. Støjen 

kan dog være generende for nogle mennesker, 

der er særligt følsomme for støj. 

Med en vindhastighed over 8 m/s vil baggrundsstøjen 

fra vindens susen i bevoksning 

og bebyggelse overgå støjen fra møllerne. 

For særligt støjfølsomme områder, som for 

eksempel boligområder, er kravene til støj 

skærpede, til maksimalt 39 dB(A) ved 8 

m/s og 37 dB(A) ved 6 m/s. Den maksi- 

male støj fra vindmøller vil således være 

lavere i landsby- og boligområder. 

Ved en gennemførelse af projektforslagene 

forudsættes det, at støjkravene er opfyldt 

for alle omkringliggende beboelsesejendomme. 

Der er i afsnit 4.2 nærmere redegjort 

for støjreglerne for vindmøller, og 

støjniveauet ved naboboligerne er beregnet. 

For særlige forhold omkring infralyd 

og lavfrekvent støj, se afsnit 6.9. 

7.3 Skyggekast ved naboer 

I afsnit 4.3 er redegjort for, hvor meget 

skyggekast naboerne vil modtage fra de 

roterende vinger. Skyggekast kan virke 

stressende og dermed forårsage eller forværre 

sygdomme. 

Det maksimale beregnede reelle skyggekast 

er for hovedforslaget på omkring 20 

timer ved ejendom nr. 2, 11 timer ved 

ejendom nr. 3 og 10,5 timer ved ejendom 

nr. 4. For det alternative forslag er de vejledende 

retningslinjer overholdt for alle 

naboejendomme. 

Retningslinien for det maksimale skyggekast 

er på 10 t/år, og der er således tale 

om en overskridelse af retningslinierne for 

skyggekast i hovedforslaget. 

Møllerne leveres med komponenter, som 

gør det muligt at stoppe møllerne i de kritiske 

tidspunkter for skyggekastet, et såkaldt 

miljøstop. Man vil dog normalt først 

foretage en vurdering af den eller de naboer, 

der er udsat for skyggekastet, for at 

konstatere om der findes skærmende bevoksning 

eller bygninger. Beregningen kan 

dog ikke dokumenteres yderligere, idet 


etningslinien er baseret på et statistisk 

’normalår’, som ikke lader sig efterprøve 

ved fysiske målinger på stedet. Standsning 

af møllen i de kritiske perioder for 

skyggekastet vil give et mindre produktionstab. 


Referencer 

/7.1/ Danmarks Vindmølleforening: Fakta 

om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske 

værdi, juni 2002; EU-kommissionen: 

ExternE – Externalities of Energy. 

Http://www.externe.info/results.html 

/7.2/ Danmarks Miljøundersøgelser, 

Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening 

– Beregningspriser. Faglig rapport 

fra DMU, nr. 507. København 2004. 

7. Sundhed 

197

198 

8. Overvågning 

I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse 

til vindmøllernes støjemission, 

og der kan være stillet betingelse om 

afværgning af skyggekast. Endvidere kan 

der være stillet krav til placeringen i forhold 

til byggelinier, afstand til naboer eller 

andre forhold. 

Efter 1. januar 2007 er det kommunerne, 

som har miljøtilsynet og således skal sikre, 

at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. 

Endvidere skal kommunen sikre sig, at 

eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt 

ved at kræve dokumentation for støjmålingen 

inden for en given tidsperiode. 

Klage fra naboer medfører, at kommunens 

miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllerne 

at få foretaget en støjmåling, hvis 

miljøtilsynet vurderer, at der er hold i 

klagen. Kommunen kan herefter om fornødent 

pålægge ejeren at dæmpe støjen eller 

stoppe møllerne, hvis kravene i VVMtilladelsen 

ikke er overholdt. 

Vindmøllens drift overvåges elektronisk 

af operatøren, for hurtigt at kunne gribe 

ind ved tekniske problemer. Vindmøllen 

har indbygget et styre- og overvågningsprogram, 

som registrerer alle fejl, og om 

fornødent stopper møllen. Forandringer 

i vindmøllers støjniveau, udseende eller 

andre miljøpåvirkninger vil stort set altid 

være en konsekvens af tekniske problemer 

i møllen. 



8. Overvågning 

199

200 

9. Planlægning og lovgivning 

9.1 Planlægning 

Planlægningen for vindmøller sker med udgangspunkt 

i planloven, jf bekendtgørelse 

af lov om planlægning nr 1027 af 

20/10/2008. 

Hertil kommer Bekendtgørelse om vurdering 

af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov 

om planlægning, BEK nr 1335 af 6. december 

2006, som fastsætter, at der ved 

planlægning for vindmøller med en totalhøjde 

over 80 m eller for mere end 3 vindmøller 

i en gruppe skal udarbejdes en 

VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering 

af projektets Virkning på Miljøet. 

VVM-redegørelsen belyser projektets 

miljømæssige konsekvenser og mulige gener 

for naboer, natur og landskab og har 

det dobbelte formål at give offentligheden 

mulighed for at vurdere det konkrete projekt 

og forbedre Kommunalbestyrelsens 

beslutningsgrundlag, før de tager endelig 

stilling til projektet. 

Bekendtgørelsens § 7 fastlægger, at VVMredegørelsen 

på passende måde skal påvise, 

beskrive og vurdere vindmølleprojektets 

direkte og indirekte virkninger på 

mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, 

luft, klima og landskab, materielle goder 

og kulturarv, og samspillet mellem disse 

faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således 

en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet 

og dets omgivende miljø, både på kort 

og langt sigt. 

Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige 

alternativers konsekvenser skal 

undersøges og beskrives – herunder et 

’0-alternativ’, som er konsekvensen af, at 

projektet ikke gennemføres. 

Det er også et krav, at de foranstaltninger, 

der tænkes anvendt med henblik på at undgå, 

nedbringe og om muligt neutralisere 

de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. 

Samlet sikrer VVM-redegørelsen en detaljeret 

viden om vindmølleprojektet ved 

Bindesbøl og dets omgivelser. 

KOMMUNEPLAN 

Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 

2007 overgået fra de tidligere amter og 

blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver. 

I planperioden frem til udgangen 

af 2009 er Regionplan 2005 for 

Ringkjøbing Amt ophøjet til landsplandirektiv, 

og det medfører, at kommunerne i det 

tidligere amt skal planlægge for de områder, 

der er udlagt til vindmøller i Regionplan 

2005. 

I kommuneplanerne for de tidligere Ringkøbing, 

Skjern, Videbæk, Egvad og Holmsland 

kommuner er der udlagt områder til 

vindmøller både over og under 100 meter. 

Alle udlagte områder med møllehøjder 

op til 100 meter er enten udnyttede eller 

opgivet, og den nye Ringkøbing-Skjern 

Kommune har på baggrund af voksende 

efterspørgsel på opstilling af vindmøller 

udarbejdet Forslag til Temaplan for vindmøller 

i Ringkøbing-Skjern Kommune som 

med tilhørende bilag blev vedtaget af byrådet 

i Ringkøbing-Skjern Kommune d. 21. 

april 2009. 

Med vedtagelsen af Temaplan for vindmøller 

i Ringkøbing-Skjern Kommune i april 

2009 er vindmølleplanlægningen i Regionplan 

2005 afløst af retningslinjerne i 

Temaplan for Vindmøller i Ringkøbing– 

Skjern Kommune 

Forslag til ny Ringkøbing-Skjern Kommu- 

neplan 2009-2021 forventes sendt i høring 

medio august 2009 og forventes at afløse 

den tidligere Ringkjøbing Amts Regionplan 

2005 som det gældende plangrundlag, 

inden planlægningen for nærværende projekt 

er afsluttet. 

Området ved Lønborg Hede indgår som et 

af de 32 planlagte områder i Temaplan for 

vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune 

med følgende retningslinier: 

- I området kan rejses maksimalt 7 

vindmøller. 

- Maksimal totalhøjde på 149,9 m. 

- Minimum totalhøjde 125 m. 

I temaplanen indgår ligeledes nedenstående 

note om tidligere vindmølleprojekt ved 

Lønborg hede: 

Området har tidligere være undersøgt 

for opstilling af ti vindmøller på 100 m. 

Ringkjøbing Amt gennemførte planlægning 

med VVM-redegørelse, men projektet blev 

forkastet. I begrundelsen for dette, skriver 

Ringkjøbing Amt: 

’Afslag på projektet har følgende begrundelse: 

Amtsrådet har vurderet, at vindmøllerne 

- særligt det 100 meter høje alternativ 

- vil medføre en markant visuel påvirkning 

med negativ konsekvens for lønborg 

Hede, Skernådal og lønborg Kirke og 

lønborggård som kulturhistoriske bygninger. 

endvidere viste høringsperioden 

en markant lokal modstand mod planforslaget.’ 

Ringkøbing-Skjern byråd vælger at genfremsætte 

forslaget, idet den lokale modstand 

mod område 23 har været stor, spe- 


cielt fra borgere i Sdr. Vium. Endvidere kan 

området rumme mange store vindmøller, 

og dermed give et væsentligt bidrag til 

produktion af elektricitet uden forurening 

Byrådet har godkendt Temaplanens projekt 

nr. 22 for Lønborg Hede i overensstemmelse 

med forvaltningens bemærkninger, 

og at der udarbejdes VVM-redegørelse, 

tillæg til kommuneplanen og lokalplan. 

Vedtagelse af et kommuneplantillæg stiller 

krav om en forudgående miljøvurdering – 

også selv om der er udarbejdet en VVMredegørelse 

for det konkrete projekt. Det 

er på den baggrund, at denne Miljørapport 

er sammensat, så den opfylder krav til både 

undersøgelserne i en VVM-rapport og 

en Miljøvurdering. 

Ved udarbejdelsen af temaplanen for vindmøller 

har der været afholdt en debatfase 

fra 5. januar til 5. marts 2008. I debatperioden 

modtog kommunen mere end 100 

bemærkninger heraf otte om projektet ved 

Lønborg Hede, to fra JKP Local Energy, 

tre fra Jakob Trelborg, én fra Energicenter 

Nord, én fra Jørgen N. Christensen og én 

fra Danmarks Naturfredningsforening. 

LOKALPLAN 

Lokalplanen vil angive de præcise placeringer 

for møllerne og indeholde regler for 

størrelse og udseende. Opførelsen af nye 

møller kan ikke påbegyndes, før lokalplanen 

er endelig vedtaget. 

Lokalplanforslaget for Vindmøller ved 

Lønborg Hede er udarbejdet sideløbende 

med nærværende Miljørapport og Kommuneplantillæg. 


9.2 Lovgivning 

En række love og bekendtgørelser har betydning 

for, under hvilke betingelser vindmøller 

kan tillades opstillet. Nedenfor er 

en gennemgang af hvilke dele, der berører 

vindmølleprojektet ved Lønborg Hede. 

VINDMØLLECIRKULæRET 

I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet 

et cirkulære (nr. 100 af 10. juni 1999) 

om planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret). 

Vindmøllecirkulæret pålægger 

kommunerne at tage omfattende hensyn 

til muligheden for at udnytte vindressourcen, 

men også til nabobeboelse, natur, 

landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige 

interesser. 

Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles 

vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede 

til formålet i en kommuneplan 

(Regionplan 2005 er gældende frem til 

kommuneplan-revision 2009). Arealernes 

størrelse tilpasses vindmøllernes forventede 

maksimale antal og størrelse, og den 

afstand, der skal være mellem vindmøllerne 

af hensyn til en effektiv udnyttelse 

af vindenergien. Arealudpegningerne er et 

resultat af en konkret politisk afvejning af 

de mangeartede interesser, der knytter sig 

til områderne. 

Vindmøllecirkulæret fastsætter retningslinier 

for kvaliteten af vindmølleplanlægningen 

i relation til omgivelserne. Blandt 

andet er det et krav, at vindmøller ikke må 

opstilles nærmere nabobeboelse end fire 

gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på 

møllerne for det ansøgte hovedforslag er 

op til 150,0 meter, og det medfører et krav 

om en mindste afstand til nabobeboelse 

på 600 meter. Naboafstande er behandlet i 

Miljørapporten. 


STØJBEKENDTGØRELSEN 

Støjbelastningen fra vindmøller reguleres 

af en ny bekendtgørelse nr. 1518 af 14/12 

2006 om støj fra vindmøller (Støjbekendtgørelsen). 

Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen 

fra vindmøller ikke overstige 44 dB(A) 

ved en vindhastighed på 8 m/s og 42 

dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s ved 

udendørs opholdsarealer højst 15 m fra 

nabobeboelse i det åbne land. 

I områder til støjfølsom arealanvendelse 

(bolig-, institutions-, sommerhus- eller 

kolonihaveformål), herunder landzone 

lokalplanlagt til boligformål, må støjbelastningen 

fra vindmøller ikke overstige 39 

dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 

37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s. 

Byrådet kan kræve, at der bliver udført en 

kontrollerende støjmåling, hvis forholdene 

taler herfor. 

MILJØBESKYTTELSESLOVEN 

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, 

nr. 1757 af 22/12/2006, indeholder blandt 

andet bestemmelser om bortskaffelse af 

affald, § 4. Der er redegjort for dette i beskrivelsen 

af det tekniske anlæg. 

MUSEUMSLOVEN 

Museumsloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 

1505 af 14/12/2006, beskytter blandt andet 

fortidsminder og indeholder retningslinier 

for arkæologiske undersøgelser og 

fund. 

Forhold i projektområdet, som er omfattet 

af museumsloven, er nærmere beskrevet i 

Miljørapporten. 

201

202 

NATURBESKYTTELSESLOVEN 

Naturbeskyttelsesloven, jf. Lovbekendtgørelse 

nr. 1042 af 20/10/2008, beskytter 

naturtyper og -områder og indbefatter beskyttelseslinier 

for blandt andet kyster og 

skove. Den indeholder også bestemmelser 

for administration af internationale naturbeskyttelsesområder. 

Delområder indenfor projektområdet og i 

projektområdets nærhed, som er omfattet 

af naturbeskyttelse er nærmere beskrevet 

i Miljørapporten. 

LANDBRUGSLOVEN 

Nogle af de berørte arealer, hvor vindmøller 

vil blive opstillet, er omfattet af landbrugspligt. 

Ved opstilling af vindmøller, 

hvor der udarbejdes forslag til lokalplan, 

gælder reglerne i Cirkulære nr. 35 af 

03/06/2005 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige 

interesser under kommune- 

og lokalplanlægning, som foreskriver, at 

vindmøller skal opstilles på en måde, så 

de er til mindst mulig gene for den fortsatte 

landbrugsmæssige drift af arealerne, 

hvorpå de opstilles. Der er redegjort herfor 

i Miljørapporten. 

VEJLOVEN 

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, 

nr. 671 af 19/08/1999, indeholder blandt 

andet bestemmelser om adgangsforhold til 

offentlige veje. De nærmere vilkår aftales 

med lodsejerne samt den berørte vejmyndighed, 

i dette tilfælde Ringkøbing-Skjern 

Kommune. Der er nærmere redegjort for 

adgangsforhold i beskrivelsen af det tekniske 

anlæg. 

LUFTFARTSLOVEN 

Vindmøller med en totalhøjde på over 100 

m skal anmeldes til Statens Lufthavnsvæsen. 

Opførelsen må ikke påbegyndes, før 

Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, 

at hindringen ikke skønnes at ville frembyde 

fare for lufttrafikkens sikkerhed jf. 

Bekendtgørelse af lov om luftfart, nr. 731 

af 21/06/2007, § 67a. Møllerne i projektforslagene 

skal således lysafmærkes i henhold 

til specifikke krav fra Statens Luftfartsvæsen. 

Forhold omkring dette er beskrevet i Miljørapporten. 

VE-LOVEN 

(Loven om fremme af vedvarende energi) 

De nye møller ved Lønborg Hede er omfattet 

af bestemmelserne i Lov om fremme af 

vedvarende energi (nr. 1392 af 27. december 

2008). 

Loven fastsætter, at der inden 4 uger før 

udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte 

forslag til kommuneplantillæg skal 

afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres 

for mølleopstillingens konsekvenser 

for de omkringliggende faste ejendomme. 

Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører 

deres ejendom et værditab, skal anmelde 

kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. 

Ejere af ejendomme, som er beliggende 

i en afstand af mere end 6 gange højden 

af de planlagte møller, skal indbetale 

et gebyr på 4.000 kr. for behandling af 

kravet. En taksationsmyndighed træffer 

afgørelse om værditabets størrelse på baggrund 

af en individuel vurdering med mindre 

opstilleren af møllerne og ejere af de 

pågældende ejendomme indgår aftale om 

værditabets størrelse. Krav på betaling 

bortfalder, hvis værditabet udgør mindre 

end 1 % af ejendommens værdi, og 

beløbet kan nedsættes eller bortflade, hvis 

ejeren af den faste ejendom har medvirket 

til tabet. 

Loven fastsætter endvidere, at inden opstillingen 

af møllerne påbegyndes, skal 

der ved ennoncering udbydes mindst 

20% af ejerandelene til personer med fast 

bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km 

fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige 

personer med fast bopæl i den kommune, 

hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede 

til at afgive købstilbud, men kan 

kun købe andele såfremt de ikke afhændes 

til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene 

udbydes som udgangspunkt til en pris 

beregnet ud fra en produktion på 1.000 

kWh pr. andel. 




203

204 

Litteratur 

Birk nielsen: Store vindmøller i det åbne 

land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser, 

Skov- og naturstyrelsen, 2007 

Johannesen, erik: danmark nu. 

Høst & Søns Forlag, 1998, 1. udgave 

danmarks Vindmølleforening (2001): 

Vindmøller og drivhuseffekten, faktablad 

m2 

danmarks Vindmølleforening (2001): 

Vindmøllers energibalance, faktablad T4 

energi- og miljødata (emd) (2001): Wind- 

PrO 4, Aalborg 

ringkjøbing Amt, møller & Grønborg A/S og 

Carl Bro A/S: Vindmøller på land - drejebog 

for VVm. Februar 2002 

Vejre, Henrik & Thomas Vikstrøm: Guide til 

det danske landskab, rHOdOS, 1995 

ringkøbing Amt: regionplan 2005 

Lovgivning og vejledninger 

BeK nr 1335 af 6. december 2006 

Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige 

og private anlægs virkning på miljøet 

(VVm) i medfør af lov om planlægning. 

miljøministeriet 

BeK nr 1518 af 14/12/2006 

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. 


BeK nr 17150 af 09/04/1992. 

Bestemmelser om luftfartshindringer. 

Statens lufthavnsvæsen 

BeK nr 408 af 01/05/2007 

Bekendtgørelse om udpegning og administration 

af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter. 


Cir nr 100 af 10/06/1999 

Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller 

(Vindmøllecirkulæret). miljøministeriet 

lBK nr 813 af 21/06/2007. Bekendtgørelse 

af lov om planlægning. miljøministeriet 

lBK nr 1757 af 22/12/2006 

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 

(miljøbeskyttelsesloven). miljøministeriet 

lBK nr 749 af 21/06/2007 

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse. 


lBK nr 1505 af 14/12/2006 

Bekendtgørelse af museumsloven. 

Kulturministeriet 

lBK nr 731 af 21/06/2007 

Bekendtgørelse af lov om luftfart. 

Transport- og energiministeriet 

lBK nr 670 af 19/08/1999. 

Bekendtgørelse af lov om private fællesveje. 

Trafikministeriet. 

lBK nr 671 af 19/8/1999. 

Bekendtgørelse af lov om offentlige veje. 

Trafikministeriet. 

VeJ nr 39 af 07/03/2001 

Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse 

til opstilling af vindmøller. 

miljø- og energiministeriet. 

VeJ nr 9664 af 18/06/2006 

Vejledning om miljøvurdering af planer og 

programmer 


Referencer 

/2.1/ Parkberegninger, udført af Siemens 

Wind Power 

/2.2/ Siemens Wind Power (2005): 2,3 

mW – Gr- 2300-00 – General requirements, 

Site infrastructure layout. Siemens 

Wind Power A/S 

/2.3/ Beskrivelse fra Siemens Wind Power, 

ved Carl r Jensen 

/2.4/ energistyrelsen: Bekendtgørelse om 

teknisk godkendelsesordning for konstruktion, 

fremstilling, 

opstilling, vedligeholdelse og service af 

vindmøller, 26. juni 2008 

/2.5/ Beskrivelse fra Siemens Wind Power, 

ved Carl r Jensen 

/2.6/ LM-Glasfiber: Lynsikring i fokus, sept 

2002 

/3.1/ Henrik Vejre m fl: Guide til det danske 

landskab; 

Per Smed: landskabskort over danmark; 

www.djfgeodata.dk; www.sns.dk 

/3.2/ringkøbing Amt: regionplan 2005 

www.miljoeportal.dk 

/3.3/ www.fortidsminder.com; www.kulturarv.dk; 

det kulturhistoriske Centralregister 

- www.dkconline.dk; www.sns.dk 

Oplysninger fra Kerteminde og Odense 

Kommuners hjemmesider 


/4.1/ Støj- og skyggeberegninger udført af 

JKP local energy, ved Jens K. Pedersen 

/5.1/ Baagøe, H.J. & T.S. Jensen 2007: 

dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 

/5.2/ Brauneis, W. 2000: Der Einfluss von 

Windkraftanlagen (WKA) auf die Avifauna, 

dargestellt insb. am Beispiel des Kranichs 

Grus grus. – Ornithologische mitteilungen 

52: 410-415. 

/5.3/ Brinkmann, r. & H. Schauer-Weisshahn 

2006: Untersuchungen zu möglichen 

betriebsbedingten Auswirkungen von 

Windkraftanlagen auf Fledermäuse im regierungsbezirk 

Freiburg. – Gefördert vom 

regierungspräsidium Freiburg durch Stiftung 

naturschutzfonds Baden-Württemberg 

(Projekt 0410 L). Gundelfingen, BRD. 

/5.4/ Hötker, H., K.-m. Thomsen & H. 

Köster 2004: Auswirkungen regenerativer 

energiegewin-nung auf die biologische 

Vielfalt am Beispiel der Vögel und der Fledermäuse 

– Fakten, Wissenslücken, Anforderungen 

an die Forschung, ornitologische 

Kriterien zum Ausbau von regenerativen 

energiegewinnungsformen. – Gefördert 

vom Bundesamt für naturschutz, Förd nr. 

Z1.3-684 11-5/03. nABU, Brd. 

/5.5/ lekuona, J.m. & C. Ursúa 2007: 

Avian mortality in wind power plants of 

navarra (north-ern Spain). – Pp. 177-192 

i: m. de lucas, G.F.e. Janss & m. Ferrer 

(eds.): Birds and Wind Farms. risk Assessment 

and mitigation. Quercus, madrid, 

Spain. 

/5.6/ nielsen, m. 1997: Fuglelokaliteterne 

i ringkøbing Amt - resultater fra Projekt 

Fuglenes danmark 1993-1996. – dansk 


/5.7/ nyegaard, T. & m.B. Grell 2008: 

Truede og sjældne ynglefugle i danmark 

2007. rapport nr. 10 fra dOF’s Arbejdsgruppe 

for Truede og Sjældne Ynglefugle 

(dATSY). – Pp. 139-168 i: J.S. Christensen 

& P. lange (red.): Fugleåret 2007. dansk 


/5.8/ Sterner, d., S. Orloff & l. Spiegel 

2007: Wind turbine collision research in 

the United States. – Pp. 81-100 i: m. de 

lucas, G.F.e. Janss & m. Ferrer (eds.): 

Birds and Wind Farms. risk Assessment 

and mitigation. Quercus, madrid, Spain. 

/5.9/ Søgaard, B. & T. Asferg 2007: Håndbog 

om dyrearter på Habitatdirektivets 

Bilag iV. – Faglig rapport fra dmU nr. 635. 

/5.10/ Tofft, J. 2007a: Tranens Grus grus 

bestandsudvikling i danmark 1990-2006. 

– dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 

101:67-72. 

/5.11/ Tofft, J. 2007b: Tranens Grus grus 

yngleforhold og ynglebiologi i danmark 

1998-2006. – dansk Ornitologisk Forenings 

Tidsskrift 101:102-108. 

205

206 

/6.1/ Skrivelse fra Statens luftfartsvæsen, 

ved Birger Jeppesen 

/6.2/ Skrivelse fra TdC, ved Lars Jesper 

Nielsen 

/6.3/ Klima- og energiministeret: Ve-loven 

fremsættes i folketinget, pressemeddelelse 

30.10.2008 

Aftale om den danske energipolitik i årene 

2008-2011, skrivelse fra Klima-og energiministeriet 

21. feb 2008. 

/6.4/ delta: nye store vindmøller vil ikke 

give mere lavfrekvent støj, pressemeddelelse 

05.05.2008 

/6.5/ miljøministeriet: Fakta om vindmøllestøj, 

pressemeddelelse 04.10.2007; 

og: Vurdering af vindmøllestøj hviler på 

solidt, fagligt grundlag, pressemeddelelse 

10.10.2007 

Skrivelse fra miljøminister Troels lund 

Poulsen 31.07.2008 

/7.1/ danmarks Vindmølleforening: Fakta 

om Vindenergi, ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske 

værdi, juni 2002; 

eU-kommissionen: externe – externalities 

of energy. Http://www.externe.info/results.html 

/7.2/ danmarks miljøundersøgelser, miljøministeriet: 

Sundhedseffekter af luftforurening 

– Beregningspriser. Faglig rapport fra 

dmU, nr. 507. København 2004. 



207

208 

MILJØRAPPORT 

Vindmøller_Lønborg Hede 

KONTAKT: 

RINGKØBING - SKJERN 

KOMMUNE 

Ved Fjorden 6 

6950 Ringkøbing 

Tlf. 99 74 24 24 

post@rksk.dk 

www.rksk.dk

Vindmøller_lønborg Hede - Ringkøbing-Skjern Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?