Byplanudvalget 12-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk ...

Byplanudvalget den 12-06-2013, s. 1 

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 

Byplanudvalget 

Protokol 

Onsdag den 12. juni 2013 kl. 08:15 

afholdt Byplanudvalget møde i Udvalgsværelse 1/Rådhus. 

Medlemmerne var til stede, undtagen: 

Liss Kramer Mikkelsen (A). 

Endvidere var Morten Normann Jørgensen fraværende 

under behandling af sagerne nr. 2-15. 

Endvidere deltog: 

Direktør Bjarne Markussen 

Centerchef Sidsel Poulsen 

Centerchef Torben Hjelm 

Specialkonsulent Jørgen Olsen 

Udvalgskoordinator Karen Dam 

Udvalgskoordinator Ditte Marie E. Pedersen 

Endvidere deltog direktør Søren Hansen under 

behandling af sag nr. 9. 

Sag nr. 17 og dernæst sag nr. 16 blev behandlet forud 

for de resterende sager på dagsordenen.


INDHOLDSFORTEGNELSE 

Sag nr: Side: 

01 Lokalplan 235 for Kanalvejsområdet 

. 

02 Lokalplan 233 for Taarbæk - Endelig vedtagelse 

. 

03 Lokalplan 237 for nyt gymnasium ved Trongårdsskolen 

. 

04 Lokalplan 245 Lyngby Idrætsby - byggerier til idræt og 

boliger 

. 

05 Lokalplan 246 for bebyggelse på Nørgaardsvej 30, 32-34A-G - 

endelig vedtagelse 

. 

06 Lokalplan 195 for Furesøkysten - endelig vedtagelse 

. 

07 Lokalplan 236 for området ved Nordvej 

. 

08 Forhøring - for de stationære områder omkring Sorgenfri 

S-station 

. 

09 Omsorgsboliger på Buddingevej 50, den videre proces 

. 

10 Brovænget 9 - Tilbygning 

. 

11 Malmmosevej 113 - Nedrivning af enfamiliehus 

. 

12 Dronnings Vænge 11- etablering af stålaltaner og tagterrasser 

. 

4 

6 

10 

13 

15 

17 

22 

24 

26 

29 

32 

34


13 Bakkenbio Dyrehavsbakken 

. 

14 Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen - Gustav 

Adolfsvej 

. 

15 Meddelelser til Byplanudvalget den 12-06-2013 

. 

16 Grave tilladelse - Kanalvej 

. 

17 VVM-screening af Kanalvejsområdet nord 

. 

36 

37 

38 

39 

42

Åbent punkt Byplanudvalget den 12-06-2013, s.4 

Lokalplan 235 for Kanalvejsområdet 

. 

Sagsfremstilling 

Forvaltningen har, i samarbejde med den kommende nye ejer af Kanalvejsgrunden 

og dennes rådgiver, udarbejdet et forslag til Lokalplan 235 for Kanalvej nord 

(bilag). 

Der er udarbejdet screening-/scoping-skema efter lov om miljøvurdering af planer 

og programmer, som konkluderer at lokalplanen skal miljøvurderes. 

1 

Der er derfor udarbejdet en miljøvurderingsrapport, som består af en hovedrapport 

(bilag) samt en række supplerende bilag (bilag) omfattende detailhandel, trafik, støj 

og skyggediagrammer. Der er indarbejdet et resumé af miljørapportens 

konklusioner i lokalplanforslagets redegørelsesdel. 

Lokalplanen tager udgangspunkt i det vindende tilbud som Lyngby-Taarbæk 

Kommune modtog i forbindelse med salgsudbuddet af Kanalvejsområdet nord i 

februar 2013. 

I lokalplanområdet udlægges fire delområder som fastsætter højden af byggeri til 

hhv. 16, 22,2, 25 og 30 m, udtrykt i planforslaget som topkoter med udgangspunkt i 

de aktuelle terrænkoter i området. 

Der må for hele området maksimalt bygges 40.000 etagemeter og byggeriet skal 

opføres inden for angivne byggefelter, ligesom der angives hvor store "fodaftryk", 

altså stueetagens areal, den enkelte bygning maksimalt må have. 

Der skal etableres en parkeringskælder som skal rumme 800 p-pladser. 

Der gives mulighed for indretning af bebyggelse til boliger (primært kollegie- 

/studieboliger), kontor, anden publikumsorienteret service samt i stueetagerne 

detailhandel. 

De ubebyggede arealer skal sikres sammenhæng med eksisterende/fremtidigt grønt 

område syd for Kanalvej (Kanalvejsparken) og Lyngby Storcenter samt med det 

grønne område på den nordlige side af lokalbanen, og der er derfor i lokalplanen 

fastsat bestemmelser om, at der skal udarbejdes en samlet plan herfor, som 

efterfølgende skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 

Økonomiske konsekvenser

Opgaven løses inden for rammen. 

Beslutningskompetence 

Kommunalbestyrelsen. 


Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at 

1. lokalplanforslag 235 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 1. 

juli til 26. august 2013, 

2. det drøftes og besluttes, hvorvidt der skal afholdes orienterende møde om 

lokalplanforslaget i løbet af høringsperioden. 

Byplanudvalget den 12. juni 2013 

Ad 1. Anbefalet, at høringsfristen forlænges med 2 uger til i alt 10 uger. Udvalget 

ønsker endvidere, at der frem mod næstkommende kommunalbestyrelsesmøde 

arbejdes på at omplacere dele af byggeriet i delområde 2 således, at 

skyggevirkningen mod Lyngvang reduceres. Endvidere, at der arbejdes på at 

mindske indbliksgenerne mod Lyngvang. 

Ad 2. Anbefalet, at der afholdes borgermøde i anden del af august 2013. 

Liss Kramer Mikkelsen (A) var fraværende.


Lokalplan 233 for Taarbæk - Endelig vedtagelse 

. 


Lokalplanforslag 233 for Taarbæk fremlægges til endelig vedtagelse. 

Lokalplanforslaget har været i en fornyet høring i perioden 7. februar til 7. marts 

2013. 

I løbet af den fornyede høringsperiode er der indkommet 19 henvendelser. Disse er 

refereret og kommenteret i indsigelsesnotat af 7. marts 2013 (bilag). 

2 

Følgende indsigelser/bemærkninger skal fremhæves, idet der i indsigelsesnotat af 7. 

marts 2013 kan læses forvaltningens kommentarer hertil: 

1. Delområde 1 

Indsigelse mod mindstegrundstørrelsen på 600 m² i delområde 1. Se pkt. 13.2. 

2. Delområde 1A 

Indsigelse mod, at bebyggelsesprocenten for delområde 1A reduceres til 40, og at 

grundstørrelsen fastsættes til mindst 600 m². Se pkt. 1.1, 13.2 og 14.8. 

Indsigelse mod mindstegrundstørrelsen i delområde 1A på 600 m². Se pkt. 13.2 

3. Taarbæk Kro 

Indsigelse mod en maks. bygningshøjde på 7 m for Taarbæk Kro. Se pkt. 4.1, 6.2 

og 7.1. 

Forslag om en max. bebyggelsesprocent på 25 for Taarbæk Kro. Se pkt. 4.2. 

Indsigelse mod, at der kan etableres boliger på Taarbæk Kro. Se pkt. 4.3, 11.2 og 

16.1. 

Forslag om en bredere anvendelse af Taarbæk Kro. Se pkt. 19.1 og 14.5. 

Indsigelse mod en ændret anvendelse af Taarbæk Kro. Se pkt. 6.1. 

Ønske om at ny bebyggelse på Taarbæk Kro kan opføres i op til 3 etager. Se pkt. 

19.3. 

Forslag om et betalt parkeringsanlæg på Taarbæk Kro eller mulighed for andre 

forbedringer af parkeringssituationen i Taarbæk. Se pkt. 11.1. 

4. Lægehus 

Forslag om etablering af et lægehus på Taarbækdalsvej 15. Se pkt. 12.1 og 14.1.


5. Opdeling af boliger 

Forslag til opdeling af boliger til 2 boliger i delområde 2. Se pkt. 14.2. 

Forslag til for opdeling til boliger med lodret skel. Se pkt. 14.3. 

6. Forslag til udmatrikulering af Taarbæk Strandvej 56. Se pkt. 18.1. 

Forvaltningen har efter den fornyede høring sendt et brev til naboer til Taarbæk 

Kro, ejer af Taarbæk Kro, Taarbæk Grundejer- og Borgerforening samt Taarbæk 

Havn, hvor der spørges til forslag/bemærkninger til at max. 35 % af det samlede 

etageareal kan indrettes til andre formål. Der er fremsendt indsigelse fra Taarbæk 

Havn, som ikke finder, at en bredere anvendelse imødekommer Havnens ønsker til 

anvendelse af kroejendommen. Havnen finder tillige, at en bredere anvendelse 

(f.eks. til liberalt erhverv, klinik ol.) ikke vil være hensigtsmæssig på den unikke 

beliggenhed. 

Ejeren af Taarbæk Kro har tilkendegivet, at man på nuværende tidspunkt ikke har 

planer om at udnytte ejendommen til f. eks. klinikker/kontorer. Ejeren ser dog 

gerne, at der skabes mulighed for flere parkeringspladser nær kroen. 

Forvaltningen finder, at Taarbæk Kro bør gives mulighed for en bredere anvendelse 

end blot restaurant og kro, som det ses i dag. Publikumsorienterede funktioner 

kombineret med en mindre andel af boliger og f. eks. liberalt erhverv vurderes ikke 

at forringe områdets karakter og tiltrækning. Etablering af parkeringsanlæg vil 

afhænge af et konkret projekt, som kan belyse mulighederne i dette tæt bebyggede 

område. 

Forvaltningen peger på, at lokalplanforslag 233 vedtages endeligt med de 

ændringer, der er foreslået i indsigelsesnotat af 11. oktober 2012 (bilag) samt 

mindre ændringer, som beskrevet i indsigelsesnotat af 7. marts 2013 (bilag) samt 

følgende ændring til pkt. 5.1.5 omhandlende Taarbæk Kro: 

”Matr. Nr. 2lt Taarbæk By, Taarbæk (Taarbæk Strandvej 102) må kun anvendes 

til publikumsorienteret service og butikker til detailhandel, hotel, restaurant og 

café samt kulturelle formål f.eks. foreningsvirksomhed, udstilling og foredrag samt 

funktioner relateret hertil. Indretning af funktionerne må ske mod alle omgivende 

sider. 

Dog kan 35 % af det samlede etageareal indrettes til andre formål. Indretningen 

må dog ikke etableres i stueetagens facade mod havnen.” 

Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse vil der blive indhentet endeligt 

tilsagn om reduktion af skovbyggelinjen hos Naturstyrelsen. 

Økonomiske konsekvenser





Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at Lokalplanforslag 233 for Taarbæk endeligt vedtages med 

ændringer som beskrevet i indsigelsesnotat af 11. oktober 2012 og 7. marts 2013, 

samt at mulighed for "andre formål" indgår i anvendelsesbestemmelserne for 

Taarbæk Kro, jf. den foreslåede ændring til pkt. 5.1.5. 

Byplanudvalget den 15. maj 2013 

Udsat, med henblik på fornyet behandling i juni 2013. 

Henrik Brade Johansen (B) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende 


Besluttet, at det indarbejdes i lokalplanforslaget, at trappemodellen fra delområde 3 

også skal gælde for delområde 1A, og at der i delområde 2 bliver mulighed for 

horisontal opdeling af boliger. Lokalplanforslaget udsendes i fornyet høring. 

Udvalget ønsker, at anvendelse til andet formål for så vidt angår delområde 2 

nedsættes til 30 %. 

1 stemme i mod (A), idet at der ved konkret henvendelse om evt. dispensation fra 

lokalplanens bestemmelser, med eksempelvis skitseprojekt eller lignende, vil 

kommunen vurdere om der i den givne sag vil kunne meddeles dispensation. 

Eksempelvis vil der efter en konkret ansøgning formodentlig kunne dispenseres fra 

mindstegrundstørrelsen på Strandvejen 651. En eventuel ny udstykning mod vej 

vedr. denne ejendom, vil være i overensstemmelse med bebyggelsesstrukturen på 

denne del af Strandvejen, hvor husene generelt ligger tæt på Strandvejen. 

(A) ønsker, at anvendelse til andet formål for så vidt angår delområde 2 nedsættes 

til 30 %. 

Udvalget støtter forvaltningens indstilling i øvrigt, idet at der ved konkret 

henvendelse om evt. dispensation fra lokalplanens bestemmelser, med eksempelvis 

skitseprojekt eller lignende, vil kommunen vurdere om der i den givne sag vil 

kunne meddeles dispensation. Eksempelvis vil der efter en konkret ansøgning 

formodentlig kunne dispenseres fra mindstegrundstørrelsen på Strandvejen 651. En 

eventuel ny udstykning mod vej vedr. denne ejendom,


vil være i overensstemmelse med bebyggelsesstrukturen på denne del af 

Strandvejen, hvor husene generelt ligger tæt på Strandvejen. 

(A) ønsker sagen oversendt til Kommunalbestyrelsen. 

Liss Kramer Mikkelsen (A) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende.


Lokalplan 237 for nyt gymnasium ved Trongårdsskolen 

. 

3 


Lokalplanforslag 237 for nyt gymnasium ved Trongårdsskolen har været i offentlig 

høring fra den 25. marts til den 21. maj 2013. Der har været afholdt orienterende 

møde for naboerne om forslaget den 22. april 2013. Referat af mødet er vedlagt 

sagen. I høringsperioden er indkommet 5 henvendelser om forslaget. 

Indsigelserne omfatter følgende spørgsmål: 

1. Privat p-plads anvendes i dag også som adgang til Trongårdsskolen 

2. Ønske om tilfredsstillende adgangsforhold fra Hjortekærsvej 

3. Forslag om at lav mur bevares som en del af det samlede bevaringsværdige 

bygningskompleks 

4. Forslag om at udvide byggefelter 

5. Forslag om at reducere antallet af bevaringsværdige træer 

1. Privat p-plads anvendes i dag også som adgang til Trongårdsskolen 

Indsiger oplyser, at den nuværende p-plads på K-Nord ofte anvendes som 

afsætningsplads for forældre, der kører deres børn til Trongårdskolen. Der savnes 

en redegørelse for, hvordan den trafik skal afvikles fremover, da det vurderes, at det 

vil give trafikale problemer, hvis denne biltrafik skal ledes af Trongårdsvej. 

Indsiger mener, at den planlagte cykelsti fra syd ingen værdi har for disse børn. 

Ad 1. Forvaltningen vurderer, at forholdet ikke kan reguleres i en lokalplan. Der er 

tale om en privat parkeringsplads. Der er dog et godt samarbejde imellem skolerne, 

og grundejeren oplyser, at der ikke foreligger nogen planer om at ændre på 

forholdene. Der er i dag en aftale mellem K-Nord og Trongårdsskolen om forskudte 

mødetidspunkter. En lignende aftale forventes opretholdt fremover. 

2. Ønske om tilfredsstillende adgangsforhold fra Hjortekærsvej 

Indsiger mener, at det umiddelbart er svært at se, hvordan der kan blive plads til 

både fodgængere, cyklister og biler på adgangsvejen fra Hjortekærsvej. 

Trafikanterne vil både komme til det ny gymnasium og til Trongårdsskolen. Der er 

ikke plads til en cykel- og gangsti ind mod Dyrehavegårds mark, idet der kun er ca. 

70 cm fra vejbanen til de bevaringsværdige træer, og der er kun ca. 1,3 m mellem 

vejen og hegnet ind til vandtårnsgrunden på en del af strækningen. 

Indsiger anmoder om, at adgangsforholdene bliver overvejet og løst 

tilfredsstillende, og på et så tidligt tidspunkt, at der ikke opstår unødigt farlige 

situationer, hverken i byggeperioden, hvor der må forventes omfattende tung trafik, 

eller i tiden derefter.


Ad 2. Under pkt. 5.2 i lokalplanen er det fastsat, at der skal anlægges en ny cykel- 

og gangsti. Der er dog ikke fastsat en minimumsbredde af den nye sti, da der er tale 

om en privat adgangsvej. Forvaltningen vil i samarbejde med bygherren søge at 

finde den mest optimale løsning i forhold til vejareal, der er til rådighed. Samtidig 

gøres der opmærksom på, at biltrafikken forventes reduceret i forhold til i dag pga. 

at flere elever er under 18 år. Desuden er der, som nævnt under pkt. 1, i dag en 

aftale mellem K-Nord og Trongårdsskolen om forskudte mødetidspunkter. En 

lignende aftale forventes opretholdt fremover. 

3. Forslag om at lav mur bevares som en del af det samlede bevaringsværdige 

bygningskompleks 

Indsiger bemærker, at murene ved indkørslen til Trongårdsvej 40-44 og de lave 

mure ved Trongårdsskolen tidligere er renoveret og er i god stand, mens det 

mellemliggende stykke mur, ud for kollegiet, er i en ringe forfatning. Det kan 

derfor frygtes, at bygherren vil benytte lejligheden til at fjerne dette murstykke eller 

undlade at udbedre skaderne på det, fordi dette murstykke ikke er udpeget som 

bevaringsværdigt. Det vil være mangel på respekt for det arkitektoniske 

hovedgreben, da netop det samlede murforløb er et væsentlig element i den 

oprindelige plan om, at skolen og seminariet mm skulle fremtræde som et samlet 

bygningskompleks, hvilket man ifølge lokalplanforslaget også gerne vil værne om. 

Det anmodes, at Kroppedal Museum udtaler sig i sagen. 

Ad. 3. Forvaltningen er enig i vurdering af, at den del af muren, der ikke er udpeget 

som bevaringsværdig, udgør en del af det arkitektoniske hovedgreb. Baggrunden 

for, at denne del af muren ikke blev udpeget i lokalplanforslaget var murens ringe 

tilstand. Forvaltningen har kontaktet Kroppedal Museum, der oplyser, at man 

anbefaler, at den lave mur udpeges som bevaringsværdig på lige fod med de høje 

mure mod Trongårdsvej. Dels for at afgrænse bebyggelsen mod beboelseskvarteret, 

dels for at bevare et vigtigt element i bebyggelsens samlede komposition. 

Bygherren vurderer, at den ca. 90 m lange mur skal rives ned og, at en 

genopbygning i givet fald vil koste ca. 600.000 kr. 

4. Forslag om at udvide byggefelter 

Bygherren ønsker at udvide byggefelterne, så de bliver mere rektangulære, så 

lokalplanen også kan give mulighed for mindre ændringer af bygningskroppens 

form. 

Ad. 4. Efter Planlovens § 26 vurderes udvidelse af byggefelterne at kræve en 

fornyet høring. Evt. mindre ændringer af bygningskroppens form vil være muligt 

indenfor dispensationskompetencen efter Planlovens § 19. På den baggrund 

vurderes det, at lokalplanen bør vedtages uden ændringer og, at der tages stilling til 

en evt. dispensationsansøgning, hvis der evt. skulle opstå mindre ændringer af 

projektet i forbindelse med den efterfølgende detailprojektering af udbygningen. 

5. Forslag om at reducere antallet af bevaringsværdige træer

Åbent punkt Byplanudvalget den 12-06-2013, s.12 

Bygherren fremsender et forslag om, at træerne i 2 indre gårdrum ikke udpeges som 

bevaringsværdige, blandt andet står et par af træerne tæt på facaden. 

Ad. 5. Det vurderes, at de udpegede træer er væsentlige for gårdrummenes kvalitet. 

Skulle der opstå problemer med trærødders skade på bygninger eller lignende vil 

det være muligt efter Planlovens § 19, at tillade fældning af træet, evt. mod 

genplantning. 

Økonomiske konsekvenser 

Opgaven løses inden for de allerede afsatte rammer. 



Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at lokalplanforslaget vedtages med den ændring, at den 

resterende del af murstykket udpeges som bevaringsværdigt. 


Anbefalet, idet udvalget ønsker en hensigtserklæring om, at Trongaardsvej på sigt 

føres ud til Klampenborgvej. 



Lokalplan 245 Lyngby Idrætsby - byggerier til idræt og boliger 

. 

4 

Forslag til lokalplan 245 Lyngby Idrætsby - byggerier til idræt og boliger har været 

i offentlig høring i 8 uger, fra 27. marts til 22. maj 2013. 

Der blev afholdt borgermøde den 14. maj 2013 for både lokalplanforslag 245 og 

247. Lokalplan 247 har høringsperiode indtil den 1. juli 2013. 

I forbindelse med høringsfasen til lokalplanforslag 245 er der indkommet 

bemærkninger og indsigelser fra tre parter: Naturstyrelsen, Fællesrepræsentationen 

for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk (FIL) samt Sorgenfrigaards 

Grundejerforening. 

Naturstyrelsen gør opmærksom på, at lokalplanområdet er beliggende i Område 

med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Dette bevirker, at der skal redegøres og 

evt. indarbejdes særlige hensyn til drikkevandet. Disse særlige hensyn ville i det 

aktuelle eksempel med en udvidelse af anvendelsesmulighederne til boliger og 

institutioner være, at parkeringsarealer sikres med tæt belægning. Da 

lokalplanforslag 245 imidlertid ikke indeholder bestemmelser om oprettelse af nye 

parkeringspladser får indsigelsen ingen konkret betydning. Der vil dog til 

redegørelsen i lokalplanen skulle tilføjes, at det vurderes, at der ikke planlægges for 

anvendelser, der er mere grundvandstruende end den nuværende. 

FIL henstiller til, "at kommunen i den videre planlægning og projektering fortsat 

medinddrager idrætsforeningerne, således at de fremtidige løsninger bliver optimale 

inden for de givne rammer." 

Sorgenfrigaards Grundejerforening stiller forslag om, at de kommunale institutioner 

LTU og 10. klassecenter kan placeres i byggefeltet for boliger jf. bilag 2 i 

lokalplanen, i stedet for at ske ud mod boligområdet mod vest. Herved opnås der 

bedre synergivirkning mellem disse og de øvrige idrætsfunktioner. Dette synspunkt 

kom også frem på borgermødet. 

Forvaltningen peger på, at der gives mulighed for opførelse af byggeri til 

institutioner mv. i "byggefelt boliger", men gør samtidig opmærksom på, at dette 

ikke ændrer på muligheden for opførelse af institutioner mv. med en placering som 

det beskrives i forslag til lokalplan 247. 

Indsigelser er behandlet i indsigelsesskema (bilag). 

Forvaltningen foreslår derfor, at:


§ 3. stk. 3.1 affattes som: Inden for området må kun opføres eller indrettes 

bebyggelse til fritidsformål, særligt idrætsanlæg, samt anvendelser der understøtter 

sådanne funktioner så som café og administration. Herudover må der indrettes 

ungdoms- / kollegie-boliger samt offentlig service (kommunal og statslig service, 

skoler, uddannelse og forskning samt institutioner for børn, unge og ældre) i 

områdets nordvestlige hjørne jf. Byggefelt boliger og institutioner på Bilag 2. 

"Byggefelt boliger" på Bilag 2 ændres til "Byggefelt boliger og institutioner" 

Der tilføjes i redegørelsen et afsnit om: 

Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD): Den planlagte supplerede 

anvendelse (boliger og institutioner) vurderes til ikke at være mere 

grundvandstruende end den nuværende. 




Kommunalbestyrelsen 

Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at lokalplanen vedtages endeligt med de beskrevne 

ændringer. 


Anbefalet. 



Lokalplan 246 for bebyggelse på Nørgaardsvej 30, 32-34A-G - endelig 

vedtagelse 

. 


Lokalplan 246 for bebyggelse på Nørgaardsvej 32-34 A-G fremlægges til endelig 

vedtagelse. 

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 24. marts til den 21. maj 

2013, og i løbet af høringsperioden er der indkommet en indsigelse samt en 

bemærkning angående ledningsforhold i området. 

5 

Den ene indsigelse er indsendt af Beboerrepræsentationen Nørgaardsvej 34 A-G og 

omhandler parkeringsforholdene og udeophold i området. Indsiger ønsker en 

reservation af p-pladser til boligernes beboere, og en tidsbegrænsning på brugen af 

den vestlige p-kælder for at forhindre lysgener. Desuden ønsker indsiger, at 

udeophold for den kommende skole placeres så der ikke er støjgener for boligerne 

syd for byggeriet. Forvaltningen bemærker hertil, at parkeringens brug og 

tidsbegrænsning ikke kan reguleres i en lokalplan. I forhold til udeopholdsarealer er 

disse placeret mod vest og mod nord for at mindske støjgenerne. Indsigelserne 

vurderes ikke at medføre ændringer i lokalplanen. 

DONG har sendt en bemærkning, hvor man gør opmærksom på to kabelanlæg i 

området, som skal tilgodeses ved ombygning. Dette medfører ingen ændring af 

lokalplanen. 

Lokalplanforslag 246 for bebyggelse på Nørgaardsvej 30, 32-34A-G vil erstatte 

Lokalplan 113 for et område ved Nørgaardsvej i Lyngby bydel, hvorfor denne 

aflyses helt ved endelig vedtagelse af Lokalplan 246. 





Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at Lokalplanforslag 246 for bebyggelse på Nørgaardsvej 30, 

32-34A-G endeligt vedtages uden ændringer. 

Byplanudvalget den 12. juni 2013

Anbefalet. 




Lokalplan 195 for Furesøkysten - endelig vedtagelse 

. 

Den 20. december 2012 godkendte Kommunalbestyrelsen lokalplanforslag 195 

med en række ændringer. 

Følgende blev endvidere besluttet med 13 stemmer (F + V + O + Trine Nebel 

Schou): 

"De i byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, idet det 

bemærkes at arealudlæg til sti ved Gyvelholm blev ophævet i 1994 med lokalplan 

124 for Gyvelholm. 

Der afholdes fornyet høring af 6 ugers varighed om ændring af lokalplanforslagets 

pkt. 12.1 og pkt. 12.2 således, at 

a. 

b. 

c. 

6 

Byplanvedtægt nr. 4 ophæves, bortset fra § 3, stk. 6 (sidste afsnit i § 3,) vedr. sti 

langs Furesøbredden til offentlig færdsel og de heraf berørte ejendomme jf. § 2, 

og der henvises til byplanvedtægtens kortbilag 1. 

Byplanvedtægt nr. 5 ophæves bortset fra § 3, stk. 2 (sidste afsnit i § 3, ”Stier”, 

dog undtagen linje 5-6) vedr. 10 m bredt areal til offentlig stiforbindelse og de 

heraf berørte ejendomme jf. § 2. 

Desuden tilføjes note til pkt. 12 med byplanvedtægternes ordlyd samt note om, 

at Gyvelholm ikke er omfattet. 

Endvidere afholdes et borgermøde efter nærmere tilrettelæggelse. 

Imod stemt 8 (A + Henrik Brade Johansen + C)". 

Den fornyede høring fandt sted fra den 28. januar - 11. marts 2013. Der er 

indkommet 182 henvendelser, heraf vedrører 100 henvendelser et ønske om, at de i 

byplanvedtægt nr. 4 og nr. 5 foretagne arealudlæg til sti opretholdes, og 80 

henvendelser vedrører et ønske om, at de foretagne arealudlæg ikke opretholdes. 

Indsigelser og bemærkninger er nærmere gennemgået i notat om fornyet høring af 

23. maj 2013 (bilag). 

Borgermødet blev afholdt den 4. marts 2013 (bilag) 

Hovedpunkterne i henvendelserne er: 

For opretholdelse af arealudlæg til sti: 

- Muligheden for at anlægge en sti engang ud i fremtiden bevares 

- Offentlige parker og stier vil ikke længere være ”blindgyder”


- Området forbindes til ét stort sammenhængende naturområde med mange 

turmuligheder 

- Spadsereturen eller løbeturen går langs søbredden i stedet for ad villaveje 

- En natursti vil være en smuk adgangsvej fra villakvarter til Kaningården og 

Furesøbad 

- Opretholdelse af arealudlæg til sti vil være status quo, og vil derfor ikke koste 

kommunen noget 

- Grundejerne langs søbredden har kendt til arealudlægget, da man købte 

ejendommen 

- En sti ville komme de mange til gode, og ikke kun de få 

- En sti vil ikke forringe områdets natur. En trampesti kan passes ind f.eks. langs 

skrænten 

- En sti vil helt eller delvist kunne anlægges på søbredden, som staten ejer i de 

fleste tilfælde 

Imod opretholdelse af arealudlæg til sti: 

- En sti vil krænke privatlivets fred 

- Ekspropriation af privat ejendom er en krænkelse af den private ejendomsret 

- Anlæg af en sti vil koste kommunen rigtig mange penge. Udgifter til udlæg, anlæg 

og vedligeholdelse af stien kan bruges bedre mange andre steder 

- Et stianlæg vil forringe kystens landskab og natur og spolere idéen om, at 

kyststrækningen skal være så uberørt og skovagtig som muligt 

- En sti vil betyde opsætning af hegn, hække mv. som bredejernes værn mod stien 

- Aktiviteter på stien så som mountainbikere, hundeluftere mv. vil være skadelige 

for naturen og genere naboerne 

- Det rigeligt, at man kan bruge søvejen. Hvis man vil ned til Furesøens bredder, så 

bruges de offentlige parker og skovene 

- Anlæg af sti vil indebære, at over 30 huse ved søen skal rives ned 

Ovennævnte synspunkter vurderes ikke at indeholde nye synspunkter. 

Indsigelser fra grundejerne langs Furesøen og DN-Lyngby- Taarbæk 

En indsiger oplyser, at han på vegne af grundejerne, der er omfattet af lokalplan 

195, gør indsigelse mod ændring til punkt 12 i lokalplan 195, og at han mener en 

vedtagelse af planen vil være i strid med gældende lovgivning og den kommunale 

planlægning for området. Det oplyses, at hvis ændringen fastholdes vil han dels 

indbringe sagen for Natur- og Miljøklagenævnet, dels udtage en stævning fra en 

række af grundejerne med påstand om, at vedtagelsen om arealudlæg til sti langs 

kysten er ulovlig og/eller medfører erstatningskrav efter Planlovens § 48, stk. 2. 

Der henvises i øvrigt til brev af 30. november 2012 til kommunen fra advokat 

Birgitte Refn Wentzel v/advokat Kirsten Frijs, Mazanti-Andersen m.fl. (Brevet er 

forelagt for Byplanudvalget og Kommunalbestyrelsen ved sagens behandling den 5. 

og den 20. december 2012).


Danmarks Naturfredningsforening, Lyngby-Taarbæk oplyser, at man vil påklage 

sagen til Natur- og Miljøklagenævnet, da man mener at opretholdelse arealudlæg til 

sti vil være i strid med kommuneplanen og dermed i strid med planloven. 

Disse henvendelser vurderes at være nye. Der henvises til internt notat af 23. maj 

2013 om om emnet. Forvaltningen vurderer, at de i byplanvedtægt 4 og 5 anførte 

arealudlæg til sti aldrig har fremgået af kommuneplanen, idet den første 

kommuneplan blev vedtaget i 1980erne. 

Ved gennemgang af det foreliggende materiale om kommuneplaner m.m., har det 

ikke kunnet afklares, om byplanvedtægternes arealudlæg til sti blev drøftet/vurderet 

i forbindelse med beslutningen om at forlægge stiføringen af den regionale, 

rekreative sti til at følge Furesøvej. 

Efter forvaltningens opfattelse vil en sti etableret i overensstemmelse med 

arealudlægget i byplanvedtægt 4 og 5 være at betragte som en lokal sti, der ikke 

medtages i kommuneplanen. 

Forslag til 3 nye bådebroer ved kommunens parker langs Furesøkysten 

Grundejerne ved Furesøen og Danmarks Naturfredningsforening, Lyngby-Taarbæk 

uddyber i en fælles henvendelse deres forslag til kommunalbestyrelsen af 7. maj 

2012 om etablering af 3 bade/bådebroer ved de offentlige parker, så adgangen til 

Furesøen forbedres. Der foreslås etablering af et brolaug til anlæg og drift af 

broerne med deltagelse fra: Kommunen (som grundejer), grundejere i området, 

repræsentanter fra de to lokale grundejerforeninger og Danmarks 

Naturfredningsforening. 

Anlæg af broerne finansieres med fondsmidler, som skaffes i et samarbejde mellem 

Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og grundejerne. Driften af broerne 

gøres udgiftsneutralt for kommunen, idet brugerne (brolauget) tager sig af denne 

opgave. 

Forvaltningen foreslår, at sagen forelægges særskilt for Teknik- og Miljøudvalget. 

Efter indsigelsesfristen udløb den 13. marts 2013 er der indkommet en henvendelse 

fra Foreningen Furesø Natursti, om at grundejerne aldrig har haft krav på 

erstatning jf. § 48, idet et eventuelt krav er forældet og idet området ligger inden for 

søbeskyttelseslinjen. Desuden oplyses, at forslag til folketingsbeslutning om 

styrkelse af den private ejendomsret i forbindelse med kommunal ekspropriation 

(B50) ikke længere er relevant, samt at hvis der endelig skulle blive vedtaget et 

lignende lovforslag, vil det kun gælde fremadrettet og dermed ikke påvirke de 

gældende byplanvedtægter. Kommunalbestyrelsen kan derfor uden risiko vedtage 

det seneste lokalplanforslag med fastholdelse af arealudlæg til sti. 

Efter forvaltningens opfattelse giver henvendelsen ikke anledning til ændring af


tidligere vurdering om, at det er tvivlsomt, om en eller flere grundejere skulle kunne 

gennemføre et overtagelses- og erstatningskrav mod kommunen baseret på 

Planlovens § 48, men at dette omvendt ikke fuldstændigt kan udelukkes. 

Ønsker om udsigt - delområde 7 

Henvendelse fra en gruppe bestående af grundejere indenfor delområde 7. Man 

mener ikke, at der er taget tilstrækkelig stilling til højde på byggeri og beplantning 

for huse i 1. række i forhold til de bagvedliggende huse. Det foreslås derfor, at der 

indskrives retningslinjer for bebyggelse og beplantning i lokalplanredegørelsen. 

Forvaltningen vurderer, at det er hensigtsmæssigt at indarbejde forslaget. Det 

foreslås, at der på side 12 linje 5, under delområde 7 tilføjes (med kursiv): Det er 

målet, at bevare og forstærke beplantningen især langs søbredden. Det henstilles 

dog samtidig, at der ved beplantning på den øverste del af grundene tages hensyn 

til naboers og publikums ønske og mulighed for at opnå udsigt over Furesøen, 

således at beplantning opstammes eller beskæres i rimelig omfang. 

Reflekterende tagmaterialer 

Byplanudvalget besluttede den 16. januar 2013 at ændre glanstal for tagmaterialer 

til 15. På den baggrund foreslås pkt. 8.1.1 i lokalplanforslaget justeret til følgende: 

For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder, at der ikke må anvendes tagmaterialer med en 

glansværdi højere end 15. Solceller/solfangere er dog undtaget. 

Det vurderes ikke, at der skal afholdes fornyet høring, da ændringen er en 

præcisering af pkt. 8.1.1, der fastsætter, at der ikke må anvendes reflekterende 

tagmaterialer. 


Opgaven løses inden for de eksisterende økonomiske rammer. 



Indstilling 


1. det afklares om de indkomne høringssvar og det afholdte borgermøde giver 

grundlag for ændring af den af Kommunalbestyrelsen trufne beslutning af den 

20. december 2012 om at opretholde arealudlæg til sti i lokalplanforslag 195 

med undtagelse af Gyvelholm. 

2. pkt. 8.1.1 ændres til følgende: For delområde 1, 3, 4, 5 og 7 gælder, at der ikke 

må anvendes tagmaterialer med en glansværdi højere end 15. 

Solceller/solfangere er dog undtaget. 


Ad 1. Anbefalet, at arealudlæg til sti ikke indgår i lokalplanen. Der henvises til, at 

der i stedet arbejdes på etablering af broer og brolaug.

Ad 2. Anbefalet. 




Lokalplan 236 for området ved Nordvej 

. 

Kommunen har modtaget forslag til ny lokalplan for den nordlige del af DTU samt 

Hempels ejendom på Lundtoftevej 150, der ligger umiddelbart nord for DTU. 

Baggrunden for lokalplanen er et ønske om at kunne udnytte områderne til samme 

anvendelse, som det ses i Lokalplan 228 for Danmarks Teknisk Universitet, 

Campus Lyngby, delområde 1: 

7 

"Offentlige formål: undervisning, forskning og innovation samt til aktiviteter, der 

har nær tilknytning til Danmarks Tekniske Universitets virksomhed, eksempelvis 

selvejende institutioner, forskeraktiviteter, kulturelle aktiviteter, 

konferenceaktiviteter, kollegier, gæsteboliger, tekniske anlæg, lokalservice, 

børneinstitution mv. Udover dette må max. 25 % af det til enhver tid værende 

etageareal anvende af private videnstunge, mindre virksomheder eller afdelinger af 

virksomheder - eller tilsvarende dele af større virksomheder, herunder rådgivende 

virksomheder - med relation til DTU´s forsknings- og undervisningsområder. Der 

kan i begrænset omfang ske tilvirkning af produkter, hvis dette indgår som et 

nødvendigt led i ovennævnte aktiviteter." 

Muligheden for at kunne benytte den nordlige del af DTU til disse formål er opstået 

efter, at Hempel har flyttet sin produktion af skibsfarve, hvorved de restriktive 

sikkerhedsafstande til Hempel er fjernet. 

Der fremlægges derfor forslag til ny lokalplan udarbejdet af DTUs konsulent til 

drøftelse i udvalget (bilag eftersendes). 

Parallelt med denne sag vil der blive fremlagt forslag til udarbejdelse af 

kommuneplantillæg for Økonomiudvalget, idet ny anvendelse af Hempels ejendom 

ikke er i overensstemmelse med eksisterende kommuneplanramme 5.3.90. 





Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at forslag til lokalplan for området ved Nordvej drøftes. 

Byplanudvalget den 12. juni 2013


Drøftet, idet udvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at lokalplanforslaget 

sendes i høring. 

Sagen oversendes til Kommunalbestyrelsen. 



Forhøring - for de stationære områder omkring Sorgenfri S-station 

. 

I forbindelse med behandling af de indkomne idéer og forslag til forhøring i 2011 

om Sorgenfri Torvs fremtid besluttede Økonomiudvalget den 13. december 2011 

(bilag), at der skulle udarbejdes en helhedsplan for området omkring Sorgenfri 

Station. I den mellemliggende periode har forvaltningen i samarbejde med de 

berørte parter arbejdet med forskellige forslag til udvikling af området. I perioden 

er der også sket flere forandringer i området, blandt andet er politiet flyttet fra 

ejendommen Hummeltoftevej 14 og senest har Kommunalbestyrelsen igangsat 

udarbejdelse af en detailhandelsstrategi. 

Udkast til helhedsplan for de stationsnære arealer i Sorgenfri 

Forvaltningen har i samarbejde med MTHøjgård og Freja Ejendomme udarbejdet 

vedlagte udkast til en helhedsplan, og senest er også Sorgenfri Torv K/S indgået 

aktivt i arbejdet. 

Helhedsplanen tager udgangspunkt i følgende: 

Området skal fornys og kvaliteten i området skal øges. 

Dagligvareforsyningen i Sorgenfri skal sikres og styrkes, uden at tilsidesætte 

mulighederne i Virum. 

Dagligvareforretningerne koncentreres på den sydlige del af Sorgenfri Torv og 

på Hummeltoftevej 14. 

 

 

 

 

 

 

En diagonal forbindelse mellem den sydlige del af Sorgenfri Torv og på 

8 

Hummeltoftevej 14 skal sikres, hvorfor der placeres enkelte andre butikker med 

facade mod Hummeltoftevej, herunder f.eks. en kiosk ved adgangen til S-togs 

stationen. 

Hummeltoftevej gøres til en attraktiv grøn bygade med ny belægning. 

Området omkring Sorgenfri Station fortættes med nye boliger og ny 

erhvervsbebyggelse jf. Fingerplanen. 

Proces og borgerinddragelse 

I 2012 har MTH og Freja Ejendomme i fællesskab gennemført en udviklingsproces 

for Hummeltoftvej 14, den tidligere politistation og retsbygning med 4 indbudte 

arkitektteams. Man valgte at arbejde videre med en idéskitse fra Polyform 

Arkitekter. 

Forslaget indgår som en del af grundlaget i forslaget til helhedsplan for området 

omkring Sorgenfri Station. 

Forvaltningen peger på, at der indkaldes idéer og forslag til udviklingen af området 

omkring Sorgenfri Station jf. Planlovens § 23 c. Udkast til helhedsplan for de 

stationsnære arealer i Sorgenfri indgår som en del af forhøringen. (Bilag) En


forhøring skal som minimum være af 2 ugers varighed. Forvaltningen peger på, at 

der afholdes forhøring af 4 ugers varighed, fra 1.- 31. august 2013, og at der 

afholdes et borgermøde i høringsperioden. Høringen annonceres både på 

kommunens hjemmeside og i det grønne område. Udkast til annonce er vedlagt 

sagen. 





Indstilling 


1. der afholdes forhøring for området omkring Sorgenfri Station i 4 uger og det 

fremlagte udkast til helhedsplan indgår som baggrundsmateriale. 

2. der afholdes borgermøde i høringsperioden. 


Ad 1. og 2. Anbefalet. 



Omsorgsboliger på Buddingevej 50, den videre proces 

. 

9 


I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013-16 er der indgået aftale om at opføre 

40 nye omsorgsboliger - bygget som ældreboliger i forhold til 

almenboliglovgivningen. 

Byplanudvalget har den 6. februar 2013 i forbindelse med behandling af sagen om 

placeringen af omsorgsboligerne ønsket et notat omkring anvendelsesmulighederne 

for ejendommene Chr. X's Allé nr. 109-113. Kommunalbestyrelsen har den 28. 

februar 2013 besluttet, at der arbejdes videre med arealet på Buddingevej 50 - den 

tidligere statsskole i forhold til etablering af omsorgsboliger. 

Forvaltningen har i notat af 15. maj 2013 om beskrivelse af ejendommene Chr. X's 

Allé nr. 109-113 redegjort for anvendelsesmuligheden i forbindelse med 

omsorgsboliger (bilag). 

Forvaltningen har udarbejdet et udkast til mappe for omsorgsboligerne på 

Buddingevej 50, som er et samlet dokument, med blandt andet beskrivelser af 

bygning og grund, planforhold og de ældrefaglige visioner for omsorgsboligerne, 

herunder målgruppe og indhold af aktiviteter, oplevelser og tryghed for beboerne 

samt tidsplan og økonomi (bilag). 

I denne mappe ligger desuden tre forslag til placering af 16 boliger på grunden, idet 

der forventes etableret 24 boliger i hovedhuset. På denne baggrund peger 

forvaltningen på at der udarbejdes en lokalplan med mulighed for opførelse af ny 

bebyggelse i op til 3 etager og med et etageareal på ca. 1.000 m², jf. kortbilag med 

nuværende lokalplan (bilag). 

Herudover peger forvaltningen på at der udarbejdes et kommuneplantillæg med 

mulighed for den påtænkte anvendelse, bebyggelsesprocent på 70 mv., hvor 

ejendommen Buddingevej 54 også inddrages, idet bebyggelsesprocenten i dag er på 

45. Til finansiering af projektet peger forvaltningen på, at der gives anlægsbevilling 

på 2 mio. kr. i 2013 finansieret af det i budget 2013 afsatte rådighedsbeløb på 2 

mio. kr. til helhedsplan mv. 

Social- og Sundhedsudvalget har i maj 2013 behandlet oplæg til visionerne for 

boligerne, målgruppen og "omsorgspakken", som indeholder aktiviteter, oplevelser, 

samvær og fællesskab, og som skal drives af et fast tilknyttet personale for 1 mio. 

kr. årligt i drift, jf. ovennævnte "mappe". Udvalget besluttede at lægge oplægget til


grund for det videre arbejde med boligerne. Arbejdet med indholdet af 

omsorgsboligerne er siden kvalificeret gennem dialog med potentielle brugere af de 

kommende omsorgsboliger, herunder repræsentanter fra Seniorrådet og Ældre 

Sagen samt andre plejehjem, som har arbejdet succesfuldt med at inddrage beboere 

i udvikling og drift. Sideløbende har forvaltningen foranstaltet en række møder med 

de omkringliggende institutioner for at afklare og tage initiativ til samarbejde 

omkring aktiviteter og oplevelser. Senere forventes samarbejdet også at omfatte 

"spacemanagement" - deling og brug af hinandens arealer. 

Forvaltningen peger på, at målgruppe, indhold af omsorgspakken samt samarbejdet 

med omkringliggende institutioner fastlægges som koncept for omsorgsboligerne 

og indgår i det endelige byggeprogram, jf. ovennævnte dokument. 


Der er afsat 2 mio. kr. i 2013 til helhedsplan mv., samt 8,6 mio. kr. til grundkapital 

(10 % af det samlede anlægsbudget for omsorgsboligerne). 

Derudover indregnes indtægt ved grundsalg -7,68 mio. kr. (jf. lov om støttet 

byggeri) i 2014 samt 1,5 mio. kr. til montering (inventar mv.) i 2015. 

For at kunne igangsætte det videre arbejde, herunder byggetekniske analyser af 

bygningen og grunden samt udarbejdelse af materiale til lokalplan mv., peger 

forvaltningen på, at der gives anlægsbevilling på de i budgettet afsatte 2 mio. kr. til 

helhedsplan mv. 

Byggeprojektet forventes afholdt inden for disse allerede afsatte rammer. 

Driftsudgifterne på 1 mio. kr. indgår i budget 2013-16. 


Social- og Sundhedsudvalget for så vidt angår målgruppe og indhold af 

omsorgsboligerne (side 5-11) 

Byplanudvalget for så vidt angår lokalplan (side 12-33) 

Økonomiudvalget for så vidt angår beslutning om udarbejdelse af 

kommuneplantillæg 

Kommunalbestyrelsen for så vidt angår anlægsbevilling. 

Indstilling 


1. der på baggrund af det foreslåede udarbejdes ny lokalplan med mulighed for 

opførelse af ny bebyggelse i op til 3 etager og med et etageareal på ca. 1.000 m² 

2. der udarbejdes et kommuneplantillæg vedrørende anvendelse, 

bebyggelsesprocent på 70 mv. 

3. målgruppen, indholdet af omsorgspakken samt samarbejdet med 

omkringliggende institutioner godkendes endeligt 

4. der gives anlægsbevilling på 2 mio. kr. i 2013 finansieret af det i budget 2013 

afsatte rådighedsbeløb på 2 mio. kr. til helhedsplan mv.



Ad 1. Godkendt. 




Brovænget 9 - Tilbygning 

. 


10 


Kommunen har modtaget ansøgning (bilag) om til- og ombygning af eksisterende 

ejendom beliggende på Brovænget 9. Der søges dispensation til at bebygge 

etagearealet i 1 plan med en overskridelse på 13.5 m². 

Ejendommen er beliggende i kommuneplanramme 4.2.62 for Kollelev Mose. 

Rammen er udlagt til boligområde i maximalt 1 ½ etage. 

Ejendommen er endvidere omfattet af lokalplan 64, Lokalplan for et villaområde 

omkring Kollelev Mose i Virum bydel, hvis overordnede formål er at sikre en 

bibeholdelse af områdets karakter, herunder områdets friarealer. 

Området er grønt med enfamiliehuse bygget i 1 til 1 1/2 etage. 

Ejendommen er et fritliggende enfamiliehus, som ifølge BBR har et etageareal på 

147 m² og en bebyggelsesprocent på 11. Huset er i 1 plan set fra både vej og have. 

Huset er registret med en bevaringsværdi 4 og er ikke blevet udpeget som en 

bygning, der skal bevares i lokalplanen fra 1987. 

Bygningen søges udvidet med 69 m² , der indrettes med et værelse, ny entré, 

bad/toilet og spisestue som en del af et fremtidigt køkken-alrum. Ansøger ønsker at 

benytte de samme materialer som det eksisterende: Tag beklædes med sort pap med 

trekantliste, facaden beklædes med sort træbeklædning samt hvide rammer om 

vinduerne. Eksisterende sokkel er støbt i beton med synlige søsten, tilbygnings 

sokkel vil blive støbt i beton, men glatpudset. 

Ansøger ønsker at bygge i 1 plan som det eksisterende for at bevare husets stil. Den 

ønskede tilbygning vil være placeret mod baghaven, hvorved arealet mod 

Brovænget stadig fremstår grønt og åbent. Medregnes tilbygningen i 

beboelsesarealet, vil det samlede bebyggede areal udgøre 216 m ², svarende til en 

bebyggelsesprocent på 17. 

Huset er 1 ud af ca 8 tidligere sommerhuse (nu enfamiliehuse) fra 1931 i området 

omkring Brovænget og Kollemosevej, alle i samme materialer og hældning på tag. 

Samtlige huse er i 1 plan. 

Området er udlagt til beboelse i maximalt 1 1½ plan. Lokalplanens § 6.1.1, 

fastsætter at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25 for ejendomme,


hvis grundareal er under 1.800 m², dog må ejendommens samlede etageareal ikke 

overstige 270 m². Lokalplanens § 6.1.3, fastsætter, at det bebyggede areal 

maksimalt må udgøre 75% af det tilladelige etageareal. 

På den ansøgte ejendom tillades der således maksimalt et bebygget areal på 202.5 

m². Det ansøgte bebyggede areal er 216 m², hvilket svarer til en overskridelse på 

13.5 m². Ejendommen med tilbygningen i 1 plan, overholder stadig 

bebyggelsesprocenten i forhold til både lokalplanen og Bygningsreglementet 

(BR10). 

Ansøgningen har været sendt i nabohøring samt høring i grundejerforening. 

Tilbagemeldingerne fra berørte naboer er alle positive, og de har intet at indvende. 

Grundejerforeningen henholder sig til den eksisterende lokalplan, men noterer, at 

der ikke er nogen indvendinger fra naboer. 

Forvaltningen peger på, at der gives dispensation på baggrund af følgende: 

 

 

 

 

 

 

Berørte naboer er indforstået med den ansøgte tilbygning. 

Huset er et tidligere sommerhus, der er typisk for sommerhuse i den 

tidsperiode (1931). 

Der er cirka 8 tilsvarende sommerhuse i området omkring Brovænget og 

Kollemosevej, der alle fremstår i samme materialer og alle i 1 plan. 

Den ønskede tilbygning vender mod baghaven. Derved fremstår arealet mod 

Brovænget (mod vej) stadig grønt og åbent, som det er hensigten i 

lokalplanen. 

Ejendommen med tilbygningen i 1 plan overholder bebyggelsesprocenten i 

forhold til både lokalplanen og Bygningsreglementet (BR10). 

Tilbygningen vil få samme materialevalg, som det eksisterende hus. 




Byplanudvalget. 

Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at ansøgningen imødekommes. 


Godkendt. 


Åbent punkt Byplanudvalget den 12-06-2013, s.31


Malmmosevej 113 - Nedrivning af enfamiliehus 

. 

11 


Kommunen har modtaget en ansøgning om nedrivning af eksisterende hus (bilag). 

Begrundelsen er, at ejendommen er gammel og har energimærkning E. Ansøger 

ønsker derfor at bygge et nyt og større energi-rigtig hus, og har søgt om 

principtilladelse til et nyt hus i 1 plan. 

Ejendommen er beliggende i kommuneplanens rammeområde 4.2.60 

Furesøvej/Parcelvej. Området er udlagt til åben lav boligbebyggelse i 1½ etage med 

en bebyggelsesprocent på 30. 

I forbindelse med en revision af kommuneplanen er det intentionen, at mange 

ejendomme med bevaringsværdi 4 vil udgå som bevaringsværdige, idet der 

samtidig sammen med Bygningskulturforeningen er sket en gennemgang af de 

registrerede 4ere. 

Ejendommen er omfattet af lokalplan 232 for Furesøkvarteret i Virum vedtaget af 

Kommunalbestyrelsen den 25. april 2013. 

Området er et boligområde, hvor der hovedsageligt er opført 1½ etages boliger og 

få 2 etages boliger. Området er præget af terrænforskelle. 

Det eksisterende hus har ifølge BBR et boligareal på 100 m², og er opført i 1942. 

Det matrikulære areal er 1.516 m². 

Huset er registreret med en bevaringsværdi på 4, jf. database over fredede og 

bevaringsværdige bygninger (FBB). Huset er her beskrevet som rødstenshus med 

symmetrisk facade, vinduesskodder med bevoksning på mur. Ejendommen er tildelt 

en kulturhistorisk værdi 5. Ejendommen er ikke udpeget bevaringsværdig jf. 

lokalplan 232, § 7.1 med tilhørende bilag 4 A og 4 B. 

I forbindelse med sagsbehandlingen af nedrivningen, er der gennemført en 

offentliggørelse af ansøgningen, givet orientering til Bygningskulturforeningen i 

Lyngby-Taarbæk Kommune i henhold til Lov om bygningsfredning og bevaring 

samt til Museet på Kroppedal i henhold til Museumsloven. 

I henhold til Lov om bygningsfredning, § 18 stk. 4 skal der senest 2 uger efter 

indsigelsesfristen (høringsperiode) meddeles ansøger/ejer, hvorvidt der nedlægges 

forbud mod nedrivning efter Planlovens § 14.


Eventuelle indsigelser vil blive forelagt udvalget. 

Med hensyn til principansøgningen om det nye hus, er forvaltningen ikke 

påbegyndt sagsbehandlingen, idet der er bedt om supplerende materiale. Skitse er 

dog vedlagt sagen til orientering. 

På baggrund af tegninger fra kommunens tegningsarkiv samt fotos af eksisterende 

hus, er det forvaltningens vurdering, at bygningen ikke fremstår med en markant 

arkitektonisk kvalitet samt, at den med sin udformning ikke indgår i eller styrker 

det generelle billede for området samt. Huset er ej heller udpeget bevaringsværdigt i 

den netop vedtagne lokalplan 232. 

Nedrivningen kan kun forhindres ved, at der nedlægges et forbud efter planlovens § 

14, hvorefter der skal udarbejdes en lokalplan. 


Opgaven er myndighedsbehandling, og løses inden for rammen. 


Byplanudvalget. 

Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at der gives tilladelse til nedrivning. 


Godkendt. 



Dronnings Vænge 11- etablering af stålaltaner og tagterrasser 

. 

12 


Kommunen har modtaget ansøgning om etablering af stålaltaner og tagterrasser 

(bilag). Ejendommen ligger i kommuneplanens enkeltområde 3.3.91 Dronningens 

Vænge og er omfattet af lokalplan 155. 

Der er søgt om principiel tilladelse til etablering af stålaltaner og altaner på taget for 

de enkelte boliger på vestfacaden. Tagaltanerne ønskes indbygget således, at 

gesimsbåndet langs facaden bibeholdes. 

Byplanudvalget har den 19. maj 2009 (bilag) besluttet at principgodkende 

etablering af altaner for så vidt angår stue og 1. sal. Udvalget så endvidere positivt 

på etablering af altaner i tagetagen, såfremt et detaljeret projekt viser en 

tilfredsstillende helhed i projektet, herunder passende tekniske løsninger. 

Forvaltningen vurderer, at etablering af de ansøgte altaner i taget ikke kan ske med 

respekt for Lokalplan 155. 

I lokalplan 155 § 7 fastsættes, at den eksisterende hovedbygning skal istandsættes i 

fornødent omfang og med respekt for den oprindelige arkitektur. Forvaltningen 

vurdere at bruddet i tagfladen der skabes ved etablering af tagaltanerne, vil forringe 

bygnings arkitektoniske helhed og forringe bygnings originalitet væsentligt. 





Indstilling 

Forvaltningen forslår, at 

1. der gives tilladelse til etablering af altaner på henholdsvis stue og 1. sal, på 

betingelse af, at altanerne etableres med en maksimal bredde på 140 cm og ikke 

som ansøgt 165 cm, da altanerne ellers fremtræder for dominerende på den 

eksisterende facade, og 

2. der meddeles afslag til etablering af tagterrasserne med hjemmel i Lokalplan 

155 § 7.





2 stemmer imod (C + B), idet C+B ønsker, at der skal være mulighed for at etablere 

tagterrasser på vestsiden. 


Bakkenbio Dyrehavsbakken 

. 



Forvaltningen har den 31. maj 2013 modtaget ansøgning om tilladelse til 3 

filmforevisninger på Engen foran hovedindgangen til A/S Dyrehavsbakken. 

13 

Arrangementet er rettet mod de 16-24 årige og er planlagt til at finde sted 3 søndage 

i august 2013 – 11. august, 18. august og 25. august i tidsrummet kl. 20 til 24. 

Forvaltningen peger på, at sagen drøftes, idet forvaltningen arbejder på at belyse 

sagen yderligere med henblik på at give en mundtlig uddybelse ved sagens 

behandling i udvalgene. 




Teknik- og Miljøudvalget for så vidt angår de miljømæssige forhold og 

Byplanudvalget for så vidt angår forhold vedrørende lokalplan og 

landzonetilladelse. 

Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at sagen drøftes. 


Sagen udgår. 



Anmodning om optagelse af sag på dagsordenen - Gustav Adolfsvej 

. 

Lene Kaspersen (C) har i e-mail af 30. april 2013 på vegne af Konservative 

anmodet om optagelse af sag på Byplanudvalgets dagsorden vedrørende Gustav 

Adolfsvej 15: 

"Har lige været forbi Gustav Adolfsvej - det ser forfærdeligt ud - 

Konservative ønsker sagen på Byplan med en status for, hvilke tiltag, der er gjort 

for at få en oprydning på grunden." 

14 

Byplanudvalget den 15. maj 2013 

Udsat, idet forvaltningen besigtiger ejendommen og giver en orientering ved næste 

ordinære møde. 

Henrik Brade Johansen (B) og Morten Normann Jørgensen (F) var fraværende. 


Forvaltningens orientering er taget til efterretning. 



Meddelelser til Byplanudvalget den 12-06-2013 

. 

15 

1. Orientering om mobildækning 

Erhvervsstyrelsen har undersøgt den udendørs mobildækning i Danmark. 2 

lokationer, Furesøkysten og Taarbæk, er undersøgt i Lyngby-Taarbæk Kommune, 

idet forvaltningen tidligere har oplevet, at selskaber/borgere har klaget over dårlig 

dækning i disse lokationer. Undersøgelsen viser, at den udendørs mobildækning i 

de 2 lokationer er god. Rapporten kan læses online her: 

http://www.erhvervsstyrelsen.dk/oplevet_mobildaekning/0/7 

2. Henvendelse fra DTU vedrørende DTUs byggeaktivitet 

DTU har i henvendelse af 14. maj 2013 (bilag) udtrykt ønske om at invitere 

Kommunalbestyrelsen til informationsmøde og rundvisning på DTU med henblik 

på at give Kommunalbestyrelsen den bedst mulige indsigt i byggeprojekterne og 

den forandring, som DTU vil gennemgå i de kommende år. En oversigt over større 

DTU byggesager med start i 2013 og 2014 er vedlagt sagen. 

DTU har været i dialog med forvaltningen omkring fastsættelse af en passende dato 

for arrangementet, og foreløbigt er den 26. august 2013 afsat til formålet. 

En endelig invitation med nærmere information følger. 


Taget til efterretning. 


Grave tilladelse - Kanalvej 

. 



Der er ansøgt om spunse- og gravetilladelse til etablering af parkeringspladser 

under jorden på en del af arealet på Kanalvej, herunder tilladelse til nødvendig 

oppumpning af grundvand. 

Der er endvidere ansøgt om etablering af byggegrube og etablering af 

byggegrubeindfatning. 

Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme 1.1.26 for Kanalvejsområdet 

nord. Området udlægges til detailhandel, publikumsorienteret service, offentlig 

service, kontor, liberalt erhverv og boliger. Om parkering fremgår det af 

kommuneplanrammen: " De eksisterende parkeringspladser skal erstattes og 

placeres under terræn sammen med nye parkeringspladser. Der må ikke bygges 

parkeringshus." 

16 

Området er på nuværende tidspunkt ikke lokalplanlagt, og der er ikke offentliggjort 

lokalplanforslag for området. 

Ejendommen anvendes i dag til parkering på terræn, og indeholder ca. 450 

parkeringspladser. 

Ansøgningen om spunse- og gravetilladelse dækker et areal svarende til ca. 1/3 af 

grunden. Byggegruben friholdes af fortidsminde og fredning, ligesom der opsættes 

beskyttelse i forhold til de høje sølvpopler på det fredede område, så disse ikke 

beskadiges under byggearbejdet. Der ønskes afgravet, således at der på et senere 

tidspunkt kan etableres 2 etagers parkeringskælder. Der etableres i takt med 

afgravningen en slidsevæg, der er en midlertidig konstruktion, der kan modstå jord- 

og vandtryk i op til 2 år. 

Forvaltningen har vurderet ansøgningen i forhold til bygge- og planloven samt 

relevante spørgsmål i forhold til oppumpning af grundvand, der i denne 

sammenhæng vurderes at være de relevante bestemmelser. 

I forhold til byggeloven, er det forvaltningens vurdering, at det ansøgte kræver 

byggetilladelse jf. Byggelovens § 2, idet der er tale om udgravning, og etablering af 

vægkonstruktioner, der i byggelovens forstand ikke kan vurderes som midlertidige 

(6-8 uger). 

I forhold til planloven vurderes projektet på baggrund af de nuværende planforhold.


Det fremgår af planlovens § 13, stk. 2, at "en lokalplan skal tilvejebringes, før der 

gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder 

nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre 

kommuneplanens virkeliggørelse." 

Det beror på Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, om et byggeri er lokalplan 

pligtigt. Denne vurdering skal foretages bl.a. på baggrund af, om det ansøgte 

fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø, om det ansøgte bør ses i en 

større planmæssig sammenhæng, om hensynet til borgernes inddragelse i 

planlægningen i øvrigt er tilgodeset, omfanget af det ansøgte, og om det 

pågældende projekt er behandlet i kommuneplanen. 

Det vil samtidig skulle indgå, om der kan træffes beslutning alene på en ansøgning 

om parkeringskælder, eller om denne disposition af arealet skal ses i sammenhæng 

med den samlede udnyttelse af grunden. Der findes ikke fortilfælde hvori der er 

truffet lignende afgørelser eller hvor der er truffet afgørelse ved klageinstanser. En 

vurdering af, om det konkrete projekt er lokalplan pligtigt er derfor alene vurderet 

ud fra overvejelser i forhold til andre afgørelser, samt det konkrete projekt med den 

konkrete placering. 

Det ansøgte projekt vurderes at kunne opføres indenfor den nuværende 

kommuneplanramme, idet kommuneplanrammen netop angiver, at parkering skal 

ske under terræn. Det vurderes ligeledes, at det ansøgte i sig selv ikke vil være 

lokalplan pligtigt. 

Forvaltningens vurdering er derfor, at der bør træffes beslutning om at udstede 

gravetilladelse til det ansøgte. 

I forhold til vandforsyningsloven og boringsbekendtgørelsen, er det forvaltningens 

vurdering, at det ansøgte kræver tilladelse jf. Vandforsyningslovens §§ 20 og 21, 

samt boringsbekendtgørelsen til etablering af boringer samt midlertidig indvinding 

af grundvand i anlægsfasen. 


Opgaven er myndighedsbehandling og løses inden for rammen. 


Byplanudvalget for så vidt angår bygge- og planlov. 

Teknik- og Miljøudvalget for så vidt angår oppumpning af grundvand. 

Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at der meddeles spunse- og gravetilladelse, samt nødvendige 

tilladelser vedrørende grundvand, til det ansøgte. 

Byplanudvalget den 6. juni 2013


Udsat til udvalgets ordinære møde den 12. juni 2013 

Anne Körner (V) var fraværende. 


Godkendt, idet 

- der efter forudgående høring er vedtaget en rammeændring i form af 

kommuneplantillæg, 

- det ansøgte falder inden for rammerne af og er helt i tråd med den ændrede 

kommuneplanramme, 

- der alene er tale om foranstaltninger under jorden, 

- de ansøgte foranstaltninger ikke knytter sig til størrelse og udformning af et 

eventuelt efterfølgende byggeri, 

- udnyttelsen af tilladelsen ikke foregriber en senere lokalplan, endsige høring af et 

lokalplanforslag, og at tilladelsen således ikke ændrer udvalgets muligheder for at 

at ændre eller forkaste et senere lokalplanforslag, 

- og at der i tilladelsen klart tilkendegives, at igangsætning sker for ansøgerens egen 

risiko, idet tilladelsen ikke foregriber og dermed ikke fastlægger udformningen af et 

senere lokalplanforslag vedr. eksempelvis bebyggelse, volumen m.v. 

(C) stemmer imod, idet (C) mener, at en gravestøbetilladelse givet på nuværende 

tidspunkt kan opfattes som en positiv forvaltningsakt i forhold til den efterfølgende 

lokalplan. 



17 

VVM-screening af Kanalvejsområdet nord 

. 

I tilknytning til det forventede byggeri/anlægsarbejde ved Kanalvejsområdet nord, 

er der udarbejdet en screening ud fra reglerne om Vurdering af Virkninger på 

Miljøet (VVM) som skal afgøre hvorvidt der er VVM-pligt for byggeriet 

/anlægsarbejdet, således at en egentlig VVM-vurdering skal udarbejdes. 

I screenings-skemaet (bilag) vurderes der samlet, at anlægget ikke medfører en 

væsentlig påvirkning af miljøet, der udløser VVM-pligt. 

Projektet vil give anledning til få miljøpåvirkninger, der enkeltvis kan betragtes 

som væsentlige. Disse vil blive afværget: 

Anlægget medfører påvirkninger, der enkeltvis eller samlet ikke vurderes at være 

væsentlige, og som primært resulterer i lokale miljøeffekter i nærområdet. 

Vibrationer i anlægsfasen vil blive undersøgt. 

En række af miljøpåvirkningerne er endvidere reguleret i lokalplan, særlovgivning 

og enkelttilladelser, der skal ligge til grund for gennemførelse af anlægget. Gennem 

disse myndighedsreguleringer og beslutninger om andre afværgeforanstaltninger 

kan miljøpåvirkningerne mindskes. 

Projektet er i overensstemmelse med overordnet planlægning for området og set i 

forhold til beliggenheden ved bymidten i Kgs. Lyngby, der er regionalt 

centerområde og beliggende ved overordnede trafikvej og lokalbane, vurderes de 

samlede miljøpåvirkninger ikke at være væsentlige. 

Afgørelsen om at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke vurderer projektet som 

VVM-pligtigt skal offentliggøres ved annoncering på kommunens hjemmeside. 





Indstilling 

Forvaltningen foreslår, at der træffes afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt, og at 

dette offentliggøres på kommunens hjemmeside. 

Byplanudvalget den 6. juni 2013 

Udsat til udvalgets ordinære møde den 12. juni 2013


Anne Körner (V) var fraværende. 


Godkendt, idet udvalget lægger vægt på forvaltningens indstilling. 


MILJØRAPPORT 

MILJØVURDERING 

LOKALPLAN 235 - 

KANALVEJSOMRÅDET 


JUNI 2013 

Byplanudvalgets møde 12. juni 2013 

Bilag 1.1.

JUNI 2013 


MILJØVURDERING AF 

FORSLAG TIL LOKALPLAN 

235 

PROJEKTNR. A036088-003 

DOKUMENTNR. 02 

VERSION 3.0 

UDGIVELSESDATO 3. juni 2013 

UDARBEJDET HSLY 

KONTROLLERET LOJO/TRVG/TJL/KRLB/RGJE/HNAS 

GODKENDT HSLY 

ADRESSE COWI A/S 

Visionsvej 53 

9000 Aalborg 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW cowi.dk

INDHOLD 

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LOKALPLAN 235, LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 5 

1 Indledning 7 

2 Miljørapportens indhold 8 

2.1 Scoping 8 

2.2 Metode 8 

2.3 Alternativer 9 

3 Ikke teknisk resume 10 

3.1 Forslag til overvågningsprogram 19 

4 Detailhandel 21 

4.1 Miljøstatus og mål 21 

4.2 Konsekvensvurdering 22 

4.3 Afværgende foranstaltninger 24 

4.4 Overvågningstiltag 24 

5 Trafik og parkering 25 





6 Støj 33 





7 Bymiljø 42 


7.2 Konsekvensvurdering 44

6 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LOKALPLAN 235, LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 



8 Lys/skyggeforhold 47 





9 Grønne områder og rekreative værdier 51 





10 Fredning og fortidsminde 58 





11 Grundvand 62 




12 Referencer 66 

13 Bilagsliste 67 

13.1 Bilag: Screening/scoping 67 

13.2 Bilag: Detailhandelsvurdering 67 

13.3 Bilag: Trafikmængder 67 

13.4 Bilag: Støjberegninger 67 

13.5 Bilag: Skyggediagrammer 67


1 Indledning 

Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og 

programmer. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at 

der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan 

få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Ifølge loven skal planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af planen 

kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Miljøvurderingen er foretaget af forslag til lokalplan 235 for Kanalvejsområdet nord. 

Planforslaget giver mulighed for, at den eksisterende parkeringsplads nord for Lyngby 

Storcenter - med et areal på ca.1,6 ha - kan udnyttes til ca. 40.000 etagemeter bebyggelse 

i op til 7 etager til kontorer, boliger, detailhandel mv., samt parkeringskældre 

i 2 underjordiske etager. 

Intentionen med lokalplanen er at muliggøre realisering af principperne i helhedsplanens 

bebyggelsesforslag, herunder bl.a. at udvikle et nyt og levende byområde 

med en markant bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. 

Miljørapporten er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde med Lyngby-Taarbæk 

Kommune. 

Det skal nævnes, at projektet endvidere særskilt er screenet i henhold til VVMbekendtgørelsen. 

Note 

(*) Miljørapporten indeholder skitser fra Henning Larsen Architects m.fl., Helhedsplan 

22. februar 2013. 

Der gøres opmærksom på, at helhedsplanen indeholder skitser og forslag for Fæstningskanalen, 

der ikke indgår i lokalplanområdet. Planerne for gendannelse af kanalen 

og den præcise udformning og indretning af disse arealer indgår i særskilt 

projekt, der skal godkendes af Kulturstyrelsen og Fredningsnævnet.


2 Miljørapportens indhold 

Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

(Miljøvurderingsloven LBK nr. 936 af 24/09/2009 med senere ændringer), som fastsætter 

kravene til miljøvurderingens proces og indhold. 

2.1 Scoping 

Lyngby-Taarbæk Kommune har på baggrund af en screening/scoping vurderet, at 

planforslaget kan have væsentlig indvirkning på miljøet, særligt med hensyn til følgende 

indikatorer 

Befolkning: Detailhandel 

Forurening: Støj 

Forurening: Lys/skyggeforhold 

Forurening: Grundvand, herunder i anlægsperioden 

Trafik: trafikafvikling, parkering og stier, herunder i anlægsperioden 

By og landskab: Grønne områder/rekreative værdier 

By og landskab: Arkitektur/bymiljø 

Natur: Fredning og fortidsminde 

Scopingen har været i høring hos berørte myndigheder, samt nabo-kommunerne. I 

høringen er der indkommet bemærkning fra Gentofte Kommune, der ønsker belyst 

om grundvandssænkning i forbindelse med projektet kan have indvirkning i Gentofte 

Kommune. Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger i høringen. 

2.2 Metode 

Som grundlag for konsekvensvurderingen er der som udgangspunkt anvendt aktuel 

viden på tidspunktet for udarbejdelse af planforslaget, dvs. foreliggende planer og 

rapporter mv. Som led i miljøvurderingen er der endvidere udarbejdet støjberegninger 

og skyggediagrammer, forureningskortlægning og trafikale vurderinger. Det er 

angivet i beskrivelsen, hvis yderligere analyser mv. bør danne grundlag for en nærmere 

vurdering af miljøpåvirkning og konsekvenser.


Inden for de scopede emneområder, er der beskrivelser af relevante miljøstatus og - 

mål, konsekvensvurdering af planforslaget, afbødende foranstaltninger og overvågningstiltag. 

2.3 Alternativer 

Miljørapporten skal ifølge miljøvurderingsloven indeholde en beskrivelse af 0alternativet. 

0-alternativet beskriver det scenarie, at planforslaget ikke vedtages, således 

at eksisterende anvendelse videreføres. Da området ikke er omfattet af gældende 

lokalplan vil der ikke kunne realiseres andet større bygge- og anlægsarbejde uden 

gennemførelse af ny lokalplan. 

0-alternativet vil derfor betyde, at arealet fortsat er ubebygget og anvendes til ca. 450 

p-pladser som fladeparkering. 

Arealet er omfattet af kommuneplanens ramme nr. 1.1.26, der som følge af kommuneplantillæg 

13/2009 udlægger området til blandede centerformål med op til 40.000 

etagemeter med en bygningshøjde på op til 30 meter. 

Et alternativt scenarie vil være at området udbygges på anden måde inden for rammerne 

af kommuneplanen. Udnyttelsen af området vurderes ikke at kunne realiseres 

på væsentligt andre måder eller med væsentligt andre miljømæssige konsekvenser 

end hvad lokalplan 235 giver mulighed for. Der er derfor ikke vurderet andre alternativer. 

Under hvert emne i miljørapporten gives en beskrivelse af den nuværende miljøstatus 

i lokalplanområdet. Denne miljøstatus udgør en beskrivelse af miljøtilstanden 

ved 0-alternativet, og udgør dermed en referenceramme for beskrivelsen af de potentielle 

konsekvenser ved gennemførelse af lokalplan 235. Der anføres for hvert emne 

relevante miljømål fra overordnet planlægning og lovgivning, og der anføres mulige 

afværgeforanstaltninger, der vil kunne afbøde de miljømæssige påvirkninger.


3 Ikke teknisk resume 

Miljøvurderingen omfatter forslag til lokalplan 235 for Kanalvejsområdet nord, og er 

gennemført efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

Skråfoto af lokalplanområdet og dets omgivelser. Til venstre ses Lyngby Storcenter 

og til højre boligbebyggelsen ved Lyngvang og Bækkevang. COWI, 2012. 

Rapporten belyser de miljømæssige konsekvenser inden for en række emner, der er 

udvalgt på baggrund af en screening/scoping, samt høring af berørte myndigheder: 

› Detailhandel 

› Trafik og parkering 

› Støj 

› Bymiljø

› Lys/skyggeforhold 


› Grønne områder og rekreative værdier 

› Fredning og fortidsminde 

› Grundvand 

Det følgende udgør en kort sammenfatning af miljørapportens vurderinger. 

Detailhandel 

Lokalplanens udlæg til 5.300 m 2 bruttoetageareal til detailhandel er i overensstemmelse 

med den overordnede planlægning i Fingerplanen og kommuneplanen. Lokalplanens 

butiksramme er således betydeligt mindre end kommuneplanens ramme på 

15.000 m 2 . Lokalplanens butiksramme er fastsat på baggrund arealet i lokalplanens 

byggefelter i delområdet, hvor butikker skal realiseres i stuetagen. 

Butikstyperne i projektet er ikke fastlagt ved lokalplanens udarbejdelse. Butikkerne 

forventes at bliver realiseret som én større dagligvarebutik på 2.750 m 2 og en række 

mindre udvalgsvarebutikker med et samlet butiksareal på 2.550 m 2 . 

Lokalplanområdet grænser op til Lyngby Storcenter, der rummer ca. 110 butikker 

fordelt på ca. 34.000 m 2 . En dagligvarebutik kombineret med en række mindre udvalgsvarebutikker 

ved Kanalvej vil have potentiale for synergieffekter mellem lokalplanområdet 

og Lyngby Storcenter, bl.a. hvis der etableres fælles parkeringshenvisningssystem 

mellem parkeringskældrene ved Kanalvej og Lyngby Storcenter. 

Butikkerne inden for planområdet forventes at få en omsætning i størrelsesordenen 

175 mio. kr., fordelt på 100 mio. kr. dagligvarer og 75 mio. kr. udvalgsvarer. 

De nye beboere i området og de mange nye arbejdspladser med en vis andel indpendlere 

vil udgøre en del af kundegrundlaget for butikkerne, hvilket vurderes i størrelsesordenen 

35 mio. kr. 

Som konsekvens heraf forventes ca. 140 mio. kr. af omsætningen at blive hentet fra 

eksisterende butikker. Heraf forventes 80-85 mio. kr. hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker 

i og omkring Kgs. Lyngby. Hovedparten forventes hentet fra de 

nærmeste butikker fra Lyngby Storcenter, Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen, i 

en størrelsesorden der udgør 15-20 % af disse dagligvareomsætninger. Da dagligvarehandel 

hovedsageligt sker lokalt, forventes øvrige dagligvarebutikker i og uden for 

kommunen kun påvirket i meget begrænset omfang i størrelsesordenen 1-2 %. 

Derudover forventes 55-60 mio. kr. hentet fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i 

Kgs. Lyngby, og særligt fra Lyngby Storcenter og fra Lyngby Hovedgade. Da udvalgsvareomsætningen 

i Kgs. Lyngby er i størrelsesordenen 3 mia. kr. svarer påvirkningen 

til en meget begrænset omsætningsreduktion på 1-2 %. 

Det vurderes, at planforslaget vil have meget begrænset påvirkning på den regionale 

detailhandelsstruktur og nabokommunernes detailhandel.

12 MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LOKALPLAN 235, LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 

Trafik og parkering 

Der forventes etableret en parkeringskælder under den nye bebyggelse med en kapacitet 

på ca. 800 p-pladser, hvoraf ca. 270 forventes at være offentlige. Den eksisterende 

p-plads har ca. 450 pladser. Adgangen til og fra den nye parkeringskælder på 

Kanalvejsgrunden tilkobles Kanalvej via ramper. 

Der er foretaget en vurdering af trafikken på Kanalvej, Klampenborgvej og Toftebæksvej, 

hvis der etableres en parkeringskælder på Kanalvejsgrunden med ca. 800 

parkeringspladser. Denne trafik kan sammenlignes med 0-alternativet, hvor den eksisterende 

trafik fremskrives med 1,5% om året til 2022. 

Vejstrækning Eksisterende 

situation 

(2012) 

Trafiktal biler pr. døgn (ÅDT) 

0-alternativ 

(2022) 

Udbygget Kanalvejsgrund 

(2022) 

Kanalvej 5.000 5.800 5.800 + 1.800 

Klampenborgvej 

– syd for Kanalvej 


– nord for Kanalvej 

Toftebæksvej 


Toftebæksvej 


10.000 11.600 11.600 + 450 

18.000 20.900 20.900 + 810 

7.000 8.100 8.100 + 360 

4.000 4.600 4.600 + 180 

Forventede trafikmængder ved lokalplanområdet. Årsdøgntrafik (ÅDT). Trafiktal fra 

2012 er fremskrevet med generel trafikvækst på 1,5 % årligt. 

Som det ses, er det vurderet at den nye bebyggelse isoleret set genererer ca. 1800 

ekstra ture på et døgn hvis der tages højde for, at en del af trafikken er til de offentlige 

p-pladser som i dag. Baggrunden for dette tal kan ses nærmere i bilag. Alle biler 

vil naturligvis køre via Kanalvej, og det antages, at disse fordeles ud på hhv. Toftebæksvej 

og Klampenborgvej baseret på forholdet imellem ÅDT på de respektive 

strækninger. Bebyggelsen medfører isoleret set til en forøgelse af trafikken med 36 

% på Kanalvej og 4-5 % på Toftebæksvej og Klampenborgvej. 

Med de eksisterende forhold på Kanalvej og i krydset ved Klampenborgvej og Toftebæksvej 

er trafikafviklingen i spidstimerne på en hverdag relativt god. Nærheden 

til Lyngby Storcenter og Lyngby bymidte medfører at trafikmængderne er størst i 

weekenden. De øgede trafikmængder i weekenden giver i dag anledning til varierende 

kødannelser på Kanalvej og i krydset ved Klampenborgvej og Toftebæksvej. 

Det er besluttet, at indføre et dynamisk P-vejvisningssystem i såvel byggeperioden 

som i driftsperioden ved en etablering af en ny parkeringskælder på Kanalvejsgrunden. 

Et dynamisk P-vejvisningssystem kan levere information om antallet af ledige 

P-pladser på bymidtens parkeringspladser. Dette tiltag er ikke medregnet i forbindel-


se med overslaget på de 1800 ekstra ture på Kanalvej ved udbygningen på Kanalvejsgrunden. 

P-vejvisningssystemet vurderes generelt at give en positiv effekt på 

trafikafviklingen på både Kanalvej og andre veje i Lyngby bymidte og dermed forventes 

det ikke, at etableringen af en ny P-kælder med ca. 800 pladser vil resultere i 

en uacceptabel trafikafvikling på Kanalvej og området omkring denne. 

Når den nye samlede parkeringskælder på Kanalgrunden etableres, vil det sandsynligvis 

medføre en stigning i antallet af bilister, der ønsker at svinge til venstre fra den 

sydvestlige retning ad Klampenborgvej. P-vejvisningssystemet vurderes at ville have 

en positiv effekt på dette, da den parkeringssøgende trafik fra den sydvestlige del af 

Klampenborgvej alternativt kan ledes til en anden parkeringsplads eller ad en anden 

rute end Klampenborgvej. 

Det kan undersøges om der er fysiske tiltag, der kan etableres i krydset mellem 

Klampenborgvej og Kanalvej for at gøre det muligt for venstresving fra Klampenborgvej 

til Kanalvej. Sådanne kan eksempelvis indarbejdes, hvis geometrien i krydset 

alligevel skal ændres som en konsekvens af et letbanetracé langs Klampenborgvej. 

Trafikmængderne forventes ikke at forværre trafikafviklingen på Kanalvej og i krydset 

Kanalvej/Toftebæksvej. Der vurderes ligeledes at være tilstrækkelig kapacitet i 

krydset Kanalvej/ Klampenborgvej til at kunne håndtere den ekstra højresvingende 

trafik den nye P-kælder vil generere. 

Støj 

Vejstøj 

Der er gennemført støjberegninger af vejtrafikstøjen i 2012 og fremskrevet på 10 

årigt sigte med indarbejdelse af planområdets trafik på 2400 biler samt en generel 

stigning på vejnettet, her sat til årlig stigning af trafikken på 1,5 %. Det skal bemærkes, 

at denne beregning giver et ”worst case” støjbillede, da planområdets trafik forventes 

netto at være maksimalt 1800 biler og da trafikken i de seneste 5 år haft været 

faldende på kommunens veje, jf. afsnittet om trafik. 

Støjberegningerne viser, at ved de nærmeste boliger ved Lyngvang nord for banen 

vil vejstøjen falde med 4-9 dB. Dette skyldes at den nye høje bebyggelse vil fungere 

som en støjskærm for vejstøjen i området, herunder særligt fra Kanalvej. Der er tale 

om en markant og hørbar reduktion i vejstøjen, der vil påvirke boligbebyggelsen væsentligt 

positivt. 

Bebyggelserne langs Klampenborgvej og Toftebæksvej i området er belastet af vejtrafikstøj 

på facaderne, der overskrider gældende grænseværdier for såvel boliger på 

Lden 58 dB og kontorer mv på Lden 63 dB – det gælder både med de nuværende trafikmængder 

og i højere grad når trafikken fremskrives til 2022. Hovedparten af den 

forøgede vejstøj kan relateres til forudsætningerne om den generelle trafikstigning 

og i mindre grad til den ekstra trafik som bebyggelsen forårsager. Ændringen for de 

nærmeste boliger ved Toftebæksvej og de nærmeste kontorer ved Klampenborgvej 

viser en forøgelse af vejstøjen på 1 dB. Normalt skal der en ændring på 2-3 dB til for 

at mennesker kan registrere en hørbar ændring, så ændringer, så påvirkningen vurderes 

ikke at være væsentligt.


På den nye bebyggelse i planområdet vil støjniveauet på facaderne nærmest Kanalvej 

ligge over grænseværdierne på 63 dB for kontorer og lignende. På bygningerne 

nærmest Klampenborgvej og Toftebæksvej ligger støjniveauet omkring 67 dB. 

Planforslaget stiller krav om, at gældende grænseværdier for støjpåvirkning fra veje 

skal overholdes ved etablering af boliger og kontorer, og at dette skal dokumenteres 

for de realiserede anvendelser på alle etager som forudsætning for ibrugtagning. Dette 

kan f.eks. ske ved at tage højde for støjen ved bygningens konstruktion, isolering, 

vinduestyper og indretning. De bolignære opholdsarealer skal ligeledes placeres og 

indrettes så de er skærmet for vejtrafikstøj, f.eks. i bebyggelsens indre, på tage og 

altaner. 

Togstøj 

Der er gennemført støjberegninger af jernbanestøjen i 2012 og efter opførelse af den 

planlagte bebyggelse. Beregningerne viser, at banestøjen stiger ca. 1 dB ved de 

nærmeste boliger ved Lyngvang nord for banen. Dette skyldes refleksioner fra den 

nye høje bebyggelse syd for banen, idet togtrafikken forudsættes uændret. Støjniveauet 

er beregnet til godt 62 dB, hvilket og dermed under grænseværdien på 64 dB. 

Det vurderes derfor, at de støjmæssige konsekvenser for jernbanestøj på omgivelserne 

ikke er væsentlige. Normalt skal der en ændring på 2-3 dB til for at mennesker 

kan registrere en hørbar ændring. 

På den nye bebyggelse i planområdet vil støjniveauet på facaderne nærmest banen 

ligge i støjzonen 59-64 dB i stueetagen. Grænseværdien på 64 dB for boliger og 69 

dB for kontorer og lignende vil således være overholdt. 

Støjberegningerne viser desuden, at grænseværdien for maksimalværdien LMAX på 85 

dB vil være overholdt, se bilag. 

Det vurderes, at der er ringe risiko for at vibrationer og lavfrekvent støj bliver et 

problem for den nye bebyggelse, men da bebyggelsen opføres tættere end 25 m fra 

lokalbanen bør det ved målinger eller modelleringer verificeres at der ikke er risiko 

for lavfrekvent støj og vibrationsgener i bebyggelsen. 

Anlægsstøj 

Byggeriet vil medføre forøget støjniveau for naboer og omgivelser i anlægsperioden. 

Byggearbejderne skal i medfør af bkg. om miljøregulering af visse aktiviteter anmeldes 

til kommunen, der fastsætter vilkår for aktiviteten, herunder f.eks. om pladsens 

indretning, støjafskærmning, samt regulering over døgnet/ugen. 

Planområdet forventes etableret i etaper, hvor planområdets delområde nærmest 

Klampenborgvej realiseres først til kontorbebyggelse. Den forventede byggeperiode 

for dette byggeri forventes at være ca. 2 år. 

Den mest støjende aktivitet vil være udgravning af byggegruben og etablering af 

vandtætte og afskærende slidsevægge til parkeringskælder. Dette er en metode, der 

er mindre støjende end etablering af f.eks. spuns, men som kan give anledning til 

støjgener for omgivelserne i de 3-4 måneder, som denne aktivitet anslås at vare. Dertil 

kommer bebyggelsens 2. etape, hvor aktiviteten anslås at vare 5-6 måneder.


Der er lavet en beregning af støjudbredelsen fra aktiviteten, der viser støjniveauer på 

64 og 70 dB ved de nærmeste boliger. 

Der er praksis for at fastsætte støjgrænser for anlægsarbejder på 70 dB i dagperioderne 

(mandag-fredag kl. 07-18) og 40 dB på øvrige tidspunkter. I forhold til disse 

grænseværdier vil den mest støjende aktivitet ligge under støjgrænsen ved de nordlige 

naboer og lige på støjgrænsen ved de vestlige naboer. 

Beregningerne er udført ved ét punkt på terræn nærmest naboerne, men vil i praksis 

foregå på øvrige steder langs byggegruben, hvilket formodes at medføre mindre støj 

end den beregnede værdi. 

Der vil i byggefasen blive opsat mobile støjskærme med krav om dæmpning på 3-5 

dB mod nærmeste naboer, så længe aktiviteten med udskæringen af slidsevægge foregår. 

Bymiljø 

Bebyggelsens volumen vil medvirke til at det regionale centerområde fremstår som 

en markant bebyggelsesmæssig volumen. Bebyggelsens opdeling i flere bebyggelsesenheder 

med passager imellem vil medvirke til ”bebyggelsen åbner op” mod omgivelserne. 

Bebyggelsen vil samtidig fungere som Kgs. Lyngbys naturlige afslutning 

mod de mere åbne boligområder nord for i overensstemmelse med visionen for området. 

Illustration fra Henning Larsen Architects, Helhedsplan 22. februar 2013. Se note s. 

7 (*). 

I helhedsplanens bebyggelsesforslag lægges op til en varieret bebyggelsesstruktur 

med forskudte etager, brudte facader, tagterrasser, altaner, søjlegange mv., hvilket


lokalplanforslaget muliggør. Det vurderes, at disse elementer medvirker til en markant 

bebyggelse og en anderledes centerarkitektur, der vil være iøjnefaldende, da det 

afviger markant fra den omgivende bebyggelse. 

Langs Toftebæksvej vil bebyggelsen adskille sig fra omkringliggende bebyggelser 

langs vejen og fremstå som en markant bebyggelse, der fremhæver sig i gaderummet 

på en forholdsvis anonym strækning. Volumenmæssigt har alene storcentret en modsvarende 

volumen, men denne ligger mere tilbagetrukket på strækningen. Det vurderes, 

at såfremt den varierede bebyggelsesstruktur i helhedsplanens bebyggelsesforslag 

realiseres, vil det have en afbødende virkning på bygningens dominans i gaderummet. 

Langs Klampenborgvej vil bebyggelsen adskille sig fra omkringliggende bebyggelser 

i højden langs vejens centernære strækning, men volumenmæssigt vil bebyggelsen 

indpasses i rækken af store kontor- og butiksbebyggelser langs vejen, der har 

karakter af overordnet trafikvej med bred vejprofil i 4 spor med midterrabat. Bebyggelsen 

vil være identitetsskabende for Kgs. Lyngby og bidrage til at synliggøre og 

markere ankomsten bymidten. 

I forhold til tæt-lav områderne ved Bækkevang og Lyngvang nord for banen, der 

ligger omgivet af store grønne friarealer, vil lokalplanområdets bebyggelse i op til 7 

etager og 30 meter fremstå som en kontrasterende volumen og bebyggelsesform. Fra 

dette område vil bebyggelsen opleves markant og dominerende, dog afhængig af 

afstanden og afbødet af mellemliggende træer og bane, der gradvist hæver sig på 

dæmning/bro mod Klampenborgvej. 

Lys/skyggeforhold 

Der er udarbejdet skyggediagrammer af helhedsplanens bebyggelsesforslag, der 

danner grundlag for vurdering af bebyggelsens skyggepåvirkninger i området. 

Bebyggelsens størrelse og højde betyder, at det vil kaste skygger på omgivelserne. 

Det er primært de nærmeste 5 rækkehuse ved Lyngvang der berøres på visse tidspunkter, 

og primært forårsaget af den midterste bygning i lokalplanens delområde 2. 

Skyggevirkningerne er størst i vintermånederne, hvor solen står lavt på himlen. Her 

vil også de mellemliggende træer langs banen og ved haverne kaste skygger. I forårs-, 

sommer- og efterårsmånederne, hvor udearealerne anvendes mest, vil den nye 

bebyggelse ikke kaste skygger ind i rækkehusene hovedparten af døgnet. Dog kan 

der ske skyggekast få timer før solnedgang forår og efterår, hvor solen står lavt på 

himlen. På disse tidspunkter vil de eksisterende træer i op til 10-11 meters højde ligeledes 

medføre skyggekast. 

Boligbebyggelsen ved Toftebæksvej syd for banen vil delvist blive berørt på østfacaden 

af skyggevirkninger fra den nye bebyggelse ved østensol i de tidligste morgentimer. 

Bebyggelsens opholdsarealer ligger på vestsiden og berøres ikke. 

Trods den nye bebyggelses volumen medfører det samlet set en forholdsvis begrænset 

skyggepåvirkning på omgivelserne, hvilket primært skyldes beliggenhed, afstande 

og terrænforhold.


Den største skyggevirkning vil ske internt i den nye bebyggelse, der i helhedsplanens 

bebyggelsesforslag er planlagt som lukkede karrébebyggelser. Her må det forventes 

at etagebebyggelsen vil påvirke en stor del af de fremtidige lejligheder og kontorer 

men på forskellige tider af døgnet afhængigt af solens stilling og lejlighedens beliggenhed. 

Der er ligeledes foretaget en vurdering af risikoen for indbliksgener fra bebyggelsen 

mod omgivelserne, særligt de 5 nærmeste boliger ved Lyngvang. Der er bl.a. udarbejdet 

et tværsnit af helhedsplanens bebyggelsesforslag og den omkringliggende bebyggelse 

med gengivelse af eksisterende træer og terrænforhold. 

Tværsnit af terræn og bygninger – set fra øst. Rød streg angiver eksisterende terræn i snitlinjen. Snit af den nye 

bebyggelse er udarbejdet af Henning Larsen Architects og suppleret af COWI med terrænkoter fra COWIs digitale 

højdemodel og eksisterende boligbebyggelse fra grundkort. Træer er indlagt efter kort og kontrolmål af landmåler. 

Boligerne ligger ca. 35 meter fra den nærmeste, midterste etagebygning i planen, og 

er i forvejen afskærmet af træer. Det vurderes, at den nye etagebebyggelse fra haverne 

ved de nærmeste rækkehuse vil opleves som dominerende, men der vurderes 

ikke at være risiko for indblik i et omfang, der medfører væsentlige gener eller som 

afviger fra hvad der normalt må forventes i et centralt storbyområde. 

Bebyggelsen i lokalplanområdets østlige del er udlagt til kontorformål og ikke til 

boliger, og vurderes derfor ikke at medføre særlig risiko for indbliksgener, da kontorer 

normalt ikke er befolkede sent eftermiddag, om aftenen eller i weekender. Kontorbebyggelsen 

ligger i en afstand af 50-80 meter fra den nærmeste Lyngvangbebyggelse. 

Grønne områder og rekreative værdier 

Med lokalplanen sikres mulighed for flere nye passager og opholdsarealer i bebyggelsen. 

Realisering af lokalplanen vil forbedre de rekreative opholdsmuligheder på 

arealet, der i dag som parkeringsareal ikke er egnet til ophold. 

Den grønne passage planlægges som en grøn akse fra Kanalvej/Fæstningskanalen 

mellem bebyggelsen og under lokalbanen som en ny forbindelse til de rekreative 

områder ved boligerne på Bækkevang nord for lokalbanen. Forbindelsen vil udgøre 

et væsentligt link i det regionale stinet og styrke de rekreative forbindelser i området 

for såvel gående, motionister og cyklende. Den planlagte forbindelse mellem lokal-


banens station og kanalen/Lyngby Storcenter vil ligeledes udgøre en væsentlig rekreativ 

forbindelse til gennem området. 

Med lokalplanen sikres mulighed for flere nye byrum i tilknytning til bebyggelsens 

udadvendte funktioner i stueetagen i overensstemmelse med helhedsplanens bebyggelsesforslag. 

Fra disse passager og opholdsarealer vil der fra flere steder være visuel 

kontakt til Kanalvejsparken og give mulighed for styrket rekreativ værdi omkring 

Fæstningskanalen. Det bemærkes, at gendannelsen/indretningen af kanalen ligger 

uden for lokalplanområdet. 

Såfremt blandingen af bymæssige funktioner i bebyggelsen realiseres, vurderes det, 

at det vil styrke mulighederne for et levende byliv på alle tider af dagen. Særligt 

stueetagernes udadvendte funktioner vil bidrage til at skabe et levende bymiljø. Bebyggelsens 

opholdsarealer er primært orienteret mod syd- sydvest, hvilket giver 

grundlag for høj adgang til sollys, samt mulighed for skygge. Udearealerne er godt 

skærmet for vind fra den dominerende vestlige retning. Samlet vurderes det, at byrummene 

vil få et roligt og behageligt mikroklima. 

Fredning og fortidsminde 

Et mindre areal i lokalplanområdets sydøstlige hjørne mellem Kanalvej og Klampenborgvej 

ligger inden for Ermelundsfredningen, der er gennemført i medfør af Naturbeskyttelsesloven. 

Fæstningskanalen er udover at være fredet også et beskyttet 

fortidsminde efter Museumslovens § 29e, hvor Kulturstyrelsen er myndighed. Kulturstyrelsen 

har oplyst, at den normale 100 meter beskyttelseslinje efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 18 ikke gælder i en situation som her, eftersom fortidsmindet ikke er 

synligt på terræn. 

I et særskilt kommunalt projekt er det hensigten at retablere Fæstningskanalen, beliggende 

umiddelbart syd for strækningen. Genskabelse af en vandfyldt kanal vil 

medvirke til en mere synlig og bedre forståelse af fortidsmindet i overensstemmelse 

med fredningens formål. 

I det omfang projektet inden for planområdet indebærer anlægsarbejder, der påvirker 

det fredede område, vil dette forudsætte dispensation fra fredningen. 

Den konkrete udformning af de tilgrænsende, rekreative arealer ved Fæstningskanalen 

gennemføres i dialog med Kulturstyrelsen, der skal varetage beskyttelsen/gendannelsen 

af fortidsmindet. På baggrund af den endelige udformning ansøges 

Fredningsnævnet om dispensation fra fredningen til at gennemføre de konkrete tilstandsændringer. 

Det antages, at planforslaget ikke vil påvirke fredningens og fortidsmindet negativt. 

Såfremt fæstningskanalen gendannes som led i et samlet afvandingsprojekt, der inkluderer 

afvandingen fra lokalplanområdet vurderes det at have positive konsekvenser 

for kulturmiljø, landskab, natur og rekreative værdier. 

Grundvand 

Der planlægges ikke for grundvandstruende aktiviteter eller funktioner i området. 

Det forventes, at regnvand afledes i overfladesystemer og at der ikke sker nedsivning


inden for området. Herunder vil der ske opsamling af regnvand fra kørebanearealer, 

som ledes gennem sandfang/olieudskiller før det afledes. Der forventes således ingen 

væsentlig påvirkning af grundvandet i driften af områdets anvendelser og funktioner. 

Der pågår p.t. supplerende undersøgelser, som har til formål at undersøge den forventede 

nødvendige grundvandshåndtering og derved også påvirkning af grundvandsforholdene 

i nærheden af byggegrube, inkl. nærmere kortlægning af jord- og 

grundvandsforurening. 

Undersøgelserne på grunden viser, at det primære grundvandsmagasin, som træffes 

ca. 60 m under terræn, er relativt velbeskyttet. Det forventes på nuværende tidspunkt, 

at der vil være tale om lokale påvirkninger inden for maksimalt ca. 100-300 m 

fra planområdet. Påvirkningerne forventes i relativt højtliggende lag inden for de 

øverste 15-20 m, som ikke har nogen hydraulisk forbindelse til det primære grundvandsmagasin. 

På den baggrund forventes således ingen påvirkning uden for kommunegrænsen 

i Gentofte Kommune. Der er ca. 1 km til kommunegrænsen og ca. 1,5 

km Ermelundsværkets vandforsyningsboringer. 

I anlægsfasen vil det være nødvendigt at oppumpe og bortlede grundvand for at tørholde 

byggegruben og sikre mod evt. opdrift. Denne midlertidige grundvandsænkning 

vil dog være begrænset i størrelse (forventeligt mindre end 100.000 m 3 ), bl.a. 

fordi der er etableret afskærende vægge rundt om hele byggegruben, hvilket netop 

begrænser indstrømningen. Grundvandssænkningens varighed vil maksimalt vare 1 

til 2 år. 

De igangværende undersøgelser vil verificere det nuværende kendskab og den foreliggende 

vurdering af grundvandspåvirkningen. I forbindelse med myndighedsprojekt 

for grundvand vil det blive sikret, at projektet gennemføres på en måde så det vil 

medføre en acceptabel påvirkning af grundvandsforhold. 

Byggeriet vil blive udført med tæt og opdriftssikret kælder så der ikke vil være behov 

for permanent dræning af byggeriet, hvorfor der ikke vil være påvirkning af 

grundvandsforholdene i den permanente fase. 

Både en midlertidig og permanent grundvandssænkning er omfattet af VVMbekendtgørelsens 

bilag 2 pkt. 11 og skal således screenes for eventuel VVM-pligt. 

3.1 Forslag til overvågningsprogram 

Følgende er en sammenfatning af miljørapportens foreslåede overvågningstiltag: 

1 Kommunen vil følge detailhandelsudviklingen løbende med detailhandelsanalyser 

og vurderinger i forbindelse med kommuneplanlægningen, jf. planlovens 

krav. 

2 Afviklingen af trafikken kan følges løbende af kommunen på baggrund af bl.a. 

trafiktællinger og uheldsstatistik. 

3 Støj overvåges løbende i den kommunale støjkortlægning og handlingsplaner.


4 I forhold til bebyggelsens indpasning og påvirkning af bymiljø/arkitektur og 

rekreative forbindelser vil kommunen i byggesagsbehandlingen kunne overvåge 

helhedsplanens intentioner for bebyggelsen og friarealernes karakter som de er 

implementeret i lokalplanforslaget. 

5 Såfremt realisering af lokalplanens bebyggelse mv. indebærer behov for anlægsarbejder 

eller indgreb i det fredede areal vil dette forudsætte dispensation 

fra Fredningsnævnet og i givet fald skulle ske i respekt for nævnets afgørelse og 

anvisninger. 

6 Såfremt realisering af lokalplanens bebyggelse mv. indebærer behov for anlægsarbejder 

eller indgreb i fortidsmindet vil dette forudsætte tilladelse fra Kulturstyrelsen 

og i givet fald skulle ske i respekt for styrelsens afgørelse og anvisninger. 

7 Lyngby-Taarbæk Kommune er myndighed i forhold til grundvandssænkning 

(midlertidige og permanente) og i forhold til udledning af det oppumpede 

grundvand. Lyngby-Taarbæk Kommune vil stille vilkår om vandets kvalitet 

forud for bortledning. 

8 I anlægsfasen vil grundvandshåndteringen løbende blive overvåget, således at 

den oppumpede mængde er kendt, ligesom der løbende vil blive udtaget vandprøver. 

Endelig etableres der overvågningsboringer i området omkring byggeriet, 

som har til formål at overvåge eventuelle påvirkninger af grundvandet i nærområdet.


4 Detailhandel 

4.1 Miljøstatus og mål 

Lokalplanområdet ligger inden for det regionale centerområde, der er afgrænset til 

detailhandel i Fingerplanen og kommuneplanen. Arealet grænser til Lyngby Storcenter, 

og fungerer som parkeringsplads for centret. 

Det er planlovens overordnede formål at understøtte en fortsat udvikling af detailhandelen 

i bymidterne, bydelscentre og lokale centre. Planlægningen skal bl.a. 

fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer. 

I Fingerplanen er Kgs. Lyngby udpeget som regionalt center. Det er et mål med Fingerplanen, 

at hovedstadsområdet fastholder en decentral indkøbsstruktur, hvor alle 

borgere i det indre, ydre og øvrige storbyområde fortsat har mulighed for indkøb 

uden for lang transport. Ligeledes er det et mål, at detailhandlen fortsat udvikles i 

bymidterne, hvor flest mennesker bor, og hvor den kollektive trafikbetjening er 

bedst. 

I Kommuneplanen er Fingerplanens struktur indarbejdet, således at Kgs. Lyngby 

inklusiv lokalplanområdet ligger i det regionale centerområde, mens der derudover 

er udpeget tre store lokalcentre i Virum, Sorgenfri og på Lyngbygårdsvej samt 10 

lokalcentre.


Detailhandelsområder i Lyngby-Taarbæk Kommune fra Kommuneplan 2009. 

I medfør af Kommuneplantillæg 13/2009 er rammeområdet for Kanalvejsområdet 

Nord udlagt til 15.000 m 2 bruttoetageareal til detailhandel. 

4.2 Konsekvensvurdering 

Lokalplanens udlæg til 5.300 m 2 bruttoetageareal til detailhandel er i overensstemmelse 

med den overordnede planlægning i Fingerplanen og kommuneplanen. Lokalplanens 

butiksramme er således betydeligt mindre end kommuneplanens ramme på 

15.000 m 2 . Lokalplanens butiksramme er fastsat på baggrund arealet i lokalplanens 

byggefelter i delområdet, hvor butikker skal realiseres i stuetagen. 

Der er foretaget en vurdering af butiksområdets konsekvenser for detailhandelen (se 

bilag). Vurderingen tager udgangspunkt i data fra Lyngby-Taarbæk Kommunes detailhandelsanalyse 

fra 2010 af ICP. Butikstyperne i projektet er ikke fastlagt ved lokalplanens 

udarbejdelse. Butikkerne forventes at bliver realiseret som én større dagligvarebutik 

på 2.750 m 2 og en række mindre udvalgsvarebutikker med et samlet 

butiksareal på 2.550 m 2 . 

Lokalplanområdet grænser op til Lyngby Storcenter, der rummer ca. 110 butikker 

fordelt på ca. 34.000 m 2 . Lyngby Storcenter har en årlig omsætning på ca. 1,76 mia. 

kr. og er et af de butikscentre i Danmark, der har den højeste arealintensitet, forstået 

som den årlige omsætning pr. m 2 . Derfor konkluderede detailhandelsanalysen fra 

2010, at der var et omsætningsgrundlag for at udvide butiksområdet omkring storcentret. 

En af de konkrete anbefalinger var, at et varehus på 3.500 m 2 vil komplettere 

en ellers attraktiv palet af dagligvarebutikker i Kgs. Lyngby. 

En dagligvarebutik kombineret med en række mindre udvalgsvarebutikker ved Kanalvej 

vil øge muligheden for at skabe et dagligt kundeflow mellem lokalplanområdet 

og Lyngby Storcenter. Synergieffekter mellem lokalplanområdet og Lyngby 

Storcenter kan betyde, at oplandet til de nye butikker i lokalplanområdet vil blive 

større og at omsætningen i de nye butikker vil blive større end forventet. Den lokale


synergi mellem lokalplanområdet og Lyngby Storcenter vil, ud over mængden og 

attraktiviteten af butikker, afhænge af afstanden mellem butikkernes indgange og 

butikkernes synlighed. 

Etablering af et fælles parkeringshenvisningssystem mellem parkeringskældrene ved 

Kanalvej og Lyngby Storcenter kan også være medvirkende til at skabe synergi mellem 

de to områder. 

Ca. 400 m mod sydøst ligger Lyngby Hovedgade, som også rummer en række dagligvare- 

og udvalgsvarebutikker. Ca. 800 m mod syd ligger Jernbanepladsen med to 

discountbutikker som det primære butiksudbud. 

Lokalplanområdet og de nærmeste butiksområder. 

Butikkerne inden for planområdet forventes at få en omsætning i størrelsesordenen 

175 mio. kr., fordelt på 100 mio. kr. dagligvarer og 75 mio. kr. udvalgsvarer. 

De nye beboere i området og de mange nye arbejdspladser med en vis andel indpendlere 

vil udgøre en del af kundegrundlaget for butikkerne, hvilket vurderes i størrelsesordenen 

35 mio. kr. 

Som konsekvens heraf forventes ca. 140 mio. kr. af omsætningen at blive hentet fra 

eksisterende butikker. Heraf forventes 80-85 mio. kr. hentet fra de eksisterende dagligvarebutikker 

i og omkring Kgs. Lyngby. Hovedparten forventes hentet fra de 

nærmeste butikker fra Lyngby Storcenter, Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen, i 

en størrelsesorden der udgør 15-20 % af disse dagligvareomsætninger. Da dagligvarehandel 

hovedsageligt sker lokalt, forventes øvrige dagligvarebutikker i og uden for 

kommunen kun påvirket i meget begrænset omfang i størrelsesordenen 1-2 %.


Derudover forventes 55-60 mio. kr. hentet fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i 

Kgs. Lyngby, og særligt fra Lyngby Storcenter og fra Lyngby Hovedgade. Da udvalgsvareomsætningen 

i Kgs. Lyngby er i størrelsesordenen 3 mia. kr. svarer påvirkningen 

til en meget begrænset omsætningsreduktion på 1-2 %. 

Det vurderes, at planforslaget vil have meget begrænset påvirkning på den regionale 

detailhandelsstruktur og nabokommunernes detailhandel. 

4.3 Afværgende foranstaltninger 

Der foreslås ingen afværgende foranstaltninger. 

4.4 Overvågningstiltag 

Kommunen vil følge detailhandelsudviklingen løbende med detailhandelsanalyser og 

vurderinger i forbindelse med kommuneplanlægningen, jf. planlovens krav.


5 Trafik og parkering 


Parkering: 

Lokalplanområdet er i dag offentlig parkeringsplads med ca. 144 pladser til langtidsparkering 

og ca. 314 pladser med 2-timers tidsbegrænsning. Parkeringspladsen er en 

af de største i Kgs. Lyngby og anvendes af dels omkringliggende arbejdspladser og 

af storcentrets ansatte og kunder. 

Vejledende oversigtskort over parkeringspladser i Kgs. Lyngby.


Veje: 

Vejadgang til området sker fra Kanalvej, der er tilsluttet henholdsvis Toftebæksvej 

og Klampenborgvej. 

Klampenborgvej indgår i vejnettet som overordnet trafikvej. 

Overordnede trafikveje skal afvikle trafik i regionen. Det er Byrådets mål, at vejene 

skal have en tilstrækkelig kapacitet og gode tilkørselsforhold til at afvikle den regionale 

trafik. Det forventes, at både biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne 

afvikles med en optimal grad af sikkerhed og fremkommelighed. Trafikveje skal udformes 

med cykelstier, buslommer mm. Belægning og snerydning skal sikre, at vejene 

kan bruges året rundt. 

Toftebæksvej nord for Kanalvej indgår i vejnettet som primær trafikvej.Primære trafikveje 

er veje, der skal afvikle trafikken mellem de enkelte kvarterer i kommunen. 

Biltrafik, kollektiv trafik og cykeltrafik skal kunne afvikles med en optimal grad af 

sikkerhed og fremkommelighed. 

Kanalvej er sekundær trafikvej som forbindelse mellem Toftebæksvej og Klampenborgvej. 

Buslinjerne 182 og 183 kører i dag ad Kanalvej. 

Kanalvej er tillige en del af parkeringssøgeringen i Kgs. Lyngby.


Kanalvej 

Illustration af parkeringssøgeringen i Kgs. Lyngby, fra Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Kanalvejsgrunden er koblet op til Kanalvej på strækningen imellem Toftebæksvej og 

Klampenborgvej. Krydset ved Toftebæksvej er signalreguleret og tæt på dette kryds 

er der på Toftebæksvej en jernbaneoverskæring nord for krydset og et signalkryds 

ved ramperne til Lyngby Storcenter syd for krydset. 

I forbindelse med byggeriet på Kanalvejsgrunden er det planlagt at neddrosle den 

tilladte hastighed på Kanalvej mellem Klampenborgvej og Toftebæksvej til 30 km/t. 

Dette tiltag er hovedsageligt påtænkt for at forbedre krydsningsmulighederne for de 

bløde trafikanter på tværs af Kanalvej, så der sikres nem og trafiksikker adgang fra 

det nye byggeri og parkeringskælderen til Lyngby Storcenter og resten af Lyngby 

bymidte. 

Trafikafvikling: 

Krydset mellem Kanalvej og Klampenborgvej er i dag udformet lidt specielt, da 

ramperne til og fra parkeringskælderen under Lyngby Storcenter kobles til umiddelbart 

vest for krydset. Krydset ved Kanalvej/Klampenborgvej er ligeledes signalreguleret. 

Afstanden fra rampen til krydset Klampenborgvej/Kanalvej er så kort, at eventuelle 

venstresvingende fra Klampenborgvej ikke kan nå at flette sammen med trafikken 

fra rampen. Dette medfører, at det ikke er muligt at komme ad Klampenborgvej 

fra sydvest og svinge til venstre ad Kanalvej eller køre ned i den kommende parkeringskælder 

under Kanalvejsgrunden. Det er heller ikke muligt at køre ned i parkeringskælderen 

ad Klampenborgvej fra sydvest. 

Med de eksisterende forhold på Kanalvej og i krydset ved Klampenborgvej og Toftebæksvej 

er trafikafviklingen i spidstimerne på en hverdag relativt god. Der er således 

umiddelbart kapacitet tilbage på Kanalvej og i de to kryds i hverdagsspidstimerne. 

Trafikafviklingen på Toftebæksvej kan til tider give mindre forsinkelser i 

spidstimerne grundet placeringen af jernbaneoverskæringen, det signalregulerede


kryds ved Kanalvej og det signalregulerede kryds til P-kælderen under Lyngby storcenter 

så tæt på hinanden. 

På grund af bl.a. den nære placering til Lyngby Storcenter og Lyngby bymidte er 

trafikmængderne på Kanalvej og i krydset ved Klampenborgvej og Toftebæksvej 

størst i weekenden. Som nævnt er Kanalvej også en del af P-søgeringen i Kgs. 

Lyngby, og parkeringen på Kanalvejsgrunden er i dag gratis, til forskel fra de fleste 

andre centralt beliggende parkeringspladser i Kgs. Lyngby (herunder bl.a. Lyngby 

Storcenter). Dette er også en del af grunden til de øgede trafikmængder i weekenden, 

hvor spidstimen typisk er placeret lige omkring middagstid. 

De øgede trafikmængder i weekenden giver anledning til varierende kødannelser på 

Kanalvej og i krydset ved Klampenborgvej og Toftebæksvej. De kødannelser der 

måtte dannes weekenden er dog ikke af så kritisk en længde, at de ikke kan afvikles i 

de signalregulerede kryds med den eksisterende geometri. 

I forbindelse med byggeriet på Kanalvejsgrunden er det ikke påtænkt at ændre på 

vejgeometrien på Kanalvej eller i krydset ved Klampenborgvej eller Toftebæksvej. 

Det er til gengæld påtænkt at forbedre krydsningsmulighederne på tværs af Kanalvej 

så der sikres en nem og trafiksikker adgang til og fra området for de bløde trafikanter. 

Adgangen til og fra den nye parkeringskælder på Kanalvejsgrunden tilkobles Kanalvej 

via ramper. 

Bane: 

Lokalplanområdet grænser op til lokalbanen Jægersborg – Nærum, der forløber på 

dæmning i områdets nordlige kant. Der er lokalstation umiddelbart nordvest for området 

ved Toftebæksvej og der er 10 minutters drift på banen. Der er endvidere kort 

afstand til Lyngby Station der er en del af S-togsnettet. 

Lokalplanområdet ligger inden for stationsnært område, hvor der i Fingerplanen 

gælder bestemmelser for lokalisering af større kontor- og serviceerhverv - stationsnærhedsprincippet. 

Formålet med stationsnærhedsprincippet er at fremme brugen af kollektiv transport 

og at mindske trængslen på vejnettet. 

For det ydre storbyområde (byfingrene) gælder, at større kontor- og serviceerhverv 

af regional betydning skal placeres og byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, 

arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres 

inden for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder. 

Som led i planerne for Ring 3 er der planlagt etableringen af en letbane på Klampenborgvej. 

Letbanen forventes at forløbe i eget tracé i sydsiden af kørebanen. Projektets 

udformning, vejtilslutninger mv. samt tidspunkt for etablering er ikke nærmere 

fastlagt på nuværende tidspunkt, men vil ved etablering påvirke trafikafviklingen i


krydset Kanalvej/Klampenborgvej. Der er endvidere mulighed for at etableringen af 

letbanen kan betyde lukning af Klampenborgvej for biltrafik sydvest for krydset. 


Der er foretaget en vurdering af trafikken på Kanalvej, Klampenborgvej og Toftebæksvej, 

hvis der etableres en parkeringskælder på Kanalvejsgrunden med ca. 800 

parkeringspladser. Se bilag. Denne trafik kan sammenlignes med 0-alternativet, hvor 

den eksisterende trafik fremskrives med 1,5% om året til 2022. 


situation 



0-alternativ 

(2022) 


(2022) 

Kanalvej 5.000 5.800 5.800 + 1.800 





Toftebæksvej 


Toftebæksvej 


10.000 11.600 11.600 + 450 

18.000 20.900 20.900 + 810 

7.000 8.100 8.100 + 360 

4.000 4.600 4.600 + 180 

Forventede trafikmængder ved lokalplanområdet. Årsdøgntrafik (ÅDT). Trafiktal fra 

2012 er fremskrevet med generel trafikvækst på 1,5 % årligt. 

Som det ses, er det vurderet at den nye bebyggelse isoleret set genererer ca. 1800 

ekstra ture på et døgn hvis der tages højde for, at en del af trafikken er til de offentlige 

p-pladser som i dag. Baggrunden for dette tal kan ses nærmere i bilag. Alle biler 

vil naturligvis køre via Kanalvej, og det antages, at disse fordeles ud på hhv. Toftebæksvej 

og Klampenborgvej baseret på forholdet imellem ÅDT på de respektive 

strækninger. Bebyggelsen medfører isoleret set til en forøgelse af trafikken med 36 

% på Kanalvej og 4-5 % på Toftebæksvej og Klampenborgvej. 

Fremskrivningen til 2022 er foretaget med en generel stigning på vejnettet på 1,5 % 

årligt, hvilket vurderes at være på den sikre side, da trafikken i de seneste 5 år har 

været faldende på kommunens veje, jf. Lyngby-Taarbæk Kommunes trafiktal 2012. 

Denne fremskrivning af trafikken vurderes at resultere i trafikmængder af en sådan 

størrelsesorden, at trafikafviklingen på Kanalvej og i krydset ved Klampenborgvej 

og Toftebæksvej kan resultere i kødannelser i mindre omfang uden byggeriet på Kanalvejsgrunden 

(0-alternativet). 

Dermed bør det også kunne forventes at de ca. 1800 ekstra ture, som det nye byggeri 

vurderes at ville generere, kan resultere i kødannelser i mindre omfang på Kanalvej 

og i krydset ved Klampenborgvej og Toftebæksvej. Det er dog besluttet, at indføre et


dynamisk P-vejvisningssystem i såvel byggeperioden som i driftsperioden ved en 

etablering af en ny parkeringskælder på Kanalvejsgrunden. 

Et dynamisk P-vejvisningssystem kan levere information om antallet af ledige Ppladser 

på bymidtens parkeringspladser. Herved sikres, at kapaciteten på P-pladser 

benyttes bedst muligt og evt. problemer med P-søgende trafik mindskes. Et dynamisk 

P-vejvisningssystem kan medvirke til at fordele parkanterne og dermed trafikken 

ud til de forskellige parkeringsarealer i Kgs. Lyngby og dermed kan den parkeringssøgende 

trafik forventes fordelt ud på flere veje. Dette tiltag er ikke medregnet i 

forbindelse med overslaget på de 1800 ekstra ture på Kanalvej ved udbygningen på 

Kanalvejsgrunden. P-vejvisningssystemet vurderes generelt at give en positiv effekt 

på trafikafviklingen på både Kanalvej og andre veje i Lyngby bymidte og dermed 

forventes det ikke, at etableringen af en ny P-kælder med ca. 800 pladser vil resultere 

i en uacceptabel trafikafvikling på Kanalvej og området omkring denne. 

Det samlede forslag med en parkeringskælder på Kanalvejsgrunden indeholder en 

større parkeringskapacitet end der er på grunden i dag. Når der implementeres en 

tilkobling til den nye parkeringskælder på Kanalgrunden, vil det sandsynligvis medføre 

en stigning i antallet af bilister, der ønsker at svinge til venstre fra den sydvestlige 

retning ad Klampenborgvej. Der er i dag tilfælde af parkeringssøgende trafik, 

der svinger til højre ad Kanalvej sydøst for Klampenborgvej, foretaget et U-sving for 

dermed at kunne benytte rampen ned til den eksisterende P-kælder under Lyngby 

Storcenter. P-vejvisningssystemet vurderes at ville have en positiv effekt på dette, da 

den parkeringssøgende trafik fra den sydvestlige del af Klampenborgvej alternativt 

kan ledes til en anden parkeringsplads eller ad en anden rute end Klampenborgvej. 

Det kan undersøges om der er fysiske tiltag, der kan etableres i krydset mellem 

Klampenborgvej og Kanalvej for at gøre det muligt for venstresving fra Klampenborgvej 

til Kanalvej. Sådanne kan eksempelvis indarbejdes, hvis geometrien i krydset 

alligevel skal ændres som en konsekvens af et letbanetracé langs Klampenborgvej. 

Der kan forventes en stigning i antallet af biler, der ønsker at svinge til højre fra den 

nordøstlige retning ad Klampenborgvej som resultat af det nye byggeri på Kanalvejsgrunden. 

Der vurderes dog at være tilstrækkelig kapacitet i krydset til at kunne 

håndtere den ekstra højresvingende trafik den nye P-kælder vil generere. 

Der kan også forventes en lille stigning i trafikmængderne til og fra den nye parkeringskælder 

på Toftebæksvej. Som det ses af trafiktallene er disse trafikmængder så 

små, at det ikke forventes at forværre trafikafviklingen på Kanalvej og i krydset Kanalvej/Toftebæksvej. 

Adgangen fra parkeringskælderen til og fra Kanalvej er påtænkt udført med ramper 

vinkelret på Kanalvej. Dette medfører, at trafikken til og fra kælderen tilslutter Kanalvej 

i en "normal" indkørsel. Afviklingen af rampetrafikken er afhængig af trafikken 

på Kanalvej, og det kan blive relevant at etablere et signalkryds på Kanalvej for 

at sikre udkørsel fra kælderen. Oversigtsforholdene i en sådan krydsløsning skal 

vurderes i forhold til trafiksikkerheden for alle trafikanter i krydset, men det vurderes 

ikke umiddelbart at give en uacceptabel trafikafvikling på Kanalvej ved etableringen 

af et lyskryds. Der skal dog etableres et signalprogram, der optimerer afviklingen i


krydset i forhold til, at sidevejen er en parkeringskælder og trafikken til og fra denne 

er meget afhængig af tidspunktet på døgnet. 

Den vinkelrette placering af ramperne gør, at det ikke er muligt at føre det eksisterende 

fortov og cykelsti bagom rampen. Trafikken til og fra en ny parkeringskælder 

skal derfor krydse de lette trafikanter på den nordlige side af Kanalvej. En signalregulering 

af rampen til og fra den nye parkeringskælder, vil samtidig give gode og 

trafiksikre krydsningsmuligheder for de bløde trafikanter på tværs af Kanalvej. 

Alternativt kan cykelsti og fortov helt fjernes fra den nordlige side af Kanalvej for at 

optimere kapaciteten for biler. Men alternative stiløsninger til de bløde trafikanter 

bør dermed udtænkes. Der skal både sikres trafiksikre forhold for fodgængere fra 

parkeringskælderen, der skal krydse Kanalvej, samt cykler og knallerter fra Klampenborgvej 

mod Toftebæksvej. Det er afgørende at alternative stiløsninger opfattes 

som en fordel/genvej for de lette trafikanter, da der ellers er risiko for at de vil afvikles 

uhensigtsmæssigt, som f.eks. at benytte kørebanen, den modsatrettede sti på sydsiden 

eller gangstien gennem det grønne område mellem Lyngby Storcenter og Kanalvej. 

Etableringen af en letbane langs Klampenborgvej vil unægtelig give et ændret trafikmønster 

på vejnettet omkring Kanalvejsgrunden. Specielt hvis der vælges en udformning 

der, hvor Klampenborgvej lukkes for biltrafik sydvest for Kanalvej. Det 

vurderes dog ikke at etableringen af en letbane på Klampenborgvej og udbygningen 

af Kanalvejsgrunden er i konflikt med hinanden mht. trafikafviklingen på vejnettet 

omkring Kanalvej. Ved beslutningen om en letbane på Klampenborgvej bør byggeriet 

på Kanalvejsgrunden og trafikken til og fra denne nødvendigvis påtænkes, så der 

kan tages højde for denne ved en geometrisk ombygning af krydset Kanalvej/Klampenborgvej. 

Tillige bør der tages højde for letbanen og de vejgeometriske ændringer denne vil 

medføre ved etableringen af det dynamiske parkerings-vejvisningssystem. 

5.2.1 Anlægsperioden 

I forbindelse med etableringen af den nye bebyggelse, vil der antallet af parkeringspladser 

på den eksisterende parkeringsplads reduceres i forskelligt omfang alt efter 

hvor langt byggeriet er. Dermed vil der i langt størstedelen af byggeperioden være en 

del af Kanalvejsgrunden, som forsat kan anvendes til parkering. Det vurderes, at der 

med mindre justeringer af adgangsforhold og køreveje på pladsen, kan opretholdes 

adgang for parkanter til parkeringen på Kanalvejsgrunden. 

Reduceringen af parkeringspladserne på Kanalvejsgrunden i byggeperioden vil nødvendigvis 

generere noget yderligere parkeringsøgende trafik på Kanalvej og vejnettet 

omkring denne. Der er imidlertid flere muligheder for erstatningsparkering i byggeperioden, 

der vil afhjælpe problemerne med ekstra trafiksøgende trafik. Det planlagte 

midlertidige dynamiske P-vejvisningssystem i byggeperioden vil sikre at kapaciteten 

på byens parkeringspladser og erstatningsparkeringspladserne udnyttes bedst muligt 

og eventuelle problemer med den parkeringssøgende trafik mindskes.


Arbejdet på Kanalvejsgrunden vil generere en del ekstra tung trafik til og fra grunden. 

Dette er specielt tilfældet i perioden, hvor der skal køres jord væk fra byggegruben, 

hvor der forventes ca. 50 lastbilskørsler i døgnet til og fra byggegrunden. Store 

mængder tung trafik kan have en negativ effekt på trafikafviklingen på vejnettet omkring 

Kanalvej. Det kan dog pålægges entreprenøren kun at benytte udpegede til- og 

frakørsler fra byggeområdet, således at den ekstra tunge trafik afvikles på den mest 

hensigtsmæssige måde. Eksempelvis kan det tænkes, at det er mest hensigtsmæssigt 

at køre til området direkte fra Klampenborgvej og fra området direkte via Toftebæksvej, 

så Kanalvej ikke berøres bemærkelsesværdigt af den ekstra tunge trafik. 

Dette skal nødvendigvis vurderes i forhold til hvor jorden skal køres hen. Med to 

større indfaldsveje som Klampenborgvej og Toftebæksvej placeret helt op af byggegrunden 

vurderes det dog at en acceptabel trafikafvikling kan tilvejebringes for den 

tunge trafik i anlægsperioden samt den resterende trafik på vejnettet omkring byggegrunden. 

I alle henseende skal der sikres trafiksikre forhold for alle trafikanter ved større 

mængder tung trafik til og fra byggeområdet i anlægsperioden. 


Der etableres et midlertidigt dynamisk parkerings-vejvisningssystem i byggeperioden 

og et fast system, når den nye P-kælder skal sættes i drift. 


Der foreslås ingen særskilte overvågningstiltag. Afviklingen af trafikken kan følges 

løbende af kommunen på baggrund af bl.a. trafiktællinger og uheldsstatistik.

6 Støj 



6.1.1 Vejtrafikstøj 

Lokalplanområdet er i dag påvirket af vejstøj fra de forholdsvist trafikerede veje Kanalvej, 

Klampenborgvej og Toftebæksvej. 

COWI har gennemført modelberegning af de støjmæssige virkninger som trafikken 

på vejene omkring lokalplanområdet afstedkommer. Støjbelastningen er beregnet jf. 

de angivne beregningsforudsætninger i bilag og illustreret ved støjniveaukonturerne 

LDEN i step på 5 dB på nedenstående kort. Kortet viser støjudbredelsen 1,5 m over 

terræn. Beregningerne er suppleret med beregningspunkter på udvalgte bebyggelsesfacader. 

Vejtrafikstøj, 2012. Støjberegning af eksisterende forhold. Se bilag.


Støjniveauet er i dag over grænseværdien for vejtrafikstøj på de nærmeste arealer 

langs vejene, herunder på flere facader på de tilgrænsende bebyggelser langs Klampenborgvej 

og Toftebæksvej. 

Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj: 

Områdetype 

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser 

o.l. 

Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, 

plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs 

opholdsarealer og parker 

Vejledende 

grænseværdi 

vejtrafikstøj 

LDEN 53 dB 

LDEN 58 dB 

Hoteller, kontorer mv. LDEN 63 dB 

Grænseværdier for vejtrafikstøj. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007. 

Støjindikatoren LDEN udtrykker årsmiddelværdien for en sammenvejning af støjen i 

tidsperioderne dag, aften og nat, idet der bruges et genetillæg på 5 dB til støjen i aftenperioden 

(kl. 19-22) og 10 dB til støjen i natperioden (kl. 22-07). Formålet er at 

tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. 

Den Nationale Vejstøjstrategi fra 2003 og støjbekendtgørelsen fra 2006 er de statslige 

udgangspunkter for indsatsen for at reducere vejstøj i Danmark. I Vejstøjstrategien 

er der udpeget 10 indsatsområder, som man fra statslig side vil arbejde med for at 

reducere støjbelastningen fra vejene. Man vil bl.a. gennem EU-samarbejdet arbejde 

på at reducere støjudsendelsen fra køretøjer og dæk. 

Tre indsatsområder i Vejstøjstrategien har direkte tilknytning til de kommunale veje, 

hvor de fleste støjbelastede boliger ligger. De handler om øget anvendelse af støjreducerende 

vejbelægninger, hastighedsbegrænsninger og en mere udbredt anvendelse 

af støjreducerende vinduer. 

6.1.2 Jernbanestøj 

Lokalplanområdet er påvirket af jernbanestøj fra lokalbanen Jægersborg – Nærum, 

der forløber i områdets nordlige kant. 

COWI har gennemført modelberegning af de støjmæssige virkninger som jernbanetrafikken 

afstedkommer på lokalplanområdet. Støjbelastningen er beregnet jf. de angivne 

beregningsforudsætninger i bilag og illustreret ved støjniveaukonturerne LDEN i 

step på 5 dB på nedenstående kort. Kortet viser støjudbredelsen 1,5 m over terræn. 

Beregningerne er suppleret med beregningspunkter på udvalgte bebyggelsesfacader. 

Støjniveauet fra lokalbanen er i dag over grænseværdien i en afstand af generelt ca. 

20 meter fra banen, men varierende udbredelse efter terræn og bebyggelsesforhold. 

Ved de nærmeste boliger ved Lyngvang nord for banen er støjniveauet fra banen 

omkring 62 dB.


I lokalplanområdets nordvestlige del er et lille område belastet over grænseværdien 

for boliger på Lden 64 dB, mens stort set hele arealet ligger under grænseværdien på 

Lden 69 dB for kontorer mv. 

Jernbanestøj, 2012. Støjberegning af eksisterende forhold. Se bilag. 

De vejledende grænseværdier for togstøj er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 

1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner". Støjindikatoren er Lden i dB og er det 

energiækvivalente A-vægtede lydtrykniveau. I Danmark er Lden en vægtning af støjniveauet 

i tre forskellige referencetidsrum kl. 07-19 (dag), kl. 19-22 (aften) og kl. 22- 

07 (nat). 

De vejledende grænseværdier for støj fra forbikørende tog er forskellige afhængigt af 

den tilgrænsende områdeanvendelse: 

Områdetype 

Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, 

campingpladser o.l. 

Rekreative områder i eller nær byområder 

Boligområder 

Offentlige formål (hospitaler, skoler ol.) 

Vejledende grænseværdier 

togstøj 

Lden 59 dB Lmax 85 

Lden 64 dB Lmax 85 

Hoteller, kontorer mv. Lden 69 dB Lmax 85 

Vejledende grænseværdier for togstøj. Miljøstyrelsens vejledning 1/1997.




Planforslagets nye bebyggelse giver anledning til forøget trafik på primært Kanalvej, 

Klampenborgvej og Toftebæksvej. Der er gennemført støjberegninger af vejtrafikstøjen 

fremskrevet på 10 årigt sigte med indarbejdelse af planområdets trafik på 

2400 biler samt en generel stigning på vejnettet, her sat til årlig stigning af trafikken 

på 1,5 %. Det skal bemærkes, at denne beregning således giver et ”worst case” støjbillede, 

da planområdets trafik netto forventes at være maksimalt 1800 biler og da 

trafikken i de seneste 5 år haft været faldende på kommunens veje. 

Som det fremgår af kapitel om trafik, forventes den nye bebyggelse at generere maksimalt 

2400 biler i døgnet som fordeler sig ad Toftebæksvej og Klampenborgvej. 

Hvis der tages højde for, at en del af trafikken er til de offentlige p-pladser som i 

dag, udgør bebyggelsens extra trafik ca. 1800 biler i døgnet. Dette svarer isoleret set 

til en forøgelse af trafikken med 36 % på Kanalvej og 4-5 % på Toftebæksvej og 

Klampenborgvej. Hastighedsgrænsen på Kanalvej forventes i 2022 at være 30 km/t. 

Vejtrafikstøj, 2022. Støjberegning inkl. planområdet og fremskreven trafikstigning. 

Kurverne angiver støjniveau 1,5 m over terræn. Se bilag med forudsætninger. 

Støjberegningerne viser, at ved de nærmeste boliger ved Lyngvang nord for banen 

vil vejstøjen falde med 4-9 dB. Dette skyldes at den nye høje bebyggelse vil fungere 

som en støjskærm for vejstøjen i området, herunder særligt fra Kanalvej. Der er tale 

om en markant og hørbar reduktion i vejstøjen, der vil påvirke boligbebyggelsen væsentligt 

positivt.


Bebyggelserne langs Klampenborgvej og Toftebæksvej i området er belastet af vejtrafikstøj 

på facaderne, der overskrider gældende grænseværdier for såvel boliger på 

Lden 58 dB og kontorer mv på Lden 63 dB – det gælder både med de nuværende trafikmængder 

og i højere grad når trafikken fremskrives til 2022. Hovedparten af den 

forøgede vejstøj kan relateres til forudsætningerne om den generelle trafikstigning 

og i mindre grad til den ekstra trafik som bebyggelsen forårsager. Ændringen for de 

nærmeste boliger ved Toftebæksvej og de nærmeste kontorer ved Klampenborgvej 

viser en forøgelse af vejstøjen på 1 dB. Normalt skal der en ændring på 2-3 dB til for 

at mennesker kan registrere en hørbar ændring, så påvirkningen vurderes ikke at være 

væsentlig. 

På den nye bebyggelse i planområdet vil støjniveauet på facaderne nærmest Kanalvej 

ligge over grænseværdierne på 63 dB for kontorer og lignende. På bygningerne 

nærmest Klampenborgvej og Toftebæksvej ligger støjniveauet omkring 67 dB. 

Planforslaget stiller krav om, at gældende grænseværdier for støjpåvirkning fra veje 

skal overholdes ved etablering af boliger og kontorer, og at dette skal dokumenteres 

for de realiserede anvendelser på alle etager som forudsætning for ibrugtagning. Dette 

kan f.eks. ske ved at tage højde for støjen ved bygningens konstruktion, isolering, 

vinduestyper og indretning. De bolignære opholdsarealer skal ligeledes placeres og 

indrettes så de er skærmet for vejtrafikstøj, f.eks. i bebyggelsens indre, på tage og 

altaner. 

6.2.2 Jernbanestøj 

Der er gennemført støjberegninger af jernbanestøjen efter opførelse af den planlagte 

bebyggelse. 

Jernbanestøj, 2022. Støjberegning inkl. planområdets bebyggelse. Kurverne angiver 

støjniveau 1,5 m over terræn. Se bilag med forudsætninger.


Beregningerne viser, at banestøjen stiger ca. 1 dB ved de nærmeste boliger ved 

Lyngvang nord for banen. Dette skyldes refleksioner fra den nye høje bebyggelse 

syd for banen, idet togtrafikken forudsættes uændret. Støjniveauet er beregnet til 

godt 62 dB, hvilket og dermed under grænseværdien på 64 dB. 

Det vurderes derfor, at de støjmæssige konsekvenser for jernbanestøj på omgivelserne 

ikke er væsentlige. Normalt skal der en ændring på 2-3 dB til for at mennesker 

kan registrere en hørbar ændring. 

På den nye bebyggelse i planområdet vil støjniveauet på facaderne nærmest banen 

ligge i støjzonen 59-64 dB i stueetagen. Grænseværdien på 64 dB for boliger og 69 

dB for kontorer og lignende vil således være overholdt. 

Støjberegningerne viser desuden, at grænseværdien for maksimalværdien LMAX på 85 

dB vil være overholdt, se bilag. 

Vibrationer 

Da den nye bebyggelse opføres tættere end 25 m fra lokalbanen bør det ved målinger 

eller modelleringer dokumenteres at der ikke er risiko for lavfrekvent støj og vibrationsgener 

i bebyggelsen. 

Det vurderes, at der er ringe risiko for at vibrationer og lavfrekvent støj bliver et 

problem for den nye bebyggelse, da risikoen formindskes ved baner med relativt lette 

tog og langsom hastighed som på lokalbanen, hvor der ikke kører godstog. Endvidere 

opføres bebyggelsen med parkeringskældre i to etager i jorden, hvilket yderligere 

formindsker risikoen for jordbårne vibrationer. 

Forholdene er dog ikke undersøgt nærmere og bør verificeres ved målinger. Målinger 

af vibrationer kan udføres på jorden eller på fundament inden husene bygges, 

hvorimod lavfrekvent støj først kan måles efter opførelse af bygningerne. Eventuelle 

problemer med lavfrekvent støj kan efterfølgende løses ved forbedring af facadeisolering. 

6.2.3 Anlægsperioden 

Byggeriet vil medføre forøget støjniveau for naboer og omgivelser i anlægsperioden. 

Byggearbejderne skal i medfør af bkg. om miljøregulering af visse aktiviteter anmeldes 

til kommunen, der fastsætter vilkår for aktiviteten, herunder f.eks. om pladsens 

indretning, støjafskærmning, samt regulering over døgnet/ugen. 

Planområdet forventes etableret i etaper, hvor planområdets delområde nærmest 

Klampenborgvej realiseres først. Den forventede byggeperiode for dette byggeri forventes 

at være ca. 2 år. 

Den mest støjende aktivitet vil være udgravning af byggegruben og etablering af 

vandtætte og afskærende slidsevægge til parkeringskælder. Dette er en metode, der 

er mindre støjende end etablering af f.eks. spuns, men som kan give anledning til 

støjgener for omgivelserne i de 3-4 måneder, som denne aktivitet anslås at vare.


Der er lavet en beregning af støjudbredelsen fra aktiviteten, hvilket viser, at de mest 

belastede naboer ved Lyngvang vil opleve et støjniveau på 64 dB. 

Støjberegning for udskæring til slidsevæg i anlægsperioden i planområdets nordlige 

ende. Støjberegningen er udført for hydrofræser med kildestyrke på LwA 111 dB, ved 

en driftstid på 50% pr. time i tidsrummet kl. 07-18. 

Der er lavet en tilsvarende beregning af aktiviteten i planområdets vestlige ende ved 

anlægsperiodens anden fase. Beregningen viser her, at de mest belastede naboer ved 

Toftebæksvej vil opleve et støjniveau på 70 dB. Anlægsarbejdet i denne senere fase 

er ikke kendt, men aktivitetens varighed anslås til 5-6 måneder.


Støjberegning for udskæring til slidsevæg i anlægsperioden i planområdets vestlige 

ende. Støjberegningen er udført for hydrofræser med kildestyrke på LwA 111 dB, ved 

en driftstid på 50% pr. time i tidsrummet kl. 07-18. 

Støjgrænsen for anlægsarbejdet fastsættes af Lyngby-Taarbæk Kommune i relation 

til det enkelte anlægsarbejde. I andre kommuner er der praksis for at fastsætte støjgrænser 

for anlægsarbejder på 70 dB i dagperioderne (mandag-fredag kl. 07-18) og 

40 dB på øvrige tidspunkter. I forhold til disse grænseværdier vil den mest støjende 

aktivitet ligger under støjgrænsen ved de nordlige naboer og lige på støjgrænsen ved 

de vestlige naboer. 

Beregningerne er udført ved ét punkt på terræn nærmest naboerne, men vil i praksis 

foregå på øvrige steder langs byggegruben, hvilket formodes at medføre mindre støj 

end den beregnede værdi. 


dB mod nærmeste naboer, så længe aktiviteten med udskæringen af slidsevægge foregår. 

Derudover kan forventes en del lastbiltrafik i anlægsfasen. Dette er specielt tilfældet 

i perioden, hvor der skal køres jord væk fra byggegruben, hvor der forventes ca. 50 

lastbilskørsler i døgnet til og fra byggegrunden. I forhold til en samlet trafik på 5000 

biler i døgnet på Kanalvej i dag, vurderes denne trafik ikke i sig selv at medføre væsentlige 

støjgener for omgivelserne. 


I driftsfasen foreslås ingen konkrete foranstaltninger udover de tiltag, der er indarbejdet 

i lokalplanen og de generelle tiltag i øvrigt som fremgår af støjhandlingsplanen. 

Tre indsatsområder i Vejstøjstrategien har direkte tilknytning til de kommunale veje, 

hvor de fleste støjbelastede boliger ligger. De handler om øget anvendelse af støjreducerende 

vejbelægninger, hastighedsbegrænsninger og en mere udbredt anvendelse 

af støjreducerende vinduer. 

Planforslaget stiller krav om, at gældende grænseværdier for vej- og togstøj, samt 

vibrationer skal overholdes ved etablering af boliger og kontorer, og at dette skal 

dokumenteres for de realiserede anvendelser på alle etager som forudsætning for 

ibrugtagning. 

Dette kan f.eks. ske ved at tage højde for støjen ved bygningens konstruktion, isolering, 

vinduestyper og indretning. De bolignære opholdsarealer skal ligeledes placeres 

og indrettes så de er skærmet for vejtrafikstøj, f.eks. i bebyggelsens indre, på tage og 

altaner. 


dB mod nærmeste naboer, så længe aktiviteten med udskæringen af slidsevægge foregår.



Ingen særskilt overvågning udover hvad der indgår i den løbende kommunale støjkortlægning 

og handlingsplaner.


7 Bymiljø 


Dette afsnit omhandler den planlagte udnyttelse af planområdet og dets volumenmæssige 

og arkitektoniske samspil med omgivende byområder. Byrum, passager og 

opholdsarealer behandles i kapitlet "Grønne områder og rekreative værdier. Lokalplanområdet 

er klart defineret mod omgivelserne, idet det afgrænses af veje på tre 

sider og lokalbanen mod nord. Parkeringspladsen er ligeledes omkranset af træer og 

området fremstår således uden visuel sammenhæng med omgivelserne. 

Skråfoto af lokalplanområdet og dets omgivelser. Til venstre ses Lyngby Storcenter 

og til højre boligbebyggelsen ved Lyngvang og Bækkevang. COWI, 2012. 

Syd for lokalplanområdet, på den anden side af Kanalvejsparken, rejser Lyngby 

Storcenter sig som en dominerende bygningsmasse med en bygningshøjde på ca. 10 

meter og med et højhus på ca. 42 meter.


På modstående side af Klampenborgvej ligger en kontorbebyggelse i varierende højde. 

Nærmest Klampenborgvej er bebyggelsen 3 etager og ca. 14 meter i højden. På 

modstående side af Toftebæksvej ligger en boligbebyggelse i 2 etager og omkring 10 

meters højde. Nord for banen ligger rækkehusområdet ved Lyngvang og Bækkevang 

- bebyggelser i 1-2 etager med store grønne friarealer. Nærmest Toftebæksvej ligger 

lokalbanens station som mindre 1 etagers bygning i et lille grønt område. 

Med placeringen inden for stationært område er lokalplanområdet omfattet af stationsnærhedsprincippet, 

hvor der gælder bestemmelser for lokalisering af større kontor- 

og serviceerhverv. 

Det er formålet med Fingerplanens bestemmelser, at de stationsnære områder udnyttes 

med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed, 

i sær for at fremme brugen af kollektiv trafik og aflaste vejnettet. 

Ved knudepunktsstationer skal det tilstræbes, at en del af de stationsnære byggemuligheder 

forbeholdes regionale funktioner, herunder kontorerhverv. 

Lyngby-Taarbæk Kommune har i Kommuneplan 2009 vedtaget en arkitekturpolitik, 

der bl.a. har til formål at: 

› Lyngby-Taarbæks identitet som en grøn kommune med tidstypiske bebyggelser 

af høj kvalitet skal fastholdes, videreudvikles og styrkes. 

› De fysiske omgivelser skal være af høj kvalitet både funktionelt og æstetisk. 

I Byrådets kommuneplanstrategi 2011 ”GRØNT LYS - vision, viden, vækst” indgår 

Kanalvejsområdet i strategien for Vidensby 2020 og byvision 2030. Her beskrives 

området på følgende måde: 

"Den tidligere parkeringsplads på Kanalvej er erstattet af nye bygninger, der på en 

markant måde afslutter Kgs. Lyngby mod de mere åbne boligområder nord for. Bygningerne 

er af høj arkitektonisk kvalitet og tilpasset stedets bymæssige kvaliteter. 

Bygningerne giver plads til domiciler for virksomheder, der med deres internationale 

relationer er dynamoer for Lyngby-Taarbæks fortsatte udvikling som vidensby. 

Desuden har bygningerne givet plads til en ny videregående uddannelse og et internationalt 

kollegium. Der er også blevet plads til nye butikker, der supplerer detailhandlen 

i Kgs. Lyngby med nye vareudbud." 

Det er et led i visionen, at Fæstningskanalen gendannes og anvendes som oversvømmelsesbassin 

til regnvand og som brugbart grønt åndehul i byen. 

I kommuneplanstrategiens byvision beskrives endvidere intentioner om levende bymiljø, 

mangfoldigt byliv og indbydende byrum.


Illustration med eksempel på bebyggelse fra forhøringsmateriale april 2012, Lyngby 

Taarbæk Kommune. 


Bebyggelsens volumen referer til storcentrets volumen, og vil således medvirke til at 

det regionale centerområde fremstår som en markant bebyggelsesmæssig volumen. 

I forhold til centerbebyggelsen, der er en forholdsvis ”lukket” samlet bebyggelse, vil 

bebyggelsen inden for planområdet blive opført som flere bebyggelsesenheder med 

passager som ”åbner bebyggelsen op” mod omgivelserne. Bebyggelsen vil samtidig 

fungere som Kgs. Lyngbys naturlige afslutning mod de mere åbne boligområder 

nord for. 

I helhedsplanens bebyggelsesforslag lægges op til en varieret bebyggelsesstruktur 

med forskudte etager, brudte facader, tagterrasser, altaner, søjlegange mv., hvilket 

lokalplanforslaget muliggør. Det vurderes, at disse elementer medvirker til en markant 

bebyggelse og en anderledes centerarkitektur, der vil være iøjnefaldende, da det 

afviger markant fra den omgivende bebyggelse. 

Toftebæksvej er primær trafikvej, men profilmæssigt med karakter af lokal fordelingsvej 

i to spor med grønne rabatter og vejtræer på flere strækninger. Bebyggelsen 

langs vejen i nærheden af planområdet har karakter af spredte bygninger af forskellig 

volumen og arkitektur, og med boliger og servicefunktioner mv. På flere mindre 

strækninger er der grønne arealer langs vejen, som f.eks. overfor storcentret og ved 

lokalstationen nord for banen. Byrummet har en overvejende grøn og intim karakter 

med laverede bygningshøjder på omkring 10 meter.


Toftebæksvej set fra syd mod krydset ved Kanalvej. 

I lokalplanforslaget fastlægges det, at bebyggelsen nærmest Toftebæksvej må opføres 

i op til 5 etager og med en bygningshøjde på mellem 9 og 16 meter over fastlagt 

niveauplan. Bebyggelsen vil således adskille sig fra omkringliggende bebyggelser 

langs vejen og fremstå som en markant bebyggelse, der fremhæver sig i gaderummet 

på en forholdsvis anonym strækning. Volumenmæssigt har alene storcentret en modsvarende 

volumen, men denne ligger mere tilbagetrukket på strækningen. Det vurderes, 

at såfremt den varierede bebyggelsesstruktur i helhedsplanens bebyggelsesforslag 

realiseres, vil det have en afbødende virkning på bygningens dominans i gaderummet. 

Klampenborgvej har karakter af overordnet trafikvej med bred vejprofil i 4 spor med 

midterrabat. Bebyggelsen langs vejen i nærheden af planområdet er overvejende 

større bygningsvoluminer, med kontorer og butiksejendomme, der domineres af 

storcentret, der har facade i fortovskant. Nord for banen ændrer de tilgrænsende bebyggelser 

karakter til de tæt-lav boligbebyggelser med større grønne friarealer i boligområderne 

ved Bækkevang og Agervang mv. 

Klampenborgvej set fra syd mod krydset ved Kanalvej.


I lokalplanforslaget fastlægges det, at bebyggelsen nærmest Klampenborgvej må 

opføres i op til 7 etager og med en bygningshøjde på op til 30 meter over fastlagt 

niveauplan. Bebyggelsen vil således adskille sig fra omkringliggende bebyggelser i 

højden langs vejens centernære strækning, men volumenmæssigt vil bebyggelsen 

indpasses i rækken af store kontor- og butiksbebyggelser. Bebyggelsen vil være 

identitetsskabende for Kgs. Lyngby og bidrage til at synliggøre og markere ankomsten 

bymidten. 

I forhold til tæt-lav områderne ved Bækkevang og Lyngvang nord for banen, der 

ligger omgivet af store grønne friarealer, vil lokalplanområdets bebyggelse i op til 7 

etager og 30 meter fremstå som en kontrasterende volumen og bebyggelsesform. Fra 

dette område vil bebyggelsen opleves markant og dominerende, dog afhængig af 

afstanden og afbødet af mellemliggende træer og bane, der gradvist hæver sig på 

dæmning/bro mod Klampenborgvej. 

Boligområdet nord for banen. 

Det vurderes, at de fingerformede kiler i bebyggelsen, der opdeler de store bygningsvoluminer 

i flere enheder og skaber forbindelsespassager er medvirkende til at 

knytte bebyggelsen til de omgivende byområder, særligt Kanalvejsparken, som 

kommunen ønsker udviklet til et brugbart grønt åndehul og samlingssted. 

Se endvidere kapitel om lys/skyggeforhold. 


Bebyggelsens varierede bebyggelsesstruktur med forskudte etager, brudte facader, 

tagterrasser, altaner, søjlegange mv. vurderes at have en afbødende virkning på bebyggelsens 

volumen mod Toftebækvej og boligområderne nord for bebyggelsen. 


I byggesagsbehandlingen overvåges helhedsplanens intentioner for bebyggelsen som 

de er implementeret i lokalplanforslaget.


8 Lys/skyggeforhold 


Der er ingen bebyggelse inden for lokalplanområdet i dag der påvirker lys- og skyggeforholdene. 

Storcentrets højhus syd for området, kan i mindre omfang kaste skygge 

inden for lokalplanområdet. 


Der er udarbejdet skyggediagrammer af helhedsplanens bebyggelsesforslag, der 

danner grundlag for vurdering af bebyggelsens skyggepåvirkninger i området. 

Der er lavet print af udvalgte skyggediagrammer, der belyser skyggeforholdene på 

forskellige tider af døgnet og året (se bilag) – her er et lille udvalg: 

15.5. kl. 15 15.7 kl. 18 15.9 kl. 09 

Bebyggelsens størrelse og højde betyder, at det vil kaste skygger på omgivelserne. 

Det er primært de nærmeste 5 rækkehuse ved Lyngvang der berøres på visse tidspunkter, 

og primært forårsaget af den midterste bygning i lokalplanens delområde 2. 

Skyggevirkningerne er størst i vintermånederne, hvor solen står lavt på himlen. Her 

vil også de mellemliggende træer langs banen og ved haverne kaste skygger. I forårs-, 

sommer- og efterårsmånederne, hvor udearealerne anvendes mest, vil den nye 

bebyggelse ikke kaste skygger ind i rækkehusene hovedparten af døgnet. Dog kan 

der ske skyggekast få timer før solnedgang forår og efterår, hvor solen står lavt på 

himlen. På disse tidspunkter vil de eksisterende træer i op til 10-11 meters højde ligeledes 

medføre skyggekast.


Boligbebyggelsen ved Toftebæksvej syd for banen vil delvist blive berørt på østfacaden 

af skyggevirkninger fra den nye bebyggelse ved østensol i de tidligste morgentimer. 

Bebyggelsens opholdsarealer ligger på vestsiden og berøres ikke. 

Trods den nye bebyggelses volumen medfører det samlet set en forholdsvis begrænset 

skyggepåvirkning på omgivelserne, hvilket primært skyldes beliggenhed, afstande 

og terrænforhold. 

Den største skyggevirkning vil ske internt i den nye bebyggelse, der i helhedsplanens 

bebyggelsesforslag er planlagt som lukkede karrébebyggelser. Her må det forventes 

at etagebebyggelsen vil påvirke en stor del af de fremtidige lejligheder og kontorer 

men på forskellige tider af døgnet afhængigt af solens stilling og lejlighedens beliggenhed. 

8.2.1 Indbliksgener 

Høj bebyggelse i nærheden af boliger kan i visse situationer medføre risiko for indbliksgener. 

Der er derfor udarbejdet et tværsnit af helhedsplanens bebyggelsesforslag 

og den omkringliggende bebyggelse, herunder med gengivelse af eksisterende træer 

og terrænforhold. 

Snitskitsen illustrerer det potentielt mest berørte punkt centralt i bebyggelsen, hvor 

der vurderes at være størst risiko for indbliksgener mod den tæt-lave boligbebyggelse 

ved Lyngvang nord for lokalplanområdet. 

Tværsnit af terræn og bygninger – set fra øst. Rød streg angiver eksisterende terræn i snitlinjen. Snit af den nye 

bebyggelse er udarbejdet af Henning Larsen Architects og suppleret af COWI med terrænkoter fra COWIs 

digitale højdemodel og eksisterende boligbebyggelse fra grundkort. Træer er indlagt efter kort og kontrolmål af 

landmåler. 

Afstanden til den nærmeste Lyngvang-bebyggelse er ca. 35 meter. Banedæmningen 

rejser sig gradvist op mod lokalplanområdet østlige del og broen over Klampenborgvej. 

Terrænet er stigende nord for banen. Langs banen i det grønne areal mod banen 

findes et forholdsvis tæt bælte af eksisterende løvtræer i op til 10-11 meters højde.


Model af terræn og bygninger – set fra øst. 

Det vurderes ikke at være muligt at have decideret indblik gennem vinduerne. Fra de 

øverste etager vil der være udsigt mod nord over rækkehusbebyggelsen – og til dels 

mulighed for indblik til de små private haver, herunder i højere grad om vinteren 

hvor træerne står uden blade. 

Risikoen for indbliksgener vil være størst hvis etagebebyggelsens øverste etager anvendes 

til boliger, og hvis disse boligers opholdsrum vender mod nord. Det vurderes, 

at der er størst sandsynlighed for at boligernes opholdsrum orienteres sydvendte af 

hensyn til solorientering og opvarmning, og at de nordvendte rum mest sandsynligt 

anvendes til soverum og sekundære opholdsrum. Det er ligeledes en mulighed, at der 

etableres en fordeling-/svalegang mod nord, hvilket yderligere reducerer risikoen for 

indbliksgener. 

Det vurderes, at den nye etagebebyggelse fra haverne ved de nærmeste rækkehuse 

vil opleves som dominerende, men der vurderes ikke at være risiko for indblik i et 

omfang, der medfører væsentlige gener eller som afviger fra hvad der normalt må 

forventes i et centralt storbyområde. 

Bebyggelsen i lokalplanområdets østlige del er udlagt til kontorformål og ikke til 

boliger, og vurderes derfor ikke at medføre særlig risiko for indbliksgener, da kontorer 

normalt ikke er befolkede sent eftermiddag, om aftenen eller i weekender. Kontorbebyggelsen 

ligger i en afstand af 50-80 meter fra den nærmeste Lyngvangbebyggelse.


Fotos øverst ved de nærmeste 5 boliger ved Lyngvang og nederst fra stien mellem 

boligerne og banen. 


For at minimere risiko for indbliksgener mod boligbebyggelserne mod nord, kan bebyggelsen 

udføres i lavere højde, eller så nordvendte bygningsdele ikke anvendes til 

boliger, altaner eller større vinduespartier. 


Ingen.


9 Grønne områder og rekreative værdier 


Lokalplanområdet anvendes i dag til parkeringsplads uden rekreativ funktion. 

Umiddelbart syd for området forløber Kanalvejsparken, der er en del af Ermelundskilen. 

Ermelundskilen indgår i forslag til Fingerplanen 2013 som en af de grønne 

bykiler. En del af kilen er omfattet af fredning. I Fingerplanen 2013, er det målet, 

at de grønne kiler fremover anvendes aktivt til klimatilpasning, hvis det samtidig 

styrker kilernes rekreative funktion. 

Ermelundskilen indgår endvidere i de kommuneplanlagte friluftsområder i Kommuneplan 

2009, der udgør sammenhængende arealer, dog undtagen strækningen ved 

Kanalvej. 

Retningslinjekort for friluftsområder –fra Kommuneplan 2009. 

I Strategi "Grønt lys" fremgår det, at byrummene i Kgs. Lyngby skal gøres mere 

indbydende. Det kan ske ved at indrette byens stræder og pladser, så de inviterer til 

et byliv, hvor mennesker med forskellig baggrund mødes. Byrummene skal i form


og indretning pirre øjne og sanser, hvor lys, lyd og vand kan være væsentlige indslag. 

Og udformningen skal indbyde til sport, leg og bevægelse. 

Stien langs Kanalvej indgår i det regionale net af rekreative stiruter. Tilsvarende indgår 

stien umiddelbart nord for lokalbanen, der forløber i det grønne areal ved boligerne 

på Bækkevang. 

Retningslinjekort for regionale stier – fra Kommuneplan 2009. De planlagte supercykelstier 

er ikke vist, men berører ikke Kanalvejsområdet. 

I Kommuneplan 2009 fastsættes det, at kommunen skal medvirke til realisering og 

skiltning af et sammenhængende regionalt rekreativt stinet, som er i overensstemmelse 

med hovedprincipperne for rekreative stier. 

I Kommuneplan 2009 fastsættes det endvidere, at der skal skabes synlige og fremkommelige 

forbindelser mellem de mest markante byrum for de lette trafikanter. 

Udvalgte byrum ved ankomsten til den centrale del af Kgs. Lyngby, heriblandt krydset 

Klampenborgvej, Nørgaardsvej og Kanalvej, skal bearbejdes, så de bliver mere synlige 

og identitetsskabende. 


Realisering af lokalplanen vil forbedre de rekreative opholdsmuligheder på arealet, 

der i dag som parkeringsareal ikke er egnet til ophold. 

Med lokalplanen sikres mulighed for flere nye passager og opholdsarealer i bebyggelsen, 

der ifølge helhedsplanens bebyggelsesforslag planlægges med hver sin identitet. 

Passagerne omfatter tre forbindelser på tværs af grunden. Passagerne betegnes 

Ramblaen, Canyon og Den Grønne Passage. Der vil desuden blive en torvedannelse 

centralt i bebyggelsen.


Rambla 

Canyon 

Torvet 

Den grønne 

passage 

Skitse af de planlagte passager og byrum fra Henning Larsen Architects, Helhedsplan 

22. februar 2013. Se note s. 7 (*). 

Ramblaen skaber forbindelse mellem lokalbanens station og kanalen/Lyngby Storcenter. 

Passagen planlægges som urbant byrum med niveauforskydning og eventuelt 

publikumsorienterede aktiviteter som f.eks. fitnessredskaber og mindre boldbane. 

Ramblaens hovedakse udføres med faste belægninger, men med grønt præg af træer 

og buske mv. 

Canyon er en terrasseret passage, der fra Ramblaen leder ind mellem bebyggelsen. 

Trapperne vil endvidere kunne bruges til udendørs ophold. 

Trapperne har forbindelse med til Torvet, som planlægges til en åben plads foran 

bebyggelsens udadvendte anvendelser som f.eks. dagligvarebutik, café og lignende. 

Torvet planlægges med varierende belægninger og byinventar, og vil kunne indrettes 

bænke og eventuelt udendørs servering, så der indbydes til ophold. 

Fra Torvet bliver der visuel kontakt til Fæstningskanalen, såfremt den gendannes 

som åben, vandfyldt kanal.


Skitse af Rambla (t.v.), Canyon (m.f.) og Torvet (t.h.) fra Henning Larsen Architects, 

Helhedsplan 22. februar 2013. Se note s. 7 (*). 

Visualisering af Torvet og mulig bebyggelse fra Henning Larsen Architects, Helhedsplan 

22. februar 2013. Se note s. 7 (*). 

Den grønne passage planlægges som en grøn akse fra Kanalvej/Fæstningskanalen 

mellem bebyggelsen og under lokalbanen som en ny forbindelse til de rekreative 

områder ved boligerne på Bækkevang nord for lokalbanen. 

Udover stien rummer passagen en parallel brand- og varevej til bebyggelsen, samt en 

nedkørsel til den nye parkeringskælder under lokalplanområdet. 

Forbindelsen vil udgøre et væsentligt link i det regionale stinet og styrke de rekreative 

forbindelser i området for såvel gående, motionister og cyklende.


Skitse af den grønne passage fra Henning Larsen Architects, Helhedsplan 22. februar 

2013. Se note s. 7 (*). 

Med lokalplanen sikres mulighed for flere nye byrum i tilknytning til bebyggelsens 

udadvendte funktioner i stueetagen i overensstemmelse med helhedsplanens bebyggelsesforslag. 

Fra disse passager og opholdsarealer vil der fra flere steder være visuel 

kontakt til Kanalvejsparken og give mulighed for styrket rekreativ værdi omkring 

Fæstningskanalen. Det bemærkes, at gendannelsen/indretningen af kanalen ligger 

uden for lokalplanområdet. Se også kapitel om Fredning og fortidsminde. 

Såfremt blandingen af bymæssige funktioner i bebyggelsen realiseres, vurderes det, 

at det vil styrke mulighederne for et levende byliv på alle tider af dagen. Særligt 

stueetagernes udadvendte funktioner vil bidrage til at skabe et levende bymiljø. Såfremt 

bebyggelsens passager og opholdsarealer endvidere indrettes så de indbyder til 

ophold vurderes det, at der er gode muligheder for et levende byrum af god kvalitet. 

Det vurderes også, at der vil være mulighed for et alsidigt byliv med plads til forskellige 

former for bylivaktiviteter for både børn og voksne. 

En vigtig faktor for udearealers kvalitet og brugsværdi er, hvordan mikroklimaet er, 

det vil sige om der er sol og læ. Der er som led i helhedsplanen foretaget simulerin-


ger af mulige solskinstimer og af vindhastigheder i bebyggelsen. Bebyggelsens opholdsarealer 

er primært orienteret mod syd- sydvest, hvilket giver grundlag for høj 

adgang til sollys, samt mulighed for skygge. Udearealerne er godt skærmet for vind 

fra den dominerende vestlige retning. Samlet vurderes det, at byrummene vil få et 

roligt og behageligt mikroklima. 

Simulering af antal solskinstimer i bebyggelsesforslag fra Henning Larsen Architects, 

Helhedsplan 22. februar 2013. 

Simulering af vindhastigheder i bebyggelsesforslag fra Henning Larsen Architects, 

Helhedsplan 22. februar 2013. 


Planforslagets bebyggelsesstruktur med opholdsarealer og passager til omgivelserne 

forøger de rekreative værdier i området. Som led i de rekreative intentioner såvel i 

tilknytning til bebyggelsen som langs Fæstningskanalen, bør Kanalvej udformes på


en måde, der forener de rekreative interesser med hensynet til trafiksikkerhed og 

fremkommelighed. Elementer der formentlig spiller en rolle vil være: 

› Belægningsvalg til veje, stier og opholdsarealer 

› Markering af stiforbindelsens krydsning af Kanalvej 

› Placering og udformning af nedkørselsrampe til parkeringskælder 


I byggesagsbehandlingen overvåges helhedsplanens intentioner for bebyggelsen og 

friarealernes karakter som de er implementeret i lokalplanforslaget.


10 Fredning og fortidsminde 


Fæstningskanalen mellem Furesøen og Ermelunden var en del af Københavns historiske 

befæstning, der blev etableret i 1886-94 foranlediget af nederlaget til Tyskland 

i 1864. 

Mens befæstningen andre steder omkring byen bestod af volde, forte og batterier, 

bestod befæstningen mod nord af oversvømmelsesområder. I tilfælde af krig ville 

man lukke Lyngby Søs afløb gennem Mølleåen og åbne stemmeværkerne ved Frederiksdal, 

Lyngby Kirke og Ermelundsvej for at lede vandet til oversvømmelsesområderne. 

Desuden kunne der ledes vand gennem Gentofte Sø til Utterslev Mose, så 

København var beskyttet af en vandspærring. 

Oversigtskort over oversvømmelsesanlæggene ved Købenshavns befæstning.


Et mindre areal i lokalplanområdets sydøstlige hjørne mellem Kanalvej og Klampenborgvej 

ligger inden for Ermelundsfredningen, der er gennemført i medfør af Naturbeskyttelsesloven. 

Fredningen af Ermelundskilen omfatter 43 ha og blev vedtaget af Naturklagenævnet 

i 2002 med tilhørende plejeplan for de værdifulde naturområder. I dag er Fæstningskanalen 

delvist opfyldt, men sporene fra kanalen kan ses som en grøn kile gennem 

byen. Fredningssagen blev rejst i 1996 med håb om, at kanalen ville blive genskabt i 

landskabskilen. 

Kort over Ermelundsfredningens område (blå skravering) ved Kanalvej. Matrikler er 

vist med rødt. Fra Miljøportalen. 

Hovedparten af den fredede kanal ligger uden for lokalplanområdet og gennemføres 

som særskilt projekt. Det er fredningens formål, 

› At Fæstningskanalen bevares som fortidsminde med mulighed for, at den kan 

genskabes som tør eller vandfyldt kanal. 

› At den grønne landskabskile fra Ermelunden til Lyngby Sø bevares ubrudt, og 

dens funktion som levested og spredningskorridor for det vilde plante- og dyreliv 

bevares og forbedres 

› At landskabskilens rekreative funktioner bevares og forbedres. 

Fredningen indeholder sædvanlige bestemmelser om bevaring af arealerne i deres 

nuværende tilstand, og fastlægger således, at der ikke må ske tilplantning eller opdyrkning 

af eksisterende græsarealer, der må ikke foretages terrænændringer, der må 

ikke opføres bebyggelse, og der må ikke anlægges nye veje eller parkeringspladser. 

Selve fæstningskanalen er beskyttet fortidsminde i medfør af Museumsloven. Kulturstyrelsen 

har igangsat en mere nøjagtig afgrænsning af fortidsmindets udbredelse. 

Inden for denne må der ikke foretages ændringer.


Da fæstningskanalen i dag ikke er synlig på strækningen syd for lokalplanområdet er 

fortidsmindet ikke omfattet af 100 m beskyttelseslinje i Naturbeskyttelseslovens § 

18. 


I et særskilt kommunalt projekt er det hensigten at retablere Fæstningskanalen, beliggende 

umiddelbart syd for strækningen. 

Etableringen af en vandfyldt kanal indgår som en del af en samlet plan for genåbning 

af Fæstningskanalen og vil være et centralt element i afledningen af overfladevand 

fra lokalplanområdet og et større område. Visse steder er kanalen afbrudt af veje, 

hvor kanalen forventes rørlagt. Det gælder f.eks. ved Klampenborgvej, hvor der forventeligt 

skal sikres rørføring parallelt med vejen i lokalplanområdets østlige kant. 

Genskabelse af en vandfyldt kanal vil medvirke til en mere synlig og bedre forståelse 

af fortidsmindet i overensstemmelse med fredningens formål. 

I det omfang projektet indebærer anlægsarbejder, der påvirker det fredede område, 

vil dette forudsætte dispensation fra fredningen. 

I det omfang, at anlægsarbejdernes påvirkning af det fredede område har et sådant 

omfang, at arealet efterfølgende kan retableres i overensstemmelse med fredningens 

formål, vurderes det, at det vil være muligt at opnå dispensation til midlertidige terrænreguleringer, 

opfyld og færdsel mv. 

Det omfattede areal i lokalplanområdet indeholder imidlertid beplantning af en sådan 

karakter, at det vurderes, at en fældning formentlig vil være i strid med fredningens 

bestemmelse om bevaring af landskabelige værdier. 

Lokalplanforslaget afgrænser alene arealer til bebyggelse og parkeringskælder uden 

for det fredede område. 

Fæstningskanalen er udover at være fredet også et beskyttet fortidsminde. Fortidsminder 

er beskyttet efter Museumslovens § 29e, hvor Kulturstyrelsen er myndighed. 

Kulturstyrelsen har oplyst, at den normale 100 meter beskyttelseslinje efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 18 ikke gælder i en situation som her, eftersom fortidsmindet ikke 

er synligt på terræn. 

Den konkrete udformning af de tilgrænsende, rekreative arealer ved Fæstningskanalen 

gennemføres i dialog med Kulturstyrelsen, der skal varetage beskyttelsen/gendannelsen 

af fortidsmindet. På baggrund af den endelige udformning ansøges 

Fredningsnævnet om dispensation fra fredningen til at gennemføre de konkrete tilstandsændringer. 

Det antages derfor, at planforslaget ikke vil påvirke fredningens og fortidsmindet 

negativt. Såfremt fæstningskanalen gendannes som led i et samlet afvandingsprojekt, 

der inkluderer afvandingen fra lokalplanområdet vurderes det at have positive konsekvenser 

for kulturmiljø, landskab, natur og rekreative værdier.


I det omfang at dette afvandingsprojekt eller bygge- og anlægsarbejder indebærer 

indgreb og jordarbejder der påvirker eller ændrer i fortidsmindet, vil der formentlig 

ikke kunne opnås dispensation fra fortidsmindebeskyttelsen. 

Kulturstyrelsen har tidligere overfor Lyngby-Taarbæk Kommune gjort opmærksom 

på, at genåbning af Fæstningskanalen vil skulle ske under overvågning af arkæologer, 

for derigennem at sikre, at den oprindelige kanalprofil ikke ødelægges ved en 

genåbning. Kulturstyrelsens har oplyst, at en genåbning kun kan ske i det nøjagtige 

oprindelige forløb, uden at kanalens fredede oprindelige profil og forløb ændres. Det 

vurderes på denne baggrund at dele af helhedsplanens forslag for kanalen vil få vanskeligt 

ved at opnå dispensation fra fortidsmindebeskyttelsen af Fæstningskanalen i 

den skitserede udformning. 


Ingen udover hvad der fremgår af lokalplanforslaget. 


Såfremt realisering af lokalplanens bebyggelse mv. indebærer behov for anlægsarbejder 

eller indgreb i det fredede areal vil dette forudsætte dispensation fra Fredningsnævnet 

og i givet fald skulle ske i respekt for nævnets afgørelse og anvisninger. 

Såfremt realisering af lokalplanens bebyggelse mv. indebærer behov for anlægsarbejder 

eller indgreb i fortidsmindet vil dette forudsætte tilladelse fra Kulturstyrelsen 

og i givet fald skulle ske i respekt for styrelsens afgørelse og anvisninger.


11 Grundvand 

Lokalplanområdet ligger i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men er 

ikke omfattet af beskyttelseszone (300 meter) omkring vandforsyningsanlæg. Vandværksboring 

ved Lyngby vandværk (DGU nummer 106.529) ligger 450 m nordvest 

for lokalplanområdet. 

Vandværksboringer i Lyngbyområdet. Fra Miljøportalen. 

Kommuneplan 2009 fastlægger, at skadelig påvirkning af drikkevandsressourcer skal 

forhindres eller forebygges bl.a. gennem kortlægning af forureninger og ved tilsyn 

med virksomheder og jordflytninger. Målsætningen er, at opretholde en stor forsyningssikkerhed, 

at fastholde kommunens lokale vandindvinding på de to vandværker. 

Lokalplanområdet er beliggende i hovedvandopland 2.3 Øresund, Vanddistrikt Sjælland. 

Retningslinjerne 40 og 41 i de statslige vandplaner, samt statens udmelding 

herom, fastlægger retningslinjer ift. grundvandsbeskyttelse og byudvikling. Det vurderes, 

at der er behov for at tage højde for retningslinjerne, selvom Natur- og Miljøklagenævnet 

underkendte vedtagelsen af Vandplanerne d. 4. december 2012. Vandplanerne 

vil formentlig være gældende igen inden for en overskuelig tid. 

Lokalplanområdet er eksisterende byzone, og den planlagte anvendelse i kommuneplanen 

ændres ikke med planforslaget. Der er således ikke krav om supplerende redegørelse 

i medfør af de statslige udmeldinger.


I OSD-områder er det målet at beskytte grundvandsressourcen og at forebygge drikkevandet 

fra forurening. 

I forslag til kommunal vandhandleplan er der for vandkvaliteten fastsat mål om, 

grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet 

og udbygget i grundvandsdirektivet. 


Der planlægges ikke for grundvandstruende aktiviteter eller funktioner i området. 

Det forventes, at regnvand afledes i overfladesystemer og at der ikke sker nedsivning 

inden for området. Herunder vil der ske opsamling af regnvand fra kørebanearealer, 

som ledes gennem sandfang/olieudskiller før det afledes. 

Der forventes således ingen væsentlig påvirkning af grundvandet i driften af områdets 

anvendelser og funktioner. 

Der pågår p.t. supplerende undersøgelser, som har til formål at undersøge den forventede 

nødvendige grundvandshåndtering og derved også påvirkning af grundvandsforholdene 

i nærheden af byggegrube, inkl. nærmere kortlægning af jord- og 

grundvandsforurening. 

Undersøgelserne på grunden viser, at der inden for de øverste 20 m findes en relativt 

inhomogen lagserie, fortrinsvis bestående moræneler, som indeholder flere tynde 

sandlag. Andre boringer i området viser at der også finde udbredte lag af ler over det 

primære grundvandsmagasin, som udgøres af kalken, og som træffes ca. 60 m under 

terræn. Generelt er det primære grundvandsmagasin relativt velbeskyttet. 

På den baggrund forventes det på nuværende tidspunkt, at der vil være tale om lokale 

påvirkninger inden for maksimalt ca. 100-300 m fra planområdet. Påvirkningerne 

forventes i relativt højtliggende lag inden for de øverste 15-20 m, som ikke har nogen 

hydraulisk forbindelse til det primære grundvandsmagasin, der ligger ca. 60 til 

70 m under terræn. På den baggrund forventes således ingen påvirkning uden for 

kommunegrænsen i Gentofte Kommune. Der er ca. 1 km til kommunegrænsen og ca. 

1,5 km Ermelundsværkets vandforsyningsboringer. 

Det skal bemærkes, at de afskærende vægge, som etableres rundt om byggegruben 

vil medvirke til at begrænse indstrømningen til byggegruben og dermed også påvirkning 

af grundvandsforhold. Endvidere er der tale om en begrænset grundvandssænkning, 

som udføres i geologiske lag, som de supplerende forundersøgelser har vist er 

finkornede. Derfor vil der i forbindelse med grundvandssænkningen skulle oppumpes 

og håndteres begrænsede vandmængder. 

De igangværende undersøgelser vil verificere det nuværende kendskab og den foreliggende 

vurdering af grundvandspåvirkningen. I forbindelse med myndighedsprojekt 

for grundvand vil det blive sikret, at projektet gennemføres på en måde så det vil 

medføre en acceptabel påvirkning af grundvandsforhold. Myndighedsprojektet vil 

beskrive, hvordan grundvandsforhold håndteres i både anlægsfasen, så der tages


mest muligt hensyn til miljøet i forhold til de tekniske og økonomiske forhold, og i 

dialog med myndighederne. 

Byggeriet vil blive udført med tæt og opdriftssikret kælder så der ikke vil være behov 

for permanent dræning af byggeriet, hvorfor der ikke vil være påvirkning af 

grundvandsforholdene i den permanente fase. 

Både en midlertidig og permanent grundvandssænkning er omfattet af VVMbekendtgørelsens 

bilag 2 pkt. 11 og skal således screenes for eventuel VVM-pligt. 

11.1.1 Anlægsfasen 

Det vil være nødvendigt at oppumpe og bortlede grundvand for at tørholde byggegruben 

og sikre mod evt. opdrift. Denne midlertidige grundvandsænkning vil dog 

være begrænset i størrelse, bl.a. fordi der er etableret afskærende vægge rundt om 

hele byggegruben, hvilket netop begrænser indstrømningen, og fordi oppumpningen 

foregår i finkornede lag. Grundvandssænkningens varighed vil maksimalt vare 1 til 2 

år. 

Enkelte vandprøver fra området viser et indhold af miljøfremmede stoffter (chlorerede 

opløsningsmidler og olie), hvilket indikerer at vandet skal renses før afledning 

til regn- eller spildevandskloak. Det er dog muligt, at grundvandet er mindre forurenet 

end det nuværende datagrundlag viser, hvorfor der p.t. udtages supplerende 

vandprøver. Der er derfor følgende mulighed for afledning af grundvand ved tørholdelse 

af byggegrube: 

› Grundvandet er rent nok til at overholde krav til afledning til regnvandskloak, 

og kan efter en iltning og filtrering afledes til denne. 

› Grundvandet er forurenet, hvorfor det renses over f.eks. kulfilter før det afledes 

til regnvandskloak. 

› Grundvandet er lettere forurenet, men ikke mere end, at det kan afledes til spildevandskloak 

og mængden er så lille at det er økonomisk attraktivt frem for at 

etablere og drive et kulfilteranlæg. 

Der er igangværende dialog med Lyngby Taarbæk Kommune og Lyngby Taarbæk 

Forsyning, som har godkendt principperne for afledning af grundvand fra byggegruben. 

Endvidere vil der blive etableret og drevet et moniteringsprogram, hvor bl.a. vandmængder, 

vandstand og grundvandskemi overvåges og afrapporteres. Programmet 

vil indeholde moniteringsboringer i og omkring byggegruben, samt øvrig monitering 

af grundvandforhold. 


Planforslaget fastlægger krav til anvendelse, forsyning og håndtering af overfladevand, 

som er med til at sikre grundvandet mod forurening.


Til at begrænse indstrømningen ved en permanent dræning udføres der som nævnt 

afskærende vægge rundt om byggegruben, som vil begrænse indstrømningen til 

eventuelle dræn. 

Der bør indbygges kapacitet i afledningen af overfladevand fra parkerings-, kørsels- 

og oplagsarealer med henblik på at sikre tilstrækkelig forsinkelse af overfladevand 

ved kraftige regnskyl, så der ikke sker overløb til ubefæstede arealer. 

På projektniveau kan det ved valg af byggematerialer endvidere sikres, at der ikke 

anvendes materialer, som afgiver grundvandstruende stoffer. 

Anlægsfasen 

For at forebygge negative konsekvenser af uheld og spild under bygge- og anlægsarbejder 

bør byggepladsen indrettes således, at tankning af maskiner og håndtering af 

stoffer sker på særlige pladser, hvor et eventuelt spild kan samles op og håndteres, 

uden risiko for grundvandsforurening. 


Lyngby-Taarbæk Kommune er myndighed i forhold til grundvandssænkning (midlertidige 

og permanente) og i forhold til udledning af det oppumpede grundvand. 

Lyngby-Taarbæk Kommune vil stille vilkår om vandets kvalitet forud for bortledning. 

I anlægsfasen vil grundvandshåndteringen løbende blive overvåget, således at den 

oppumpede mængde er kendt, ligesom der løbende vil blive udtaget vandprøver. Endelig 

etableres der overvågningsboringer i området omkring byggeriet, som har til 

formål at overvåge eventuelle påvirkninger af grundvandet i nærområdet.


12 Referencer 

By- og Landskabsstyrelsen, Landsplan: Landsplanredegørelse 2010. Miljøministeriet, 

september 2010. 

Naturstyrelsen: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013. 

Miljøministeriet 2011. 

Naturstyrelsen: Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold 

til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser 

(OSD) og indvindingsoplande. Miljøministeriet 2012. 

Naturstyrelsen: Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (Høringsudkast). 

Miljøministeriet 2013. 

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 53 2003, Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj 

- Delrapport 2 - Støj, gener og sundhed 

Lyngby-Taarbæk Kommune: Kommuneplan 2009 

Lyngby-Taarbæk Kommune: Kommuneplantillæg 13/2009 

Lyngby-Taarbæk Kommune: Miljørapport for kommuneplantillæg 13/2009 

Lyngby-Taarbæk Kommune: ”GRØNT LYS – Vision, Viden, Vækst - kommuneplan-, 

klima- og Agenda 21-strategi 2011”, 2012. 

Lyngby-Taarbæk Kommune: Helhedsplan Kanalvejsområdet forhøringsmateriale, april 

2012 

Henning Larsen Architects m.fl., Helhedsplan for Kanalvejsområdet, 22. februar 2013. 

Miljøportalen (http://arealinformation.miljoeportal.dk/) 

Miljøstyrelsen - Støj-Danmarkskortet (http://noise.mst.dk/)


13 Bilagsliste 

13.1 Bilag: Screening/scoping 

Af forslag til lokalplan 235 efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. 

13.2 Bilag: Detailhandelsvurdering 

13.3 Bilag: Trafikmængder 

13.4 Bilag: Støjberegninger 

13.5 Bilag: Skyggediagrammer

SCREENING / SCOPING MILJØVURDERING 

Sag : Lokalplan 235 - Kanalvejsområdet 

nord. 

Dato : 19.4.2013 

Sagsbeh. : COWI-hsly/lojo 

Fagtilsyn : LTK - anol 

Kontrol : COWI - hsly/lojo / anol 

Hvor og i hvilken grad må planen / 

projektet antages at kunne få indvirkning 

på miljøet ? 

Bemærkninger 

Lokalplanområdet forventes at følge kommuneplanens rammeområde 

1.1.26 jf. kommuneplantillæg nr. 13/2009. Arealet er ikke omfattet af gældende 

lokalplan og anvendes i dag som parkeringsareal (ubebygget). 

Forslag til lokalplan 235 vurderes at være at omfattet af miljøvurderingslovens 

bilag 4, pkt. 10b - Infrastrukturprojekter, anlægsarbejder i byzone, 

herunder butikscentre og parkeringsanlæg, og er dermed omfattet af MVL § 

3 stk. 1, nr. 1. Da det endvidere vurderes, at der ikke er tale om en mindre 

planændring (/mindre område på lokalt plan), jf. MVL § 3. stk. 2, er der 

dermed pligt til udarbejdelse af miljøvurdering. 

Miljørapportens emner afgrænses med udgangspunkt i nedenstående 

screening / scoping: 

Ingen betydning 

Mindre betydning 

Væsentlig betydning 

Bør undersøges 

Angiv positiv, negativ eller neutral 

betydning + / - / X 

Forvaltningens bemærkninger 

Befolkning 

Sundhed og velfærd X 

Svage grupper X 

Tilgængelighed X 

Sikkerhed og tryghed X 

Socioøkonomiske forhold -/+ X Detailhandelen 

Planforslaget forventes at rumme mulighed for detailhandel 

i stueetagen i det vestlige delområde, svarende 

til ca. 5.300 m 2 bruttoetageareal til butiksformål. Dette 

er væsentligt lavere end de 15.000 m 2 der er i kommuneplanens 

ramme og et relativt lille areal i forhold til det 

tilgrænsende Lyngby Storcenters butiksareal. 

Uanset dette bør det vurderes, om der er nærliggende 

butiksområder, der forventes påvirket af planforslagets 

detailhandelsmuligheder. 

Natur 

Biologisk mangfoldighed X 

Fauna X Dyreliv 

Der er enkelte større træer inden for området som kan 

være rastested for flagermus. Alle danske arter af flagermus 

er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 

Flora X 

Indhold af biotoper X 

Fredning og beskyttelse + X Ermelundskilefredningen. 

Fredningen af det 43 ha store areal blev vedtaget af 

Naturklagenævnet i 2002 med tilhørende plejeplan for 

de værdifulde naturområder. I dag er Fæstningskanalen 

delvist opfyldt, men sporene fra kanalen kan ses 

som en grøn kile gennem byen. Anlægget blev fredet i 

1986 med håb om, at den vil blive genskabt som kanal 

i landskabskilen. 

Hovedparten af den fredede kanal ligger uden for lokalplanområdet 

og gennemføres som særskilt projekt. 

Et mindre areal i lokalplanområdets sydøstlige hjørne 

mellem Kanalvej og Klampenborgvej ligger inden for 

fredningen. 

Genskabelse af en vandfyldt kanal vil medvirke til en 

mere synlig og bedre forståelse af fortidsmindet i overensstemmelse 

med fredningens formål. 

Etableringen af en vandfyldt kanal indgår som en del af 

en samlet plan for genåbning af Fæstningskanalen og 

vil være et centralt element i afledningen af overfladevand 

fra lokalplanområdet og et større område. Visse 

steder er kanalen afbrudt af veje, hvor kanalen forven-












tes rørlagt. Det gælder f.eks. ved Klampenborgvej, hvor 

der forventeligt skal sikres rørføring parallelt med vejen 

i lokalplanområdets østlige kant. 

Fæstningskanalen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. 

Kulturstyrelsen har igangsat en mere nøjagtig afgrænsning 

af fortidsmindets udbredelse. Inden for 

denne må der ikke foretages ændringer. Den konkrete 

udformning af de tilgrænsende, rekreative arealer gennemføres 

i dialog med fredningsnævnet og Kulturstyrelsen. 

Da fæstningskanalen i dag ikke er synlig på strækningen 

syd for lokalplanområdet er fortidsmindet ikke 

omfattet af 100 m beskyttelseslinje i Naturbeskyttelseslovens 

§ 18. 

Forurening 

Støj - X Støj og vibrationer, drift- og anlægsperioden. 

Det bør belyses i miljørapporten hvordan ekstern støj 

og vibrationer belaster nye funktioner i området, herunder 

i anlægsperioden, samt hvilke eventuelle afværgeforanstaltninger 

der bør inddrages i planforslaget. 

Virksomhedsstøj: 

Planforslaget forventes at stille krav til at virksomheder 

inden for lokalplanområdet skal overholde gældende 

grænseværdier for virksomhedsstøj, herunder at dette 

skal dokumenteres som forudsætning for ibrugtagning. 

Det bør belyses i miljørapporten hvordan støj fra f.eks. 

cafeer og butikkers varelevering, belaster boliger i 

bebyggelsen. 

Vejtrafikstøj: 

Planforslaget giver anledning til forøget trafik på primært 

Kanalvej, Klampenborgvej og Toftebæksvej. 

Umiddelbart vurderes den trafikale forøgelse her ikke 

at resultere i hørbare ændringer af vejstøj langs vejene. 

Det bør undersøges, hvorvidt trafikforøgelsen er












anmeldes til kommunen, der fastsætter vilkår for aktiviteten, 

herunder f.eks. om pladsens indretning, støjafskærmning, 

samt regulering over døgnet/ugen. 

Samlet vurderes der ikke umiddelbart at være større 

støjmæssige konflikter i forhold til omgivelserne. Nærmeste 

boliger ligger nord for banen, ligesom der er 

blandet bolig- og erhvervsbebyggelser langs Klampenborgvej 

og Toftebæksvej. 

Lys / skygge - X Bebyggelsen på op til 6 etager vil kaste skygger på 

omgivelserne. Der er dog ingen direkte tilgrænsende 

boligejendomme; nærmeste boliger er nord for banen. 

Det bør belyses i miljørapporten, hvordan skyggeforholdene 

bliver for de omgivende ejendomme og nærmeste 

boliger. 

Luft - Det forventes ikke, at luftkvaliteten i området vil blive 

væsentligt påvirket af den forøgede trafik på Kanalvej 

og de omkringliggende veje. 

Jordbund + Der er konstateret forureningskomponenter svarende til 

lettere forurenet klasse 2/3/4 jord. Jordhåndtering skal 

ske i overensstemmelse med jordforureningsloven og 

jordflytningsloven. Som følge heraf forventes der ikke 

væsentlig påvirkning af jordbundsforholdene. 

Grundvand - X Grundvandsinteresser 

Lokalplanområdet er beliggende i OSD-område. Der 

planlægges ikke for grundvandstruende aktiviteter eller 

funktioner i området. 

Grundvandskvalitet 

Der udføres supplerende undersøgelser, som skal 

medvirke til at bestemme omfang af nødvendigt grundvandssænkning 

og -oppumpning inkl. nærmere kortlægning 

af jord- og grundvandsforurening. 

Der vil blive udarbejdet myndighedsprojekt for grundvand, 

som beskriver, hvordan grundvandet vil blive 

håndteret i både anlægsfasen og den permanente 

fase, så der tages mest muligt hensyn til miljøet i forhold 

til de tekniske og økonomiske forhold, og i dialog 

med myndighederne. Projektet vil derfor blive gennemført 

på en måde så det vil medføre en acceptabel påvirkning 

af grundvandsforhold. 

I anlægsfasen: Det vil være nødvendigt at oppumpe og 

bortlede grundvand for at tørholde byggegruben og 

sikre mod evt. opdrift. Denne midlertidige grundvandsænkning 

vil dog være begrænset i størrelse (bl.a. fordi 

der er etableret afskærende vægge rundt om hele 

byggegruben, hvilket netop begrænser indstrømningen) 

og have en maksimal varighed på 1 til 2 år. Enkelte 

vandprøver fra området viser et indhold af tricloretylen 

(TCE) over eller omkring Miljøstyrelsens grundvandskvalitetkriterie, 

hvilket kan medføre at vandet evt. 

skal renses før afledning til kloak eller recipient. Dette 

forhold undersøges nærmere. Endvidere vil der blive 

etableret og drevet et moniteringsprogram, hvor bl.a. 

vandmængder, vandstand og grundvandskemi overvåges 

og afrapporteres. 

I den permanente fase: Det er usikkert om projektet 

udføres med permanent dræning af grundvand (hvilket 

er tilfælde for Lyngby Storcenter). Det vil afhænge af 

bl.a. de hydrogeologiske forhold som undersøges












nærmere. Hvis den permanente dræning er for stor, 

udføres konstruktion som en tæt kælder uden dræning. 

Hvordan grundvandet håndteres i den permanente fase 

vil blive beskrevet nærmere i myndighedsprojekt for 

grundvand, hvor der ved valg af løsning bl.a. vil blive 

taget hensyn til miljømæssige forhold. 

LAR og nedsivning til grundvand 

Det forventes, at regnvand afledes i overfladesystemer 

og at der ikke sker nedsivning inden for området. 

Overfladevand + Området etableres, så der er sammenhæng med Kanalvejsparken 

og kommunens LAR-projekt. Ved opsamling 

og forsinkelse af regnvand vil vandet blive 

genbrugt delt til den genetablerede Fæstningskanal og 

dels til rekreative formål. 

Spildevand - Omlægning af kloakledninger. Det vil være nødvendigt 

at indskrænke kørebanebredden på Klampenborgvej 

mens de nye kloakledninger nedlægges. 

Spildevand fra den nye bebyggelse forventes at kunne 

håndteres inden for det nuværende kloaksystem. 

Ressourcer 

Energiforbrug + Lokalplanen vil stille krav om, at bygningerne opføres i 

henhold til Lavenergiklasse 2015 kravet i BR10. 

Vandforbrug X 

Forbrug, andre ressourcer X 

Affald, genanvendeligt X 

Affald, ikke genanvendeligt X 

Trafik 

Sikkerhed / tryghed + Helhedsplanen lægger op til, at Kanalvej trafiksaneres, 

så bilernes hastighed sænkes og der sikres fredeligere 

passage på tværs af Kanalvej. Kanalvej ligger dog 

udenfor lokalplanens område. 

Trafikmønstre - X Trafikafvikling og parkeringsforhold 

Det bør belyses i miljørapporten, hvordan trafikbetjeningen 

af området indrettes og hvilke konsekvenser det 

forventes at få for eksisterende veje og kryds. 

Ligeledes bør parkeringsforholdene og tiltag til optimeret 

afvikling beskrives (det bevilgede p-info-system og 

evt. alternativer). 

Stiforbindelser 

Gennem bebyggelsen skabes kiler med stiforbindelser 

mod henholdsvis stationen og boligområdet nord for 

banen. Dette vil muliggøre nye og mere trygge rekreative 

passager for gående og cyklende, herunder med 

mulighed for ophold mellem bygningerne. Stiforbindelserne 

belyses i miljørapporten. 

Erstatningspladser og trafikmønstre i byggeperioden. 

Det bør belyses i miljørapporten hvordan trafikken og 

parkeringen i området forventes påvirket/afviklet i byggeperioden. 

Trafikstøj og vibrationer Se punktet "Støj." 

By & Landskab 

Grønne områder + Med en realisering af lokalplanen etableres flere nye 

byrum og der skabes bedre visuel og funktionel sammenhæng 

med Kanalvejsparken. Der skabes adgang 

til nye rekreative områder, bl.a. med sti under banen for 

boligområder nord for banen. 

Dette belyses i miljørapporten. 

Landskab + Lokalplanområdet ligger i forlængelse af Ermelundskilen, 

og en lille del af Ermelundsfredningen ligger inden











Arkitektur / bymiljø + X 


for lokalplanens område. Lokalplanen vil fastsætte, at 

det fredede område friholdes for bebyggelse og anvendes 

til rekreative formål. 

Lokalplanen vil give mulighed for opførelse af 40.000 

m 2 bebyggelse til erhverv, boliger og detailhandel samt 

etablering af en række nye byrum og passager. En 

realisering af lokalplanen vil ændre områdets fremtræden 

markant og skabe væsentlige rumlige og visuelle 

påvirkninger. 

Dette belyses i miljørapporten. 

Kulturhistoriske værdier + Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at retablere Fæstningskanalen, 

beliggende umiddelbart syd for lokalplanområdet. 

Med en realisering af lokalplanen skabes 

der bedre forbindelse mellem Kanalvejsparken og 

lokalplanområdet, således at der dannes et nyt attraktivt 

bymiljø omkring den retablerede kanal. 

Interessenter 

Borgere X Naboer. 

Erhverv X Erhvervsdrivende i Kgs. Lyngby. 

Lyngby-Nærum Jernbane 

Movia 

Myndigheder X Kulturstyrelsen. 

Naturstyrelsen 

Københavns Befæstning. (Partnerskab bestående af 

Realdania, Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen.) 

Nabo-kommuner 

Foreninger X Danmarks Naturfredningsforening. 

Konklusion: På baggrund af ovennævnte vurderes det, at miljørapporten af lokalplanforslaget bør indeholde 

følgende emner: 

Detailhandel 

Støj 

Lys/skyggeforhold på omgivelserne 

Grundvandsforhold, herunder grundvandssænkning i anlægsperioden 

Trafik og parkering, herunder i anlægsperioden 


Bymiljø 


Nej Ja Dato 

Miljøvurdering ? X 19.4.2013

DETAILHANDEL 

KONSEKVENSVURDERING 

KANALVEJSOMRÅDET NORD 

NOTAT 

PROJEKTNR. 036088-003 

DOKUMENTNR. 

VERSION 1.0 

UDGIVELSESDATO 16-05-2013 

UDARBEJDET KRLB 

KONTROLLERET MALN 

GODKENDT KRLB 

INDHOLD 


Visionsvej 53 

9000 Aalborg 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW cowi.dk 


2 Beliggenhed og lokal detailhandel 1 

3 Detailhandlen i Kgs. Lyngby 2 

3.1 Mulige synergieffekter 2 

4 Butiksstørrelser og butiksmiks 3 

5 Omsætning i de nye butikker 3 

5.1 Det lokale forbrugsgrundlag til de nye butikker 3 

6 Konsekvenser for den eksisterende detailhandel 4 

6.1 Dagligvareomsætningen 5 

6.2 Udvalgsvareomsætningen 5 

7 Sammenfatning 6 

1 Indledning 

Der er gennemført en vurdering af konsekvenserne for den eksisterende detailhandel, 

hvis der etableres 5.300 m 2 detailhandel i stueetagen ved Kanalvej. Det forudsættes, 

at butikkerne etableres inden for en kort tidshorisont. Vurderingen tager 

udgangspunkt i detailhandelsanalysen for Lyngby-Taarbæk fra 2010 af ICP. 

2 Beliggenhed og lokal detailhandel 

Lokalplanområdet ligger indenfor et regionalt detailhandelscenter og grænser op til 

\\cowi.net\projects\A035000\A036088\3_Pdoc\DOC\Lokalplan - Miljøvurdering - VVM\Detailhandel\Kanalvej_Detailhandel_krlb.docx

2/6 DETAILHANDEL 

Lyngby Storcenter, der rummer ca. 110 butikker fordelt på ca. 34.000 m 2 . 

Lyngby Storcenter har en årlig omsætning på ca. 1,76 mia. kr. og er et af de butikscentre 

i Danmark, der har den højeste arealintensitet, forstået som den årlige omsætning 

pr. m 2 . Derfor konkluderede detailhandelsanalysen fra 2010, at der var et 

omsætningsgrundlag for at udvide butiksområdet omkring storcentret. En af de 

konkrete anbefalinger var, at et varehus på 3.500 m 2 vil komplettere en elles attraktiv 

palet af dagligvarebutikker i Kgs. Lyngby. 

Ca. 400 m mod sydøst ligger Lyngby Hovedgade, som også rummer en række dagligvare- 

og udvalgsvarebutikker. Ca. 800 m mod syd ligger Jernbanepladsen med 

to discountbutikker som det primære butiksudbud. 

Lokalplanområdet og de nærmeste butiksområder. 

3 Detailhandlen i Kgs. Lyngby 

Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde og udvikle Kgs. Lyngbys position som 

et regionalt center for udvalgsvarer og sikre den lokale handel med dagligvarer i 

boligområderne. Lokalplanområdet ligger inden for det planlagte område til regionalt 

detailhandelscenter i både Kommuneplan 2009 for Lyngby-Taarbæk Kommune 

og i landsplandirektivet, Fingerplan 2007. Udbygningen er derfor i overensstemmelse 

med den fastlagte detailhandelsstruktur. 

3.1 Mulige synergieffekter 

En dagligvarebutik kombineret med en række mindre udvalgsvarebutikker ved Kanalvej 

vil øge muligheden for at skabe et dagligt kundeflow mellem lokalplanområdet 

og Lyngby Storcenter. Synergieffekter mellem lokalplanområdet og Lyngby 

Storcenter kan betyde, at oplandet til de nye butikker i lokalplanområdet vil blive 

større og at omsætningen i de nye butikker vil blive større end forventet. Den lokale 

synergi mellem lokalplanområdet og Lyngby Storcenter vil, ud over mængden

DETAILHANDEL 3/6 

og attraktiviteten af butikker, afhænge af afstanden mellem butikkernes indgange 

og butikkernes synlighed. 

Etablering af et fælles parkeringshenvisningssystem mellem parkeringskældrene 

ved Kanalvej og Lyngby Storcenter kan også være medvirkende til at skabe synergi 

mellem de to områder. 

4 Butiksstørrelser og butiksmiks 

Lokalplanen giver mulighed for i alt 5.300 m 2 detailhandel. De maksimale butiksstørrelser 

er fastsat til 2.750 m 2 for dagligvarebutikker og 2.000 m 2 for udvalgsvarebutikker. 

I det følgende er der taget udgangspunkt i, at det etableres én stor dagligvarebutik 

på 2.750 m 2 samt flere blandede udvalgsvarebutikker på tilsammen 2.550 m 2 . 

5 Omsætning i de nye butikker 

Omsætningen i den nye dagligvarebutik på 2.750 m 2 forventes at svare til omsætningen 

pr. m 2 i lignende dagligvarebutikker i Kgs. Lyngby, herunder Føtex i Lyngby 

Storcenter og Super Best ved Lyngby Hovedgade. 

Omsætningen i udvalgsvarebutikkerne forventes at svare til en gennemsnitlig arealintensitet 

for udvalgsvarebutikker i Kgs. Lyngby på ca. 29.500 kr. pr. m 2 . Omsætningen 

pr. m 2 afhænger af de etablerede butikstyper og sammensætningen af butikker. 

Eksempelvis har stærke kædebutikker typisk en højere arealintensitet end mindre 

butikker uden for kædesamarbejde. 

Dagligvarer Udvalgsvarer I alt 

Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 

100 75 175 

Den vurderede omsætning i de nye butikker. 

5.1 Det lokale forbrugsgrundlag til de nye butikker 

En gennemsnitlig borger i Lyngby-Taarbæk Kommune har et årligt dagligvareforbrug 

på ca. 31.000 kr. og et årligt forbrug til udvalgsvarer på ca. 28.000 kr. Omsætningen 

i den nye dagligvarebutik svarer dermed til det årlige dagligvareforbrug 

for ca. 3.200 borgere og omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker svarer til det 

årlige udvalgsvareforbrug for ca. 2.700 borgere. Befolkningsprognosen for hele 

Kgs. Lyngby viser en befolkningstilvækst på ca. 200 personer i perioden 2012- 

2023. Befolkningstilvæksten vurderes ikke at påvirke forbrugspotentialet i lokalplanområdet 

væsentligt. 

Der planlægges for 3-400 boliger og 1.000 arbejdspladser i lokalplanområdet. De 

fleste boliger vil være forsker- og studielejligheder, og det vurderes at området vil 

komme til at huse ca. 500 nye indbyggere. Det vurderes, at de nye indbyggere i 

lokalområdet vil have et samlet forbrug i størrelsesordenen 30 mio. kr.


Forbrugspotentiale Dagligvarer Udvalgsvarer I alt 

Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. 

Nye indbyggere 15 15 30 

Indpendlere 2,5 2,5 5 

Det vurderede lokale forbrugspotentiale. 

Det vurderes, at også arbejdspladserne vil generere en årlig omsætning i lokalområdet. 

En del af arbejdspladserne vil være tilknyttet boligerne i området og vil således 

ikke generere yderligere omsætning. En anden del af arbejdspladserne vil være 

indpendlere til området, som vurderes at ville flytte omsætning til lokalplanområdet 

fra andre steder i og uden for Lyngby-Taarbæk Kommune. Det er usikkert, 

hvor mange indpendlere der vil være til områdets arbejdspladser. Hvis der tages 

udgangspunkt i, halvdelen af arbejdspladserne er indpendlere, og at indpendlerne 

lægger ca. 1/6 af forbruget i butikker nær arbejdspladsen, svarer det til, at indpendlerne 

årligt vil lægge i størrelsesordenen 5 mio. kr. i lokalplanområdets butikker. 

Det antages, at omsætningen vil være fordelt ligeligt mellem dagligvarer og udvalgsvarer. 

Butikkerne er tiltænkt en placering i den vestlige del af Kanalvej ca. 100 m fra 

Klampenborgvej, og selve Kanalvej vil blive nedgraderet med hastighedsdæmpning. 

De nye butikker vurderes i væsentligt omfang ikke at tiltrække omsætning fra 

forbikørende trafik på Klampenborgvej. 

Omsætningen i de nye butikker i lokalplanområdet er vurderet til at være ca. 175 

mio. kr., hvilket er ca. 140 mio. kr. mere end de kommende borgere og arbejdspladsers 

forbrug. Derfor vurderes det, at en del af omsætningen vil blive hentet fra 

eksisterende butikker. 

Omsætningen i de nye dagligvarebutikker vurderes til at være ca. 100 mio. kr., 

hvilket er ca. 80-85 mio. kr. mere end de kommende borgere og arbejdspladsers 

forbrug 

Omsætningen i de nye udvalgsvarebutikker vurderes til at være ca. 75 mio. kr., 

hvilket er ca. 55-60 mio. kr. mere end de kommende borgere og arbejdspladsers 

forbrug. 

6 Konsekvenser for den eksisterende detailhandel 

Konsekvensvurderingen for den eksisterende detailhandel bygger på, at effekten er 

mest mærkbar for de nærmeste butikker. Effekten på den eksisterende detailhandel 

afhænger også af, hvor stærk den enkelte butik og det enkelte butiksområde er. 

Med den store butikskoncentration i og omkring Lyngby Storcenter vurderes det, at 

langt hovedparten af omsætningen til de nye butikker vil blive hentet her. I 2011 

omsatte Lyngby Storcenter for 1,76 mia. kr. Hvis omsætningen til de nye butikker i 

lokalplanområdet udelukkende hentes i Lyngby Storcenter svarer det til en omsætningsreduktion 

på ca. 10 %.

DETAILHANDEL 5/6 

En del af omsætningen vurderes også at blive hentet fra andre eksisterende butikker 

i Kgs. Lyngby end butikkerne i Lyngby Storcenter, herunder Lyngby Hovedgade 

og Jernbanepladsen. 

En mindre del af omsætningen vurderes at blive hentet fra andre eksisterende butikker 

i Lyngby-Taarbæk Kommune. Endeligt vil en del af omsætningen blivehentet 

fra butikker i de omkringliggende kommuner, herunder Rudersdal, Gentofte, 

Gladsaxe og Furesø. 

6.1 Dagligvareomsætningen 

Det vurderes, at der vil blive hentet i størrelsesordenen 80-85 mio. kr. fra de eksisterende 

dagligvarebutikker i og omkring Kgs. Lyngby. Det vurderes, at det hovedsageligt 

er varehuse, supermarkeder og discountbutikker, som vil blive påvirket. 

Det er også muligt, at specialbutikker, der forhandler vin, chokolade, ost mv. vil 

blive påvirket, men det afhænger af det konkrete butiksprojekt. Dermed vil påvirkningen 

på de enkelte butikker blive mindre end antaget. 

Omsætningen til den nye dagligvarebutik vurderes at blive hentet fra 5 områder. 

Dagligvarer Område Nuværendeomsætning 

Det nærmeste 

varehus (Føtes) 

De nærmeste 

supermarkeder 

(Super Best og 

Irma) 

De nærmeste 

discountbutikker 

(Netto og Fakta) 

Øvrige dagligvarebutikker 

i 

Lyngby- 

Taarbæk Kommune 

Øvrige dagligvarebutikker 

i nabokommunerne 

Lyngby Storcenter 

Lyngby Hovedgade 

Jernbanepladsen 

Øvrig Lyngby 

Taarbæk- 

Kommune 

Nabokommuner 

Omsætningsreduktion 

i % af nuværende 

omsætning 

Andel af 

omsætning 

i de 

nye butikker 

85 20 % 21 % 

120 17 % 26 % 

90 15 % 18 % 

Ca. 600 Ca. 2 % 17 % 

- Under 1 % 17 % 

Den eksisterende omsætning er vurderet med udgangspunkt i "Supermarkedshåndbogen" fra Retail 

Institute Scandinavia og "Detailhandelsanalyse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010". 

6.2 Udvalgsvareomsætningen 

Det vurderes, at der vil blive hentet i størrelsesorden 55-60 mio. kr. fra de eksisterende 

udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at udvalgsvareomsætningen vil blive hentet 

fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Kgs. Lyngby, og særligt fra Lyngby 

Storcenter og fra Lyngby Hovedgade. Udvalgsvareomsætningen i Kgs. Lyngby


omsætter for i størrelsesordenen 3 mia. kr. Hvis udvalgsvareomsætningen udelukkende 

hentes fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Kgs. Lyngby svarer det til 

en omsætningsreduktion på 1-2 % af den samlede udvalgsvarehandel i Kgs. Lyngby. 

På grund af udvalgsvarehandlens store omfang vurderes den eksisterende udvalgsvarehandel 

ikke at blive påvirket væsentligt af de nye udvalgsvarebutikker 

ved Kanalvej. 

7 Sammenfatning 

Etablering af en 2.750 m 2 dagligvarebutik samt en række mindre udvalgsvarebutikker 

på i alt 2.550 vurderes at påvirke de eksisterende butikker i den lokale og 

regionale detailhandel. Omfanget af effekterne afhænger af det konkrete butiksmiks 

og synergieffekten med Lyngby Storcenter. Det vurderes, at der er et potentiale 

for en synergieffekt med Lyngby Storcenter. 

Det vurderes, der vil blive hentet i størrelsesordenen 80-85 mio. kr. fra de eksisterende 

dagligvarebutikker. Det vurderes, at omkring 65 % af dagligvareomsætningen 

vil blive hentet fra de nærmeste butikker fra Lyngby Storcenter, Lyngby Hovedgade 

og Jernbanepladsen. Ca. 17 % vil blive hentet fra andre butikker i Lyngby-Taarbæk 

Kommune og ca. 17 % fra eksisterende butikker i nabokommunerne. 

Det vurderes, at der vil blive hentet i størrelsesordenen 55-60 mio. kr. fra de eksisterende 

udvalgsvarebutikker. Det vurderes, at udvalgsvareomsætningen hovedsageligt 

vil blive hentet fra de eksisterende udvalgsvarebutikker i Kgs. Lyngby svarende 

til en omsætningsreduktion på ca. 1-2 %. 

Etablering af 5.300 m 2 detailhandel i lokalplanområdet ved Kanalvej er i overensstemmelse 

med kommunal og regional detailhandelsplanlægning. Det vurderes, at 

påvirkningen på den regionale detailhandelsstruktur er minimal. Nabokommunernes 

detailhandel vurderes at blive påvirket i meget lav grad.

Trafikmængder 

Kanalvejsområdet nord, 

Kgs. Lyngby 

PROJEKTNR. A036088 

DOKUMENTNR. A036088-trafikinput 

VERSION 1.1 

UDGIVELSESDATO 24. maj 2013 

UDARBEJDET RGJE 

KONTROLLERET HGR 

GODKENDT HSLY 

INDHOLD 


Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW cowi.dk 


2 Grunddata 2 

3 Antagelser 3 

4 Trafikmængder 5 

1 Indledning 

Dette notat er udarbejdet i forbindelse med lokalplan 235 for den fremtidige bebyggelse 

på Kanalvej i Lyngby-Tårbæk Kommune. 

I notatet vurderes forventede stigninger i trafikmængderne forårsaget af en realisering 

af byggeriet i lokalplanforslaget. Vurderingen omfatter de omkringliggende 

kryds Kanalvej/Toftebæksvej og Kanalvej/Klampenborgvej samt krydset med nedkørslen 

til parkeringskælderen under det planlagte byggeri på Kanalvejsgrunden. 

De anvendte trafikmængder er baseret på tællinger i de to pågældende kryds og fra 

en simuleringsmodel (udarbejdet af og fremsendt fra Viatrafik) af de nuværende 

forhold for krydset mellem Kanalvej og parkeringspladsen på Kanalvejsgrunden. 

O:\A035000\A036088\3_Pdoc\DOC\Lokalplan - Miljøvurdering - VVM\Trafik\Bilag - Kanalvej trafikmængder_RGJE_QA_HGR_HSLY_24maj2013.docx

2/9 Trafikmængder, Kanalvejsområdet nord, Kongens Lyngby 

2 Grunddata 

Følgende data er oplyst for det nye byggeri omfattet af lokalplanen: 

Formål Areal i m 2 

Post-Docs boliger 8.587 

Studieboliger 8.935 

Microsoft Headquarter 17.313 

Fitness 1.583 

Lounge Vaskeri 815 

Delikatessen 2.750 

Herudover er følgende oplyst for de forventede parkeringsforhold: 

› Der anlægges i alt 800 P-pladser, hvoraf de 200 er reserveret til boligerne. 

› På hverdage vil 330 pladser være reserveret til Microsoft mellem kl. 8 og 16, 

men disse vil være offentligt tilgængelige uden for disse tidsrum. 

› De resterende pladser er ligeledes offentligt tilgængelige 

› Parkeringspladserne, som er offentligt tilgængelige, vil være betalingsparkering. 

Den nuværende parkering rummer cirka 450 parkeringspladser, som alle er gratis. 

Knapt 150 af pladserne er uden tidsbegrænsning, mens resten har en tidsbegrænsning 

på 2 timer. 


3 Antagelser 

Trafikmængder, Kanalvejsområdet nord, Kongens Lyngby 

Til brug for de trafikale vurderinger af trafikmængder til og fra lokalplanområdet 

efter realisering af byggeriet er benyttet erfaringstal for turrater, som COWI har 

samlet gennem de seneste år. Resultatet ses i Tabel 1. 

Tabel 1 Forventede turrater (summen af antal ture til og fra lokaliteten) vurderet ud fra 

COWIs erfaringstal. 

Formål Areal i 

m 2 

Kategori Turrate 

Post-docs boliger 8.587* Lejligheder i sammenhængende 

byområder 

Studieboliger 8.935* Lejligheder i sammenhængende 

byområder 

MS HQ 17.313 Kontorer med over 500 meter 

til station 

(pr 100 

m 2 

2 (pr 

boliger) 

2 (pr 

boliger) 

Antal 

ture 

O:\A035000\A036088\3_Pdoc\DOC\Lokalplan - Miljøvurdering - VVM\Trafik\Bilag - Kanalvej trafikmængder_RGJE_QA_HGR_HSLY_24maj2013.docx 

172 

179 

4,6 796 

Fitness 1.583 Øvrig detailhandel 28,0 443 

Lounge Vaskeri 815 Kulturelt formål 5,8 47 

Delikatessen 2.750 Øvrig detailhandel 28,0 770 

I alt 2.407 

* Boligerne er antaget at have en gennemsnitsstørrelse på 100 m2, hvilket er alt inklusiv. 

Herudover er der antaget spidstimeandel samt retningsfordelinger for en hverdags 

morgenspidstime, en hverdags eftermiddagsspidstime og en weekend spidstime. De 

beregnede trafikmængder og antagelser kan ses i Tabel 2 - Tabel 4. 

Tabel 2 Spidstimeandel samt retningsfordeling – hverdags morgenspidstime 

Spidstime 

Morgen 

Hverdag 

Spidstime andel Til området Fra området 

Post-Docs boliger 30 % 5 % 95 % 

Studieboliger 30 % 5 % 95 % 

MS HQ 40 % 90 % 10 % 

Fitness 15 % 50 % 50 % 

Lounge Vaskeri 5 % 50 % 50 % 

Delikatessen 2 % 95 % 5 % 

3/9


Tabel 3 Spidstimeandel samt retningsfordeling – hverdags eftermiddagsspidstime 

Spidstime 

Eftermiddag 

Hverdag 




MS HQ 40 % 10 % 90 % 

Fitness 15 % 50 % 50 % 



Tabel 4 Spidstimeandel samt retningsfordeling – weekends spidstime 

Spidstime 

Weekend 




MS HQ 2 % 50 % 50 % 

Fitness 15 % 50 % 50 % 



Da Microsoft på hverdage før kl. 16 benytter 330 af pladserne og 200 pladser er 

reserveret til boliger, er der 270 ledige pladser til offentlig benyttelse. I weekenden 

er dette tal 600 pladser, da Microsoft ikke benytter deres pladser. I eftermiddagsspidstimen, 

der typisk ligger omkring kl. 16, forventes en stor del af pladserne optaget 

af Microsoft stadig optaget af samme parkanter efter kl. 16, selvom pladserne 

nu er offentlige. Derfor antages det som en overvurdering, hvis alle disse pladser 

tælles med som offentligt tilgængelige parkeringspladser i spidstimen omkring kl. 

16. 

Der vil fortsat efter realisering af byggeriet og de 800 p-pladser være parkerende 

bilister, der har ærinde uden for området, eksempelvis til Lyngby Storcenter. 

Mængden af disse beregnes ud fra viden om de eksisterende trafikmængder til og 

fra den eksisterende parkeringsplads. Da der ikke er foretaget en tælling i dette 

kryds, er fordelingen til og fra Kanalvejsgrunden taget fra den fremsendte simuleringsmodel 

for de tre spidstimer. 



Erfaringer fra København viser, at indførelse af betalingsparkering på kort sigt resulterer 

i et fald på op til 10 % i antal parkerende, mens erfaringer fra Odense, Hillerød 

og Roskilde viser, at opholdstiden øges 1 . 

I dette tilfælde er opholdstiden på den eksisterende parkering antagelig lang, grundet 

knap 200 pladser uden tidsbegrænsning, og der er derfor ikke taget særlige forbehold 

for dette i beregningerne. Det er desuden antaget, at der ikke er et fald i andelen 

af trafik til og fra de offentlige parkeringspladser grundet indførelsen af betaling, 

da samme erfaringer fra København viser, at faldet på kort sigt udjævnes på 

lang sigt. 

Trafikmængderne til og fra de offentligt tilgængelige parkeringspladser vil dog 

være mindre på hverdage, da der er færre offentlige tilgængelige parkeringspladser 

(270) end i dag (450), og flere bilister vil derfor være tvunget til at finde andre parkeringspladser 

i Lyngby. 

Ud fra disse antagelser er trafikstrømmene til og fra de offentligt tilgængelige parkeringspladser 

fastsat ud fra forholdet mellem de ledige pladser på hverdage i dag 

og efter etableringen af de nye p-pladser. Det svarer til, at 60 % af den nuværende 

trafik til og fra Kanalvej stadig vil benytte parkeringspladserne, hvilket er udover 

trafikanterne til det nye byggeri på grunden. 

I weekenden er der 600 ledige offentligt tilgængelige pladser mod de tidligere 450 

pladser, og der er derfor begrænset, hvor stor en stigning, der kan forventes i forhold 

til i dag. Samtidigt vil der muligvis være flere, der i stedet benytter p-pladser i 

Lyngby Storcenter, da de nu skal betale for parkeringen lige meget hvilket af de to 

steder de parkerer. Denne antagelse understøttes dog ikke af erfaringerne fra København 

1 , og indgår derfor ikke i beregningerne. Det er derfor antaget, at trafikken 

til og fra parkeringskælderen i en weekendspidstime er steget med 10 % i forhold 

til i dag, grundet de flere parkeringspladser. 

De illustrerede turrater og antagelser benyttes til at beregne spidstimetrafikken i en 

hverdagsmorgen, en hverdags eftermiddag og i weekenden. 

4 Trafikmængder 

Den nye trafikfordeling i krydsene Kanalvej/P-kælder, Kanalvej/Toftebæksvej og 

Kanalvej/Klampenborgvej kan ses i Tabel 5 - Tabel 7. I trafikstrømme i de tre 

kryds, hvor der ikke er beregnet ny trafik til den nye P-kælder (eksempelvis ligeudkørsel 

ad Toftebæksvej) er denne trafik fremskrevet til scenarieåret 2022 med en 

årlig vækst på 1,5 %. 

1 Parkeringsbehov, Vejdirektoratet, Rambøll, november 2009- 


5/9


Tabel 5 Trafikfordeling Kanalvej / P-kælder på Kanalvejsgrunden 

Kanalvej V 

Morgen 

Kanalvej Ø Parkeringskælder N 

Eastbound Westbound Southbound 

Start Time Right Thru Left U-Turn Right Thru Left U-Turn Right Thru Left U-Turn 

Spidstime 116 60 35 105 64 0 41 0 

Andel 63% 37% 61% 39% 

Ny trafikmængde (2022) 

Ekstra trafik 

135 321 188 

Eftermiddag 

122 225 144 

Kanalvej V Kanalvej Ø Parkeringskælder N 



Spidstime 311 67 151 243 92 0 120 0 

Andel 31% 69% 43% 57% 

Ny trafikmængde (2022) 

Ekstra trafik 

361 182 413 

Weekend 

282 331 433 

Kanalvej V Kanalvej Ø Parkeringskælder N 



Spidstime 305 162 180 330 191 0 136 0 

Andel 47% 53% 59% 41% 

Ny trafikmængde (2022) 353 393 436 383 478 339 


Tabel 6 Trafikfordeling Kanalvej/Toftebæksvej 


Toftebæksvej N 

Morgen 

Kanalvej Ø Toftebæksvej S 

Southbound Westbound Northbound 


07:00 9 10 0 9 7 0 4 20 0 

07:15 12 14 0 12 11 0 14 30 0 

07:30 25 12 0 18 15 0 28 61 0 

07:45 47 23 0 32 19 0 13 148 0 

08:00 46 33 0 20 23 0 18 89 0 

08:15 30 25 0 19 16 0 16 66 0 

08:30 37 29 0 24 22 0 19 64 0 

08:45 41 28 0 22 16 0 12 83 0 

09:00 35 31 0 11 21 0 17 57 0 

09:15 26 31 0 14 15 0 22 37 0 

09:30 19 20 0 15 17 0 20 33 0 

09:45 39 24 0 12 22 0 26 47 0 

745-845 160 110 95 80 66 367 

Andel 63% 54% 46% 38% 

Ny trafikmængde (2022) 186 371 251 212 223 426 


Eftermiddag 




15:00 50 30 1 29 43 0 52 44 0 

15:15 36 23 0 29 36 0 39 38 0 

15:30 45 21 0 32 29 0 53 68 0 

15:45 43 34 0 29 28 0 53 43 0 

16:00 74 45 0 42 28 0 31 44 0 

16:15 42 35 0 39 45 0 50 69 0 

16:30 52 47 1 32 32 1 65 66 0 

16:45 72 32 0 32 46 0 57 60 0 

17:00 58 40 0 41 44 0 52 55 0 

17:15 33 31 0 42 35 0 49 52 0 

17:30 52 34 0 42 42 1 62 59 0 

17:45 29 19 0 26 27 0 51 53 0 

Spidstime (16.15-17.15) 224 154 1 144 167 1 224 250 0 

Andel 41% 46% 54% 59% 



Weekend 




11:00 51 31 0 33 44 0 59 40 0 

11:15 60 26 0 27 53 0 74 28 0 

11:30 32 37 1 24 67 0 82 40 0 

11:45 35 29 1 39 68 0 79 39 0 

12:00 56 36 0 40 66 1 52 37 1 

12:15 60 35 0 24 67 0 85 43 0 

12:30 69 30 0 37 68 0 78 42 1 

12:45 55 36 0 41 62 0 85 41 0 

13:00 60 38 0 42 57 1 80 51 0 

13:15 49 25 0 27 61 0 64 38 0 

13:30 43 30 0 43 73 0 83 39 0 

13:45 33 28 0 50 64 2 84 55 0 

Spidstime (12.15-13.15) 244 139 0 144 254 1 328 177 1 

Andel 30% 36% 64% 70% 



7/9


Tabel 7 Trafikfordeling Kanalvej/Klampenborgvej 

Morgen 

Klampenborgvej N Kanalvej Ø Klampenborgvej S Kanalvej V 

Southbound Westbound Northbound Eastbound 

Start Time Right Thru Left U-Turn Right Thru Left U-Turn Right Thru Left U-Turn Right Thru Left U-Turn 

07:15 11 55 9 13 10 2 19 72 0 8 5 7 

07:30 17 64 13 11 12 9 23 72 0 10 8 12 

07:45 16 75 17 19 16 5 22 104 0 13 7 8 

08:00 31 102 22 14 18 3 24 135 0 15 11 8 

08:15 16 83 13 20 15 11 22 145 0 12 16 15 

08:30 13 96 17 27 15 11 28 110 0 12 17 12 

08:45 19 91 18 29 14 3 18 109 0 6 9 7 

09:00 18 109 18 17 19 13 22 127 0 6 5 16 

09:15 19 74 16 11 19 12 21 80 0 9 9 18 

09:30 22 85 11 15 15 11 14 73 0 9 11 17 

09:45 35 70 23 25 17 18 20 59 0 13 9 14 

10:00 47 100 27 19 29 17 29 69 0 9 6 21 

Spidstime (7.45-8.45) 76 356 69 80 64 30 96 494 0 52 51 43 

Andel 32% 27% 41% 36% 35% 29% 

Ny trafikmængde (2022) 81 426 82 96 69 36 103 591 0 99 97 82 

Eftermiddag 




15:00 57 125 20 50 40 31 21 134 0 27 23 64 

15:15 41 131 15 49 46 33 27 111 0 37 15 41 

15:30 44 147 23 47 48 29 31 127 0 23 18 36 

15:45 58 166 27 59 46 37 44 130 0 27 21 46 

16:00 58 164 27 47 33 40 31 140 0 37 22 46 

16:15 53 137 31 45 58 53 41 149 0 30 38 74 

16:30 52 123 30 49 36 36 34 137 0 39 17 43 

16:45 39 132 21 54 54 36 33 160 0 33 25 50 

17:00 45 146 27 46 45 37 30 127 0 28 22 55 

17:15 43 145 29 49 47 48 41 156 0 33 18 58 

17:30 42 130 32 49 35 47 31 137 0 31 21 47 

17:45 34 89 30 55 39 40 23 147 0 29 29 60 

Spidstime (15.45-16.45) 221 590 115 200 173 166 150 556 0 133 98 209 

Andel 41% 32% 28% 30% 22% 48% 





11:00 63 151 22 0 34 46 66 0 67 116 0 0 33 19 43 0 

11:15 61 186 33 2 38 45 65 0 72 134 0 0 24 28 50 0 

11:30 55 165 25 1 36 47 56 1 66 172 0 0 47 25 50 0 

11:45 69 172 32 0 38 63 49 0 59 168 0 0 43 34 58 0 

12:00 67 170 26 1 58 62 30 0 68 175 0 0 45 29 51 0 

12:15 64 203 28 0 41 52 37 0 57 159 0 0 47 31 56 0 

12:30 71 136 30 0 37 70 50 0 61 128 0 1 45 38 59 0 

12:45 64 168 35 0 47 55 50 0 56 158 0 0 47 43 53 0 

13:00 63 171 35 0 35 56 53 0 62 194 0 0 42 29 70 0 

13:15 65 165 32 0 49 64 56 0 69 159 0 0 34 29 64 0 

13:30 61 155 36 1 57 60 44 0 73 174 0 1 37 36 59 0 

13:45 68 154 42 1 51 73 43 0 70 168 0 0 41 35 51 0 

Spidstime (13-14) 257 645 145 2 192 253 196 0 274 695 0 1 154 129 244 0 

Andel 33% 32% 35% 29% 24% 46% 


Tabel 8 viser årsdøgntrafikken (ÅDT) i 2012 (tal modtaget af Lyngby-Taarbæk 

Kommune) på de tre vejstrækninger. Tal for ÅDT i 2022 består af ÅDT tal for 

2012 fremskrevet med 1,5 % årligt (%-sats er godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune) 

samt antaget ÅDT, som det nye planområde genererer i 2022. 



Tabel 8 Forventede trafikmængder ved lokalplanområdet. Årsdøgntrafik (ÅDT). Trafiktal 

fra 2012 er for 2022 fremskrevet med generel trafikvækst på 1,5 % årligt 


situation 



0-alternativ 

(2022) 


9/9 


(2022) 

Kanalvej 5.000 5.800 5.800 + 1.800 





Toftebæksvej 


Toftebæksvej 


10.000 11.600 11.600 + 450 

18.000 20.900 20.900 + 810 

7.000 8.100 8.100 + 360 

4.000 4.600 4.600 + 180 

Som det blev beskrevet i kapitel 3, vurderes den ny bebyggelse at generere ca. 

2.400 ture på et døgn. Hertil kommer øvrige ture (hvor de parkerende har ærinde 

uden for området) til den offentligt tilgængelige parkering, hvilket er vurderet til 

60% af den eksisterende trafik til og fra Kanalvejsgrunden på hverdage og 110% i 

weekenden. Vurderingen er som nævnt baseret på antallet af offentligt tilgængelige 

parkeringspladser i forhold til i dag. De offentligt tilgængelige parkeringspladser 

er vurderet til at generere ca. 1.700 ture på et årsdøgn, og dermed er der sammenlagt 

vurderet at være ca. 4.100 ture til og fra den ny parkering på Kanalvejsgrunden. 

Hertil skal fratrækkes de ture, der kører til og fra Kanalvejsgrunden i dag 

for at finde den ekstra genererede trafik ved en udbygget Kanalvejsgrund. Erfaringer 

siger, at offentligt tilgængelige parkeringspladser genererer op til ca. 5 ture pr 

parkeringsplads pr døgn (i hvert fald i centerområder med stor søgning), hvilket 

betyder ca. 2.300 ture med 450 parkeringspladser i dag. 

Således fås den ekstra trafik fra den nye P-kælder på Kanalvejsgrunden til ca. 

1.800 ture på et årsdøgn. Alle disse vil naturligvis køre via Kanalvej, og fordeles 

ud på hhv. Toftebæksvej og Klampenborgvej baseret på forholdet imellem ÅDT på 

de respektive strækninger. 

Der er ikke reduceret i antallet af ture til parkeringen baseret på, at det nu bliver 

betalingsparkering. Erfaringer viser nemlig, at effekten (evt. færre parkerende) af 

overgangen til betalingsparkering forsvinder over tid. Tillige er trafikmængderne i 

spidstimen i området i weekenden større end i spidstimen i hverdagene.

LOKALPLAN 

STØJBEREGNING 

KANALVEJSOMRÅDET NORD, 

KGS. LYNGBY 

TEKNISK NOTAT 


DOKUMENTNR. 

VERSION 2.3 

UDGIVELSESDATO 21.maj2013 

UDARBEJDET NKKI 

KONTROLLERET TGLO/HSLY 

GODKENDT NKKI 

INDHOLD 


Visionsvej 53 

9000 Aalborg 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW cowi.dk 


2 Beliggenhed og planforhold 2 

3 Støj fra vejtrafik 2 

3.1 Beregningsmetode 2 

3.2 Grænseværdier 3 

3.3 Forudsætninger 4 

3.4 Resultater 5 

3.5 Vibrationer og lavfrekvent støj 7 

4 Konklusion 8 

4.1 Støj fra vej- og togtrafik 8 

4.2 Naboer 8 

4.3 Ny bebyggelse 9 

1 Indledning 

I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslag for området nord for Kanalvej i 

Lyngby, har COWI udarbejdet en støjkortlægning af område. Området ønskes byudviklet 

og denne støjkortlægning vil derfor indgå i miljøvurderingen til udarbejdelsen 

af en lokalplan. 

O:\A035000\A036088\3_Pdoc\DOC\Lokalplan - Miljøvurdering - VVM\Støjberegning\Kanalvej støjberegning_v2.3_21maj2013.docx

2/15 STØJBEREGNING MILJØVURDERING MICROSOFT 

2 Beliggenhed og planforhold 

Kanalvejsgrunden nord for Kanalvej mellem Klampenborgvej og Toftebæksvej 

ønskes byudviklet. På Figur 1, er matrikel 7000 bc vist med den ønskede bebyggelse, 

herunder Microsoft hovedkontor, studieboliger samt post-doc boliger. 

Figur 1 Illustrationsplan med Kanalvej inklusiv bebyggelsesplan. 

3 Støj fra vejtrafik 

3.1 Beregningsmetode 

Alle beregninger er foretaget ved hjælp af SoundPLAN v. 7.1, update 12.02.13 1 . 

Der er i beregningerne af støj fra vejtrafik med NORD2000 anvendt 4 meteorologiske 

klasser, jf. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 39 "Praktisk anvendelse af 

Nord2000 til støjberegninger". 

Med henblik på at fastlægge støjudbredelseskonturerne er der udført beregninger af 

støjniveauet i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstande på 5 x 5 m. Mellem 

punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. 

Derfor er resultaterne af støjkortene vejledende. Beregningshøjden er sat til 1,5 

1 

COWIs beregninger er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anvisninger og 

gældende metoder for beregning af ekstern støj. 

NORD2000 metoden er kun implementeret i software systemet SoundPLAN som COWI 

derfor har måttet anvende. COWI har anvendt SoundPLAN version 7.1, med opdatering 

dateret 12.2.2013. Implementeringen af NORD2000 i SoundPLAN har tidligere vist sig at 

være mangelfuld. COWI har derfor kontrolleret både inddata og de beregnede resultater. 

Beregningskernen er imidlertid en ”black box”, hvorfor COWI kun kan kontrollere software 

systemets beregningsresultater ved stikprøver. COWI må derfor tage forbehold for, at 

senere konstaterede fejl i softwaresystemet kan påvirke de beregnede resultater og vurderinger. 


STØJBEREGNING MILJØVURDERING MICROSOFT 

meter over terræn, svarende til den højde, for hvilken de vejledende grænseværdier 

for udendørs opholdsarealer er gældende. 

Der er udført beregninger ved forventede facader af den nye bebyggelse. Støjniveauer 

beregnet i facadepunkter på bygninger er friholdt for refleksioner fra egen 

facade og er således fritfeltsværdier, der kan sammenlignes med grænseværdien. 

3.2 Grænseværdier 


Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj for ny opført bebyggelse 

er angivet nedenfor: 

Tabel 1 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj. 

Områdetype Grænseværdi 

Boligområde, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, 

plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, 

udendørs opholdsarealer og parker. 

Lden = 58 dB(A) 

Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer m.v.). Lden = 63 dB(A) 

Desuden gælder bygningsreglementets grænseværdi Lden ndendørs 

ved lukkede vinduer (klasse C) ved udendørs trafikstøjniveauer på mere 

end 58 dB(A) ved facaden. Grænseværdien gælder for møblerede rum med lukkede 

døre og vinduer, men med eventuelle friskluftventiler i åben position. Ved åbne 

vinduer gælder grænseværdien på Lden - og opholdsrum. 

Åbningsarealet er 0,35 m 2 pr. vindue. 

3.2.2 Togtrafikstøj 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for togtrafikstøj for ny opført bebyggelse 

er angivet nedenfor: 

Tabel 2 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for togtrafikstøj. 

Områdetype Grænseværdi 

Boligområder (boligbebyggelse, daginstitutioner m.v., 

udendørs opholdsarealer), rekreative områder i eller nær 

byområder (bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver, turistcampingpladser), 

hospitaler og skoler. 

Lden = 64 dB(A) 

Liberale erhverv m.v. (hoteller, kontorer). Lden = 69 dB(A) 

Desuden stilles der også krav til det maksimale støjniveau ved de enkelte boliger. 

Den vejledende grænseværdi for maksimalniveauet er 85 dB. 

O:\A035000\A036088\3_Pdoc\DOC\Lokalplan - Miljøvurdering - VVM\Støjberegning\Kanalvej støjberegning_v2.3_21maj2013.docx 

3/15


Igen skal bygningsreglementets grænseværdier for indendørsstøj, som beskrevet i 

afsnit 3.2.1 overholdes. 

3.3 Forudsætninger 

Der er i SoundPLAN etableret en 3D model omfattende terræn, bygninger og trafiklinier. 

Modellen er baseret på grundkort over området samt ortofoto og terrænet er 

etableret på baggrund af digital højdemodel DDH2006. 

Grænseværdien gældende for ny bebyggelse skal overholdes på hele den planlagte 

bebyggelse. Trafikstøjsændringerne på den eksisterende bebyggelse belyses med 

udgangspunkt i grænseværdierne gældende for ny bebyggelse, på områderne omkring 

matrikel 7000 bc . Den planlagte bebyggelse ligger relativt tæt og er planlagt til 

at være i 4-7 etagers højde. Refleksioner fra bygningen vil derfor have betydning 

for lydtrykniveauet specielt nord og for Kanalvej, hvor den planlagte bebyggelse 

"læner" sig ud over lokalbanen mellem Nærum og Jægersborg. Her vil naboboliger 

nord for lokalbanen få reflekteret en del af togstøjen. 

Trafikmængden (ÅDT 2012) på Kanalvej, samt Toftebæksvej og Klampenborgvej 

hhv nord og syd for Kanalvej er angivet i Tabel 3. 

Tabel 3 Årsdøgntrafik på Ellehammersvej og Thisted Landevej. 

Vejstrækning Årsdøgntrafik 


Trafik 

Ktj./døgn 

Årsdøgntrafik 

2022 

Trafik 

Ktj./døgn 


Hastighed 

Gennemsnit 

lette/tunge 

Km/t 

Kanalvej 5000 8200 30/30 

Toftebæksvej syd 7000 8530 54/54 

Toftebæksvej nord 4000 4845 54/54 

Klampenborgvej syd 10000 12215 54/54 

Klampenborgvej nord 18000 22010 54/54 

Gennemsnits hastighederne er taget fra Miljøstyrelsens rapport 240 2002, "Beregning 

af vejtrafikstøj – en manual". Det er dog antaget af hastigheden på Kanalvej er 

30 km/t for både lette og tunge køretøjer, som vil være hastighedsgrænsen efter 

byudviklingen. Alle trafiktal er fremskrevet til 2022 omfattende både den nye bebyggelses 

trafik samt generel trafikstigning på 1,5 % årligt. Trafikkens fordeling på 

kategori 1, kategori 2 og kategori 3 (lette, mellemtunge og tunge) køretøjer er foretaget 

i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2006 "Støjkortlægning og støjhandlingsplaner". 

Vejtype D er anvendt for alle vejene.


Tabel 4 ÅDT for vejtype D, samt tilhørende trafikfordeling på døgnet. 

Køretøjsfordeling på 

kategori og tidspunkt på 

døgnet 

3.4 Resultater 

Døgnfordeling 

Kategori 1 Kategori 

80% af 


ÅDT 

2 

10% af 

ÅDT 

Kategori 

3 

10% af 

ÅDT 

Dag 80% 85% 75% 

Aften 10% 5% 10% 

Nat 10% 10% 15% 

Støjudbredelseskortet, som viser støjniveauet 1,5 meter over terræn, er vist i Bilag 

A til Bilag D. Bilag A indeholder den planlagte bebyggelse samt fremskrevne trafiktal 

for vejtrafik. Bilag B indeholder ligeledes planlagt bebyggelse samt togtrafiktal. 

Bilag C og Bilag D indeholder nuværende bebyggelse samt nuværende trafiktal 

for hhv. vej- og togtrafik. 

Der er desuden foretaget støjniveauberegninger på facaderne af det planlagte byggeri 

i udvalgte punkter. Herudover er der en række beregningspunkter på nabobebyggelserne. 

De beregnede støj niveauer er alle fritaget fra egen facade og er dermed 

fritfeltsværdier, som kan sammenlignes med grænseværdien. Alle beregningspunkter 

er beregnet 1,5 m over etagedæk for den pågældende etage, se tabeller herunder. 

Nedstående Tabel 5 til Tabel 8 viser støjniveauet i beregningspunkterne, som kan 

ses af bilagene. Grænseværdien er angivet i parentes, og hvis denne er overskredet 

er der markeret med fed. For den nye bebyggelse er der vist grænseværdien for den 

mest støjfølsomme anvendelsesmulighed. 

Nedenstående Tabel 5 viser støjniveauet i beregningspunkterne i situationen med 

vejtrafikstøj, som kan ses på støjkortet i Bilag A. 

Tabel 5 Beregnende støjniveauer i beregningspunkterne 1-18, vejtrafikstøj 2022. 

Punkt Etage Beskrivelse Lden [dB(A)] 

BP 1 1 Nabo Lyngvang vest 46,6 (58) 

BP 2 1 Nabo Lyngvang øst 51,0 (58) 

BP 3 1 Stationsbygning 54,7 

BP 4 1 Nabo vest 58,3 (58) 

BP 5 1 Nabo sydøst 66,8 (63) 

BP 6 1 Ny bygning 1 54,0 (58) 

BP 8 1 Ny bygning 2 47,8 (58) 

BP 10 1 Ny bygning 3 45,7 (58) 

BP 12 1 MS HQ vest 47,9 (63) 

5/15



BP 13 1 MS HQ øst 48,2 (63) 

BP 14 5 MS HQ øst 58,9 (63) 

BP 15 1 MS HQ øst 66,6 (63) 

BP 16 1 MS HQ vest 65,8 (63) 

BP 17 1 Ny bygning 3 63,9 (58) 

BP 18 1 Nybygning 1 67,4 (58) 

Nedenstående Tabel 5 viser støjniveauet i beregningspunkterne i situation med togtrafikstøj, 

som kan ses på støjkortet i Bilag B. 

Tabel 6 Beregnende støjniveauer i beregningspunkterne 1-18, togtrafikstøj 2022. 





BP 4 1 Nabo vest 49,5 (64) 


BP 6 1 Ny bygning 1 63,4 (69) 

BP 8 1 Ny bygning 2 63,7 (64) 

BP 10 1 Ny bygning 3 59,6 (64) 

BP 12 1 MS HQ vest 60,6 (69) 

BP 13 1 MS HQ øst 62,3 (69) 

BP 14 5 MS HQ øst 62,5 (69) 

BP 15 1 MS HQ øst 50,0 (69) 

BP 16 1 MS HQ vest 43,0 (69) 

BP 17 1 Ny bygning 3 47,5 (69) 

BP 18 1 Nybygning 1 42,5 (64) 


vejtrafikstøj for den nuværende situation uden planlagt bebyggelse, som kan ses på 

støjkortet i Bilag C. 



Tabel 7 Beregnende støjniveauer i beregningspunkterne 1-18, vejtrafikstøj 2012. 





BP 4 1 Nabo vest 56,8 (58) 



togtrafikstøj for den nuværende situation uden planlagt bebyggelse, som kan ses på 

støjkortet i Bilag D. BP 3 har ingen foreskrevet grænseværdi, da dette er placeret 

på en stationsbygning. 

Tabel 8 Beregnende støjniveauer i beregningspunkterne 1-18, togtrafikstøj 2012. 





BP 4 1 Nabo vest 50,0 (64) 


I Bilag E og Bilag F er støjkort for det maksimale støjniveau vist for hhv. togstøj 

2022 og togstøj 2012. Grænseværdien er her 85 dB, som beskrevet i afsnit 3.2.2. 

3.5 Vibrationer og lavfrekvent støj 

Byggeri i nærheden af jernbane kan medføre risiko for jordbårne vibrationer og 

lavfrekvent støj, hvilket reguleres i medfør af Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 

”Støj og vibrationer fra jernbaner”, samt tillæg nr. 1/2007. Miljøstyrelsens vejledning 

nr. 9 fra 1997 om" Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø" 

foreslår følgende grænseværdier for indendørs lavfrekvent støj og infralyd. Lavfrekvent 

støj: 20 dB (10-160 Hz, A-vægtet, dB re 20 μPa), infralyd 85 dB (G-vægtet, 

dB re 20 μPa). 

For at minimere risikoen for jordbårne vibrationsgener, bør ny bebyggelse omkring 

lokalbanen Nærum og Jægersborg placeres mindst 25 m fra spormidte jf. Vejledning 

fra Miljøstyrelsen nr. 1 1997: "Støj og vibrationer fra jernbaner" 2. udgave. 

Her er mindsteafstanden angivet til 25 m for togtype E (lette regionaltog, lokaltog). 

Hvis det kan dokumenteres at vibrationsniveauet/infralydniveau kan overholde anbefalede 

værdier, ved modellering eller målinger, kan der dog bygges tættere ved 

spormidten end de 25 m. 


7/15


4 Konklusion 

4.1 Støj fra vej- og togtrafik 

Støjudbredelseskortet i Bilag A til Bilag D viser, at støjniveauet i 1,5 meters højde. 

Det er vigtigt at skelne mellem støjgrænserne fra vejtrafik og togtrafik, som beskrevet 

i afsnit 3.2.1 og 3.2.2. 

4.2 Naboer 

Vejtrafikstøjen har fra 2012 situationen til 2022 situationen for naboer ændret sig 

som listet i Tabel 9. 

Tabel 9 Vejtrafikstøj; ændringer fra 2012 til 2022. 

Punkt Etage Beskrivelse den [dB(A)] 

BP 1 1 Nabo Lyngvang vest -8,9 

BP 2 1 Nabo Lyngvang øst -3,9 

BP 3 1 Stationsbygning -2,8 

BP 4 1 Nabo vest 1,5 

BP 5 1 Nabo sydøst 1,1 

Det ses at støjen fra vejtrafikken falder i 3 af de 5 punkter grundet det planlagte 

bygningers skærmende effekt. Det ændrer dog ikke på at BP 4 og BP 5 i 2022 vil få 

et højere støjniveau. Dette skyldes den øgede trafik på Toftebæksvej samt refleksioner 

fra den vestligste ny bebyggelse. 

Togtrafikstøjen har fra 2012 situationen til 2022 situationen for naboer ændret sig 

som listet i Tabel 10. 

Tabel 10 Togtrafikstøj; ændringer fra 2012 til 2022. 

Punkt Etage Beskrivelse den [dB(A)] 

BP 1 1 Nabo Lyngvang vest 1,1 

BP 2 1 Nabo Lyngvang øst 0,9 


BP 4 1 Nabo vest -0,5 

BP 5 1 Nabo sydøst 0,7 

Togstøjen bliver modsat vejtrafikstøjen reflekteret tilbage på naboerne mod nord. 

Dog ikke i en grad hvor grænseværdien ikke kan overholdes. 


4.3 Ny bebyggelse 


Af Tabel 5 til Tabel 8 beregningspunkt 6-18 ses støjniveauerne på det planlagte 

byggeri. Der ville ikke være nogen bygninger hvor støjen fra togtrafikken overskrider 

grænseværdien. Modsat er alle facader pegende mod Toftebæksvej, Kanalvej 

og Klampenborgvej støjbelastede af vejtrafikstøj jf. Tabel 5 BP 15-18. 

Der bør derfor foretages støjmæssige tiltag for at begrænse vejtrafikstøjen i den nye 

bebyggelse mod Toftebæksvej, Kanalvej og Klampenborgvej. Da den aktuelle 

støjberegning er udført 1,5 m over terræn bør der ved projekteringen udføres dokumentation 

for det indendørs støjniveau på alle etager i forhold til den realiserede 

anvendelse, idet støjbelastningen kan variere fra terrænniveau. 

Afstanden fra lokalbanens spormidte til byggefelterne for den nye bebyggelse er 6 - 

12 m. Risikoen for jordbårne vibrationer og overskridelse af grænseværdierne for 

lavfrekvent støj i bygningerne formindskes ved baner med relativt lette tog som på 

lokalbanen. Togene kører endvidere forholdsvis langsom, hvorved risikoen formindskes 

yderligere. Der kører ikke godstog på strækningen. Det er derfor den indledende 

vurdering, at vibrationer og lavfrekvent støj ikke er et problem for den nye 

bebyggelse, som opføres med parkeringskældre i to etager i jorden, hvilket yderligere 

formindsker risikoen for jordbårne vibrationer. 

Forholdene er dog ikke undersøgt nærmere og bør verificeres ved målinger. Målinger 

af vibrationer kan udføres på jorden eller på fundament inden husene bygges, 

hvorimod lavfrekvent støj først kan måles efter opførelse af bygningerne. Eventuelle 

problemer med lavfrekvent støj kan efterfølgende løses ved forbedring af facadeisolering. 


9/15

BP 4 

BP 18 

BP 3 

BP 6 BP 8 

BP 10 

BP 17 

BP 1 

BP 16 

BP 12 

BP 2 

BP 14 

BP 13 

BP 15 

BP 5 

Klient: 

Danica Pension/Alectia 

Projekt: 

A036088-003 

Støjredegørelse 

Støjudbredelse fra: 

Vejtrafik 

Modelgrundlag: 

Jvf. notat. 

Kildeomfang: 

Jvf. notat. 

Scenarie: 

Vejtrafik 2022 

Målforhold 1 : 1810 

0 10 20 40 60 80 m 

Lden [dB(A)] - 1,5 m.o.t. 

BP 4 

BP 18 

BP 3 

BP 6 BP 8 

BP 10 

BP 17 

BP 1 

BP 16 


BP 2 

BP 14 

BP 13 

BP 15 

BP 5 

Klient: 


Projekt: 

A036088-003 



Togtrafik 


Jvf. notat. 

Kildeomfang: 

Jvf. notat. 

Scenarie: 

Togtrafik 2022 


0 10 20 40 60 80 m 

Lden [dB(A)] - 1,5 m.o.t. 

BP 4 

BP 3 

BP 1 

BP 2 

BP 5 

Klient: 


Projekt: 

A036088-003 



Vejtrafik 


Jvf. notat. 

Kildeomfang: 

Jvf. notat. 

Scenarie: 

Vejtrafik 2012 


0 10 20 40 60 80 m 

Lden [dB(A)] - 1,5 m.o.t. 

BP 4 

BP 3 

BP 1 

BP 2 

BP 5 

Klient: 


Projekt: 

A036088-003 





Jvf. notat. 

Kildeomfang: 

Jvf. notat. 

Scenarie: 

Togtrafik 2012 


0 10 20 40 60 80 m 

Lden [dB(A)] - 1,5 m.o.t. 

BP 4 

BP 18 

BP 3 

BP 6 BP 8 

BP 10 

BP 17 

BP 1 

BP 16 


BP 2 

BP 14 

BP 13 

BP 15 

BP 5 

Klient: 


Projekt: 

A036088-003 





Jvf. notat. 

Kildeomfang: 

Jvf. notat. 

Scenarie: 

Togtrafik LAmax 2022 


0 10 20 40 60 80 m 

Lden [dB(A)] - 1,5 m.o.t. 

85 < 

Signaturer 

Dok. nr. 

Dato 

Udført af 

Kontr. 

Godk. 

Grundkort 

Højdekurve 

Bygning 

Beregningsområde 

Trafik - vej 

BP 4 

BP 3 

BP 1 

BP 2 

BP 5 

Klient: 


Projekt: 

A036088-003 





Jvf. notat. 

Kildeomfang: 

Jvf. notat. 

Scenarie: 

Togtrafik LAmax 2012 


0 10 20 40 60 80 m 

Lden [dB(A)] - 1,5 m.o.t. 

85 < 

Signaturer 

Dok. nr. 

Dato 

Udført af 

Kontr. 

Godk. 

Grundkort 

Højdekurve 

Bygning 

Beregningsområde 

Trafik - vej 

SKYGGEDIAGRAMMER 

KANALVEJSOMRÅDET NORD, 

KGS. LYNGBY 


DOKUMENTNR. 

VERSION 3.1 

UDGIVELSESDATO 3. juni 2013 

UDARBEJDET HNAS 

KONTROLLERET HSLY 

GODKENDT HNAS 

1 Skyggediagrammer 


Parallelvej 2 

2800 Kongens Lyngby 

TLF +45 56 40 00 00 

FAX +45 56 40 99 99 

WWW cowi.dk 

COWI har udført skyggediagrammer af bebyggelsesplanforslag i helhedsplanen af 

22. februar 2013 fra Henning Larsen Architects. Bebyggelsen er gengivet med en 

volumen svarende til helhedsplanens bebyggelsesforslag og den maksimale bygningshøjde 

i henhold til lokalplanen. 

Bebyggelsen er indarbejdet på terrænmodel fra COWIs digitale højdemodel. Ligeledes 

er eksisterende bygninger og træer optegnet på baggrund af teknisk grundkort, 

ortofoto og kontrolopmålinger af landmåler. I disse indpasninger og visninger 

er der usikkerheder i forhold til de nøjagtige faktiske og fremtidige forhold, men 

det viste afspejler et realistisk billede af placeringer og volumener, der kan danne 

grundlag for vurdering af skyggeforholdene omkring den fremtidige bebyggelse. 

Skyggediagrammer vises på ortofoto, hvor det skal nævnes, at skygger fra eksisterende 

bygninger og træer også kan ses fra ortofotoets optagelsestidspunkt. 

Den viste bebyggelse er at betragte som eksempler på mulig bebyggelse, og ikke 

nødvendigvis den bebyggelse, der realiseres i medfør af lokalplanen. 

Skyggediagrammerne er udarbejdet i programmet Autodesk 3DS Max. Programmets 

indbyggede positioner af solens gang over døgn og året er kontrolleret med 

data udarbejdet af NASA.

Top view 

Dato Sol op Sol ned 

15-1-2013 08:31 16:07 

15.01.2013 kl. 09.00 15.03.2013 kl. 09.00 

15.01.2013 kl. 12.00 15.03.2013 kl. 12.00 



2 


15-3-2013 06:26 18:11

Top view 


15-5-2013 05:00 21:12 



15.05.2013 kl. 15.00 


3 


15-7-2013 04:49 21:41 


15.072013 kl. 18.00

Top view 


15-9-2013 06:43 19:25 





4 


15-11-2013 07:47 16:01 


15.11.2013 kl. 18.00

Sydøst 


15-1-2013 08:31 16:07 





5 



Sydøst 







6 


15-7-2013 04:49 21:41 


15.072013 kl. 18.00

Sydøst 







7 


15-11-2013 07:47 16:01 


15.11.2013 kl. 18.00

Sydvest 


15-1-2013 08:31 16:07 





8 



Sydvest 







9 


15-7-2013 04:49 21:41 


15.072013 kl. 18.00

Sydvest 







10 


15-11-2013 07:47 16:01 


15.11.2013 kl. 18.00

LOKALPLAN 

235 

FORSLAG 

Kanalvejsområdet nord 


Bilag 1.2

Hvad er en lokalplan? 

En lokalplan er en plan, der fastlægger de fremtidige forhold inden for lokalplanens område. En 

lokalplan kan omfatte et større område, eller blot en enkelt bebyggelse. En lokalplan kan f.eks. 

indeholde bestemmelser om områdets anvendelse, om udformningen og størrelsen af en 

bebyggelse og om opholdsarealernes placering og indretning. 

Hvorfor udarbejdes en lokalplan? 

Lokalplaner udarbejdes i medfør af reglerne i Lov om Planlægning. Kommunalbestyrelsen har ret til 

på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag for et område, for enten at ændre 

en bestående plan eller at tilvejebringe en detaljeret plan for området. 

I andre tilfælde har kommunalbestyrelsen pligt til at udarbejde lokalplan. Enten når det er 

nødvendigt for at sikre at intentionerne i kommunens overordnede planlægning gennemføres, eller 

når der skal gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder også 

nedrivning af bebyggelse. 

Hvordan er fremgangsmåden? 

Når kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, fremlægges det offentligt i mindst 8 

uger. Ved offentliggørelsen træder ”lokalplanforslagets retsvirkninger” i kraft, se lokalplanens 

bestemmelser herom. 

Inden for de 8 uger kan enhver fremsende bemærkninger/ændringsforslag, som behandles ved 

kommunalbestyrelsens vurdering af lokalplanforslaget. Først herefter kan kommunalbestyrelsen 

vedtage lokalplanen. Ved offentliggørelsen træder ”lokalplanens retsvirkninger” i kraft, se 

lokalplanens bestemmelser herom. 

Dispensationer 

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i lokalplanen, og kun 

hvis dispensationen ikke strider mod principperne i lokalplanen – som typisk er udtrykt i formåls- og 

anvendelsesbestemmelserne. 

Offentliggørelse af lokalplanforslag 

Lokalplanforslaget kan ses på kommunens hjemmeside www.ltk.dk, hvorfra den også kan printes 

ud. 

Lokalplanforslaget kan derudover fås ved henvendelse i Teknisk Service, Rådhuset, eller ved at 

sende en mail til miljoplan@ltk.dk 

Bemærkninger/ændringsforslag til lokalplanforslaget kan sendes på e-mail eller brev til 

kommunalbestyrelsen senest mandag d. 26. august 2013. 


Rådhuset 

2800 Kgs. Lyngby 

lokalplan235@ltk.dk 

Illustration på forsiden: Illustration af mulig bebyggelse fra "Helhedsplan for 

Kanalvejsområdet, Kgs. Lyngby", tilbud af 22. februar 2013 fra Danica Pension, udarbejdet af 

COWI, Alectia og Henning Larsen Architects. (i lokalplanforslaget blot benævnt "fremsat 

projektforslag").

INDHOLDSFORTEGNELSE 

REDEGØRELSE 4 

Baggrund 4 

Eksisterende forhold 7 

Lokalplanens indhold 8 

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING 12 

Statslig planlægning 12 

Kommuneplan 12 

Lokalplaner 13 

Andre planer 13 

Nedlæggelse af offentligt vejareal 14 

Bygge- og beskyttelseslinjer 14 

Servitutter 15 

Museumslovgivning 15 

Udbygningsaftale 15 

Resume af miljøvurdering 15 

LOKALPLAN 235 21 

§ 1. Lokalplanens formål 21 

§ 2. Område og zonestatus 21 

§ 3. Områdets anvendelse 21 

§ 4. Vej- og adgangsforhold 22 

§ 5. Parkering 22 

§ 6. Bebyggelsens placering og omfang 23 

§ 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 24 

§ 8. Skiltning 25 

§ 9. Ubebyggede arealer og hegning 25 

§ 10. Tekniske anlæg 26 

§ 11. Regnvand 26 

§ 12. Særlige bestemmelser 26 

§ 13. Grundejerforening 26 

§ 14. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 27 

§ 15. Lokalplanens retsvirkninger 27 

§ 16. Vedtagelsespåtegning 28 

Bilag 1: Lokalplanområdets afgrænsning 31 

Bilag 2: Områdets anvendelse 33 

Bilag 3: Illustrationsplan 35 

Bilag 4: Længdesnit - illustration 37 

Bilag 5: Tværsnit – illustration 39

REDEGØRELSE 

Baggrund 

FORMÅL Kommunalbestyrelsen ønsker med lokalplanforslaget at give mulighed 

for at realisere principperne fra Helhedsplanen, herunder opførelse af 

40.000 etagemeter byggeri til detailhandel, kontorerhverv- og boliger i 

7-3 etagers højde, med publikumsorienterede funktioner og i mindre 

grad butikker i stueetagen, samt etablering af underjordisk 

parkeringskælder i to etager, således at det nuværende antal 

parkeringspladser på Kanalvejsgrunden kan forøges til 800. 

BAGGRUND Baggrunden for lokalplanforslaget er ønsket om at udvikle 

lokalplanområdet i overensstemmelse med intentionerne i "Helhedsplan 

for Kanalvejsområdet", jf. nedenfor. 

HELHEDSPLAN Lokalplanforslaget giver mulighed for at realisere byggeri på 

Kanalvejsgrunden i overensstemmelse med principperne i "Helhedsplan 

for Kanalvejsområdet", der i april 2012 har været fremlagt i offentlig 

forhøring, jf. Planlovens § 23c om indkaldelse af idéer og forslag. 

Helhedsplanen for Kanalvejsområdet (i det følgende benævnt 

"Helhedsplanen") omhandler hele Kanalvejsområdet både syd og nord 

for Kanalvej, og beskriver de overordnede intentioner og mål for 

områdets udvikling. 

Helhedsplanen fastlægger, at Kanalvejsområdet udvikles til et attraktivt 

område med nybyggeri, grønne områder, byrum og en åbning af 

Fæstningskanalen som et vandløb i byrummet, der kan lede regnvand 

fra omkringliggende veje og tage til Mølleåen og Lyngby Sø. 

Helhedsplanen fastsætter desuden - i overensstemmelse med 

ambitionerne for Lyngby-Taarbæk Vidensby (se nedenfor) – at der kan 

etableres cykelpassage under lokalbanen og på tværs af 

Kanalvejsområdet, således at såvel de eksisterende boligområder nord 

for Kanalvejsområdet og DTU knyttes tættere sammen med Kgs. 

Lyngby og centrum. 

Helhedsplanen foreslår, at Kanalvej fastholdes i sit nuværende tracé og 

trafiksaneres for at sikre sænkning af bilernes hastighed og fredeligere 

passage på tværs. Nybyggeriet skal ifølge Helhedsplanen anlægges 

med åbne, publikumsorienterede funktioner i stueetager og rummelige 

fortove, der kan medvirke til at gøre Kanalvej til et gaderum, der 

binder området sammen. Det langstrakte område tværdeles af 

passager / stier, vand og landskab i rekreative byrum. Med 

niveauforskydninger, opholdsmuligheder og beplantning skabes 

varierende oplevelser og et åbent, levende og trygt område. 

For den nordlige del af Kanalvejsområdet, som lokalplanforslaget 

omhandler, foreskriver Helhedsplanen, at der etableres 40.000 

etagekvadratmeter nybyggeri i op til 7 etagers højde, hvor stueetagen 

udlægges til publikumsorienterede og udadvendte funktioner. 

Det foreskrives desuden, at den højeste bebyggelse placeres ud mod 

Klampenborgvej og at bebyggelsen bliver lavere mod Toftebæksvej. I 

Helhedsplanen angives forskellige fortolkninger af byggefelter og 

byggemuligheder ud fra ovenstående forudsætninger. Fælles for disse 

4

er, at der angives byggefelter, der gennemskæres af landskabelige 

passager. 

Den nordlige del af Kanalvejsområdet, anvendes i dag til 

parkeringsplads med ca. 450 parkeringspladser. Der gives nu mulighed 

for at etablere parkeringskælder med plads til parkering for nye 

beboere og brugere samt erstatningspladser for de eksisterende 

parkeringspladser på Kanalvejsgrunden - 800 parkeringspladser i alt. 

VIDENSBY Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere et miljø, der kan 

medvirke til at styrke Lyngby-Taarbæk som vidensby. Foreningen 

Lyngby-Taarbæk Vidensby er et lokalt initiativ, som har til formål at 

skabe større sammenhæng mellem virksomheder, DTU, øvrige 

uddannelsesinstitutioner, handel, boligsektoren og kommunen. Visionen 

er i 2020 at være: 

En af Nordeuropas førende videns- og universitetsbyer. 

En førende uddannelsesby med høj kvalitet, bredt udbud og 

et generelt højt uddannelsesniveau. 

Et internationalt orienteret knudepunkt for arbejdskraft, 

kultur og handel. 

Et område kendetegnet ved bæredygtig vækst, velfærd og 

byudvikling. 

Lokalplanforslaget tager sigte på, at der opbygges et attraktivt miljø, 

hvor vidensvirksomheder og studerende, ansatte og forskere bl.a. 

tilknyttet DTU kan bosætte sig, og hvor der lægges vægt på at få skabt 

forbindelse mellem centrum og DTU. 

Lokalplanområdet udgøres af det eksisterende parkeringsareal nord for 

Kanalvej. Ovenstående illustration viser lokalplanens afgrænsning og 

delområder (rød), udstrækning af fortidsminde og fredet areal 

(henholdsvis blå og grøn skravering), samt matrikelkortet (gul). 

Ortofoto © COWI A/S 

KOMMUNEPLANRAMME Kommuneplan 2009 for Lyngby-Taarbæk Kommune fastsætter dels 

hovedstrukturen for hele kommunen, dels retningslinjer og rammer for 

indholdet i de fremtidige lokalplaner for de enkelte bydele og områder i 

5

kommunen. Området er omfattet af følgende kommuneplanramme: 

1.1.26. 

Området er udlagt til centerområde, og der må maksimalt opføres 

40.000 etagemeter. Derudover fastlægges der en række anvendelsesmuligheder 

i området, herunder detailhandel, kontorvirksomhed, 

liberalt erhverv, bolig, offentlig service og anden publikumsorienteret 

service. Endvidere fastlægges det, at der kan etableres én udvalgsvarebutik 

på op til 15.000 m 2 , mens øvrige udvalgsvarebutikker må 

være op til 2.000 m 2 . I tillæg til dette må der opføres én dagligvarebutik 

på op til 3.500 m 2 . Stueetagerne er udlagt til publikumsorienterede 

funktioner. 

Kommuneplanrammen fastlægger den maksimale bygningshøjde til 30 

m, hvilket endvidere skal disponeres således, at bebyggelse mod 

Toftebæksvej skal opføres med en bygningshøjde på mellem 9 og 16 

m, mens bebyggelse mod Klampenborgvej skal opføres med en 

bygningshøjde på mellem 20 og 30 m. 

Derudover fastlægges det, at al bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse 

efter gældende bygningsreglement, ligesom der fastlægges 

en række retningslinjer for trafik og parkering i området. 

Dette lokalplanforslaget sikrer, at de 40.000 etagemeter kan 

disponeres inden for en fastsat ramme i de 3 delområder. For at 

sikre fleksibilitet til tilpasning af bebyggelse inden for det enkelte 

delområde, er der fastsat bestemmelser om bebyggelsens 

maksimale omfang i hvert af de enkelte delområder, der tilsammen 

overstiger de 40.000 etagemeter. Den samlede bygningsmasse må 

dog ikke overstige 40.000 etagemeter i alt. 

Sikring af højdebegrænsningerne er i lokalplanforslaget sket ved 

fastlæggelse af maksimal kote for bebyggelsernes højde for det 

enkelte delområde ud fra det eksisterende terræn. Mod 

Toftebæksvej er den gennemsnitlige terrænkote f.eks. fastsat til 

22,6 m, hvorfor koten for bebyggelsens maksimale højde er fastlagt 

til 38,6 m (16 meter høj). Tilsvarende er den gennemsnitlige 

terrænkote mod Klampenborgvej fastsat til 20,3 m og koten for 

bebyggelsens maksimale højde fastlagt til 50,3 m (30 meter høj). Af 

nedenstående skema fremgår de fastlagte middelkoter for hvert 

enkelt delområde, samt en fastlagte topkote for bebyggelserne og 

den forventede bygningshøjde. 

Delområder Fastlagt 

middelkote 

6 

Topkote i 

lokalplanforslagets 

§ 6.8 

Bygningshøjde 

set i forhold til 

nuværende 

terræn 

Delområde 1A 22,6 m 38,6 m 16,0 m 

Delområde 1B 22,7 m 44,9 m 22,2 m 

Delområde 2 22,0 m 47,0 m 25,0 m 

Delområde 3 20,3 m 50,3 m 30,0 m 

Al bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse iht. til 

gældende bygningsreglement.

DETAILHANDEL Lokalplanforslaget giver mulighed for at etablere detailhandel i 

stueetagen i lokalplanområdet, svarende til i alt ca. 5.300 m 2 

bruttoetageareal til butiksformål. Dette er væsentlig lavere end de 

15.000 m 2 , der er kommuneplanens ramme. 

TRAFIK OG PARKERING Trafikken vil blive påvirket i anlægssituationen grundet de ændrede 

parkeringsforhold. De i alt 450 p-pladser på Kanalvejsgrunden vil blive 

delvis nedlagt i anlægsperioden. Parkeringspladserne har normalt en 

meget høj belægningsgrad grundet den attraktive placering i bymidten, 

samt at der ikke er indført betalt parkering på denne p-plads. Derfor 

forventes det, at trafikanter vil bruge mere søgetid på at finde en ledig 

parkeringsplads i Lyngby Bymidte i anlægsperioden, hvilket medfører 

en øget trængsel på p-søgeringen. Den parkeringssøgende trafik vil 

være størst om eftermiddagen og i weekenderne, hvor der er flest 

handlende. Et p-henvisningssystem vil dog delvis kunne afhjælpe dette 

problem, da trafikanterne således kan ledes direkte til nærmeste ledige 

parkeringsplads. På hverdage viser tidligere kortlægninger af 

belægningsgrader, at der er ledig kapacitet i bymidten, mens der på 

lørdage ikke er overskydende kapacitet i spidsbelastningen. 

Efter opførelsen af det nye byggeri vil der naturligt forekomme en 

stigning i trafikken på grund af den nye søgning til området. Derfor 

etableres 800 p-pladser i en p-kælder under byggeriet (i dag er der 450 

tilgængelige p-pladser på Kanalvejsgrunden). Også i dette tilfælde vil et 

p-vejvisningssystem afhjælpe noget af trængslen, da brugerne vil have 

lettere ved at finde hen til den nærmeste ledige parkeringslokalitet i 

Lyngby. Det skal dog bemærkes, at det ikke forventes at den trafikale 

belastning i spidsperioderne om eftermiddagen og lørdag formiddag 

bliver markant større, fordi den eksisterende p-plads primært betjener 

handlen i Lyngby Bymidte, mens den nye p-kælder kommer til at 

betjene de nye funktioner, herunder boliger og kontorerhverv, men 

også handlen i Lyngby Bymidte. Dermed forventes ikke en øgning af 

antallet af offentlige p-pladser i spidsperioderne. 

For at afhjælpe stigningen i trafikken kan det være nødvendigt at 

ændre på signalgruppeplanerne for de omkringliggende lyskryds, for at 

dermed at ændre på prioriteringen af bilisterne og mindske trængslen. 

LEDNINGSOMLÆGNING Realisering af lokalplanforslaget kræver en række ledningsomlægninger. 

Det undersøges i samarbejde med ledningsejere, hvorledes 

dette kan udføres mest hensigtsmæssigt. Ledningsomlægning skal 

godkendes af ledningsejer for bygherres regning. Ledninger, der 

bibeholdes eller omlægges på parcellen, skal deklareres af bygherre. 

Eksisterende forhold 

OMRÅDET Lokalplanområdet omfatter det område nord for Kanalvej, som i dag 

anvendes til parkering på terræn. 

Lokalplanområdet afgrænses mod nord af lokalbanen, mod øst af 

Klampenborgvej, mod syd af Kanalvej, samt mod vest af Toftebæksvej. 

Området er ca. 1,75 ha (ca. 17.500 m 2 ) og den nuværende anvendelse 

er offentligt parkeringsareal. Mod lokalbanen og Klampenborgvej findes 

beplantning med træer. 

Adgangen til parkeringspladserne sker ad Kanalvej. 

7

Kanalvejsområdet nord anvendes i dag til offentligt parkeringsareal. 

Ovenstående illustration viser områdets nuværende anvendelse. 

Skråfoto © COWI A/S 

Lokalplanens indhold 

BEBYGGELSE Intentionen med lokalplanen er at muliggøre realisering af 

principperne og intentionen i bebyggelsesforslaget fra det 

fremsatte projektforslag. Projektets hovedidé er at skabe et nyt 

og levende byområde i centrum af Kgs. Lyngby, der kan medvirke 

til at få byen, mennesker, viden og verden til at hænge sammen. I 

lokalplanområdet gives der mulighed for at skabe et nyt byområde, 

hvor by og liv er hinandens forudsætninger, og viden er 

fundamentet for en bæredygtig og konkurrencedygtig udvikling. Det 

nye byområde vil fortætte byen og forstærke oplevelsen af Kgs. 

Lyngbys kulturelle og kommercielle centrum. I regional og 

international optik vil den målrettede og strategiske fortætning af 

byens centrum og kantzone med nye forbedrede forbindelser til 

uddannelses- og forskningsmiljøet på DTU-Campus bevæge og 

supplere Kgs. Lyngby som handelscentrum til international 

konkurrencedygtig universitetsby i overensstemmelse med 

visionerne for Lyngby-Taarbæk Vidensby. 

Området omkring Kanalvej er et centralt sted med stort 

byudviklingsmæssigt potentiale. En byudvikling i lokalplanområdet 

kan medvirke til at sammenbinde den bymæssige karakter i Kgs. 

Lyngby Centrum med Fæstningskanalens landskabelige historiske 

træk. Med sin samlende centrale park og tværgående forbindelser 

inddrages naboer, og forbindelsen til universitetscampus DTU 

forstærkes. Et nyt byområde vil blive en naturlig fortsættelse af Kgs. 

Lyngby og vil markant og positivt ændre den bymæssige "tomhed", 

som parkeringspladsen har skabt på stedet i dag, til et moderne, 

8

grønt og indholdsrigt byområde. Et nyt byområde, som kan skabe 

grundlag for et mangfoldigt og livligt byliv, som inkluderer en 

blanding af byfunktioner, virksomheder, kulturelle aktiviteter og 

attraktive byrum, samt forskellige boligtyper. 

Det er endvidere hensigten at bebyggelse i området skal sikre 

friarealer med passager og grønne træk på tværs, ligesom der 

lægges vægt på, at særligt anvendelsen i bebyggelsernes stueetager 

skal kunne integreres med udearealerne, således at der skabes 

grundlag for et levende og aktivt bymiljø bl.a. på tværs af Kanalvej, 

herunder sammenhæng til det grønne område og den evt. 

fremtidige fritlagte Fæstningskanal, samt integration af 

klimatilpasningstiltag som f.eks. ”Lokal håndtering af regnvand” 

(nedsivning, fordampning, anden brug af regnvand) samt 

muligheden for at udnytte regnvand til rekreativ brug på egen grund 

eller i bymiljøet i øvrigt. 

Til sikring af ovenstående fastlægger lokalplanen således bestemmelser 

om, at; 

Anvendelse i bebyggelsernes stueetagerne udlægges til 

publikumsorienterede og udadvendte funktioner, og skal 

have en åben og delvis transparent karakter, 

Bebyggelserne afbrydes af torve, byrum og passager på 

tværs af området. Torve, byrum og passager skal skabe 

adgange på tværs af bebyggelsen og kan evt. etableres som 

passage hen over eller gennem bebyggelse. Torve, byrum og 

passager skal sikres sammenhæng med 

eksisterende/fremtidigt grønt område syd for Kanalvej 

(Kanalvejsparken) og Lyngby Storcenter, samt med det 

grønne område på den nordlige side af lokalbanen. 

Bebyggelserne samt torve, byrum og passager skal tilføre 

byen en ny dimension af høj kvalitet, herunder at byrum i del 

af delområde 3 omfattet af fredning skal sikres en særlig 

sammenhæng med en nyindretning af Kanalvejsparken. 

Byrum skal indrettes til publikumsorienterede og udadvendte 

funktioner, og skal således indtænkes i byens og 

bebyggelsernes liv, og medvirke til at give karakter og byliv 

ud over almindelig færdsel. 

Bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse efter 

gældende bygningsreglement, og såvel bebyggelse som 

torve, byrum- og passagerskal integrere klimatilpasningstiltag. 

Bebyggelser samt torve, byrum og passager skal udføres i 

materialer og sammenhænge af høj kvalitet. 

Samlet set skal anvendelse i bebyggelsernes stueetager og de 

omkringliggende byrumsfunktion integreres, således at der skabes et 

levende og aktivt miljø. 

9

Illustrationen fra projektforslag, der viser mulig udformning af torv og 

byrum foran butikker i stueetagen af bebyggelsen i delområde 1B. © 

Henning Larsen Architects 

ADGANGSFORHOLD Adgang til området vil også fremadrettet ske ad Kanalvej, der dog 

forventes trafiksaneret, således at Kanalvej fremover får karakter af en 

stillevej (30 km/time), hvor kørende trafik bevæger sig langsomt under 

hensyntagen til de tværgående passager og stier, hvor gående og 

cyklister bevæger sig gennem området. 

Der etableres parkeringskælder til erstatning for de eksisterende 

parkeringspladser på terræn. Der vil dog efter etablering af 

parkeringskælder fortsat være enkelte parkeringspladser på terræn 

(handicap-p-pladser osv.), ligesom varekørsel og –levering til butikker 

og forretninger i stueetagerne også kan ske fra terræn. De nuværende 

tre ind- og udkørsler til Kanalvej begrænses til én overkørsel til 

området fremover som vist på bilag 2. 

STIER OG PASSAGER Der etableres stier og pasager der sikrer, at gående og cyklende 

trafikanter kan bevæge ind og igennem området mellem 

bebyggelserne og til lokalbanestationen. Lokalplanforslaget giver 

også mulighed for, at der etableres en tunnel / underføring under 

lokalbanen, således at gående og cyklende kan komme til og fra 

området på tværs af lokalbanen mellem Toftebæksvej og 

Klampenborgvej. Nord for lokalbanen kan en underført sti 

tilsluttes eksisterende stisystem nord for lokalbanen mod DTU 

m.m. 

10

Illustration af fremtidige stier og passager i lokalplanområdet til 

lokalbanestationen samt mulig underføring under lokalbanen og 

tilslutning til eksisterende sti. Ortofoto © COWI A/S 

KORTBILAG Bilag 1 viser lokalplanområdets afgrænsning, samt de 

eksisterende matrikulære forhold. 

Bilag 2 (områdets anvendelse) viser bebyggelsesplan med 

delområder, byggefelter, parkeringskælder og disponering af 

ubebyggede arealer samt vejadgang. 

Bilag 3 er en illustrationsplan, der viser en mulig disponering og 

bebyggelse af området. 

Bilag 4 er en illustration af et længdesnit gennem en mulig 

bebyggelse af lokalplanområdet. 

Bilag 5 er en illustration af et tværsnit gennem en mulig 

bebyggelse af lokalplanområdet. 

11

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN 

PLANLÆGNING OG LOVGIVNING 

Statslig planlægning 

FINGERPLAN 2007 Fingerplan 2007 udstikker principper for at området i kommuneplanen 

er udpeget til at være lokaliseret i stationsnært kerneområdet, med kun 

ca. 600 meter til Lyngby Station. Lokalplanområdet er således udpeget 

til at være en lokalitet, hvor lokaliseringen af domiciler og 

kontorvirksomheder på over 1.500 etagemeter kan fremmes. 

FINGERPLAN 2013 Forslag til Fingerplan 2013 blev sendt i høring fredag d. 19. april 2013, 

og indeholder bestemmelser, der vedrører denne lokalplan. Fingerplan 

2013 udpeger, ligesom Fingerplan 2007, lokalplanområdet til at være 

lokaliseret i stationsnært kerneområde, og derfor velegnet til stort 

kontorbyggeri over 1.500 etagemeter. Endvidere er lokalplanområdet i 

Fingerplan 2013 udpeget til at være en del af et større byomdannelsesområde 

af særlig strategisk betydning. 

Kommuneplan 

KOMMUNEPLANRAMME Lokalplanforslaget ligger inden for de muligheder, som fremgår af den 

gældende kommuneplanramme 1.1.26 Kanalvejsområdet nord, der 

blev vedtaget i december 2012 som udmøntning af høringen omkring 

Helhedsplanen for Kanalvejsområdet som kommuneplantillæg 13/2009. 

Af kommuneplanramme 1.1.26 fremgår, at områdets anvendelse er 

udlagt til centerområde. Følgende anvendelser er ifølge 

kommuneplanrammen mulig: 

Detailhandel, anden publikumsorienteret service, offentlig 

service, boliger, kontor, liberalt erhverv. 

Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige 

udvalgsvarer. 

Anden publikumsorienteret service: håndværkspræget 

detailhandel (frisør, selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden 

detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, 

konference- / selskabslokaler, restaurant, udstilling og galleri, 

fitness, forsamlingssted, underholdning, kasino mv. 

Offentlig service: Kommunal, regional og statslig service, 

skoler, uddannelse og forskning samt institutioner for børn, 

unge og ældre. 

Boliger: etageboliger, kollegier mv. 

Kontor: administration og liberale erhverv samt 

fremstillingsvirksomhed og engroshandel, der udelukkende 

betjener sig af kontorlokaler. 

Liberalt erhverv: klinik (læge, tandlæge og lign.), kontor 

(advokat, revisor, ejendomsmægler og lign.) og tegnestue 

(rådgivende ingeniør, arkitekt og reklamebureau og lign.). 

Lokalplan giver mulighed for indretning af bebyggelse til boliger, 

detailhandel, anden publikumsorienteret service og kontor. 

Lokalplanforslaget holder sig derfor inden for de eksisterende 

kommuneplanrammer. 

Inden for den samlede ramme for etageareal til detailhandel for det 

regionale center Kgs. Lyngby på 175.000 m 2 kan der inden for 

kommuneplanrammeområdet etableres én udvalgsvarebutik med et 

etageareal på højst 15.000m 2 . Øvrige udvalgsvarebutikker må 

12

maksimalt være 2.000 m 2 . Dagligvarebutikker må maksimalt være på 

3.500 m 2 . Stueetagerne udlægges til publikumsorienterede funktioner. 

Der kan bygges maksimalt 40.000 etagemeter, samt derudover en 

parkeringskælder med plads til minimum 600 biler. 

Bebyggelse skal disponeres således, at bebyggelse ud mod 

Toftebæksvej skal bygges i minimum 9 m, maksimalt 16 m, og 

bebyggelse ud mod Klampenborgvej skal bygges i minimum 20 m, 

maksimalt 30 m. 

Lokalplanområdet er ca. 965 m 2 større end kommuneplanrammeområde 

1.1.26, idet lokalplanområdets afgrænsning er justeret i forhold 

til grænsen mod Kanalvej. Dvs. at for de ca. 965 m 2 gælder rammerne 

fra kommuneplanramme 1.1.27 Kanalvejsområdet syd. Ifølge denne 

kommuneplanramme kan der kun etableres bebyggelse syd for 

Kanalvej. De ca. 965 m 2 af lokalplanområdet omfattet af 

kommuneplanramme 1.1.27 skal derfor anvendes til torve og byrum. 

Af illustrationen fremgår det, at lokalplanområdet omfatter hele 

rammeområde 1.1.26, samt mindre dele af rammeområde 1.1.27. Der 

indgår således ca. 965 m 2 af rammeområde 1.1.27. 

Rammerne kan ses i deres helhed på www.kommuneplan.ltk.dk 

TILLÆG TIL PLANEN Lokalplanens gennemførelse kræver ikke, at der vedtages et tillæg til 

kommuneplanen, eftersom lokalplanforslaget lever op til de gældende 

kommuneplanrammer. 

Lokalplaner 

Det aktuelle lokalplanområde er ikke omfattet af andre lokalplaner. 

Der skal derfor ikke aflyses lokalplaner i forbindelse med vedtagelsen af 

denne. 

Andre planer 

AFFALDSPLAN Regulativ for husholdnings- og erhvervsaffald for Lyngby-Taarbæk 

Kommune skal være opfyldt. 

13

SPILDEVANDSPLAN Lokalplanområdet er omfattet af gældende spildevandsplan for Lyngby- 

Taarbæk Kommune. Afvandingen skal indrettes med separatsystem, så 

regnvand og spildevand adskilles i separate afløbsledninger. 

Afvandingen skal forberedes for udledning af regnvand til en 

kommende åben kanal (Fæstningskanalen). Vand fra forurenede 

overflader skal renses til en kvalitet, så vandet kan udledes til kanalen. 

Områdets afvandingsret er bestemt ved afløbskoefficienten = 1, der 

ikke må overskrides, og skal være i overensstemmelse med 

spildevandsplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune. Regnvand kan evt. 

afledes til faskiner på egen grund, eller via private regnvandsbassiner 

efter nærmere retningslinjer fra Lyngby-Taarbæk Kommune. 

TRAFIKPLAN Til- og frakørsel til lokalplanområdet skal indrettes i overensstemmelse 

med den gældende trafiksikkerhedsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune 

(Trafiksikkerhedsplan 2012-2015), så der allerede ved planlægningen 

sikres bedst mulige trafiksikkerhedsforhold. 

VARMEPLAN Varmeanlæg inden for lokalplanens områder skal godkendes af 

kommunalbestyrelsen efter den til enhver tid gældende 

varmeplanlægning. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Planlovens 

§ 19, stk. 4, dispensere fra lokalplanens bestemmelse om tilslutning til 

kollektiv varmeforsyning som betingelse for ibrugtagning, når 

bebyggelse opføres som lavenergibebyggelse. 

Nedlæggelse af offentligt vejareal 

OFFENTLIG VEJ Virkeliggørelse af lokalplanen forudsætter inddragelse af vejlitra 

7000bc, del af 7000d og del af 7000bæ, således at vejarealet dermed 

nedlægges som offentligt vejareal og matrikuleres. Nedlæggelse af 

offentligt vejareal skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i 

§§ 90-91 i "Lov om offentlige veje". Denne procedure pågår 

sideløbende med lokalplanens beslutningsproces, således at der kan 

træffes afgørelse om nedlæggelse af vejarealerne samtidig med at 

lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring. Endelig beslutning om 

vejarealernes nedlæggelse træffes i forbindelse med lokalplanens 

vedtagelse. 

Bygge- og beskyttelseslinjer 

FREDNINGER En del af lokalplanområdet er omfattet af Ermelundsfredningen i 

lokalplanområdets sydøstlige hjørne. Fredningen omfatter et område, 

hvor Fæstningskanalen tidligere lå og fastlægger en række 

bestemmelser, der bl.a. skal bevare en eksisterende grøn kile, sikre 

områdets landskabelige værdier, samt sikre at området fortsat kan 

fungere som spredningskorridor. Endvidere har fredningen til formål at 

sikre, at Fæstningskanalen kan genåbnes, enten som tør eller vandfyldt 

kanal. 

Det påtænkes at ansøge om dispensation fra fredningens 

bestemmelser, til etablering af rekreative funktioner i det område af 

lokalplanområdet der ligger inden for det fredede areal. 

FORTIDSMINDE Lokalplanområdets sydøstlige hjørne indeholder udover 

Ermelundsfredningen også et fortidsminde, Fæstningskanalen. 

Fæstningskanalen er et underjordisk fortidsminde, hvorfor 

fortidsmindet ikke afkaster beskyttelsesline, jf. Naturbeskyttelseslovens 

§ 18 og Museumslovens § 29e og bilag 1. Der er dog iht. 

Museumsloven en række begrænsninger ift. gravemulighederne i det 

pågældende område, jf. Museumslovens § 29 f. 

14

FÆSTNINGSKANALEN Der foreligger idéoplæg med tilhørende skitser for indpasning og 

udformning af en retableret Fæstningskanal gennem Lyngby Bymidte. 

Fæstningskanalen indgår som en del af Lyngby-Taarbæk Forsynings 

planlægning af klimatilpasning i Lyngby. 

Der indledes dialog med Kulturstyrelsen om samtænkning af de 

rekreative funktioner, der følger af lokalplanforslaget, og en mulig 

genåbning af Fæstningskanalen. 

Servitutter 

SERVITUTTER Der findes ingen tilstandsservitutter på lokalplanområdets berørte 

matr.nre. der skal ophæves som følge af lokalplanen. 

Museumslovgivning 

FORTIDSMINDER Forud for igangsættelse af jordarbejder, skal det lokale kulturhistoriske 

museum inddrages efter reglerne i Museumslovens kapitel 8, således at 

området kan undersøges for eventuelle fortidsminder i jorden. 

Kroppedal Museum har med skrivelse af 19. oktober 2012 oplyst, at der 

udover Fæstningskanalen ikke forventes at være yderligere 

arkæologiske interesser forbundet med de aktuelle planer for området. 

Udbygningsaftale 

UDBYGNINGSAFTALE Planlovens § 21b giver mulighed for at en grundejer kan tage 

initiativ til en frivillig aftale om at bidrage økonomisk til 

etablering af infrastruktur i de tilfælde, hvor grundejeren finder 

det hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse og benyttelse af en 

ejendom. Lyngby-Taarbæk Kommune har modtaget en 

opfordring fra grundejeren til at indgå frivillig udbygningsaftale, 

hvilket har udmøntet sig i udkast til aftaler vedr. 

infrastrukturanlæg. Ved aftale forpligter grundejeren sig til at 

udføre omlægning af kloak, koordinere og udføre phenvisningssystem 

samt udføre trafikforhold på Kanalvejen i 

forbindelse med den nye nedkørsel til p-kælderen. 

Resume af miljøvurdering 

MILJØVURDERING Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der 

foretages en miljøvurdering af planer, hvis gennemførelse kan få 

væsentlig indvirkning på miljøet. 

Der er foretaget en screening af lokalplanforslaget, og på den baggrund 

er det kommunalbestyrelsens vurdering, at der skal foretages en 

miljøvurdering af lokalplanen. Der er derfor udarbejdet en miljørapport, 

som er offentliggjort sammen med lokalplanforslaget. Et resume af 

miljørapporten følger nedenfor. 

Detailhandel 

Der er foretaget en analyse af planens konsekvenser for 

detailhandelen. Lokalplanforslagets udlæg til 5.300 m 2 butiksareal 

forventes at få en omsætning i størrelsesordenen 175 mio. kr., 

fordelt på 100 mio. kr. dagligvarer og 75 mio. kr. udvalgsvarer. De 

nye beboere i området og de mange nye arbejdspladser med en vis 

andel indpendlere vil udgøre en del af kundegrundlaget for 

butikkerne, hvilket vurderes i størrelsesordenen 35 mio. kr. Som 

konsekvens heraf forventes ca. 140 mio. kr. af omsætningen at blive 

hentet fra eksisterende butikker. 

15

De nye butikker skønnes at påvirke detailhandelen lokalt i de 

nærmeste dagligvarebutikker primært Lyngby Storcenter, Lyngby 

Hovedgade og Jernbanepladsen, i en størrelsesorden der udgør 15- 

20 pct. af disse dagligvareomsætninger. De eksisterende 

udvalgsvarebutikker i Lyngby Storcenter og på Lyngby Hovedgade 

forventes kun at blive påvirket i meget begrænset omfang. Der 

forventes kun meget begrænset påvirkning på den regionale 

detailhandelsstruktur og nabokommunernes detailhandel. 

Trafik og parkering 

Der er foretaget en vurdering af trafikken på Kanalvej, 

Klampenborgvej og Toftebæksvej, hvis der etableres en 

parkeringskælder på Kanalvejsgrunden med ca. 800 

parkeringspladser. Trafikken til den nye bebyggelse og de ca. 270 

offentlige p-pladser forventes at medføre en forøgelse af trafikken 

med 36 pct. på Kanalvej og 4-5 pct. på Toftebæksvej og 

Klampenborgvej i forhold til i dag. 

Vejene er i dag mest belastet i weekenden, hvor det kan give 

anledning til varierende kødannelser på Kanalvej og i krydset ved 

Klampenborgvej og Toftebæksvej. Dette forventes ligeledes i en 

fremskrivning til 2022 med generel trafikstigning og ved indregning 

af den forøgede trafik af bebyggelsen. 

Det er besluttet, at indføre et dynamisk p-vejvisningssystem i såvel 

byggeperioden som i driftsperioden. Et dynamisk p-vejvisningssystem 

kan levere information om antallet af ledige p-pladser på 

bymidtens parkeringspladser og sikre, at kapaciteten på p-pladser 

benyttes bedst muligt og evt. problemer med p-søgende trafik 

mindskes. P-vejvisningssystemet vurderes generelt at give en 

positiv effekt på trafikafviklingen på både Kanalvej og andre veje i 

Lyngby bymidte og dermed forventes det ikke, at etableringen af en 

ny p-kælder med 800 pladser vil resultere i en uacceptabel 

trafikafvikling på Kanalvej og området omkring denne. 

Kanalvejs fremtidig profil er ikke endeligt fastlagt, men trafiksikkerheden 

for de bløde trafikanter tillægges høj prioritet. En 

signalregulering af rampen til og fra den nye parkeringskælder, vil 

kunne give gode og trafiksikre krydsningsmuligheder for de bløde 

trafikanter på tværs af Kanalvej. 

Etableringen af en letbane langs Klampenborgvej vil unægtelig give 

et ændret trafikmønster på vejnettet omkring Kanalvejsgrunden. 

Specielt hvis der vælges en udformning der, hvor Klampenborgvej 

lukkes for biltrafik sydvest for Kanalvej. Alternativt kan det 

undersøges om geometrien i krydset kan ændres for at gøre det 

muligt for venstresving. Det vurderes dog ikke at etableringen af en 

letbane på Klampenborgvej og udbygningen af Kanalvejsgrunden er 

i konflikt med hinanden mht. trafikafviklingen på vejnettet omkring 

Kanalvej. 

I anlægsperioden vil reduceringen af parkeringspladserne på 

Kanalvejsgrunden nødvendigvis generere noget yderligere 

parkeringsøgende trafik på Kanalvej og vejnettet omkring denne. 

Der er imidlertid flere muligheder for erstatningsparkering i 

byggeperioden, der vil afhjælpe problemerne med ekstra 

trafiksøgende trafik, ligesom det dynamiske p-vejvisningssystem vil 

gøre. 

Støj 

16

Der er gennemført støjberegninger af vejtrafikstøjen i 2012 og 

fremskrevet på 10-årigt sigte med trafiktal, der er at betragte som 

”worst case” støjbillede. Støjberegningerne viser, at ved de 

nærmeste boliger ved Lyngvang nord for banen vil vejstøjen falde 

markant og hørbart med 4-9 dB. Dette skyldes at den nye høje 

bebyggelse vil fungere som en støjskærm for vejstøjen i området, 

herunder særligt fra Kanalvej. 

De nærmeste boliger ved Toftebæksvej og de nærmeste kontorer 

ved Klampenborgvej vil få en forøgelse af vejstøjen på 1 dB, hvilket 

ikke vil være en hørbar ændring. Støjniveauet på bebyggelsernes 

facader langs vejene er i dag over gældende grænseværdier og i 

højere grad når trafikken fremskrives til 2022. Hovedparten af den 

forøgede vejstøj kan imidlertid relateres til forudsætningerne om 

den generelle trafikstigning og i mindre grad til den ekstra trafik 

som den nye bebyggelse forårsager. 

På den nye bebyggelse i planområdet vil støjniveauet på facaderne 

nærmest Kanalvej ligge over grænseværdierne og højest ved 

bygningerne nærmest Klampenborgvej og Toftebæksvej. 

Bebyggelsen skal således konstrueres og indrettes så 

grænseværdierne for indendørs støj kan overholdes, jf. 

lokalplanforslagets bestemmelser. 

Beregninger af togstøj viser, at banestøjen stiger ca. 1 dB ved de 

nærmeste boliger ved Lyngvang nord for banen. Dette skyldes 

refleksioner fra den nye høje bebyggelse syd for banen, idet 

togtrafikken forudsættes uændret. Støjniveauet er både i dag og 

fremtidigt under gældende grænseværdi, og forøgelsen vil ikke være 

hørbar. 

Den mest støjende aktivitet vil være udgravning af byggegruben og 

etablering af vandtætte og afskærende slidsevægge til 

parkeringskælder. Dette er en metode, der er mindre støjende end 

etablering af f.eks. spuns, men som kan give anledning til støjgener 

for omgivelserne i de 3-4 måneder, som denne aktivitet anslås at 

vare for byggeriets 1. etape. Dertil kommer bebyggelsens 2. etape, 

hvor aktiviteten anslås at vare 5-6 måneder. 

Der er lavet en beregning af støjudbredelsen fra aktiviteten. I 

forhold til de i praksis udbredte grænseværdier på 70 dB vil den 

mest støjende aktivitet ligge under støjgrænsen ved de nordlige 

naboer og lige på støjgrænsen ved de vestlige naboer. Det kan 

eventuelt overvejes at opsætte mobile støjskærme mod nærmeste 

naboer, så længe aktiviteten med udskæringen af slidsevægge 

foregår. 

Bymiljø 

Bebyggelsens volumen vil medvirke til at det regionale 

centerområde afsluttes mod nord ved banens afgrænsning og 

fremstår som en markant bebyggelsesmæssig volumen i 

overensstemmelse med visionen for området. Bebyggelsens 

opdeling i flere bebyggelsesenheder med passager imellem vil 

medvirke til ”bebyggelsen åbner op” mod omgivelserne. 

Langs Toftebæksvej vil bebyggelsen adskille sig fra omkringliggende 

bebyggelser langs vejen og fremstå som en markant bebyggelse, 

der fremhæver sig i gaderummet på en forholdsvis anonym 

strækning. Langs Klampenborgvej vil bebyggelsen adskille sig fra 

omkringliggende bebyggelser i højden langs vejens centernære 

17

strækning, men volumenmæssigt vil bebyggelsen indpasses i 

rækken af store kontor- og butiksbebyggelser langs vejen. 

I forhold til tæt-lav områderne ved Bækkevang og Lyngvang nord 

for banen, der ligger omgivet af store grønne friarealer, vil 

lokalplanområdets bebyggelse i op til 7 etager og 30 m fremstå som 

en kontrasterende volumen og bebyggelsesform. Fra dette område 

vil bebyggelsen opleves markant og dominerende. 

Lys/skyggeforhold og indblik 

Der er udarbejdet skyggediagrammer af det fremsatte projektforslags 

bebyggelsesforslag. Bebyggelsens størrelse og højde vil 

medføre skyggekast, der primært berører de nærmeste 5 

rækkehuse ved Lyngvang på visse tidspunkter, og primært 

forårsaget af den midterste bygning i lokalplanforslagets delområde 

2. 

Skyggevirkningerne er størst i vintermånederne, hvor solen står lavt 

på himlen. Her vil også de mellemliggende træer langs banen og ved 

haverne kaste skygger. I forårs-, sommer- og efterårsmånederne, 

hvor udearealerne anvendes mest, vil den nye bebyggelse ikke kaste 

skygger ind i rækkehusene hovedparten af døgnet. Dog kan der ske 

skyggekast få timer før solnedgang forår og efterår, hvor solen står 

lavt på himlen. På disse tidspunkter vil de eksisterende træer i op til 

10-11 m højde ligeledes medføre skyggekast. 

Boligbebyggelsen ved Toftebæksvej syd for banen vil delvist blive 

berørt på østfacaden af skyggevirkninger fra den nye bebyggelse 

ved østensol i de tidligste morgentimer. Bebyggelsens 

opholdsarealer ligger på vestsiden og berøres ikke. 

Trods den nye bebyggelses volumen medfører det samlet set en 

forholdsvis begrænset skyggepåvirkning på omgivelserne, hvilket 

primært skyldes beliggenhed, afstande og terrænforhold. Den 

største skyggevirkning vil ske internt i den nye bebyggelse, der i det 

fremsatte projektforslags bebyggelsesforslag er planlagt som 

lukkede karrébebyggelser. 

Der er ligeledes foretaget en vurdering af risikoen for indbliksgener 

fra bebyggelsen mod omgivelserne, særligt de 5 nærmeste boliger 

ved Lyngvang. Boligerne ligger ca. 35 m fra den nærmeste, 

midterste etagebygning i planen, og er i forvejen afskærmet af 

træer. Det vurderes, at den nye etagebebyggelse fra haverne ved de 

nærmeste rækkehuse vil opleves som dominerende, men der 

vurderes ikke at være risiko for indblik i et omfang, der medfører 

væsentlige gener eller som afviger fra hvad der normalt må 

forventes i et centralt storbyområde. 

Bebyggelsen i lokalplanområdets østlige del er udlagt til 

kontorformål og ikke til boliger, og vurderes derfor ikke at medføre 

særlig risiko for indbliksgener, da kontorer normalt ikke er befolkede 

sent eftermiddag, om aftenen eller i weekender. 


Med lokalplanforslaget sikres mulighed for flere nye passager og 

opholdsarealer i bebyggelsen. Realisering af lokalplanen vil forbedre 

de rekreative opholdsmuligheder på arealet, der i dag som 

parkeringsareal ikke er egnet til ophold. 

I planen indgår muligheden for en grøn forbindelse under lokalbanen 

til Lyngvang/Bækkevang-området, hvilket vil udgøre et væsentligt 

18

link i det regionale stinet og styrke de rekreative forbindelser i 

området for såvel gående, motionister og cyklende. Den planlagte 

forbindelse mellem lokalbanens station og kanalen/Lyngby 

Storcenter vil ligeledes udgøre en væsentlig rekreativ forbindelse til 

gennem området. 

Med lokalplanforslaget sikres mulighed for flere nye byrum i 

tilknytning til bebyggelsens udadvendte funktioner i stueetagen. Fra 

disse passager og opholdsarealer vil der fra flere steder være visuel 

kontakt til Kanalvejsparken og give mulighed for styrket rekreativ 

værdi omkring Fæstningskanalen især i sammenhæng med den 

planlagte gendannelse/indretning af kanalen uden for lokalplanområdet. 

Såfremt blandingen af bymæssige funktioner i bebyggelsen 

realiseres, vurderes det, at det vil styrke mulighederne for et 

levende byliv på alle tider af dagen. Særligt stueetagernes 

udadvendte funktioner vil bidrage til at skabe et levende bymiljø. 


Et mindre areal i lokalplanområdets sydøstlige hjørne mellem 

Kanalvej og Klampenborgvej ligger inden for Ermelundsfredningen, 

der er gennemført i medfør af Naturbeskyttelsesloven. 

Fæstningskanalen er udover at være fredet også et beskyttet 

fortidsminde efter Museumslovens § 29e og -f. 

Lokalplanforslaget afgrænser alene arealer til bebyggelse og 

parkeringskælder uden for det fredede område. 

Den konkrete udformning af de tilgrænsende, rekreative arealer ved 

Fæstningskanalen gennemføres i dialog med Kulturstyrelsen, der 

skal varetage beskyttelsen/gendannelsen af fortidsmindet. På 

baggrund af den endelige udformning ansøges Fredningsnævnet om 

dispensation fra fredningen til at gennemføre de konkrete 

tilstandsændringer. 

Det antages derfor, at planforslaget ikke vil påvirke fredningens og 

fortidsmindet negativt. Såfremt Fæstningskanalen gendannes som 

led i et samlet afvandingsprojekt, der inkluderer afvandingen fra 

lokalplanområdet, vurderes det at have positive konsekvenser for 

kulturmiljø, landskab, natur og rekreative værdier. 

Grundvand 

Der forventes ingen væsentlig påvirkning af grundvandet i driften af 

områdets anvendelser og funktioner. 

Der pågår p.t. supplerende undersøgelser, som har til formål at 

undersøge den forventede nødvendige grundvandshåndtering og 

derved også påvirkning af grundvandsforholdene i nærheden af 

byggegrube, inkl. nærmere kortlægning af jord- og grundvandsforurening. 

Undersøgelserne på grunden viser, at det primære grundvandsmagasin, 

som træffes ca. 60 m under terræn, er relativt 

velbeskyttet. Det forventes på nuværende tidspunkt, at der vil være 

tale om lokale påvirkninger inden for maksimalt ca. 100-300 m fra 

planområdet. Påvirkningerne forventes i relativt højtliggende lag 

inden for de øverste 15-20 m, som ikke har nogen hydraulisk 

forbindelse til det primære grundvandsmagasin. På den baggrund 

forventes således ingen påvirkning uden for kommunegrænsen i 

19

Gentofte Kommune. Der er ca. 1 km til kommunegrænsen og ca. 1,5 

km til Ermelundsværkets vandforsyningsboringer. 

I anlægsfasen vil det være nødvendigt at oppumpe og bortlede 

grundvand for at tørholde byggegruben og sikre mod evt. opdrift. 

Denne midlertidige grundvandsænkning vil dog være begrænset i 

størrelse (forventeligt mindre end 100.000 m 3 ), bl.a. fordi der er 

etableret afskærende vægge rundt om hele byggegruben, hvilket 

netop begrænser indstrømningen. Grundvandssænkningens 

varighed vil maksimalt vare 1 til 2 år. 

De igangværende undersøgelser vil verificere det nuværende 

kendskab og den foreliggende vurdering af grundvandspåvirkningen. 

I forbindelse med myndighedsprojekt for grundvand vil det blive 

sikret, at projektet gennemføres på en måde så det vil medføre en 

acceptabel påvirkning af grundvandsforhold. 

20

LOKALPLAN 235 

For Kanalvejsområdet nord 

I henhold til Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse nr. 937 af 

24/09/2009 med efterfølgende lovændringer, fastsættes herved 

følgende bestemmelser for det i pkt. 2.1 nævnte område: 

§ 1. Lokalplanens formål 

1.1. At sikre områdets anvendelse til blandet centerformål og bolig 

(herunder studieboliger). 

1.2. At sikre området som levende og aktivt byrum med tæt integration og 

forbindelse mellem virksomheder, butikker og boliger. 

1.3. At sikre at området udvikles til en strategisk og fysisk forbindelse 

mellem lokale og internationale vidensmiljøer. 

1.4. At sikre en markant bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet. 

1.5. At sikre forbindelsespassager gennem området. 

1.6. At sikre mulighed for at bebyggelse og ubebyggede arealer kan 

integrere klimatilpasningstiltag, herunder klimasikker håndtering af 

regnvand. 

1.7. At sikre at parkering kan ske under terræn. 

1.8. At muliggøre en arealudnyttelse og trafikløsning, der sikrer rekreativt 

samspil med Fæstningskanalen. 

§ 2. Område og zonestatus 

2.1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1 og omfatter 

matrikelnumrene: 

7000bc (litra "bc"), samt del af 7000d (litra "b"), del af 7000bæ (litra 

"bæ"), del af 12oz, del af 12ag, del af 12ou, og del af 15fp, alle Kgs. 

Lyngby By, Kgs. Lyngby. 

2.2. Det samlede lokalplanområde er beliggende i byzone. 

2.3. Lokalplanområdet opdeles, som vist på bilag 1, i følgende delområder: 

1 (1A og 1B), 2 og 3. 

§ 3. Områdets anvendelse 

3.1. Delområde 1 og 2: Området udlægges til bebyggelse til boliger 

(primært kollegie- /studieboliger). Bebyggelsernes stueetager 

udlægges til detailhandel og anden publikumsorienteret service. 

Bebyggelsernes 1. sal udlægges til bolig, liberalt erhverv og kontor. 

21

3.2. Delområde 3: Området udlægges til bebyggelse til kontor. 

Bebyggelsernes stueetager udlægges til detailhandel eller anden 

publikumsorienteret service. 

3.3. Inden for lokalplanområdet kan der etableres detailhandel inden for en 

samlet ramme på op til i alt 5.300 m 2 bruttoetageareal. I delområde 2 

kan der etableres én dagligvarebutik på op til 2.750 m 2 bruttoetageareal. 

Udvalgsvarebutikker inden for lokalplanområdet må være op til 

2.000 m 2 bruttoetageareal. 

3.4. Detailhandel og anden publikumsorienteret service må kun etableres i 

bebyggelsernes stueetager. 

§ 4. Vej- og adgangsforhold 

4.1. Adgang til og fra lokalplanområdet skal ske via overkørsel som vist på 

bilag 2. 

4.2. Der udlægges areal til gang- og cykelstier / passager med en principiel 

beliggenhed som vist på bilag 2. 

4.3. Stiforbindelse i delområde 1 mellem Kanalvej og lokalbanestationen 

skal etableres med en fast belægning i en bredde på minimum 8 m, 

efter principperne om tilgængelighed for alle, jf. Dansk Standard, og 

efter principperne vist på bilag 2. 

4.4. Stiforbindelser i delområde 3 skal etableres med en fast belægning i en 

bredde på minimum 3 m efter principperne vist på bilag 2. 

4.5. Der anvises principiel beliggenhed af mulig tunnel under lokalbanen, 

efter principperne vist på bilag 2. 

4.6. Rampe til parkeringskælder skal etableres efter principperne vist på 

bilag 2. 

4.7. Der kan etableres veje til varekørsel og -levering, nord for 

bebyggelserne, og med tilkørsel fra overkørslen vist på bilag 2. Veje til 

varekørsel og -levering må dog ikke føres hen over stiforbindelsen til 

lokalbanestationen mellem bebyggelserne i delområde 1A og 1B. 

§ 5. Parkering 

5.1. Der udlægges areal til parkeringskælder som vist på bilag 2. P-kælder 

skal rumme 800 p-pladser. 

5.2. Der kan i begrænset omfang etableres parkeringspladser på terræn, 

f.eks. handicap p-plads el. lign. 

5.3. Ved nybyggeri, tilbygning eller ændret anvendelse stilles følgende krav 

til anlæg af parkeringspladser: 

Kontorerhverv/liberalt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m² etageareal. 

Udvalgsvarebutikker: 1 p-plads/35 m² etageareal 

Dagligvarebutikker: 1 p-plads/35 m² etageareal 

Etageboliger: 1,5 p-pladser/bolig, dog 1 p-plads pr. 1- og 2-rumsbolig. 

Ungdoms-/kollegieboliger, ældreboliger og lignende: 1 p-plads pr. 100 

m² etageareal. 

22

5.4. Ved nybyggeri, tilbygning eller ændret anvendelse stilles følgende krav 

til anlæg af cykelparkeringspladser: 

Etageboliger: 2,5 cykel-p-plads pr. bolig 

Ungdoms-/kollegieboliger: 1 cykel-p-plads pr. bolig 

Dagligvarebutikker: 1 cykel-p-plads pr. 30 m² etageareal 

Udvalgsvarebutikker: 1 cykel-p-plads pr. 40 m² etageareal. 

Kontorerhverv: 1 cykel-p-plads pr. 40 m² etageareal. 

Liberalt erhverv: 1 cykel-p-plads pr. 40 m² etageareal. 

5.5. Ved bebyggelse med forskelligartet p-behov, f.eks. kontor-/boliger, 

detailhandel/boliger og ved sikring af en optimal udnyttelse af 

parkeringskapaciteten og rimelige betingelser for udefrakommendes 

brug af parkering på ejendommen, kan der efter ansøgning ske 

nedsættelse af parkeringskravet til f.eks. 1 p-plads pr. 60 m² 

etageareal for kontorerhverv/liberalt erhverv. 

§ 6. Bebyggelsens placering og omfang 

6.1. Der kan maksimalt etableres 12.000 m 2 etageareal i delområde 1, 

12.750 m 2 etageareal i delområde 2, og 20.000 m 2 etageareal i 

delområde 3. 

6.2. Der kan maksimalt etableres 40.000 m 2 etageareal inden for 

lokalplanområdet i alt. 

6.3. Bebyggelse skal placeres inden for byggefelter for de enkelte 

delområder som vist på bilag 2. 

6.4. Stueetagernes bebyggede areal ("fodaftryk") må ikke overstige 1.600 

m 2 af delområde 1As samlede areal (i alt ca. 2.570 m 2 ), 1.100 m 2 af 

delområde 1Bs samlede areal (i alt ca. 2530 m 2 ), 2.900 m 2 af 

delområde 2s samlede areal (i alt ca. 4.400 m 2 ) og 3.500 m 2 af 

delområde 3s samlede areal (i alt ca. 7.910 m 2 ). 

6.5. Der skal etableres torve og byrum mellem bebyggelserne og langs med 

Kanalvej, jf.§ 9.1. 

6.6. Bebyggelsens placering og omfang inden for byggefelterne skal ske 

under hensyntagen til placering af torve og byrum mellem bebyggelser 

og langs med Kanalvej. Kravet om etablering og placering af torve og 

byrum går forud for kravet om placering af bebyggelse. 

6.7. Bebyggelsens maksimale højde må ikke overstige: 

Kote 38,6 m i delområde 1A. 

Kote 44,9 m i delområde 1B. 

Kote 47,0 m i delområde 2. 

Kote 50,3 m i delområde 3. 

6.8. I bebyggelsens maksimale højde indgår ikke teknikbygninger, elevator- 

og trappetårne. 

23

6.9. I delområde 1 og 2 skal teknikbygninger, samt elevator- og 

trappetårne, etableres tilbagerykket min. 2,5 m fra sternkant, må ikke 

overstige 2,5 m i højden, og må ikke have et omfang, der andrager 

karakter af en egentlig etage. Derudover skal de udføres med facader 

og materialer, der arkitektonisk harmonerer med bebyggelsen. 

6.10. I delområde 3 skal teknikbygninger etableres tilbagerykket min. 3,5 m 

fra sternkant, må ikke overstige 5 m i højden, og må ikke have et 

omfang, der andrager karakter af en egentlig etage. Derudover skal de 

udføres med facader og materialer, der arkitektonisk harmonerer med 

bebyggelsen. Afstanden på min. 3,5 m fra sternkant gælder for de dele 

af bebyggelsen, hvor sternkanten vender ud mod offentlig vej, dvs. 

mod Klampenborgvej og mod Kanalve. 

6.11. I delområde 1: Elevator- og trappetårne kan i mindre omfang etableres 

nærmere sternkanten end 3,5 m. 

6.12. Tagterasser kan etableres helt ud til sternkant, men må ikke overstige 

5 m i højden. Tagterasser, der vender ud mod lokalbanen, skal dog 

etableres min. 5 m tilbagerykket fra sternkanten. 

§ 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 

7.1. Bebyggelsen skal udføres i materialer og sammenhænge af høj 

arkitektonisk kvalitet, herunder sammenhæng til byrum. 

7.2. Tagene skal fremstå som flade tage. Der kan dog etableres et vist fald i 

henhold til minimumskrav i gældende bygningsreglement. 

7.3. Facader i stueetagen skal overvejende udformes åbne og delvist 

transparente, således at ude- og indearealer får en god sammenhæng 

og åbenhed. 

7.4. Facadernes materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden 

skal skabe en god helhedsvirkning sammen med omgivelserne, således 

der skabes et harmonisk udtryk. 

7.5. Facaderne skal fremstå i materialer som metal, beton, træ og tegl. Til 

dele af facaderne kan anvendes større, sammenhængende glaspartier 

og farvede metalplader. 

7.6. Til facade og tagbeklædning må ikke benyttes reflekterende materialer 

(maks. glansværdi 15), som kan give anledning til væsentlige 

blændingsgener for den omkringliggende bebyggelse og trafik. 

7.7. Tagflader kan etableres som ”grønne tage” med græstørv, sedum eller 

lignende. 

7.8. Der må af hensyn til muligheden for en klimasikker behandling af 

regnvand ikke anvendes materialer, hvori der indgår bly, zink eller 

kobber i bygningernes tage eller beklædninger. 

7.9. Der må indbygges solfangere, solceller og lignende energibesparende 

installationer i såvel tagflader som facader og gavle, jf. også § 10.2. 

7.10. Tekniske installationer placeret på tage må ikke overstige 5 m målt fra 

sternkantens topkote. 

24

7.11. Bebyggelsen i de forskellige delområder skal tilpasses indbyrdes ift. 

materialer og udseende. Der skal være en god arkitektonisk 

sammenhæng mellem bebyggelserne i alle delområder, således at der 

skabes et fælles harmonisk udtryk for den samlede bebyggelse i 

lokalplanområdet. 

7.12. Der må ikke etableres altaner ud mod lokalbanen. 

§ 8. Skiltning 

8.1. Der må på den enkelte ejendom kun skiltes for erhverv 

hjemmehørende på ejendommen. Skiltning kan som hovedregel kun 

godkendes som almindelig navneplade og/eller som passende og 

arkitektonisk indarbejdet skiltning ved den enkelte virksomhed. 

8.2. Der må etableres interaktiv skiltning uden reklame-formål i relation til 

publikumsorienterede funktioner. Plan for interaktiv skiltning skal 

godkendes af kommunalbestyrelsen. 

§ 9. Ubebyggede arealer og hegning 

9.1. Terrænregulering og udformning af de ubebyggede arealer, herunder 

beplantning, skal udformes i princippet som vist på illustrationsplan, 

bilag 3. En samlet plan for anvendelse, belægning, beplantning, 

hegning, belysning, installationer, herunder kunst, mv. skal godkendes 

af kommunalbestyrelsen, og tilgodese følgende: 

Bebyggelserne skal afbrydes af torve, byrum og passager på 

tværs af området. Torve, byrum og passager skal skabe 

adgange på tværs af bebyggelsen og kan evt. etableres som 

passage hen over eller gennem bebyggelse. Torve, byrum og 

passager skal sikres sammenhæng med eksisterende/fremtidigt 

grønt område syd for Kanalvej (Kanalvejsparken) og Lyngby 

Storcenter samt med det grønne område på den nordlige side af 

lokalbanen. 

Torve, byrum og passager i den del af delområde 3 som er 

omfattet af Ermelundsfredningen, skal sikres sammenhæng 

med Kanalvejsparken, jf. § 9.3. 

Torve, byrum og passager skal indrettes til 

publikumsorienterede funktioner, og skal således indtænkes i 

byens og bebyggelsernes liv, og medvirke til at give karakter og 

byliv udover almindelig færdsel. Endvidere skal torve, byrum og 

passager indrettes handicapvenligt. 

Torve, byrum og passager skal integrere klimatilpasningstiltag. 

9.2. By- og haverum skal udføres i materialer og sammenhænge af høj 

kvalitet, herunder sammenhæng til bebyggelsen. 

9.3. Den del af lokalplanområdet, der er omfattet af "Ermelundsfredningen", 

jf. bilag 2, skal beplantes, således at landskabskilen fra Ermelunden til 

Lyngby Sø bevares ubrudt. Der bør endvidere indarbejdes et 

vandelement. 

25

9.4. De eksisterende store gråpopler i området omfattet af 

"Ermelundsfredningen", jf. bilag 2, skal bevares, ligesom poplernes 

rodzone – defineret som trækronernes drypzone – ikke må beskadiges. 

9.5. Parkering af last-, flytte-, fragtbiler, busser og lignende er kun tilladt 

ved af- og pålæsning af varer til funktioner i lokalplanområdet. 

Henstilling af campingvogne, skurvogne, både og lignende er ikke 

tilladt inden for lokalplanområdet. 

9.6. Udendørs oplagring må ikke finde sted. 

9.7. Antenner og paraboler må ikke opføres på terræn. 

§ 10. Tekniske anlæg 

10.1. Tekniske anlæg skal indarbejdes i bygningers/installationers arkitektur, 

jf. dog §§ 7.7 og 7.8. 

10.2. Der kan etableres solpaneler eller solceller på flade tage, dog ikke 

nærmere end 1 m fra sternkant. 

10.3. Renovationsbeholdere, oplag af varer, affald og lignende må kun 

placeres inden for byggefelterne i det enkelte delområder, og skal 

indrettes som en del af bebyggelsen. 

§ 11. Regnvand 

11.1. Tag- og overfladevand skal føres til et kommende offentligt LAR-anlæg 

eller en kommende offentlig åben kanal (Fæstningskanalen). Såfremt 

LAR-anlægget eller den åbne kanal ikke er etableret inden bebyggelse, 

skal tag- og overfladevand midlertidigt føres til hovedregnvandssystemet 

eller håndteres på egen grund. Afvandingen skal i øvrigt 

indrettes efter kommunalbestyrelsens anvisninger, for så vidt angår 

separatsystem, eventuel forsinkelse, sedimentation, rensning mv. 

11.2. Der skal i bebyggelsens overfladematerialer tages hensyn til mulighed 

for udledning til LAR-anlæg eller åbne kanaler. 

§ 12. Særlige bestemmelser 

12.1. Bebyggelse i lokalplanområdet skal opføres som lavenergibebyggelse 

iht.gældende bygningreglement. 

§ 13. Grundejerforening 

13.1. Der skal der etableres en grundejerforening for hele lokalplanområdet. 

13.2. Der er pligt til at være medlem af grundejerforeningen for de til enhver 

tid værende ejere af ejendomme i lokalplanområdet. 

13.3. Grundejerforeningen er bl.a. forpligtet til at drive og vedligeholde 

parkeringskælder, samt øvrige fællesanlæg i lokalplanområdet. 

26

13.4. Foreningens vedtægter skal være godkendt af kommunalbestyrelsen. 

§ 14. Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 

14.1. Før ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret 

varmeforsyning, i overensstemmelse med gældende 

varmeforsyningsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. 

14.2. Før ny bebyggelse tages i brug, skal der minimum være etableret det 

antal parkeringspladser i parkeringskælder, som følger af 

parkeringsnormerne i § 5 for den pågældende bebyggelse. 

14.3. Før ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret en 

grundejerforening, der bl.a. er forpligtet til at drive og vedligeholde 

parkeringskælder, samt øvrige fællesanlæg i lokalplanområdet, jf. § 13. 

14.4. Før ny bebyggelse tages i brug, skal det dokumenteres, at 

Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for vejtrafikstøj 

for udendørs eller indendørs støjniveau, samt opholdsarealer kan 

overholdes. 

14.5. Før ny bebyggelse tages i brug, skal det dokumenteres, at 

Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for jernbanestøj 

for udendørs eller indendørs støjniveau, samt vibrationer kan 

overholdes. 

14.6. Før ny bebyggelse tages i brug, skal der i det enkelte delområde være 

etableret de nødvendige adgangsveje, torve, byrum, passager og stier, 

som lever op til de krav, der følger af § 9. 

§ 15. Lokalplanens retsvirkninger 

15.1. Den endeligt vedtagne lokalplan: 

15.1.1. Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af 

lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan kun 

udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med 

planens bestemmelser. 

15.1.2. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som 

hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af 

de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 

15.1.3. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er 

uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 

15.1.4. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens 

bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i 

planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved 

tilvejebringelse af en ny lokalplan. Der henvises i øvrigt til Lov om 

Planlægning, § 18, om lokalplanens retsvirkninger og kapitel 14: Klage 

og søgsmål. 

15.1.5. Ovennævnte retsvirkninger er først gældende efter offentliggørelsen af 

den af kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan. 

27

15.2. Lokalplanforslaget: 

15.2.1. Indtil offentliggørelsen af den af kommunalbestyrelsens endeligt 

vedtagne lokalplan gælder nedenstående retsvirkninger, dog i højst 1 

år efter lokalplanforslagets offentliggørelse. 

15.2.2. Ejendomme, der er omfattet af dette lokalplanforslag, må ikke udnyttes 

på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans 

indhold, f.eks. ved udstykning, bebyggelse eller ændring af anvendelse. 

Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte 

som hidtil. 

15.2.3. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag til 

lokalplanforslaget er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give sin 

tilladelse til, at en ejendom bebygges og udnyttes i overensstemmelse 

med planen. Der er fastsat nærmere regler for, hvornår en sådan 

tilladelse kan gives. Ovennævnte retsvirkninger er fastsat i Lov om 

Planlægning, § 17. 

§ 16. Vedtagelsespåtegning 

16.1. Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013. 

Søren P. Rasmussen 

/ 

Sidsel Poulsen 

28

12oz 

Delområde 1 

Delområde 1A Delområde 1B 

5sq 

LOKALPLANOMRÅDETS AFGRÆNSNING 

Matrikelkort 

Delområde 

12ag 

7000d 

12ou 

CENTER FOR MILJØ OG PLAN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 27.06.2013 

7000bc 

Delområde 2 

217 

10ak 

1:1.000 

10d 

Delområde 3 

15fp 

7000q 

12ot 

0 5 10 20 30 40 50 

Meters 

12bv 

12bx 

12oø 

12pg 

7000ae 

12by 

LOKALPLAN 

235 

BILAG 1 

° 

1

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 

! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! 

12oz 

Delområde 1A Delområde 1B 

5sq 

OMRÅDETS ANVENDELSE 

Matrikelkort 

Delområde 

Byggefelt 

P-kælder 

Rampe til P-kælder 

Overkørsel 

Delområde 1 

12ag 

7000d 

!!! Gang- og cykelsti / passage 

Mulig tunnel 

Eksisterende bebyggelse 

12ou 


kj 

Fredet område 

Fortidsminde - udstrækning 

Store træer 

7000bc 

Delområde 2 

217 

! ! !!! !!!!!!!! ! 

10ak 

1:1.000 

! ! ! ! ! ! 

10d 

Delområde 3 

12ot 

kj 

15fp 

kj kj 

kj 

kjkj 

7000q 

0 5 10 20 30 40 50 

Meters 

12bv 

12bx 

12oø 

12pg 

7000ae 

12by 

LOKALPLAN 

235 

BILAG 2 

° 

1

TEBÆKSVEJ 

ILLUSTRATIONSPLAN 

Delområde 

Byggefelt 

LOKALBANE STATION 

Længde- og tværsnit, jf. bilag 4 og 5 

Delområde 1 

FÆSTNINGSKANALEN 

BOLIGER 

BOLIGER 

Delområde 1A 

PASSAGE 

Delområde 1B 


KANALVEJ 

BOLIGER 

Delområde 2 

PASSAGE 

1:1.000 

KONTOR 

Delområde 3 

KONTOR 

0 5 10 20 30 40 50 

Meters 

KLAMPENBORGVEJ 

LOKALPLAN 

235 

BILAG 3 

°

TVÆRSNIT - ILLUSTRATION 


629 m2 

TORVET 

GÅRDRUM 

DAGLIGVARER OG 

DELIKATESSEN 

PARKERING 

PARKERING 

LOKALPLAN 

235 

BILAG 5

FORSLAG 

235 

LOKALPLAN

Indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslag nr. 233 for Taarbæk. Fornyet høring 7. februar til 7. marts 2013 

Henvendelse fra: Resumé: Forvaltningens kommentarer: Forvaltningens forslag: 

Jørgen Bertelsen 

1.1 Indsiger finder ikke, at der skal være I det fornyede høringsmateriale foreslås Tages ikke til følge. 

Taarbæk Strandvej 122 

forskel på ”en rimelig bolig” uanset om det, at den sydøstlige del af delområde 1 

2930 Klampenborg 

der er tale om en ejendom i delområde (nu delområde 1A) får en forhøjet bebyg- 

3 eller det ”nye” delområde 1A. 

gelsesprocent på 40. Grunde på under 

jorgen.bertelsen@mail.dk 

400 m² får mulighed for at opføre eksisterende 

tageareal. 

Man foreslår, at bestemmelserne i pkt. 

5.4.1 vedr. bebyggelsens omfang og 

placering for delområde 3 også bliver 

gældende for det ”nye” delområde 1A 

eller også for alle delområder. 


Bilag 2.1 

I bestemmelserne for lokalplanens delområde 

3, som indsiger ønsker afspejlet i 

delområde 1A fastsættes: 

”På ejendomme med en grundstørrelse 

fra 0-199 m² må etagearealet ikke overstige 

det eksisterende etageareal. 

Etagearealet på den enkelte ejendom må 

ikke overstige: 

150 m² for grunde med en grundstørrelse 

fra 200-299 m² 

175 m² for ejendomme med en grundstørrelse 

fra 300-399 m² 

200 m² for ejendomme med en grundstørrelse 

fra 400-499 m² 

På ejendomme med en grundstørrelse fra 

500 m² og herover må bebyggelsesprocenten 

ikke overstige 30, dog er det tilladt 

at opføre op til 200 m² etageareal”. 

En ejendom på 400 m² i delområde 1A vil 

kunne indeholde 160 etagemeter med en 

bebyggelsesprocent på 40. En ejendom 

på 400m² i delområde 3 vil kunne indeholde 

200 etagemeter. 

Forvaltningen finder, at lokalplanens be- 

Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljø og Plan, 07.03.2013. Sagsnr.: 20130110001 1/19


stemmelser skal afspejle de forskellige 

tætheder, som er i Taarbæk, så disse 

karakteristika bevares. Derfor gives der 

mulighed for flere etagemeter på et mindre 

grundareal i delområde 3. 

Henrik Suppli 

Søvej 7 


hsuppli@dadlnet.dk 

Lone Studstrup og Peter 

Koefoed 

Strandvejen 613 


lost@novonordisk.com 

2.1 Man spørger til, hvad der skal ske med 

Dyrlægegården (Taarbæk Strandvej 

69), og hvorfor der henvises til kommuneplantillæg. 

Hvis der foreligger konkrete planer for 

nedrivning af Dyrlægegården gemt i 

Lokalplanforslag 233 vil man gøre indsigelse 

mod dette. 

3.1 Man gør indsigelse mod udpegning af 

hestekastanjetræ på Strandvejen 613 

bilag 4A som bevaringsværdigt. Træets 

størrelse udgør en fare for trafikken på 

Strandvejen, samt stor risiko for nedrivning 

af ledninger. Indsiger har bekostet 

flere beskæringer, men træet har en 

kraftig vækst, så det skal gøres ret ofte. 

Forvaltningen mener ikke, at der skal 

fastsættes ens bestemmelser for alle delområder, 

i det dette vil betyde en uønsket 

ensretning af bebyggelsesstrukturerne 

i Taarbæk. 

Lokalplan 226 for Taarbæk Strandvej 69 

er vedtaget 28. februar 2011. Lokalplanen 

fastholdes, og aflyses ikke med Lokalplan 

233 for Taarbæk. 

Ejendommen Taarbæk Strandvej 69 indgår 

derimod i kommuneplanens kommuneplantillæg, 

i det rammerne foreslås 

ændret. 

Anvendelsen i den nye kommuneplanramme 

fastsættes til følgende: Åben-lav 

og tæt-lav boligområde. 

Bebyggelsesprocent: Max. 40. 

Etageantal: max. 2. 

En ny lokalplan for Taarbæk Strandvej 69 

vil skulle overholde kommuneplanens 

rammer. 

Det omtalte kastanjetræ er et stort og 

meget synligt træ fra Strandvejen. 

Lokalplanen er ikke til hinder for, at der 

kan foretages beskæring af træet i samråd 

med forvaltningen 

Der gøres opmærksom på, at der inden 

for nærmeste fremtid lægges luftledninger 

i jorden i dette område. 

Medfører ingen ændringer. 

Tages ikke til følge. 



Det kan blive yderst relevant med en 

allround kraftig beskæring, alternativt 

en fældning. 

 

Jette og Carl Erik Boje 

Skovvej 6, 2. th. 


familienboje@gmail.com 

4.1 Man gør indsigelse mod en maksimal 

højde på 7 meter for bebyggelse på 

Taarbæk Kro. Man gør indsigelse mod 

en hvilken som helst forhøjelse af kroen 

– på linje med hvad tidligere grundejerforeninger 

har gjort, og som tidligere er 

taget til følge af kommunen. 

Forhøjelse vil forringe herlighedsværdierne 

for de bagvedliggende beboere og 

ejendomme. 

I det fornyede høringsmateriale, side 2, 

er der tilføjet en bestemmelse om, at 

bebyggelse på ejendommen må opføres i 

højst én etage med udnyttelig tagetage 

(1½ etage). Bygningshøjden må ikke 

overstige 7 m. 

Fastsættelsen af en maksimal bygningshøjde 

skal sikre, at eventuelle boliger i 

tagetagen kan få en rimelig loftshøjde 

men også, at der er mulighed for at udnytte 

tageetagen til f.eks. restaurant. 

Eksisterende bygning er mellem 5,5 og 6 

m høj. 

Forvaltningen finder, at den foreslåede 

bygningshøjde er en mindre ændring i 




forhold til eksisterende byggeri, og er en 

minimumshøjde for udnyttelse af eventuel 

tagetage. 

Søren Krause 

Strandvejen 640 A+B 


4.2 Man finder, at bebyggelsesprocenten for 

Taarbæk Kro ikke skal være højere end 

25. 

4.3 Man finder, at det vil forringe områdets 

herlighedsværdier at udskifte butikker/serviceområder 

i det centrale Taarbæk 

med et boligområde fra Kroen ud 

mod Taarbæk Strandvej. 

5.1 Man oplyser, at det udpegede træ på 

ejers grund ikke er en bøg men en 

Bornholmsk Røn. Træet er sandsynligvis 

Lokalplanen fastsætter en bebyggelsesprocent 

på max. 65 for Taarbæk Kro. 

Bebyggelsesprocenten for Taarbæk Kro er 

i dag 74. 

Forvaltningen finder, at en bebyggelsesprocent 

på 25 er for lav til dette forholdsvist 

intenst bebyggede og centrale område. 

65 % er en reduktion i forhold til nuværende 

udnyttelse. 

Lokalplanens fornyede høringsmateriale 

foreslår, at der må opføres højst 3 boliger 

på Taarbæk Kro. Ejendommen skal derudover 

anvendes til publikumsorienteret 

service og butikker til detailhandel, restaurant 

og café samt kulturelle formål 

f.eks. foreningsvirksomhed, udstilling og 

foredrag samt funktioner relateret hertil. 

Indretning af funktionerne må ske mod 

alle omgivende sider. 

Boligarealet må ikke udgøre mere end 35 

% af ejendommens samlede etageareal. 

De resterende mindst 65 % skal således 

være til andre formål. 

Forvaltningen finder ikke, at det begrænsede 

boligareal vil forringe områdets herlighedsværdier 

i det ejendommens primære 

anvendelse vil være mere publikumsorienteret. 

Træet er plantet mellem bebyggelse og 

Øresund og er således mest synlig fra 

Øresundssiden. 



Tages til følge. 

Træets markering som beva- 



s.krause@dadlnet.dk 

Ejerforeningen 

Taarbækhave 

Ved formand Peter Odorico 

peter@odorico.org 

desværre angrebet af svamp, så det er 

et spørgsmål om det overhovedet kan 

bevares. 

6.1 Ejerforeningen gør indsigelse overfor 

ændret anvendelse af Taarbæk Kro. 

6.2 En forøget bygningshøjde til maksimalt 

7 m fra de nuværende 5-6 m vil betyde 

hindret Øresundsudsigt for mange af 

lejlighederne i ejerforeningen. 

Det betyder en væsentlig forringelse af 

såvel den økonomiske værdi som herlighedsværdien 

af de pågældende lejligheder. 

Pga. formodet sygdom bør bevaringsværdien 

fjernes. 

Ejerforeningen Taarbækhave repræsenterer 

i alt 67 lejligheder beliggende vest 

for/overfor Taarbæk Kro, på Taarbæk 

Strandvej 95 mfl. 

Taarbæk Kro må i det fornyede høringsmateriale 

anvendes til: 

”Publikumsorienteret service og butikker 

til detailhandel, restaurant og café samt 

kulturelle formål f.eks. foreningsvirksomhed, 

udstilling og foredrag samt funktioner 

relateret hertil. Indretning af funktionerne 

må ske mod alle omgivende sider. 

Der må indrettes boliger på ejendommen. 

Arealet af boliger må ikke overstige 35 % 

af ejendommens samlede etageareal. Der 

må højst etableres 3 boliger. Boligerne 

må ikke etableres i stueetagens facade 

mod havnen. ” 

Forvaltningen finder, at anvendelsen kan 

være med til at styrke områdets centrale 

karakter med flere forskellige anvendelsesmuligheder. 

ringsværdig på kortbilag 4A fjernes. 


Teksten i pkt. 5.1.5 ændres dog 

til: 

”Matr. Nr. 2lt Taarbæk By, Taarbæk 

(Taarbæk Strandvej 102) 

må kun anvendes til publikumsorienteret 

service og butikker til 

detailhandel, hotel, restaurant og 

café samt kulturelle formål f.eks. 

foreningsvirksomhed, udstilling 

og foredrag samt funktioner relateret 

hertil. Indretning af funktionerne 

må ske mod alle omgivende 

sider. 

Dog kan 35 % af det samlede 

etageareal indrettes til andre 

formål. Indretningen må dog ikke 

etableres i stueetagens facade 

mod havnen.” 

Jf. pkt. 4.1. Tages ikke til følge. 



Suzanne Tranebo 

Skovvej 6 1. th 


rtr@privat.dk 

Karen og John Petersen 

Skærsommervej 3 


6.3 Ejerforeningen forventer, at der stilles 

krav om etablering af parkeringspladser 

på arealet til de 3 boliger, som lokalplanen 

åbner mulighed for. 

7.1 Indsiger mener, at en forhøjelse på 1 m 

af Taarbæk Kro, vil forringe herlighedsværdien 

væsentligt for indsigerens lejlighed. 

Indsiger tilslutter sig indsigelsen fra 

overboerne, Jette og Carl Erik Boje. Jf. 

dette notats pkt. 4.1. 

8.1 Man fastholder indsigelse mod at ejendommen 

Skærsommervej 3 - 5, matr. 

nr. 2dz udlægges til bevaringsværdig. 

Man henleder opmærksomheden på 

Grundlovens § 73, som man anser for 

overtrådt i forbindelse med de af LTK 

påførte restriktioner på ejendommen. 

Lokalplanen fastsætter i pkt. 5.3.2 – jf. 

det fornyede høringsmateriale side 8, at 

der skal etableres 1 parkeringsplads pr. 

bolig på egen grund ved ny bebyggelse. 

Dette gælder også ved eventuel etablering 

af boliger på Taarbæk Kro. 

Indsiger har vedhæftet billeder taget fra 

altanen, som viser nuværende udsigt. Jf. 

udsendte bilag. 

Jf. pkt. 4.1. 

Grundlovens § 73 drejer sig om ejendomsrettens 

ukrænkelighed. 

Lokalplanen udpeger ejers bygning som 

bevaringsværdig. Indsigelsen er behandlet 

i indsigernotat af 11.1.2012, hvor også 

begrundelsen for udpegningen er beskrevet. 

Der gøres opmærksom på, at Planlovens 

§ 15, stk. 2 pkt. 14 giver mulighed for at 

en lokalplan kan indeholde bestemmelser, 

der sikrer bevaring af eksisterende bebyggelse, 

således at bebyggelsen kun 

med tilladelse fra kommunalbestyrelsen 






må nedrives, ombygges eller på anden 

måde ændres. 

Eva og Sven-Erik Petersen 



Jørgen Abrahamsen 

Skovvej 2, 2 t.h. 


abrahamsen.dk@gmail.com 

9.1 Beboerne har samme indsigelse som 

pkt. 8.1. 

10.1 Man gør indsigelse imod de foreslåede 

nye bestemmelser om solceller. 

Tage med solceller skæmmer allerede 

mange boligkvarterer og i Taarbæk vil 

de skæmme ganske særligt, bl.a. fordi 

beboelsesejendommene ligger “ned ad 

bakke” imod havet, således at en masse 

mennesker vil se hen over tage hvor 

solceller bryder med tegltage og stråtækning, 

– solceller der vil reflektere 

lyset op i deres øjne. 

Planlovens § 49 fastsætter yderligere: 

” Når det i en lokalplan eller en byplanvedtægt 

er bestemt, at en bebyggelse 

ikke må nedrives uden tilladelse fra 

kommunalbestyrelsen, og tilladelsen 

nægtes, kan ejeren forlange ejendommen 

overtaget af kommunen mod erstatning. 

Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 

påhviler dog kun kommunen, hvis der er 

et væsentligt misforhold mellem ejendommens 

afkastningsgrad og afkastningsgraden 

for ejendomme med en lignende 

beliggenhed og benyttelse, som 

ikke er omfattet af et nedrivningsforbud.” 

Forvaltningen finder på den baggrund 

ikke, at Grundlovens § 73 er overtrådt. 

Jf. pkt. 8.1. Jf. pkt. 8.1. 

Det fornyede høringsmateriale foreslår 

ikke ændringer af lokalplanens bestemmelser 

vedr. solceller. Det foreslås dog, 

at lokalplanens redegørelse beskriver en 

mulighed for at tillade solceller på de bevaringsværdige 

bygninger, såfremt de 

ikke forringer husets bevaringsværdi. 

Teksten afspejler den praksis, der i dag 

er i forvaltningen. 

Der vil i forbindelse med ansøgninger om 

solceller blive lagt vægt på, at solcellerne 

ikke medfører æstetiske eller reflekteren- 




de gener. 

Taarbæk Havn 

Ved formand John Menå 

og næstformand 

Niels Bolt Jørgensen 

jmenaa@deloitte.dk 

bolt@post11.tele.dk 

11.1 Taarbæk Havn foreslår, at lokalplanen 

tilvejebringer planmæssigt grundlag for 

at forbedre parkeringssituationen på 

andre lokaliteter i byen end på havnen. 

Man foreslår, at der gives mulighed for 

et parkeringsanlæg med betaling på 

kroens areal som del af en samlet erhvervsmæssig 

anvendelse. 

11.2 Taarbæk Havn gør indsigelse mod muligheden 

for at etablere boliger på Taarbæk 

Kro. Man efterlyser stærkere argumenter 

for at etablere flere boliger 

end den ene (på 60 m²) som er der i 

dag. 

11.3 Man finder, at lokalplanen ikke er præcis 

nok i dens bestemmelser vedr. placering 

af boliger på Taarbæk Kro. 

Boligerne bør sikres en placering så 

langt væk fra havnen som muligt. 

Lokalplanen giver mulighed for etablering 

af parkeringskælder under enkelte etageboligers 

arealer. 

Det vurderes ikke realistisk at benytte 

kroen til et parkeringsanlæg (betalt) i 

forbindelse med en erhvervsanvendelse 

(f.eks. restaurant mv.). Ved nedgravning 

af parkeringspladser vil dette være så 

forholdsmæssigt dyrt, at der vil skulle 

etableres tilsvarende flere etagemeter 

over jorden med risiko for at ødelægge 

områdets karakter. Ejendommen ligger 

ydermere ganske tæt på grundvandet, 

hvorfor nedgravning er fordyrende. 

Større arealer med parkering på terræn 

vurderes ikke at understøtte intentionen 

om et levende havne/bymiljø. 

Forvaltningen finder ikke, at lokalplanen 

bør afskære ejer en mulighed for at etablere 

få boliger på ejendommen. Forvaltningen 

finder, at der bør være mulighed 

for en bred anvendelse af ejendommen. 

De foreslåede max. 3 boliger vurderes 

ikke at være i uoverensstemmelse med 

det omgivende områdes karakter, da dette 

er karakteriseret ved primært at være 

en blanding af både boliger, erhverv og 

offentligt formål. 

Det fornyede høringsmateriale – side 2 – 

foreslår, at boliger ikke må etableres i 

stueetagens facade mod havnen. Derudover 

åbnes der mulighed for en tagterrasse 

mod havnen med henblik på at såvel 

restaurant som evt. boliger kan få 


Jf. pkt. 14.5. 




udearealer i 1. sals. højde. 

Hans Henrik Weincke og 

Mette Gramskow 

Taarbæk Lægehus 

Taarbæk Strandvej 93 


12.1 Man spørger til muligheden for at indrette 

et lægehus på Taarbækdalsvej 15. 

Nuværende konsultationslokaler er på 

blot 125 m², hvilket ikke er tilstrækkeligt. 

Lokalplanens fornyede bestemmelser 

vurderes ikke at være ødelæggende for 

havnens miljø eller attraktion i det der 

alene er tale om 3 boliger, og fordi disse 

ikke må placeres i stueetagen mod havnen. 

Forvaltningen finder, at de øvrige 

anvendelsesbestemmelser er tilstrækkelige 

til at sikre områdets miljø, og at der 

bør være et råderum for ejers disponering 

af ejendommen. 

Taarbækdalsvej 15 er i Lokalplanforslag 

233 indeholdt i Delområde 1 (overgår til 

delområde 2A). Bebyggelsesprocenten 

forslås sat til 40 og mindstegrundstørrelsen 

til 600 m². Området må anvendes til 

åben-lav bebyggelse med max. 2 boliger 

med vandret lejlighedsskel. Ejendommen 

må derudover også anvendes til institution 

for børn, unge og ældre. 

Lokalplanen sigter mod at koncentrere de 

bymæssige anvendelser til den mest centrale 

del af Taarbæk; delområde 3 og 9, 

som primært ligger ud mod Taarbæk 

Strandvej. I forbindelse med den fornyede 

høring blev det foreslået, at delområde 

3 og 9 også kan rumme liberalt erhverv, 

herunder klinikker, kontorer og tegnestue. 

Det tilhørende kommuneplantillæg 

11/2009 for Taarbæk afspejler denne 

hensigt. 


Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljø og Plan, 07.03.2013. Sagsnr.: 20130110001 

Forvaltningen finder det ikke hensigtsmæssigt 

at placere et lægehus i denne 

del af Taarbæk, som primært anvendes til 

boliger. Det foreslås derfor at fastholde 

aktiviteter til liberalt erhverv inden for 

9/19


delområde 3 og 9. 

Melissa Kieldsen 



melissakieldsen@gmail.com 

13.1 

Man finder, det er en stor skændsel at 

tillade opførelser af bygninger på Jollehavnen 

og foran ældreboligerne. Dette 

vil berøre ældreboligernes udsigt, ligesom 

man mener, at området i forvejen 

er overfyldt. 

13.2 Man gør indsigelse mod at grundstørrelsen 

i den del af delområde 1 som overføres 

til delområde 1A sættes op til 

mindst 600 m² eks. vej. 

Man finder den bør fastholdes på 500 

m², i det ”Vores Taarbæk 2017” ikke 

går imod en fortætning. 

Man henviser til, at en mindre grundstørrelse 

også vil kunne øge beboerantallet 

i Taarbæk. 

13.3 Man gør opmærksom på at borgmesteren 

på borgermøde i august 2012 love- 

Det fornyede høringsmateriale indeholder 

en rettelse til anvendelsesbestemmelserne 

i delområde 5, jf. materialets side 4, 

pkt. 7.1.2. I rettelsen indgår en supplerende 

anvendelse til ”søbad”, som også 

er den eksisterende anvendelse i dag. 

Rettelsen indebærer ikke nye byggemuligheder 

udover de, som er fastsat i det 

oprindelige lokalplanforslag. Heri indgår 

mulighed for at etablere mindre driftsbygninger 

til områdets anvendelse. Bygningernes 

højde må ikke overstige 4 m. 

Forvaltningen finder, at lokalplanen fortsat 

skal indeholde mulighed for at opføre 

mindre bygninger med henblik på at nuværende 

aktiviteter kan opretholdes. 

Den gennemsnitlige grundstørrelse foreslås 

i det ”nye delområde 1A” til mindst 

600 m² eks. vej, i det dette er den gennemsnitlige 

grundstørrelse i delområdet. 

Forvaltningen finder ikke, at der bør ske 

en fortætning af området, da området i 

forvejen fremstår ganske tæt, og fordi en 

yderligere fortætning vil betyde reducerede 

udearealer og indbliksgener og problemer 

med at få etableret de fornødne 


Lokalplanen forsøger at sikre hvert delområdes 

karakteristika, ikke at give et 

planmæssigt grundlag for en yderligere 

fortætning. 


indgår en rettelse til bestemmelsen om at 






Taarbæk Grundejer- og 

Borgerforening 

de, at der kun skulle udlægges areal til 

1 eller 2 p-pladser. Ændringsforslaget 

siger, at der skal etableres p-pladser 

ved ny bebyggelse eller tilbygning. 

13.4 Man finder, at 5 m reglen for etablering 

af tagterrasse mod vej og sti bør reduceres 

til 2,5 m. Det begrundes med, at 

passerende folk ikke er en ”vedvarende 

gene”, ligesom der ved en mindre afstand 

bedre vil kunne etableres en god 

terrasse, der følger husets arkitektur. 

13.5 Det foreslås, at man kan søge om at 

bygge ud til vej og sti, da dette er karakteristisk 

for Taarbæk. 

14.1 TGB Foreningen foreslår, at man anvender 

Taarbækdalsvej 15 til et lægehus, 

der skal etableres parkering i stedet for 

at der skal udlægges areal til parkering. 

Ændringen betyder ikke, at der vil blive 

stillet krav om at etablere yderligere parkeringspladser 

efter lokalplanens vedtagelse. 

Parkeringsnormerne fastholdes i 

forhold til det første lokalplanforslag. 

Kravet om etablering betyder, at allerede 

etablerede parkeringspladser ikke kan 

nedlægges uden dispensation. 


foreslås det, at tagterrasser ikke må 

etableres nærmere end 5 m fra skel mod 

nabo, sti og vej. I tidligere lokalplanbestemmelse 

stod der kun ”naboskel”. Ændringsforslaget 

er en præcisering, i det 

”naboskel” automatisk også omfatter skel 

til sti og vej. 

Forvaltningen mener, at de 5 m bør fastholdes, 

i det der på den anden side af en 

sti godt kan ligge en bolig meget tæt på 

sti. Det betyder, at denne nabo kan få 

gener ved at boligen overfor etablerer en 

tagterrasse blot 2,5 m fra stiskel. 

Bestemmelsen er i øvrigt fastsat for ikke 

at genere naboerne, ikke for at brugerne 

på tagterrasserne skal have mindst muligt 

gener fra forbipasserende/naboer. 


kan søges om dispensation i hvert enkelte 

tilfælde. Der vil blive taget stilling til en 

konkret ansøgning. 


Jf. pkt. 12.1 Jf. pkt. 12.1 



Henvendelse fra: 

Ved Richard Sandbæk 

Resumé: 

betegnet liberalt erhverv. 

Forvaltningens kommentarer: Forvaltningens forslag: 

SANDBAEK@dk.ibm.com 

14.2 TGB Foreningen ønsker mulighed for 

opdeling til 2 boliger i delområde 2. Dette 

vil kunne tiltrække familier med små 

børn og sikre en levende by i fremtiden. 

Foreningen mener ikke, en opdeling vil 

betyde en ændring af områdets karakter 

ift. fortætning eller hindre udsigten mod 

Øresund. Man henviser til at grundene 

her er store, at der vil være bedre indtægtsgrundlag 

for kommunen og at 

stort set alle andre delområder har mulighed 

for opdeling. 

14.3 TGB Forening mener fortsat, at der bør 

være mulighed for en lodret opdeling af 

boliger uanset Byggelovens § 10 A. Man 

henviser til at Taarbæk er et specielt 

område i kommunen. Det foreslås, at 

der i lokalplanen indsættes en mere 

imødekommende tekst som fortæller 

ejer om muligheden for lodret opdeling 

under forudsætning af kommunens vurdering 

i hvert enkelt tilfælde. 

14.4 TGB Forening finder, at der bør være 

mulighed for at søge om etablering af 

solceller/solfangere på bevaringsværdige 

bygninger. Følgende tekst foreslås: 

”I forbindelse med bevaringsværdige 

bygninger kan solceller kun tillades efter 

ansøgning, og kun såfremt det ud fra en 

konkret vurdering ikke forringer husets 

bevaringsværdi.” 

En opdeling til 2 boliger i dette område vil 

betyde flere biler og derved mere parkeringsareal 

og flere carporte/garager. Opdelingen 

bør derfor kun finde sted, hvor 

det ikke vil ændre områdets karakter væsentligt. 

Miljø og Plan vurderer, at opdelingen vil 

skabe risiko for at forringe udsigten til 

Øresund, ligesom områdets åbne karakter 

kan forringes. 

Forvaltningen finder ikke, at der bør gives 

mulighed for lodret opdeling, da dette 

kan betyde en uønsket fortætning af området 

over tid. Taarbæks grundstørrelser 

er i forvejen så små, at der er tale om en 

betydelig fortætning i forhold til kommunens 

andre bydele. 

I det fornyede høringsmateriale foreslås 

det, at der indsættes en tekst i lokalplanens 

redegørelse, som beskriver at solceller 

kan tillades i de tilfælde, hvor de 

ikke forringer husets bevaringsværdi. 

Foreningens tekst er velegnet. 



Følgende tekst indarbejdes i lokalplanens 

redegørelse: 

”I forbindelse med bevaringsværdige 

bygninger kan solceller kun 

tillades efter ansøgning, og kun 

såfremt det ud fra en konkret 

vurdering ikke forringer husets 

bevaringsværdi.” 

Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljø og Plan, 07.03.2013. Sagsnr.: 20130110001 12/19


14.5 TGB Forening ønsker, at eventuelle boli- Lokalplanens fornyede bestemmelser Jf. pkt. 6.1. 

ger på Taarbæk Kro ikke kan etableres vurderes ikke at være ødelæggende for 

ud mod havnen. Boligerne bør kun kun- havnens miljø eller attraktion i det der 

ne placeres mod Havnevej, alternativt alene er tale om 3 boliger, og fordi disse 

mod skel eller Taarbæk Strandvej. ikke må placeres i stueetagen mod havnen. 

Forvaltningen finder, at de øvrige 

Man ønsker, at bestemmelser vedr. kro- anvendelsesbestemmelser er tilstrækkelien 

bliver meget præcise og restriktive. ge til at sikre områdets miljø, og at der 

Grundejerforeningen har efterfølgende bør være et råderum for ejers dispone- 

foreslået en tekst til en bredere anvendelse 

af ejendommen. 

ring af ejendommen. 

Foreningen foreslår følgende tekst: 

14.6 Foreningen mener, at der godt kan foretages 

udstykninger i delområde 1. 

Følgende tekst foreslås: 

”I delområde 1 må grunde større end 

1.200 m² ikke udstykkes mindre end 

600 m². Grunde under 1.200 m² må 

ikke udstykkes mindre end 500 m².” 

”Matr. Nr. 2lt Taarbæk By, Taarbæk 

(Taarbæk Strandvej 102) må kun anvendes 

til publikumsorienteret service og 

butikker til detailhandel, hotel, restaurant 

og café samt kulturelle formål f.eks. foreningsvirksomhed, 

udstilling og foredrag 

samt funktioner. Indretning af funktionerne 


Dog kan 35 % af det samlede etageareal 

indrettes til andre formål. Indretningen 

må dog ikke etableres i stueetagens facade 

mod havnen.” 

Den foreslåede tekst betyder, at der også 

vil være mulighed for at indrette f.eks. 

kontorer og klinikker på ejendommen. 


14.7 Foreningen ønsker, at mindste- Jf. pkt. 13.2. Tages ikke til følge. 



grundstørrelsen på 500 m² for delområde 

1A (som vist i det oprindelige lokalplanforslag) 

fastholdes og ikke sættes 

op til 600 m². 

14.8 Foreningen gør opmærksom på, at flere 

borgere i delområde 1A (som vist i det 

oprindelige lokalplanforslag) mener, at 

en reduktion i bebyggelsesprocenten fra 

65 til 40 er for drastisk. Man opfordrer 

til at delområde 3´s bestemmelser også 

gælder for alle de øvrige delområder, 

alternativt at bebyggelsesprocenten 

sættes op for delområde 1A. 

14.9 TGB Forening foreslår, at der fastsættes 

en række målepunkter i strækningen 

nord for havnen op til Springforbi på 

kystsiden. Dette for at undgå uhensigtsmæssige 

byggerier, der kan være 

til gene for områdets beboere. 

14.10 Man ønsker mulighed for mere fleksibilitet 

mht. hegn bag levende hegn mod 

stien langs Kystbanen. 

Jf. pkt. 1.1. 

Der gøres opmærksom på, at den gennemsnitlige 

bebyggelsesprocent i delområde 

1A (som vist i det oprindelige lokalplanforslag) 

er 37. 

Forvaltningen mener ikke, at der er 

planmæssigt grundlag for, at der skal ske 

en yderligere fortætning af området i det 

området pt. fremstår tæt bebygget. 

Området er beliggende i delområde 2. 

Kystejendommene er karakteriseret ved 

at være beliggende mod Strandvejen og 

ved mere eller mindre skrånende terræn 

mod kysten. I lokalplanen fastsættes der 

byggefri zoner, bestemmelser om max. 

etageantal og forbud mod yderligere udstykning. 

Det fastsættes i pkt. 4.4.7, at boligbebyggelse 

skal placeres mellem 1,5 og 5 m 

fra vejskel og ikke nærmere end 10 m 

mod Øresundskysten. 

Bestemmelserne har til hensigt at få bebyggelsen 

placeret tæt mod vejen. Forvaltningen 

vurderer, at dette sikrer en 

tilstrækkelig hensigtsmæssig bebyggelse, 

samtidig med, at grundejeren får en vis 

frihed i sin råderet. 

Lokalplanen fastsætter, at der kan etableres 

trådhegn på max. 1,8 m i eller umiddelbart 

bag det levende hegn. 






Margit Echwald 



margit.echwald@mail.dk 

15.1 Indsigeren ønsker mulighed for at udstykke 

i forhold til tidligere 

mindstegrundstørrelse på 500 m². 

Bestemmelsen er begrundet med, at dette 

område bør fremstå grønt, da det tilstøder 

et meget benyttet rekreativt område. 

Ved opsætning af f.eks. plankeværk, 

raftehegn eller decideret mur, vil 

der være væsentlig risiko for, at der ikke 

etableres den fornødne levende hegning 

mod stien. 

Forvaltningen mener derfor ikke, at der 

bør ske en lempelse af bestemmelsen. 

Lokalplanens fornyede høringsmateriale 

fastsætter en grundstørrelse på mindst 

600 m² eks. vejareal og en bebyggelsesprocent 

på max. 35. 

Ejers grund er på 1.431 m² og således 

stor nok til at kunne udstykkes i 2 matrikler 

på mindst 600 m². Eksisterende 

bebyggelsesprocent er på 16, hvilket også 

vurderes lavt nok til at bære en udstykning. 

Placeringen af det eksisterende hus betyder 

imidlertid, at en ny udstykning ikke 

vil kunne være på mindst 600 m². 

Strandvejen 735 har et grundareal på 

2.697 m² og vil i henhold til Byplanvedtægt 

16 kunne udstykkes med en grundstørrelse 

på mindst 500 m² og en maks. 

bebyggelsesprocent på 40. 

Øvrige ejendomme, som er over 1.000 

m² vil ikke kunne overholde bebyggelsesprocenten 

ved udstykning. 


Lyngby-Taarbæk Kommune, Miljø og Plan, 07.03.2013. Sagsnr.: 20130110001 

Forvaltningen mener ikke, at der generelt 

bør åbnes op for en mindre grundstørrelse, 

da dette vil betyde en fortætning af 

15/19


området. Forvaltningen vil kunne tage 

stilling til en konkret dispensationsansøgning 

i forhold til grundstørrelsen. 

Jens Stephensen 



Jørgen B. Schmidt 



16.1 Man ønsker omfanget af boliganvendelse 

på Taarbæk Kro reduceret til kun én. 

Man efterlyser argumenter for, hvorfor 

der skulle være flere, i det man ikke 

mener, at boliger er nødvendige for at 

drive ejendommen. 

Der henvises til, at lokalplanen siger, at 

ejendommen kun må anvendes til publikumsorienteret 

service mv. 

16.2 Man ønsker udeserveringsterrassen på 

Taarbæk Kro friholdt for boliganvendelse, 

da denne er vigtig for at bevare det 

levende havnemiljø. 

16.3 Man fastholder tidligere indsigelse mod 

bestemmelse om hegn mod sti langs 

banen, i det man oplyser, at ingen af 

ejendommene grænser ud mod asfalt 

stien. 

Jf. pkt. 14.5 Jf. pkt. 14.5. 


Pkt. 3.7.5 og 9.7.5 fastsætter: ”Hegn i 

skel mod stien langs Kystbanen og mod 

Taarbækdalsvej skal udføres som levende 

hegn. Der kan etableres trådhegn på 

max. 1,8 m i eller umiddelbart bag det 

levende hegn.” 

Bestemmelsen er fastsat for at hindre 

opførelse af store, faste hegn mod vej og 

sti. Det omtalte areal består af en anlagt 

sti i asfalt og en bræmme af græs/anden 

beplantning. Hele arealet er udlagt som 

stiareal, hvorfor Miljø og Plan ikke finder 

den fastsatte formulering vildledende. 

Den oprindelige indsigelse er refereret i 

notat af 11.10.2012, side 9, som fremlagt 

på kommunens hjemmeside ifm. den fornyede 

høring. 


Dorthe Meinike og Niels 17.1 Man ønsker mulighed for at tagmateria- Lokalplanen fastsætter i pkt. 10.6.4 at Tages ikke til følge. 



Borum 

Taarbæk Strandvej 53 D 


let på de bevaringsværdige rækkehuse i 

delområde 8 også kan fremstå med tagpap 

med småsten. Dette er den oprindelige 

tagtype, hvor tagene fremstod 

dels mere grå men også med et grønligt 

islæt af mos. 

17.2 Man ønsker mulighed for at tilbageføre 

husene med de oprindelige gråmalede 

sternbrædder i træ, da træ er det oprindelige 

materiale. 

17.3 Man ønsker mulighed for, at der kan 

etableres grønne tage (efter konkret 

vurdering og godkendelse), i det disse 

ikke vil fremstå væsentligt anderledes 

tage skal fremstå belagt med tagpap eller 

asfalt. 

Metoden med at lægge småsten ovenpå 

tagpap blev benyttet tidligere, da småstenene 

beskyttede tagpap mod udtørring. 

I dag findes væsentligt bedre tagpap 

på markedet, som har en bedre 

holdbarhed. 

Forvaltningen mener ikke, at anvendelsen 

af tagpap er i strid med bevaringshensynet 

i det bebyggelsens ”stramme” udtryk 

kan sikres ved tagpap. 

Forvaltningen vil tage stilling til de fremtidige 

ansøgninger om nyt tagmateriale 

og i den forbindelse vurdere, om der kan 

anvendes småsten uden bebyggelsens 

helhedsindtryk sløres. 


foreslås det, at sternbrædder kun må 

fremstå i zink. Forvaltningen er klar over, 

at bebyggelsens sternbrædder ikke oprindeligt 

har været i zink, men i træ. 

Med henblik på at bevare bebyggelsens 

samlede udtryk og samtidig udnytte mere 

moderne og vedligeholdelsesfri materialer 

er det foreslået, at der for fremtiden benyttes 

zink. 

Forvaltningen mener ikke, at sternbrædder 

i zink er en væsentlig ændring i forhold 

til bebyggelsens bevaringsværdi. 

Forvaltningen finder, at etablering af 

grønne tage vil være for stor en ændring 

af bebyggelsens ydre fremtræden til at 

dens bevaringsværdi kan sikres. Grønne 





Henri Larsen 



Kate Hjort 



end de oprindelige tage med mosbegroninger. 

De grønne tage vil i øvrigt ikke 

være synlige fra vejene omkring bebyggelsen. 

18.1 Man ønsker, at udmatrikulere ejendommen 

Taarbæk Strandvej 56 i to 

ejendomme. 

19.1 Man foreslår en bred anvendelse af 

ejendommen Taarbæk Strandvej 102 – 

Taarbæk Kro. Herunder liberalt erhverv 

og boliger. Man foreslår, at nederste 

etage hovedsageligt anvendes til publikumsorienterede 

og kulturelle formål. 

19.2 Det foreslås, at ejendommen præciseres 

som et særskilt delområde med særlige 

regler. Derved bør den udgå af delområde 

3, som primært er et boligområde. 

tage indebærer risiko for, at bebyggelsens 

karakteristiske skarpe udtryk med 

præcise kanter, facadeudformning og 

flade tage vil sløres. 

Matr. 11d Taarbæk By, Taarbæk er registreret 

med et grundareal på 376 m², og 

bebyggelsesprocenten for ejendommen er 

107. Der er 2 boliger på ejendommen. 

Ejendommen er beliggende inden for delområde 

3. 

Lokalplanforslaget foreslår for dette delområde 

en mindstegrundstørrelse på 400 

eks. vejareal. Der er ikke foretaget ændringer 

på dette ifm. Den fornyede høring. 

Den eksisterende ejendom er således 

mindre end lokalplanforslagets grundstørrelse. 

Miljø og Plan mener ikke, der bør åbnes 

op for en udstykning til mindre grundstørrelser, 

i det dette vil betyde en uønsket 

fortætning af området. 

Jf. pkt. 14.5. 

Forvaltningen finder i øvrigt, at den procentvise 

fordelingen bør fastholdes, så 

størsteparten af ejendommen anvendes 

til de mere publikumsorienterede formål. 

Der er fastsat særskilte bestemmelser for 

den pågældende ejendom inden for delområde 

3. Forvaltningen finder, at ejendommen 

indgår rent fysisk i en helhed 

med de omkringliggende boligejendomme, 

hvorfor der ikke er grundlag for 

en yderligere udskilning. 


Jf. pkt. 14.5. 




19.3 Man finder, at bebyggelse på ejendommen 

kan opføres i op til 2½ - 3 etager, i 

det ejendommen er den nok mest betydningsfulde 

matrikel i byen. Derudover 

er 2½ - 3 etager en rimelig mellemting 

mellem etageboligerne på 5 

etager og de små fiskerhuse på 1½ etage. 

Forvaltningen er enig i, at ejendommen 

er meget central og særlig for Taarbæk. 

Det vurderes dog, at dette område øst for 

Taarbæk Strandvej er karakteriseret ved 

at være bebygget med lave huse, som 

refererer til det intime havnemiljø og eksisterende 

fiskerlejebebyggelse. Etageejendommene 

ligger primært vest for 

Taarbæk Strandvej. 

Forvaltningen kan ikke anbefale, at bebyggelse 

tillades højere end de 7 m / 1½ 

etage, som det fornyede høringsmateriale 

indeholder. 



Indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslag nr. 233 for Taarbæk. Efter høring fra den 16. august til den 11. oktober 2012 

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Byplanudvalgets beslutning: 

Torben Ulrik Zahle 

Taarbækdalsvej 14 


tuzahle@hotmail.com 

1.1 Man ønsker mulighed for opdeling af 

ejendom i 2 boliger i lighed med flere 

ejendomme i området. 

1.2 Man finder det overregulerende at udpege 

bevaringsværdige træer. Beboeren 

henviser til, at træer kan give skyggegener. 


Bilag 2.2 

Lokalplanen indeholder forbud mod opdeling 

i 2 boliger i delområde 2, 4, 7 og 8. 

Område 2, 4 og 7 består primært af større 

villaer på store grunde. Delområde 8 

er rækkehuse. 

Delområde 7, hvor den aktuelle beboer 

bor, består af 18 ejendomme hvoraf de 8 

er opdelt i 2 boliger. 

Miljø og Plan finder, at muligheden for 

opdeling til 2 boliger kun bør ske med 

vandret skel, så ejendomme ikke kan 

udstykkes og derved fortætte området 

over tid. En opdeling vil betyde flere biler 

og derved mere parkeringsareal og flere 

carporte/garager. Opdelingen bør derfor 

kun finde sted, hvor det ikke vil ændre 

områdets karakter væsentligt. 

Miljø og Plan vurderer, at opdelingen kan 

finde sted i delområde 4 og 7, hvor bebyggelsen 

ligger på forholdsvist store 

grunde, hvor dette ikke vil forringe udsigten 

til Øresund. 

En udpegning af karakterfulde beplantninger 

er med til at sikre det grønne udtryk 

i kommunen. I forbindelse med udpegningen, 

er der set på om de udpegede 

træer kan medføre væsentlige skygge- 

eller nedfaldsgener, hvorfor de fleste udpegninger 

er mod vej eller kyst. 

Lokalplanen fastsætter, at man ikke må 

fælde, tilbageskære eller på anden måde 

væsentligt ændre bevaringsværdig beplantning. 

Tages til følge i delområde 4 og 

7. 

Pkt. 6.1.1 og 9.1.1 rettes til: 

”Områderne må kun anvendes til 

åben-lav bebyggelses som helårsboliger. 

Der må højst indrettes 

2 boliger med vandret lejlighedsskel 

på hver ejendom”. 


Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 11.10.2012, sagsnr: 20120810479 1/41


Lokalplanen er ikke til hinder for, at man 

kan fjerne knækkede eller visne grene, 

hvilket betragtes som almindelig vedligeholdelse. 

Hvis man ønsker at beskære 

træet, skal man søge om det. Det sikrer, 

at beskæringen ikke er så kraftig så træets 

bevaringsværdi fjernes eller at træet 

dør. 

Nils Engelbrecht 

Lystoftevej 80 

2800 Lyngby 

engelbrecht.nils@gmail.com 

2.1 Man ønsker mulighed for lægepraksis i 

delområde 3. Der henvises til, at der i 

forvejen drives lægepraksis på Skovvej 

1, stuen. 

2.2 Man spørger til, om muligheden for at 

etablere op til 25 % erhverv i egen bolig 

kun gælder for Taarbæk Strandvej 102. 

Man mener også, at bestemmelsen er 

Anvendelse til lægepraksis defineres i 

kommuneplanen som ”liberalt erhverv”. 

Indenfor kategorien ”liberalt erhverv” 

hører: Klinik (læge, tandlæge og lign.), 

kontor (advokat, revisor, ejendomsmægler 

og lign.) og tegnestue (rådgivende 

ingeniør, arkitekt og reklamebureau og 

lign.). 

Lokalplanen fastsætter ikke denne anvendelse 

i delområde 3 og 9 og heller 

ikke i kommuneplantillæg 11/2009. 

Miljø og Plan vurderer, at liberalt erhverv 

skal indgå som en mulighed i kommuneplantillægget 

og anvendelsesbestemmelserne 

for delområde 3 og 9 for at kunne 

understøtte ønsket om et levende bysamfund. 

Bestemmelsen gælder alle ejendomme i 

delområdet. 

Hvis lægepraksissen overholder de i pkt. 

Pkt. 5.1.3 (delområde 3) og 

11.1.2 (delområde 9) rettes til: 

”Der kan inden for delområdet 

indrettes anden publikumsorienteret 

service defineret som håndværkspræget 

detailhandel (f.eks. 

kunsthåndværk, frisør, vaskeri og 

lign.), detailhandelslignende 

funktion (f.eks. apotek, bank og 

lign.), liberalt erhverv (f.eks. klinik, 

kontor og tegnestue) samt 

hotel, restaurant og café.” 

Kommuneplantillæg 11/2009 

ramme 7.1.80 suppleres under 

”anvendelse” med: 

”Liberalt erhverv, defineret som 

klink (læge, tandlæge og lign.), 

kontor (advokat, revisor, ejendomsmægler 

og lign.) og tegnestue 

(rådgivende ingeniør, arkitekt 

og reklamebureau og lign.). 

Teksten konsekvensrettes i 

kommuneplantillægget. 

Jf. pkt. 2.1 



Per Falkjær 

Taarbæk Strandvej 65 C 

2. tv. 


per@falkjaer.dk 

med til at hindre etablering af lægepraksis. 

3.1 Beboeren kan tilslutte sig forbud mod 

yderligere udstykning og opdeling af 

ejendomme til 2 boliger. Man finder udstykning 

og opdeling vil medføre en forværring 

af de trafikale forhold i området. 

3.2 Man mener ikke, at det er realistisk at 

en fond vil kunne realisere de foreslåede 

parkeringsanlæg. 

3.3 Beboeren opfordrer til, at eventuel ny 

bebyggelse ved udstykning af børnehaven 

i delområde 5 sker med hensynstagen 

til de eksisterende bygninger i området. 

5.1.6 nævnte forhold kan den rummes 

inden for lokalplanen. Lovligt etableret 

lægepraksis kan fortsætte som hidtil. 

Jf. dog også pkt. 2.1. 

Jf. pkt. 1.1. Jf. pkt. 1.1 

Muligheden for at etablere de underjordiske 

parkeringsanlæg bør fastholdes, i det 

parkeringsproblematikken er væsentlig i 

Taarbæk pga. mangel på arealer på terræn. 

Kommunalbestyrelsen besluttede den 1. 

november 2012 at samle børnehusene på 

Taarbæk Strandvej 84 (delområde 5). 

Lokalplanens forslag til udstykning er 

således ikke aktuel og foreslås fjernet fra 

bestemmelserne. 


Pkt. 7.1.1 ændres til: 

”Området må kun anvendes til 

tæt-lav bebyggelse som helårsboliger, 

fælleshus samt institutioner 

for børn, unge og ældre.” 

Pkt. 7.2.1 slettes. 



Pkt. 7.4.2 slettes, og erstattes 

med nyt pkt. 7.4.1 med følgende 

ordlyd: 

”Pkt. 7.4.1: Der må udover de i 

pkt. 7.4.3 garager, carporte udhuse 

og småbygninger opføres 

yderligere max. 100 etagemeter 

inden for området. Bebyggelse 

må opføres i op til 1 etage med 

udnyttelig tagetage.” 

Bestemmelsernes nummerering 



konsekvensrettes. 

3.4 Beboeren foreslår, at alle udvendige 

ændringer på bevaringsværdige bygninger 

skal godkendes af kommunen, og at 

ændringer kun godkendes, hvis ændringen 

ikke ændrer på husets udseende. 

Solceller kunne man fx. godkende på 

den side, der ikke er synlig. 

Lokalplanen fastsætter et generelt forbud 

mod etablering af solfangere / solceller 

på bevaringsværdige bygninger. Dette er 

fastsat for at fastholde bygningernes arkitektoniske 

værdi, i det solceller kan være 

et ganske markant element på tagfladen. 

Miljø og Plan samarbejder med Bygningskultur 

Foreningen om at gennemgå alle 

kommunens bevaringsværdige bygninger 

med værdi 4 for at se hvilke der skal opgraderes 

til 3´ere. Det betyder, at andelen 

af bevaringsværdige bygninger reduceres 

væsentligt til de allermest bevaringsværdige 

bygninger. Disse bør derfor 

sikres bedst muligt. Opsætning af solceller 

skaber risiko for at bevaringsværdien 

mindskes. 

Trods udviklingen af nye produkter, er 

det Miljø og Plans vurdering, at produkterne 

endnu ikke altid er realistiske at 

anvende pga. deres høje pris, som gør 

anlæggene svære at ”tjene ind”. 


kan ske en dispensation, såfremt det 

vurderes ud fra et helt konkret projekt, at 

solcellerne ikke vil forringe husets bevaringsværdi. 

Miljø og Plan finder på den baggrund, at 

forbuddet skal fastholdes, men at der kan 

indgå en beskrivelse i lokalplanens redegørelse 

om at solceller kan tillades i de 

tilfælde, hvor de ikke forringer husets 

bevaringsværdi. 

Kortbilag 5 fjernes. 


Der kan indgå en beskrivelse i 

lokalplanens redegørelse om at 

solceller kan tillades i de tilfælde, 

hvor de ikke forringer husets bevaringsværdi. 



3.5 Man spørger til, om det er muligt at beskære 

i træer, som er udpeget som bevaringsværdige. 

Jf. pkt. 1.2. Medfører ingen ændringer. 

Margit Echwald 


2930 Klampenborg. 

4.1 Man ønsker mulighed for at udstykke 

grunden i to matrikler i henhold til de 

regler, som pt. er gældende i Lokalplan 

18. Der gøres opmærksom på, at det 

kun er denne grund og den Venezuelanske 

Ambassade på Strandvejen 735, 

som ville kunne udstykke i henhold til 

Lokalplan 18. 

Lokalplanforslag 233 foreslår en mindste 

grundstørrelse på 600 m² eks. vejareal 

for ejendomme beliggende i delområde 1. 

Lokalplan 18, som tidligere har reguleret 

dette område har fastsat en mindste 

grundstørrelse på 500 m². 

Teknisk Forvaltning vurderer ikke, at der 

generelt bør gives mulighed for at grunde 

kan udstykkes helt ned til 500 m² eks. 

vej, da dette over tid vil betyde en uønsket 

fortætning af området. 

Strandvejen 651 har et grundareal på 

1.431 m². Ved en udstykning mod 

Strandvejen, hvor det eksisterende hus 

bevares, vil den nye grund blive omkring 

knap 500 m². Der kan ikke foretages en 

udstykning bag det eksisterende hus, da 

der er for lidt afstand mellem naboskel og 

eksisterende hus, til at der kan laves koteletben. 

Strandvejen 735 vil kunne udstykkes både 

foran og bagved eksisterende hus til 

en grund væsentligt over 600 m². 

Det kan oplyses, at der er ca. 13 ejendomme 

inden for hele delområde 1, som 

vil kunne udstykkes i henhold til nuværende 

byplanvedtægt og lokalplaner. Udstykning 

vil i de flestes tilfælde kræve, at 

man nedriver eksisterende hus, hvilket 

dog ikke vurderes at være en væsentlig 

hindring for realisering af udstykning. 


Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 11.10.2012, sagsnr: 20120810479 

Miljø og Plan vil tage stilling til en konkret 

henvendelse om udstykning med henblik 

5/41


på en eventuel dispensation fra 

mindstegrundstørrelsen. 

Kamma og Finn Reidar 

Jørgensen 

Taarbæk Strandvej 65 C 


5.1 Beboerne gør indsigelse mod, at der for 

etageboligerne skal etableres 1,5 pplads 

pr. bolig, men der for andre delområder 

alene skal udlægges areal. 

Man mener, at kravet om etablering er 

et urimeligt påbud. 

5.2 Beboerne spørger til, hvad et bevaringsværdigt 

træ er. 

Formuleringen betyder ikke, at kommunen 

efter lokalplanens vedtagelse vil 

kræve etablering af yderligere pladser. Et 

eventuelt krav om etablering vil først 

komme på tale ved en konkret byggesagsbehandling, 

hvor der søges om udvidelse 

af boligarealet. 

Kravet om etablering sker fordi der er 

tale om større ejendomme, hvor disponering 

af friarealerne skal ses som en helhed. 

For at opnå en mere ens administration i 

området foreslås det, at der gælder et 

krav om etablering af parkeringspladserne 

for alle delområder. 

Krav om etablering medfører også, at 

pladser, som bliver etableret efter lokalplanens 

vedtagelse ikke kan nedlægges 

uden dispensation. 

Bevaringsværdige træer bidrager til det 

grønne udtryk i området. Træets alder er 

således ikke en væsentlig faktor for om 

det udpeges, da unge træer vil blive mere 

markante med tiden. 

De udpegede træer er både solitære træer, 

som ”stikker op” i bybilledet og 

trægrupper / trærækker, som er markante 

træk både langs vejen, men også længere 

inde på ejendommene (f.eks. rundt 

om parkeringspladser, eller som lindetræerne 

på Taarbækdalsvej 9A – C.) Endeligt 

udpeges også træer beliggende i de 

grønne områder; Bombegrunden og Rosenhaven 

for at bevare områdernes 

Tages ikke til følge for så vidt 

gælder ændringer af krav om 

etablering for etageboliger. 

3.3.2, 4.3.2, 6.3, 7.3.2, 9.3.2 og 

10.3.2, ændres til: 

" Der skal etableres 2 parkeringspladser 

pr. bolig på egen grund 

ved ny bebyggelse." 

5.3.2 ændres til: 

"Der skal etableres 1 parkeringsplads 

pr. bolig på egen grund ved 

ny bebyggelse." 




grønne træk. 

Thorkil Riising 

Taarbæk Strandvej 47 A, 

1. 


tmriising@gmail.com 

5.3 Beboerne mener, at kommunen udøver 

magtmisbrug ved at udpege 4 platantræer 

på ejendommen Taarbæk Strandvej 

65, når kommunen samtidig har 

muliggjort fældning af platantræerne 

ved Taarbæk Strandvej 69 (Dyrlægegården) 

i forbindelse med udarbejdelse 

af Lokalplan 226. 

Man mener derfor ikke, at platantræerne 

på Taarbæk Strandvej 65 er bevaringsværdige, 

dels fordi de er nye, dels 

fordi de ikke mere udgør et forløb af 

træer langs vejen. 

5.4 Man gør indsigelse mod, at 6 æbletræer 

udpeges. Der argumenteres med, at det 

er det eneste eksempel på, at træer så 

langt inde på grunden udpeges. Lindetræerne 

på Taarbæk Strandvej 71, som 

har næsten samme placering er til gengæld 

ikke udpeget. 

6.1 Beboeren finder, at det er vigtigt at bevare 

kroens anvendelse til erhverv og 

service. Derfor bør man nedjustere boliganvendelsen. 

Det foreslås, at boligerne 

kun må opføres i tilknytning til det 

erhverv, som måtte være på ejendommen. 

I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan 

226 for Taarbæk Strandvej 69 blev 

der med ejer indgået aftale om at etablere 

en passende erstatningsbeplantning 

mod Taarbæk Strandvej, så det grønne 

udtryk kan sikres. 

Miljø og Plan mener ikke, at der er tale 

om magtfordrejning, når der udpeges 

træer på nabogrunden, i det denne udpegning 

er sket med samme formål som 

de øvrige udpegninger i Taarbæk, nemlig 

at sikre det grønne udtryk i området. De 

omtalte platantræer vil med tiden (og gør 

det til dels allerede) bidrage til at vejprofilen 

strammes op, særligt fordi etageejendommen 

ligger trukket langt tilbage 

på grunden og der således er et ”hul” i 

vejbilledet. 

Miljø og Plan er enig i, at de 6 æbletræer 

på Taarbæk Strandvej 65 ikke er væsentligt 

karakterskabende for bymiljøet, hvorfor 

markeringen som bevaringsværdig 

fjernes. 

Lokalplanen fastsætter i pkt. 5.1.5 at 

ejendommen, hvor kroen er beliggende 

kun må anvendes til: 

”Publikumsorienteret service og butikker 

til detailhandel, restaurant og café samt 

kulturelle formål f.eks. foreningsvirksomhed, 

udstilling og foredrag samt funktioner 

relateret hertil. Indretning af funktionerne 


Der må indrettes boliger på ejendommen. 


Træernes markering som bevaringsværdige 

på kortbilag 4B fjernes. 

Tages delvist til følge, i det boligandelen 

på ejendommen nedjusteres. 

Pkt. 5.1.5, 2. afsnit rettes derfor 

til: 

”Der må indrettes boliger på 

ejendommen. Arealet af boliger 

må ikke overstige 35 % af ejendommens 

samlede etageareal. 

Der må højst etableres 3 boliger. 



6.2 Taarbæk Strandvej 84 bør bevares til 

offentlige formål eller publikumsorienterede 

aktiviteter. 

6.3 Beboeren foreslår, at man ikke udpeger 

bevaringsværdige træer, da store træer 

ofte medfører gener for beboerne i form 

af skygger, nedfaldne blade og grene 

mv. 

Arealet af boligerne må ikke overstige 75 

% af ejendommens samlede etageareal. 

Der må højst etableres 6 boliger. 

Bebyggelsesprocenten fastsættes til 65. 

Grunden er på 1.280 m². 

De foreslåede bestemmelser giver derved 

mulighed for, at der kan etableres op til 

624 m² bolig og 208 m² til anden anvendelse. 

I dag er ejendommen registreret med 

882 m² erhverv og 60 m² bolig. 

Miljø og Plan finder dog, at andelen af 

boliger kan reduceres til at udgøre max. 

35 % af det samlede etageareal og max. 

3 boliger. Den maksimale højde på bebyggelse 

foreslås til 7 m, med henblik på 

at få en rimelig loftshøjde. 

Det foreslås også at præcisere, at boliger 

ikke må placeres i facaden mod havnen, 

da dette ikke vil understøtte lokalplanens 

intention om at skabe mere liv i området. 

For bedst muligt at udnytte de kvaliteter, 

som havnen giver til området, bør der 

gives mulighed for at etablere en tagterrasse 

mod havnen/vandet. 

Boligerne må ikke etableres i 

stueetagens facade mod havnen. 

Pkt. 5.4.3 rettes til: 

”Bebyggelse må opføres i højst 1 

etage med udnyttelig tagetage. 

Bygningshøjden på matr. nr. 2lt 

Taarbæk By, Taarbæk (Taarbæk 

Kro) må ikke overstige 7 m.” 


Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 

Træerne er så vidt muligt udpeget, så de 

ikke medfører væsentlige gener på de 

ejendomme, de støder op til. Miljø og 

Plan vil tage stilling til konkrete udpegninger, 

såfremt der fremsendes indsigelse 

”Der må ikke etableres tagterrasser. 

Dog er det tilladt på matr. 

nr. 2lt Taarbæk By, Taarbæk 

(Taarbæk Kro) at etablere tagterrasse 

mod øst.” 




mod udpegning. 

Jens Stephensen 



Og 

Jørgen B. Schmidt 



7.1 Lokalplanen giver mulighed for at opføre 

for mange boliger på ejendommen, hvor 

Taarbæk Kro ligger i dag. Lokalplanens 

bestemmelser er ikke med til at sikre 

det nuværende havnemiljø. 

Man foreslår følgende ændring af pkt. 

5.1.5: ” Der må indrettes boliger på 

ejendommen. Arealet af boliger må ikke 

overstige 25 % af det samlede etageareal. 

Ejendommens facade mod havnen 

må alene anvendes til restaurant 

med tilhørende terrasse. Facaden mod 

Taarbæk Strandvej skal fortrinsvis være 

reserveret til butikker og serviceformål.” 

7.2 Ny bebyggelse, som opføres på nye udstykninger 

ved Taarbæk Strandvej 84 

bør også kunne opføres som rækkehuse, 

som det ses ved nuværende ældreboliger. 

Man foreslår følgende formulering 

til pkt. 7.4.1: 

”På hver ejendom kan opføres 2 boliger 

med vandret lejlighedsskel eller der kan 

på det samlede grundareal (1.000 m²) 

opføres en boligblok med 4 lejligheder – 

rækkehuse med lodret skel.” 

7.3 Man finder, at der bør gives mulighed 

for at indrette 2 boliger i delområde 7. 

7.4 Det foreslås, at der i lokalplanen indgår 

en udstykningsplan for Strandvejen 735 

og 737, da det øjensynligt kun er disse 

to ejendomme, der vil kunne udstykkes. 

Jf. pkt. 5.2. 

Jf. pkt. 6.1. Jf. pkt. 6.1. 

Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 

Jf. pkt. 1.1 Jf. pkt. 1.1 

Jf. pkt. 4.1. Jf. pkt. 4.1. 



7.5 Man finder, at bestemmelse om at hegn Pkt. 3.7.5 og 9.7.5 fastsætter: ”Hegn i Tages ikke til følge. 

i skel mod stien mod Kystbanen er mis- skel mod stien langs Kystbanen og mod 

vejledende, da ejendommene her ikke Taarbækdalsvej skal udføres som levende 

grænser ud mod Kystbanen men mod et hegn. Der kan etableres trådhegn på 

offentligt ejet, grønt bælte mod stien. max. 1,8 m i eller umiddelbart bag det 

Man ønsker derfor at bestemmelsen 

udgår. 

levende hegn.” 

Bestemmelsen er fastsat for at hindre 

opførelse af store, faste hegn mod vej og 

sti. Det omtalte areal består af en anlagt 

sti i asfalt og en bræmme af græs/anden 

beplantningen. Hele arealet er udlagt som 

stiareal, hvorfor Miljø og Plan ikke finder 

den fastsatte formulering vildledende. 

Elisabeth Hostrup- 

Pedersen 

Taarbæk Strandvej 91 B, 

1. tv 


ehp90@hotmail.com 

Janne Bang 

Skovvej 14A 


janne.bang@hotmail.com 

8. Beboeren gør indsigelse mod, at lokalplanforslaget 

giver mulighed for at udstykke 

Taarbæk Strandvej 84 og derved 

nedlægge den eksisterende børneinstitution. 

9.1 Beboeren gør indsigelse mod, at lokalplanforslaget 

åbner mulighed for op til 

75 % boliger på ejendommen Taarbæk 

Strandvej 102; Taarbæk Kro. Man finder 

ikke, at dette harmonerer med, at man 

samtidig vil styrke aktiviteten i området. 

9.2 Man gør indsigelse mod at Taarbæk 

Strandvej 84; børneinstitutionen, også 

kan anvendes til boliger. Institutionen 

bør opretholdes, da den har en unik og 

central beliggenhed. Derudover finder 

man, at der bør bevares flere offentligt 

ejede ejendomme, samt at en anden 

placering (formodentlig på Taarbækdalsvej) 

vil være vanskelig pga. de trafikale 

forhold. 

Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 

Jf. Pkt. 6.1. Jf. Pkt. 6.1. 

Jf. Pkt. 3.3 Jf. Pkt. 3.3 

Karen og John Petersen 10. Beboerne gør indsigelse mod, at deres Skærsommervej 3 er opført 1860. Det er Tages ikke til følge. 





Eva og Sven-Erik Petersen 



Karen_john@mail.dk 

Melissa Kieldsen 



melissakieldsen@gmail.com 

Også sendt af: 

Aage Helbig Hansen 

Strandvejen 606 


ejendomme er udpeget som bevaringsværdige. 

Man finder, at udpegningen 

kun vil medføre administrative problemer 

ved bygningernes vedligeholdelse. 

11.1 Man ønsker, at delområde 1 (den del, 

som ligger øst for Strandvejen) og 1A 

får samme bebyggelsesprocent og udstykningsmuligheder 

som fastsat i Byplanvedtægt 

16 og Lokalplan 40. 

Man finder, at det område som pt. er 

omfattet i Lokalplan 40 og hele området 

syd for Kirkevej bør høre under delområde 

1A, da det er et tættere område. 

et fint lille hus med frontispice og stråtag 

og fremstår som en del af en husrække 

vinkelret på kysten. Huset er umiddelbart 

i god stand og med en placering langs 

stien og de øvrige bygninger, som er 

værd at bevare. 

Skærsommervej 5 er sandsynligvis opført 

i slutningen af 1800- tallet som de øvrige 

på Skærsommervej. Bygningstegninger 

ses først i 1963. Huset er med stråtag og 

pudset i en grov, grå puds. Der er isat 

nyere vinduer. Trods dette indpasser det 

sig naturligt i husrækken og bidrager væsentligt 

til vejens karakter. 

Miljø og Plan finder derfor, at begge huse 

fortsat bør udpeges som bevaringsværdige, 

da de er fine eksempler på Taarbæks 

karakteristiske fiskerleje bebyggelse. 

Lokalplanforslag 233´s foreslår en bebyggelsesprocent 

på max. 35 og en 

mindstegrundstørrelse på 600 m² eks. 

vej i delområde 1. Der foreslås en bebyggelsesprocent 

på max. 40 og en mindste 

grundstørrelse på 500 eks. vej i delområde 

1A. 

Byplanvedtægt 16 og Lokalplan 40 fastsætter 

en bebyggelsesprocent på 40 og 

en mindstegrundstørrelse på 500 for den 

del af delområde 1, som ligger sydøst for 

Strandvejen). 

Lokalplanens delområde 1, som 

ligger sydøst for Strandvejen slås 

sammen med delområde 1A. Der 

fastsættes en bebyggelsesprocent 

på 40 og en mindstegrundstørrelse 

på 600 m² eks. vej. 


”Grundstørrelserne i delområde 1 

og 1A må ikke være mindre end 

600 m² eksklusiv vejareal.” 


”I delområde 1 må bebyggelsesprocenten 

ikke overstige 35 for 

den enkelte ejendom. 

Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 11.10.2012, sagsnr: 20120810479 

I delområde 1A må bebyggelsesprocenten 

ikke overstige 40 for 

11/41


den enkelte ejendom. For ejendomme 

med en grundstørrelse på 

under 400 m² må bebyggelsesprocenten 

ikke overstige 40, dog 

er det altid tilladt at opføre et 

etageareal svarende til det eksisterende 

etageareal.” 

Herover vises nuværende forhold i den 

del af delområde 1, som ligger sydøst for 

Strandvejen. 

Kortbilag 2A, 2B og 3 rettes, så 

delområde 1 sydøst for Strandvejen 

bliver til delområde 1A. 

Ved lokalplanens endelige vedtagelse 

foretages en mere hensigtsmæssig 

nummerering af delområderne. 

Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 11.10.2012, sagsnr: 20120810479 12/41


Herover nuværende forhold i delområde 

1A. 

Miljø og Plan vurderer, at der med baggrund 

i et ønske om at bevare områdets 

karakter kan ske en forhøjelse af bebyggelsesprocenten 

for den del af delområde 

1, som ligger sydøst for Strandvejen. 

Der foreslås desuden en mindste- 

grundstørrelse på 600 m² for både delområde 

1A og den sydøstlige del af delområde 

1, da dette tilsvarer den eksisterende 

gennemsnitlige grundstørrelse. 



Da der er en række bebyggede ejendomme, 

som er ganske små (mellem 100 

– 400 m²) vurderer Miljø og Plan, at disse 

bør gives mulighed for at bevare det eksisterende 

etageareal. Det foreslås derfor, 

at der fastsættes en bebyggelsesprocent 

på 40 for ejendomme under 400 m², 

dog med tilladelse til altid at kunne opføre 

et etageareal tilsvarende det eksisterende 

etageareal. 

11.2 Man gør indsigelse mod kommunens 

fortolkning af ”Vores Taarbæk - 2017”. 

Beboeren citerer fra visionen: 

- Bygningsmæssigt er Taarbæk karakteriseret 

ved en umådelig variation i: Byggestil, 

bygningernes størrelse, anvendte 

byggematerialer, høje og lave villaer og 

etageejendomme, ejer og lejeboliger, 

grundenes størrelse, bebyggelsesprocenter 

ect. 

- Det er et erklæret ønske, at der fortsat 

skal være en udstrakt grad af frihed til 

at bygge om, bygge til eller foretage 

nybygning, med respekt for naboen og 

skyldig hensyntagen til ”byggestilen” i 

området. 

- Borgerne finder, at bestemmelserne i 

byplanvedtægten og lokalplanerne har 

fungeret godt, og at bestemmelserne 

svarer til borgernes ønsker. 

11.3 Man gør indsigelse mod, at der kun må 

udstykkes med vandret skel. Man finder 

at muligheden for at udstykke med lodret 

skel bør være til stede, da dette kan 

give bedre lejlighedsopdelinger og ikke 

nødvendigvis vil medføre flere småbyg- 

Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde 

med Taarbæk Grundejer- og Borgerforening 

og med afsæt i den omtalte vision. 

Miljø og Plan finder, at lokalplanforslaget i 

vidt omfang tilgodeser de grundlæggende 

tanker omkring bevaring af Taarbæk kvaliteter. 

Det er imidlertid og Miljø og Plans vurdering, 

at lokalplanen også skal søge at 

afhjælpe de problemer som er i dag mht. 

til indbliksgener og manglende plads til 

f.eks. parkering og udearealer i øvrigt. 

Eksisterende plangrundlag, herunder Byplanvedtægt 

1, giver mulighed for bebyggelsesprocenter 

helt op til 65, hvilket 

vanskeligt vil kunne indpasses i området. 

Visionen beskriver også et ønske om at få 

de eksisterende planbestemmelser ”moderniseret”. 

Opdeling med lodret skel vil betyde, at 

der over tid vil ske en udstykning til mindre 

matrikler end ønskeligt, i det lokalplanens 

mindstegrundstørrelse kan overskrides, 

når lejlighederne er opdelt med 

lodret skel. 





ninger. Man gør opmærksom på, at 

Byggelovens § 10a ikke automatisk udløser 

et krav om udstykning. 

11.4 Man gør indsigelse mod, at der ikke kan 

foretages opdeling til 2 boliger i delområde 

2, 4 og 7. Opdelingen vil kunne 

tiltrække unge familier. 


bygges i vejskel i delområde 1 (den del, 

som er øst for Strandvejen). Der henvises 

til, at en del bygninger allerede er 

bygget ud til vejskel. 

11.6 Der gøres indsigelse mod, at det kun er 

bevaringsværdige huse, der tillades opført 

med samme udformning og placering 

som den oprindelige bygning. 

(Delområde 1, 2 og 4). 

11.7 Man gør indsigelse mod, at Taarbæk 

Strandvej 84 (børneinstitutionen) og 

andre offentligt ejede bygninger kan 

frasælges. 

Der gøres opmærksom på, at byggemyndigheden 

ikke kan nægte udstykning, 

såfremt ejer ønsker dette i forbindelse 

med en lodret lejlighedsopdeling. 

Jf. pkt. 1.1 Jf. pkt. 1.1 

Det er korrekt, at der er flere bygninger, 

som i dag er bygget helt ud i vejskel. 

Miljø og Plan vurderer dog ikke, at den 

omtalte del er karakteriseret ved, at bygningerne 

ligger tæt på vej. Der gøres 

opmærksom på, at lokalplanen ikke er til 

hinder for at der kan gives dispensation i 

de tilfælde, hvor det vurderes at bygningen 

med fordel kan placeres i vejskel. 

Miljø og Plan finder ikke, at der er grundlag 

for at give tilladelse til samme udformning 

og placering som oprindelig 

bygning, der ikke er bevaringsværdig. 

Denne mulighed vil sandsynligvis åbne op 

for, at der skal dispenseres fra bygningsreglementets 

bestemmelser i mange tilfælde. 


kan ske en nyopførelse såfremt lokalplanen 

og bygningsreglementets bestemmelser 

overholdes. 



Jf. pkt. 3.3 Jf. Pkt. 3.3 

Taarbæk Grundejer- og 12.1 Foreningen gør indsigelse mod at Taar- Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 



Borgerforening 

Ved Richard Sandbæk 



bæk Strandvej 84 (børneinstitutionen) 

kan sælge og udvikles til boliger. Såfremt 

institutionen afvikles foreslår man 

som alternativ at den anvendes til offentligt 

formål, f.eks. ældre- eller plejeboliger. 

Man henviser til, at der i fremtiden 

vil blive behov for flere plejeboliger. 

12.2 Man ønsker mulighed for, at der kan 

etableres 2 boliger på hver ejendom 

inden for delområde 2, 4 og 7, som 

rummer nogen af Taarbæks største huse. 

Man finder også, at opdelingen med 

fordel kan ske med lodret skel. 

Foreningen henviser til, at der er plads 

til parkering, at flere boliger giver flere 

indtægter til kommunen, og at det åbner 

mulighed for at flere unge familier 

flytter til Taarbæk. 

12.3 Foreningen finder, at der bør gives mulighed 

for opsætning af solceller/solfangere 

på de bevaringsværdige 

bygninger. Foreningen foreslår en opblødning 

af lokalplanens bestemmelser i 

lighed med bestemmelsen om parabolantenner. 

12.4 Foreningen spørger til, hvor højt nyt 

byggeri på kroens ejendom må være. 

Jf. pkt. 1.1 og 11.3 Jf. pkt. 1.1 og 11.3 

Jf. pkt. 3.4 Jf. pkt. 3.4 

Det er lokalplanens pkt. 5.4.3 som gælder 

for hele delområde 3 (kroen hører 

herunder). Der må derfor bygges i op til 

1½ etage. 

Nuværende bebyggelse er ca. 6 m højt på 

sit højeste sted. Taget har så lav hældning, 

at det kun tillader en meget ringe 

udnyttelse. Miljø og Plan finder, at ny 

bebyggelse kan opføres højere end nuværende 

bebyggelse uden at dette forringer 

området. Det foreslås, at der sættes 

Jf. pkt. 6.1. 



en maksimal bygningshøjde på 7 m. 

12.5 Man finder det ikke realistisk, at der må 

etableres op til 6 boliger på kroens 

ejendom. Foreningen ønsker, at der 

mod havnen kun sker en publikumsorienteret 

anvendelse og ikke boliger. 

Man oplyser desuden, at mange borgere 

i Taarbæk er skeptiske overfor boliger 

på denne ejendom. 

12.6 Foreningen finder, at der godt kan ske 

yderligere udstykning inden for delområde 

1. Man foreslår følgende ændring: 

”I delområde 1 må grunde større end 

1200 m2 ikke udstykkes mindre end 

600 m2. 

Grunde under 1200 m2 må ikke udstykkes 

mindre end 500 m2”. 

12.7 Foreningen gør indsigelse mod at bebyggelsesprocenten 

for delområde 1A er 

reduceret fra 65 til 40. Man finder den 

bør være på 60%. 

12.8 Foreningen ønsker, at der indskrives en 

mere konkret bestemmelse omkring 

koterne for ny bebyggelse. Man henviser 

til Taarbæk Strandvej 118. 

Jf. pkt. 6.1. 

Jf. pkt. 6.1 Jf. pkt. 6.1 

Jf. pkt. 4.1 Jf. pkt. 4.1 

Jf. pkt. 11.1 Jf. pkt. 11.1 

Fastsættelse af koter vil ske i forbindelse 

med en konkret byggesag, i det terrænet 

varierer for hver ejendom. Der kan derfor 

ikke fastsættes en kote i lokalplanen. Der 

er i Lokalplanforslag 233 forsøgt at hindre 

meget stort byggeri på de steder, hvor 

det synes relevant. Dette er gjort ved at 

fastlægge byggefri zoner, max. højde og 

max. antal etager (delområde 2). 

Miljø og Plan vurderer ikke, at der er 

baggrund for en yderligere præcisering af 




bebyggelsens placering. 

Eggert Schrøder 

Becksvej 8 


eggert@schroders.dk 

12.9 Foreningen foreslår, at der fastsættes 

særlige bestemmelser vedr. boldbanen i 

delområde 3 vedr. dens anvendelse og 

mulighed for højere hegning. 

12.10 Foreningen ønsker fleksibilitet med hensyn 

til hegning bag levende hegn for de 

ejendomme, som grænser op til Kystbanen. 

12.11 Man ønsker i lokalplanen præciseret, 

hvad der menes med ”udlæg” af areal til 

parkering. 

13.1 Beboeren ønsker, at den nordligste byggefri 

zone trækkes lidt ud over stenene, 

og indkragningen rettes ud (fjernes). 

Man ønsker derudover, at den nordligste 

byggefri zone afkortes nogle meter, så 

den ikke influerer på det siden 1932 

eksisterende lukkede og opvarmede 

udhus, der ligger i forlængelse af 

Becksvej. 

Beboeren henviser til, at der ligger et 

toilet- og vaskehus samt et lukket og 

opvarmet udhus helt ud til muren mod 

Øresund. Man finder, at den byggefri 

zone er lagt mere restriktivt end hos 

andre ejendomme, f.eks. Søvej 15. 

Boldbanen ligger på Taarbæk Strandvej 

84B ud mod vejen og er omgivet af et ca. 

3 m højt trådhegn. Trådhegnet er begroet 

med planter. 

Eksisterende lovlige hegn er stadig lovligt 

efter lokalplanens vedtagelse. 

Miljø og Plan vurderer, at netop dette 

sted bør fremstå grønt, da det er del af et 

rekreativt område. Der vil være risiko for 

at f.eks. opsætning af raftehegn eller andre 

uigennemsigtige hegn vil betyde en 

nedprioritering af den grønne beplantning 

foran. 

Jf. pkt. 5.1 i det ordet ”udlæg” foreslås 

erstattet med ”etablering”. 

Den omtalte ejendom er sammenbygget 

med flere huse, der samlet udgør et af de 

karakteristiske bebyggelsesmønstre i 

Taarbæk. I lokalplanforslaget har man 

forsøgt at sikre, at ny bebyggelse opføres 

i flugt med de øvrige huse ved at udlægge 

byggefri zoner, som dels er en 5 m 

bred byggefri zone langs kysten, dels er 

større byggefri zoner inde i området. 

På side 33 i noten til bestemmelsen om 

de byggefri zoner står: 

”….Bestemmelsen er ikke til hinder for, at 

der kan etableres pergolaer, drivhuse, 

havemure, udhuse og lignende småbygninger 

i de byggefri zoner.” 

Becksvej er ikke omfattet af udsigtkile, 

da vejen er for smal til, at man kan få et 



Jf. pkt. 5.1 

Tages delvist til følge. 

Kortbilag 3 rettes, så den byggefri 

zone reduceres. På kortbilaget 

angives desuden at den byggefri 

zone flugter udestuen mod 

vandet samt husrækkens facader 

mod syd. Det markeres på kortbilaget, 

at den byggefrizone mod 

vandet på dette sted ikke er 5 m. 



reelt udkig til Øresund. 

Preben og Anne Mette 

Kolringen 

Christiansrovej 2 


prebenkolringen@gmail.com 

Kathrine Heilesen 

Borger i Taarbæk og 

Næstformand i forældrebestyrelsen 

for Taarbæk 

Børnehus 

Taarbækdalsvej 1E 


14.1 Beboerne gør indsigelse mod, at Taarbæk 

Strandvej 84 (børneinstitutionen) 

kan frasælges og benyttes til privat 

formål. Man foreslår at området som 

alternativ kan benyttes til andet offentligt 

formål. Man foreslår også, at institutionen 

på Taarbækdalsvej i stedet sælges, 

såfremt kommunen ønsker en indtægt. 

14.2 Beboerne mener, at den eksisterende 

boldbane med højt hegn i delområde 3 

bør fastsættes som sådan i lokalplanen. 

14.3 Beboerne ønsker, at pkt. 5.1.5. vedr. 

anvendelsen af kroen fjernes, alternativt 

at arealet til boliger reduceres kraftigt 

så den publikumsorienterede anvendelse 

er den overvejende anvendelse. 

15 Der gøres indsigelse mod, at lokalplanen 

giver mulighed for frasalg af Taarbæk 

Strandvej 84 (børneinstitutionen). Man 

mener ikke lokalplanen bør indeholde 

denne mulighed, da kommunens Børne- 

og Ungdomsudvalg endnu ikke har truffet 

beslutning om, hvor sammenlægningen 

skal ske. 

Miljø og Plan finder, at den foreslåede 

byggefri zone kan reduceres, så den kun 

flugter udestuens facade mod vandet og 

husrækkens facader mod syd. Der gøres 

opmærksom på, at eksisterende lovlig 

bebyggelse stadig er lovlig efter lokalplanens 

vedtagelse, og at mindre bygninger, 

som ikke er til bolig, også kan placeres i 

de byggefri zoner. 

Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 

Jf. pkt. 12.9 Jf. pkt. 12.9 

Jf. pkt. 6.1 Jf. pkt. 6.1 

Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 



KHei@niels.brock.dk Man ønsker at bevare området til almennyttige 

formål, og helst til børneinstitution, 

alternativt kulturhus. 

John & Birgitte Ladehoff 

Levin 

Taarbæk Strandvej 84A 


gitte@allmail.dk 

jl@copenhageninvestor.d 

k 

16.1 Beboerne ønsker følgende servitutter 

bevaret: 

Servitut af 1883, 3/10. 

Da kommunen påtænker at nedlægge 

Børnehaven (nabo) ønskes servitut bevaret 

pga. teksten: 

”overhovedet intet Næringsbrug, der må 

udøves, som ved lugt, larm, røg eller 

anden måde kan genere naboerne”. 

Servitut af 1884, 3/12. 

Servitut omhandler både hegnspligt for 

naboerne 5c/5e samt forhold der vedrører 

5h’s tag, der rager ind på naboejendommens 

grund og ret til vinduer i den 

nordlige gavl, ligesom der ikke må opføres 

bygninger udfor/opad 5h’s bygning 

højere end 3½ alen. 

Alle tinglyste forhold, der kan betyde 

noget for beboernes ejendom og økonomi. 

Servitut af 1917 den 30/5. 

Omhandler påbud om bebyggelsesafstand 

fra skellinie både til 5b (der dengang 

gik helt ned til havet), fra 5b’s 

søgrænse og 25 alen ind i land, samt til 

det resterende 5c. 

Ad servitut af 1883, 3/10. 

Servitutten omhandler støj, støv mv. som 

i dag reguleres af Miljøloven, hvorved 

servitutten er overflødig. 

Ad servitut af 1884, 3/12. 

Det foreslås, at det kun er de bebyggelsesregulerende 

bestemmelser, som aflyses. 

Ad servitut af 1917, 30/5. 

Servitutten har betydning for ejernes udsigt 

mod Øresund i sydlig retning. Det 

foreslås, at servitutten ikke aflyses. 

Ad Servitut af 1919, 12/3. 

Servitutten er ikke tinglyst på matr. nr. 

5e og har derfor ikke væsentlig betydning 

for ejerne. Servitutten foreslås fortsat 

aflyst. 

Planloven giver i § 15, stk. 2 nr. 16 mulighed 

for, at der kan ske aflysningen af 

servitutter, som er formålsuforenelige i 

forbindelse med en lokalplanlægning. 

Herved får de påtaleberettigede efter servitutten 

mulighed for at gøre indsigelse 

mod forslaget. Ved aflysning af servitutter 

vil det være lokalplanens bestemmelser, 

som træder i kraft. 

Lokalplanens pkt. 12.4: 

”Dokument om bebyggelse, benyttelse 

mv. Tinglyst 03.12.1884 

på matr. nr. 5e Taarbæk By, 

Taarbæk.” 

rettes til: 


mv. Tinglyst 03.12.1884 

på matr. nr. 5e Taarbæk By, 

Taarbæk. Alene de bebyggelsesregulerende 

bestemmelser aflyses.” 

Lokalplanens pkt. 12.4: 


mv. Tinglyst 30.05.1917 

på matr. nr. 5a, 5h og 5i Taarbæk 

By, Taarbæk” udgår af bestemmelsen. 

Ophæves servitutten, kan der bygges 

direkte i skel, samt grundmuret på Roklubbens 

område; alle forhold, der i høj 

grad vil nedsætte værdien af beboernes 



ejendom. 

Servitut af 1919 d. 12/3. 

”På den solgte Grund må ikke opføres 

bygninger, udhuse, skure eller andet i 

en nærmere afstand fra skellinien mod 

den tilbageblivende del af matr. Nr. 5h 

end 4 alen” 

Beboerne ønsker at bevare ovennævnte 

servitut, da den ny lokalplan vil give 

mulighed for at opføre bygninger i skel, 

hvilket kan forringe beboernes ejendoms 

lys, privatliv, udsyn og dermed i 

høj grad værdi. 

Man stiller i øvrigt spørgsmål ved, hvordan 

kommunen kan aflyse servitutter, 

da dette kan få væsentlig betydning for 

de involverede. 

16.2 Beboerne gør indsigelse mod, at lokalplanen 

udpeger et stort hestekastanjetræ 

og et stort ahorntræ som bevaringsværdigt. 

Udover at træerne skygger, 

er der gener med mange nedfaldne 

blade, frø og lign. Man opfordrer til, at 

der i stedet plantes lavere vækster. 

Lokalplanen udpeger et stort hestekastanjetræ, 

som står på hjørnet af børnehaven 

på Taarbæk Strandvej 84 og 

indkørslen til 84A (indsigernes ejendom). 

Miljø og Plan finder, at hestekastanjetræet 

er så markant og så væsentlig for områdets 

grønne udtryk, at det fortsat skal 

udpeges. Det omtalte ahorntræ står længere 

inde i området umiddelbart øst for 

børnehaven og på denne grund. Miljø og 

Plan vurderer, at træet ikke bidrager væsentligt 

til områdets grønne karakter, da 

det ikke er så synligt fra vej eller kyst. 

Træet foreslås derfor ikke markeret som 

bevaringsværdigt. 

Tages delvist til følge. 

Ahorntræets markering som bevaringsværdig 

fjernes. 



16.3 Beboerne ønsker, at deres hus bliver 

udpeget som bevaringsværdigt. Man 

henviser til at huset er opført i 1737, og 

at de store kviste er opført helt tilbage i 

1884. Der peges på, at huset har en 

helt central placering og er en markant 

bygning i Taarbæk. 

I forbindelse med gennemgangen af 

Taarbæks bevaringsværdige bygninger, 

havde Bygningskultur Foreningen denne 

kommentar: 

”Christiansro bør udpeges som bevaringsværdigt 

på grund af husets alder (1737), dets 

markante fremtræden fra vandsiden og dets 

interessante historie. 

I Lyngby-bogen 1967-69 står at Christiansro 

tilhører ejeren af Bellevue, Hr. Tracteur Bagge. 

Stuebygning opført i to etager og dels 

opført i grundmur, dels af mur og bindingsværk 

samt en grundmuret staldbygning. I 

1884 stiftede Dr.med. Hjaltelin Klampenborg 

Vandkur-, Brønd- og Søbadeanstalt. Af staten 

fik anstalten overladt et stykke af Jægersborg 

Dyrehave (ca. 23 tdr. land) hvor de såkaldte 

cottager blev bygget og hertil købtes yderligere 

Christiansro, hvor der opførtes en Damebygning, 

og hvor damebådene udlagdes. 

Christian Frederik havde ladet indrette en 

gymnastikstue på Sorgenfri Slot efter tilskyndelse 

fra gymnastikpædagogen Franz Machtegall, 

der virkede for indførelse af gymnastik i 

de offentlige skoler. En overgang boede denne 

på Christiansro i Taarbæk. 

I 1902 solgtes hovedparcellen til Pension 

Fønss, hvis ejer opdelte grunden yderligere. 

De ældste tegninger i byggesagen for lyststedet 

Christiansro viser, at der kun er sket få 

ændringer mod vandsiden. 

Der er meget der taler for at denne bygning 

bør have bevaringsværdi 3.” 

Huset har undergået en del forandringer 

gennem tiden, så det oprindeligt opførte 

hus har ændret sig fra et forholdsvist 

enkelt længehus til at være en større 

bygning med markante tilbygninger på 

gavlene og store gavlkviste både mod 

vand og mod land. En opgradering af husets 

bevaringsværdi bør derfor ikke base- 


På kortbilag 2B udpeges hovedhuset 

som bevaringsværdigt. 



re sig på dets originalitet. 

Ole Wester og 

Ida Madsen-Mygdal 

Taarbæk Strandvej 52A, 

1. th. 


Niels Bolt Jørgensen 

Taarbæk Strandvej 53F 


Bolt@post11.tele.dk 

17.1 Beboerne ønsker mulighed for at opdele 

boliger i lodret skel i delområde 1, 1A og 

3. Man finder at det vil kunne give arkitektoniske, 

funktionelle og byggetekniske 

fordele. 


opføres samlede bebyggelser som rækkehuse 

og kædehuse, hvor boligerne 

ikke er så store, og hvor husene kan 

samles omkring et fælles frirum. Man 

mener, denne bebyggelsestype er mere 

velegnet end den bebyggelse man f.eks. 

ser på Taarbæk Strandvej 42 (Villa 

Maud). 

18.1 Delområde 8 (rækkehusene): Man ønsker 

mulighed for, at vinduer og døre 

også kan fremstå i f.eks. sorte nuancer, 

og henviser til at 2 af husene er ved at 

udskifte vinduer til træ-alurammer i 

antracit-grå. (Pkt. 10.6.2). 

Miljø og Plan finder dog, at der ud fra den 

kulturhistoriske værdi og den rolle, som 

huset spiller i områdets bevidsthed kan 

ske en udpegning af huset som bevaringsværdigt. 

Jf. pkt. 11.3 Jf. Pkt. 11.3 

Lokalplanen reducerer overvejende langt 

størstedelen af de tidligere bebyggelsesprocenter, 

som gjaldt i Taarbæk. Dette er 

gjort også for at hindre, at der på hver 

parcel kan bygges op til 65 % bebyggelse 

i form af parcelhuse. 

Såfremt der indkommer et projekt til en 

samlet bebyggelse vil der blive taget stilling 

til om det kan imødekommes evt. 

ved udarbejdelse af en lokalplan konkret 

for det nye projekt. 

Forslaget vurderes ikke at medføre en 

forringelse af bebyggelsens homogene 

udtryk, hvorfor det foreslås imødekommet. 

Miljø og Plan vurderer, at der også kan 

ske mindre væsentlige ændringer i de 

facader, som vender mod det indre 

gårdrum, uden dette nødvendigvis forringer 

bebyggelsens kvaliteter. Gårdrummene 

er ikke synlige fra vej. 

Facaderne mod gårdrummet fremstår 

med en muret brystning, hvorover der 



”Vinduer og døre skal fremstå 

med samme dimensionering og 

opdeling som oprindeligt. Rammer 

skal fremstå sorte eller mørkegrå. 

Der kan dog på facader mod 

gårdhaven ske udskiftninger og 

ændringer af døres og vinduers 

placering og udformning. Ændringer 

og udskiftninger skal ske i 

respekt for husets oprindelige 



løber lange vinduesbånd med dør mod 

gårdhaven. Der er senest i 2010 givet 

arkitektoniske udtryk.” 

tilladelse til udskiftning af brystning med Muligheden og baggrunden for 

glasskydedøre. Dette giver både mere lys ændringerne beskrives kort i lo- 

til huset, åbner op for gårdrummet og 

giver en bedre isolering. Den aktuelle 

byggesag har efter Miljø og Plans vurdering 

ikke forringet husets bevaringsværdi, 

hvorfor muligheden for lignende tiltag bør 

gives. 

kalplanens redegørelse.” 

Allan Sørensen 

Jorcks Palæ 

Bernstorffsvej 52 

DK – 2900 Hellerup 

alan.sorensen@tdcadsl.d 

k 

18.2 Man ønsker ikke, at sternbrædder skal 

være sorte, da de altid har været udført 

i zink. Det oplyses, at der bag zinkafdækningen 

er sternkasser i træ. Disse 

kan evt. males i zinkfarve. (Pkt. 

10.6.3). 

19.1 Allan Sørensen gør på vegne af ejer 

indsigelse mod lokalplanforslaget. 

Man finder, at lokalplanen foretager en 

ekspropriation af ejers grund, Strandvejen 

664 – matr. nr. 2hq, som der i 1991 

har været givet en principiel tilladelse til 

at opføre et have- og badehus på. 

Det oplyses af anden beboer i området, 

at sternbrædderne oprindeligt var udført i 

gråmalet træværk. Med tiden er disse 

blevet udskiftet til zink, som har en længere 

levetid, og som er mere vedligeholdelsesfri. 

Det foreslås derfor, at zink fastholdes 

som materiale. 

Planloven af 1993 erstatter Kommuneplanloven 

af 1988, og fastsætter en 3- 

årig forældelsesfrist på tilladelser og dispensationer. 

Jf. § 55 vedr. administrative 

bestemmelser. Dette uanset om det er 

oplyst i den principielle godkendelse. 

Miljø og Plan vurderer, at den principielle 

godkendelse fra 1991 er forældet, og at 

der derfor ikke kan rejses krav om, at 

denne principielle godkendelse er gældende 

i dag. Der skal således indsendes 

ny ansøgning om byggetilladelse. 

Lokalplanforslag 233 fastsætter i pkt. 

9.4.3, omhandlende delområde 7, at: 

”Matr. nr. 2 hq og 2 hr Taarbæk By, 

Taarbæk, jf. kortbilag 2A, må ikke bebygges 

udover med mindre bygninger til 

badeformål. Bygningerne må opføres i 

højst én etage.” 


”Sternbrædder skal fremstå i 

zink.” 


”Matr. nr. 2fø, 2lx, 2lz, 2læ, og 

6l, jf. kortbilag 2A, må kun bebygges 

med mindre bygninger til 

badeformål. Bygningerne må opføres 

i højst 1 etage og etagearealet 

må ikke overstige 20 m².” 



Bestemmelsen er en videreførelse af nedenstående 

bestemmelse i Lokalplan 83 

vedtaget 22. august 1988: 

Ejendommene matr. nr.e 2fø, 2hq, 2hr, 

2ht, 2lx, 2lz, 2læ og 6l er strandlodder og 

må ikke selvstændigt bebygges med beboelsesbygninger, 

men kun med bygninger 

beregnet for kortere ophold, såsom 

badehuse og lignende.” 

I/S Bellevue Strandbad 

Ved Jimmy Svantemann 

Bernstorffsvej 161 

2920 Charlottenlund 

Allan Sørensen har på baggrund af forvaltningens 

svar på indsigelse af 

15.11.2012 (se pkt. 19) for så vidt gælder, 

forhold, som ikke er omhandlet i 

lokalplanen fremsendt svar af 

18.11.2012. 

Skrivelsen er lagt på sagen til orientering. 

20 Bestyrelsen for Bellevue Strandbad har i 

samarbejde med Kulturstyrelsen udarbejdet 

en helhedsplan for renovering af 

Bellevue Strandbad. I planen indgår en 

mulighed for at benytte bygningerne til 

”fitness-welness” og fritidsklubber samt 

liberalt erhverv såsom ”sommersalg” 

eller café. 

Det foreslås derfor, at lokalplanen giver 

Hensigten med bestemmelsen er at undgå 

større byggeri, som kan fremstå markant 

på kystskråningen. Derfor udlægges 

der også byggefri zoner samt et krav om 

max. 2 etager over terræn og højst én 

kælderetage for boligbebyggelse. 

Det foreslås, at bestemmelsen suppleres 

med et maksimalt areal for bygningerne 

på 20 m². 

Lokalplanen fastsætter i pkt. 8.1.1 området 

ved Bellevue Strandbad anvendelsen 

til offentligt formål som rekreativt grønt 

areal. 

I pkt. 8.1.2 fastsættes anvendelsen af 

Den Gule Cottage til publikumsorienteret 

service defineret som café og restaurant 

eller anden udflugtsrelateret funktion. 

Forelægges til orientering. 


”Eksisterende bygninger på matr. 

nr. 1aa Jægersborg Dyrehave, 

Taarbæk (Taarbæk Strandvej 2) 

og matr. nr. 1a Taarbæk By, 

Taarbæk (Taarbæk Strandvej 14a 

mfl.) må desuden anvendes til 

publikumsorienteret service defineret 

som café og restaurant eller 



mulighed for denne anvendelse som det Det foreslås, at imødekomme forslaget, anden udflugtsrelateret funktion.” 

ses i lokalplanens pkt. 8.1.2 for Den så bygningerne på Bellevue Strandbad 

Gule Cottage. 

gives samme muligheder som Den Gule Projektet beskrives desuden kort i 

Cottage. 

lokalplanens redegørelse. 

Pernille Bogø Bach & Carl 

Ulrik Munk-Andersen 



cuma@c.dk 

Inge Heilesen 

Formand for Foreningen 

Taarbæk Søbad 

Edelslundsvej 8 


ih@sanktpetriadvokater.dk 

21 Beboerne gør indsigelse mod at lokalplanen 

udpeger deres birketræ som bevaringsværdigt. 

Træets rødder giver 

problemer, da de bryder igennem til 

kloakken. 

22.1 Det bemærkes, at lokalplanens kortbilag 

ikke viser matrikler, og at de anførte 

matrikelnumre i lokalplanens bestemmelser 

derfor henviser til den eksisterende 

byplanvedtægt. 

22.2 Man oplyser, at badehuset og broer er 

indeholdt i delområde 5 og derfor også 

bør beskrives i anvendelsesbestemmelsen 

som ”søbadsaktiviteter fra badehuset, 

den faste bro og de fleksible broer”. 

22.3 Under punkt 7.4.4. ønskes der tilføjet: 

”f.eks. mindre faciliteter, tilknyttet jollehavnen 

og Taarbæk Søbad, herunder 

nyt badehus med en mindre forøgelse af 

kvadratmeterantallet”. 

Der er tale om et større birketræ et stykke 

inde på beboernes grund mod Strandvejen. 

Miljø og Plan finder, at træets bevaringsværdi 

godt kan fjernes ud fra de 

problemer, som træets rødder giver. 

Det kan oplyses, at rødder ofte søger 

mod kloakledninger, hvis disse er utætte. 

Kortbilagene angiver ikke matriklerne, i 

det disse ikke vil være tilstrækkeligt tydelige 

på kortbilagene. Planloven stiller ikke 

krav om at kortbilag skal indeholde matrikler. 

Det er alene bestemmelserne som 

skal beskrive, hvilke matrikler der er omfattet 

af planen. Matrikler kan ses på 

kommunens hjemmeside www.ltk.dk under 

kommunekort. 

Matriklerne kan have ændret sig siden 

Byplanvedtægt 16 blev vedtaget, hvorfor 

man ikke bør sammenligne med dens 

kortbilag. 

Pkt. 7.1.2 fastsætter: 

”Området må desuden anvendes til fritids- 

og klubformål relateret til jollehavnen”. 

Det foreslås, at der tilføjes ”søbadet”. 

Lokalplanen er ikke til hinder for at der 

kan ske en mindre forøgelse af etagearealet 

på badehuset. 

Pkt. 7.4.4 kan tilføjes ”søbadet”. 


Træets markering som bevaringsværdig 

fjernes. 


Tages delvist til følge. Pkt. 7.1.2 

ændres til: 

”Området må desuden anvendes 

til fritids- og klubformål relateret 

til jollehavnen og søbadet.” 

Pkt. 7.4.4 ændres til: 

”Der må opføres garager, carporte, 

udhuse og lignende småbygninger 

til området drift. F.eks. 



mindre faciliteter tilknyttet jollehavnen 

og søbadet. Bygningerne 

må ikke være højere end 4 m.” 

Dorthe Meinike og Niels 

Borum 

Taarbæk Strandvej 53 D 


n.borum@privat.dk 

22.4 Det foreslås, at der både for så vidt angår 

delområde 5 og 6, at der kan etableres 

cykelstativer og miljøcontainer. 

22.5 I relation til punkt 7.5.2. foreslås tilføjet: 

”med undtagelse af tag på badehus, 

der fortsat skal være fladt”. 

22.6 Under punkt 7.5.3. foreslås tilføjet: 

”samt fornødne oplysningsskilte ved 

Taarbæk Søbad”. 

22.7 Under punkt 8.5.3. foreslås det tilføjet: 

”med undtagelse af fornøden skiltning 

ved Taarbæk Søbad”. 

23.1 Beboerne gør indsigelse mod, at der 

ikke må etableres solfangere/solceller 

på den bevaringsværdige bebyggelse 

(rækkehusene i delområde 8). 

Man finder, at uhensigtsmæssigt og 

utidssvarende at forbyde muligheden. 

Der henvises til, at solcellerne kan etableres 

plant med tagfladen, så de ikke 

skæmmer. 

23.2 Man gør indsigelse mod, at tage skal 

fremstå belagt med tagpap eller asfalt. 

Der ønskes mulighed for grønne tage. 

Forholdene reguleres i forbindelse med en 

konkret ansøgning. 

Pkt. 7.5.2 siger, at der skal etableres sadeltag 

på boliger og institution. 

Badehuse, skure og lignende kan have 

andre tagformer. Miljø og Plan finder ikke, 

at der for de mindre bygninger skal 

stilles krav om bestemte tagformer. 

Jf. pkt. 22.4 Jf. pkt. 22.4 

Jf. pkt. 22.4 Jf. pkt. 22.4 

Jf. pkt. 3.4 Jf. Pkt. 3.4 

Miljø og Plan finder, at grønne tage er så 

stor en ændring af husenes udtryk, at det 

vil være i strid med bevaringshensynet. 

Det foreslås ikke at imødekomme forslaget. 




23.3 Der gøres indsigelse mod, at sternkant Jf. pkt. 18.2 Jf. pkt. 18.2 



skal fremstå i zink eller sort træ. Sternkanter 

var oprindeligt gråmalet træværk, 

men er efterhånden udskiftet til 

zink. 

Lars Heilesen 

Formand for Taarbæk 

Sogns Menighedsråd. 

23.4 Man finder, at der er for restriktiv bestemmelse 

omkring vinduer og døres 

dimensionering og opdeling. Der henvises 

til, at mange gennem tiden har 

ændret disse. Derudover skal der gives 

mulighed for f.eks. også alurammer. 

23.5 Man gør indsigelse mod forbuddet mod 

opsætning af parabolantenner, alternativt 

at der suppleres med, at eksisterende 

antenner skal nedtages. Man ønsker 

mulighed for nye parabolantenner i lighed 

med andre. 

23.6 Der gøres indsigelse mod, at Taarbæk 

Strandvej 84A kan frasælges. Man ønsker 

ejendommen bevaret som offentligt 

ejet og til offentlige formål. 

24.1 Menighedsrådet finder, at lokalplanen 

bør have indeholdt flere muligheder for 

at løse parkeringsproblematikken i området. 

24.2 Man finder, at den fremtidige anvendelse 

af Taarbækdalsvej 2 udelukkende bør 

være til parkering. Der skal i den forbindelse 

stilles krav om at p-anlægget 

overdækkes og opføres i 2 etager med 

den nederste ½ etage nedgravet. Tag 

skal være grønt. Bebyggelsesprocenten 

Jf. pkt. 18.1 Jf. pkt. 18.1 

Pkt. 10.6.6 fastsætter, at etablering af 

parabolantenner forudsætter kommunalbestyrelsens 

tilladelse. Der er således 

ikke et forbud mod opsætning af parabolantenner. 

Bestemmelsen har til hensigt at 

sikre, at parabolantenner udformes og 

placeres med hensyn til bebyggelsens 

arkitektoniske kvaliteter. 

Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 

Lokalplanen giver mulighed for at etablere 

underjordisk parkering under enkelte 

ejendomme, ligesom der gives mulighed 

for parkeringsanlæg på Taarbækdalsvej 

2. Lokalplanen er ikke til hinder for at der 

i fremtiden kan ske en optimering af pforholdene 

i området. 

Miljø og Plan finder ikke, at ejendommens 

anvendelse skal indsnævres til blot at 

være til parkering. Ejendommen er centralt 

placeret og vil også egne sig til f.eks. 

boliger, offentligt formål og detailhandel 

som lokalplanen foreslår. 



Tages ikke til følge 



Mette Carstad 

Taarbæk Strandvej 91 c, 

3. tv. 


mette.carstad@gmail.com 

skal som konsekvens af den høje udnyttelse 

også sættes op for denne ejendom. 

Der gøres opmærksom på, at pkt. 3.1.4 

og pkt. 3.3.3 er i strid med hinanden. 

24.3 Man finder, at anvendelsen af Taarbæk 

Strandvej 102 (Kroen mv.) skal fortsætte 

uændret. 

24.4 Man mener, det er en fejl, at lokalplanens 

bilag ikke viser matriklerne i området. 

25.1 Organisationsbestyrelsen BSB Lyngby- 

Taarbæk (Etageejendomme på Taarbæk 

Strandvej 91 og Taarbækdalsvej 3) foreslår 

en ændring i formuleringen vedrørende 

etablering af solceller og solfangere 

på bevaringsværdige bygninger, 

så kommunalbestyrelsen kan give dispensation 

for etableringen. 

Tilførsel af energi fra solfanger eller solceller 

kunne nedbringe ejendommens 

energiforbrug betragteligt. Placering af 

solfanger eller solceller på tagpaptaget 

kan gøres helt uden at ændre bygningen 

udseende. 

Miljø og Plan finder ikke, at der bør stilles 

krav om, at eventuelt p-anlæg skal opføres 

i 2 etager, og at den nederste halve 

etage skal nedgraves. Bebyggelse må i 

forvejen opføres op til 2 etager i dette 

delområde. Bebyggelsesprocenten er foreslået 

til 35. Det vurderes ikke, at bestemmelserne 

er til hinder for etablering 

af et rimeligt parkeringsanlæg. 

Jf. dog pkt. 11.1 

Pkt. 3.1.4 og pkt. 3.3.3 er ikke i modstrid. 

Pkt. 3.3.3 beskriver forhold omfattende 

vej, sti og parkering, hvorfor parkeringsmuligheden 

også beskrives her. 

Jf. pkt. 6.1 Jf. pkt. 6.1 

Jf. pkt. 22.1 Jf. pkt. 22.1 

Etageejendommens tag er to-delt og består 

af et næsten lodret mansardtag belagt 

med røde vingetagsten. Herover er 

et fladere tagareal beklædt med tagpap. 

Miljø og Plan vurderer, at det øverste 

tagareal kan benyttes til solceller/solfangere 

i det etableringen ikke vil 

være så synlig og ikke vil have indflydelse 

på husets bevaringsværdi. 

Pkt. 11.6.1, 3. afsnit rettes til: 

”Tage skal fremstå beklædt med 

røde, matte vingetagsten og tagpap. 

Der kan etableres et samlet 

solcelle/solfangeranlæg på den 

del af taget, som ikke er mansard. 

Etableringen forudsætter 

kommunalbestyrelsens godkendelse.” 

Under 5. afsnit fjernes: 

”Der må ikke etableres solfangere/solceller 

på de bevaringsværdige 

bygninger”. 



Claus Borg 

Taarbæk Strandvej 103 F 


cb@claus-borg.dk 

Christian Hjortkjær 

ckhjortkjaer@gmail.com 

 

Bygningskultur Foreningen 

Ved Anne Mette Kolringen 

Christiansrovej 2 

26.1 Man foreslår en ændring til anvendelsen 

af Taarbæk Strandvej 102 (Kroen mv.): 

”Der må indrettes boliger på ejendommen. 

Arealet af boliger må ikke overstige 

25 % af ejendommens samlede etageareal. 

Facaden mod havnen må ikke 

indeholde boliger.” 

Det foreslås, at højden på ny bebyggelse 

ikke må overskride eksisterende højde. 

26.2 Man ønsker mulighed for 2 boliger på 

hver ejendom i delområde 7. 

26.3 Der bør åbnes op for opdeling med lodret 

skel efter en konkret vurdering i 

hvert tilfælde. 

26.4 Det forslås, at teksten om solceller på 

bevaringsværdige bygninger ændres til: 

”Etablering af solfangere/solceller kan 

kun ske efter ansøgning hos kommunen, 

som vil foretage en konkret vurdering…” 

27.1 Beboeren understreger, at ”rådighedsservitutten” 

(her en færdselsret) på 

hans ejendom matr. nr. 2kl og på naboejendommen 

matr. nr. 2dc bør fastholdes. 

Han tilslutter i øvrigt de bemærkninger/indsigelser, 

som Taarbæk Grundejer- 

og Borgerforening har indsendt. 

28.1 Bygningskultur Foreningen anmoder 

kommunalbestyrelsen til ikke at foretage 

ændringer i lokalplanforslaget, der 

forringer muligheder for at bevare Taar- 

Jf. pkt. 6.1. Jf. pkt. 6.1 

Jf. pkt. 1.1 Jf. pkt. 1.1 

Jf. pkt. 11.3 Jf. pkt. 11.3 

Jf. pkt. 3.4 Jf. Pkt. 3.4 

Den omtalte rådighedsservitut indgår ikke 

i lokalplanens forslag til aflysning. 

Forelægges. Forelægges. 





amkolringen@gmail.com 

bæks store kulturhistoriske og miljømæssige 

værdier. 

28.2 Bygningskultur Foreningen anbefaler, at 

muligheden for at indrette boliger på 

Taarbæk Strandvej 102 udgår i den endelige 

lokalplan eller subsidiært begrænses 

kraftigt. Foreningen finder ikke, 

at boliganvendelsen er hensigtsmæssig, 

da den vil svække og ikke styrke 

den publikumsorienterede service på 

dette centrale sted i Taarbæk både på 

grund af det lille etageareal til publikumsorienteret 

service, og fordi boligerne 

ikke vil gøre det attraktivt at drive 

publikumsorienteret service på grund af 

risikoen for konflikter vedr. bl.a. støj og 

anvendelse af ejendommens meget små 

friarealer. 

28.3 Bygningskultur Foreningen ønsker Taarbæk 

Strandvej 84A udpeget som bevaringsværdig. 

28.4 Bygningskultur Foreningen ønsker 

Christiansrovej 1 – Stiftelsen - udpeget 

som bevaringsværdig. 

Bygningen bør udpeges som bevaringsværdigt. 

Ikke mindst på grund af husets 

placering i det centrale Taarbæk og den 

kendsgerning, at det passer fint ind i det 

omgivende miljø med den relativt store 

have. 

28.5 Bygningskultur Foreningen ønsker Nordre 

Molevej 7 udpeget som bevaringsværdig, 

da det er en væsentlig del af 

havnens visuelle udtryk og har været 

det i mange år. Der er ikke ændret væsentligt 

på husets karakter eller materialer 

siden huset blev bygget. Iflg. byg- 

Jf. pkt. 6.1 Jf. Pkt. 6.1 

Jf. pkt. 16.3 Jf. pkt. 16.3 

Bygningen er fra 1880 og er et gulpudset 

længehus med asymmetrisk frontispice. 

Fremstår med ændringer af døre og vinduer 

og noget slidt. 

I forbindelse med den politiske behandling 

af lokalplanforslaget indstillede Miljø 

og Plan, at bygningen ikke udpeges. 

Huset er oprindeligt opført 1877 men er 

siden blevet gennemgribende renoveret, 

hvilket blandt andet indbefatter overmaling 

af murværk, nyere vinduer og nyt 

tag. Af byggesag fra 1983 ses det, at det 

oprindelige stråtag er udskiftet med tegl, 

og at facaden er blevet vandskuret. 





gesagen er der ikke sket ændringer af 

huset ud mod havnen bortset fra at en 

veranda er udvidet til en havestue. 

Ikke mindst på grund af sin placering 

bør huset udpeges til bevaringsværdi 3. 


Edelslundsvej 6 udpeget som bevaringsværdig. 

Huset er gedigent renoveret i overensstemmelse 

med den periode 

(1880'erne) som huset er bygget i. 


Edelslundsvej 8 udpeget som bevaringsværdig. 

Huset er ikke ændret væsentligt (oprindeligt 

murværk, vinduer). Et ganske fint 

hus med en fin placering mod vej. Tilbygning 

og veranda tilpasset i stil. Nyere 

kviste. Detaljer i murværk giver indtryk 

af at huset oprindeligt har stået i 

blank mur. Tilbygning og veranda tilpasset 

i stil. Nyere kviste. Detaljer i murværk 

giver indtryk af at huset oprindeligt 

har stået i blank mur. Det er et tidl. 

fiskerhus - kakkelovn i vaskehus tyder 

på at dette er blevet benyttet af familien 

Huset har en fin placering mod Øresund / 

havn og en størrelse og form, som er 

tilpasset miljøet. Bygningen rummer dog 

ikke en stor arkitektonisk kvalitet ligesom 

originalitetsværdien er forringet. 




Bygningen er opført 1879 og har en fin 

placering mod vej og en harmonisk bygning 

med fine detaljer. 

Huset er blevet gennemgribende renoveret 

blandt andet med ny puds, der er lidt 

for "velpoleret". Skifertaget er stadig elegant. 

Større veranda på gavl er lidt dominerende. 




Huset er opført 1977. Der er tale om et 

ganske fint hus med en fin placering mod 

vej. Tilbygning og veranda tilpasset i stil. 

Nyere kviste. Detaljer i murværk giver 

indtryk af at huset oprindeligt har stået i 

blank mur. 

I forbindelse med lokalplanforslaget indstillede 

Miljø og Plan, at bygningen ikke 

udpeges. 





når resten af huset var lejet ud. Har 

været beboet af maleren Peter Wilhardt 

(1866-1928) som bl.a. har malet Christian 

den Tiende i huset (atelier bag 

hovedhuset bygget i 1919). Kongen blev 

sejlet til Taarbæk i Kongeskibet og blev 

sat i land på havnens midtermole (også 

kaldet kongemolen) og havnen har efterfølgende 

fået ret og pligt til at flage 

med splitflag. 

Nonni Bredholt, 

Domusvej 3, 


jp@bredholt.dk 

Mikala L. Kirsebom 

Skovvej 9, 


Mikala@kirsebom.dk 

29.1 Der gøres indsigelse mod frasalg af børneinstitutionen 

på Taarbæk Strandvej 

84. Bygningen skal sikres som et samlingspunkt 

for byen, da det er vigtigt at 

bevare byens liv. 

29.2 Beboeren opfordrer til, at byens borgere 

i langt højere grad inddrages ved store 

beslutninger, som berører Taarbæk. 

30.1 Man finder, at lokalplanen åbner op for 

alt for mange boliger på Taarbæk 

Strandvej 102 (Kroen). Boliger bør under 

alle omstændigheder ikke placeres 

ud mod havnen. 

30.2 Man ønsker mulighed for at opdele de 

store villaer i delområde 7 i 2 boliger. 

Det forslås, at der for disse ejendomme 

kun stilles krav om én p-plads pr. bolig, 

da dette er normen i dag alligevel. 

30.3 Man foreslår en lempelse mht. til forbuddet 

mod solceller/solfangere på bevaringsværdige 

bygninger. Man henviser 

til, at der er sket en positiv udvikling 

inden for området. 

Jf. pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 

Forelægges. Forelægges. 

Jf. pkt. 6.1 Jf. pkt. 6.1 

Jf. pkt. 1.1 

Miljø og Plan mener ikke, at der skal ske 

en reducering af parkeringsnormen for 

parcelhusene, i det ejendommen ikke er 

så små så det taler for en reduktion. 

Jf. pkt. 1.1 

Jf. pkt. 3.4 Jf. pkt. 3.4 

Torben Henriksen. 31.1 Indsigelse mod aflysning af servitutter, i Den omtalte skelforretning omhandler Tages ikke til følge. 



Østerbrogade 103 

2100 København Ø 

Havnebestyrelsen i Taarbæk 

Ved Niels Bolt Jørgensen 

Taarbæk Strandvej 53F 


Klaus Nielsen 



klausanielsen@gmail.com 

det der er en verserende skelforretning 

mellem Strandvejen 625 og 627. 

32.1 Havnen gør indsigelse mod, at ejendommen 

på Taarbæk Strandvej 102 

(Kroen) kan anvendes til boliger. Man 

finder, at kroen udgør en integreret del 

af havnemiljøet og havnens funktion 

som rekreativt området. Man mener, at 

havnen har brug for alle initiativer og 

faciliteter, som gør det attraktivt at leje 

fastplads og tiltrækker gæstesejlere. 

33.1 Der gøres indsigelse mod at boliger i 

delområde 1 (øst for Strandvejen) kun 

må opdeles med vandret skel. Et 

vandret lejlighedsskel kan medføre 

uhensigtsmæssig opdeling. I andre tilfælde 

kan kravet om vandret skel ligefrem 

udelukke en opdeling. Ved mulighed 

for en opdeling vil skatter, afgifter, 

kapitaludgifter m.m. kunne fordeles på 

to familier. 

33.2 Der gøres indsigelse mod, at bebyggelsesprocenten 

reduceres til 35 for delområde 

1 (øst for Strandvejen). Man begrunder 

dette med, at selv om ejendomsskylden 

beregnes pr m² grund, er 

der en relativ besparelse ved at kunne 

udvide sit boligareal efterhånden, som 

behovet måtte opstå. 

Man foreslår en bebyggelsesprocent på 

40. 

33.3 Der gøres indsigelse mod, at mindste 

grundstørrelsen er forøget til 600 m² for 

delområde 1 (sydøst for Strandvejen). 

Forøgelsen fra 500 m² til 600 m² vil 

ikke nogen af de servitutter, som foreslås 

aflyst med lokalplanen. 

Jf. pkt. 6.1 Jf. pkt. 6.1 

Jf. pkt. 11.3 Jf. pkt. 11.3 

Jf. pkt. 11.1 Jf. pkt. 11.1 

Jf. pkt. 4.1 Jf. pkt. 4.1 



ramme nogle få urimeligt. Det er ejere 

med grundstørrelser fra 1000 m² og op 

til 1200 m². Udover at de pågældende 

mister en økonomisk flexibilitet ved muligheden 

for udstykning, har de muligvis 

betalt skat af en ekstra byggeretspris 

gennem en årrække; en byggeret som 

de herefter ikke kan udnytte. 

Man foreslår en mindste grundstørrelse 

på 500 m². 

33.4 Der gøres indsigelse mod, at området af 

bymæssig karakter (delområde 1 sydøst 

for Strandvejen) med henholdsvis åbenlav, 

tæt-lav, klyngebebyggelse og mindre 

boligkomplekser i trekantområdet 

mellem Taarbæk Strandvej, Strandvejen 

og Skovvej er lagt sammen med det 

åbne villaområde vest for Strandvejen 

og underlagt de mere restriktive bestemmelser 

svarende til dette. 

33.5 Der gøres indsigelse mod, at tendensen 

i lokalplanforslaget tilsyneladende er at 

hindre boligfortætning. 

Man henviser til Forstædernes Tænketank, 

som 12.9.2012 har udgivet en 

rapport ”Bæredygtig Forstad”, der munder 

ud i 10 anbefalinger: Byg tættere i 

stedet for at sprede byen. Nedre grænse 

for parcelhusgrundenes størrelse fjernes. 

I relation til rapporten ”Bæredygtig Forstad” 

burde der i lokalplanen tages højde 

for et kommende behov i retning af 

en fortætning af bebyggelsesstrukturen 

i forstaden. 

Jf. pkt. 11.1 Jf. pkt. 11.1 

Det er korrekt, at fortætning kan nedbringe 

klimaproblemerne. Dette indebærer 

dog også at bebyggelse ligger placeret 

stationsnært, så privatbilismen kan 

reduceres. Derudover indebærer en bæredygtig 

fortætning også, at der er en 

funktionsblanding i byen, så den enkelte 

borger har mulighed for f.eks. at foretage 

alle indkøb og gå på arbejde i nærområdet. 

Bæredygtig betyder også, at man kan 

bosætte sig i andet end parcelhuse, som 

typisk er meget arealkrævende. En fortætning 

er derfor ikke kun lig en høj bebyggelsesprocent, 

men også et spørgsmål 

om bebyggelsestype. 




Størstedelen af Taarbæk er ikke stationsnær, 

og der er ganske lidt erhverv 

og meget lidt dagligvareforsyning som 

gør at området er ”selvforsynende” både 

med hensyn til jobs og indkøb/service. En 

stor del af Taarbæk består af parcelhuse. 

Miljø og Plan mener sammenfattende 

ikke, at Taarbæk er egnet til en yderligere 

fortætning, og at fortætningstanken 

kan anvendes alene ved en fastsættelse 

af højere bebyggelsesprocenter. 

33.6 Der gøres indsigelse mod, at kommunen 

kan afhænde grunde og bygninger, der i 

overskuelig fremtid vil kunne finde anvendelse 

til fælles offentlige formål i 

området. 

Man peger på, at salg af offentlig ejendom, 

som det senere bliver nødvendigt 

at genanskaffe, sædvanligvis er en dårlig 

forretning for det offentlige. 

33.7 Der gøres indsigelse mod, at der ikke 

sikres uhindret offentlig passage langs 

hele kyststrækningen, samt at der sikres 

flere offentlige adgangsmuligheder 

til kysten. 

Lokalplanen forsøger at gøre Taarbæk 

mere bæredygtig ved at give mulighed 

for mindre dagligvarebutikker, udvalgsvarer 

og publikumsorienteret service. Dette 

kan forhåbentlig reducere behovet for at 

ordne ærinder i nabobyerne. 

Jf. Pkt. 3.3 Jf. pkt. 3.3 

Lokalplanen kan ikke regulere passagen 

langs kysten. Dette reguleres i henhold til 

Naturbeskyttelseslovens § 22. 

Lokalplanen forsøger med de byggefri 

zoner mod kysten at sikre oplevelsen af 

kysten og den samlede strækning. 

Det vurderes, at der er gode adgangsmuligheder 

flere steder fra vejen mod vandet, 

i det det dog må bemærkes, at Taarbæk 

er så tæt bebygget at mange arealer 




mod vandet er privat ejet. 

Kenn Jørgensen 

Bernauer Stra. 149, 40G 

D- 13507 Berlin 

kj@mlif.dk 

Jørgen Bertelsen 

Taarbæk Strandvej 122 


Jorgen.bertelsen@mail.dk 

34.1 Man oplyser, at ejers ejendom, Strandvejen 

639, i dag er opdelt i 4 lejligheder 

med 2 lejligheder på hver etage (dvs. 

lodret skel, som er godkendt). Man gør 

indsigelse mod lokalplanens forbud mod 

opdeling af boliger med lodret skel, såfremt 

det vil betyde, at man ikke kan 

ændre nuværende opdeling til 2 lejligheder 

i to etager. 

34.2 Der gøres indsigelse mod, at der ikke 

må være mere end 25 % erhvervsareal i 

en ejendoms samlede etageareal, og at 

der ikke må beskæftiges andre end boligens 

beboere. Der peges på, at lokalplanens 

øvrige punkter hindrer evt. gener, 

og at ejendommen i øvrigt tidligere 

har været indrettet med flere slags virksomheder. 

34.3 Der gøres opmærksom på, at lokalplanen 

udpeger et ahorntræ som bevaringsværdigt. 

DONG beskærer dog 

jævnligt træet pga. dets nærhed til elledninger, 

hvilket ejeren ikke har indflydelse 

på. Man ønsker dette præciseret i 

lokalplanen. 

35.1 Man gør indsigelse mod, at bebyggelsesprocenten 

for Taarbæk Strandvej 55 

B reduceres fra 65 til 40. Reduktionen 

vil betyde, at en planlagt udvidelse af 

huset vil blive væsentligt reduceret. Man 

Lokalplanen forventes godkendt med mulighed 

for max. 2 boliger på hver ejendom. 

En yderligere opdeling efter lokalplanens 

vedtagelse kan ikke forventes 

godkendt. 

Lokalplanen er ikke til hinder for at der 

kan ske en sammenlægning af lejlighederne 

i det der i forvejen er et lovligt lodret 

skel. 

Bemærk dog, at der stadig skal opnås 

tilladelse i forhold til boligreguleringsloven 

for så vidt angår lejlighedernes 

størrelse. 

Bestemmelsen skal hindre at der kan 

etableres virksomheder, som ikke kan 

indpasses i et boligområde. Der gøres 

opmærksom på, at eksisterende lovligt 

erhverv stadig er lovligt efter lokalplanens 

vedtagelse. 

Det aktuelle ahorntræ er beskåret, så det 

fremstår asymmetrisk. Risikoen for yderligere 

voldsom beskæring er til stede, da 

træet står meget tæt på el-ledninger. Det 

vurderes, at træet derfor ikke bør være 

udpeget som bevaringsværdigt. 

Ejendommen er beliggende i lokalplanens 

delområde 1A. Grunden er på 431 m². 

Der foreslås en bebyggelsesprocent på 40 

i dette delområde. 



Træets markering som bevaringsværdig 

fjernes. 




foreslår en bebyggelsesprocent på 60. Ejendommene 53 A – F, som der henvises 

til, er rækkehuse, som er sammen- 

Der gøres opmærksom på, at ejendombygget. Rækkehuse har generelt en højemen 

i dag har en bebyggelsesprocent på re bebyggelsesprocent. Af denne årsag 

37. 

har de også fået deres eget delområde i 

lokalplanen. Det vurderes ikke, at beboe- 

Der peges desuden på, at naboejenrens ejendom og rækkehusene umiddeldommene 

53 a – f har bebyggelsesprobart er sammenlignelige og derfor bør 

center på mellem 49 og 64, og at disse 

desuden er overført til andet delområde 

gives samme byggemuligheder. 

end i Byplanvedtægt 16. 

Jf. i øvrigt pkt. 11.1. 

Michael Rossing 

Skodsborg Strandvej 

262B 

2942 Skodsborg 

Teknisk Forvaltnings egne forslag til rettelser 

35.2 Det anføres, at ejendomme i delområde 

3, som er på 500 m² og derover altid 

har mulighed for at opføre mindst 200 

m² etageareal. Restriktionen for den 

aktuelle ejendom er derfor ikke rimelig, 

da man med lokalplanens bestemmelser 

kun må opføre 170 m² etageareal. 

36.1 Det oplyses, at man har købt Lindevej 

1, hvor grunden kun er på 165 m² og 

derfor svær at bebygge. Ejendommen 

benyttes i dag til erhverv og parkering. 

Man ønsker mulighed for at bygge en 

bolig i skel og en bebyggelsesprocent på 

40. 

Delområde 3 vurderes at være kendetegnet 

ved at være et meget tæt bebygget 

område, hvorfor lokalplanforslaget giver 

mulighed for høje bebyggelsesprocenter i 

dette delområde. 

Delområde 1A vurderes ikke at være af 

samme tætte karakter, men primært bestående 

af fritliggende parcelhuse, hvorfor 

bebyggelsesprocenten ikke foreslås så 

høj som i delområde 3. 

Jf. i øvrigt pkt. 11.1 

Jf. pkt. 11.1 

Miljø og Plan vil tage stilling til et konkret 

projekt og vurdere, om der evt. kan gives 

tilladelse til at bygge i skel. 

Servitutter For sent indkommet servitut skal også 

aflyses: 


mv. Tinglyst 09.01.1924 på matr. nr. 6d 

Tages ikke til følge. Jf. dog pkt. 

11.1 

Tages til følge mht. til bebyggelsesprocent. 

Jf. pkt. 11.1. 

Servitutten indskrives i lokalplanens 

pkt. 12.4 ”Ophævelse af 

servitutter”. 



og 6a Taarbæk By, Taarbæk. 

”Matr. nr. 2aa Jægersborg Dyrehave, 

Taarbæk” rettes til ” matr. 

I pkt. 12.4 side 47, 2. spalte fremgår det, 

at der aflyses servitut på matr. nr. 2aa 

Jægersborg Dyrehave, Taarbæk. Den 

rigtige betegnelse er 2aa Taarbæk By, 

Taarbæk. 

nr. 2aa Taarbæk By, Taarbæk” 

Byggefri zoner Pkt. 5.4.4 lyder: 

”Der må ikke opføres boligbebyggelse 

mod Øresund inden for en 5 m bred byggefri 

zone, jf. note og kortbilag 3” 

Bestemmelsen beskriver ikke, at den 

byggefri zone også omhandler større arealer 

længere inde i området end de 5 m. 

Dette forklares dog i noten og kan ses på 

kortbilag 3. 

Bestemmelsen foreslås præciseret, så det 

fremgår tydeligt, at der er flere arealer 

end de kystnære, som er omfattet af bestemmelsen. 

Tagterrasser, afstand til skel Lokalplanen fastsætter i pkt. 3.4.4, 4.4.8, 

og 6.4.8 at tagterrasser ikke må opføres 

nærmere end 5 m fra naboskel. 

Da mange ejendomme ligger op til små 

stier og veje, hvor der umiddelbart overfor 

ligger en naboejendom med udearealer, 

vil man med nuværende bestemmelse 

kunne etablere en tagterrasse 2,5 m 

fra vej og sti og derfor ganske tæt på 

nabo. Hensigten med bestemmelsen er at 

formindske de indbliks- og støjgener som 

tagterrasserne kan give, hvilket nuværende 

bestemmelse ikke kan opfylde. Det 

foreslås, at bestemmelsen også fastsætter, 

at tagterrasse ikke må opføres nærmere 

end 5 m fra skel mod sti og vej. 


”Der må ikke opføres boligbebyggelse 

mod Øresund inden for en 5 

m bred byggefri zone samt de 

indeliggende arealer. Arealerne er 

angivet på kortbilag 3 med grå 

farve, jf. desuden note.” 

Pkt. 3.4.4, 4.4.8 og 6.4.8 ændres 

til: 

”Der må til hver bolig etableres 

areal til tagterrasse på i alt 35 m² 

under forudsætning af, at arealerne 

ikke etableres nærmere end 

5 m fra skel mod nabo, sti og 

vej.” 



Ny nummerering af delområder Delområde 1A bør have nyt nr. 

Derved forrykkes alle de efterfølgende 

delområdenumre med én opad. Dvs. delområde 

1A bliver til 2, delområde 2 til 3, 

delområde 3 til 4 osv. 

Al tekst og alle henvisninger samt kortbilag 

konsekvensrettes inden lokalplanen 

vedtages endeligt. 

Fastsættelse af glansværdier. Det foreslås at fastsætte en glansværdi 

for tagmaterialer på max. 20 dog ikke 

gældende for solceller/solfangere. 

Fastsættelse af dette forudsætter Byplanudvalgets 

godkendelse på deres møde 

i januar 2013. 

Byplanudvalget besluttede på sit 

møde den 16. januar 2013 at 

fastsætte en maksimal glansværdi 

på 15: 

Pkt. 3.6.1, 4.6.1 og 6.6.1 rettes 

til: 

”Tagmaterialer med en glansværdi 

højere end 15 må ikke anvendes. 

Solceller/solfangere er dog 

undtaget.” 

Pkt. 5.6.1, 2. afsnit rettes til: 

”Tage på boliger skal være sadeltag. 

Tagmaterialer med en glansværdi 

højere end 15 må ikke anvendes. 

Solceller/solfangere er 

dog undtaget.” 


”Tage på boliger og institutioner 

skal være sadeltag. Tagmaterialer 

med en glansværdi højere end 15 



må ikke anvende. 

Solceller/solfangere er dog undtaget.” 

I lokalplanens redegørelse tilføjes 

det, at ejer skal sikre sig at solceller/solfangere 

ikke medfører 

generende refleksioner for naboerne.” 


Bilag 3.1 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Side 1 af 3

Side 2 af 3

Side 3 af 3

Indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslag 245 for Lyngby Idrætsby - byggerier til idræt og boliger 

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag: 

Naturstyrelsen Den statslige grundvandskortlægning for 

Lyngby-Taarbæk Kommune er afsluttet, og 

planområdet ligger inden for Område med 

Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). 

Fællesrepræsentationen for 

Idrætsforeninger i Lyngby- 

Taarbæk (F.I.L.) 

Sorgenfrigaards Grundejerforening 


I planforslaget er der ikke redegjort for grundvandsinteresserne 

- herunder hvorvidt den 

ændrede arealanvendelse er mere grundvandstruende 

eller ej. 

F.I.L. henstiller til, at kommunen i den videre 

planlægning og projektering fortsat medinddrager 

idrætsforeningerne, således at de 

fremtidige løsninger bliver optimale inden for 

de givne rammer. 

Forslag til bestemmelse: 

Udendørsaktiviteter må dog kunne finde sted 

mellem kl. 07:00 og 22:00 for at mindske generne 

for nabobebyggelse fra lysanlæg og de 

udøvendes støj (råb og aktiviteternes lyd fra 

f.eks. skateboards). 

Forslag til at fastlægge anvendelsen til: 

Ungdoms- og/eller kollegieboliger med relation 

til idrætsudøvelse. 

Byplanudvalgets møde 12. juni 2013 bilag 4.1 

Naturstyrelsen gør opmærksom på at lokalplanområdet 

er beliggende i Område med Særlige 

Drikkevandsinteresser (OSD). Dette bevirker 

at der skal redegøres og evt. indarbejdes 

særlige hensyn til drikkevandet. Disse særlige 

hensyn ville i det aktuelle eksempel med en 

udvidelse af anvendelsesmulighederne til boliger 

og institutioner, være at parkeringsarealer 

sikres med tæt belægning. Da lokalplanforslag 

245 imidlertid ikke indeholder bestemmelser om 

oprettelse af nye parkeringspladser får indsigelsen 

ingen konkret betydning. Der vil dog til redegørelsen 

i lokalplanen skulle tilføjes at det 

vurderes at der ikke planlægges for anvendelser 

der er mere grundvandstruende end den 

nuværende. 

Tidsrum for aktiviteter mv. er ikke noget der kan 

sættes bestemmelser om i lokalplan. 

Planloven levner i nogen grad mulighed for at 

fastlægge anvendelsen af boliger til uspecificerede 

brugergrupper som f.eks. ungdomsboliger 

eller ældreboliger. I praksis har det dog vist sig 

vanskeligt at håndhæve, selv på dette overordnede 

niveau. Planloven levner imidlertid ikke 

hjemmel til at skelne mellem brugergrupper 

som ikke i miljømæssig forstand vil påvirke sine 

omgivelser forskelligt. Lige såvel som det ikke 

er muligt at skelne mellem forskellige typer 

liberale erhverv som f.eks. en arkitektstue og et 

advokatkontor. 

Det er derfor ikke muligt gennem planloven, og 

Der tilføjes i redegørelsen et afsnit om: 

Område med Særlige Drikkevandsinteresser 

(OSD): Den planlagte supplerede 

anvendelse (boliger og institutioner) 

vurderes til ikke at være mere 

grundvandstruende end den nuværende. 

Indsigelsen giver ikke anledning til 

ændringer af planforslaget. 





Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 09.11.2000, sagsident 1/2

Henvendelse fra: Resumé: Teknisk Forvaltnings kommentarer: Teknisk Forvaltnings forslag: 

dermed lokalplanlægning, at sortere den ene 



Forslag til § 3. stk. 3.1. 

Sidste sætning erstattes af: Herudover må der 

indrettes erstatningslokaler for de kommunale 

institutioner LTU og 10. klassecenter i områdets 

nordvestlige hjørne jf. Byggefelt boliger 

på Bilag 2. 

ad § 6. stk. 6.1.2. 

"Plade skal holdes i hvid, lys grå eller sort" 

- Stilles der krav til materialevalg? Kan der 

anvendes træbeklædninger på facader? 

unge / studerende fra frem for en anden. 

Planmæssigt er der ikke noget til hinder for at 

give mulighed for institutioner inden for byggefelt 

boliger. 

Begrebet "plade" er meget åbent hvad angår 

det specifikke materiale. Træ er således også 

en mulighed. 

§ 3. stk. 3.1 affattes som: Inden for 

området må kun opføres eller indrettes 

bebyggelse til fritidsformål, særligt 

idrætsanlæg, samt anvendelser der 

understøtter sådanne funktioner så 

som café og administration. Herudover 

må der indrettes ungdoms- / kollegieboliger 

samt offentlig service (kommunal 

og statslig service, skoler, uddannelse 

og forskning samt institutioner 

for børn, unge og ældre) i områdets 

nordvestlige hjørne jf. Byggefelt boliger 

og institutioner på Bilag 2. 

"Byggefelt boliger" på Bilag 2 ændres 

til "Byggefelt boliger og institutioner" 



Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 09.11.2000, sagsident 2/2

Indsigelser og bemærkninger til lokalplanforslag 195 for Furesøkvarteret – Fornyet høring om opretholdelse af arealudlæg sti 

Henvendelse fra: Resumé Forvaltningens kommentarer: 

1. 

Jens Lund 

Maiken Jensen 

Furesøvej 87 A 

2830 Virum 

Nr. 2 

Randi Kürstein 

Jørgen Kirkegård 143 B 

Furesøvej 143 B 

2830 Virum 

1.1 Imod opretholdelse af arealudlæg til sti. 

- Anlæg af en sti vil modarbejde og spolere idéen om at kyststrækningen 

skal være så uberørt og skovagtig som mulig. 

- Anlæg af en sti vil være naturmæssig destruktiv, for slet ikke at tale 

om bredejernes værn mod stien, hegn, hække mv. 

- Aktiviteter på stien, så som mountainbikere, hundeluftere mv. vil 

være skadelig for naturen og genere naboerne. 

Der henvises til advokatredegørelsen fra bredejerne, der uddyber 

disse betragtninger og de juridiske aspekter. 

Føler sig krænket over debatten, da der er afgørende forhold, som 

stort set ikke har været fremført. Bredejerne betaler en meget høj 

pris for at bo ved Furesøen, betaler ejendomsværdiskat, ejendomsskat 

og skat til stat og kommune. Finder det absurd at arealet skulle 

blive ”fælleseje”, når det er grundejerne, der betaler. Etablering af 

en offentlig sti vil betyde et kolossalt værditab for ejendommene, 

både økonomisk og tab af privatliv. En tilsidesættelse af den private 

ejendomsret i historisk grad. 

En vedtagelse af forslaget vil udløse voldsomme erstatningskrav og 

en følelse af overgreb mod den private ejendomsret. 

2.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. 

Såfremt stien anlægges forlanges det, at kommunen overtager huset 

på grund af påførte væsentlige gener. 

Opfordre kommunalbestyrelsen til at undersøge de faktiske og fysiske 

forhold inden sagen behandles på ny. Årsagen til at der ikke er 

etableret en sti de seneste 30-40 år, trods mange forsøg, er at placeringen 

af de mange gamle, lovlige huse forhindre det. 

Der er ikke plads til en offentlig sti ved Furesøens bred. Skrænten er 

meget stejl og anlæg af en sti vil nødvendiggøre omfattende jordarbejder 

i skrænten, hvilket kræver etablering af omfattende spunsvægge. 

Dertil kommer at 3 meget store gamle fyrretræer og 1 elletræ 

skal fældes. Træerne skjuler, hele året, huset set fra Furesøen. 

Huset er placeret 5 m fra skrænten, og en sti vil være helt uaccep- 

Byplanudvalgets møde 12. juni 2013 bilag 6.3 

Forvaltnings forslag: 

- Forvaltningen foreslår, at det 

afklares om de indkomne høringssvar 

og det afholdte borgermøde 

giver grundlag for 

ændring af den af kommunalbestyrelsen 

trufne beslutning af 

den 20. december 2012 om at 

opretholde af arealudlæg til sti i 

lokalplanforslag 195 med undtagelse 

af Gyvelholm. 

2 jf. pkt. b. 

Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 23.05.2013 1/61 

- 

Se forslag under pkt. 1.


3. 

Lone og Lars Kjær Wodschow 


2830 Virum 

4. 

Janne og Jørgen Stürup 

Furesøvej 62 

2830 Virum 

tabel og meget krænkende for privatlivet i huset. 


- En sti vil krænke privatlivets fred. 

- Kan ikke gå ind for ekspropriation af privat ejendom, det er en 

krænkelse af den private ejendomsret. 

- Anlæg af en sti vil koste kommunen rigtig mange penge, der kan 

bruges bedre mange andre steder. 

- En sti vil medføre et stort og voldsomt indgreb i naturen, 

- Over 30 huse ved søen skal rives ned for at give plads til en sti, 

som der ikke er noget velbegrundet behov for. 

- Stien vil kun være til gavn for nogle få. Drop den igen. Den har jo 

været droppet de sidste 30 år. 

- Det er alt rigeligt, at man kan bruge søvejen. 

- Hvis man vil ned til Furesøens bredder, så bruges de offentlige 

parker og skovene, som er let tilgængelige. 


Undret sig over, at kommunen har overvejet det som en mulighed, 

at anlægge en sti. Ud over millioner til ekspropriering, anlægsarbejde 

og vedligeholdelse er det besynderligt, at en lille selvbestaltet 

gruppe gør sig til meningsdannere for hele Furesøområdet. 

Det er helt uforståeligt, at man kan overveje at ødelægge området 

med en 10 m bred sti. Der er i forvejen rig mulighed for at komme 

ned til søen. Furesøbadet, Furesøparken, parken ved Furesøvej 

125 og Kaningården er alle offentligt tilgængelige og burde kunne 

tilfredsstille selv den mest entusiastiske naturelsker. 

Går ture ved Furesøen hver dag, og har kun mødt ganske få, der 

mener at en gennemgående sti vil være en berigelse af området. 

Tværtimod er der dyb bekymring for, at området vil blive forvandlet 

til en sti for mountainbikere, motionsløbere og for, at enkelte grupper 

vil slå sig ned, som man kan se resultaterne af ved friluftsbadet en 

sommermorgen. 

Foreningen Furesø Natursti har anført, at man evt. kan søge fonde 

til at hjælpe med finansieringen. Anser dette for yderst tvivlsomt, da 

fonde næppe vil støtte en sag, hvor meningerne er så delte. 


- Se forslag under pkt. 1. 


5. 5.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti fordi: - Se forslag under pkt. 1. 

Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 23.05.2013 2/61


Herbert Nathan 

Furesøhøj 6 

2830 Virum 

6. 

Kristian Linder 

7. 

Per Svensson 


2830 

- Der er masser af stisystemer i dag 

- Det vil ødelægge det smukke syn fra vandet 

- Det vil ødelægge skråningen naturmæssigt 

- Det er et massivt indgreb i den privates sfære 

- Det vil blive meget dyrt såvel investerings- som vedligeholdelsesmæssig 

- Der vil komme larm og støj fra mountainbikes mm. 

Der adskillige kilometers stisystemer langs med Furesøen, og kun få 

mennesker. Hvis der ikke var stisystemer kunne man forstå forslaget. 

Uanset en sti eller ej vil der fortsat være områder i andre kommuner, 

hvor man ikke har en sti langs søen. 

Formål med lokalplan 195 er at sikre det grønne indsyn fra selve 

søen. En sti vil medføre, at skrænten spoleres. Kysten er meget 

stejl. Det er derfor ikke er praktisk muligt at etablere en sti, uden at 

skråningen ødelægges. Alternativt kunne man anlægge stien på bro 

ude i vandet. Erfaringen viser dog, at når isen kommer, så ødelægges 

broen. Genetablering efter hver isvinter vil være dyr. Hvordan vil 

en bro håndteres i forbindelse med de private grundejers broer? 

Som grundejer helt ud til søen har man naturligvis købt sit hus i 

forvisning om, at der ikke er nogen sti. Der er i mange år betalt dyre 

ejendomsskatter for at have den herlighed. Etablering af en sti, vil 

betyde, at grundværdierne vil falde betragteligt. Samtidig vil den 

betaling som grundejerne skal have som kompensation være så 

stor, og investeringen ligeså, at det aldrig vil være til at betale. Samtidig 

vil der være tale om en krænkelse af den private ejendomsret. 

Med udgangspunkt i den uvildige advokatundersøgelse, vil man helt 

sikkert kræve erstatning, såfremt stien bibeholdes i planen. 


Se pkt. 3. Enslydende indsigelse. Dog tilføjes at råvildtets trækken 

mellem boligområdet og Malmmosen, hvilket vil blive spoleret ved at 

anlægge en sti. 


Tilslutter sig argumenterne fra Danmarks Naturfredningsforening 

mod etablering af en ny sti. 






8. 

Bodil Dahl 


2830 Virum 

9. 

Jens Rostrup-Nielsen 

Furesøvej 27 

2830 Virum 


Udelader her økonomiske og juridiske aspekter og fokuserer udelukkende 

på de praktiske og trivselsmæssige konsekvenser, hvis 

der kommer en sti i haven. 

Naturen betyder alt, hvorfor man har valgt at bo nær ved søen i et 

lidt primitivt bjælkehus fra 1922. Huset ligger på kanten af skrænten, 

i fredskov og på en naturgrund. 

Er forbløffet over en argumentation fra foreningen som indebærer, 

at man som bredejer nærmest ikke bliver berørt af en “trampesti”. 

På ejendommen er søbredden det eneste opholdssted pga. Udstykning 

til yderligere 3 parceller tilbage i 1970’erne. 

En sti langs søen vil gå enten oppe på den stejle skrænt eller ude i 

det, der nu er sø eller oven på en mole, som ligger ude i søen.. 

Uanset hvor stien anbringes, så vil naturen blive ødelagt og privatlivet 

ligeså, da det pga. fredsskov er forbudt at plante en hæk, som 

ville kunne skærme for de manges nysgerrige blikke. Kan det virkelig 

være meningen, at man som husejer i kommunen, skal få sit 

private område, sin have, lavet om til offentlig udkigspost, hvor man 

ikke mere kan leve sit liv i fred, men skal udstilles for dem, der 

kommer forbi og som selvfølgelig går tur dér for at kikke sig interesseret 

omkring? 

Hvordan forestiller man sig, at man kan undgå, at stigængerne går 

op ad den private trappe på skrænten, og går ud på den private bro, 

som er eneste opholdssted? Forestiller I jer at vi, i den fredskov, vi 

forsøger at bevare, skal plante høje hække, lave hegn og låger med 

“Privat”-skilte, og leve med nedrullede gardiner for at bevare et minimum 

af privatliv? 


Tilslutter sig de synspunkter der er fremsat af bredejerne og Naturfredningsforeningen 

i notat af 11.06.2012. 

Specifikt for ejendommen vil anlæg af en sti medføre: 

- Fældning af træer og beplantning og etablering af bedre kystsikring, 

hvilket vil ødelægge mikromiljøet omkring stenmolen og indtrykket 

af uforstyrret natur, og løse hunde vil forstyrre dyrelivet. 

- Voldsom hindring for privatlivet ved søbredden. 






10. 

Hanne og Per Thorkildsen 

Furesøvej 135 

2830 Virum 

Hvordan sikres plads til bådehus, vinteropbevaring af badebro og af 

båd, samt at bådebro ikke bliver offentlig tilgængelig og at der ikke 

kommer ubudne gæster i haven og at der ikke sker hærværk på 

båd? 

Forslaget indebærer en kraftig forringelse af livskvalitet og ejendommens 

brugsværdi. Selve muligheden for at anlægge en sti vil 

forringe ejendommens salgsværdi. Hvis forslaget vedtages, vil man 

påstå uberettiget krænkelse af den private ejendomsret og kræve 

erstatning, der går udover den arealmæssige forringelse. 


- Lokalplanforslaget lægger vægt på at bevare og forstærke det 

skovagtige præg langs kysten, herunder bevare og forstærke bevoksningen 

på selve skrænten. En sti langs kysten ville, især på den 

nordlige del af området, hvor skrænten er høj og stejl, kræve et 

omfattende anlægsarbejde, som ville gribe væsentligt ind i naturen 

på stedet. 

- Lokalplanforslaget lægger også vægt på, at kystsikringen langs 

bredden reduceres eller sløres. En sti langs kysten, især på den 

nordlige del, ville kræve en ganske omfattende og derfor meget 

synlig bredsikring, idet erosionen fra søen er kraftig. 

- Forarbejdet til lokalplanforslaget har kortlagt kystens kvaliteter, og 

der lægges stor vægt på at bevare og forbedre disse til glæde for de 

mange mennesker, der passerer forbi ombord i turbåden eller i kanoer, 

kajakker og robåde. En sti ville gribe stærkt forstyrrende ind i 

det miljø med små anløbsbroer, bådehuse og varierende bevoksning, 

som netop gør passagen interessant. 

- Det er allerede nu muligt at gå på stier langs det meste af Furesøens 

bredder, og der er direkte adgang til søen tre steder mellem 

Frederiksdal og Kaningården. Der ses derfor ikke at være nogen 

væsentlig argumentation for yderlige stiadgang - slet ikke ved anlæg 

af en sti, der i sig selv ville forringe områdets kvaliteter, og som slet 

ikke ville være på højde med de naturkvaliteter, der findes på flere 

af de øvrige stier i området, som f.eks. stierne langs Malmmosen, 

Lille Kalv og Næsseslottet. 



- De grundejere, der har grund og adgang direkte til Furesøen i det 

berørte område, ville opleve en meget væsentlig forringelse af deres 



11 

Stine og Søren Brandt 

Furesøvej 145a 

2830 Virum 

ejendoms kvalitet og værdi, hvis et stianlæg med offentlighedens 

adgang skulle blive anlagt langs søen. Et sådant indgreb måtte betragtes 

som en ekspropriation, og det er tvivlsomt om en sådan 

ekspropriation overhovedet ville være gennemførlig under hensyn til 

den meget beskedne / ikke eksisterende værdi for almenvellet, jvf. 

ovenstående punkter. Under alle omstændigheder ville en ekspropriation 

blive mødt med meget store erstatningskrav. 

- Anlægget af en stiforbindelse fra Frederiksdal til Kaningården var 

allerede oppe at vende i 1993/94 i forbindelse med et fredningsforslag 

for dele af Mølleådalen. Både Skov- og Naturstyrelsen og Københavns 

Amt gik dengang imod forslaget, bl.a. ud fra de meget 

store erstatninger, der skulle erlægges til de berørte grundejere set i 

forhold til de meget små resultater, man ville opnå i et område, hvor 

offentligheden i forvejen har meget fin adgang til Furesøen. 

- Danmarks Naturfredningsforening har udtalt sig imod anlægget af 

den pågældende stiforbindelse, især pga. de omfattende indgreb i 

naturen en sådan sti ville medføre. 

11.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti fordi: 

- En sti vil uundgåeligt medføre en betydelig indgriben i naturen. 

Mange steder på strækningen er der slet ikke plads til at etablere en 

sti. Der er i dag fastlagt mange restriktioner for at værne og beskytte 

søbredden. 

- En sti vil kræve ekspropriation af ejendommen, hvilket man vil 

anse for en krænkelse af den private ejendomsret, og hvilket vil 

komme til at trække unødige juridiske spor. 

- En sti vil betyde flere indbrud i et ellers forvejen plaget kvarter, idet 

potentielle tyve får flere flugtveje ved anlæggelsen af en sti, og i 

øvrigt vil en sti krænke privatlivets fred i det daglige. 

- Anlæg og vedligeholdelse af en sti vil kræve store investeringer / 

udgifter for kommunen (kommunens skatteborgere) - og med international 

finanskrise, offentlige besparelser og en fremadrettet 0,4 % 

vækst i de offentlige udgifter, forekommer det ude af trit med virkeligheden 

at denne sti skal etableres på bekostning af andre vigtigere 

udgiftsområder i de kommunale budgetter. 

- Fokuser på at fremme brugen og anvendelsen af de eksisterende 

offentlige parker og skovområder som kommunen i dag allerede 

servicerer. Hvorfor fokuser på nyt? 

- Omkring 30 huse langs søen skal rives ned og både- og badebroer 

skal spærres af for offentlig trafik på stien. Det er ikke en win-win 





12. 

Winnie Heiden og Kjeld Juel Petersen 


2830 Virum 

situation. 

12.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. 

 

Flyttede ind for 5 år siden. Købsprisen afspejlede den tilhørende, 

private søbred (der er usædvanlig i lyset af husets beliggenhed i 2. 

række). Har efter tilladelse fra Naturstyrelsen investeret yderligere 

ca. 250.000 kr. i en ny bådebro, ophalersystem og en lille motorbåd. 

Merprisen for den private adgang til Furesøen ift. tilsvarende ejendomme 

i området uden egen søbred, er inden for det seneste par år 

af to indbyrdes uafhængige ejendomsmæglere vurderet til ca. 2 mio. 

kr., selv i det nuværende marked. 

Såfremt der skabes grundlag for at etablere en offentlig sti på tværs 

af matriklen ved søen, vil det i altafgørende grad berøve den frie og 

uforstyrrede rådighed over vores søbred, som var afgørende for køb 

af ejendommen, trods den høje pris. 

Rent praktisk vil en offentlig sti betyde, at 

- udstyre bådebroen med en aflåst port for at undgå uvedkommende 

adgang til bådebroen 

- skulle opsætte en aflåst havelåge til trappen op til vores have 

- bygge og indbrudssikre et bådeskur til vores ejendele relateret til 

vores nuværende anvendelse af bådebroen 

- finde et andet vinterkvarter til båd, der hidtil er trukket op på bredden 

Der vil være tale om et så drastisk indgreb i den på købstidspunktet 

forudsatte råderet over ejendommen, at der utvivlsomt vil være tale 

om reel ekspropriation i grundlovens forstand (jf. juridisk responsum 

herom af 30.11.12 fra advokat på bredejernes vegne tilstillet byplanudvalget) 

og med den konsekvens, at bredejerne vil kræve, at 

kommune i tilfælde af en vedtagelse af lokalplanforslaget straks 

køber de pågældende to matrikler fra vores nuværende ejendom til 

en skønnet værdi af 2-3 mio. kr. 

Overordnet set undre man sig over, at kommunen i givet fald påfører 

sig en så betydelig og langsigtet, løbende økonomisk forpligtelse 

for at tilgodese en marginal oplevelsesmæssig fordel for en ubetydelig 

del af kommunens borgere, mens kommunens institutioner, 

infrastruktur og borgerbetjening i stigende grad forekommer nødlidende. 

Desuden bemærkes, at ingen andre kommuner omkring Furesøen 


Se forslag under pkt. 1. 



13. 

Søren Skibsted 

Furesøvej 5 

2830 Virum 

har anlagt stisystemer ved søen, der går så tæt på de private lodsejere, 

og at man er overbevist om, at ingen af landets private fonde 

med "muskler" til at medfinansiere et mindst 2-ciffret millionbeløb til 

anlæggelse af den påtænkte sti vil involvere sig i en så ”betændt” 

sag. 


Samlet konklusion: Hvis stien indføres i det endelige lokalplanforslag, 

vil man indstævne kommunen for Retten i Lyngby med påstand 

om betaling af erstatning for den værdiforringelse af min ejendom, 

som identifikationen af en sådan sti i lokalplanen vil indebære. 

Bemærker samtidig, at alene indførelsen i lokalplanen af en sti vil 

udløse ret til erstatning for ejerne af matrikler ned til Furesøen. 

Øvrige bemærkninger 

Det forekommer det mest af alt som en politisk manøvre, hvis en sti 

skulle fastholdes i lokalplanen. 

Det forekommer aldeles urealistisk, at kommunen nogensinde vil 

gennemføre etableringen af en sti, med de betydelige negative konsekvenser, 

der eksisterer for ejerne af grunde ned til Furesøen. 

- For det første vil omkostningerne forbundet med anlæggelsen og 

vedligeholdelsen af en sådan sti samt ekspropriationsbeløb være 

endog særdeles betydelige for kommunen. Det synes ikke realistisk, 

at kommunen vil anvende penge i denne størrelsesorden på et sådant 

projekt, særligt ikke i en tid, hvor der spares betydeligt på mange 

velfærdsområder. 

For det andet taler natur- og miljøhensyn med styrke for ikke at anlægge 

en sti. Dette er bl.a. dokumenteret af den lokale naturfredningsforening. 

- For det tredje vil den planlagte sti alligevel ikke gøre det muligt at 

bevæge sig langs hele bredden af Furesøen, hverken på Virumsiden 

eller i øvrigt (f.eks. er dette heller ikke muligt på store strækninger 

i Farum, Birkerød og Søllerød). 

- For det fjerde er der allerede rigelige muligheder for offentlighedens 

adgang til Furesøen, bl.a. via de offentlige parker og skovene, 

og etableringen af udvidet adgang til søen vil derfor have begrænset 

yderligere herlighedsværdi. Hertil kommer, at den eksisterende 

strækning via Furesøvej i sig selv er en ganske smuk rute med rigt 

udsyn til søen. 



De betydelige negative konsekvenser for ejerne af grunde ned til 

Furesøen kan sammenfattes således: 

- For det første vil de enkelte ejendomme ned til Furesøen falde 



14. 

Jeanette Friedrivhs og 

Niels Frederiksen 

Furesøvej 19 

2830 Virum 

15. 

Annette Nordvang 


2830 Virum 

betydeligt i værdi, alene som følge af, at lokalplanen fastholder muligheden 

for en sti. Dette er fastslået af uafhængige ejendomsmæglere. 

- For det andet vil en sti indebære et vidtgående indgreb i privatlivets 

fred, som er vanskeligt at gøre op. Det siger imidlertid sig selv, 

at offentlighedens færdsel på et grundstykke, som er indrettet og 

anvendt privat i mere end 30 år, vil opleves grænseoverskridende. - 

- For det tredje skal op mod 30 huse ved søen rives ned. Det i sig 

selv vil være en særdeles voldsom oplevelse, som sandsynligvis vil 

skabe et vedvarende modsætningsforhold mellem grundejere og 

kommunen. 

Forudser i den forbindelse, at der vil udspille sig et langvarigt politisk 

og retsligt opgør over en længere årrække, idet forholdet er af så 

vidtrækkende personlig betydning for grundejerne, at de vil være 

indstillet på at investere de nødvendige tidsmæssige og økonomiske 

ressourcer i en vedvarende kamp mod en sådan sti. 


- En sti vil krænker privatlivets fred. 

- En sti vil kræve ekspropriation af privat ejendom. Det er en krænkelse 

af den private ejendomsret. 

- Anlæg af en sti vil koste kommunen rigtig mange penge. De kan 


- En sti vil medføre et stort og voldsomt indgreb i naturen. 

- Det kan ikke være rigtigt at over 30 huse ved søen skal rives ned 

for at give plads til en sti, som der ikke er noget velbegrundet behov 

for. Glemt alt om stien og lad grundejerne være i fred. 

- Stien vil kun være til gavn for nogle få, drop den igen. Den har jo 

været droppet de sidste 30 år. 

- En sejltur langs Furesøkysten, det er både hyggeligt og smukt 

- I Farum, Birkerød og Søllerød kan man ikke færdes langs søen, 

men skal benytte nogle kedelige villaveje for at komme rundt om 

Furesøen. I Virum kan man bruge Furesøvej, som er en både smuk 

og sikker vej at færdes på. 





Der er omkring Furesøen en paradisisk oase til glæde for borgerne i 

både Københavnsområdet og nærområdet. Søen og bredderne 

byder på en uspolerethed, som ikke opleves mange andre steder, 

så tæt på en storby. Naturen kan opleves både på og langs vandet. 

Der er parker og pladser, som indtil videre har fungeret i et fornuftigt 

samspil med søens og skovens mangfoldige fugle og dyreliv. Dette 

må ikke ødelægges. 



16. 

Michael Mosbak & 

Helle Højbjerre 

Dybensøvej 8 

2830 Virum 

17. 

Hanne og Per Thorkildsen 


2830 Virum 

18. 

Per Borup Jensen/ Ruth Jacobsen 

Virum Vandvej 56 

2830 Virum 

Etablering af en ubrudt sti vil medføre uoprettelige skader. Se på 

hvad der er sket I Geel Skov, hvor cykelfolket har gjort deres massive 

indtog. Skoven er forvandlet til en stor mudderpøl, rødder ligger 

blottet og forældre med småbørn, hunde og gamle er i konstant fare 

for at blive kørt ned. Der etableres også egentlige cykelløb og konkurrencer, 

der umuliggør al anden færden i skoven. 

En sti langs Furesøen vil uden tvivl blive en ny cykelrute på linje 

med stierne langs øvrige søer i Nordsjælland. Skrænterne og de 

nuværende stier langs søen vil lide samme skæbne, som det er sket 

i Geel Skov. Det varierede dyreliv i området vil blive fortrængt og i 

værste fald uddø. 

Det tenderer til det groteske, at bruge skattekroner på at ville etablere 

en sti, der vil koste millioner til ekspropriering, og som det fremadrettet 

vil koste enorme summer også at vedligeholde i en tid, hvor 

børne- og ældreområdet nedprioriteres. Opfordre til, at kommunalbestyrelsen 

i stedet bruge energi og ressourcer på, at børn, unge og 

ældre i vores kommune ikke fremover skal opleve nedskæringer på 

den velfærd, som tidligere generationer har kæmpet så hårdt for. 


Se pkt. 14. Enslydende indsigelse. 




- Stien vil krænke privatlivets fred. En sti vil komme til at forløbe 

ganske tæt på vores hus og krænke privatlivet på terrasse og i have. 

-Bebyggelsesgraden på grunden er maksimalt udnyttet. Med anlæg 

af en sti reduceres grundens areal, og bebyggelsesgraden øges ud 

over det nu maksimalt gældende. 

- Når en sti kræver ekspropriation af privat ejendom, er det en krænkelse 

af den private ejendomsret. 

- Anlæg af en sti vil koste kommunen rigtig mange penge, der kan 







19. 

Morten Per Jørgensen 

Rosengårdsvej 27 

2830 Virum 

20. 

Mette K. Jørgensen og Klaus G. 

Kristensen 

Virum Vandvej 52 

2830 Virum 

21. 

Tove Andersen & Jes Steen 

Furesøvej 83 b 

2830 Virum 

22. 

Pia Halse 


- En sti vil medføre et stort og voldsomt indgreb i naturen. 

- Borgere, der ønsker at komme til Furesøens bredder, har rigeligt 

med adgangsveje og offentlige arealer, hvor fra der er mulighed for 

at bruge søen og naturen. 


En sti vil medføre et stort indgreb i naturen. 

20.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti.. 

- En sti krænker privatlivets fred, 

- Når en sti kræver ekspropriation af privat ejendom, er det en 

krænkelse af den private ejendomsret. 

- Anlæg af en sti vil koste kommunen rigtig mange penge, de kan 


- En sti vil medføre et stort og voldsomt indgreb i naturen, derfor 

ønsker vi ikke en sti. 

21.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti.. 

Behovet er ikke stort. Naturligvis ville det være rart for en mindre 

gruppe borgere at få mulighed for en gangsti, men de evt. økonomiske 

konsekvenser af bare at lade udlægget bevare, står ikke mål 

med den naturmæssige gevinst dette har, da området i forvejen har 

et meget stort, smukt og varieret naturtilbud til sine borgere. Ønsket 

om en sti er en overdrevet luksus for nogle, der i forvejen har rigtig 

god natur muligheder. Der er områder af kommunen der trænger 

mere til at få tildelt ressourcer end “baglandet” omkring Furesøen. 

- Dyreliv langs søbredden vil lide skade. 

- En dårligt oplyst eller mørklagt sti langs søen kunne formodes at 

øge indbrudskriminaliteten i område. 

- Et bortfald af udlægget vil forventeligt stabilisere værdiansættelsen 

af ejendomme i området, et forhold der på sigt kunne øge beskatningsgrundlaget. 







23. 

En sti vil medføre et stort indgreb i naturen. Ønsker derfor ikke en 

sti. 

23.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. Se forslag under pkt. 1. 



Peter Christensen 

Furesøvænget 5 

2830 Virum 

24. 

Olav Lilleør 

Holmevej 36 

2830 Virum 

 

25. 

 

 

 

 

26. 

Mette Hoppensach Sommer 


2830 Virum 


24.1 Er for opretholdelse af arealudlæg til sti. 

Den store underskriftsindsamling til fordel for bevarelse af muligheden 

for en fremtidig natursti skal ikke tolkes som despekt for den 

private ejendomsret. Det handler om noget andet. Det handler om i 

hvilken udstrækning en grundejer er forpligtet på de servitutter, der 

hviler på ens ejendom. 

Dette har på en måde også at gøre med privat ejendomsret. Det er 

sådan, at alle parcelhusejere i området har skrevet under på et skøde, 

der henviser til bestemmelserne i Byplanvedtægt nr. 4 el. 5 - 

ikke kun grundejerne ned mod søbredden. Dvs. at alle har en forventning 

om/ frygt for - det afhænger nok helt af, hvor man bor - at 

kommunalbestyrelsen en dag finder på, at implementere plangrundlaget 

for en stiforbindelse. 

At stiforbindelse gled ud, da man vedtog lokalplanen for Gyvelholm, 

var en fejl, der skete mens den konservative Kai Aage Ørnskov var 

borgmester. Olav Lilleør oplyser, at han ikke var opmærksom på 

problemet, og tror heller ikke, at der var andre, der var dengang. 

Håber ikke, at den nuværende kommunalbestyrelse vil gentage den 

fejl. Det kan nås endnu, men det forudsætter selvfølgelig, at kommunalbestyrelsen 

gør sig den overvejelse, hvor slemt det vil være, 

at fastholde, hvad samtlige borgere i området skrev under på, da de 

købte deres hus. 

25.1 Synes der er vigtigere prioriteringer end en sti, de økonomiske udfordringer, 

man står overfor, taget i betragtning. Mener at der er 

mange gode muligheder for at gå ture ved Furesøen. 


Vil gerne takke for et godt borgermøde. Mødeledelsen gjorde et 

dygtigt arbejde. 

Mener ikke der er behov for en sti. Det er ødelæggende for naturen 

langs vandkanten. Det er spild af penge for en så kort strækning, og 

det er til gene for beboerne. 





27. 27.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. - Se forslag under pkt. 1. 

Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, 23.05.2013 12/61


Atef Ben Ftima 

Frederiksdalsvej 78E 

2830 Virum 

28 

Inge og Jens Søndergaard 

Maglemosevej 155 

29. 

Mette H. Clausen 

Emil Pipersvej 37. st.th 


30. 

Bendt Jørgensen og Else Verner 

Jørgensen 

Abildgårdsvej 167 

2830 Virum 

31. 

Malene Hedegaard 

Rosenkildevej 19 

Helsingør 

Ønsker at kommunen skal bruge sin energi og sine penge til bedre 

formål. Stien har ingen væsentlig betydning for almenvellet og er en 

krænkelse af den private ejendomsret. De andre grønne områder i 

kommunen er fuldt tilstrækkelige. 


- Grundene er ikke større end 1000 m2 og nogle har kun et meget 

lille opholdsareal ved Furesøkysten. 

- En sti vil stadig blive afbrudt to steder før og efter Gyvelholm. I 

nabokommunen er stien igennem folks baghaver ikke særlig brugt. 

- Naturen har godt af et fristed som det er nu. Danmarks Naturfredningsforening 

er eksperter, lyt til dem. 

- Stier og skråninger vil bliver ødelagt af mountenbike kørere, der 

ikke respekterer den nuværende skiltning med forbud omkring kaningården. 

- Fjernelse af forsalget om etablering af en sti vil stimulerer salget af 

ejendomme i området og derved skattegrundlaget. 


Det ville være meget uheldigt at lave en offentlig sti omkring Furesøen. 

Naturhensyn bør komme først i denne sammenhæng. 


Mener en sti vil forstyrre naturen og forringe kystens værdi, og i 

øvrigt være et indgreb i privat ejendomsret. 

Der er rigeligt med adgangsveje til Furesøen, ikke mindst ved Frederiksdal 

Fribad, så det vil være spild af ressourcer at etablere yderligere 

adgangsveje og det forstyrre naturen kraftigt. 

Støtter op om Danmarks Naturfredningsforenings holdning mod 

etablering af stil langs Furesøkysten. 


- De offentlige parker og skove bør bruges, hvis man vil ned til Furesøen. 

De er let tilgængelige og langt mere fredfyldte og naturlige 

end en sti gennem private haver vil være. 

- Rundt om Furesøen, er der i forvejen mange andre strækninger, 

hvor man ikke kan gå/cykle langs med bredden, så de sidste/ekstra 

1,5 km er ikke afgørende. 

- Anlæg af en sti gennem folks haver, er et meget stort indgreb i den 








32. 

Anders Caspersen og Mette Christensen 

Furesøbakken 6, 

2830 Virum 

33. 

Flemming Aamann 

Snekketoften 2 

2830 Virum 

34. 

Charlotte Engelbrecht 

Furesøvej 1c, 

2830 Virum 

35. 

Asger og Lykke Lauritsen 

Furesøvej 137 a 

2830 Virum 

private ejendomsret, som slet ikke står mål med den ringe betydning 

den vil have for almenvellet generelt. 


Det vil være rigtig ærgerligt, hvis muligheden for etablering af en sti 

fjernes. Bor tæt ved Furesøparken og nyder at kunne gå helt ned til 

vandet med børnene. Det eneste ærgerlige er, at man kun kan gå 

nede ved søen et meget begrænset stykke. Hvis man vil videre skal 

man gå langs Furesøvej enten hele vejen ned til Kaningården eller 

til Friluftsbadet. Tror utvivlsomt, at der vil være rigtig mange borgere, 

som vil sætte stor pris på at kunne gå eller løbe nede langs Furesøen, 

ligesom man eksempelvis kan rundt om Lyngby Sø. 

Det kan ikke være rigtigt, at muligheden skal fjernes blot fordi de få, 

der har grund ned til søen, ikke ønsker deres grund forringet. Man 

har jo købt grunden velvidende, at der var den tinglyste servitut. 


På borgermødet den 4. marts kunne man få det indtryk, at en beslutning 

om at fastholde en fremtidig mulighed for at etablere en sti 

langs Furesøen mellem Kaningaarden og Furesøparken ville fortabes, 

hvis ikke den blev taget nu? 

Finder det uansvarligt på efterkommerne vegne, ikke at bevare muligheden 

for en sti nu, uanset om dette er korrekt eller ej. Ingen kan 

vide, hvad der bliver muligt at realisere i fremtiden. 

Al tale om, at det er naturødelæggende at anlægge en sti er rent 

vrøvl – se rundt om resten af søen, der er mere natur end på den 

pågældende strækning. 




- En sti vil medføre et stort og voldsomt indgreb I naturen og dyrelivet. 

- Der er allerede offentlig adgang til Furesøens bredder fra vandsiden, 

og gennem de offentlige parker og skovede, som er let tilgængelige. 








- Beboerne i Virum har allerede adgang til et unikt udvalg og omfang 

af naturområder og naturoplevelser. 

- En sti kræver ekspropriation af privat ejendom, det er en krænkelse 

af den private ejendomsret, En sti krænker privatlivets fred. 

- Anlæg og vedligeholdelse af en sti vil koste kommunen rigtig mange 

penge. De kan bruges mange andre steder (fx på cykelsti på 

Furesøvej, som både vil gavne skolebørn og naturturister, der vil 

følge den eksisterende rute rundt om søen). 

- Det er uacceptabelt, at småhuse mv. ved søen skal rives ned og 

skrænten ødelægges for at give plads til en sti. Husene har ligget 

der i årtier, og er lovligt opført. 

- En sti gennem haverne ved Furesøbredden vil generer husejerne 

og kun til gavn for få. 

- Risikoen for at fodgængere vil bliver kørt ned af hurtige cykler på 

en sti er stor. Stien vil ikke have plads omkring, så cykler kan finde 

andre veje. Et evt. cykelforbud på en sti, vil ikke blive overholdt. 

- En sti vil alligevel ikke give en sammenhængende sti omkring Furesøen, 

da stien vil bliver brudt i Virum ved Gyvelholm og mange 

andre steder i Holte, Birkerød, og Farum. 


36. 

Anne Haxthausen og Henrik Bro- 

Støtter forslaget, om at forbedre adgangen til Furesøen, der hvor 

der allerede er offentlig adgang, med badebroer mv. 



gaard Pedersen 

- Anlæg af en sti vil gå stik imod de fornuftige mål defineret af kom- 


munalbestyrelsen selv i brochure ”Furesøkysten 2008, Ideer til be- 

2830 Virum 

varing og forbedring af kystlandskabet ...” fra den yderst negative 

konsekvens, at den smukke kystlinje vil blive skæmmet. 

- Anlæg af en sti vil have katastrofale konsekvenser for naturen: den 

vil true plantelivet og dyrelivet dels pga. den ødelagte bevoksning. 

- Anlæg af en sti er i modstrid med, at området er udpeget til at være 

beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, EU fuglebeskyttelsesdirektivet 

og habitatdirektivet. 

- Anlæg af en sti vil krænke den private ejendomsret. Bredejerne vil 

få deres haver ødelagt. 

- Der er ikke behov for en sti. 

- Ekspropriering og anlæggelse af en sti vil koste kommunen rigtig 

mange penge, de kan bruges bedre mange andre steder. 

- Appellere til, at Kommunalbestyrelsen vil være ansvarlig og 

prioritere naturen højere end de få borgere, der ønsker en sti. 

37. 

Steffen Ebert 



Tværvej 66, 

Har fulgt debatten med interesse og ønsker, at kommunen bevarer 



2830 Virum 

38. 

Rikke Eir 

Kempsvej 9 

2610 Rødovre 

39. 

Muguet, Philip og Pauline Hüffeldt 

Furesøvænget 7, 

2830 Virum 

40. 

Mette Hedegaard 

Birkevej 9 

2830 Virum 

muligheden for anlæggelse af hele stisystemet, som fremgår af 

kortet vedhæftede i byplanvedtægt. Kommunen må ikke fraskrive 

sig muligheden for anlæg af stien, som vil være til glæde og gavn for 

alle i området. Muligheden for anlæggelse af stien skal overføres fra 

den gamle byplanvedtægt til den fremtidige lokalplan. 


Om man kan gå et par hundrede meter mere langs Furesøkysten 

eller ej har ikke betydning, da man skal op på Furesøvej ved Gyvelholm. 

vil ikke Det der har betydning er naturoplevelsen i skoven ved 

Frederiksdal og Kaningården samt Frederiksdals Fribad. Denne 

naturoplevelse være den samme på en sti, der går gennem beboernes 

haver. 

En sti vil medføre et stort og voldsomt indgreb i naturen med negative 

følger for dyrelivet. Der er ikke behov for mere sti, men fred og ro 

til det fantastiske dyreliv. 


En sti vil gøre det endnu lettere for indbrudstyve i Furesøkvarteret, 

da de nu får yderligere flugtveje. Har selv oplevet indbrud sidste år. 

En hængelås på en låge i hegn ind til Furesøparken var klippet over 

for at sikre en flugtvej. Har tidligere oplevet, at indbrudstyve er flygtet 

over isen, så en sti vil gøre det nemmere for dem hele året. 

Anlæg af en sti vil være et stort indgreb i naturen og vil ødelægge 

rigtig mange steder, hvor vandfuglene, især de fredede Hvinænder 

holder til. Færdsel på stien, der formentlig især vil blive benyttet af 

løbere, mountainbikere og hundeluftere vil forstyrre naturen. 

Lodsejerne vil blive forstyrret i privat livets fred i ikke uvæsentlig 

grad, og denne forstyrrelse kan ikke kompenseres af den nedsættelse 

af ejendomsvurderingen, som en sti vil medføre. 

Har glæde af de mange steder, hvor der er adgang til søen, både i 

kommunen og de andre kommuner, hvor der jo heller ikke er adgang 

hele vejen rundt helt tæt på søen. Nyder at man også fra vejene 

omkring søen har fået et meget bedre kik til søen. 


Anmode om at forslaget, til en sti langs med Furesøen og gennem 

haven, tages ud af lokalplanen. 

Ved køb af grunden i 1991, stod der i kommuneplanen: 




De i byplanvedtægt 4 og 5 

anførte arealudlæg til sti har 

aldrig fremgået af kommuneplanen, 

idet den første 

kommuneplan blev vedtaget 




41. 

Johan Hegermann-Lindencrone 

Furesølund 22 

2830 Virum 

”Når ejendomme, der grænser til Furesøen, udbydes til salg, vil 

kommunalbestyrelsen søge at erhverve disse, og derefter inden 

videresalg, f.eks. i forbindelse med en rimelig udstykning frastykke 

arealet nærmest Furesøen og lade dette forblive i kommunens eje, 

og i det omfang det er muligt, sikre offentlig adgang til arealet. Planerne 

skal udelukkende søges gennemført ved frivillige opkøb.” 

Siden hen har vi i brev dateret den 27.6.1994 fra borgmester Kaj 

Aage Ørnskov fået bekræftet, at en sti langs Furesøen var ”død”. 

I 30 år har hverken kommune eller borgere vist interesse for stien. 

Tvært i mod var der i forbindelse med Danmarks Naturfrednings 

Forenings forslag til fredning af Mølleåen i 1994 en kolossal stor 

modstand blandt borgere, Kommunalbestyrelsen, Københavns Amt 

samt Skov- og Naturstyrelsen. Modstanden fra borgerne kom til 

udtryk på det mest besøgte borgermøde nogen sinde i kommunens 

historie. Danmarks Naturfrednings Forening er sidenhen frafaldet 

ønsket om en sti. 

Den sti, der i 1930'erne var planlagt at skulle gå hele vejen rundt om 

Furesøen er for længst afskrevet af nabokommunerne. 

Det ønske der nu er blevet formuleret af et begrænset antal borgere 

i det nærmeste bagland, kan altså ikke være udtryk for et dybt og 

længe næret ønske. 

Familiens advokat mener, at det er overvejende sandsynligt, at man 

vil få medhold i, at der i givet fald, vil være tale om en ulovlig ekspropriation. 

Påregner at kræve erstatning straks, hvis det ender med 

at stien forbliver i lokalplanen. 

Synes på ingen måde, at formålet med stien er så væsentligt for 

mange mennesker, at det står mål med det store indgreb i den personlige 

ejendomsret. 


Umiddelbare anlægsproblemer 

Da der de fleste steder ikke er plads mellem søbred og skrænt (10 

m. jf. byplanvedtægter) må stien enten anlægges ude i søen, eller i 

skrænterne. Det kan ikke udføres uden at ødelægge den oprindelige 

natur, og gå stik imod kommunens centrale ønsker om naturbevarelse 

angående Furesøen. 

Et stianlæg vil ikke undgå at påvirke eksisterende dyreliv, broanlæg, 

bådpladser, badehuse m.m., og de parceller, der har en fælles sti 

ned til søen med et lille individuelt areal ved selve søbredden vil få 

i 1980erne. 

Ved gennemgang af det 

foreliggende materiale om 

kommuneplaner m.m., har 

det ikke kunnet afklares, om 

byplanvedtægternes arealudlæg 

til sti blev drøftet/vurderet 

i forbindelse 

med beslutningen om at 

forlægge stiføringen af den 

regionale, rekreative sti til at 

følge Furesøvej. 

Efter forvaltningens opfattelse 

vil en sti etableret i 

overensstemmelse med 

arealudlægget i byplanvedtægt 

4 og 5 være at betragte 

som en lokal sti, der ikke 

medtages i kommuneplanen. 





disse områder så godt som udraderet. (f.eks. Niels Skriversvej). 

Sti på skrænten. 

Kun ved at flytte stien helt op i skrænterne vil træer, småhuse og 

pladser ved søbredden måske kunne spares, men det vil betyde 

næsten lodrette kunstige skræntvægge, der naturnødvendigt må 

mures op i armeret beton eller lignende. for at undgå sammenstyrtning 

og vil næppe have noget med en fremtidig natur at gøre. Foruden 

det meget grimme ved en sådan løsning vil visse ejendomme, 

der er bygget på selve skrænten (f.eks. den bevaringsværdige Flyv- 

Fugl-Flyv, Furesølund 18) blive gjort næsten værdiløse med en sti 

kun få m. fra soklen. Denne løsning må være helt uantagelig. 

Sti ved bredden 

Grundet de hyppige storme fra vest i vinterhalvåret, vil der blive 

krævet betydelige kystsikringsforanstaltninger for at stien ikke hurtigt 

vil blive nedbrudt. Stien må så enten hvile på pæle (smukt syn, 

næppe foreneligt med ønsket om naturbevarelse!) eller der må foretages 

en opfyldning af søbredden med store sten o.l. 

Endvidere må mange af de for skovindtrykket karakteristiske træer 

langs søbredden lade livet for at give plads til stien. Foruden det 

ulovlige i denne fældning kan nævnes, at træernes rodnet giver 

søbredden en unik beskyttelse mod erosion. Forsvinder træerne 

skal den kunstige beskyttelse være så meget kraftigere. Hertil kommer 

at en opfyldning vanskeliggøres af den stejle søbund. De fleste 

steder er vanddybden op mod 3 m. blot 10 m. fra land. 

Økonomi 

Foruden sandsynligvis meget store anlægsudgifter, må påregnes 

store udgifter til vedligeholdelse og naturgenopretning, hvis idealet 

om bevarelse af naturen skal fastholdes. I grundlovens paragraf 73 

stk. 1 fremgår det, at ejendomsretten er ukrænkelig, og kun hvis 

almenvellet kræver det, kan man tvinges til – mod fuldstændig erstatning 

naturligvis – at afstå sin ejendom. 

Man vil givetvis påberåbe sig retten til at ekspropriere jorden til stien 

af hensyn til almenvellet til lavest mulige beløb for de berørte grundejere, 

men da ekspropriationen jo betyder en væsentlig værdiforringelse 

af de berørte ejendomme, vil tabet naturligvis kræves kompenseret, 

formodentligt gennem besværlige og kostbare retssager, 

samtidigt med at kommunen vil miste væsentlige skatteindtægter fra 

de kraftigt reducerede ejendomsværdier. 


Nødvendigheden af en sti? 



42. 

DN Lyngby-Taarbæk 

Formand Hans Nielsen 

Kastanievej 4 B, st. mf. 


Enhver som har gået i Luknams smukke natur på en hverdag kan 

på én hånd tælle antallet af forbipasserende. Nogle hundeluftere og 

nogle kondiløbere. Dette forhold vil næppe ændre sig med den 

foreslåede sti. Det er nok flot at ofre mange millioner for disse få 

naturelskere. Der findes i forvejen 20-25 km. stianlæg ved og omkring 

Furesøen samt flere grønne anlæg (som trænger til vedligeholdelse). 

Mon ikke det er nok? 

Sammenfatning af gener 

Store anlægsudgifter. Store erstatningskrav. Store vedligeholdelsesudgifter. 

Spoleret dyreliv. Ødelagte landskabelige værdier langs 

søen. Forureningsrisiko (udvaskning af slagger o.l. fra stien i stormvejr). 

Gener for bredejerne: Kraftig forringelse af ejendomsværdi 

Ødelæggelse af terræn, småparceller, forstrand, ophalerpladser, 

broer og småbygninger. Nem adgang fra stien for ubudne gæster 

(tyveri m.m.). Intet privatliv ved søbredden. Forringet udsigt fra 

skrænter m.m. 


- Danmarks Naturfredningsforening finder, at forudsætningerne for 

stianlægget for længst er bortfaldet, fordi det er baseret på en planlægning 

fra 1930’erne, der skulle sikre københavnerne adgang til 

grønne udflugtsområder 

- Mener, at arealudlægget reelt blev ophævet for ca. 30 år siden, da 

kommunalbestyrelsen besluttede at flytte den i byplanvedtægt 4 og 

5 udlagte sti til Furesøvej. 

- Er overbevist om, at Naturklagenævnet ved erklære en opretholdelse 

af stiudlægget for at være i strid med kommuneplanen og 

dermed i strid med planloven. Naturklagenævnet vil endvidere erklære 

en optagelse af stien i kommuneplanen for at være i strid med 

planloven, da der ikke foreligger de særlige samfundsmæssige interesser 

i stien, der kan begrunde udlæg af en sti gennem ca. private 

50 haver. 

- En sti langs Furesøkysten vil medføre kraftige forringelser af kystens 

landskabelige værdier, da selv den bedste landskabsarkitekt 

ikke kan placere en sti gennem haverne langs kysten, uden at det 

på grund af kystens særlige karakter vil medføre kraftige forringelser 

af kystens landskabelige værdier. 

- Opfordrer på den baggrund kommunalbestyrelsen til at fortsætte 

samarbejdet med beboerne langs kysten og med Danmarks Naturfredningsforening 

om at bevare og forbedre Furesøkystens store 

landskabelige værdier i stedet for både at forringe de landskabelige 

Se kommentarer under pkt. 

40. 





43. 

Eilif & Annette Andersen 

Indertoften 7, 1. 13 

2720 Vanløse 

44. 

Annette Scherbe 

Tværvej 66 

2830 Virum 

45. 

Vibeke og Henning Larsen 

Søndervej 40A 

DK 2830 Virum 

værdier og ødelægge samarbejdet ved at overføre stiudlægget til 

lokalplan 195. 


Se pkt. 38. Enslydende indsigelser 


Har fulgt debatten med interesse, og ønsker at kommunen bevarer 

muligheden for anlæg af hele stisystemet. 


Har i årtier færdes til fods, på cykel og i kano langs og på Furesøen, 

Mølleåen og Lyngby sø. Undrer sig over, at man er kommet på den 

ide at udelade de nuværende bestemmelser om muligt stiudlæg 

langs Furesøen i den nye lokalplan. 

Det kan næppe undre nogen, at de berørte grundejere er imod, ikke 

mindst de der husker ramaskriget, da kommunen i sin tid foreslog 

ændringer i Kaningårdens anvendelse - ændringer med bl.a. økonomisk 

potentiale til anlæg af en sti langs søen til Furesøbadet. 

Hvad der i den grad må forbavse er, at den lokale afdelingsformand 

for Naturfredningsforeningen, der med påstand om, at en sti set fra 

søen vil være aldeles ødelæggende for søbredden. De eksisterende 

stier langs åen og søerne skæmmer ikke. Det kan man ved selvsyn 

konstatere. Så virkeligheden giver intet belæg for påstanden. 

Tværtimod vil det set fra søen pynte på naturen, hvis de formentlig 

lovstridige træskure, pavilloner, høje hegn og stenmoler m.m., som 

grundejerne har opført på bredden og ud i søen, forsvandt ved et 

stianlæg. Set fra landsiden vil de, der færdes på stien, få et enestående 

udsyn over og oplevelse af livet på søen, som de i dag er afskåret 

fra. 

Opfordre derfor kommunalbestyrelsen til som tidligere at udvise 

samfundssind og fortsat vægte hensynet højest til de mange, som i 

generationer vil få glæde af en sti. Det vil stadig være sund fornuft 

og fremsyn ikke at umuliggøre eller vanskeliggøre anlægget af en 

fremtidig sti langs Furesøen i Virum. Intet fra før har ændret sig i 

beslutningsgrundlaget, bortset fra de aktuelt forringede økonomiske 

forhold. 







46. 

Uffe Folkmann 

Niels Skrivers vej 10 

2830 Virum 

46.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti 

Har som grunderejer og formand for ejerforeningen, Niels Skrivers 

Vej 10 nøje fulgt debatten og møderne omkring lokalplan 195 med 

mulighed for natursti langs Furesøen på stækningen Frederiksdal 

Fribad og Kaningården. På borgermødet i Virumhallen var det tydeligt 

at mærke modstanden mod denne sti. Samtidig var det påfaldende, 

hvor få af de påståede tilhængere af stien, der var mødt 

frem. for Det fremgik således tydeligt, at de flere end 600 såkaldte 

underskrifter stien, er yderst tvivlsomme - og i givet fald ikke borgere 

fra kommunen. Dette har vi undersøgt ved simpel Googling og ved 

at erfare, at 12 % af samtlige underskrifter oveni købet er anonyme. 

Der er ca. 22 km. sti langs søen. Familie benytter disse stier ved 

bl.a. Luknam og Næsseslottet 4 - 5 gange ugentligt. Der er stort set 

ingen mennesker her. Hverken i weekends, morgener eller eftermiddage. 

De personer, som måtte ønske denne sti, vil uden problemer 

kunne benytte de allerede anlagte stier. Der er i værste fald, 

750 meter til nærmeste stianlæg for disse mennesker. 

Anmoder kommunen om at benytte de adskillige millioner af kroner, 

en sådan sti vil koste i anlæg og vedligehold, til langt bedre formål 

så som ældrepleje, renovering af vores slidte folkeskoler, børnehaver, 

vuggestuer og de mange hullede veje, som i den grad er forsømte 

flere steder i kommunen. 

Vil sammen med de 50 andre grundejere, uden tvivl kæmpe en brav 

kamp med en række større sagsanlæg mod kommunen for fuld 

kompensation af vores ejendommes værdiforringelse i fald at denne 

sti indføres i lokalplanen. Mange grundejere har erhvervet disse 

ejendomme for tocifrede millionbeløb, og man har selv købt denne 

beliggenhed for idyl, fred og skøn natur. Gør opmærksom på, at 

man betaler ca. 245.000 kr. i ejendomsskatter og lejeværdi af egen 

bolig. Hvem skal dække disse skatter, når samtlige ejendomme vil 

falde i pris? Og hvorledes med den private ejendomsret? Hvad med 

det fantastiske dyreliv som nu vil blive helt forstyrret af cykler og 

træfældning som vil skæmme hele kysten? 

En sti vil øjeblikkeligt forringe vores ejendomme med mange millioner 

kroner. Dette er bekræftet hos 3 lokale mæglere. 



Alle borgere skal nyde søen og naturen. Det er vi alle enige i. Men 

så lad dog de personer bevæge sig ned på de i forvejen anlagte 



47. 

Tobias Grut 

Virumgade 33 

2830 Virum 

48. 

Svend Treppendahl 

Lone Bach. 

Frederiksdalsvej 221 

2830 Virum 

49. 

Stephan Ghisler 

Gadevangen 33 


50. 

Solveig og Bo Jansen 

stier. Både kvinder med småbørn og borgere fra bl.a. Halsnæs, 

Helsinge og Herlev kan vel lige orke at slæbe sig de par hundrede 

meter til sti systemet, nu de er taget helt hertil! 

Håber stien sløjfes og at politikerne vil bruge skattekronerne til lange 

bedre formål og til større gavn for de virkelig trængende borgere. 


Ønsker at bevare muligheden for at anlægge en natursti langs Furesøen. 

Derved vil de åbenlyse herlighedsværdier der er langs søbredden 

komme alle borgerne til gavn, i stedet for ganske få grundejere. 

Grundejere der i øvrigt hele tiden har været bekendt med, at 

der i byplanvedtægterne foreligger en mulighed for etableringen af 

en sti. 

I Holte har der i mange år været en sti langs Furesøen ved Dronninggårds 

Allé, for enden af grundejernes haver og der har så vidt 

vides aldrig været kilde til problemer. Vis jer som en grøn kommune 

og giv borgerne en enestående mulighed for at få mere natur for 

deres skattekroner. 


Ønsker at byplanvedtægternes bestemmelser om stiudlæg langs 

Furesøen opretholdes. Har boet i Virum i ca. 26 år og har vandret 

meget omkring Furesøen med familie og venner. Det har i alle årene 

været en drøm, at kunne gå videre fra Furesøparken, mod Kaningården 

/ Næsseslottet eller videre til Furesø Fribad, uden at skulle 

gå på villavejene, men i stedet opleve at gå i vandkanten. 

Børnene er også i færd med at bosætte sig på disse kanter og det 

ville være meget trist, hvis ikke man kan få lov "at drømme videre". 

En stiforbindelse langs Furesøen vil give en fantastisk sammenhæng 

i det dejlige naturområde. Tænk at kunne gå rundt om Furesøen, 

uden at se en bil!! 


Håber inderligt at muligheden for at etablere en sti rundt om søen 

bevares, så alle borgere får adgang til de skønne grønne og blå 

områder langs Furesøen. Kommunen kaldes det grønne område. 

Lad nu være med at tækkes de få velbjærgede parcelejere, der ikke 

vil dele naturressourcerne med resten af samfundet. 









Malmmosevej 65 

2830 Virum 

51. 

Signe Birk Jensen 

Furesøkrogen 17 

2830 Virum 

52. 

Randi og Mikkel Holle 

Joachim Rønnows Vej 13 

2830 Virum 


Furesøen opretholdes, så det smukke stykke natur snarest, eller i 

fremtiden, bliver lavet til en offentlig sti, så alle kan have glæden ved 

at gå langs bredden. 



Furesøen opretholdes. En bevarelse af de gældende bestemmelser 

om arealudlægget må da betyde, at en eventuel fremtidig sti vil blive 

langt billigere at anlægge. Hvorfor ændre og dermed gøre det vanskeligere/dyrere, 

hvis der senere bliver økonomisk mulighed for at 

anlægge en sti? 

En sti kunne øge herlighedsværdien for hele området og dermed 

også den økonomiske værdi af det skønne område. 



Furesøen opretholdes. 

Har boet 24 år i Furesøkvarteret, og har alle dage været forundret 

over, at der ikke er et er velfungerende stisystemer hele vejen omkring 

Furesøen - blot ikke distancen mellem Furesøpark og Kaningården. 

Det er trist, at man ikke for længst har realiseret planer om 

etablering af en sti. 

Det er måske forståeligt, at de berørte grundejere protesterer, men 

realiteten er, som det ses langs søbredden mod Storekalv i Holte, at 

man uproblematisk kan anlægge en sti, uden at det skæmmer de 

ejendomme, som er beliggende mod søen. 




53. 

Ligesom i Holte og ligesom lodsejere, der har ejendom mod havet, 

der efter reglerne må affinde sig med, at andre borgere kan passere 

forbi, så må også Virums grundejere mod Furesøen kunne affinde 

sig med en sådan løsning. 

Koster det noget for kommunekassen? Måske, men det er den slags 

langsigtede investeringer, der skal til. Status quo er ikke et mål i sig 

selv. Ligesom der af og til sker frasalg af kommunale ejendomme, 

hvilket giver provenu i kassen, må det også være en kommunal 

opgave gennem investering at sikre, at området udvikles og bevarer 

sin attraktion for eftertiden. 

53.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. Vedrørende indbringelse af Se forslag under pkt. 1. 



Poul Hedegaard 

Birkevej 9 

2830 Virum 

- Byplanvedtægt 4 og 5 er kun en arealreservation, og giver derfor 

ingen færdselsret på noget tidspunkt. 

- Hvis stien indarbejdes i lokalplanen vil grundejerne straks kræve 

erstatning for mistet herlighedsværdi, og vil kunne kræve overtagelse 

af små grunde, som helt mister deres værdi, hvis stien kommer. 

Det vil være en meget høj omkostning for kommunen, som slet ikke 

står mål med den værdi, der skabes for en lille gruppe brugere, der 

får deres oplevelsesværdi i vores storslåede natur forøget fra 98 til 

99 %. 

- Når stien ikke kan gå over Gyvelholm, vil stiforløbet være temmelig 

uinteressant, idet der kun vil være adgang fra de offentlige områder. 

Derfor bør man nøjes med at forbedre offentlighedens forhold i disse 

3 offentlige parker 

- Grundejere vil indbringe sagen for Naturklagenævnet, som kan 

erklære lokalplanen ugyldig, fordi stien er udtaget af kommuneplanen 

og forlagt til Furesøvej. Kommunen kan ikke bare ændre en 

lokalplan og se stort på, hvad politikkerne de seneste 30 år har besluttet 

i kommuneplanen. 

- Anlæg af en sti kræver ekspropriation, og det er usandsynligt, at 

der et lovligt formål som grundlag for en ekspropriation. 

- Hvis der kunne eksproprieres til en sti som denne, ville det være 

en grov krænkelse af den private ejendomsret. 

- Omkostninger til ekspropriation, mistet herlighedsværdig og erstatning 

for bådehuse der skal nedrives vil skønsmæssigt være 100 

mio. kr. Disse omkostninger står slet ikke mål med de marginale 

forbedringer nogle få mener, der kan opnås. Samtidig vil en sti forvolde 

stor skade på naturen. 

- Hvis forholdene i Danmark og i kommunen ændrer sig, så en sti en 

gang kan anlægges, så kan man lige så godt vente, til det er alvor. 

Hvorfor kæmpe om noget, der har så ringe udsigt til at blive gennemført? 

sagen for naturklagenævnet. 

Se kommentarer under 

pkt. 40. 


54. 

- Kommunen bør i stedet for stien bakke op om forslaget til at gennemføre 

forbedret adgang til søen i de offentlige parker. 

54.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. Forslag af 13.3.2013 om Se forslag under pkt. 1. 



Ib Johannesen 

Herbert Nathan 

Hans Nielsen 

Poul Hedegaard 

Uffe Thorlacius 

Lars Wodschow 

55 

Pia & Henrik Grønborg 

Parcelvej 72 

2830 Virum 

Kommunalbestyrelsen har sendt en ændring til lokalplanforslag 195 

i høring. I dette forslag er den tidligere nedlagte sti langs Furesøen 

indarbejdet. 

Følgegruppen har udarbejdet et forslag, som giver forbedret adgang 

til alle, hvor naturen kan tåle det. Forslaget anviser også hvordan 

grundejerne ved selvjustits kan bidrage til at sikre og udvikle de 

landskabelige værdier. Forslaget belaster ikke kommunens økonomi. 

Ønsker at undgå en juridisk og økonomisk kamp med kommunen, 

hvorfor man anmode om, at planer om en sti udtages af lokalplanen, 

og at kommunen i stedet for medvirker til gennemførelse af forslaget. 

Grundideen i forslaget er at anlægge 3 bade/bådebroer ved kaningårdsparken, 

Furesøparken og Parken på Furesøvej 125. Til finansiering 

etableres et brolaug bestående af Kommunen, grundejere, 

repræsentanter fra de 2 grundejerforeninger og Danmarks Naturfredningsforening. 

Anlæg og drift af broerne 

For at dokumentere behovet og for at sikre en fornuftig organisation 

til anlæg og drift af broerne og de tilhørende omgivelser, etableres 

der et brolaug. Deltagere i dette er kommunen, grundejere, repræsentanter 

fra de 2 lokale grundejerforeninger og fra Danmarks Naturfredningsforening. 

Da kommunen ejer jorden, er det kommunen, 

som står som ejer af broerne. Anlæg af broerne finansieres med 

fondsmidler, som skaffes i et samarbejde mellem Friluftsrådet, 

Danmarks Naturfredningsforening og grundejerne. Driften af broerne 

gøres udgiftsneutralt for kommunen, idet brugerne (brolauget) 

tager sig af denne opgave. 


Byplanvedtægternes bestemmelser om stiudlæg langs Furesøen 

bør bevares. Kun de få grundejere langs søen har interesse i at få 

de nuværende bestemmelser ophævet. En ophævelse af lokalplanens 

nuværende bestemmelser om stiudlæg langs Furesøen vil 

derfor være en kortsigtet beslutning, der favoriserer de få, på bekostning 

af de mange. 

anlæg af 3 bade/bådebroer 

mv. er vedlagt. 


Såfremt kommunalbestyrelsen 

vælger at arbejde videre med 

forslaget forelægges det særskilt 

for Teknik- og Miljøudvalget 

efter behandlingen af lokalplanforslaget. 




56. 

Ole Stangegaard, 

Tværvej 46, 

2830 Virum 

57. 

Ole Moltved, 

Furesøvej 40 

2830 Virum 

58. 

Olav Egelund 

Mosebakken 31 

2830 Virum 

59. 

Niels Anker Pedersen 

60. 

Lotte Hartmann 

Kollelevbakken 6 

2830 Virum 

Desuden vil en ophævelse medføre, at en evt. senere ekspropriation 

og stianlæg under en mere natur- og miljøvenlig kommunalbestyrelse, 

vil blive særdeles bekostelig for kommunen. En bevarelse af 

de nuværende bestemmelser vil der imod være gratis, og en evt. 

stianlæggelse meget billigere. 



Furesøen opretholdes, fordi det muliggør en fremtidig, sammenhængende 

sti Furesøen rundt og fordi opretholdelsen i sig selv medfører 

ikke udgifter for kommunen. 



Furesøen opretholdes. Er mangeårig beboer i kommunen og naturbruger 

af Furesøen og omgivelserne, og har derfor et godt kendskab 

til denne oplagte mulighed, og ser den som en god fremtidig 

mulighed for at forbedre adgangen til naturen for alle. 


Ønsker at den gældende bestemmelse om mulighed for udlægning 

af sti langs Furesøen fra Kaningården til Furesøbadet opretholdes. 

Stien vil, når den engang kan realiseres, tilføje en særlig oplevelsen 

af spadsereturen ved de stejle sydvest skrænter, en særlig oplevelse, 

som ikke findes andre steder langs søens bred og et oplevelsesrigt 

indblik i Furesøens flora og fauna til glæde for naturelskere, 

motionister og andet godtfolk, som vil færdes langs søbredden. 

Ydermere vil stien skabe en ubrudt forbindelse langs vandet fra 

Kaningården til Furesøbadet, hvor stisystemet viderføres ind i Frederiksdal 

Storskov. Dette vil være et stort aktiv for os som holder så 

meget af at færdes ved Furesøen. 


Ønsker, at byplanvedtægternes bestemmelser om et stiudlæg langs 



Ønsker, at byplanvedtægternes bestemmelser om et stiudlæg langs 

Furesøen opretholdes. Deltog i borgermødet. Er tilflytter til kommunen, 

og har to mindre børn, som går i institution i området. Repræsenterer 

den yngre generation i Virum, og børnene er Lyngby- 

Taarbæks fremtid. Institutioner og skoler bruger naturen meget. 









61. 

Lise Qvistgaard, 

Bakkevej 43, 

2830 Virum 

62. 

Line Juul og Christian W. Jensen 

Ringerbakken 29, 

2830 Virum 

63. 

Kristian Lundstrøm 

Rosenkildevej 19 

Helsingør 

Netop derfor ønskes en fremtid der kan tilbyde børnene at gå langs 

med Furesøen og opleve naturen, som en del af deres læring. 

Det er en skræmmekampagne, at nogle borgere på borgermødet 

fremlagde en fremtidig sti som et trafikeret område for bl.a. mountainbikere. 

Det vil være op til kommunen, hvilken fremtidig sti, der 

skal anlægges, og hvis der anlægges en smal trampesti, indbyder 

det hverken til mountainbikere, løbere eller barnevogne. Det vil indbyde 

vandrere og andre naturelskere til at færdes langs Furesøen. 

Vil blive rystet, hvis et flertal i Kommunalbestyrelsen vælger at stemme 

for, at retten til en sti fjernes fra lokalplanen. Synes at Kommunalbestyrelsen 

bør overveje, hvilke borgere man ønsker at repræsentere 

i denne sag; Er det de velhavende få borgere, som bor 

langs med søbredden, som gennem årene stiltiende har taget statens 

ejendom til sig langs med søbredden, hvor de uden videre har 

opført skæmmende skure, hegn og havneanløb? Eller ønsker de 

lokale politikere at repræsentere det store flertal i Lyngby-Taarbæk 

kommune? Håber at der bliver taget hensyn til det store flertal. 


Bruger området omkring Malmmosen meget, og har jeg altid drømt 

om at kunne gå hele vejen rundt om Furesøen. Håber derfor at 

kommunalbestyrelsen fortsat vælger at bevare den del af lokalplanen, 

der holder muligheden for at anlægge en sti langs Furesøen 

åben. Også selvom der ikke aktuelt er planer om at anlægge stien. 

Skulle der på et senere tidspunkt være flertal for og midler til at anlægge 

en natursti, ville det blive besværliggjort og sikkert også langt 

dyrere, hvis lokalplanen ændres. 


Ønsker at man i kommunen bibeholder offentlighedens ret til at gå 

langs Furesøen - også fra Fribadet til Kaningården. 


Bruger de offentlige parker og skove, hvis man vil ned til Furesøen, 

De er let tilgængelige og langt mere fredfyldte og naturlige end en 

sti gennem private haver vil være. Hvis man vil rundt om Furesøen, 

er der i forvejen mange andre strækninger, hvor man ikke kan 

gå/cykle langs med bredden, så de sidste/ekstra 1,5 km er ikke 

afgørende. Mener i øvrigt at anlæg af en sti gennem folks haver, er 







64. 

Kirsten Pontoppidan 

65. 

Karsten Meier 

Joachim Rønnowsvej 14 

66. 

Karen Vibeke Jakobsen 

Furesøbakken 8 

2830 Virum 

67. 

Jørgen Hansen, 

Åbrinken 139, 

2830 Virum 

et meget stort indgreb i den private ejendomsret, som slet ikke står 

mål med den ringe betydning, den vil have for almenvellet generelt. 


Ønsker at bestemmelserne i lokalplanen vedrørende en mulighed 

for etablering af en natursti langs Furesøen skal bibeholdes. Det vil 

være forkert at fraskrive fremtidige borgere muligheden for en sådan. 



Furesøen opretholdes, da det vil blive en fantastisk mulighed for 

beboerne, at kunne gå en tur på dette smukke sted af Furesøen. De 

nuværende muligheder opfordrer ikke til en motionstur nede foran 

”Parken”. 


Ønsker at arealudlæg til sti fra byplanvedtægt 4 og byplanvedtægt 5 

indarbejdes i lokalplan 195, da naturen er et fælles gode, som alle 

har ret til adgang til. Det at gå langs en søbred, blive rusket af blæsten, 

høre bølger slå ind, fornemme vanddråber og naturens dufte 

er en næroplevelse af natur, som er rekreativ og kan erstatte mange 

timers fitness, mediteren, lægebesøg og piller. En ganske anden 

oplevelse end at gå på villaveje med udsigt. Næroplevelse af naturen 

giver livskvalitet og er et velfærd, som det er relativt enkelt for 

vores samfund at opretholde som et gratis gode for alle borgere. 

At gå langs en søbred behøver ikke foregå på prangende, brede 

stier. Turen bliver ikke ringere af udfordrende forceringer, som en 

natursti, der kræver gåendes opmærksomhed. Man bør ikke forskertse 

chancerne for en tur søen rundt, førend muligheder for udformning 

og forløb af en passeren/sti/ gennemgang samt finansiering 

(ved hjælp af bl.a. fonde) er undersøgt og skitseret. En beslutning, 

der vil udelukke 'en sti' for altid bør ikke alene baseres på 

værdiladede holdninger og formodninger. 


Ønsker at arealudlæg i henhold til byplanvedtægt 4 og 5 opretholdes 

i lokalplan 195, da retten til gennemgang langs søbredden på 

de private matrikler anses som et alment gode, der bør opretholdes 

til glæde for alle kommunens borgere og skatteydere. 






68. 68.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. - Se forslag under pkt. 1. 



Johan Hegermann-Lindencrone 

Furesølund 22 

2830 Virum 

69. 

Henrik Pers 

Søndervej 74, 

2830 Virum 

70 

Jens Jørgen Christensen 

Virum Stationsvej 198 

2830 Virum 

Se pkt. 41. Enslydende indsigelser 


Deltog i borgermødet, og finder efter at have hørt argumenterne, at 

det vil være den bedste løsning at opretholde bestemmelserne om 

arealudlæg til sti. På den måde bevares muligheden for en dag at få 

sti langs hele søen til gavn for kommunens borgere, ligesom der er 

sti langs Lyngby Sø og Bagsværd Sø. 

Der bor ca. 1000 familier i Furesøkvarteret, som hyppigt vil kunne 

have glæde af en sti. De fleste skal i dag gå omkring 1 km ad villaveje 

for at komme til naturområderne ved Furesøbad eller Kaningården. 

Det er forståeligt, at bredejerne foretrækker at få bestemmelsen 

fjernet, men de har vidst, at muligheden for en sti forelå, da de købte 

deres ejendomme. Er medlem af Danmarks Naturfredningsforening, 

men er bestemt ikke enig i foreningens stillingtagen i denne sag. 


Ønsker at bevare eksisterende arealudlæg til sti på de matrikler, der 

ligger mellem Fribadet og Kaningården, og som har eksisteret siden 

vedtagelse af byplanvedtægterne. 

Ifølge byplanvedtægt 4 har offentligheden tinglyst adgang langs 

Furesøbredden. Byplanvedtægten er tinglyst den 9. juli 1959 og er 

listet som en "byrde" på de enkelte ejendomme og de tilhørende 

skøder jf. side 4: De på planen med mørk skravering angivne stier 

omfattende en sti langs Furesøbredden og den eksisterende stiforbindelse 

til Furesøbredden mellem matr. nr. 2 aa og matr. nr. 2 ab af 

Virum by og sogn og sti langs det sydlige skel af matr. nr. 2 b, kaldet 

Kaningården, fastlægges som færdselsarealer til brug for offentlig 

færdsel." Det vil sige, at offentligheden har lov til at færdes langs 

søen på de privatejede grunde. På borgermødet blev det argumenteret, 

at arealudlægget har bestået i 60 år uden opmærksomhed, og 

derfor kan det nedlægges. Faktum er, at området tidligere har været 

tilgængeligt, og kun gradvist er lukket af i takt med, at terrasser, 

bådehuse mv. er anlagt. 



Forvaltningen vurderer ikke 

at arealudlæggene i byplanvedtægterne 

svarer til 

en rådighedsservitut, men 

svarer til arealudlæg efter 

Planloven. 


Samfundet er på vej til helt andre tider og andre værdier end prægningen 

de seneste 60 år. Hvorfor så afskære mulige visionære, 

kreative løsninger, løsninger, som i morgen kunne vise sig som en 

gevinst for vores alles rekreative stunder. Hvorfor ikke se nærmere 



71 

Henning og Elke Hansen 

72 

Henning Lindø 

Parcelvej 141 

2830 Virum 

73 

Heidi Nordin 

Emil Pipers Vej 6 


74 

Frank Christian Pott 

75 

Claus Christiansen 

76 

Annelise Hansen, 

Åbrinken 139, 

2830 Virum 

på løsningsmodeller, for udformning af sti såvel som finansiering— 

før muligheden lukkes ned. De politikere, der i 50’erne har indført 

den aktuelle servitut, turde have en vision, en vision om samfund, 

resurser og ansvar for ‘et godt liv’. De turde også rodfæste en vision 

længere end en valgperiode. Netop nu har vi igen behov for at tænke 

langsigtet og visionært, når vi skaber rammer for vores daglige 

sameksistens i de lokalpolitiske beslutninger. 


Ønsker at byplanvedtægternes bestemmelser om stiuldlæg langs 

Furesøen opretholdes, fordi alle borger skal have mulighed til at gå 

langs Furesøen. Henviser bl.a. til Sverige hvor man har begrebet 

"allemansrättan" til naturen. 



Furesøen opretholdes. Holder meget af naturen omkring Furesøen, 

og vil sætte stor pris på muligheden for i højere grad at kunne benytte 

stier langs Furesøen til motionsløb, gåture med børnene mfl. Vil 

gerne kunne opleve og dele de skønne naturoplevelser, der er langs 

søen. At kunne gå frit på sti fra friluftsbadet til Næsseslottet vil blive 

en skøn daglig oplevelse for familien. 



Furesøen opretholdes, for at bevare muligheden for en eventuel 

senere udbygning af stien. Senere generationer skal da have chancen 

for at lave stien. 








Furesøen opretholdes, da ret til gennemgang langs søbredden på 

de private matrikler anses som et alment gode, der bør opretholdes 

til glæde for alle kommunens borgere og skatteydere. 










77 

Ann-Sofie Saldeen 

L.F Cortzensvej 23 

2830 Virum 

78 

Aase Skovlund 


2830 Virum 

79 

Vibeke Munksgaard og Hans Bruun 

Nielsen 

Joachim Rønnows Vej 15 

2830 Virum 

80 

Vibe Hedegaard 

Frederiksdalsvej 78E 

2830 Virum 


Ønsker at en sti ved Furesøen bliver etableret 



Furesøen opretholdes til glæde for mange borgere, som får daglig 

motion og frisk luft via en gåtur. En tur "langs Furesøen" i lokalområde 

må i dag foregå ad Furesøvej langs uendelige bøgehække 

med udsigt til vejens kørebane. Lad alle få lov til at se ud over den 

vidstrakte sø og til at høre vandets klukken. 

Bredejerne har købt deres ejendomme med servitutter om stiudlægget, 

og har derfor næppe betalt for eneret til herlighederne. Deres 

ejendomsskat afspejler heller ikke en sådan eneret, idet herlighedstillægget 

for de bedst beliggende ejendomme og med maksimal 

bredadgang er ganske beskedent, nemlig 812.474 kr. ved seneste 

vurdering. Grundværdien i øvrigt svarer nøjagtigt til ejendomme på 

områdets søside uden bredadgang og uden nogen form for blot kig 

til søen. Der er således i højeste grad taget hensyn til andres færdsel 

langs søen. 


Det er i dag meget frustrerende, at man ikke kan gå langs Furesøen 

selv om det i lang tid har været vedtaget i byplanen. Når stien bliver 

anlagt, vil det give en væsentlig forøgelse af Furesøkvarterets rekreative 

værdi, og de berørte grundejere har jo meget længe været 

bekendt med, at stien skal anlægges. 

Ser frem til at stien bliver anlagt, og man kan gå tur på den, hvilket 

de har glædet sigt til siden de købte ejendommen for godt 25 år 

siden. 



Furesøen udtages af forslaget. Ønsker at kommunen skal bruge sin 

energi og penge til bedre formål. Stien har ingen væsentlig betydning 

for almenvellet, og er en voldsom krænkelse af den private 

ejendomsret. De andre grønne områder i kommunen er fuldt tilstrækkelige. 




- 




81 81.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. - Se forslag under pkt. 1.


Nina Brink Larsen 

Ulrich Deichmann 

Furesøvej 3 C 

2830 Virum 

82 

Trine Suhr-Jessen (ejer af Joachim 

Rønnowsvej 25) 

Kløckersvej 3 B 

2820 Gentofte 

83 

Tove Rokkedal og 

Morten Andersen 

Solkbakken 20 

2830 Virum 

84. 

Tove Hesse 

Furesøvej 91 

Tilslutter sig Peter Salomon indlæg på borgermødet. Det er helt 

urimeligt, at man forsøger at lave om på byplanvedtægterne 4 og 5. 

Kommunen har bekræftet hidtil at en sti ikke kan komme på tale, og 

nu, hvor 500 – 600 borgere har underskrevet en fælles erklæring om 

at man gerne vil have en sti, kan man ikke ændre dette. Disse borgere 

er helt sikkert ikke ejere af ejendomme til Furesøen, og kan 

derfor ikke disponere eller råde over andre folks ejendom, og slet 

ikke på kommunens regning. Der er slet ikke råd til at anlægge en 

sådan sti rundt om Furesøen, og skatteborgerne skal ikke betale for 

den. De stigende ejendomsskatter som er vedtaget til at stige med 7 

% p.a. er i forvejen en voldsom belastning for borgerne i kommunen, 

og vil skabe problemer for mange og reducere ejendomspriserne i 

området, alt sammen noget som ikke er til gavn for borgerne og 

derfor heller ikke kommunen. 



Furesøen opretholdes. En sti langs Furesøen vil give nogle dejlige 

turmuligheder på Furesøens solside. Samtidig er søen stor nok til at 

give fornemmelsen af at fri natur med skoven på den modsatte bred. 

Lige som alle har adgang til at gå langs vandet ved Danmarks 

strande, skal det også være tilfældet langs Furesøen. 

Kommunens advokat har bekræftet, at det er gratis at videreføre de 

gældende bestemmelser, idet intet ændres. En bevarelse af arealudlægget 

betyder, at en eventuel fremtidig sti vil blive langt billigere 

at anlægge. Det ville være en synd at ødelægge denne mulighed. 



Furesøen opretholdes, idet enhver mulighed for senere stianlæg 

langs Furesøen bør fremmes mest muligt. Det gælder uanset, at der 

pt. ikke synes økonomiske rammer til rådighed, men det er vigtigt at 

bevare bedst mulige betingelser for fremtidige åbninger. Det gøres 

bedst ved opretholde arealudlæg til sti. Det vil i øvrigt også være i 

overensstemmelse med det fremherskende princip i Danmark om at 

give offentligheden bedst mulig adgang til at nyde vores natur, det 

være sig skov, stand eller søer. 


Den debat, der har været omkring indskrivningen af mulighed for en 







2830 Virum sti langs søen, har mange og interessante aspekter. Hvis kommunen 

i dag ved og erkender, at stien ikke vil blive anlagt de kommende 

mange år, er der ingen tvivl om, at man vil gøre sig selv og kommende 

kommunalbestyrelser en tjeneste ved ikke at indskrive muligheden 

for en sti i lokalplanen. Selv om der indtil nu ikke har været 

nogen økonomiske beregninger på anlægsomkostninger samt vedligeholdelse 

må flere kommunalbestyrelsesmedlemmer allerede 

have brugt rigtig megen tid på "et måske". Kommune har mange 

andre og mere væsentlige opgaver at bruge tiden på - og pengene. 

85 

Torben Thaulow 


2830 Virum 

Der er mange argumenter en sti. Det væsentligste er, at kommunalbestyrelsen 

skal sikre, at de indtægter kommunen har, anvendes på 

de områder, der sikrer 'de mange' og sikrer vækst for kommunen. 

Det kommer alle til gode - og forhåbentligt også år uden skattestigninger. 

Finder desuden DN's argument med at sikrer fugle- og dyreliv ved 

Furesøen er vægtigt. Kommunen tillader i dag udstykninger af relativ 

lille størrelse med ret til 30 % bebyggelse. Det medfører, at man i 

dag i området bor tæt, at træer bliver fældet, og der er ikke plads til 

'det grønne look', som ellers er så karakteristisk for kommunen. 

Har boet det meste af livet i kommunen, og er rigtig ked af at se 

områder, der ligner 'Jyllingevej'. Hold fast i åndehuller for fugle- og 

dyreliv, det er ikke kun for fornøjelsen, men også miljøet. 

Færdes rigtig meget i skoven, på alle tider af året og undrer sig 

over, at der ikke er flere, der bruger de skønne områder. Selv på 

rigtig gode dage, er der ikke mange. Brug kommunens tid og midler 

på de mange og ikke på de få - afliv stien ved Furesøen nu. 


En sti krænker privatlivets fred. Der er 18 m fra huset til søbredden. 

En sti langs søen vil derfor gå meget tæt på huset, ellers stien må 

anlægges ude i vandet og dermed ødelægge naturen. 

Antallet af borgerne, der ønsker at gå tur på denne strækning vil 

altid være større end antal borgere, der bebor den samme strækning. 

Hvis politikere lader sig lede af det, der er populært for de 

mange og stemmer i mod vitale interesser for de færre - bredejerne, 

er det misbrug af demokrati. 



Ekspropriation er et magtfuldt indgreb i den private ejendomsret. 

Ekspropriation som metode bør derfor reserveres hensyn til almene 



86 

Tommy Nielsen 


2830 Virum 

87 

Tina og Bjarne Alster 

Kildevældsvej 9.B 

2830 Virum 

88 

Ruth Lassen 

Højdevej 32 

anliggender, som er absolut nødvendige. Der er ingen for hvem en 

sådan sti er absolut nødvendig. Derfor er ekspropriation i denne sag 

misbrug af magt og en krænkelse af en fundamental rettighed, den 

private ejendomsret. 

En sti vil medføre et stort og voldsomt indgreb i naturen. Vil man 

nyde naturen er en sejltur langs Furesøkysten både hyggelig og 

smuk. Eller man kan søge ned til Furesøens bredder via de offentlige 

parker og skove, som er let tilgængelige. 

Anlæg af en sti vil koste kommunen mange penge. De penge kan 




Furesøen opretholdes. Det er god skik i Danmark, at der er sti ved 

vandarealer, som alle kan benytte. En bevarelse af de gældende 

bestemmelser om arealudlægget må da betyde, at en eventuel 

fremtidig sti vil blive langt billigere at anlægge. Hvorfor ændre og 

dermed gøre det vanskeligere/dyrere, hvis der senere bliver økonomisk 

mulighed for at anlægge en sti? En sti må øge herlighedsværdien 

for hele området og dermed også den økonomiske 

værdi af dette skønne område. 



Furesøen opretholdes. Har længe undret os over at der på netop 

dette stykke af bredden langs Furesøen ikke er mulighed for i offentlighed 

at bevæge sig langs søen. Stort set resten af vejen af de ca. 

18 km langs bredden af søen, kan man nyde naturen langs en offentlig 

sti, men på netop dette stykke skal man bevæge sig væk fra 

søen og op på asfaltvej med trafik. 

Som tidligere mangeårig beboer i en nabokommune, med grund til 

Furesøen gennemskåret af en offentlig sti, kan de berette at dette 

på ingen måde har generet, hverken deres private liv i haven eller 

naturens dyre- og planteliv. Tværtimod har det været en fornøjelse 

af se de mange personer, som på hver sin måde har haft glæde af 

at kunne færdes langs søen. 


Købte sommerhus på højdevej i 1952, og byggede derefter hus i 







2830 Virum 1959. Fylder 87 i august. Har altid elsket naturen og været meget 

ved Furesøen. I mit skøde står der, at jeg har ret til at benytte søadgang, 

hvor der nu er lukket. Er gammel nu og kommer formentligt 

ikke til at kunne nå at bruge en eventuel ny sti. Men det er vigtigt, at 

dem der kommer efter, at de kan få så god adgang til naturen og 

søen som muligt. 

89 

Rita & Michael Skånstrøm 

Furesøvej 6B 

2830 Virum 

90 

Nils Enrum, 

Ringerbakken 45, 

2830 Virum 

Meget er ændret sig: Husene er blevet større og større og grundene 

tilsvarende mindre. Der er blevet bygget utrolig meget og utroligt 

stort rundt om søen f.eks. Gyvelholm. Gør vores efterkommere en 

tjeneste, og sørg for at alle får de bedste muligheder for at benytte 

den fælles natur. 


Bruger ivrigt den dejlige natur omkring søen på både vand og land 

siden. På landsiden kan det konstateres, at strækningen fra Kaningården 

til Fribadet er et af de få steder på den 21 km lange kystlinje, 

hvor det ikke er muligt at færdes langs søen. Efter en fantastisk tur 

gennem skov og stier helt fra Birkerød bliver man trukket ind i på 

fortovet i et villakvarter. Fra søsiden kan det ses, at næsten alle de 

fine terrasser, både og bådebroer helt nede ved søen ligger ubenyttet 

hen, og det selv på de allerbedste sommeraftener. 

Fra søsiden er det også tydeligt, at en afskærmning med hegn langs 

en evt. sti vil være helt uaktuel, da beboelsen og de ”aktive” terrasser 

med ganske få undtagelser, på grund af det kraftigt skrående 

terræn, vil være hævet højt over en evt. sti og dermed også evt. 

indsigt. 

Kyststrækningen er med sin vestvendte beliggenhed og udsyn mod 

sø og skoven på den anden kystside ganske unik for kommunen og 

for borgernes mulighed for at nyde tur i enestående flot solnedgang. 

Det er forståeligt, at kommunen i disse år, og måske i mange år, 

ikke har og kan afsætte midler til et stiprojekt, men det må ikke fratage 

de fremtidige generationer drømmen og muligheden for at skabe 

en helt unik og rekreativ naturoplevelse - for de mange. 





Der bør helt principielt være offentlig adgang til kyst og strand. 

Fremsynede folk har for et halvt hundrede år siden bevirket, at der 

er tinglyst en mulighed for at det offentlige kan etablerer en sti. Det 

burde være sket for længe siden. At det ikke er sket endnu er ikke 



91 

Niels Posselt 

Furesø Parvej 39 

2830 Virum 

92 

Niels Aage Friis 

Parsbergsvej 59 

2830 Virum 

noget argument for at privatisere kysten. Tværtimod burde man 

komme i gang med at etablere en gangsti rundt om søen. 


Flyttede til kommunen i 2009 fra Frederiksberg for bl.a. at komme 

helt tæt på den smukke natur i området. Har haft arbejde i området 

siden 2006, men det var først med flytningen, at man fik øjnene helt 

op for de mange fantastiske muligheder, der er i kommunen. 

Det var med forbavselse, på den første tur i Furesøparken, at erfare 

at man ikke kunne komme videre langs søen, hverken den ene eller 

den anden vej. Synes det er helt oplagt at forbinde de offentlige 

tilgængelige områder Fribadet, Furesøparken og Kaningården med 

hinanden. 

Takket være det brede lokale initiativ Furesø Natursti har man erfaret 

at muligheden heldigvis stadig eksisterer i form af to byplanvedtægter 

nr. 4 og 5. Ved at bevare status quo vil naturstien kunne 

etableres på et senere tidspunkt for et yderst beskedent beløb. Hvis 

byplanvedtægterne derimod ophæves nu, vil en senere etablering i 

reelt være udelukket alene pga. de erstatningskrav dette i så fald 

ville udløse. 


Som beboer i Furesøkvarteret savner man en sti langs med søen, 

der ville forbinde kvarteret med henholdsvis Malmosen og Frederiksdal/Mølleåen. 

Det ville kunne bruges såvel ved kortere vandre/spadsereture 

såvel som længere, hvor det er hele vejen rundt 

om søen, der er målet. Her ville en sti fra Kaningården til Frederiksdal 

falde godt ind. En sådan sti vil gøre et dejligt område endnu 

mere attraktivt. Set i denne sammenhæng er det vigtigt, at arealudlæg 

til sti opretholdes. 

Tankerne om at etablere nogle ekstra bådebroer og bålpladser kan 

ikke på nogen måde ses som et alternativ til stien. 




Det er mere for borgere, der f.eks. kommer på picnic inde fra Lyngby 

og gerne vil se ud over søen. Det er ikke for dem, der ønsker at 

bevæge sig langs søen, og som måske ikke lige har en båd. Måske 

nogle politikere lokkes af, at grundejerne langs bredden nu tilbyder 

at finansiere/medfinansiere broer mv. Grundejerne imod stien har på 

den ene side fremført, at en sti vil medføre, at der kommer et meget 

stort antal brugere, og det vil være generende. På den anden side 

har grundejerne imod sti sagt, at det vil være spild at penge at etab- 



93 

Morten Ishøj 


94 

Michael Malcolm Andersen 

mma@andersen.dk 

95 

Merete Binderup 

Ingvar Hjorts Vej 10 

2830 Virum 

96 

Mads Birkedal 

Kaningårdsvej 57 

2830 Virum 

lere en sti, da ingen vil benytte den. Der har også været fremført 

hensynet til fuglelivet. Ville det ikke være mere reelt bare at sige: Vi 

vil have det for os selv! 

Har ved flere lejligheder rejst spørgsmålet, om der er foretaget en 

beregning, der viser størrelsen af den gevinst grundejerne vil få, 

hvis udlæg af areal til sti ikke opretholdes. Men har hidtil ikke fået 

noget svar. Dette spørgsmål bør fortsat belyses. I stedet bliver der 

talt om værditab, hvis stien kommer. 



Furesøen opretholdes, og kommunalbestyrelsen bør få anlagt denne 

sti med det samme. Det vil gøre godt for området, og tænk på 

hvor mange mennesker, der vil nyde naturen langs søen. 

Hvis det altid har en del af vedtægterne, hvorfor så opgive det? 

Lad alle få adgang til dette skønne område. 



Furesøen opretholdes, så det kan blive muligt at gå en tur rundt om 

Furesøen engang ud i fremtiden. 



Furesøen opretholdes. Det vil komme mange mennesker til gode at 

kunne færdes langs bredden af Furesøen, hele søen rundt, men 

som det er nu, er der desværre solide knaster i vejen, ikke mindst 

strækningen på Virum-siden af søen. Glæder sig til den dag, hvor 

man kan gå en aftentur langs søbredden i det pågældende område 

og nyde solnedgangen, eller at man kan inddrage strækningen i en 

løbetur i området. 


Det er med stor undren, at man har fulgt sagen om velhaveres forsøg 

på, at forhindre flertallet af kommunens skatteborgere i, at få 

adgang til den fælles sø. En eventuel fjernelse af muligheden for en 

natursti vil devaluere værdien i hele området, samt få mange til at 

overveje fremtidig bosættelse, da respekt for natur og skatteborgere 

generelt ligger dem nært. Det vil yderligere få dem til, at stille 

spørgsmålstegn ved om, hvorvidt de folkevalgte rent faktisk repræsenterer 

alle skatteborgere i kommunen eller økonomiske interesser 








97 

Lise og Karsten Wikkelsø 

Furesøhøj 5 

2830 Virum 

98 

Lise Kildemark 

Gyvelholm 25 

2830 Virum 

for de få. 


Der er allerede rigeligt af grønne arealer i kommunen, hvor borgerne 

kan nyde naturen og søen. Behovet for nye ”natur” muligheder synes 

minimalt i forhold til det voldsomme indgreb en ekspropriation af 

de nødvendige arealer til etablering af stien vil påføre de nuværende 

grundejere. Stien vil krænke privatlivets fred med færdsel på alle 

tider af døgnet for de berørte grundejere. Stien vil ikke mindst i nattetimerne 

give muligheder for adgang til indbrud i ejendommene 

langs bredden, fordi tyve uhindret vil kunne slippe væk ad stien, 

som mange steder ikke kan overvåges fra vinduer i de nærliggende 

ejendomme. 

På grund af den stejle skrænt visse steder, som langs ejendommen, 

kan stien kun etableres, hvis der enten graves ind i skrænten eller 

laves opfyldninger i søen ud for matriklen. Begge dele vil være meget 

uhensigtsmæssige fordi: 

- Hvis der graves ud i skrænten kommer det til at bevirke at de store 

gamle fyrretræer enten må fældes, eller hvis de kan blive stående, 

vil få betydeligt ringere stabilitet, som kan blive fatalt når den kraftige 

vestenvind fra søen rammer kysten. Netop de store gamle fyrretræer 

har i andre sammenhænge været fremhævet som noget særligt 

for Furesøen, og noget der skal værnes om. 

- Opfyldninger i søen vil ændre breddens naturlige forløb og komme 

til at give et kunstigt udseende. Desuden vil den ændre strømforholdene 

i søen som vil påvirke faunaen i søen. 

- Begge løsninger vil kræve betydelige udgifter for kommunen. 

Alt i alt vil den ”værdi” en sti vil give, slet ikke kunne retfærdiggøre, 

de udgifter kommunen vil få til ekspropriation af arealer, etablering 

af stien og de gener det vil påføre naturen – og de berørte grundejere. 





Vil, som relativt nytilflyttede borgere, gerne udtrykke deres store 

forundring over den manglende mulighed for at kunne gå tur langs 

søen. Tog det som en selvfølge, at alle har adgang til søen, da der 

jo i de danske regler er beskyttelse af kystområder, sål den ganske 

befolkning kan nyde naturskønne omgivelser. Det kom derfor som 

en overraskelse, på den første gåtur i området, at måtte konstatere, 

at der var hegn på begge sider af det lille sø- tilgængelige stykke, 

omkring Bakkevejsdelen af søen, og at der blot er muligheder for at 



99 

Lisbeth Bredstrup 


2830 Virum 

100 

Line Andersen 

101 

Lars Og Lotte Ostenfeld 

Asylgade 2 


gå fra Kaningården mod Holte og fra Fribadet mod Frederiksdal. 

Dette kan da på ingen måde være i overensstemmelse med de 

danske regler om adgang til vand, kyster og bredder. 

Kommunen bør åbne området op, og dermed gøre Virum til et endnu 

mere attraktivt sted at bo for de mange borgere der rent faktisk 

vil bruge søbredden til gå- og løbeture, og ikke forbeholde nogle få 

borgere denne mulighed, Kan i øvrigt ikke se, at det er et problem, 

eftersom husene ligger på skråninger, og dermed ikke vil fodgængere 

ikke kun se direkte op på husene. 


Som tidligere aktivt medlem af den af Naturfredningsforeningen 

indkaldte gruppe, der analyserede Furesøkysten forud for lokalplanarbejdet, 

er det med dyb skuffelse at se, at kommunalbestyrelsen 

ikke kunne fastholde beslutningen om at ”stien langs Furesøen” fra 

Fribadet og nordpå er identisk med Virum Vandvej og Furesøvej op 

til Kaningården. 

Borgermødet understregede endnu en gang, at der ikke er lovhjemmel 

for genindførelsen af arealudlægget, der er udgået af 

kommuneplanen, såvel som af lokalplanen for Gyvelholm, så et 

fortsat arealudlæg også vil kræve ekspropriation op og ned langs 

Gyvelholmsareal. 

Blev præsenteret for et kort, hvor matrikel 8e fejlagtigt var angivet 

som offentlig sti. ”Kloakstien” tilhører 4 husstande på Furesøvej 

uden bred til søen. En 10 m bred sti ved vandet vil også på dette 

sted af kysten inddrage hele det anvendelige areal, ligesom det 

inddrager hele naboarealet, man har tinglyst ret til at gå ned til. 



Furesøen opretholdes, så som beboer i området kan få glæde af 

gåture langs med søens bred. 


Genetablering og vedligeholdelse af en sådan sti vil være særdeles 

bekostelig. Der er i kommunen særdeles fine muligheder for at nyde 

søområderne mm., så man ser ingen grund til at dette område skal 

have stien gendannet. Desuden vil stien medføre store indgreb i 

naturen. 







102 

Lars-Henrik Karlshøj Dam 


2830 Virum 

103 

Kirstine Enggaard 

Viggo Stuckenbergs Vej 8 


104 

Kirsten Tholle 

Wienerbyen 25 

2830 Virum 

105 

Kirsten og Franklin Læssø 



Som borger boende tæt ved Furesøen har det altid undret, at et så 

skønt område i den grad begrænses til de få. En gåtur er ikke langs 

vejen, for så at gå ned af de få adgange til søen. Man søger helt 

andre steder hen, f.eks. Næsseslottet eller andre søer. 

Mentaliteten i Virum er engang blevet beskrevet som værende "bedre 

stillede teamplayere" - uden at pege negativt på nogen andre. 

Men vi bør værne om dette fællesskab, som giver ret til de naturskønne 

områder der er lige udenfor vores dør. 

Slutteligt, en bevarelse af servitutter straffer jo ingen. Jeg tror på de 

frie kræfter og på ejendomsretten. Men ingen har købt i blinde - og 

prisen er sat derefter. Så det kan være man har været en dårlig 

købmand - men det skal vi andre ikke bøde for - og tiden skal ikke 

bare slette denne servitut. 


En sådan sti vil medføre et stort indgreb i naturen, hvorfor en sådan 

sti ikke ønskes. 


Furesøen er et af de mest rekreative steder, og det at kunne gå 

rundt om eller langs med en sø er noget ganske specielt. Turen 

rundt om Lyngby Sø er fantastisk og meget brugt. Det har altid undret, 

hvorfor man ikke havde den samme mulighed langs med Furesøens 

bred efter Frederiksdal mod øst. 


På borgermødet viste Naturfredningsforeningen meget klart alle de 

problemer, der vil være forbundet med at anlægge en sti. Selvom 

området ved Holte Roklub ikke kan sammenlignes med vores, eftersom 

de ikke har de stejle skrænter og meget smalle horisontale 

stykke bred, viste man tydeligt, hvor grimt det ser ud der med hegn 

og broer. Dette vil blive meget værre her, samtidig med, at det vil 

kræve fældning af mange skønne træer. 

Fra tilhængerne af en sti, blev området omkring Øvlisenfamilien på 

Dronninggårds Allé til gengæld fremhævet. Dette er helt misvisende, 

eftersom de har mere end 100 m horisontalt stykke ud mod søen. 









Kirsten Henriksen 

Furesøvej 40 

107 

Kasper Fröhlich & Familie 

Peder Godskes Vej 13 

2830 Virum 

108 

Jørn Berril Christensen 


Har boet som nabo dertil i over 30 år, og kan fortælle, at på trods af 

stien langs søen på ca. halvdelen af Dronninggårds Allé, er det kun 

et fåtal af motionister, fodgængere og cyklister der benytter stien, 

men langt de fleste Dronninggårds Allé. 

Da det ikke vil være muligt at anlægge en sti nedenfor Gyvelholm, 

og den derfor skal føres op og ned der, vil det derfor også være et 

fåtal, der vil benytte en evt. anlagt sti her. Til gengæld vil man ødelægge 

det for alle de robåde, kanoer og kajakker, der dagligt ror 

forbi tæt langs bredden, og nyder naturen og synet af haver og bebyggelse. 

Det er trods alt over 90 % af alle, der ror ud fra Frederiksdal, 

som vælger at sejle langs Furesøvej kysten, og ikke langs skoven 

nedenfor Kulhusvej. Og det gælder både ud og hjem. 

106.1 Er for opretholdelse af arealudlæg til sti. 


Furesøen opretholdes. De mange mennesker der færdes rundt 

langs søen vil opleve en kvalitet og større naturoplevelse ved at 

kunne færdes tæt på søen, frem for at skulle færdes langes vejen 

på større dele af turen rundt om søen. 



Furesøen opretholdes, sådan at alle kan få mulighed for at nyde 

naturen langs Furesøen. 


Købte hus pa Furesøvej i 1979 med ønsket om at kunne få en lille 

båd ved søen og bade i sommerhalvåret. Adgangsvejen til søen 

deles med en nabo. Ved søen kan man bruge et "frimærke" på det 

såkaldte grødeareaI. Grødearealet bliver i stormvejr oversvømmet 

helt op til nederste trin på trappen. Det er forbundet med en del 

arbejde at rydde området for sivrester, grene og blade efter hvert 

stormvejr. Vedligeholdelse af en mindre bro er tillige bekostelig. Det 

er nødvendigt at tage broen ind og sætte den ud hvert år. 

Ifald der skulle anlægges en sti skulle der fyldes mindst 40 cm jord 

på og laves en kystsikring, som ville skæmme kysten. Efter erfaringerne 

efter de mange år ved søen, skulle sti og kystsikring holdes 

vedlige med bl.a. jord eller grus påfyldning for et ikke ubetydeligt 

beløb. Fuglelivet er en interessant ting på og ved søen. Færdsel ved 

søen på en sti ville ødelægge en del, da svømmefugle også går på 







109 

Holger Johansen. 

Parsbergsvej 38, 

2830 Virum. 

land. Mountainbikes kunne hurtigt ødelægge fred, ro og skrænter. 

Skilte med forbud respekteres ikke andre steder, så hvorfor her. 

Et arealudlæg på 10 m er ikke mulig på visse steder af kysten, hvor 

en stejl skrænt omtrent når vandet. Det ville kræve en udgravning af 

skrænten og en form for støttemur. Anlæg af sti viI stride mod Naturbeskyttelsesloven. 


Har boet i Furesøkvarteret i 59 år, og i 19 år har været i bestyrelsen 

af “Furesøkvarterets Grundejerforening”, heraf de 17 år som formand, 

og ønsker absolut, at arealudlægget i byplanvedtægt 4 og 5 

til en sti langs Furesøen, bevares. 

Det ligger dybt I alle naturelskere, at søer er smukke og har en dragende 

kraft til at gå søer rundt, hvor det kan lade sig gøre. At der er 

sådanne muligheder flere steder betyder jo ikke, at det ikke er ønskeligt, 

at der er flere. I denne forbindelse er det nærliggende at 

ønske at kunne gå rundt “sin egen sø”: Furesøen. 

Har de sidste 22 år, sammen med andre medlemmer af Ældre Sagen, 

ledet Ældre Sagens gå- og vandreture, og har haft stor glæde 

af de skønne områder og søer i nærheden. Alle elsker at færdes i 

grønne omgivelser, om det er på skovstier eller trampestier er underordnet, 

bare vi kan komme omkring. Med et par års mellemrum 

tager man den store tur: “Furesøen rundt”. På den nordvestlige kant 

kan man dog ikke gå helt nær søen, men går dog der på grønne 

stier. Det store “hul” er fra Kaningården til Virum Vandvej. Denne 

strækning, der foregår på selve Furesøvej, er befærdet, flisebelagt 

og asfalteret, og er ikke elsket af naturvennerne. 

Da man ikke kan få en trampesti eller sti i det hele taget langs Furesøens 

østbred lige nu og her, vil det være en stor synd, at fratage 

vore efterkommere at opleve en stis gennemførelse. 



110 

110.1 Oplyser, at gruppen består af grundejere indenfor delområde 7. Man Det foreslås, at gruppens Imødekommes delvist. 

Anders Lund, Furesøvej 9 

mener ikke at der er taget tilstrækkelig stilling i lokalplanen til højde forslag tilføjes i redegørel- 

Rubi og Lene Iversen, Furesøvej 

på byggeri og beplantning for 1. række i forhold til de bagvedliggensesdelen, dog formuleret 

11A 

de huse. 

som en henstilling. 

Gitte og Henrik Dahlgaard, Furesø- Det foreslås, at der indskrives retningslinjer for bebyggelse og be- Tilføjes til lokalplanen side 

vej 11B 

plantning som respekterer udsigten fra områdets huse samt fælles 12 linje 5, under delområde 

Ann-Jeanette Bakbøl og Niels 

områder/veje. 

7: 

Eberhard, Furesøvej 15 

Det foreslås at dette tilføjes til lokalplanen side 12 linje 5, under Det er målet, at bevare og 

Vibeke og Jørgen SIllesen, Furesø- delområde 7: 

forstærke beplantningen 

vej 25 

”…Det er målet, at bevare og forstærke beplantningen især langs især langs søbredden. Det 

søbredden, på den øverste del af grundene skal beplantningen ved henstilles dog samtidig, at 



111 

Henning Skovlund 


Hans-Henrik Mørup 


2830 Virum 

113 

Eva Arnvig 

Virum Stationsvej 195 

2830 Virum 

opstramning eller beskæring - i rimelig omfang – respektere hensynet 

til naboers og publikums mulighed for at opnå udsigt over Furesøen. 

Plantning af træer…” 

Bilag med eksempler på udsigtskiler er vedlagt. 



Furesøen opretholdes til glæde for de mange borgere, der glædes 

over den dejlige natur. Hverken Danmarks Naturfredningsforening 

eller beboerne langs bredden har fremført gangbare begrundelser 

for at alle områdets borgere skal fratages den mulighed, som de i 

mange årtier har haft, for at etablere en gangsti langs søen. Glæder 

sig meget over at kunne færdes langs de forskellige søer i området, 

Hvis man ville prøve at gå en tur langs søbredderne, så ville man se 

hvor fint stierne kan passes ind i naturen, og det med at man vil 

ødelægge dyrelivet er det rene vrøvl. 

112.1 Er for opretholdelse af arealudlæg til sti. 


Furesøen opretholdes. En bevarelse af de gældende bestemmelser 

må da betyde, at en eventuel fremtidig sti vil blive langt billigere at 

anlægge. Hvorfor ændre og dermed gøre det vanskeligere/dyrere, 

hvis der senere bliver økonomisk mulighed for at anlægge en sti? 

En sti kunne øge herlighedsværdien for hele området og dermed 

også den økonomiske værdi af vores skønne område. Mulige løsninger 

og finansiering bør undersøges nærmere, førend man på et 

mere kvalificeret grundlag kan nedlægge den servitut, som blev 

vedtaget i 1959. 


Se pkt. 70 Enslydende indsigelse. 


der ved beplantning på den 

øverste del af grundene 

tages hensyn til naboers og 

publikums ønske og mulighed 

for at opnå udsigt over 

Furesøen, således at beplantning 

opstammes eller 

beskæres i rimelig omfang. 




114 

Esther Mørup 




2830 Virum 

Se pkt. 112. Enslydende indsigelse. 

115 115.1 Er for opretholdelse af arealudlæg til sti. - Se forslag under pkt. 1. 



Else og Magnus Madsen, 

Søndervej 35A, 

2830 Virum. 

116 

Dorte Gammeltoft 

Parcelvej 76 

2830 Virum 

117 

Claus Christiansen 

118 

Christian Hertz 

Pia van der Zee 


2830 Virum 

119 

Birgitte Pontoppidan og Hans Ibsen 

Havegærdet 1, st, th. 

2800 Kgs Lyngby 

Selvom der næppe i overskuelig fremtid bliver råd til at realisere 

planen om en natursti ved Furesøen, mener man, at muligheden bør 

bevares ved at overføre den gældende bestemmelse herom fra 

byplanvedtægterne til den nye lokalplan.. 


Deltog i borgermødet, da man er imod anlæggelse af en sti langs 

Furesøen. Har boet i Virum på Parcelvej i ca. 25 år, og er meget 

glade for at bo i område, som virkelig byder på så mange skønne 

naturoplevelser. Hele familien er "storforbrugere" af området, som vi 

bruger til hunde-luftning løb, cykelture mm. Børnene bader i Furesøen, 

surfer, kommer på "Højen" eller ved Fribadet. På intet tidspunkt 

i alle disse år har man følt behov for at få ekstra muligheder 

for at nyde Furesøen. Området byder på så mange smukke og fantastiske 

naturoplevelser i den form den har i dag, og familien føler 

sig privilegeret over at have så mange muligheder i området. 

Anlæg af en sti vil blive en omkostning for borgere, og det vil være 

en unødig udgift, når der i forvejen er så mange muligheder. Der er 

mange andre områder, som vil give større mening at investere i 

f.eks. investere i fritidsaktiviteter eller bedre skolefaciliteter, så de 

ikke skal tage til nabokommuner for at dyrke deres interesser. 

117.1 Oplyses, at der er vedhæftet en pdf- fil. Ingen pdf vedhæftet. - 


Kan forstå at anlæg af en sti kan løbe op i et 3-cifret millionbeløb. 

Selvom man selv ville have gavn af en sådan sti, mener man bestemt 

ikke at en sådan investering er forsvarlig, når der mangler 

penge i kommunen til skoler, sportsfaciliteter, ældreområdet og 

andet. 


Der findes allerede gode rekreative naturområder som borgerne har 

adgang til omkring Lyngby sø, Bagsværd sø og Furesø, Brede/Mølle 

å mm. I en tid hvor kommunens økonomi er vanskelig virker 

det som uansvarlig økonomi at planlægge med meget store 

udgifter til en stiprojekt, udgifter til såvel erstatning til grundejere 

som anlægsudgifter. Der vil være tale om en alvorlig stigning i 

kommunens skattetryk. Der er også tale om et alvorligt indgreb i den 

private ejendomsret for de ramte grundejere for et projekt af meget 







120 

Birgitte Arnvig 

Kvædevej 9 

2830 Virum 


Birgit Qvist-Sørensen 

Helsingevej 

Virum 


Benjamin Salomon 

Parkvej 64 

2830 Virum 


Annette Juul-Hansen 

Vejlemosevej 67, 2840 Holte 


Annelise mcmillan 

Højdevej 32 


Anne Haxthausen og Henrik Brogaard 

Pedersen 


tvivlsom værdi, et projekt som naturfredningsforeningen ej heller ser 

positivt på. 

120.1 Er for opretholdelse af arealudlæg til sti. 




Furesøen opretholdes. Synes at det er en selvfølge, at man kan gå 

omkring en af kommunens smukkeste søer og følge naturen på alle 

årstider. Glæder sig til, når det kan lade sig gøre. 

122.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. 

Ønsker at tilkendegive sin modstand mod stiprojektet, da det både 

strider mod den private ejendomsret, og repræsenterer en uforholdsmæssigt 

udgift i forehold til hvad borgerne får ud af et sådant 

projekt. 



Furesøen opretholdes, da det vil øge mange menneskers livskvalitet, 

hvis stien bliver ført ud i livet, før eller senere, helst før, helt vanvittigt 

at det ikke er gjort for længst. 


Selvfølgelig skal muligheden for en sammenhængende sti fra Fribadet 

til kaningården bevares. Det kan undre at der kan være nogen 

tvivl om dette i en tid hvor de fleste er enige om at naturen i høj grad 

skal kunne bruges af så mange som muligt. I reglen er det muligt at 

kunne færdes rundt om Danmarks have. Hvem er det der er imod? 

Kunne det være primært er de mennesker, der allerede har deres 

sikret ved direkte adgang til søen, og ikke ønsker at dele med andre, 

på trods af at de fleste har vidst det ved købet af deres grund. 

Er født i Virum i 1959 og kan se hvordan adgangen til søen mange 

steder er blevet mindre. Prøv nu at tænke lidt visionært. 

125.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. 

Tilføjelse til tidligere indsendt indsigelse til lokalplan 195. Forstod på 

stitilhængerne ved borgermødet, at det for dem ikke så meget drejede 

sig om at kunne gå hele vejen rundt om søen, hvilket der jo nok 

ikke er så mange, der vil gøre særlig ofte, men at de gerne ville 











Anne-Mette Guldberg 


Andreas Salling 


Anders Klint 

anders.klint@mail.tele.d 

kunne opholde sig ved og gå ture langs søen i stedet for at skulle gå 

på Furesøvej. I dag er der allerede offentlig adgang til søen fire 

steder. De offentlige stier sydpå fra Frederiksdal og de offentlige 

stier nordpå fra Kaningården er langt smukkere at gå på, end den 

foreslåede sti, fordi den nye sti ville gå igennem folks private haver 

omgivet af plankeværker, bådehuse mv. 

Afstanden man skal gå på veje for at nå en søsti, formindskes kun 

med nogle få hundrede meter, hvis den ny sti indføres. En ny sti 

giver nemlig kun mulighed for at starte en tur fra to nye steder: ved 

Furesøparken og ved Kvartersparken. Og fra Furesøparken til Frederiksdal 

samt fra Kvartersparken til Kaningården er der kun nogle 

få hundrede meter. Så kan turgængerne dog ikke bare gå de få 

ekstra meter ad Furesøvej til enten Frederiksdal eller Kaningården 

og så nyde en tur derfra. Det gør man selv med glæde, især da 

disse dele af Furesøvej er stille og kønne. Støtter ideen om, at man i 

stedet for en ny sti, forbedrer de eksisterende adgangsområder. 


Går ind for at man lader muligheden stå åben for, at der kan etableres 

en sti langs Furesøens bred nedenfor Furesøvej i Virum. Det 

ville være unikt at kunne gå til fods hele vejen rundt om søen. Har 

gået strækning flere gange, men i Furesø Kommune er der desværre 

heller ikke adgang til at gå langs søbredden. 

127.1 Er for et udlæg til sti 

Jeg ønsker, at byplanvedtægternes bestemmelser om stiudlæg 

langs Furesøen ikke ophæves men opretholdes. En sti langs 

Furesøen vil være til stor gavn og glæde for all. Området omkring 

Furesøen er et meget naturskønt område, som af netop den grund 

bør være tilgængeligt for alle. 



Furesøen opretholdes. Det er et ualmindeligt smukt naturområde, 

og det er synd, at kun ganske få kan få glæde af det. Ved at opretholde 

en mulighed for at lave en natursti vil der gives fremtidig mulighed 

for at flere personer end de der bor direkte ned til Furesøen 

kan få glæde af den smukke natur. Synes at det er uhensigtsmæssigt 

pludselig at ændre muligheden. Smuk natur skal være tilgængelig 

og ikke lukkes inde i private haver. 




- 



129 129.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. - Se forslag under pkt. 1.


Ulla & Anders 

Furesøvej 8 

2830 Virum 

130 


Furesøvej 17B 

2830 Virum 

På vegne af grundejere langs Furesøkysten 

Området omkring Furesøen er kendetegnet ved sit enestående 

dyreliv, som en sti vil ødelægge. 


Gør på vegne af grundejerne, der er omfattet af lokalplan 195, indsigelse 

mod kommunalbestyrelsens vedtagelse af ændring til punkt 

12 i lokalplan 195, som vedtaget på kommunalbestyrelsens møde 

den 20/12 2012. 

Det gøres gældende, at vedtagelsen er i strid med gældende lovgivning 

og den kommunale planlægning for området. Hvis vedtagelsen 

fastholdes vil der omgående blive indbragt en klage for Naturklagenævnet 

og udtaget en stævning fra en række af grundejerne 

med påstand om, at vedtagelsen om udlægning af arealer til en sti 

langs kysten er ulovlig og/eller medfører erstatningskrav efter Planlovens 

§ 48, stk. 2. 

Der henvises i øvrigt til bilag, der er vedlagt indsigelsen. Brev af 30. 

november 2012 til kommunen fra advokat Birgitte Refn Wentzel 

v/advokat Kirsten Frijs, Mazanti-Andersen m.fl. 

Man gør opmærksom på at indholdet af brevet er at betragte som et 

høringssvar og en begrundet indsigelse mod ændringer af punkt 12 i 

lokalplanen. 

Brev af 30. november 2012 

til kommunen fra advokat 

Birgitte Refn Wentzel 

v/advokat Kirsten Frijs, 

Mazanti-Andersen m.fl. er 

forelagt for BY og KMB ved 

sagens behandling 5. 20. 

december 2012. 



131 


De 3 bilag er vedlagt indsi- Se forslag under pkt. 1. 


gernotatet. 

Furesøvej 17B 

Fremsætter en række oplysninger ang. de fysiske forhold og hvor- 

2830 Virum 

dan disse vil forandres, hvis der kommer en sti. 


- Mener at udlæg til en sti vil medfører erstatningskran jf. Planlovens 

§ 48 stk. 2, som give væsentlige forringelse i ejendomsværdien og 

skabe generel usikkerhed i området i forhold til vurdering og kystsikring. 

- Gør opmærksom på planlægningen for Furesøkysten i denne de 

seneste planer. Kommuneplan 1982-1992, lokalplan 124, samt øvrige 

kommuneplaner efter 1980. 

- Mener på baggrund af den kommunale planlægning ikke der er 

hjemmel til at udlægge arealerne i lokalplanen. Mener desuden af 

det er imod Naturbeskyttelseslovens § 3 og § 16. 

- Oplyser om grundlaget for lovlig ekspropriation, og om at skovstyrelsen 

i 1977 meddelte at de mente at bredejerne havde vundet 

hævd over området. Han påpeger desuden at vedligeholdelses 

40. 



132 

Tone og Peter Salomon 

Furesøvej 7 

Virum 

pligten overgår til kommunen. 

Oplyser tillige om reglerne for erstatning som følge af ekspropriation. 

Konklusion: 

- Der foreligger ikke omstændigheder, som giver kommunen hjemmel 

til at eksproprierer arealer til anlæggelse af en sti som gengivet 

under punkt 12 i ændringsforslaget. 

- Som konsekvens af en evt. lovlig ekspropriation vil tilsyn og vedligeholdelse 

af det eksproprierede areal overgå til kommunen, ligesom 

ansvaret for hændelser og skader på strækningen vil overgå til 

kommunen med deraf følgende væsentlige anlægs- og driftsudgifter. 

- Udgifterne i forbindelse med erstatninger samt anlægs- og vedligeholdelsesudgifter 

står ikke mål med behovet for stien og udgifterne 

kan med fordel bruges på andre kommunale forpligtigelser. 

Indsigelsen er vedhæftet 3 bilag: 

Brev fra Advokat Birgitte Refn Wenzel af 31.8.1994 til Danmarks 

Naurfredningsforening 

Afgørelse fra Skovstyrelsen af 29.6.1977 om fældning af træer på 

statens opgrødeareal i Furesøen 

Brev fra Nybolig af 7.1.2013 til Uffe Thorlacius. 


Da både landets og kommunens økonomi mange år ud i fremtiden 

vil være spændt på grund af krisen, bør investeringer som stien ikke 

kunne komme på tale. Samtidigt tjener stien ikke noget overordnet 

formål, da det er en minimal del af kommunens 40.000 stemmeberettigede 

borgere der ønsker denne. 



Det er absurd, at man vil belaste 50 af nogle af de ejendomme der 

betaler mest i ejendomsskat i hele kommunen med en øjeblikkelig 

forringelse af deres salgsværdi på mellem 2-7 millioner kr., hvilket vil 

koste kommunen et sagsanlæg fra disse borgere i størrelsesorden 

100-150 millioner kr. Det er specielt grotesk når Venstre, De Konservative 

og Dansk Folkeparti har lagt navn til et forslag til Folketingsbeslutning 

om styrkelse af den private ejendomsret i forbindelse 

med kommunal ekspropriation. Beslutningsforslag B 50 Folketinget 

2011 - 12 fremsat af V, C og O om styrkelse af den private ejendomsret 

i forbindelse med kommunal ekspropriation, tager netop 

højde for en sådan situation. Her fremgår det klart at en sådan en 



133 

Thomas Almdal 

Søndervej 64 B 

2830Virum 

134 

Søren Thorsen 

beslutning om at genindføre et stianlæg i Lokalplanforslag 195, hvor 

den af kommunen overfor grundejerne er blevet bekræftet de sidste 

30 år, at dette ikke kan komme på tale, hvilket så strider helt imod 

den kommende lovtekst. Hvis Venstre skulle stemme for forslaget 

om stien, afviger de fra den politik Venstre går ind for på Christiansborg. 

Med henvisning til ovennævnte vil det dreje sig om misbrug af skatteyderpenge 

fra kommunens side, hvis man forsøger at tilgodese 

knap 500 underskrivere for stien (Det har vist sig at underskriftlisterne 

er manipuleret) og at omkostningen derfor skulle belastes de 

andre stemmeberettigede 39.500 borgere i kommunen. Tror at 

mange af de 11.000 boligejere, der sandsynligvis stemmer borgerligt, 

vil være utilfredse med at en mulighed for sti føres ind i Lokalplan 

195, når dette vil udløse yderligere grundskyldstigninger. 



Furesøen opretholdes, så der måske en dag kan anlægges en sti 

langs Furesøen, så man kan gå fra Kaningården og til Frederiksdal 

(undtagen Gyvelholm)langs søen. 

Bor på Søndervej og går tur hverdag, og vil sætte stor pris på, 

hvis man kunne gå lige ned til vandet straks og ikke skulle gå på 

villavejene enten ned til Frederiksdal, for at gå et stykke langs søen, 

eller til Kaningården for at komme til at gå langs søen. Har boet i 

området i 15 år, og har dagligt ønsket sig en sti. Når man ser på et 

kort, som vist på borgermødet, forekommer det naturligt, at der var 

en sti langs søen, lige der hvor folk bor. 

Forslaget om at lave de små parkligendende anlæg mere tilgængelige 

kan på ingen måde modsvares af, at kommunen lukker for muligheden 

for en dag at kunne anlægge en sti, hvor man kan gå daglige 

ture. Er helt enige i, at det ikke er lige nu at stien skal anlægges 

pga. krisen men der kommer jo formegentlig opgangstider igen. 

Beboerne med grunde ned til søen må have vist, at der var en risiko/mulighed 

for anlæggelse af sti, og man kan ikke se hvorfor de 

skal have "foræret" en herlighedsværdi til deres grund. 





Vurder at en sti langs Furesøen vil gøre, at langt flere mennesker vil 

få glæde af søen og naturen i området, hvilket er særdeles vigtigt. 

Uden en sti vil noget fantastisk natur ikke komme områdets beboere 



135 

Simon Hoffmann 

Birkevej 17 

2830 Virum 

136 

Rikke Grut 

137 

Pia Luciw 

Mosebakken 7 

2830 Virum 

138 

Peter Weile 

Brovænget 41 

2830 Virum 

139 

Peter Volsing, 

Virum Overdrevsvej 41, 

2830 Virum 

140 

Peter Fabricius J.Rønnowsvej 19 

2830 Virum 

141 

Pernille Stahlschmidt Tørning 

pt@gottliebpaludan.com 

til glæde og gavn. Det er faktisk ret simpelt. 


Pengene er meget bedre anvendt på dagsinstitutioner, skoler og 

andet der må skære ned end en sti til gavn for de få. 



Furesøen opretholdes. Har boet i nærheden af Furesøen i ca. 40 år 

og været storforbruger af området. Jeg lider af sklerose, men benytter 

sig af stierne langs med søen flere gange om ugen og nyder den 

vidunderlige udsigt fra sin el-scooter. Det ville da være fantastisk at 

kunne færdes langs med søen helt til Frederiksdal. 






Furesøen opretholdes. Begrundelsen er, at Furesøen er et nationalt 

naturområde, som bør komme alle til gavn og ikke blot nogle få 

lodsejere. En sø af Furesøens dimensioner og med den herlighedsværdi, 

den repræsenterer, bør være tilgængeligt for almenheden, 

ikke blot lokalt, men også nationalt. Kun ved frit at kunne spadsere 

rundt om søen i hele dens udstrækning bevares og opretholdes 

søens status som national arv. 


Ønsker muligheden for en sti langs Furesøen bevaret, da man bruger 

natur meget i og omkring Furesøen, og vil gerne have mulighed 

for at færdes langs søen. 


Da naturstien allerede står i Planloven (Byplanvedtægterne) støtter 

man kraftigt, at den også bliver realiseret. 


Har et stort ønske om at den offentlige adgang langs Furesøen bibeholdes. 

Det er en stor attraktioner ved at bo i nærheden af et 

naturskønt område (og det er de færreste forundt at have direkte 

udsigt over søen fra bopælen). Hvis byplanvedtægterne ændres, vil 











142 

P og H. Mouritzen 

Vejlesøvej 37a 

2840 Holte 

143 

Morten Stahlschmidt 

L.F. Cortzens Vej 7 

2830 Virum 

144 

Micheal Bestawrous 


2830 Virum 

På vegne af Grundejerforeningen 

Furesøvej 83 A - 93 

145 

Micheal Bestawrous 


2830 Virum 

146 

Marianne Purup & Søren Heilmann 

Solbakken 24, 

2800 Virum 

det være ’point of no return’, hvorfor der er al grund til at være konservativ 

og opretholde vedtægterne. Søen bør være tilgængelig for 

alle. Alle betaler den samme grundskat og kommunalskat for at bo i 

en kommune med de naturkvaliteter. 


Adgangen til Furesøkysten har en stor rekreativ værdi og dermed en 

væsentlig offentlig interesse. Der henvises i denne forbindelse til 

den måde den offentlige sti ved Dronninggårds Alle sikrer adgangen 

til Furesøkysten i harmoni med de private haver. En løsning der ville 

være i pagt med de nuværende vedtægter for området langs Furesøen 

i Virum. 


Anmoder om at man lægger stor vægt på at opretholde muligheden 

for at den i fremtiden kan anlægges en sti langs Furesøen. Håbet er 

at borgerne en gang kan komme hele søen rundt langs søbredden. 

Det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den gene som en sti 

vil påføre de grundejere, som har betalt dyrt for grunde ned til Furesøen. 

Men netop den måde terrænet falder på ned mod søen er 

optimalt for etablering af en sti. Skrænten ned til søbredden er så 

stejl, at grundejerne kun i mindre grad vil blive forstyrret af forbipasserende 

oppe fra deres hus, terrasse og have. 


Indsigelse til kommunalbestyrelsen vedr. forslag til ændring af lokalplan 

195 for Furesøen i lokalplanens § 12. Man ser ingen grund til at 

muliggøre en sti langs Furesøen, alene af den grund at Gyvelholm 

er undtaget. Kysten er flere steder så stejl, at der næppe er plads til 

en sti. Udgifter ved en eventuel etablering af sti er af en betragtelig 

størrelse. Endelig vil en eventuel sti ødelægge det plante- og dyreliv, 

der nu er relativt uforstyrret. 




Er imod, at der tillades anlagt en offentlig sti langs den ikke eksisterende 

bred. Begrundelsen herfor er følgende: 









147 

Mads-Emil Steen Jakobsen, 


- Det er slet ikke fysisk muligt at etablere en sti – endsige udlægge 

et 10 meter bredt ”bælte” til formålet! Det er ikke fysisk muligt uden 

af fylde betydelige mængder jord grus i søen. Kystlinjen er gennem 

de sidste 20-30 år ændret markant og giver ingen naturlig mulighed 

for anlæggelse af sti. Ønsker ikke at Kommunen kaster sig ud i et 

romantisk projekt af uoverskuelige økonomiske konsekvenser. 

- Anlæggelsen af en sti forudsætter ekspropriation, hvilket kun kan 

gennemføres ved lov. Der er ingen lov, der hjemler ekspropriation til 

denne sti! Selv såfremt en domstol måtte finde, at der foreligger 

hjemmel til ekspropriation, så er betingelserne herfor ikke tilstede, 

idet ekspropriationen ikke vil være i almenvellets interesse eller 

proportionalt, ligesom kommunen ikke kan fragå den hos grundejere 

berettigede forventning om at der ikke ville blive etableret en sti 

henover grundene 

- Er imod, at kommunen anvender sine økonomiske ressourcer så 

hovedløst. Skoler, institutioner og vejes tilstand indikerer behov for 

en helt anden prioritering af midlerne end til anlæggelsen af en sti. 

Og der er tale om en yderst bekostelig anlæggelse. Der skal betales 

150-250 millioner i ekspropriationserstatning, og der skal skønsmæssigt 

anvendes yderligere 50 millioner kroner på anlæggelsen. 



Furesøen opretholdes, da muligheden for en natursti langs Furesøen 

kyst er en ret som lokalborger. 




148 

Kommunalbestyrelsen ved- Se forslag under pkt. 1. 

Lone Salling 

tog på mødet den 

Bakkevej 56 

Ønsker at byplanvedtægternes bestemmelser om stiudlæg langs 20.12.2012, at den offentli- 

2830 Virum 

Furesøen opretholdt. Herudover ønskes fri offentlig adgang til de ge tilgængelige sti, forlæn- 

stier som i forvejen forefindes i området, så som Birkevej, Dybensøgelse af Niels Skrivers Vej, 

vej, Niels Skrivers vej, hvor der for indeværende skiltes med Privat. matrikel 118 a Virum By, 

Det er afspærringer således at man ikke har uhindret adgang, mm. markeres på arealanvendelseskort, 

bilag 2 A og 2 B, 

Desuden ønskes at Kommunen genoptager planlægning af en bro 

ved Kaningården. Det virker som det kun er de omkringliggende 

som offentlig tilgængelig sti. 

kommuner, som ønsker at støtte området som et kreativt rum for De øvrige offentlige tilgæn- 

befolkningen, da både Rudersdal og Gladsaxe kommuner opsætter gelige vejarealer har ikke en 

offentlige tilgængelige broer til rekreativt brug i og omkring søerne – udstrækning, der giver ad- 

til stor glæde for Lyngby Taarbæks beboere, men til stor fortrydelse 

at samme mulighed ikke er nær så tilgængelig og derved indskrængang 

til søbredden. 

ker mulighed for at nyde området i egen kommune. Det virker para- Staten ejer Furesøen, og 



149 

Lennart Qvist-Sørensen 

Helsingevej 45 A 

2830 Virum 

150 

Lene og Jens Lundager 

Tværvej 65 

2830 Virum 

151 

Lars Ulrik Nielsen 

Højdevej 19A 

2830 Virum 

152 

Lars Pærregaard 

Malmtoften 7 

2830 Virum 

doksalt! 

Derudover stille spørgsmål om, hvorvidt man som bredejer er forpligtet 

til at vedligeholde evt. bebyggelse af bro/anlæg ved søbred? 

Og hvor langt kan man bygge ud i søen, og påkræve ”privat” område?, 

idet man vel ikke har købt rettighed til areal 10 cm. over vandspejl, 

blot fordi man er bredejer? 

Ønsker lettere adgang til arealerne langs Furesøen. Kommunen har 

ikke de sidste 30 år gjort noget tiltag til at forbedre adgangsforholdene 

langs bredden ved Furesøen. Nu har man chancen, 



Furesøen opretholdes. En fastholdelse af den nuværende bestemmelse 

forringer ikke grundværdværdien for de grundejere, der har 

grunde ned til Furesøen, da de ikke mister noget. Ved at fastholde 

bestemmelsen, giver vi kommende generationer mulighed for at 

skabe et sammenhængende naturområde. Det er på høje tid, at 

man tager denne forpligtelse alvorligt. 



Furesøen opretholdet. Det burde, som det er tilfældet i Rudersdal 

Kommune, være muligt at gå på en natursti langs Furesøen. Hvis 

man ikke har mod til at træffe beslutningen nu, så lad være med at 

gøre noget dumt for kommende generationer. Lyt til borgerne. 



Furesøen opretholdes, da der fortsat skal være mulighed for, at der 

kan etableres en sti, som muliggør etablering af sti langs søen. Servitutten 

er der, og skal blive der. 


Anlæg af en sti vil formentlig koste et trecifret millionbeløb med erstatning 

til de berørte grundejere udover selve anlægsudgiften. 

Kommunen vil kunne bruge disse midler meget bedre til sportsanlæg, 

lejepladser og børnepasning mv. Hele området omkring Furesøkvarteret 

har ganske god adgang til grønne områder, skov og sø, 

og det savner derfor mening, at presse en sti ned på en strækning, 

hvor der reelt ikke er plads til en sti, og hvor det derfor vil være ufor- 

bredejere skal ansøge staten 

op tilladelse til etablering 

af bådebroer. Desuden 

skal kommunen efterfølgende 

også give tilladelse 

hertil jf. Naturbeskyttelseslovens 

3 og 16. 








153 

Kåre Jean Jensen 

Lene Almose Hauberg 

Katinka Jean Hauberg 


2830 Virum 

154 

Jørgen Hartzberg 


2830 Virum 

155 

Jytte Hartzberg 

Furesøvængent 8 

2830 Virum 

156 

Justina Mørup 


2830 Virum 

holdsmæssigt dyrt. 

Dernæst vil anlæg af en sti formentlig forudsætte fældning af en 

masse træer, terrænregulering på skrænten ligesom en sti vil medføre 

en masse hegn, der skal afskærme lodsejerne langs søen. Man 

skal i stedet forsøge at bevare det nuværende landskabelige præg. 


Bruger dagligt området omkring Furesøen til gåture, og det har utroligt 

stor værdi, at gå langs med søen og nyde naturen og det rige 

dyreliv. Mener at det er meget vigtigt at bibeholde muligheden for en 

sti for fremtidige generationer, så alle områdets beboere måske en 

gang i fremtiden kan få glæde af dette enestående stykke natur. En 

beslutning om at bibeholde muligheden for en sti betyder ingen udgifter 

eller ændringer her og nu, men betyder kun en uændret situationen 

for alle. 

En situation som alle, der har købt ejendom i løbet af det sidste 

halve århundrede har været bekendt med. Hvis arealudlægget derimod 

fjernes fra lokalplanen vil muligheden for en sti forsvinde for 

altid, hvilket vil være et stort tab for flertallet af områdets og kommunens 

beboere. 


Etablering af en sti langs Furesøens kyst fra Frederiksdal til Kaningården 

vil ødelægge naturen langs kysten. 




Ønsker byplanvedtægternes bestemmelser om stiudlæg langs Furesøen 

opretholdt, da det må betyde, at en eventuel fremtidig sti vil 

blive langt billigere at anlægge. Hvorfor ændre og dermed gøre det 

vanskeligere og dyrere, hvis der senere bliver økonomisk mulighed 

for at anlægge en sti? En sti kunne øge herlighedsværdien for hele 

området, og dermed også den økonomiske værdi af det skønne 

område. 






157 

Mulige løsninger og finansiering bør undersøges nærmere, inden 

man nedlægger servitutterne. 

157.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. - Se forslag under pkt. 1. 



Jens Gram 

Geelsdalen 20 

2830 VIRUM 

158 

Jacob Bønnelycke 

159 

Henrik Schou Jørgensen 


2830 Virum 

160 

Hanne og Hans Jensen-Holm 

Søndervej 66, 

Virum 

161 

Gert K Thomsen 


En trampesti sti på land vil medføre et stort indgreb med omfattende 

forringelser af kyststrækningens karakter, og ikke mindst for lodsejerne 

og vil føre til massiv opsættelse af hegn langs den stejle og 

smalle kystskrænt. Hvis stien kan føres igennem oppe på toppen af 

skrænten eller på en bro, som ved Frederikslund skov/Holte Roklub, 

vil man gerne genoverveje et konkret forlag. 

Foreslår at adgangen for offentligheden til kysten og udsynet over 

søen forbedres med udsynspladser for enden af villavejene mod 

søen, så fodgængere og cyklister kan raste og nyde udsynet over 

det markante landskab. 


En sti vil ødelægge naturen langs kysten. 


Furesøen er et smukt og sjældent naturområde, som alle mennesker 

bør have adgang til. Muligheden for adgang til at nationalt klenodie 

som Furesøen bør ikke begrænses til nogle få personer. 


Man ser ingen grund til, at kommunen fraskriver sig muligheden 

uanset, at man gennem årene (desværre) ikke har udnyttet den. 

Grundejerne mod Furesøen har jo erhvervet deres ejendom vel 

vidende, at der var denne servitut. Etableringen af en sti vil have en 

stor rekreativ værdi, vil være med til at binde områderne Frederiksdal, 

Furesøparken og Malmmosen sammen. Furesøen og adgangen 

til den er en væsentlig del af Furesøkvarterets attraktion. Har boet i 

området i 32 år og har i det lønlige håb, at en sti langs søen måtte 

blive etableret. 

Anser muligheden for at kunne færdes langs søbredden i så vid 

udstrækning som muligt for en ”færdselsret” i lighed med retten til fri 

færdsel langs kyststrækningen i Danmark og i private skove. 

Mener ikke at en sti vil påvirke søbreddens karakter eller naturmiljøet. 

Stien vil jo ikke være anderledes i sin karakter end fx den sti, der 

for en del år siden blev etableret langs søbredden fra Kaningården 

til Luknam. 


Har boet 54 år tæt på søen uden at kunne gå langs den. Ønsker 








2830 Virum ikke denne drøm skal forsvinde. Det var den danske stat, der ønskede 

at få en sti langs Danmarks store søer. Oprindeligt blev selve 

stien udskudt indtil alle grundejere havde ejerskiftet. Tiden er ikke til 

at tage rettigheder og drømme fra borgerne. 

162 

Espen Aner 

Niels Skrivers Vej 7 

2830 Virum 

163 

Dorte Ulrik Nielsen 

Dybensøvej 2 

2830 Virum 

164 

Dorrit og Finn Andreasen 


2830 Virum 

165 

Claus Gjellerup 

Højdevej 36 

2830 Virum 

166 

Christian Mortensen, 


Støtter forslaget fremsat på borgermødet om bådebroer og andre 

faciliteter i de allerede eksisterende grønne kiler ved søen, som 

alternativ til eventuel fremtidig etablering af sti langs Furesøen. 

Det vil være til gavn for almenvellet i modsætning til bevarelse af en 

temmelig teoretisk mulighed for etablering af en særdeles bekostelig 

sti engang i fremtiden. En sådan sti vil trods alt nok kun interessere 

en meget lille del af kommunens befolkning. 


Har boet i Virum siden 1988, og områdets natur er et stort plus. 

Mener at det fortsat skal være adgangen til naturen, som skal være 

et vigtigt element for området, og en etablering af natursti jf. byplanvedtægterne 

vil fremme dette. Har igennem årene set en større og 

større bebyggelsesgrad i området, f.eks. Gyvelholm, men også de 

mange udstykninger fra enkelt parceller til flere parceller og dobbelthuse 

trækker i den forkerte retning. Hvis kommunen ønsker at 

fastholde naturen i området som en attraktion, bør man ikke fjerne 

muligheden for at kunne etablere en natursti langs søen. 


Går ofte tur ved Furesøen, hvor man kan gå langs vandet fra Kaningården 

til Jægerhuset eller fra Frederiksdal Fribad til Farum. Men fra 

Fribadet til Kaningården bliver turen ”afbrudt”. Har i mange år håbet 

på, at der kan komme en sti langs søen. Det vil forøge glæden ved 

at færdes ved søen, som er en vigtig del af deres omverden. 


Der er for os at se stor rekreativ værdi i kunne færdes rundt om 

vores skønne sø og helst hele vejen rundt uden nødvendighed for at 

skulle ind i villakvartererne - det fungerer jo særdeles godt på Chr. 

Winters sti ved Holte (St. Kalv). Bor et vidunderligt sted og naturen 

er uovertruffen ved søen, og skæmmes derfor meget ved at man 

skal op at gå på fortove i villakvarterer, når man går rundt om søen. 










Kaningårdsvej 29, 

2830 Virum 

167 

Brian Sass 

168 

Bjørn Salling 

169 

Bjarne Stabell 

Helsingevej 35b 

2830 Virum 

170 

Birte Reifling 

br@frie.dk 

171 

Benny Jakobsen, 

Finder ikke at debatten har klarlagt mulighederne for udnyttelsen af 

arealudlæg, men tværtimod har den været domineret af en række 

partsindlæg, indeholdende postulater om de mulige negative økonomiske 

konsekvenser af anlæggelse af sti, herunder evt. ekspropriation. 

Det er rimeligt at beslutningen om at nedlægge byplanvedtægterne 

skal forgår på baggrund af en belysning af muligheder og 

omkostninger ved realisering af den tidligere planlagte sti. 

På baggrund af en sådan vurdering, med faktuelle oplysninger om 

konsekvenser, økonomiske såvel som miljømæssige, af et konkret 

forslag kunne man træffe en beslutning, i stedet for at blindt at frasige 

sig muligheden for på et tidspunkt at realisere stien til mulig gavn 

for områdets beboere. 


Det ville være en stor gevinst for området, hvis der engang kom en 

sti. 


Ønsker bestemmelser om stiudlæg langs Furesøen opretholdes, 

fordi man her har en enestående mulighed for at åbne for adgang til 

Furesøen, som ellers har været forbeholdt de få bredejere ud til 

søen. Dette har fungeret fint i over 100 år, langs kysten ved Dr. 

Gårds Alle, samt for enden af Store Kalv, hvor man kan spadsere 

og nyde udsigten til den smukke Furesø. 

Det er ikke sikkert, at der bliver anlagt nogen sti foreløbig, med den 

nuværende økonomiske situation, men mener at muligheden skal 

bestå, også for kommende generationer. 


Mener ikke at det kan koste mange penge, at lave denne sti færdig. 

Allerede nu er der jo sti et stykke af vejen, og alle "ejerne" af grundene 

ved søen har altid vidst at der kunne komme en sti. 

Glæder mig til at gå på den nye sti, som vil gøre turen langs Furesøen 

endnu dejligere. 



Furesøen opretholdt. 










Furesøbakken 8, 

2830 Virum 

172 

Foreningen Furesø Natursti 

v/ Annemette Rosenquist 

173 

Annemette Rosenquist 

Højdevej 34 

2830 Virum 

Mener at naturen er et fælles gode, som alle har ret til adgang til. 

Det at gå langs en søbred, blive rusket af blæsten, høre bølger slå 

ind, fornemme vanddråber og naturens dufte er en næroplevelse af 

natur, som er rekreativ og kan erstatte mange timers fitness, mediteren, 

lægebesøg og piller. En ganske anden oplevelse end at gå på 

villaveje med udsigt. Næroplevelse af naturen giver livskvalitet og er 

et velfærd, som det er relativt enkelt at opretholde, som et gratis 

gode for alle borgere. 


Foreningen mener at arealudlægget til en sti bør indgå i lokalplan 

195, og man ønsker at der på sigt etableres en sti langs kysten. 

Mener, med henvisning til mail fra advokat Anne Sophie K. Visholt, 

at et stiudlæg ikke vil være erstatningsberettiget for lodsejerne. 


Det var en stor glæde, at overvære kommunalbestyrelsesmødet i 

december, hvor et flertal af politikerne besluttede at sende lokalplan 

195 i høring igen med arealudlægget til stien langs Furesøen intakt. 

Forvaltningen har gjort et stort og fagligt flot stykke arbejde med 

udredning af de komplekse økonomiske og juridiske konsekvenser 

af en bevarelse af arealudlægget. Alle ved nu, at der er tale om et 

arealudlæg, som det ikke koster noget at bevare. Man ved også, at 

hvis stien engang bliver anlagt, vil omkostningerne blive langt mindre, 

hvis arealudlægget bevares. 

I forbindelse med høringen blev der fremlagt forslag om en ny badebro 

og bålplads. Det er et fint lille forslag, men det er lokalplan 

195 uvedkommende, da en badebro og bålplads på de allerede 

offentligt tilgængelige arealer på ingen måde kan erstatte en sti. 

Eftersom der på borgermødet ikke kom nye aspekter frem, er det 

hendes og mange andres store håb og ønske, at politikerne holder 

fast i deres beslutning om at opretholde arealudlægget og dermed 

også opretholde muligheden for engang i fremtiden at anlægge en 

lille lokal sti langs Furesøen. 



Citatet ”Arealet er optaget 

på statsministeriets fredningsplan, 

hvorefter det ikke 

er tilladt at bygge skure eller 

badehuse på arealet.” er 

udeladt, da fredningsplanerne 

ikke eksisterer længere, 

hvorfor der ikke vil 

være nogen hjemmel til at 

håndhæve indholdet i bestemmelsen. 


Beder herudover gerne bede om, at den sidste sætning i byplanvedtægt 

5 bliver opretholdt på lige fod med de øvrige bestemmelser: 

”Arealet er optaget på statsministeriets fredningsplan, hvorefter det 



174 

Anne Haxthausen og 

Henrik Brogaard Pedersen 


ikke er tilladt at bygge skure eller badehuse på arealet.” 


Se punkt 36. enslydende indsigelse, dog med følgende tilføjelse. 

Er dybt ulykkelige ved tanken om en sti igennem deres have. Købte 

huset i 1998 netop pga. af den naturskønne og stille beliggenhed. 

På det tidspunkt var stiføringen blevet flyttet til Furesøvej, så man 

har købt huset i den tro, at der aldrig ville komme en sti. Hvis der 

kommer en sti, bliver vores grund ødelagt. 

Hvis stien skulle blive anlagt, ville det give en lille gevinst for de få 

borgere, der ønsker den, men dette kan slet ikke til at sammenligne 

med det alvorlige tab de mange bredejerne ville lide ved at få deres 

haver ødelagt, eller med den trussel det ville være mod dyrelivet, 

herunder truede fuglearter. Desuden ville stien/kysten blive lige så 

grim som ved Lyngby sø, og det er der vel ingen, der ønsker. 

Forstod på stitilhængerne på borgermødet, at det ikke så meget 

drejede sig om at kunne gå hele vejen rundt om søen, hvilket der jo 

nok ikke er så mange, der vil gøre særlig ofte, men at man gerne 

ville kunne opholde sig ved og gå ture langs søen, i stedet for at 

skulle gå på Furesøvej. 

Analyse af mulighederne herfor: 

I dag er der allerede offentlig adgang til søen fire steder. Det vil 

være uændret. De offentlige stier sydpå fra Frederiksdal og de offentlige 

stier nordpå fra Kaningården er langt smukkere at gå på, 

end den foreslåede sti, fordi den ny sti ville gå igennem folks private 

haver omgivet af plankeværker, bådehuse mv. 

Afstanden man skal gå på veje for at nå en sø-sti, formindskes kun 

med 250 - 300 meter, hvis den ny sti indføres. En ny sti giver nemlig 

kun mulighed for at starte en tur fra to nye steder: ved Furesøparken 

og ved Kvartersparken. Og fra Furesøparken til Frederiksdal er der 

kun ca. 300 m og fra Kvartersparken til Kaningården er der kun ca. 

250 m. Så kan turgængerne dog ikke bare gå de 250-300 m ekstra 

ad Furesøvej til enten Frederiksdal eller Kaningården og så nyde en 

tur derfra. Det er det man selv gør med glæde, især da disse dele af 

Furesøvej er stille og kønne. 

Byplanvedtægten er tinglyst 

på ejendommen, i modsætning 

til en kommuneneplan. 

Se endvidere kommentarer 

under pkt. 40. 



175 

Støtter ideen om, at man i stedet for en ny sti, forbedrer de eksisterende 

adgangsområder. 

175.1 Er imod opretholdelse af arealudlæg til sti. - Se forslag under pkt. 1. 



Tuk & Per Clorius 

Furesøvej 1A 

176 

Ove og Astrid Lauritsen 

Sigridsvej 23 

2900 Hellerup 

177 

Hanne Petersen og Ole Munk 


2830 Virum 

178 

Michael Lium 

179 

Lone, Mathias, Frederik, Rasmus 

og Kim Pedersen 

Virumstræde 11C 

2830 Virum 

Glæder sig meget til, at stien ved Furesøens bred bliver fjernet fra 

lokalplanen. 


Mener det vil være et stort indgreb på naturen at etablerer en sti. 

Påpeger desuden man tit bruger naturen omkring Furesøen, og at 

det ikke gør noget at skulle gå et stykke langs Furesøvej, frem for 

langs kysten. 


Da man i 1986 købte huset blev kommunen kontaktet om bestemmelsen 

i lokalplanvedtægten. Man fik dengang at vide, at hensigten 

med planen var, at kommunen efter vedtagelsen i 1953 skulle gøre 

brug af en forkøbsret til areal til stien i forbindelse med salg af relevante 

huse og grunde. Man fik at vide, at indtil 1986 havde kommunen 

ikke i et eneste tilfælde gjort brug af retten (i øvrigt heller ikke 

siden) med begrundelsen, at man ikke havde til hensigt at gennemføre 

stien. Som konsekvens af denne holdning blev kommuneplanen 

senere ændret, og i konsekvens heraf blev stien også fjernet fra 

lokalplanen vedr. Gyvelholm. Med disse oplysninger følte man sig 

tryg og forsikrede om kommunens planer. Det virker på denne baggrund 

utroværdigt, hvis kommunen i strid med kommuneplanen 

skifter kurs. 

Støtter fuldt ud de synspunkter Hans Nielsens fremlagde på borgermødet. 

En sti vil give lettere adgangs- og flugtmuligheder for tyve, og dermed 

forøget risiko for indbrud og tyveri. 


Mener at det vil være en god ide at anlægge en ydmyg sti langs 

Furesøen så de små offentlige områder bliver koblet sammen. 


Er en børnefamilie der flittigt bruger området og naturen, og ville i 

høj grad værdsætte at kunne nyde Furesøen på tætteste hold, f.eks. 

ved gå og løbeture uden at skulle færdes på villaveje, når man eksempelvis 

bevæger sig fra Frederiksdals Fribad mod Kaningården. 

Ønsker derfor muligheden bevaret og allerhelst stien etableret. 




40. 






180 

Karsten Kaas Ibsen 


181 

Jette Mogensen 

Kvædevej 56 

182 

Jette Gertz 

Vejlemosevej 61 

2840 Holte 

Modtaget 24/3 2013 

Det må være muligt at tilfredsstille alles behov inkl. grundejeren 

langs kysten ved etablering af sådan en sti. 


Mener at udlæg til en sti vil ødelægge ynglepladserne for fuglene. 

Bilag: Foto af fugle. 


Se punkt 14. Enslydende indsigelse. 


Ønsker at lokalplansforslaget om sti langs Furesøen ikke opgives 

men opretholdes og bliver gennemført. 







 

 

Bilag 6.4 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Side 1 af 4

Side 2 af 4

Side 3 af 4

Side 4 af 4

LOKALPLAN 

236 

for Danmarks Tekniske Universitet, 

Campus Lyngby for et område ved 

Nordvej 

Lyngby-Taarbæk Kommune 


Bilag 7.1

Indholdsfortegnelse 

Baggrund for lokalplan....................................................................................................1 

Lokalplanens indhold......................................................................................................2 

Lokalplanens forhold til anden planlægning.......................................................................4 

Lokalplanens bestemmelser...........................................................................................8 

Lokalplanens retsvirkninger............................................................................................10 

Lokalplanen er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning 

i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet og Juul|Frost Arkitekter. 

Fotomateriale og illustrationer tilhører DTU.

Baggrund for lokalplan 

Danmarks Tekniske Universitet 

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er i dag 

lokaliseret med fast forskningsbemanding på 

13 lokaliteter i Danmark. Det er universitetets 

mål at samlokalisere faciliteterne, således 

at DTU i fremtiden vil bestå af 3 hovedcampusser; 

Campus Lyngby, Campus Risø 

og Campus Ballerup samt et mindre antal 

decentrale lokaliteter betinget af særlige omstændigheder. 

Ill. 1: Lokalplanområdet å 

og fortætningszoner 

Der planlægges med en betydelig fremtidig 

vækst i antal af både studerende og ansatte 

på Campus Lyngby i de kommende ti år. 

Baggrunden for denne lokalplan er at sikre, 

at DTU Campus Lyngby fortsat kan vækste 

på lokationen i Lyngby, hvorfor DTU har erhvervet 

del af matr.nr. 13bt som tidligere til- 

 

deres malinglager åbner det op for en anden 

udnyttelse af værkstedområderne nord 

for Nordvej, som førhen var omfattet af en 

bekendtgørelse om kontrol med risikoen for 

større uheld med farlige stoffer og derfor ikke 

1 

kunne benyttes til universtitetsformål. Lokalplanområdet 

skal således ses som en udvidelse 

af det eksisterende campus, hvor nye 

bygninger opleves som en videreførelse af 

den eksitsterende bebyggelse på hele campus. 

Eksisterende forhold 

Lokalplanområdet omfatter et område nord 

for Nordvej, som benævnes værkstedsområdet 

samt et område, som tidligere tilhørte 

Hempel. Hempels tidligere kontorbygning 

står fortsat på grunden, medens det store 

malinglager er nedrevet. Værkstedsområdet 

fungerer idag som oplag- og forsøgsområde. 

Bebyggelsen er forholdsvis let og området 

fremstår åbent og som en del af DTU’s beplantningsbælte. 

Mellem værkstedsområdet og det nyerhvervede 

område er et niveauspring, der adskiller 

de to områder. 

Vejbetjening 

Vækstedsområdet vejbetjenes via Nordvej 

fra Lundtoftegårdsvej eller fra Parkeringsalléen. 

Fra Lundtoftevej kan man komme til 

den nyerhvervede grund. Der planlægges 

desuden vejforbindelse til denne fra Nordvej. 

Planvision 

Lokaplanområdet indeholder ikke en fortætningszone, 

som det er tilfældet i Lokalplan 

228, hvorfor bebyggelseshøjder skal svare 

til bebyggelseshøjderne uden for disse. Der 

ønskes et mere moderne udtryk for nybyg, 

som skal spille op til Eva og Nils Koppels robuste 

og stringente bebyggelsesplan. Det sociale 

campusliv styrkes med åbne stueetager 

i bygninger.

Lokalplanens indhold 

Formål 

Det er lokalplanens formål at fastlægge området 

til universitetsformål og etablere en 

ramme for den fremtidige vækst. Desuden 

skal sammenhængen med det øvrige DTU 

sikres, så campus fremstår som ét område 

med en omkransende grænse bestående af 

et beplantningsbælte. Disse grønne træk skal 

bevares. 

Område 

Lokalplanområdets samlede grundareal udgør 

ca. 100.000 kvm. Øst for lokalplanområdet 

ligger Hempels domicil, Lundtoftegårdsvej 

og Helsingørmotorvejen og øst herfor 

boligbyggeriet Eremitageparken. Vest for 

området ligger ud til Lundtoftevej: et villaområde. 

Nord for området ligger Thrane og 

Thrane samt boligområdet Lundtofteparken. 

Syd for støder området op til det resterende 

Campus. 

I forbindelse med erhvervelsen af grunden, 

der tidligere tilhørte Hempel ændres matri- 

 

vest (se kortbilag 3). 

Områdets anvendelse 

Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige 

formål: undervisning, forskning og 

innovation samt i mindre omfang til aktiviteter, 

der har nær tilknytning til Danmarks Tekniske 

Universitets virksomhed, eksempelvis 

selvejende institutioner, forskerparkaktiviteter, 

kulturelle aktiviteter, konferenceaktiviteter, 

kollegier, gæsteboliger, tekniske anlæg, 

lokal service, børneinstitutioner mv. 

Udover dette må max. 25 % af det til enhver 

tid værende etageareal for det samlede DTU 

(Lokalplan 228 og Lokalplan 236) anvendes 

af private videnstunge, mindre virksomheder 

eller afdelinger af virksomheder - eller tilsvarende 

dele af større virksomheder, herunder 

rådgivende virksomheder - med relation til 

DTU’s forsknings- og undervisningsområder. 

2 

Der kan i begrænset omfang ske tilvirkning af 

produkter, hvis dette indgår som et nødvendigt 

led i ovennævnte aktiviteter. 

Udstykninger og sammenlægninger 

Udstykninger og sammenlægninger må kun 

foretages, hvis de efter kommunalbestyrel 

sens skøn ikke er i strid med planens formål. 

Vej-, sti- og parkeringsforhold 

Parkeringsnormen for hele området fastsættes 

til 1 plads pr. 100 m² etageareal. For cykler 

gælder en norm på 1 plads pr. 25 m² undervisning, 

kontor og liberale erhverv. 

Hele DTU’s park- og vejanlæg er som udgangspunkt 

offentligt tilgængeligt, kun hvis 

særlige aktiviteter (materielopbevaring, forsøgsopstillinger 

o.lign.) stiller krav om hegning, 

vil det ske for mindre arealer. 

Bebyggelsens omfang og placering 

Byrummene skal spille sammen med nye 

bygningers stueetage, hvori udadvendte aktiviteter 

foregår. I de mest tilgængelige og 

synlige bygninger placeres således de udadvendte 

funktioner, som kan være med til 

at aktivere byrummet og skabe liv omkring 

Ill. 2: Eksempel på stueetage i glas, der styrker 

den visuelle kontakt mellem inde og ude. 

bygningerne. 

Den maksimale bebyggelsesprocent for lokalplanområdet 

er 70% i delområde A og 50% i 

delområde B. Ny bebyggelse skal så vidt muligt 

placeres tæt på eksisterende bebyggelse 

og på den måde afkorte afstande og skabe 

bymæssige rum.

Bebyggelsen skal være identitetsskabende og 

kan differentiere sig fra Koppels traditionelle 

længehuse. Ny bebyggelse skal dog overordnet 

tilpasses den eksisterende bebyggelse på 

DTU Campus Lyngby. Der kan bygges med en 

facadehøjde op til 12,5 m over terræn. Byg- 

 

bygges op til 20 m over terræn i den højeste 

side. Ingen bebyggelse må overstige kote 63. 

Bevaring af bebyggelse 

Der er ingen bevaringsværdige bygninger inden 

for lokalplanområdet. 

Bebyggelsens ydre fremtræden 

terialer 

som kontrast til det typiske gulstenshus, 

men med respekt for den eksisterende 

bebyggelse som helhed. Bebyggelse udføres 

indenfor en materialepalet, som er baseret 

på en registrering af eksisterende materialer 

på DTU. 

Den arkitektoniske kvalitet prioriteres endvidere 

i kraft af belægninger og inventar i høj 

kvalitet. 

Ubebyggede arealer 

DTU Campus Lyngby er og skal fortsat forblive 

en ”Skole i Skoven”. Der skal være både 

åbent, luftigt, frodigt og grønt, samtidig med 

at der etableres mulighed for at videreudvikle 

campus. Den primære udbygning skal for så 

vidt muligt foregå i forbindelse med eksisterende 

bygninger for at bevare den grønne 

struktur. Den mest intensive pleje af de grønne 

arealer skal foregå omkring bygningerne, 

medens skovbrynet i periferien plejes mere 

ekstensivt. 

Beplantningsbæltet rundt om DTU (se kortbilag 

3) skal fremstå som skov. Der kan etableres 

stier i beplantningsbæltet. 

Der kan etableres regnvandsbassiner på terræn 

i form af søer, åer etc. med rekreative 

kvaliteter. 

3 

Skiltning 

 

der inden for lokalplanområdet kun opstilles 

fælles oplysnings- og henvisningsskilte. 

Særlige bestemmelser 

Ny bebyggelse skal opføres, så bygningerne 

overholder kravene til lavenergiklasse 2015. 

Desuden sikres, at støjniveau for ny bebyggelse 

for boligers indendørs opholdsrum samt 

støjniveauet på de primære udendørs opholdsarealer 

ikke overstiger Miljøstyrelsens 

vejledende normer. 

Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 

Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens 

tilladelse tages i brug, før bebyggelsen 

er tilsluttet det kollektive energiforsyningsanlæg. 

Før ny bebyggelse inden for lokalplanområdet 

tages i brug, skal parkeringsdækningen 

afklares, ligesom belægninger og beplantning 

i tilstødende byrum til ny bebyggelse 

skal anlægges. 

Servitutter 

Af lokalplanens bestemmelser fremgår, hvilke 

 

Ophævelse af lokalplaner 

Lokalplan 228 vedtaget af Lyngby-Taarbæk 

Kommune 27.06.2011 bortfalder i det område 

som indeværende lokalplan dækker. 

Desuden bortfalder Lokalplan 61 vedtaget 

af Lyngby-Taarbæk Kommune 16.12.1985 

for det område, som indeværende lokalplan 

dækker.

Lokalplanens forhold til anden 

planlægning 

Landsplandirektiv – Fingerplan 2007 

Landsplandirektiv ”Fingerplan 2007” træder i 

stedet for visse retningslinjer i HUR´s Regionplan 

2005. Lokalplanen er i overensstemmelse 

med Fingerplan 2007. Lokalplanområdet 

er beliggende i det ydre storbyområde som 

 

hovedstruktur. I Fingerplanen står følgende 

om DTU: 

§ 12 a. DTU-området og Scion-DTU / Forskerparken 

I DTU-området (Lyngby-Taarbæk 

Kommune) og Scion-DTU / Forskerparken 

(Rudersdal Kommune) kan den allerede lokalplanlagte 

restrummelighed udnyttes, 

herunder til større byggeri over 1.500 etagemeter 

til forsknings-, undervisnings- og 

kontorformål. 

Ringbyvision 

Ti kommuner, Region Hovedstaden, Naturstyrelsen 

og Transportministeriet er gået sammen 

med Realdania, der er en forening som 

støtter projekter indenfor det byggede miljø, 

om at udarbejde en langsigtet vision for et 

attraktivt, bæredygtigt by-bælte fra Lundtofte 

i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og 

Glostrup til Ishøj, Brøndby Strand og Avedøre 

Holme i syd. En ringby, der har en kommende 

 

Ringbyvisionen angiver, hvordan områderne 

omkring letbanens stationer kan udvikles til 

levende, selvstændige og mangfoldige byområder. 

Den omfatter også forslag til lokale 

udviklingsprogrammer for de byområder, der 

kommer i spil, hvis der etableres en letbaneforbindelse. 

I Ringbyvisionen løber letbaneterrænet langs 

med Lundtoftegårdsvej i periferien af DTU. 

Letbanen vil, når den realiseres, få stor betydning 

for den kollektive transport til og fra 

DTU. 

4 

Kommuneplan 2009 

Kommuneplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune 

fastlægger dels en hovedstruktur for 

hele kommunen, dels rammer for de enkelte 

bydele og områder i kommunen. Kommuneplanens 

rammer fastlægger retningslinjerne 

for indholdet i nye lokalplaner. 

Lokalplanområdet er beliggende i Lyngby bydel. 

Området er omfattet af rammerne for 

enkeltområde 1.7.90 DTU med tillæg samt af 

enkeltområde 5.3.90. 

1.6.40 

8.5.52 

1.6.90 

1.6.4 

1.4.63 

5.2.66 

5.2.84 

1.7.90 

5.3.90 

1.4.69 

1.4.31 

1.7.46 

For området 1.7.90 med tillæg gælder følgende 

rammer som beskrevet i kommuneplanen: 

Plannavn: DTU 

Anvendelse generelt: Område til offentlige 

formål 

ner 

Fremtidig zonestatus: Byzone 

Zonestatus: Byzone 

Plandistrikt: Lyngby bydel 

Bebyggelsesprocent: 60 % 

Bebyggelsesprocent af: den enkelte ejendom

Max. antal etager: 33 m 

Anvendelse: 

Offentlige og private formål som 

undervisning, forskning, innovation, kollegier, 

konferencevirksomhed samt produktion i 

begrænset omfang, herunder lokalisering af 

mindre virksomheder eller afdelinger af 

virksomheder, som kan udnytte en tilknytning 

til DTUs aktiviteter. 

For eksisterende detailhandel gælder, at butikstørrelserne 

ikke må overstige 500 m2 til 

dagligvarer. Der kan ikke etableres nye butikker, 

men de eksisterende kan udvides som 

beskrevet. Der må ikke nedlægges detailhandelsareal 

uden kommunalbestyrelsens 

tilladelse. 

Bebyggelsens omfang: 

Den maksimale bygningshøjde er 33 m, dog 

maksimalt til henholdsvis kote 67 på den 

nordlige del af campus og til kote 79 på den 

sydlige del af campus. Områdets helhedspræg 

skal sikres. Den allerede lokalplanlagte 

restrummelighed kan udnyttes, herunder til 

 

 

 

anvendelse stilles følgende krav til udlæg af 


Bilparkering: 

 

Cykelparkering: 

Dagligvarebutikker: 

 

Kontor og liberalt erhverv: 

 

Ungdomsboliger: 

 

For området 5.30.90 gælder følgende rammer 

som beskrevet i kommuneplanen: 

Plannavn: Lundtofte Erhvervsområde. 

Anvendelse generelt: Erhvervsområde 

 

5 

Fremtidig zonestatus: Byzone 

Zonestatus: Byzone 

Plandistrikt: Lundtofte bydel 

Bebyggelsesprocent: 70 % 

Bebyggelsesprocent af: den enkelte ejendom 

Max. antal etager: 12,5 m 

Anvendelse: 

Industri/håndværk: fremstillings- bygge- og 

anlægsvirksomhed, engroshandel og transportvirksomhed. 

Der må kun indrettes lokaler 

til administration, produktudvikling, 

forskning, personaleuddannelse mv., hvis 

disse formål har sekundær karakter. Der må 

ikke indrettes boliger. For eksisterende detailhandel 

i områder udlagt til erhvervsformål 

gælder, at butiksstørrelserne ikke må 

overstige 500 m2 til dagligvarer og 100 m2 

til udvalgsvarer. Der kan ikke etableres nye 

butikker, men de eksisterende kan udvides 

som beskrevet. Der må ikke nedlægges detailhandelsareal 

uden kommunalbestyrelsens 

tilladelse. 

Opholds- og friarealer: 

Der skal sikres en ordentlig fremtræden ved 

hegning, beplantning eller lignende mod veje 

og tilstødende områder. 

 

Ved nybyggeri, tilbygning eller ændret anvendelse 

stilles følgende krav til udlæg af 


Bilparkering. 

Udvalgsvarebutikker: 

1 p-plads/50 m2 etageareal 


1 p-plads / 35 m2 etageareal 

Cykelparkering: 

Udvalgsvarebutikker: 

1 cykel-p-plads/40 m2 etageareal. 


1 cykel-p-plads/30 m2 etageareal.

Stationsnærhed 

Rammeområderne er ikke stationsnære. 

 

Lundtoftegårdsvej og Lundtoftevej, der løber 

i kanten af rammeområderne betegnes som 

 

 

- 

 

skal kunne afvikles med en optimal grad af 

sikkerhed og fremkommelighed. Vejene skal 

derfor udformes med cykelstier, buslommer 

m.m. Belægning og snerydning skal sikre, at 

vejene kan bruges året rundt. 

Stinet 

I rammeområde 1.7.90’s sydlige kant løber 

en separat sti, som går over i Carlshøjvej. 

 

med regional betydning. I beplantningsbæltet 

i kanten af DTU løber desuden en motionssti, 

som både benyttes af ansatte og studerende 

såvel som naboer til området. 

Bevaring af bebyggelse 

I Kommuneplan 2009 er bygninger med en 

bevaringsværdi fra 1 – 4 udpeget som bevaringsværdige. 

Det betyder, at de ikke må nedrives, 

ombygges eller på anden måde ændres 

uden kommunalbestyrelsens tilladelse. 

Hver enkelt bygning er registreret, og dens 

bevaringsværdi er fastsat ud fra en vurdering 

af bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske 

og miljømæssige værdi samt dens originalitet 

og tilstand. Bevaringsværdien 1 er den højeste, 

og 9 er den laveste. 

For at styrke grundlaget for kommune- og 

lokalplanlægningen er der også foretaget en 

registrering af bygninger opført i perioden 

1940 – 1979. Registreringerne fremgår af 

Kulturarvsstyrelsens database over fredede 

og bevaringsværdige bygninger; FBB. Databasen 

er offentlig tilgængelig på www.kulturarv.dk/fbb. 

I denne lokalplan udpeges dog ikke bevaringsværdige 

bygninger. 

6 

Kommuneatlas 

I Lyngby-Taarbæk Kommuneatlas fra 2000 

er DTU beskrevet under afsnittet bebyggelsemønstre. 

Af beskrivelsen fremgår bl.a., at 

området er bygget over et klart og enkelt 

terer 

hver sin sektor inden for DTU, og som 

adskilles af den øst-vestgående Anker Engelunds 

Vej og den nord-sydgående parkeringsallé, 

der udgør hovedaksen i området. 

Endvidere beskrives arkitekturen som præget 

af 60’ernes kølige formsprog, men den 

er bygget fornuftigt og med stor omhu for 

detaljerne. Området rummer desuden mange 

velformede haveanlæg. 

Der er ikke nogen beskrivelse af grunden, 

som tidligere tilhørte Hempel. 

Lokalplanens påvirkning på bymiljøet 

DTU’s ortogonale bebyggelsesstruktur møder 

mod nord en nord-sydvendt struktur, som er 

vinklet i forhold til DTU. Der ligger et potentiale 

i at sammentænke de to strukturer for 

herved at koble DTU bedre sammen med bebyggelsen 

mod nord. 

På denne baggrund vurderes lokalplanen at 

få en positiv virkning på bymiljøet. 

Miljøvurdering 

Der er gennemført en screening af lokalplanen 

iht. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering 

af planer og programmer. Beslutning 

om ikke at udarbejde miljørapport offentliggøres 

samtidig med lokalplanforslaget. Det 

konkluderes, at der ikke skal udarbejdes miljørapport, 

da de planmæssige ændringer som 

følge af indeværende lokalplan ikke vurderes 

at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. 

Natura 2000 område nr. 144 bestående 

af Habitatområde nr. 191 Nedre Mølleådal og 

Habitatområde nr. 251 Jægersborg Dyrehave 

påvirkes ikke negativt af planen, da afstanden 

til habitatområderne er for stor. 

Campusloven 

Campusloven skal give universiteterne bedre 

mulighed for at udvikle levende og dynami-

ske campusmiljøer. Loven betyder, at universiteterne 

får nye muligheder for at tage initiativ 

til opførelse af boliger til studerende og 

gæsteforskere. 

Der bliver også mulighed for at leje lokaler ud 

til forskellige serviceformål på universiteterne, 

f.eks. mindre forretningsdrivende, caféer 

og daginstitutioner. 

Museumsloven 

Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, 

skal arbejdet standses, i det omfang 

det berører fortidsmindet jf. Bekendtgørelse 

af museumslov, § 27, stk. 2. 

Fredede planter 

Der er registreret mange orkideer i lokalplanområdet 

af typen skov-hullæbe. Alle orkideer 

er fredede i medfør af Naturbeskyttelseslovens 

§ 30, stk. 1., og fredede planter må ikke 

beskadiges eller fjernes fra deres voksesteder. 

Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade 

fravigelse fra bestemmelserne, evt. på 

vilkår. 

Ill. 3: Orkideen skov-hullæbe på DTU. 

Ophævelse af lokalplan 

Lokalplan 228 vedtaget af Lyngby-Taarbæk 

Kommune 27.06.2011 bortfalder i det område 

som indeværende lokalplan dækker. 




dækker. 

7 

Varmeplan 

Varmeanlæg inden for lokalplanområdet skal 

udføres i henhold til det eksisterende varmeplangrundlag. 

Lokalplanområdet er i dag forsynet 

med fjernvarme. 

Spildevandsplan 

Lokalplanområdet er omfattet af gældende 

spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Det er kloakeret med fælles private 

kloakanlæg. De fælles private anlæg er tilsluttet 

det offentlige hovedkloaksystem i de 

omliggende veje. Afvanding skal indrettes 

 

jer 

fra Lyngby-Taarbæk Forsyning, der kan 

oplyse om de enkelte områders afvandingsret. 

Støjforhold 

På grund af områdets placering tæt på Helsingørmotorvejen, 

Lundtoftegårdsvej og 

Lundtoftevej skal der ved ombygning og nybyggeri 

foretages støjdæmpende foranstaltninger, 

der sikrer, at det indendørs støjniveau 

kaler 

til bolig- og undervisningsformål og 35 

dB(A) for lokaler til kontorformål m.v. 

Ved nybyggeri og ændring af eksisterende 

bebyggelse skal det sikres, at bygningstransmitteret 

støj fra erhverv, institutioner m.m. 

til boliger ikke overstiger gældende støjgrænser. 

Forurening af undergrunden 

ret, 

hvilket betyder, at jorden som udgangspunkt 

antages at være lettere forurenet. 

 

vidensniveau 2. 

Eremitageslottet 

Der foreligger en aftale mellem Naturstyrelsen 

(Staten) og Lyngby-Taarbæk Kommune 

om, at man fra et øjepunkt på 152 cm over 

Eremitageslottets øverste trappetrin ikke må 

kunne se bebyggelse henover skovbrynet.

Lokalplanens bestemmelser 

LOKALPLAN 236 for Danmarks Tekniske 

Universitet, Campus Lyngby for et område 

ved Nordvej 

I henhold til Lov om Planlægning, Lovbekendtgørelse 

nr. 937 af 24.09.2009 med de 

senere ændringer til forskriften fastsættes 

herved følgende bestemmelser for det i pkt. 

2.1 nævnte område. 

1 Formål 

1.1 Det er lokalplanens formål: 

at fastlægge området til universitetsformål. 

at sikre sammenhængen med DTU, Campus 

Lyngby. 

at bevare områdets grønne træk. 

2 Område 

2.1 Området afgrænses som vist på kortbilag 

1 og omfatter matr.nr. 13bt samt del af 

matr.nr. 206a alle af Kgs. Lyngby By, Lundtofte. 

Desuden alle parceller, der udstykkes 

fra ovenstående matrikler. 

2.2 Området er beliggende i byzone. 

2.3 Området opdeles i delområderne A og 

B (se kortbilag 2). 

3 Områdets anvendelse 

3.1 Delområde A og B jf. kortbilag må kun 

anvendes til offentlige formål: undervisning, 

forskning og innovation samt til aktiviteter, 

der har nær tilknytning til Danmarks Tekniske 

Universitets virksomhed, eksempelvis selvejende 

institutioner, forskerparkaktiviteter, 

kulturelle aktiviteter, konferenceaktiviteter, 

kollegier, gæsteboliger, tekniske anlæg, lokal 

service, børneinstitutioner mv. 

8 

Udover dette må max. 25 % af det til enhver 

tid værende etageareal på hele DTU Campus 

Lyngby (lokalplan 228 og lokalplan 236) anvendes 

af private videnstunge, mindre virksomheder 

eller afdelinger af virksomheder - 

eller tilsvarende dele af større virksomheder, 

herunder rådgivende virksomheder - med relation 

til DTU’s forsknings- og undervisningsområder. 

Der kan i begrænset omfang ske tilvirkning af 

produkter, hvis dette indgår som et nødvendigt 

led i ovennævnte aktiviteter. 

4 Udstykninger og sammenlægninger 

4.1 Udstykninger og andre matrikulære 

ændringer må kun foretages, hvis de efter 

kommunalbestyrelsens skøn ikke er i strid 

med lokalplanens formål. 

5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 

5.1 Ved nybyggeri eller ændring af eksisterende 

bebyggelse skal sikres udlæg af 

parkeringspladser, svarende til en parkeringsdækning 

for området under ét på min. 1 

parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. 

5.2 Der skal etableres cykelparkering 

svarende til 1 plads pr. 25 m² etageareal til 

undervisning, kontor og liberale erhverv. 

6 Bebyggelsens omfang og placering 

6.1 Bebyggelsesprocenten for delområde 

A må ikke overstige 70, medens bebyggelsesprocenten 

for delområde B ikke må overstige 

50. 

6.2 Det samlede bebyggede grundareal 

på hele DTU Campus Lyngby (Lokalplan 228 

og Lokalplan 336) må ikke overstige 25% af 

det samlede grundareal. 

6.3 Bygninger skal placeres inden for 

byggelinjerne, som fremgår af kortbilag. 

6.4 Taginstallationer, som f.eks. taghuse, 

ventilationsanlæg, skorstene o.lign, der

ikke kan integreres i bygningsvoluminet skal 

trækkes mindst 1 m tilbage i forhold til bygningens 

facade i tagplan. 

6.5 Bygninger må ikke være højere end 3 

etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg 

ninger 

med ensidig taghælding gælder facadehøjden 

dog kun for bygningens lave side. 

Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag- 

tidig 

ikke overstige kote 63. Taginstallationer 

kan dog overstige kote 63 med kommunalbestyrelsens 

tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 

7 Bebyggelsens ydre fremtræden 

7.1 Bebyggelse skal fremstå i materialer 

som kobber, zink, aluminium, sandsten, 

beton, gule eller mørke teglsten, stål, skifer, 

glas og apteringsplader i metallegeringer. Facader 

kan pudses og facader samt tage kan 

fremstå med beplantning. Mindre facadeelementer 

så som vinduer, lameller og døre kan 

udformes i andre materialer. 

7.2 Bebyggelsens tekniske anlæg og installationer 

som elevatortårne, trappehuse, 

mobilantenner mv., samt bæredygtige tiltag 

 

mv. skal integreres i bebyggelsens form eller 

udformes i harmoni med den tilhørende bebyggelse. 

7.3 Stueetager skal fremstå overvejende 

transparente, således at der opnås en visuel 

kontakt til funktionerne i stueetagen, dog under 

hensyn til fx forskningsmæssige aktiviteters 

behov for tillukning. 

7.4 Facader på mindre, sekundære bygninger 

som skure, garager etc. kan udføres i 

andre materialer. 

8 Ubebyggede arealer 

8.1 Beplantningsbæltet i den vestlige og 

østlige del af lokalplanområdet (se kortbilag) 

skal fremstå som skov og må ikke benyttes 

til oplag, parkering o.lign. Der kan etableres 

9 

stier i beplantningsbæltet samt nye stikveje. 

8.2 Arealerne langs delområdernes øvrige 

veje skal i videst muligt omfang fremstå 

grønne/beplantede. Parkeringspladser ligeledes. 

8.3 Der kan etableres regnvandsbassiner 

på terræn til forsinkelse af regnvand i form af 

søer, åer etc. med rekreative kvaliteter. 

8.4 ensstemmelse 

med den til enhver tid gældende 

spildevandsplan. 

9 Skiltning 

9.1 skilte 

må der inden for lokalplanområdet kun 

opstilles fælles oplysnings- og henvisningsskilte. 

10 Særlige bestemmelser 

10.1 Ny bebyggelse skal opføres, så bygningerne 

overholder kravene til lavenergi 

klasse 2015. 

10.2 Ny bebyggelse skal udformes, så det 

indendørs støjniveau i boligers opholdsrum 

overholder kravene fastsat i Miljøstyrelsens 

vejledning nr. 5 / 1984, tabel 3. 

10.3 Støjniveauet på de primære udendørs 

opholdsarealer må ikke overstige 58 dB iht. 

Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 / 2007 om 

støj fra vej. 

11 Forudsætninger for ibrugtagen af ny 

bebyggelse 

11.1 Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens 

tilladelse tages i brug, før 

bebyggelsen er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsnet. 

11.2 Ny bebyggelse må ikke uden kommunalbestyrelsens 

tilladelse tages i brug, før 

parkeringsdækningen jf. § 5 er afklaret.

11.3 Ved nybygning og ombygning skal 

der reserveres de nødvendige arealer til 

sortering, opbevaring og transport af affald 

i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk 

Kommunes affaldsregulativer. 

12 Servitutter 

12.1 Følgende servitutter ophæves på nedenstående 

ejendomme: 

Servitut lyst den XX.XX.XXXX: 

13 Ophævelse af lokalplaner 

13.1 Lokalplan 228 vedtaget af Lyngby-Taarbæk 

Kommune 27.06.2011 bortfalder i det 

område som indeværende lokalplan dækker. 




dækker. 

14 Lokalplanens retsvirkninger 

14.1 Den endeligt vedtagne lokalplan. 

14.1.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige 

vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen 

må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan 

kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt 

anvendes i overensstemmelse med planens 

bestemmelser. 

14.1.2 Den eksisterende lovlige anvendelse 

af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen 

medfører heller ikke i sig selv krav 

om etablering af de anlæg med videre, der er 

indeholdt i planen. 

14.1.3 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, 

der er uforenelige med lokalplanen, 

fortrænges af planen. 

14.1.4 Kommunalbestyrelsen kan meddele 

dispensation fra lokalplanens bestemmelser, 

hvis dispensationen ikke er i strid med principperne 

i planen. Videregående afvigelser 

fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse 

af en ny lokalplan. 

10 

14.1.5 Bebyggelse må ikke nedrives uden 

kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis denne 

tilladelse nægtes, kan ejeren ifølge Planlovens 

§ 49 forlange ejendommen overtaget 

mod erstatning. Dette gælder dog kun, hvis 

der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens 

afkastningsgrad og afkastningsgraden 

for ejendomme med lignende beliggenhed 

og benyttelse, som ikke er omfattet 

af nedrivningsforbud. 

Der henvises i øvrigt til Lov om Planlægning § 

18 om lokalplanens retsvirkninger og kapitel 

14: Klage og søgsmål. 

14.1.6 Ovennævnte retsvirkninger er først 

gældende efter offentliggørelsen af den af 

kommunalbestyrelsen endeligt vedtagne lokalplan. 

Ovennævnte retsvirkninger er fastsat i Lov 

om Planlægning, § 17. 

Forslaget er vedtaget af kommunalbestyrelsen 

den XX.XX.XXXX. 

Søren P. Rasmussen 

/ 

Bjarne Holm Markussen

N 

13bt 

Lokalplanafgrænsning 

Matrikelskel 

Vejstruktur 

05.06.2013, Miljø og Plan, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lokalplan 236 

206a 

Kortbilag 1 1:4000 

Afgrænsning

N 

Delområder 

Matrikelskel 

Vejstruktur 

13bt 

Delområde A 


Delområde B 

05.06.2013, Miljø og Plan, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lokalplan 236 

Kortbilag 2 1:4000 

Delområder

N 

20m 

30m 

13bt 


Byggelinje Kortbilag 3 1:4000 

Matrikler 

Fremtidigt matrikelskel 

Eksisterende beplantning 

Beplantningsbælte 

06.06.2013, Miljø og Plan, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lokalplan 236 

Byggelinjer 

30m

LOKALPLAN 

236


Bilag 8.1


Bilag 8.2 

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station 

FORSLAG

Indhold 

Intro side 2 

Vision side 4 

Området i dag side 6 

Hovedidé side 8 

 

 

Helhedsplanen er udarbejdet af 

Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Helhedsplanen er blevet til i 

samarbejde med partnerne i området. 

Visualiseringer: Polyform Arkitekter 

Fotos: Lyngby-Taarbæk Kommune og 

Planværkstedet. Luftfoto: JW Luftfoto 

Maj 2013 

2

Intro Helhedsplanen 

omfatter arealerne 

omkring Sorgenfri 

Station. 

Dette hæfte indeholder et forslag til en helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station. Hæftet indgår 

som en del af forhøringen (indkaldelse af idéer og forslag) om områdets fremtid. De senere år har 

områdets udvikling været til debat, senest ved et borgermøde i 2011. Imens har udviklingen i området 

keringspladsen 

står tom. 

- 

handlen 

i hele kommunen - også i Sorgenfri. Idéer til udviklingen omkring Virum Station er i gang. Hvis 

 

rådet 

bliver attraktivt og at give mulighed for at handlen i området kan samle sig om et inviterende og 

 

 

 

 

handle. 

3

Vision 

Området omkring Sorgenfri Station skal være hele Sorgenfris samlingspunkt, og det er 

her man mødes, når de daglige indkøb skal klares eller til et særligt arrangement. 

Områdets muligheder som stationsnært byudviklingsområde skal bruges til at give 

plads til nye butikker, arbejdspladser og boliger tæt på stationen. 

 

grønt strøg, der forbinder Sorgenfris naturområder, butikker, byrum og stationen med 

hinanden. 

Baggrund for helhedsplanen 

I dag er området omkring Sorgenfri Station reguleret af kommuneplanens rammebestemmelser og 

enkelte lokalplaner. I de seneste år er der dog sket en udvikling i området, som gør, at der er brug for 

 

 

Særlige muligheder for udvikling i de stationsnære områder 

 

 

 

Plads til nye butikker i området 

 

 

på detailhandelsområdet, bl.a. fra butikscentre udenfor kommunen. Derfor er der brug for, at centerom- 

 

 

 

4 

Lyngby, Sorgenfri og Virum er 

kommunens stationsnære byudviklingsområder. 

Derfor rummer 

området omkring Sorgenfri Station 

helt særlige muligheder for at 

kunne udvikle sig til et spændende 

og mere sammenhængende 

byområde. Hummeltoftevej skal 

gøres til en attraktivt bygade 

og et omdrejningspunkt for ny 

bebyggelse, torve og pladser og 

et levende byliv i Sorgenfri. 

På dele af Hummeltoftevej er der 

opsat hegn for at hindre, at man 

passerer vejen. Hastigheden på 

Hummeltoftevej er fastsat til 50 

km i timen.

Den tidligere politistation er en 

af de bygninger i området, som 

 

den forladte bygning kan blive 

både grønnere og kønnere at 

kigge på. Overfor politistationen 

på arealet mellem jernbanen og 

motorvejen ligger kommunens 

pendlerparkeringsplads og en 

Q8 tank. I dette område ligger 

en tom kontorbygning.

Området i dag 

Området omkring Sorgenfri Station rummer en række kvaliteter, som det er oplagt at bygge 

videre på. Let tilgængelighed fra S-stog og motorvejen, nærheden til Åmosen og Lyngby Sø 

og mange gode boligbebyggelser øst og vest for jernbanen. 

Området trænger til renovering. Belægningerne er nedslidte, ofte er cykelstativerne over- 

 

arealerne skal forbedres, områdets identitet skal forstærkes med ny arkitektur, nye torve og 

renovering af det gamle, samt en smukkere adgang til stationen. 

6 

Den røde streg på kortet viser 

området, som Helhedsplanen 

dækker. 

Uden for helhedsplanens område 

ligger en række naturområder og 

grønne forbindelser. Lyngby Sø 

er et af de skønne naturområder, 

som strækker sig næsten helt op 

til Sorgenfri Torv. Bag den tidligere 

politistation ligger en grøn 

kile med kolonihaver, boldbaner 

og gode stiforbindelser langs banen. 

Her ligger også Virumgård, 

som er en af områdets boligbebyggelser. 

Lyngby Åmose og Virumgård 

ligger tæt på området omkring 

Sorgenfri Torv. 

Sorgenfri Torv har udeservering 

på en del af arealet, men har 

mulighed for at blive et meget 

mere levende bytorv, hvis Hummeltoftevej 

forskønnes og gøres 

til en mere grøn og attraktiv 

bygade.

Fodboldbaner 

Kolonihaver 

Sorgenfri Torv 

Sorgenfri kirke 

Den tidligere politistation 

Hummeltoftevej 

Sorgenfri Torv 

Virumgård 

Q8 tank 

Pendlerparkering 

Sorgenfri S-togsstation 

Kontorbygninger 

7 

Sorgenfri Torv er delt af Hummeltoftevej, 

som udgør en 

barriere i området. Man kan dog 

komme under vejen i en tunnel 

eller ved lyskrydset. Bag træportalen 

ses Sorgenfri Vang ll. De 

tre højhuse i 15 etager kan ses 

næsten overalt i området. 

Stationen er områdets omdrejningspunkt. 

Her kommer 

mange mennesker hver dag. 

Det store slid og manglende 

plads til cykelparkering er med 

til at præge arealerne omkring 

stationen. Stier, trapper og 

broen over stationen trænger 

til fornyelse og forskønnelse.

Hovedidé 

Hovedidéen med helhedsplanen er at omdanne Hummeltoftevej til en attraktiv 

grøn bygade. Stationen, Sorgenfri Torv, og den tidligere politistation bindes 

sammen med nye belægninger, og der dannes en ny diagonal forbindelse over 

 

området. På den tidligere politistations grund opføres en ny bebyggelse, som 

både skaber nye torve og stiforbindelser i området. 

Et bycenter for alle aldre 

ningsgrupper. 

Det er et ønske, at nogle af de boliger, som opføres i området bliver 

 

stationsnært. 

- 

gelserne. 

8

9 


Området i fremtiden 

Hummeltoftevej omdannes 

til en fodgængervenlig bygade 

med plads til de bløde 

 

Med en ny beplantning og 

belægningsskift gøres ga- 

 

 

grønt landskabsrum. 

Broen over jernbanen udvides. 

Cykelparkeringen kan 

 

adgangen til stationen gøres 

smukkere og udformes som 

en integreret del af området.

Nye grønne byrum, torve og pladser 

Hvis området skal udvikle sig og tiltrække kunder til butikkerne, er det nødvendigt, at 

 

indkøbsturen kan kombineres med en kop kaffe eller andre oplevelser, f.eks. på det 

lokale torv. Det kan man allerede i dag, men det kan gøres endnu bedre. Derfor skal 

 

 

 

- 

 

Områdets bebyggelse 

 

 

 

 

 

 

i mindre omfang. 

 

 

-



På den sydlige del af Sorgenfri 

Torv kan der etableres 

et nyt byrum, der fører fra 

parkeringsarealet bag butikkerne 

op til Hummeltoftevej. 

Det kunne f.eks. være i form 

af en bred trappe, som optager 

niveauforskellen mellem 

parkeringspladsen og Hummeltoftevej. 

Trappen kan 

udformes med beplantning 

og plads til, at man kan sidde 

på trinene og nyde solen.

Ny bebyggelse på den tidligere politistations grund 

 

 

 

- 

 

 

 

Byggeri på Sorgenfri Torv 

 

 

 

- 

 

 

Bebyggelse på pendlerparkeringspladsen øst for jernbanen 

 

- 

 

politistations grund.



Billedet til venstre viser, hvordan 

en ny bebyggelse på den 

tidligere politistations grund 

kunne komme til at se ud. I 

bebyggelsen kan etableres 

boliger, kontorerhverv og 

butikker. 

Som vist på billedet skal 

butikkerne vende mod Hummeltoftevej 

eller mod det nye 

bytorv. På den måde skabes 

der aktivitet i gadebilledet.

Veje og stier 

 

indsnævre de enkelte spor en anelse og etablere en grøn zone med træer i midten. Den 

 

 

 

 

Varetilkørsel 

 

marken. 

Parkering 

For at sikre optimale parkeringsforhold i forhold til butikkerne etableres parkering på ter- 

- 

- 

 

Sennepsmarken. 

 

P 

P 

P 

P 

Fra Virumgård og kolonihaveområdet 

skabes et grønt stiforløb, 

som slynger sig op gennem 

det grønne byrum ud til Hummeltoftevej, 

hvor det forbindes 

med stationen, Sorgenfri Torv 

og Prinsessestien, som fører 

ned til Lyngby Sø.

Den videre proces 

Helhedsplanen er en del af forhøringen om området 

omkring Sorgenfri Station. Når helhedsplanen 

er vedtaget, vil den danne den overordnede ramme 

om de forslag til lokalplaner og kommuneplan- 

 

med at området udvikles. 

- 

 

 

- 

degørelse 

bør omhandle. 

Høringen sker i henhold til Planlovens § 23c 

om ændringer af kommuneplanen. 

Ideer og forslag skal fremsendes til kommu- 

 

Gældende planlægning 

I Kommuneplanen er hele området omkring Sorgenfri Station udlagt til centerformål. Inden for 

området kan der i dag opføres op til 8000 m2 butikker. 

 

skal revideres i forbindelse med den fremtidige planlægning, ligesom de gældende lokalplaner for 

området vil blive erstattet af nye lokalplaner i takt med, at området udvikles. 

Området omkring Sorgenfri Station er stationsnært. Stationsnære områder er de områder, som 

ligger i tilknytning til en S-togsstation. Her kan der bygges med høj tæthed og placeres funktioner, 

som tiltrækker mange besøgende, hvis det gøres inden for en radius af 600 m fra en station.

Dette hæfte indeholder et forslag til en helhedsplan for området omkring Sorgenfri 

Station. Hæftet indgår som en del af forhøringen om områdets fremtid. 

Helhedsplanen tegner et overordnet billede af Sorgenfris fremtidige udvikling. Den 

sikrer, at der er sammenhæng i planlægningen og lægger en linje for, hvordan området 

skal udformes. Helhedsplanen indeholder ikke detaljerede løsninger til, hvordan 

bebyggelsen eller de enkelte byrum skal se ud. De skitser og illustrationer, som 

er vist i helhedsplanen er kun eksempler på, hvordan man på sigt kan forestille sig, 

at området kan udvikles. Den endelige udformning af bebyggelsen sker i den videre 

planlægning af området, gennem udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplaner.


Bilag 9.1

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35


Center for Arealer og Ejendomme 

Anlæg Journalnr. : 20130210261 

Dato ........ : 15.05.2013 

Skrevet af : LLO /45973366 

N O T A T 

om 

beskrivelse af ejendommene Chr. X's Allé nr. 109, 111 og 113 

Beskrivelse af ejendommene Christian X´s Allé nr. 109, 111 og 113 

Ejendommene Christian X´s Allé nr.109, 111 og 113 er alle i dag ejet af Lyngby - 

Taarbæk Kommune. Chr. X´s Allé nr. 109 anvendes som bolig for flygtninge, nr. 111 

indeholder 2 lejemål og nr. 113 anvendes af fritidsklubben ”Baune”. Ejendommene er 

på henholdsvis 828, 788 og 697 m². Det samlede areal er på 2.313 m². 

Alle tre ejendomme er indeholdt i Lokalplan 230 for et område til offentlige formål 

ved 

Chr. X’s Allé og Engelsborgvej, vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. august 2011. 

Arealernes beliggenhed kan ses på fremsendte oversigtskort. Arealernes inddeling i 

delområder i henhold til Lokalplan 230 kan ses på fremsendte bilag 4. 

Chr. X´s Allé nr. 109 er indeholdt i lokalplanens delområde E. Størstedelen af ejendommen 

skal anvendes til parkering, mens resten skal indgå som friareal til ny bebyggelse. 

Denne bebyggelse er netop under opførelse og er tiltænkt borgere med autisme. 

Chr. X´s Allé nr. 111 og 113 er i lokalplan 230 indeholdt i delområde C, der har et 

samlet grundareal på ca. 1.550 m². I delområdets byggefelt er der mulighed for at opføre 

max 1.400 etagemeter (eks. kælder) bebyggelse til skole, uddannelse, institutioner 

for børn og unge, idræt samt botilbud for borgere med autisme og ældre med tilhørende 

friarealer. Der må bygges i op til 3 etager. 

Mulighed for opførelse af omsorgsboliger ved Chr. X´s Allé 


Bilag 9.2 

Lokalplan 230, delområde C vil umiddelbart kunne benyttes som plangrundlag for opførelse 

af omsorgsboliger. Lokalplanens øvrige udlæg til parkerings og friarealer vil 

derved kunne fastholdes. 

Side 1 af 2

Der vil fysisk kunne etableres et antal omsorgsboliger ved en placering langs Chr. X´s 

Allé på ejendommene i nr. 109, 111 og 113. Det betyder imidlertid, at der ikke er restrummelighed 

til områdets parkeringsbehov. 

Beslutningen om etablering af 40 omsorgsboliger i forbindelse med vedtagelsen af 

budgettet for 2013 og frem erstattede en tidligere politisk beslutning om at etablere et 

nyt områdecenter. 

De 40 pladser indgår således i den plejeboligkapacitet, forvaltningen har estimeret, at 

der er behov for fremadrettet med udgangspunkt i den nuværende beboersammensætning 

på kommunens plejehjem, befolkningsprognosen mv. (jf tidligere udvalgssager i 

Social- og Sundhedsudvalget). 

Omsorgsboligerne tænkes som en mellemting mellem en ældrebolig og en plejebolig, 

men der er ubetinget hensigten, at en omsorgsbolig skal være et fuldgyldigt alternativ 

til en plejebolig, 

hvilket betyder, at boligen skal være indrettet efter de samme krav som stilles til en 

plejebolig. Tanken er ikke, at borgeren skal flytte fra omsorgsboligen til et plejehjem, 

hvis deres fysiske funktionsniveau svækkes kraftigt, eller de bliver terminale. Omsorgsboligerne 

skal være egnede også til pasning af døende med omfattende funktionsnedsættelse. 

Derudover er det en del af den politiske beslutning, der er truffet, at omsorgsboligerne 

skal kunne omdannes til et egentligt plejehjem, hvis behovet for et sådant opstår. Det 

betyder dels, at boligerne også af den grund fysisk skal leve op til de samme krav fra 

starten og det betyder, at der arealmæssigt på grunden fra starten skal være indtænkt en 

løsning for, hvor der senere kan etableres servicearealer, så bygningerne samlet set kan 

udgøre et hensigtsmæssigt indrettet plejehjem. 

Ovenstående hensyn kan under ingen omstændigheder imødekommes ved at bygge 

halvdelen af boligerne på de tre omtalte grunde: nr. 109-111-113. Der er simpelthen 

for langt hen til "hovedhuset" som bliver basen i form af fællesrum mv.,hvor personalet 

vil være til stede, og hvor de tryghedsskabende aktiviteter og samværet foregår. 

På Virumgaard er erfaringerne fra dagligdagen, at der er for lang afstand fra C-huset til 

fællesarealerne og caféen i hovedhuset, og at belægningen gør det svært at "forcere" på 

egen hånd med en rollator eller i kørestol. 

Her er afstanden imidlertid betydeligt mindre end fra det foreslåede areal til hovedhuset 

på Buddingevej 50. 

Det er således forvaltningens konklusion, at de tre grunde ikke er egnede til opførelse 

af en del af omsorgsboligerne på grund af den fysiske afstand til hovedhuset på Buddingevej 

50. 

Side 2 af 2


Bilag 10.1

Byplanudvalgets møde 12. juni 2013 - bilag 10.2

• 

• 

• 

 

 

 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

 

• 

• 

• 

• 

• 


Bilag 11.1

• 

• 

• 

 

 

 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

 

• 

• 

• 

• 

• 


Bilag 11.1


Bilag 11.2


Bilag 11.3


Bilag 11.4


Bilag 12.1












Bilag 13.1 

Maj2013 

/new 

 

 

BakkenBiopåEngen 

 

Deransøgesomtilladelsetilatafholde3filmforevisningerisamarbejdemedKino.dk. 

 

BakkenBioeretåbentarrangement,hvorBakkenisamarbejdemedKino.dkinviterertilenbiografoplevelse 

idetfri.Arrangementeterrettetmodde1624årige,ogformåleteratintroducereBakkenogskovenpåen 

nyoganderledesmåde,derkombinererhygge,filmogsamværienudendørssommerligkontekst. 

 

BakkenBioerplanlagttilatfindested3søndageiaugust2013–11.august,18.augustog25.august.Deter 

gratisatdeltageogsefimene,somvilblivevistpåEngenvedindgangentilBakken.Arrangementetskeri 

samarbejdemedKino.dkogdeterbevidstlagtpåsøndage,hvorderikkeerforestillingpåfriluftsscenenog 

iCirkusrevyen.Arrangementerneforudsættesafholdtitidsrummetkl.20til24. 

 

VedatudnytteEngentilenkeltståendearrangementer,skaberviennaturligkoblingmellemDyrehaven, 

Bakkenogoffentligheden,ogbådeskovridderenogNaturstyrelsenbifalderarrangementet. 

 

IsamarbejdemedAcoustica,Grontmijerderforetagetenrækkeundersøgelserafstøjenfraen 

filmforestilling,derviser,atdetermuligtatoverholdedestøjgrænser,somergældendeforFriluftscenen 

alene.Dettesikresvedatvælgeethøjttaleranlægmedenretningsvirkning,derdirigererstørstedelenaf 

lydentiltilskuerpladserneogkunenmindredeltilomgivelserne. 

 

HøjttalernevendermedfrontfraEngenindmodBakkenogudstrålersåledesstørstedelenaflydenbortfra 

naboerne.Beregningerneviser,atmeddenneplaceringoverholdesgrænseværdiernegældendefor 

FriluftsscenenireferencepositionerneR1,R2ogR4.KuniR3,DererDyrehavsbakkenA/S’egen 

administrationsbygning,vilderværeenoverskridelsepå3,8dB. 

 

Støjberegningogstøjudbredelseskortervedlagt.

A/S Dyrehavsbakken 

Dyrehavsvej 

DK-2940 Klampenborg 

Att.: Nils-Erik Winther 

Bakken Bio 

Beregnet bidrag 

fra filmfremvisning 

på Engen. 

Vilkår gældende 

alle dage for 

Friluftsscenen 

Med venlig hilsen 

Grontmij 

Morten Hell 

Afdelingschef, Acoustica 

R1 (Hurdlevej) 

lærred 

R1 [dB] R2 [dB] R3 [dB] R4 [dB] 

D +45 4348 4438 · M +45 2723 4438 · E morten.hell@grontmij.dk 

R3 (Kongeporten) 

R2 (skovporten) 

31,3 38,6 48,8 29,2 

40,0 41,0 45,0 35,0 


Bilag 13.2 

R4 

(Dyrehaven/ 

Dyrehavevej) 

Grontmij A/S 

Granskoven 8 

2600 Glostrup 

Danmark 

T +45 4348 6060 

www.grontmij.dk 

CVR-nr. 48233511 

30. maj 2013 

35.2007.77


Bilag 15.1

StørreDTUbyggesagermedstarti2013og2014 

Oplægtiltidsplan 

2013 2014 

Bygning/byggesagsnavn jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 

Renovering 

206/207:Kemifortætning1.etape Ajan Bmar Idec 

206/207:Kemifortætning2.etape 

209:Renoveringafsolventbygn 

Afeb Bmar Idec 

101:køkkenrenovering Iapr 

306,308:inventarprojektfoyer Ajun Bjul Iaug 

303:Auditorierenoveringetape1+2 Adec Bjan 

Nybyggeri 

201205LIFEScienceandBioengineering Aokt Bfeb 

211:Nykemibygning Amar Bapr Inov 

340:Nyfotonikbygning Asep Bnov 

2XX:CFBbygning Ajan Bmaj 

345C:NybygningNanotech Aaug Bokt 

225:NybygningProtemics+omb.224 Amar Bapr 

4XX:CAShus Aokt Bnov 

331:AGORAtilbygningogrenovering Ajun Bokt 

Andragendeindsendes 

Byggetilladelse 

Ibrugtagningstilladelse 


Bilag 15.2 

14052013

Byplanudvalget 12-06-2013 - Referat og bilag - Lyngby Taarbæk ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?