fortætning af historisk karré i aarhus bykerne - Rum - Arkitektskolen ...

Fortætning - forudsætninger og konsekvenser
Vores byer vokser og breder sig løst og usammenhængende
ud i landskaberne. Fremtidens måske altoverskyggende
globale opgave for arkitekter og planlæggere ligger i byernes
og ikke mindst i storbyernes udfordringer. Ikke kun i den
vestlige verden, men i hele det globale perspektiv er det en
faktuel virkelighed at der sker en befolkningsmæssig søgning
fra landområderne mod byerne - især mod de store byer. Det
betyder at man i 2050 forventer at 80 % af verdens befolkning
bor i verdens byer.
For at kunne optage denne vækst skal byerne være i stand til
at levere en planlægning, der her og nu samt strategisk kan
være bæredygtig -både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Tæt by - men ikke for tæt
Vi har oplevet det før. Vandringen fra land til by i slutnin-
gen af 1800-tallet skabte et enormt behov for flere boliger
indenfor den eksisterende bys grænser. Det var i byen
arbejdet var og det var derfor i byen man skulle bo. Dette
skabte en kompakt bosætning og folk måtte bo i fugtige
kældre og utætte loftsrum tæt klemt sammen med den
øvrige familie. Byen blev så tæt at den ikke længere var
sund at leve i. Der var ikke den fornødne adgang til friarea-
ler og lyset havde svært ved at trænge ned i de tætte går-
drum og videre ind boligerne. Som en reaktion på denne
usunde byudvikling sanerede man de tætte bebyggelser
for igen at skabe lys og luft.
Mange af de sanerede områder ligger nu hen som parke-
ringsplader og tomrum - Og det er disse rum som nu på
ny står overfor en fortætning. Det har ofte været påpe-
get at en byfortætning ville medføre en nedbygning af
byområdets friarealer, og at en byfortætning derfor ville
være problematisk i forhold til beboernes velfærd og for
naturelementerne i byområdet. Adgang til friarealer anses
for at være et væsentligt parameter i et byområdes kvalitet
og med erfaringen fra industrialiseringens byfortætning er
det afgørende fortsat at sikre disse friarealer.
Udfordringen ligger i at undgå samme fejl som resulterede
i usunde boligmiljøer og epidemiernes hærgen.
Projektets forudsætninger
Undersøgelser viser at fysisk, funktionel og oplevelses-
mæssig tæthed er en afgørende forudsætning for at opnå
byer med en lav anvendelse af privatbilen og en høj grad
af cykel og gangtrafik. Men det er ikke en tilstrækkelig
forudsætning. Bydelen skal også kunne danne ramme om
det udfoldede dagligliv.
Den sociale interaktion og kulturelle udveksling er et afgø-
rende kvalitativt krav til byen. Hvis tætheden er kombine-
ret med en funktionel kompleksitet, og dermed opfylder
kravet om funktionel og oplevelsesmæssig tæthed, så vil
de mange funktioner danne potentielle mødesteder og
overlapningspunkter, som støtter den sociale og kulturelle
udveksling. Det betyder at Aarhus Midtby i fremtiden bør
satse på andre funktioner ud over det handelsmæssige for
bl.a. at udfolde Midtbyens bæredygtige potentiale. Det
bliver altså bydelens funktionsdygtighed, der i højere grad
end hvad der er tilfældet i dag, skal aktiveres.
Med fortætning af allerede eksisterende byområder må
man forvente, at der som et resultat af dette vil opstå flere
bycentre i Aarhus som man ser i f.eks. København. Dette
betyder at Aarhus bykerne ikke længere vil have monopol
på handelslivet. Nye handelsområder vil i stedet opstå
omkring og i forbindelse med de nye bycentre. I dette per-
spektiv er det derfor afgørende at Aarhus bykerne bliver
mere end bare et udflugtsmål - at livet i byområdet ikke
kun er baseret på handelslivet og oplevelsesøkonomien
generelt men i højere grad opstår autentisk med ’de lokale’
som aktører.
Projektet forudsætter altså at der vil foregå en lignende
fortætning af eksisterende byområder eksempelvis på
Trøjborg og Frederiksbjerg, i Øgadekvarteret, i og omkring
Gellerupparken, i byens øvrige almene boligbebyggelser
og ikke mindst i forstæderne.
Endvidere vil der ved en fysisk fortætning af et eksiste-
rende byområde, som medfører en befolkningsmæssig
fortætning og opblomstring af nye handelcentre, øjen-
synligt skabes en stigning i arbejdspladser i området. Hvis
man betragter stigningen i arbejdspladser, som en del
af bydelens funktionelle tæthed, medfører det samtidig
en yderligere stigning i den intensitet hvormed arealet i
bydelen bliver anvendt.
10 TEMATISK FOKUS
11