Introduktion til skønlitteratur

E-modul 1: Intro til skønlitteratur
1. Genre
Genre betyder ”art”, ”type” eller ”slags”. Når man taler om hvilken genre en tekst tilhører,
mener man altså hvilken slags teksttype den tilhører.
De to hovedgenrer
Litteratur opdeles i to hovedgenrer: faglitteratur (sagprosa) og skønlitteratur (fiktion).
Faglitteraturen handler om virkelige personer, steder og begivenheder, dvs. om fakta, mens
skønlitteraturen handler om opdigtede (el. fiktive) personer, steder og begivenheder, dvs.
fiktion. Inden for hver af disse to hovedgenrer findes flere forskellige undergenrer. Fx er en
debatbog, en avisartikel og en lovtekst eksempler på faglitteratur, mens et digt, et eventyr
og en roman er eksempler på skønlitteratur. Dette afsnit handler om skønlitteratur.
Skønlitterære genrer
Inden for skønlitteraturen taler man om tre forskellige hovedgenrer: Epik, lyrik og
dramatik.
Episke tekster er tekster hvor en fortæller gengiver en historie el. et handlingsforløb
skrevet i almindeligt sprog (prosa). Lyriske tekster er tekster hvor et digter-jeg gengiver
tanker, følelser og oplevelser, ofte uden egentlig handling. Der bruges meget ofte
billedsprog og en stram form, fx rim, rytme, vers og strofer. Dramatiske tekster er replikker
beregnet til at blive fremsagt på en scene. Et drama består kun af replikker og
regibemærkninger. Der er ingen fortæller.
Hver af disse genrer kan igen deles op i flere forskellige undergenrer. I skemaet her kan du
se eksempler inden for hver af de tre forskellige hovedgenrer.
Skønlitteratur/fiktion (opdigtet)
Episke tekster Lyriske tekster Dramatiske tekster
(prosa) (poesi) (drama)
roman digt skuespil
novelle folkevise komedie/tragedie
eventyr salme musical
saga sangtekst opera
1

Opgave 1
Læs de 8 eksempler nedenfor, og find ud af hvilken slags tekst der er tale om i hvert
eksempel. Se svarene i rettenøglen, som ligger bagest i dette dokument.
Eksempel 1
Christian ventede i gården, til Leo og jeg var på siden af ham. Så gik han rask over til
værkstedet og bankede hårdt på den dobbeltfløjede dør. Leo og jeg listede hen til muren og
krøb sammen under vinduet. Mørklægningsgardinet sluttede ikke helt tæt til karmen, og en
tynd lysstribe faldt ned på den ujævne brolægning. Vi kunne høre den fredelige arbejdsstøj.
Der stod en arbejder lige inden for vinduet. Han snøftede misfornøjet, da Christian
bankede. Så lagde han en tung skruenøgle fra sig og traskede hen til døren.
(Tage Skou-Hansen: De nøgne træer)
Eksempel 2
Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
Flygter alle nattens skygger sorte.
(B.S. Ingemann: Lysets engel går med glans)
Eksempel 3
En dag gik dronningen afsides i dybe tanker. En gammel kælling møder hende og spørger
om det var tilladt at spørge dronningen om, hvorfor hun var så bedrøvet? Dronningen så
pludselig op og sagde: ”Å, det kan ikke hjælpe noget at sige dig det; det er en ting, du ikke
kan hjælpe mig i.” ”Å, det kunne vel hænde sig,” sagde den gamle og bad at hun ville sige
det.
(Kong Lindorm)
Eksempel 4
Maj i middagstimen
på landet
lange hvide baner
af sol
mod familien i haven
(Naja Marie Aidt: Harmonia)
Eksempel 5
Helmer: Hvad er det? Ved du, hvad der står i dette brev?
Nora: Ja, jeg ved det. Lad mig gå! Lad mig komme ud!
Helmer (holder hende tilbage): Hvor vil du hen?
Nora (prøver at rive sig løs): Du skal ikke redde mig, Torvald!
Helmer (tumler tilbage): Sandt. Er det sandt, hvad han skriver? Forfærdeligt! Nej, nej; det
er jo umuligt, at dette kan være sandt.
Nora: Det er sandt. Jeg har elsket dig over alt i verdens rige.
Helmer: Å kom ikke her med tåbelige udflugter.
(Henrik Ibsen: Et dukkehjem)
Eksempel 6
2

Hun frøs. Selv om hun lå under en stor dyne. Hun lagde sine kolde hænder imellem sine
varme lår. Bare moren fik en god aften. Hvis hun fik en god aften, kunne det være hun fik
lov at blive liggende, når hun kom hjem. Da de gik, var det så dumt, fordi faren var dum.
Moren havde arbejdet hele dagen med at se flot ud, og Anna havde hjulpet hende, da hun
kom hjem fra skole. En god aften det var noget med mænd, der feterede hende. Hun vidste
ikke hvad det betød.
(Vita Andersen: Hva’for en hånd vil du ha’)
Eksempel 7
Hr. Oluf han rider så vide om land,
og til sit bryllup så byder han;
Men dansen den går så let gennem lunden.
Men alt som han kom udi lunden så grøn,
en elverdans går der så let og skøn.
Men dansen den går så let gennem lunden.
(Elverskud)
Eksempel 8
Nina: Jeg vil alligevel gerne mødes med Charlotte. Måske vil det hjælpe mig at tale med
hende.
Mik: Jeg tror ikke, tilbuddet står ved magt mere.
Nina: Hun er bange for mig. Det forstår jeg godt. Det er jeg også selv.
Mik: Jeg kan forstå, at du lader din vrede gå ud over mig og til nød Charlotte. Men ikke
børnene. De har ikke noget med det at gøre, hører du? De er uskyldige. Lov mig, at
du lader dem være i fred.
Nina: Det skal jeg nok. Hvis du vil give mig et kys. (Mik kysser hende) Ét til. Så skal jeg
nok gå. (Mik kysser hende lidenskabeligt.)
(Astrid Saalbach: Aske til aske, støv til støv)
Opgave 2
Skriv 4 forskellige indledninger (start) til en historie der handler om en pige der er uvenner
med sin (sted)mor.
1. starten på en novelle
2. starten på et eventyr
3. starten på et skuespil
Se svarforslag i rettenøglen
3

2. Tekstens opbygning/komposition
Hvordan en tekst er bygget op, afhænger af hvilken genre den tilhører, dvs. om det er en
novelle, et eventyr, et digt el. et skuespil. Men det spiller også ind hvad det er forfatteren
gerne vil fortælle med sin tekst.
Berettermodellen
Indholdsmæssigt er de fleste skønlitterære tekster bygget op over ”berettermodellen”. De
starter med at vi får præsenteret et problem, som derefter uddybes. Spændingen bygges op,
indtil vi når fortællingens klimaks, dvs. historiens højdepunkt, hvor konflikten forløses, og
personerne kommer til en erkendelse.
Kronologi
Nogle tekster fortæller handlingen kronologisk, dvs. handlingsforløbet fortælles i samme
rækkefølge som det er sket. Andre tekster starter med at fortælle noget fra nutiden og
foretager så spring tilbage i tiden (flash-back) eller frem i tiden (flash forward).
Panorama og scene
Hvis handlingsforløbet gengives i store, brede træk, er der tale om en panoramisk
fortællemåde. Fortælletempoet er da meget hurtigt: På kort tid fortælles et handlingsforløb
over meget lang tid:
I juni 1954 rejste en gruppe unge danskere til Småland for at opleve den sidste totale
solformørkelse i Nordeuropa i dette århundrede. Du var en af dem. Og det var jeg også. I
alt var vi tolv mennesker, som opholdt os på ødegården Fricksbo i tre døgn. Onsdag den
tredivte fandt formørkelsen sted. Vi var heldige med vejret og fik den store naturoplevelse,
som vi var rejst ud efter. Imidlertid blev – som du utvivlsomt vil huske – oplevelsen
overskygget af det, som fulgte efter. En i vores selskab, den 21-årige medicinstuderende
Frida Lander fra Charlottenlund, forsvandt.
(Anders Bodelsen: Den åbne dør)
Den modsatte fortællemåde, scenisk fortællemåde, gengiver handlingsforløbet med en
masse detaljer. Det tager lang tid at fortælle et ganske kort handlingsforløb, og man siger
derfor at fortælletempoet er meget langsomt:
Det er ikke en, der ligner Frida. Det er Frida. Fortumlet rejser jeg mig, lader
guldlighteren stå på bordet, og går hen mod hende. En tjener med en bakke kommer
mellem os. Han bøjer sig for at servere. Mens jeg med hamrende hjerte styrer uden om
tjeneren lukker jeg øjnene. Mine ben er genstridige, jeg må gribe efter et bord for ikke at
falde, nogen råber at jeg skal se mig for. Med åbne øjne går jeg nu mod det fjerneste bord.
Der sidder ingen. En cigaret ligger i et askebæger. I den vindstille aften stiger dens røg
mod himlen.
(Anders Bodelsen: Den åbne dør)
Du kommer til at høre mere om komposition på niveau D.
4

3. Miljøbeskrivelse
Et miljø er de omgivelser og den tid som er med til at præge de personer der vokser op i
det pågældende miljø.
I en skønlitterær tekst er det forfatteren der har valgt hvilket miljø personerne kommer fra,
og det kan der være en bestemt hensigt med. Mange tekster handler nemlig om hvordan et
miljø kan påvirke en persons opvækst og muligheder.
Når man skal beskrive et miljø i en tekst, kan man undersøge følgende punkter:
1. Tid
Hvornår foregår handlingen? (årstal, årstid, tid på dagen). Ofte står der ikke noget
direkte i teksten om det, men små træk kan alligevel fortælle noget om tiden.
Eksempel:
Siver-Sørens Bo’l (det er Bodil) gik og skulle giftes. Hun var kun nitten år. Og hun
havde aldrig set sin fæstemand. Det hang sådan sammen, at Siver-Søren havde et
søskendebarn i Amerika med en voksen søn, og ham var det Bo’l skulle have. Det var
blevet ordnet på afstand og af alle andre end Bo’l selv, men hun var nu hjerteglad for
det.
(Johannes V. Jensen: Bo’l)
2. Sted
Hvor foregår handlingen? (land/by, storby/provinsby/landsby, Danmark el. udlandet).
Eksempel:
Barnet stod ved køkkentrappen med begge hænder på gelænderet, lænet ud over det,
ubevægeligt lyttende mod døren der gik dernede og fjerne trin, som hun bildte sig ind
var moderens, lige til de standsede et par etager under, og en dørs smæk huggede
håbet itu igen.
Nu var Hansen på tredje kommet hjem, og Ketty fra sodafabrikken, og fyrbøder
Henriksens kone, der arbejdede på Carlsberg sammen med mor og naturligvis ville
komme op og fortælle, hvis der var sket noget.
(Tove Ditlevsen: En æggesnaps)
3. Social status
Dette har noget at gøre med sociale, økonomiske, politiske og religiøse forhold.
- økonomi: fattig/middel/rig
- uddannelse: grundskole, mellemuddannelse, højere uddannelse, faglig/boglig
- arbejde: ufaglært, faglært, håndværker, kontorarbejder mv.
- holdninger: politisk el. religiøst
5

Eksempel:
Dengang boede jeg selvfølgelig i karre, men en pæn og ny en, kun to etager og lige op
til et villakvarter. Faktisk finere end villaerne. Vi havde en masse mappemænd, og nede
i villaerne boede der mest arbejderfamiljer og håndværkere som havde sparet sammen,
selvbyggere de fleste af dem og skam vældig pæne også, men de sad nok temmelig
hårdt i det.
(Tage Skou-Hansen: Stump)
Opgave 3
Beskriv et miljø du kender godt, fx en af dine forældres barndomsmiljø. Brug stikord til
beskrivelsen og kom omkring de 3 områder: tid, sted, social status. Se svareksempel i
rettenøglen.
4. Personbeskrivelse
Når man beskriver en person, tænker man både på hvordan personen ser ud, og på hvordan
personen er – dvs. både det ydre og det indre.
Selve beskrivelsen kan foregå på flere måder. Man kan lave en positiv beskrivelse af en
person ved udelukkende at omtale de gode sider hos personen, eller man kan gøre det
modsatte og dermed få en negativ beskrivelse.
Hos nogle forfattere beskrives personerne direkte af fortælleren. Dette kaldes direkte
personbeskrivelse. Andre forfattere foretrækker at lade personernes handlinger tale for sig
selv, så læseren selv må finde ud af hvad det er for en slags person. Dette kaldes indirekte
personbeskrivelse.
Når man skal lave en dækkende beskrivelse af personerne i en tekst, kan det være
praktisk at inddele dem i hovedpersoner og bipersoner. Beskrivelsen kan foregå ud fra
stikordene nedenunder, men det er ikke nødvendigvis alt man kan se ud af teksten.
1. udseende, påklædning, alder
2. egenskaber, væremåde, følelser
3. synspunkter og holdninger
4. personens syn på sig selv og andre
5. andres syn på personen
Opgave 4
Beskriv hovedpersonerne i de følgende 3 tekstuddrag. Se svarforslag i rettenøglen.
Eksempler:
6

Hun er stor og lys, faster Tabitha, den yngste af farfars store børneflok, med et mærkeligt
mut væsen som om der er noget, hun stædigt protesterer imod. Til andre tider sprudler hun
af varm lystighed, hun kan huje med os børn, og de mørkklædte koner ryster tavse på
hovedet: Ak så sørgeligt med Tabitha, som ikke vil give Herren sit hjerte.
(Hans Kirk: Tabitha)
Rakte man Preben noget eller samlede en ting op til ham, snuppede han den bare ud af
hånden på en uden at sige tak. Og når man var i biografen med ham, tog han altid
armlænet, puffede bare ens albue ned, jeg tror ikke engang han lagde mærke til den lå der.
Og hvis så man lige lænede sig frem og kikkede efter, havde han altid det andet armlæn
også.
(Tage Skou-Hansen: Stump)
Emmy var mørk og Betty lys. Det gjaldt ikke blot deres udseende, men på en måde også
deres karakter. Emmy var alvorlig og indesluttet, Betty smilende og munter og selskabelig.
Betty sagde, at Emmy overdrev alting, at hun gjorde småtingene store og de store ting til
katastrofer. Der var noget om det. For Emmy eksisterede der intet ubetydeligt og
hverdagsagtigt; hun pustede det op, så det fik betydning. De mennesker, hun kendte,
elskede eller hadede hun, somme tider begge dele. Hun elskede sin søster, men når de
skændtes, og det skete ikke så sjældent, fordi de var forskellige, hadede hun hende.
Emmy holdt af at være ene. Hun havde ingen rigtige veninder og ingen venner; hun holdt
sig mest hjemme, eller hun gik bare ture alene. Hun var sjældent glad, og hun bildte sig
selv ind, at hun var ulykkelig, fordi hun var ensom. Men hun gjorde intet for at blive
mindre ensom. Hun havde haft let ved at skaffe sig selskab; hun kunne blot gå med Betty
ud. Betty havde nok både af venner og veninder; hun var omsværmet og holdt af at være
det. Emmy syntes af og til, hun var en tom gås, som blot pjankede tiden bort.
(Hans Lyngby Jepsen: Emmy)
5. Synsvinkel
Når vi læser en novelle eller en roman, påvirkes vi ikke bare af personerne og handlingen,
men også af den måde den er fortalt på. Forfatteren har valgt den vinkel historien skal
fortælles ud fra, dvs. synsvinklen.
Den person der fortæller historien, er ikke identisk med forfatteren. Det er derfor vigtigt at
skelne mellem forfatteren og fortælleren. I det følgende er der en oversigt over forskellige
fortællesynsvinkler.
1. Ydre synsvinkel
Synsvinklen er placeret uden for personerne, lige som et kamera. Fortælleren står uden for
handlingen. Han beskriver kun hvad han ser og hører, og kan ikke følge personernes tanker
og følelser. Teksten får præg af en neutral og objektiv fortælling.
7

2. Indre synsvinkel
Her er synsvinklen placeret inde i en persons bevidsthed. Læseren får derfor ikke blot at
vide hvad der foregår i fortællingen, men får også kendskab til denne persons tanker og
følelser.
Hvis der er valgt en ren indre synsvinkel, får vi en såkaldt jeg-fortæller. Her fortælles
som om det er forfatteren selv der er hovedpersonen, og der står derfor ”jeg” hele tiden.
En anden type indre synvinkel er en såkaldt 3.-persons fortæller. Denne person omtales
som ”han” el. ”hun”, men alligevel er det personens indre tanker og følelser vi følger.
3. Kombineret synsvinkel
I nogle tekster vil man opleve at der er en kombination af indre og ydre synsvinkel.
Forfatteren bruger skiftevis ydre synsvinkel til at beskrive handling og indre synsvinkel til
at komme ind til personernes tanker og følelser.
En særlig type fortæller findes inden for denne kombination, nemlig en såkaldt
alvidende fortæller. Denne fortæller kender alle personers tanker og følelser. Han ved
hvad der skete i fortiden, og kan desuden forudse begivenheder i fremtiden. En alvidende
fortæller kommer ofte med sine egne kommentarer til personer og handling.
Opgave 5
Tag stilling til hvilken synsvinkel der er brugt i de følgende eksempler. Se svarforslag i
rettenøglen.
Eksempler:
Han vendte sig om og gik ud i entreen igen.
- Hvor skal du hen? spurgte moderen.
Han svarede ikke, men gik ind på værelset og lukkede døren. Lidt efter åbnede hun den.
Han stod stadig med styrthjelmen i hånden og vindjakken på. Et langt halstørklæde faldt
ned over skulderen efter at være viklet tre gange om halsen. Han havde ryggen til.
- Gå så ud og stil den knallert ind, Grant.
(Klaus Rifbjerg: Det bliver regnvejr)
Der var ikke engang nogen fugle der sang. Vagn stillede sig op på den nederste pigtråd,
der var ikke andet end fluerne og nogen bier. Man skulle tro det hele sov herude, ligesom
inde. Vagn så ned. Han måtte ikke stå på pigtråden, han måtte aldrig noget, bare han snart
skulle hjem. Han gloede tvært på den rustne hegnstråd. Som om den tog skade af det? Eller
bukserne? Eller skoene? Det var vel også nok hans eget tøj, men de skulle altid skælde ud.
De var dumme. Rigtig edderdumme.
(Cecil Bødker: Vædderen)
”Jeg må straffe dig denne gang, og jeg må straffe dig, så du kan mærke det. Så nu tager
jeg dine fugle fra dig og giver dem til en anden.”
”Nå,” sagde Katrine.
8

Han drejede sig tungt i stolen og så direkte på hende. Hendes ansigt var hvidt i
skumringen, hendes ben var lange og tynde i et par lysegrå strømper. Men hun sagde bare
”nå”, hun græd ikke, der kom ikke engang lidt forskrækkelse fra hende. Så vidste han at
han allerede havde lidt nederlag. Han ønskede kun, at han ikke var kommet med den
trussel, for han kunne alligevel ikke tage hendes fugle fra hende. Han rejste sig og gik lidt
væk.
”Hvorfor kan du ikke være fornuftig, Katrine? Du ved jo vi vil dig ikke andet end godt.
Hvorfor er du sådan imod os?”
”Det ved jeg ikke,” sagde Katrine. Hun ville gerne have svaret noget andet, men hun
vidste det virkelig ikke. Hun sad anspændt som et fremmed dyr i en fremmed skov. Hun
ønskede han ville råbe op, slå og skælde ud, noget hårdt og afgørende. Men hun vidste at
det ville han ikke, hun vidste at nu kom det. Han stod allerede lige foran hende, underlig
stor og blød. Hun kunne mærke lugten fra hans tøj.
”Er du virkelig ligeglad, om jeg tager dine fugle fra dig? Bryder du dig ikke spor om de
fugle?”
(H.C. Branner: De blå undulater)
Jeg spiller venstre inner, forstår De, jeg ligger langt fremme og baller en masse mål ind,
og det gi’r jo presse. Det er flot når man sådan er knipset lige i det øjeblik, man fyrer
kanonen af, og kan se sig selv i hel figur over to spalter. Vi spiller nemlig i M-form, forstår
De, med Wings tilbage, mens mig og så Poul Erik, det er vores centreforward, vi ligger
langt fremme i hullerne og tar alle chancerne. Men Poul Erik han er ikke af den slags med
hår på brystet, hvis De forstår hvad jeg mener, så det er mig, der må lægge korpus til, han
er sådan nærmest af den tekniske type, men ellers er han såmænd god nok.
(Hans Lyngby Jepsen: Mig og så Betty)
9

Rettenøgle til E-modul 1: Intro til skønlitteratur
Opgave 1
1 – roman, 2 – digt (salme), 3 – eventyr, 4 – digt (prosadigt), 5 – skuespil, 6 – novelle, 7 –
digt (folkevise), 8 – skuespil
Opgave 2
Novellestart:
Majken havde det virkelig svært med sin nye mor. Uanset hvad hun gjorde, var det aldrig
godt nok.
Eventyrstart:
Der var engang et kongepar som fik en lille datter. Dronningen kaldte hende Majken, men
lige efter fødslen døde hun. Nogle år senere besluttede kongen at gifte sig igen.
Skuespilstart
Stedmoderen (sidder i stuen og drikker vin): Majken, Majken dit tossede pigebarn, hvor er
du? Kom straks med mere vin! Mit glas er ved at være tomt!
Majken (stikker hovedet ind af døren): Så hent det dog selv, din fyldebøtte!
Opgave 3
Min farmor blev født i 1925 i Silkeborg. Hendes far var skomager, og hendes mor var
hjemmegående husmor. Min farmor var det ældste barn, men efter hende fik de 6 andre
børn, 5 piger og 1 dreng. De havde svært ved at få pengene til at slå til, dels pga. de mange
børn, dels fordi hendes far drak en del af pengene op. For at tjene lidt ekstra penge vaskede
moren tøj for andre folk, og hun og børnene dyrkede grønsager i en lille kolonihave uden
for byen. Om efteråret samlede de alle kartoflerne sammen og kørte dem i en gammel
barnevogn ind til lejligheden i byen. Min farmor syntes det var meget flovt at køre med
kartofler i en barnevogn.
Opgave 4
Tabitha er en stor, lyshåret kvinde, som nægter at følge familiens krav om streng
kristendom. Når hun er sammen med børn, føler hun sig glad og fri.
Preben er en egoistisk dreng uden omtanke for andre.
Emmy er en mørkhåret, alvorlig pige, som tager tingene meget alvorligt. Hun har ingen
venner og synes at de andre piger er for overfladiske.
Betty er en lys, glad pige, som ikke tager tingene så tungt. Hun har mange venner og kan
lide dem.
Opgave 5
1 – ydre synsvinkel
2 – indre synsvinkel (3.-personsfortæller)
3 – kombineret synsvinkel
4 – indre synsvinkel (jeg-fortæller)
10